Dato for udgivelse
27 Nov 2003 12:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.538.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
22. afdeling, B-867-98
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Selskabstømning, erstatningsansvar, objektivt ansvar
Resumé

Sælgerne i en selvfinansieret overdragelse af et overskudsselskab og en bank, der havde overført selskabets midler til en klientbankkonto for købers advokat, havde erkendt erstatningsansvar som ved "bruttoafregning", medens sælgerne havde afvist, at der var tale om en "mellemformssag" med den videregående hæftelse for selskabsskatterenter samt likvidations- og konkursomkostninger, jf. den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5. Landsretten fandt under hensyn til, at sælgerne ved overførslen af selskabets midler til købers advokat ikke havde givet instruks om, at overførslen skete til kredit for det solgte selskab, at grundlaget for hæftelse efter § 84, stk. 5 var til stede. Sælgeren blev derfor tilpligtet at anerkende, at de solidarisk var forpligtet til at betale rimelige likvidationsomkostninger samt omkostningerne ved konkursens indtræden m.v. i den udstrækning, kravene kunne rummes inden for hæftelsen efter § 84, stk. 4. Der blev endvidere ved dommen taget stilling til den indbyrdes ansvarsfordeling, og det blev statueret, at den skulle ske efter principperne i Thrane-sagen, selvom der var tale om en "mellemformssag". Der kunne ikke ved opgørelsen af sælgernes berigelse tages hensyn til eventuelle skatter, som sælgerne senere måtte få udbetalt efter genoptagelse, jf. kildeskattelovens § 62 E af avancebeskatningen ved salget af anparterne i selskabet.

Reference(r)

Anpartsselskabsloven § 49, stk. 5 (dagældende § 84, stk. 5)


Parter

HX Invest ApS under konkurs v/kurator advokat Henrik Andersen
(Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Holm Nielsen)

mod

1) A1
2) A2
3) A3
4) A4
(alle Advokat Bente Møll Pedersen)

5) F1-Bank A/S
(Advokat Mark K. Dovey)

og

F1-Bank A/S
(Advokat Mark K. Dovey)

mod

adcit. 1) A1
adcit. 2) A2
adcit. 3) A3
adcit. 4) A4
(alle Advokat Bente Møll Pedersen)

adcit. 5) R1 A/S Statsautoriserede revisorer
(Advokat Claus Kildegaard Geel Andersen, (prøve))

adcit. 6) SO
(Advokat K.E. Meinertz e.o.)

Afsagt af landsdommerne

Black, Niels Boesen og Koch Clausen (kst.)

Hovedsagen,

der er anlagt af HX Invest ApS under konkurs den 19. marts 1998 drejer sig om, hvorvidt sagsøgte 1-4, A1, A2, A3 og A4 (herefter benævnt familien A), som sælgere af anparterne i overskudsselskabet H1 ApS, nu HX Invest ApS under konkurs (herefter benævnt boet), hæfter over for boet for selskabets tab efter den dagældende anpartsselskabslov § 84, stk. 5. Selskabet blev solgt for en købesum svarende til egenkapitalen med et tillæg på 73% af midlerne hensat til betaling af skat.

Familien A har under sagens forberedelse erkendt at være erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregel for skattevæsenets tab ved, at selskabet efterfølgende blev tømt for midler, og har som følge heraf den 29. marts 2001 betalt skattekravet, 608.024 kr., med procesrenter fra den 24. november 1997, 176.407 kr. Det samme ansvar har sagsøgte 2, F1-Bank A/S, der i forbindelse med gennemførelsen af handelen forestod pengeoverførsler mellem selskabets konto med banken og en klientkonto med banken tilhørende adciterede 6, SO, der dengang drev advokatvirksomhed, erkendt. Familien A har forlods fralagt sig en berigelse beregnet således:

Kontant merprovenu

414.544,00 kr.

Efterbeskatning af investeringsfonds

40.929,00 kr.

Likviditetsfordel af overkurs efter fradrag af avanceskat heraf, 4.125% p.a.

  66.286,05 kr.

 

                           

I alt

521.759,05 kr.

Banken har herefter friholdt familien A for 43.132,48 kr., beregnet som halvdelen af differencen mellem skattekravet ekskl. renter og den nævnte berigelse.

Herefter er det omtvistede krav mellem boet og familien A det såkaldte mellemformskrav bestående af dels renter efter selskabsskatteloven med fradrag af betalte procesrenter, dels likvidations- og konkursomkostninger, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, og § 94, nr. 3 og 4.

Der er mellem disse parter enighed om, at renterne efter selskabsskatteloven udgør 335.466,86 kr., og at procesrente af skattekravet fra sagens anlæg den 19. marts 1998 til betaling af skattekravet udgør 159.898 kr. Disse parter er endvidere enige om, at familien A samtidig med betalingen af skattekravet ud over den nævnte procesrente har betalt procesrente også for perioden 24. november 1997 til den 19. marts 1998 med 16.509 kr., som de skal have tilbagebetalt, hvis de ikke hæfter efter den daværende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5.

Boet, der tillige har anlagt sagen mod banken, har efter betalingen af skattekravet hævet sagen mod banken, hvorefter sagen mellem disse to parter er afsluttet.

Hovedsagen omfatter tillige spørgsmålet, om og i givet fald i hvilket omfang banken skal friholde familien A for det tilfælde, at boet måtte få medhold over for dem. Får boet ikke medhold over for familien A, er der enighed om den allerede stedfundne fordeling.

Adcitationssagen,

der er anlagt af banken den 28. marts 1998, drejer sig om det indbyrdes ansvar og den indbyrdes fordeling af tabet mellem banken, familien A, adciterede 5, R1 A/S, Statsautoriserede revisorer (i det følgende benævnt R1 A/S), der var revisor for familien A og selskabet, og SO, der bistod på købersiden med hensyn til pengeoverførslerne.

SO har fri proces under sagen.

Påstande

Hovedsagen

Sagsøgeren, boet, har nedlagt følgende endelige påstande

1. Familien A skal in solidum til boet betale 159.059,86 kr.

2. Familien A skal anerkende, at de in solidum er forpligtede til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, og rimelige likvidationsomkostninger og retsafgift jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum for familien As hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

Familien A har som sagsøgte nedlagt følgende endelige påstande:

Over for sagsøgeren, boet: Frifindelse.

Over for medsagsøgte 5, F1-Bank A/S, i tilfælde af, at boet får medhold i sine påstande:

F1-Bank A/S tilpligtes at friholde dem for betaling af 175.569 kr. og helt eller delvist at friholde dem for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som de måtte blive tilpligtet at betale til boet ud over 159.059,86 kr.

F1-Bank A/S har over for friholdelsespåstanden nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af landsretten fastsat mindre beløb.

Adcitationssagen

F1-Bank A/S har som adcitant nedlagt følgende endelige påstande i tilfælde af, at familien A i hovedsagen får medhold i deres friholdelsespåstand:

Over for adciterede 5, R1 A/S, og adciterede 6, SO:

1. led

R1 A/S og SO tilpligtes in solidum, subsidiært alternativt, at friholde banken helt eller delvist for ethvert beløb, herunder sagsomkostninger og renter, som banken måtte blive tilpligtet at betale til familien A.

2. led

SO tilpligtes endvidere at betale til banken 43.132,48 kr. med tillæg af sædvanlige procesrenter fra den 19. marts 1998, subsidiært med tillæg af sædvanlige procesrenter fra den 26. marts 1998, til betaling sker.

Over for friholdelsespåstandene: frifindelse.

Familien A har som adciterede nedlagt følgende endelige påstande

Over for de adciterede R1 A/S og SO

1. Disse adciterede tilpligtes in solidum, subsidiært alternativt, at betale dem 43.132,48 kr. med tillæg af sædvanlige procesrenter fra den 19. marts 1998, til betaling sker, og at friholde dem for sagsomkostninger, som de måtte blive tilpligtet at betale til boet eller til F1-Bank A/S.

Hvis boet i hovedsagen får medhold i sine påstande yderligere

2. R1 A/S og SO tilpligtes in solidum, subsidiært alternativt, at friholde dem for betaling af 175.569 kr. og helt eller delvist at friholde dem for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som de måtte blive tilpligtet at betale til boet i hovedsagen ud over 159.059,86 kr. eller til F1-Bank A/S.

Over for friholdelsespåstandene: frifindelse.

Adciterede 5, R1 A/S, har nedlagt følgende endelige påstande

Over for adcitanten, F1-Bank A/S

Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af landsretten fastsat mindre beløb.

F1-Bank A/S tilpligtes at friholde R1 A/S for ethvert beløb, inklusive renter og sagsomkostninger, som R1 A/S måtte blive dømt til at betale.

Over for de adciterede familien A og adciterede SO

Principalt

Familien A og SO tilpligtes in solidum, subsidiært alternativt, at friholde R1 A/S for ethvert beløb, inklusive renter og sagsomkostninger ud over 14.377,49 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker, som R1 A/S måtte blive dømt til at betale.

Subsidiært Familien A og SO tilpligtes in solidum, subsidiært alternativt, at friholde R1 A/S for ethvert beløb, inklusive renter og sagsomkostninger ud over 21.566,24 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, som R1 A/S måtte blive dømt til at betale.

Adciterede 6, SO, har nedlagt følgende endelige påstande

Over for adcitanten, F1-Bank A/S

Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb.

F1-Bank A/S tilpligtes at friholde SO for ethvert beløb inkl. renter og sagsomkostninger, som han måtte blive dømt til at betale, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb.

Over for de adciterede familien A og R1 A/S

Familien A og R1 A/S tilpligtes in solidum, subsidiært alternativt, at friholde SO for principalt ethvert beløb inkl. renter og sagsomkostninger, han måtte blive dømt til at betale, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb.

Over for friholdelsespåstandene

Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb.

Sagens nærmere omstændigheder

Vedrørende selskabet

Frem til den 19. marts 1993 drev familien A glarmestervirksomhed i anpartsselskabsform i H1 ApS.

Denne dag blev aktiviteterne i glarmestervirksomheden overdraget til H2 ApS, der var et andet selskab, som familien A havde erhvervet. Ifølge aftalen var købesummen for aktiviteterne, der omfattede aktiver til en værdi af 2.178.779 kr. og passiver på 456.714 kr., 1.722.065 kr., der skulle berigtiges ved et gældsbrev på 1.700.000 kr. og en udbetaling på 22.065 kr. Herefter var H1 ApS uden erhvervsmæssig aktivitet.

Af selskabets årsregnskab for perioden 1. juli 1991 til 30. juni 1992 fremgår blandt andet, at selskabets direktion var A2, at selskabets revisor var R1 A/S, og at selskabets adresse var ..... Ifølge balancen udgjorde aktiverne 3.171.037 kr., heraf likvide beholdninger på 1.660.965 kr., og egenkapitalen var på 2.252.418 kr. Årsregnskabet er underskrevet af A2 og forsynet med revisionspåtegning uden bemærkninger af R1 A/S, underskrevet på revisionsselskabets vegne af statsautoriseret revisor KB og statsautoriseret revisor CL.

Af et perioderegnskab for perioden 1. juli 1992 til 19. marts 1993 fremgår uændret direktion, revisor og adresse. Det er anført, at selskabet pr. 19. marts 1993 har solgt sine aktiviteter. I balancen pr. 19. marts 1993 var aktiverne opgjort til 3.505.342 kr., bestående af "andre tilgodehavender" 3.405.314 kr. og "likvide beholdninger" 100.028 kr. Passiverne var sammensat af egenkapitalen, der var opgjort til 2.972.181 kr., hensættelse til eventualskat, 76.021 kr., og kortfristet gæld i form af selskabsskat 457.140 kr. Af en note fremgår, at den likvide beholdning i det hele udgjordes af indestående på investeringsfondkonti. Perioderegnskabet er forsynet med revisionspåtegning af 25. marts 1993 underskrevet på revisionsselskabets vegne af samme to statsautoriserede revisorer som årsregnskabet.

Vedrørende overdragelsen af selskabet

I slutningen af marts 1993 blev der indgået aftale mellem familien A som sælger og G1 Holding ApS eller ordre som køber om overdragelse af indskudskapitalen i H1 ApS, nominelt 80.000 kr. med overtagelsesdag 19. marts 1993. I aftalen hedder det blandt andet:

"...

2.

Sælger erklærer og garanterer ... at der ikke på overtagelsesdagen påhviler selskabet anden gæld end:

Selskabsskat                                                          

kr.

457.140

Eventualskat

kr.

76.021

...

3.

Overdragelsen sker på grundlag af den af selskabets revisor udarbejdede balance pr. overtagelsesdagen...

4.

Købesummen er beregnet til selskabets indre værdi

   

(egenkapital) på overtagelsesdagen

kr.

2.972.181

Tillagt

kr.

   389.207

Købesum i alt

kr.

3.361.388

 

svarende til kurs 4.201,73.

Afviklingen af selskabet berigtiges således:

a)Selskabets likvide beholdning kr. 3.405.314 (excl. investeringsfondsindestående, kr. 199.028) og købesummen kr. 3.361.388 udveksles ved clearing via Nationalbanken mellem sælgers og købers pengeinstitutter.

b)Udveksling sker samtidigt og på betingelse af, at den modstående ekspedition gennemføres.

Frigivelsen af kontiene skal ske straks, når begge overførsler er på plads.

Afvikling kan ligeledes ske ved banknoterede checks eller direkte fra bank til bank.

Køber afholder senest på overtagelsesdagen generalforsamling med henblik på navneændring, valg af ny ledelse, revision og berigtigelse af øvrige forhold nødvendiggjort af overdragelsen. Køber indsender anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Told- og Skattestyrelsen i anledning af overdragelsen og betaler de fornødne gebyrer.

Såfremt selskabets skatter vedrørende perioden før overdragelsen ved efterfølgende ligning ændres, skal købesummen reguleres efter samme principper, som den oprindelige købesum er beregnet.

5.

Selskabets balance pr. overtagelsesdagen udgør:

AKTIVER

 

Indestående i pengeinstitut                                                  

kr.

3.505.342

 

PASSIVER

 

Indskudskapital

kr.

80.000

Reserver

kr.

2.892.181

Egenkapital

kr.

2.972.181

 

Selskabsskatter

kr.

457.140

Eventualskat

kr.

    76.021

Passiver i alt

kr.

3.505.342

6.

Nærværende aftale skal tjene som legitimation for køber til at disponere over det overdragne selskabs aktiver i overensstemmelse med paragraf 4.

...

9.

Køber erklærer, at selskabet vil blive videreført som leasingselskab.

Køber erklærer samtidigt, at selskabet senest den 31. marts 1993 vil anskaffe driftsmidler med et afskrivningsgrundlag, der er af en sådan størrelsesorden, at de for regnskabsåret 1992 og 1993 beregnede skatter, i alt kr. 533.161 kan ligningsmæssigt udlignes. Køber er forpligtet til efter anmodning fra sælger at forevise dokumentation for de nævnte anskaffelser.

..."

Aftalen er efter det foreliggende underskrevet for køber den 29. marts 1993 af BJ. Aftalen er endvidere underskrevet for sælgerne af A1; ifølge - anden - håndskrift på aftalen er det sket den 31. marts 1993.

Af et referat - underskrevet af NJ som dirigent af en ekstraordinær generalforsamling i H1 ApS den 30. marts 1993, afholdt i ..., fremgår blandt andet følgende:

"...

Til stede var NJ.

NJ valgtes til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig og beslutningsdygtig, idet hele indskudskapitalen eenstemmigt og med alle stemmer vedtog at se bort fra, at indkaldelse til generalforsamlingen ikke var sket med det i vedtægterne fastsatte varsel.

...

  Ad 1. 

Det foresloges, at selskabets navn ændres til HX Invest APS.

          
  Ad 2.

Selskabets regnskabsår foresloges omlagt til at løbe fra 1/4-31/3. Omlægningsperioden løber fra 1/7 1992 - 31/3 1993.

   
  Ad 3.

Selskabets vedtægter foresloges ophævet og nye vedtægter som bilag foresloges vedtaget.

   
  Ad 4.

Som ny direktion foresloges:

   

NJ ...

   
   

Ad 5.Som ny revisor foresloges R2 & Partnere ...

..."

Af en erklæring underskrevet den 31. marts 1993 af GN på vegne K1 Invest ApS og af BJ på vegne G1 Holding ApS fremgår, at K1 Invest ApS indtræder i købers rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen mellem familien A og G1 Holding ApS eller ordre.

Vedrørende udvekslingen af selskabets likvider og købesummen for selskabet

Den 31. marts 1993 underskrev BJ en fuldmagt til SO. Direktør GN og direktør NJ, der havde samme adresse som GN, har underskrevet til vitterlighed. Fuldmagten er sålydende:

"...

Undertegnede BJ, der er direktør i G1 Holding ApS ... bemyndiger herved.

Advokat SO

til på mine vegne at underskrive samtlige dokumenter i forbindelse med G1 Holding ApS's køb af H1 ApS samt foretage alle dispositioner, der er nødvendige for handelens gennemførelse, herunder bankmæssige dispositioner.

..."

SO underskrev den 31. marts 1993 en på F1-Bank, ....2-afdelings brevpapir udfærdiget anmodning, forsynet med vitterlighedspåtegning af en medarbejder i bankafdelingen, med følgende indhold:

"Uigenkaldelig udbetalingsanmodning:

Når F1-Bank A/S, ....2-Afdeling har modtaget kr. 3.405.314,00, onsdag den 31. marts 1993, fra F1-Bank A/S, ....1-afdeling ... ved trasseret check, med uigenkaldelig melding og bekræftelse via telefax onsdag den 31. marts 1993 - til min konto nr. ....1, skal jeg

Hr. Advokat SO, ..., hermed anmode F1-Bank A/S, ....2-Afdeling om, at returnere kr. 3.361.388,00 til F1-Bank A/S, ....1-afdeling, den 31. marts 1993 ved trasseret check.

Beløbet der skal returneres af F1-Bank A/S, bedes hævet på min klientkonto nr. ....1.

Jeg accepterer hermed, at F1-Bank A/S i enhver henseende ikke kan drages til ansvar for evt. misforståelser eller fejl i forbindelse med overførslen. Og at jeg vil holde F1-Bank A/S likviditetskontor skadesløs i forbindelse med overførslen, hvis beløbene ikke overføres af den ene eller anden grund efter meldingen.

Jeg accepterer at mine klientkonto er spærret tirsdag den 31. marts 1993, og indtil indbetalingen og overførslen er sket.

....2-Afdeling den 31. marts 1993

..."

F1-Bank A/S udfærdigede samme dag en udbetalingsmeddelelse til advokat SO, hvorefter et beløb på 3.361.388 kr. var hævet på hans ovenfor nævnte konto og overført til H1 ApS i henhold til købsaftalen mellem familien A og G1 Holding ApS eller ordre. Samme dag har F1-Bank A/S udfærdiget en tilsvarende meddelelse til H1 ApS, hvoraf fremgår, at et beløb på 3.405.314 kr. er hævet på en selskabet tilhørende konto og overført til advokat SO.

Af en kontoudskrift af 31. marts 1993 fra F1-Bank A/S for konto nr. ....1 til kontohaver, advokat SO, fremgår, at der er tale om en klientkonto, og at der fra sidste udskrift er overført en saldo på 287.819 kr. Udskriften indeholder kun to posteringer, nemlig først en debitering bogført 31. marts 1993 med teksten "H1 ApS", valørdato 31. marts 1993, af 3.361.388 kr., hvorved saldoen på kontoen blev negativ med lidt over 3 mio. kr., og derefter en kreditering med samme bogførings- og valørdatoer og samme tekst, hvorved saldoen blev positiv med et beløb på 331.745 kr.

Af kassekladde vedrørende advokat SOs interne bogholderi fremgår, at der den 1. april 1993 er debiteret konto 1935.0 med navnet G1 Holding ApS et beløb på 3.361.388 kr. og krediteret underkonto 1936.0 med navnet H1 ApS et beløb på 3.405.314 kr. Den 2. april 1993 er der på holdingselskabets underkonto 1935.0 debiteret 1.500 kr. med teksten "Salær" og 32.100 kr. med teksten "Overf. til SK kommission". Samme dag er beløbet 3.405.314 kr. debiteret H1 ApS' underkonto 1936.0 og krediteret holdingselskabets underkonto 1935.0. Endelig er ifølge kassekladden samme dag et beløb på 10.326 kr. debiteret holdingselskabets underkonto 1935.0 og afregnet til klienten.

Af en kontoudskrift af 21. maj 1993 for konto ....2, "kassekredit drift", stilet til H1 ApS, fremgår, at saldoen den 31. marts 1993 var positiv med 207.230 kr., inden der den dag med teksten "Overførsel" blev indsat 3.361.388 kr. og - som næste postering - med teksten "Udbetaling" blev hævet 3.405.314 kr.

F1-Bank A/S udfærdigede den 31. marts 1993 følgende skrivelse, underskrevet på bankens vegne af BI og HP, stilet til H1 ApS:

"Vedr. salg af selskab.

Ifølge salgsaftale har vi d.d. overført nedenstående beløb:

 

Overført til G1 Holding ApS c/o advokat SO

kr. 3.405.314

 

Modtaget fra G1 Holding Aps c/o advokat SO

kr. 3.361.388

 

Beløbene er posteret over driftskonto nr. ....2.

 

Alle til selskabet hørende konti, undtagen investeringsfondskonti, overføres til H3 Aps

 

...

 
 

Vi beder Dem venligst på kopi af nærværende skrivelse acceptere ovenstående.

..."

Det i skrivelsen nævnte selskab H3 ApS er efter det oplyste det selskab, der videreførte glarmesteraktiviteten, nu med ændret navn. Skrivelsen er forsynet med skriftlig accept af A2 den 31. marts 1993.

Den 2. april 1993 udstedte F1-Bank A/S, ....1-afdeling, en check på 100.028 kr. til H1 ApS under ændring til G3 ApS. Det fremgår af følgesedlen, at beløbet er hævet på to investeringsfondskonti under henvisning til købsaftale vedrørende selskabet samt anmeldelse om anskaffelse af aktiver i forbindelse med hævning på investeringsfondskonto. Det fremgår af den pågældende anmeldelse, at selskabet under navneændring som angivet på checken har anskaffet driftsinventar for 220.000 kr. med dato for levering/ibrugtagning den 30. marts 1993, og at registreret revisor PE er selskabets revisor. Den 30. maj 1995 sendte F1-Bank A/S kopi af anmeldelsen og checken til Told- og Skattestyrelsen og anførte blandt andet, at de hævede beløb svarede til kontienes saldi pr. ophævelsesdagen.

Vedrørende R1 A/S honorar

Den 2. og 30. april 1993 sendte R1 A/S honorarspecifikationer stilet til H1 ApS, for henholdsvis februar og marts 1993, hvori er anført:

"...

februar ...

 

Revision og udarbejdelse af perioderegnskab for H1 ApS, á conto

13.500

Assistance vedr. salg af H1 ApS samt køb af underskudsselskaber, á conto

19.885

Udført arbejde i alt, excl. moms

33.385

..."

og

"...

marts ...

 

Revision og udarbejdelse af periodeegnskab 1992/93, rest iflg. Aftale

11.500

Assistance vedr. salg af H3 ApS samt køb af underskudsselskab, rest ifølge aftale

5.115

EDB-bogføring og momsbrev 1. kvartal 1993

3.000

Indkomst og formueopgørelse for A2 og A1, á conto

4.500

Udført arbejde i alt, excl. Moms

24.115

..."

Vedrørende regulering af købesummen

Ved skrivelse af 9. juni 1994 skrev R1 A/S til HX Invest ApS om regulering af købesummen for selskabet:

"...

Skatteårene 1991/92 og 1992/93

De fremsendte opkrævninger på kr. 8.063 og kr. 14.706 betales af vor klient, A1.

...

På grundlag af ovennævnte ændringer har vi udarbejdet en korrigeret balance pr. overtagelsesdagen.

Aktiver

 

Indestående i pengeinstitut

3.505.342

...

 
 

Passiver

 

Egenkapital

2.914.704

...

Gæld

   590.638

Passiver i alt

3.505.342

...

Regulering af købesum

32.140

...

Restbeløb i købers favør

9.371

..."

I en af kurator udarbejdet skematisk oversigt over betalingsstrømme ved tømning af selskabet er under "Tømningstype" anført "Bruttoafregning".

Vedrørende køberens anskaffelse af aktiver til selskabet

Af skrivelse af 31. marts 1993 til L1 Finance A/S, underskrevet af NJ, udfærdiget på L2 Finans ApS' brevpapir, fremgår blandt andet, at de af en nærmere angiven kreditkøbsaftale af 26. februar 1993 og en nærmere angiven leasingaftale af samme dato omfattede aktiver samme dag var overdraget til H1 ApS for så vidt angår 90 containere.

På "L3 ApS"'s brevpapir er der udstedt en faktura dateret 31. marts 1993 til H1 ApS vedrørende "90 stk. brugte 20' ISO porthole containere a Dkr. 49760 S/N 283200-283289 incl.", på 4.478.400 kr. med tillæg af omkostninger 268.704, i alt 4.747.104 kr., "momsfri i henhold til lov om merværdiafgift § 12, stk. 1".

Ved skrivelse af samme dato til H1 ApS meddelte L1 Finance A/S, at det var noteret, at anpartsselskabet var indtrådt som ejer af 90 containere i henhold til pågældende kreditkøbsaftale og leasingaftale.

Ved skrivelse af 15. april 1993 til L1 Finance A/S underskrevet af NJ, men udfærdiget på L2 Finans ApS' brevpapir, er det meddelt blandt andet, at de pågældende aktiver er tilbageoverdraget til L2 Leasing ApS.

Told- og Skattestyrelsen har den 31. juli 1995 i en specifikation vedrørende ændret skatteansættelse blandt andet anført følgende vedrørende de 90 containere:

"...

Alle køb sker hos "søsterselskabet" L2 Leasing ApS (tidligere L3 ApS), der oprindeligt har erhvervet aktiverne fra L1 Finance A/S i perioden december 1992 - februar 1993.

Ud fra foreliggende bilag og bankudtog i L2 Leasing ApS er det ikke muligt at afstemme betalinger til L1 Finance A/S med de i købsaftalerne fastsatte udbetalinger og afdrag. L1 Finance A/S har oplyst, at det ikke er muligt at specificere indbetalinger fra L2-gruppen på enkeltkontrakter eller engagementer. Aftalerne med L2-gruppen er ikke overholdt, idet kontraktsmæssige ydelser ikke er indbetalt rettidigt.

Der foreligger heller ikke bogføring eller bilag for HX Invest ApS u/konkurs, der dokumenterer eller sandsynliggør, at de aftalte kontante købspriser og omkostninger på i alt kr. 4.747.104 er blevet betalt til L2 Leasing ApS.

Det kan dog konstateres, at selskabet ikke har haft likvide midler til at betale de nævnte kr. 4.747.104, da selskabet er erhvervet for egne midler, jf. ovenfor.

De omhandlede leasingkontrakter indgår i den samlede portefølje, der senere går tilbage til L1 Finance A/S på grund af misligholdelse ...

Det er derfor særdeles tvivlsomt, om HX Invest ApS overhovedet reelt har været ejer af aktiverne. Det er endvidere særdeles tvivlsomt, om selskabet vil kunne opfylde den påståede købsaftale, da selskabet reelt er uden likvide midler, jf. ovenfor. Som følge heraf er selskabet ikke berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger, jf. afskrivningslovens § 7.

...

Det er derfor Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at de foretagne transaktioner må anses for uden reelt indhold (fiktive aftaler), der alene er foretaget med henblik på at skaffe selskabet og andre selskaber i L2-gruppen et (fiktivt) grundlag for at foretage skattemæssige afskrivninger. Ved disse afskrivninger har man søgt at legitimere udskydelsen af betalingen af de latente selskabsskatter, der var afsat i selskabet før overdragelsen.

..."

Vedrørende skattekravet

Told- og Skattestyrelsen opgjorde den 2. november 1995 kravet på selskabsskat ekskl. renter til 608.024 kr. Det fremgår af opgørelsen, at differencerne mellem selskabsskattekravet vedrørende efterbeskatning af investeringsfondsmidler og beløb afsat til eventualskat udgør 16.859 kr. for skatteåret 1989/90 og 24.070 kr. for skatteåret 1990/91.

Ved skrivelse af 24. oktober 1997 rettede kurator i konkursboet henvendelse til familien A og fremsatte krav om indbetaling af et beløb svarende til anmeldte krav samt omkostninger.

Familien As advokat opgjorde i skrivelse af 29. marts 2001 den del af det samme dato betalte skattekrav, som familien A skal bære forlods, til 521.759,05.

Ved skrivelse af 18. maj 2001 afregnede F1-Bank A/S' advokat 43.132,48 kr., svarende til halvdelen af differencen mellem 608.024,00 kr. og 521.759, 05 kr., til familien As advokat.

Vedrørende det overdragne selskabs videre skæbne

Af årsregnskabet for 1992/93 for perioden 1. juli 1992 til 31. marts 1993, udarbejdet af R2 & Partnere, Statsautoriserede revisorer, fremgår blandt andet, at selskabets adresse er ...., at direktionen består af NJ, og at der pr. 31. marts 1993 var et tilgodehavende hos moderselskabet på 3.446.592 kr.

Ved skrivelse af 20. januar 1995 til Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling blev selskabet begæret tvangsopløst, da selskabet ikke havde lovlig revisor.

Af kurators opgørelse af 2. februar 1995 i henhold til konkurslovens § 111 fremgår blandt andet, at selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret af 1. februar 1995 med fristdag 23. januar 1995, at R2 & Partnere var revisorer indtil 19. december 1994, og at seneste regnskab var årsregnskabet for 1992/93.

Vedrørende køberselskabets videre skæbne

Af en fuldstændig rapport af 19. juni 2000 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at K1 Invest af 4. februar 1993 ApS er opløst efter konkursbehandling, der afsluttedes den 10. juni 1996. Konkursdekretet var afsagt den 1. februar 1995. Selskabet havde adresse c/o NJ.

Vedrørende bankens almindelige betingelser

I F1-Bank A/S' almindelige betingelser var blandt andet anført følgende:

"...

Ved oprettelsen af en konto skal banken have oplysning om kontohaverens navn og adresse samt kontohaverens personnummer ... eller arbejdsgivernummer (SE-nr.).

... Såfremt banken har fået meddelelse om eventuelle signaturbeføjelser eller fuldmagter, er disse bemyndigelser gældende, indtil banken har modtaget skriftlig meddelelse om, at de er tilbagekaldt. Skriftlig tilbagekaldelse over for banken skal også finde sted, hvor de underskriftsberettigede, efter at have været anmeldt som tegningsberettigede til et offentligt register, afmeldes over for dette.

..."

Vedrørende klientkontovedtægten

I den dagældende vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler, jf. bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1113 af 15. december 1992, er blandt andet bestemt følgende:

"...

§ 1.

Stk. 1. Enhver advokat, ... som oppebærer penge for tredjemands regning, skal, foruden de personlige konti, som omfatter de enkelte mellemværender, føre en fælleskonto, som til enhver tid viser størrelsen af advokatens samlede tilsvar af betroede penge. Denne konto skal i advokatens bogholderi være betegnet som klienttilsvarskonto....

§ 2

Stk. 1. Hvad en advokat efter klienttilsvarskontoens udvisende til enhver tid skal kunne tilsvare tredjemand, skal indestå på en særlig som klientkonto betegnet konto i bank, sparekasse eller postgiro.

...

Stk. 3. En advokats samlede klienttilsvar kan indestå på flere klientkonti i et eller flere pengeinstitutter, herunder på konti oprettet til brug for tilsvaret over for en enkelt klient . ...

Stk. 4. Der skal dag for dag være overensstemmelse mellem tilsvarskontoen og indestående på klientkonti, bortset fra de i dagens løb forekomne til- og afgange, som advokaten først er i stand til at regulere over klientkonto i vedkommende pengeinstitut den efterfølgende arbejdsdag.

..."

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af A1, A2 og SO samt af vidnerne CL og BI.

A1 har forklaret blandt andet, at han stammer fra Tyskland, men har boet i Danmark de seneste 36 år. Han har aflagt glarmesterprøve i Tyskland og siden 1. oktober 1969 drevet glarmestervirksomhed i Danmark, først personligt og siden i anpartsselskabsform. Han har selv stået for det håndværksmæssige. Hans tidligere ægtefælle, A2, hjalp til med det praktiske. Med hensyn til det regnskabsmæssige har det været sådan i alle årene, at han har lavet en kassekladde, der er blevet afleveret til revisor, der har stået for det øvrige. A2 ejede 50%, han ejede 30% og børnene A3 og A4 ejede hver især 10% af anparterne i selskabet. A3 er født i 1974 og har hjulpet til i glarmestervirksomheden, men er ikke uddannet inden for faget. A4 er født i 1969 og er kontoruddannet; hun har ikke været ansat i virksomheden. Børnene var ikke involveret i salget af selskabet, men blev underrettet om, hvad A2 og han gjorde. R1 A/S har været deres revisor siden 1973-74. CL har deltaget i samarbejdet fra revisors side siden begyndelsen af 1980'erne. Han har anset CL som sparringspartner vedrørende økonomiske spørgsmål i virksomheden. Aftalen om overdragelse af aktiviteterne til H2 ApS kom fra CL efter dennes ide. Baggrunden var, at det var uhensigtsmæssigt, at A2 ejede 50% af virksomheden, efter at hun havde fået sin egen forretning, "H4". Der var tale om en slags generationsskifte, så han fik 50% og hun fik 30%. H2 ApS var et selskab, som de købte til at fortsætte virksomheden i. Det var også CL, der kom med ideen til og aftalen om salg af anparterne til G1 Holding eller ordre. Han holdt et møde med CL i begyndelsen af 1993. Han mener, at A2 var med, men er ikke sikker. Børnene deltog ikke. De gik aftalen igennem. Han stolede med hensyn til tallene på CL. Det blev diskuteret, hvordan generationsskiftet og salget af selskabet kunne tilrettelægges. CL forklarede modellen. Han forstod, hvad der blev forklaret. CL sagde, at køberen ville bruge selskabet til investeringer. Han fik først senere at vide, at det drejede sig om containere. Det gik ikke helt op for ham, hvorfor køberen ville give så meget for selskabet. Han spurgte CL, om det var lovligt, og om det var på kanten af loven. CL svarede, at det var langt indenfor - at det var fuldt lovligt. Han stolede på sin mangeårige statsautoriserede revisor, som aldrig havde givet anledning til nogen form for problemer. CL sagde, at han kendte købers revisor, der var et hæderligt og anset revisionsfirma. Han ville først drøfte det hjemme, hvor de blev enige om at følge CLs forslag. Næste dag ringede han til CL og sagde: "Vi gør det". Han har aldrig selv haft direkte kontakt med køberen. Med hensyn til aftalens pkt. 4 aftalte de, at de måtte tale med banken om, hvordan pengene skulle overdrages. Han havde ikke forstand på det, men regnede med, at aftalen var i orden. CL nævnte noget om forbuddet mod selvfinansiering, og at det skulle gøres på den rigtige måde, hvad han kun kunne sige ja til. Det er ham, der har skrevet under på aftalen, men ikke ham, der har anført datoen "31-3-93". Han ved ikke, om han underskrev den dag, men han skrev under sidst i marts måned. Han deltog i et møde i F1-Bank i slutningen af marts 1993 med BI og CL. F1-Bank havde været deres bank siden 1970. BI var deres erhvervsrådgiver og havde været det de sidste 6-7 år. Det drøftedes, hvordan pengene skulle overføres. CL og BI førte ordet; selv sagde han ikke meget. Han mener ikke, at overdragelsesaftalen blev gennemgået. BI sagde, at det var dejligt, at modtageren af pengene var kunde i banken, så det kunne blive "inden for dørene". SOs navn blev ikke nævnt på mødet. Det blev ikke drøftet, at selskabets penge skulle blive i selskabet. Det var ikke noget, han gjorde sig tanker om - han stolede på sin revisor. Efter aftalen var underskrevet, gav han den til CL og fik senere selv en fotokopi. Han har ikke set den uigenkaldelige udbetalingsanmodning i forbindelse med salget. Han har ikke instrueret banken om at overføre beløb til advokat SOs konto. Bankens skrivelse af 31. marts 1993 "Vedr. salg af selskab" blev lavet samme dag. BI kom op i virksomheden, hvor A2 skrev under. Han så ikke skrivelsen. Det var den tekniske overførsel af penge, der blev drøftet på mødet i banken. Revisor og banken aftalte, hvordan det skulle gøres. Meningen var, at de 3.405.314 kr. skulle overføres. Han har ikke fået nogen forklaring på, at overtagelsesdagen ifølge aftalen - den 19. marts 1993 - lå forud for aftalens indgåelse. Han kan ikke svare på, hvorfor de 3.405.314 kr. i aftalen er beskrevet som likvide midler, men i perioderegnskabets balance er beskrevet som "Andre tilgodehavender", og han kan ikke redegøre for disse tilgodehavender ud over gældsbrevet på de 1,7 mio. kr. Han har ikke haft nogen kontakt med bankens ....2-afdeling eller med advokat SO. Der blev ringet fra banken til A2. Der var kun et møde i banken, og det var den 31. marts - den dag brevet skulle underskrives. BI blev bedt om at køre hen med det. Brevet må være forfattet i banken den 31. Mødet varede en halv times tid. Han husker ikke om brevet blev skrevet på mødet - han så det ikke. CL sagde, at det skulle underskrives af A2, og CL ringede A2 op og sagde, at der kom en skrivelse, hun skulle underskrive, og at indholdet var i orden. Det var den sidste underskrift, der manglede. De forskellige modeller om overførsel via Nationalbanken eller direkte fra bank til bank blev ikke drøftet. Når han tidligere havde spurgt CL, om det var lovligt, var det, fordi køberen ville betale noget af skatten. Han har gennem tiden drøftet enkelte større investeringer med CL.

A2 har forklaret blandt andet, at hun er frisøruddannet. Hun blev i 1969 gift med A1 og blev medhjælpende hustru i glarmestervirksomheden. Hun lærte håndværket af sin mand og fungerede som svend. Hun har ingen uddannelse eller interesse i regnskaber. I 1992 åbnede hun egen forretning, "H4", hvor hun handler med brudekjoler og kan anvende sin uddannelse som frisør og kosmetolog. På et tidspunkt forud for 1993 havde de en familiekrise. A1 ville gerne tilbage til Tyskland. De blev anbefalet at kontakte en advokat med henblik på at få etableret selskabsformen. Hun skulle så drive glarmestervirksomheden. A1 rejste ikke alligevel. Det var en formssag, at hun fortsat var direktør i 1993. Det skulle så laves om, efter at hun havde åbnet "H4". De har været meget tilfredse med R1 A/S som revisorer gennem mange år. Hun var med til møderne, hvor årsregnskaberne blev gennemgået. Hun var med til et møde hos CL om et generationsskifte i forbindelse med, at hun ikke skulle være direktør længere. Der blev forelagt en model. Hun var lidt forvirret over, at man kunne få en gevinst ud af det, og hun var intuitivt negativ. Hun spurgte, om det var ulovligt, og A1 spurgte, om det var på grænsen. CL svarede nej hertil og sagde, at det havde været praktiseret gennem 10 år. Hun spurgte: "Hvad hvis der sker noget?". Dertil svarede CL, at "så er vi forsikret mod økonomiske tab". Han undrede sig tilsyneladende over deres skepsis. Hun husker ikke, at der under mødet var nogen aftale på bordet, eller at der blev talt om et forbud mod køb for selskabets egne midler. Hun kendte ikke selv til et sådant forbud. De talte om, hvem køberne var, og hvordan man fandt frem til dem. CL sagde, at det var nogen revisionsfirmaet kendte - i hvert fald kendte de købernes revisionsfirma. Der blev ikke nævnt noget om at sikre, at pengene blev i selskabet. De spurgte, om der skulle medvirke advokat, hvortil CL svarede, at det ikke var nødvendigt, for det var en formssag, og de havde de rigtige mennesker til at gøre det. Hun har ikke været involveret i indgåelsen af aftalen om overdragelsen af selskabet og har ikke haft nogen kontakt med køberen. Hun deltog ikke i mødet i banken i slutningen af marts. Hendes egen virksomhed er kunde i banken, og BI er rådgiver for hende. Hun har ikke set udbetalingsanmodningen, som SO har underskrevet, men kun F1-Banks skrivelse af 31. marts 1993 vedrørende salg af selskabet. Den skrev hun under om eftermiddagen i "H4", hvor BI overbragte hende den. Forinden havde CL ringet og sagt, at BI ville komme med den, og at den var i orden. Hun behøvede ikke at læse den igennem. Hun sagde til BI, at hun lige skulle se, hvad det var, hun skrev under på. Hun fik det svar, at der ikke var noget at være usikker på, og at der var tale om det brev, som CL havde bedt hende skrive under. Hun husker ikke, om mødet i banken havde været samme dag. Hun ved ikke, hvornår A1 skrev aftalen om overdragelse af selskabet under. Der var ikke noget aftaleudkast på det tidligere omtalte møde med revisoren. Årsregnskabet blev drøftet, men ikke perioderegnskabet. Hun var ikke bekendt med, at selskabet havde et stort tilgodehavende som anført i perioderegnskabet.

SO har forklaret blandt andet, at han havde virket som advokat i ca. 20 år, da han i 1993-94 deponerede sin bestalling på grund af sygdom. Han blev involveret i sagen via en klient, SK, der var en driftig forretningsmand, og som havde kontakter til daværende advokat NJ. Han blev anmodet om at formidle en selskabshandel via sin bankforbindelse. Aftalen var allerede udfærdiget, og det drejede sig kun om de økonomiske forhold ved gennemførelsen. Aftalen om overdragelse var med i de papirer, han fik. Han har formentlig fået papirerne fra advokat NJ, eventuelt fra SK. Han havde ingen kontakt til sælger. Der kan godt have været en kontakt til sælgers revisor om det praktiske, men det mener han ikke - det var der ingen grund til. Han husker ikke i dag, om han var i kontakt med F1-Bank, ....1-afdeling, men det var han formentlig ikke, da det var samme bank på begge sider, og kommunikationen gik gennem banken. Det er F1-Bank, der har udfærdiget den uigenkaldelige udbetalingsanmodning, og det er banken, der har forlangt, at kontoen var spærret den pågældende dag. Han havde klientkonto i 3 forskellige banker. Inden han accepterede spærringen, sikrede han sig, at der ikke var uhævede checks trukket på kontoen i omløb. Det var en ren ekspeditionssag fra hans side. Han modtog efterfølgende fra banken den meddelelse om udbetaling, der var stilet til ham. Det er rigtigt, at købesummen for selskabet ikke stod på klientkontoen forud for banktransaktionerne. Begge transaktioner blev posteret på samme klientkonto. Han sikrede sig, at transaktionerne var lovlige efter selskabslovgivningen, idet han så dokumentation for, at selskabet havde disponeret ved at købe containere for selskabets midler. Han husker ikke præcist, hvilken dokumentation der forelå, men han havde tillid til den. Der er næppe tvivl om, at fakturaen af 31. marts 1993 fra "L3 ApS" og skrivelsen af samme dato fra L1 Finance A/S med noteringen af ejerskabet er indgået i dokumentationen. Der er i relation til bankoverførslerne foretaget posteringer i hans interne bogholderi på to forskellige konti, nemlig konto 1935 med G1 Holding ApS og konto 1936 med H1 ApS. Ved postering 231 er købesummen for selskabet debiteret køberselskabets konto. Ved postering 232 er det købte selskabs konto krediteret selskabskapitalen. Ved postering 233 er køberselskabet debiteret for hans salær på 1.500 kr. Ved postering 234 er køberselskabet debiteret for kommission til SK. Ved postering 235 er selskabskapitalen overført til køberselskabet til dækning af det udlæg, køberselskabet har haft ved køb af containere til det købte selskab. Denne overførsel er sket på grundlag af oplysninger fra købersiden. Ved postering 236 er der sket afregning af restindeståendet til køberselskabet. Han husker ikke, om han har anmeldt det eventuelle erstatningskrav over for sit ansvarsforsikringsselskab. Sagen opstod først længe efter, at han var ophørt med sin advokatvirksomhed og på et tidspunkt, hvor han ikke havde det så godt. Han husker ikke, hvor han var ansvarsforsikret. Han husker ikke, om han så kreditkøbsaftalen og leasingaftalen vedrørende containerne. Når der ikke er umiddelbar mistanke om, at noget er galt, foretager man ikke videregående undersøgelser. Han kan ikke svare på, hvorfor daværende advokat NJ ikke selv påtog sig opgaven frem for at overlade den til ham. Han fik i alt omkring 10 af den slags opgaver.

CL har forklaret blandt andet, at han blev ansat i R1 A/S i 1980 og blev autoriseret i 1991. Han blev partner for 5-6 år siden. Der gik nok 3-4 år efter ansættelsen, før han kom i kontakt med familien A. Vidnet lavede årsregnskaber for selskabet, personlige selvangivelser og senere også årsregnskaber for A2s forretning. De lavede også momsregnskaberne. De blev ikke spurgt til råds om alle økonomiske forhold, men som hovedregel blev de spurgt. Han ved, at A1 har investeret i værdipapirer - ikke sådan at han løbende køber og sælger, men i form af investering i fornuftige, solide papirer med lille risiko. Med hensyn til ideen om at sælge aktiviteten ud af selskabet har revisionsfirmaet nok været "på banen". Det var dengang normalt, at en virksomhed efter 7-8 år af skattemæssige grunde blev ført over i et andet selskab. Det var tidligere sket for As virksomhed i 1985. Det er vidnet, der har udfærdiget aftalen om overdragelse af aktiviteten. Han har givetvis beskrevet muligheden af at sælge det eksisterende selskab som overskudsselskab i stedet for at likvidere det for A1. Det var meget normalt på det tidspunkt, at revisionsfirmaet blev kontaktet af købere af overskudsselskaber, der spurgte, om man var interesseret i at sælge selskaber til dem. I dette tilfælde var der en, der ringede og spurgte, om de havde noget. Aftalen om overdragelsen af selskabet har vidnet ikke udfærdiget. Den er kommet fra køber. Han deltog i et møde i F1-Bank den 29. marts 1993 med A1 og BI. De havde aftalerne med, og vidnet gennemgik dem og instruerede eller fortalte BI om, hvad der skulle ske. De aktiver og passiver, der blev solgt ud af selskabet, fremgår af aftalen om overdragelsen af aktiviteterne. Blandt andet skulle nogle depoter med værdipapirer flyttes fra det ene til det andet selskab. Det var det, en del af mødet handlede om. Der blev oprettet et gældsbrev som anført i aftalen. Ideen var, at hovedaktionærerne skulle købe gældsbrevet og opnå en skattefordel på grund af kursen. Kontantbeløb skulle blive i det eksisterende selskab. Vidnet havde kort forinden været til revisoreksamen, i hvilken forbindelse salg af overskudsselskaber havde været drøftet, og han var meget opmærksom på, at selskabskapitalen skulle overføres til en konto tilhørende selskabet i køberbanken for at undgå hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84. Det instruerede han BI om i banken, idet han dog var i tvivl om, hvorvidt det overhovedet var nødvendigt at overføre beløbet til en anden konto, eller om den eksisterende konto i selskabets navn blot kunne skifte registreringsnummer. Han har givetvis også nævnt det for A1. Han har ikke sagt, at der skulle ske overførsel af selskabskapitalen direkte til køber. Han har ikke set den af banken udfærdigede og af A2 accepterede skrivelse "Vedr. salg af selskab" før underskrivelsen og har heller ikke talt med banken om den. Det kan tænkes, at han har haft telefonisk kontakt med A2 efter mødet i banken og et efterfølgende møde i Forstædernes Bank, hvor der også var nogle depoter, der skulle overflyttes. Normalt anbefalede han at lade en advokat medvirke ved salg af aktiviteten til et nyt selskab. Det havde A også haft i 1985. Han skrev aftalen fra 1985 af med de nye tal sat ind. Han husker, at han på et møde rådgav om de muligheder, der var med hensyn til det eksisterende selskab, herunder muligheden for salg til overkurs. Han tror ikke, at der forelå noget aftaleudkast på det tidspunkt. Det er meget tænkeligt, at det var ham, der modtog udkastet til aftale om overdragelse af selskabet pr. telefax. Han har gennemgået udkastet med A1. Han mener, at originalen er sendt direkte til A1 i 2 eksemplarer til underskrift. Med hensyn til aftalens pkt. 4 forsøgte han ikke at få ændret formuleringen, idet det var hans indtryk, at man ikke kunne få ændret i disse standardaftaler. A2 og A1 spurgte, om det var i orden, og det var revisionsfirmaets opfattelse, at det kunne man sagtens. Det var en meget anvendt metode på det tidspunkt. For at sikre, at der var tale om en seriøs modpart, bad han om tilladelse til at kontakte købers revisor. Det viste sig at være en tidligere kollega til en af partnerne hos dem. Han kontaktede den pågældende, der sagde, at han ikke kunne sige, hvad der ville ske med selskabet, men de var revisorer for køber, der havde købt flere selskaber, og i dem var der blevet indkøbt aktiver. Han har ikke taget noget forbehold over for familien A. Han har ikke deltaget i møder med køber. Han har fået aftalen af A1 i underskrevet stand. Han gav BI en kopi af aftalen. De - A1 og vidnet -orienterede hende på mødet om det relevante i aftalen. De diskuterede ikke, at der stod noget andet i aftalen, end hvad vidnet instruerede om. Vidnet fik oplyst af køber, at denne var kunde i F1-Bank. Advokat SOs navn blev ikke nævnt på mødet i banken. Han ville aldrig finde på at sige til A2, at hun bare skulle skrive under på noget, han ikke havde set, eller at "det var i orden". Han vidste, at hun var den tegningsberettigede, og at hendes underskrift var fornøden. Der blev på mødet ikke talt om, hvad der skulle ske efterfølgende. På det tidspunkt havde BI slet ikke haft kontakt med ....2-afdeling. Det blev aftalt, at BI skulle sørge for det praktiske, og at det skete på korrekt og forsvarlig måde. Han har først set det af A2 accepterede brev "Vedr. salg af selskab" i forbindelse med bogføring. Det kan godt tænkes, at han af køber har fået oplyst, at købers pengeinstitut var ....2-afdeling. Den repræsentant for køber, som vidnet talte med, hed NJ. Han ved ikke, hvordan SO er kommet ind i billedet. Han har nævnt ....2-afdeling for BI. De forskellige modeller i aftalen for overførslen blev ikke diskuteret. Med hensyn til tilgodehavendet på 3.405.314 kr. skulle A indskyde dette i selskabet. Det nye selskab skyldte det eksisterende selskab 1,7 mio. kr. A skulle købe gældsbrevet til en kurs. Der skulle således komme midler ind i overskudsselskabet, hvilket han går ud fra også skete. På mødet i banken blev de to aftaler gennemgået. Pengestrømmene, der skulle ske, blev drøftet. A skulle have en mellemfinansiering, så selskabet kunne få de likvider, der skulle til til brug for salget. Det var et spørgsmål om minutter, før pengene var der igen. A skulle købe gældsbrevet og låne pengene til det af banken. Der blev ikke lavet en låneaftale, men BI var ikke i tvivl om, hvad der skulle ske. Den likvide beholdning ifølge perioderegnskabsbalancen bestod af investeringsfondsmidlerne. A skulle ikke låne 3.405.314 kr., men have mellemfinansieret svarende til gældsbrevet. Den øvrige del af tilgodehavendet ifølge balancen var et tilgodehavende på penge - de penge der skulle være, når overdragelsen fandt sted. Han mener, at NJ sagde, at der skulle investeres i containere. Der var ikke andre navne fremme på købersiden.

BI har forklaret blandt andet, at hun har været ansat i banken, siden hun begyndte som elev i 1974. Hun er bankrådgiver og erhvervsrådgiver. Hendes arbejde består typisk i servicering af små erhvervskunder, typisk mindre forretninger og håndværksmestre. Hun blev involveret i sagen den 29. marts 1993, hvor hun havde et møde med A1 og CL. De medbragte en overdragelsesaftale vedrørende As selskab. Hun blev bedt om at foretage to transaktioner. Den ene vedrørte det beløb, der skulle overføres til køber fra selskabets konto. Hun fik at vide, at der skulle ske overførsel via Nationalbanken. Hun husker ikke, at der blev diskuteret andet. Det var CL, der førte ordet. CL har muligt i grove træk ridset op, hvad aftalen drejede sig om. Der blev ikke nævnt noget om, at A1 skulle optage lån. Efter mødet fandt hun ved forespørgsel til hovedsædet ud af, at det ikke kunne lade sig gøre at overføre pengene via Nationalbanken. Hun kontaktede CL herom allerede den 29. marts. Han vendte senere tilbage og sagde, at det skulle gøres på en anden måde. Hun ringede ....2-afdeling op for at få bekræftet, at hun måtte gøre sådan, som det fremgår af den skrivelse af 31. marts 1993, som hun senere udfærdigede og fik underskrevet af A2. Oplysningerne i denne skrivelse stammede fra CL. Hun husker ikke, om CL nævnte SOs navn. Det var ikke ....2-afdeling, der henvendte sig til hende. Hun mener, at hun kun talte med ....2-afdeling en gang. Hun bad om at få noget på skrift fra ....2-afdeling og modtog så en telefax derfra. Hun bekræfter, at det var den af advokat SO underskrevne udbetalingsanmodning, hun på den måde fik. Hun skrev brevet "Vedr. salg af selskab" til selskabet. Hun skulle have at vide, til hvilken konto pengene skulle overføres; det var ikke noget, hun selv kunne undersøge. Hun fik at vide, at overførslerne skulle ske senest den 31. marts 1993; hun husker ikke, om det blev oplyst hvorfor. Mødet den 29. marts 1993 varede nok en halv times tid. Der var kun det ene møde. Hun ville ikke lave transaktionerne uden at have en underskrift fra den tegningsberettigede i selskabet. Hun tog derfor ud til A2 i dennes forretning, hvilket ikke er usædvanligt i forhold til erhvervskunder. A2 var orienteret i forvejen. Hun går ud fra, at det var CL, der havde gjort det. Transaktionerne er først sket efterfølgende. Banken fik ikke noget honorar herfor. Hun er ikke selv kommet med forslag til gennemførelsen, men har handlet efter instruks fra CL. Det blev ikke nævnt, at pengene skulle overføres til en ny konto tilhørende selskabet - "ikke så vidt hun husker overhovedet". Hun var erhvervsrådgiver for H3 og for A2s egen forretning. Som hun husker det, var det vigtigt, at det var en samtidig udveksling. Hun kendte ikke til forbuddet mod selvfinansiering. Hun forstod ikke, hvorfor det lige skulle gøres på den måde, men da der forelå en færdig aftale under medvirken af revisor, gik hun ikke nærmere ind i det. Aftalen var underskrevet. Aftalen om salg af selskabets aktiviteter kender hun ikke. Mellemfinansiering har ikke været drøftet. Hun kan ikke forklare, hvorfor modtageren i udbetalingsmeddelelsen er angivet anderledes end i skrivelsen med A2s accept. Det forekommer hende, at det var om formiddagen, at hun var ude at få accepten. Måden, skrivelsen er skrevet på, er ikke drøftet med CL. Det var hende, der tastede transaktionerne ind. Det må være sket i den rækkefølge, der fremgår af kontoudtogene, dvs. først beløbet fra SOs konto til selskabets konto, og dernæst det andet beløb den anden vej. Udbetalingsmeddelelserne til selskabet og til SO er skrevet på skrivemaskine. De må være skrevet i hendes afdeling. Hun husker ikke at have gjort det, men de må være en naturlig følge af det andet. Hun husker ikke, om der på mødet blev drøftet andre spørgsmål med henblik på at samle likviderne inden videresendelsen.

Procedure

Hovedsagen

Sagsøgeren, HX Invest ApS under konkurs, har til støtte for sine påstande gjort gældende, at familien A, hvis forhold må bedømmes samlet, i forbindelse med salget af overskudsselskabet stillede selskabets midler til rådighed for køberen i strid med den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, og at familien A derfor indestår for selskabets tab i medfør af anpartsselskabslovens § 84, stk. 5, jf. bl.a. Højesterets domme i UfR 1998.1172 (Pirchert), UfR 2000.1926 (Keno), UfR 2000.2003 (Dudi) og (SKM2001.85.HR) .

Det var aftalt, at selskabets midler og købesummen skulle udveksles samtidigt og på betingelse af, at den modstående ekspedition blev gennemført. Selskabets midler blev overført til køberens advokats klientkonto, samtidig med at købesummen blev hævet på kontoen. Familien A accepterede, at selskabets midler blev overført til køberen c/o advokat SO, og familien A hæfter derfor for F1-Banks dispositioner i forbindelse med overførelsen af selskabets midler, og for at selskabets midler herved blev stillet til rådighed for køberen. Det må i hvert fald lægges til grund, at det ikke ved overførelsen af selskabets midler var angivet, at midlerne skulle krediteres selskabet, jf. (SKM2001.85.HR) . Det var samme konto, der blev brugt til både ind- og udbetaling på begge sider. På ingen af de to konti var der i forvejen tilstrækkelige midler til overførslerne. Intet tyder på, at man har gjort noget for at sikre, at overførsel skete til selskabet. Omstændighederne ligger meget tæt på en ren nettooverførsel.

Klientkontoreglerne er uden betydning for ansvaret. Advokaten er købers, ikke selskabets repræsentant. Der var ikke på forhånd midler på klientkontoen til overførsel af købesummen. Kontoen blev spærret, så intet kunne forstyrre transaktionerne. Bogføringen i advokatbogholderiet skete dagen efter de gensidige bankoverførsler og havde rent posteringsmæssig karakter. En indbetaling på en advokats klientkonto kan højst sidestilles med overførsel til købers bank, hvorefter det bliver afgørende, at det ikke er angivet, at overførslen skete til kredit for selskabet, jf. bl.a. (SKM2001.85.HR).

Skattevæsenets tab er forårsaget af, at selskabet - der før overtrædelsen af selvfinansieringsforbuddet havde rigelige midler til betaling af skyldige og latente skatter - ved den ulovlige udbetaling af selskabets midler til køberen blev ude af stand til at betale selskabets skyldige skatter. Hele tabet er en adækvat følge af tilsidesættelsen af selvfinansieringsforbuddet.

De sagsøgte 1-4, familien A, har til støtte for deres frifindelsespåstand gjort gældende, at de ikke har stillet selskabets midler til rådighed for køberen. Selskabet midler blev ikke overført til køberen, men derimod til advokat SOs klientkonto med F1-Bank A/S. Køberne har derfor ikke fået stillet midlerne til rådighed. Der er således ikke foretaget mellemformsafregning i nærværende sag. Bankens skrivelse af 31. marts 1993 "Vedr. salg af selskab" må efter formuleringen "... har vi d.d. overført ..." anses for udfærdiget, efter overførslerne var sket.

Der består i almindelighed en sådan sikkerhed ved og tillid til advokaters håndtering af betroede midler, jf. klientkontovedtægtens § 1 og § 2, at indbetalingen til advokat SOs klientkonto ikke kan sidestilles med, at selskabets kapital er stillet til købernes rådighed, men derimod må ligestilles med, at kapitalen er indbetalt til en bank til indsættelse på selskabets konto.

Der er således ikke grundlag for at anse sælgerne for ansvarlige i medfør af den dagældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 84, stk. 5.

De sagsøgte 1-4, familien A har til støtte for deres friholdelsespåstand over for sagsøgte 5, F1-Bank A/S, gjort gældende, at såfremt familien A hæfter for overskudsselskabets fulde tab, er banken erstatningspligtig over for dem således, at erstatningspligten tillige gælder de sagsøgtes merforpligtelser efter selskabsskattelovgivningen og konkursomkostninger (mellemformsdelen). Banken har været rådgiver for familien igennem mange år og har også ved sin deltagelse i møder, gennemgang af overdragelsesaftalen og rådgivning i forbindelse med overdragelsen, herunder betalingstransaktionernes gennemførelse, fungeret som rådgiver for dem. Banken har affattet udbetalingsanmodningen, som advokat SO har underskrevet, meddelelserne om udbetaling og skrivelsen af 31. marts 1993 "Vedr. salg af selskab", som blev accepteret af A2, samt foranlediget selskabets midler overført til advokat SOs klientkonto uden samtidig at sikre, at selskabets midler blev indsat på særskilt konto tilhørende selskabet. Ved affattelsen af de nævnte dokumenter og den samtidige overførsel af midlerne måtte det stå banken klart, at der ved salget kunne være tale om selvfinansiering. Banken gjorde intet for at undersøge eller forhindre dette. Det var den rådgivning, som bl.a. banken ydede, herunder ved overførsel af selskabets midler til advokat SO, der førte til, at salget af anparterne blev gennemført som sket, hvorved banken har handlet ansvarspådragende i forhold til familien A. Rådgivningen har påført dem et hæftelsesansvar efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, og banken skal derfor friholde dem for ethvert beløb, som de har betalt eller tilpligtes at betale som følge af merforpligtelsen efter denne bestemmelse, også selv om banken ikke selv er omfattet af hæftelsen over for selskabet efter den nævnte bestemmelse. Familien A var selv uden særlige forudsætninger for at bedømme forsvarligheden af dispositionerne, herunder skrivelsen "Vedr. salg af selskab", som banken efter overførslen anmodede A2 om at underskrive. Det bestrides, at instruksen til banken er kommet fra dem. Beløbene er ikke udvekslet i overensstemmelse med overdragelsesaftalen - banken bestrider jo at være bank for køber. Det kan ikke udledes af udskriften fra kassekreditten, at selskabet var uden midler.

Banken hæfter således for merforpligtelsen og skal derfor friholde familien A dels for betaling af 175.569 kr., dels for betaling i henhold til boets påstand 2. At boet kun har krævet 159.059,86 kr., og ikke 175.569 kr., skyldes, at der ved betalingen af skattekravet blev betalt procesrenter for en for lang periode i forhold til det erkendte ansvar, hvilket boet har erklæret sig enig i.

Bankens anbringende om, at der ved opgørelsen af sælgerens berigelse skal tages hensyn til renter efter kildeskattelovens § 62 E, bestrides. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er krav på genoptagelse af skattesagen. Den oprindelige avance kan så korrigeres med erstatnings- og regresbeløb. Der kan således ikke ske en opgørelse før efter sagens afslutning. Man kan ikke få tilbagebetalt mere, end man har betalt. Bankens beregning er teoretisk, og den bestrides. Højesteret har i UfR 2000.365 (Thrane) afvist at lade skattemæssige krav indgå i opgørelsen.

Sagsøgte 5, F1-Bank A/S, har til støtte for sin frifindelsespåstand over for familien As friholdelsespåstand gjort gældende, at banken ikke optrådte som pengeinstitut for køber, men for advokat SO, og at selskabets midler ikke blev overført til køber, men til advokat SOs klientkonto. Banken har i det hele tiltrådt, hvad familien A har gjort gældende som begrundelse for, at der ikke er tale om en mellemformssag.

Hvis det lægges til grund, at selskabets midler blev overført direkte til køber, gøres det gældende, at bestemmelsen i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, ikke kan bringes til anvendelse over for banken, da banken ikke tilhører den personkreds, der er omfattet af bestemmelsen. Banken har ikke truffet eller opretholdt dispositioner, der eventuelt har medført overtrædelse af lovens § 84, stk. 2. Banken optrådte ikke som rådgiver for familien A, herunder om betalingstransaktionernes gennemførelse. Banken har kun foretaget betalingsformidling efter instruks fra den eller de, der var berettiget til at disponere over selskabets konto. Det var familien A og/eller deres rådgiver, statsautoriseret revisor CL, som instruerede banken om betalingstransaktionernes gennemførelse. Oplysningen om, hvortil pengene skulle overføres, må nødvendigvis være kommet fra sælger eller revisor. Der var ikke tilstrækkeligt med rede penge på selskabets konto til overførslen. Overførslen var derfor ikke så simpel, og banken må nødvendigvis have fået instruktion om, hvad der skulle overføres. Betalingstransaktionerne blev gennemført i overensstemmelse med overdragelsesaftalen, som var indgået forud for henvendelsen til banken. Det fremgår ikke af denne aftale, at selskabets midler skulle overføres til en ny konto tilhørende selskabet. Familien A og/eller deres rådgiver, statsautoriseret revisor CL, som den, der forhandlede aftalen, herunder bestemmelserne om den samtidige udveksling af ydelser, var nærmere end banken til at indse, hvorvidt de aftalte vilkår indebar en risiko for overtrædelse af den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. Familien A skal identificeres med deres rådgivere. Det bestrides, at banken har handlet i strid med overdragelsesaftalen, herunder at det er bankens forhold, der har været årsag til det påståede tab. Det bestrides, at banken har ydet lån eller mellemfinansiering.

Hvis banken helt eller delvist skal friholde familien A for det opgjorte mellemformskrav, gøres det gældende, at der i opgørelsen af familien As berigelse skal tages hensyn til, at den berigelse, som de opnår i medfør af kildeskattelovens § 62 E ved for meget erlagt aktieavanceskat, skal forrentes med samme rentesats som erstatningskravet. Banken er enig i, at opgørelsen afhænger af sagens udfald, men bankens opgørelse er en mindsteopgørelse. Højesteret har ikke taget stilling til dette spørgsmål.

Adcitationssagen

Adcitanten, F1-Bank A/S, har til støtte for sine friholdelses- og frifindelsespåstande over for adciterede 5, R1 A/S, tiltrådt det af familien A nedenfor anførte om revisionsselskabets hæftelse og har supplerende anført, at CL bistod sælgerne under omstændigheder, hvor han var nærmere end banken til at indse, at betalingstransaktionerne indebar risiko for overtrædelse af den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. Det var CL, der instruerede banken om betalingstransaktionernes gennemførelse. Han måtte med sin faglige baggrund have særlig anledning til at vurdere og eventuelt imødegå sådan risiko i modsætning til banken, som alene foretog dispositioner af ekspeditionsmæssig karakter. CL havde overblik over aftalens totale konsekvenser og havde med sin faglige baggrund særlig anledning til at vurdere og imødegå risikoen for tab. Revisionsselskabet modtog et betydeligt honorar for sin medvirken, hvorimod banken intet vederlag fik. R1 A/S er derfor nærmere til at bære det lidte tab end banken.

Adcitanten, F1-Bank A/S, har til støtte for sine friholdelses- og frifindelsespåstande over for adciterede 6, SO, anført blandt andet, at det på købersiden er tilstrækkeligt til at pådrage sig ansvar, at man virker som formidler. SO har handlet ansvarspådragende ved at have bistået køber med tilvejebringelsen af midler til at betale for selskabet under omstændigheder, hvor han var nærmere end banken til at indse, at det solgte selskab og dets udelukkende offentlige kreditorer ville lide tab. SO havde overblik over aftalens konsekvenser og havde med sin faglige baggrund særlig anledning til at vurdere og imødegå risikoen for tab. SO vidste, at erhvervelsen af anparterne sket for selskabets egne midler og er på dette grundlag hovedansvarlig for det opgjorte tab.

De adciterede 1-4, familien A, har til støtte for deres friholdelsespåstand over for adciterede 5, R1 A/S, gjort gældende, at revisionsselskabet var rådgiver for familien A i forbindelse med overdragelsen af selskabet som et overskudsselskab. Rådgivningen blev ydet af selskabets statsautoriserede revisor CL, og selskabet hæfter for hans ansvarspådragende handlinger. CL tog initiativ til at sælge selskabet som overskudsselskab, påtog sig at finde en køber og etablerede forbindelsen til denne, udfærdigede aftalen om salget af aktiviteterne og forestod gennemførelsen af salget, blandt andet ved deltagelse i forhandlinger med køber og banken. CL anbefalede familien A uden forbehold at sælge selskabet på vilkårene i overdragelsesaftalen uanset aftalens vilkår om udveksling af købesum og selskabets midler. Han anbefalede endvidere uden nærmere undersøgelser A2 at underskrive bankens overførselsanmodning, hvorefter selskabets midler skulle overføres til advokat SOs klientkonto. Det måtte stå CL klart, at der ved salget kunne være tale om selvfinansiering, uden CL gjorde noget for at undersøge eller forhindre dette. CL burde have sørget for en skriftlig instruks til banken om, at selskabets midler skulle overføres til en konto tilhørende selskabet. CL har således handlet ansvarspådragende i forhold til familien A. Det er endvidere CLs rådgivning, der har medført, at familien A har pådraget sig et hæftelsesansvar efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84. Revisionsselskabet skal derfor friholde familien A for ethvert beløb, som de har betalt eller tilpligtes at betale til boet som følge af merforpligtelsen efter denne bestemmelse.

Familien A har ikke handlet ansvarspådragende over for revisionsselskabet, og familien A var uden særlige forudsætninger for at bedømme forsvarligheden af den anbefalede disposition. Der er derfor ikke grundlag for at lade familien A bære nogen del af tabet.

Med hensyn til opgørelsen af merforpligtelsen og spørgsmålet om betydningen af renter efter kildeskattelovens § 62 E har familien A henvist til, hvad de har anført over for F1-Bank A/S i hovedsagen.

De adciterede 1-4, familien A, har til støtte for deres frifindelses- og friholdelsespåstande over for adciterede 6, SO, anført blandt andet, at SO har handlet ansvarspådragende over for dem ved at medvirke til at overføre selskabets midler til køber og ved sine dispositioner gjort det muligt at gennemføre selskabstømning. SO har kunnet se, at midlerne blev overført til køber, og han har ikke sikret sig, at aktiverne, der skulle indgå i selskabet, var til stede. Han måtte indse, at der var tale om selvfinansiering og har dermed pådraget sig ansvar over for dem, jf. SKM2001.665.ØLR. Modsat har de ikke handlet ansvarspådragende over for SO.

Adciterede 5, R1 A/S, har til støtte for sine frifindelses- og friholdelsespåstande over for adcitanten, F1-Bank A/S, og sin friholdelsespåstand over for adciterede 1-4, familien A, og adciterede 6, SO, gjort gældende blandt andet:

For så vidt angår bruttokravet at restbeløbet på 86.264,95 kr., efter familien A har fralagt sig berigelsen på 521.759,05 kr., skal deles ligeligt mellem familien A og banken, og at banken ikke over for revisionsselskabet kan kræve sig friholdt for dette beløb, og at revisionsselskabet af det beløb - 43.132,47 kr. - der herefter påhviler familien A, principalt skal bære 1/3 af dette, subsidiært 1/2 af dette. Familien A er en anden og mere professionel part end enkefru Thrane i Thranesagen.

For så vidt angår mellemformskravet at sagen af de af familien A og banken anførte grunde ikke er en mellemformssag. Ansvaret for et eventuelt mellemformskrav kan ikke udstrækkes til revisionsselskabet, der ikke har medvirket til at rådgive om, at udvekslingen af selskabets midler og købesummen skulle ske på den i sagen foretagne måde, og revisionsselskabet har ikke konciperet overdragelsesaftalen. Den nærmere koordinering og tilrettelæggelse af pengeoverførslerne blev foretaget af banken, som var både købers og sælgers bank. En skriftlig instruks er ikke nødvendig i forhold til en banks erhvervsafdeling. Revisionsselskabet har derfor ikke handlet ansvarspådragende over for nogen af sagens parter og tilhører ikke den personkreds, der, jf. den dagældende anpartsselskabslovs § 84, hæfter eller på anden måde er ansvarlig. Der foreligger ikke årsagsforbindelse/adækvans mellem revisionsselskabets handling/undladelse og det af sagens øvrige parter anførte tab. Hvis revisionsselskabet dømmes til at betale et beløb, skal de øvrige parter friholde revisionsselskabet, da disse er nærmere til at betale mellemformskravet end revisionsselskabet.

Over for banken er det selvstændigt gjort gældende, at hvis sagen er en mellemformssag, beror det på bankens uforsvarlige adfærd og accept af risiko, at banken selv må bære ansvaret for dette forhold, at revisionsselskabet derfor principielt skal frifindes, og at - hvis retten måtte anse revisionsselskabet for erstatningsansvarlig over for banken - skal dennes friholdelseskrav principalt bortfalde under hensyn til egen skyld og accept af risiko, subsidiært reduceres.

Over for familien A er det selvstændigt gjort gældende, at revisionsselskabet ikke hæfter for bankens og SOs gennemførelse af udvekslingen af selskabets likvide midler, at familien A må identificeres med banken og SO, at banken og SO har handlet ansvarspådragende i forbindelse med udvekslingen af købesummen og selskabets midler, således at sagen er en mellemformssag, og at familien A derfor ikke kan rette noget krav mod revisionsselskabet.

Over for SO er det selvstændigt gjort gældende, at denne - i modsætning til revisionsselskabet - medvirkede ved udvekslingen af selskabets midler og købesummen, at han har handlet ansvarspådragende i den forbindelse, således at sagen er blevet til en mellemformssag, og at han derfor er nærmere end revisionsselskabet til at bære ansvaret for mellemformskravet.

Såfremt retten måtte finde, at ansvaret for mellemformskravet kan udstrækkes til revisionsselskabet, gøres det gældende, at de procesrenter, familien A og banken har betalt - henholdsvis 151.255,77 kr. den 29. marts 2001 og 11.940,21 kr. den 18. maj 2001 - i forbindelse med indbetalingen af deres respektive andele af skattekravet (eksklusive skattelovsrenter og konkursomkostninger), under alle omstændigheder skal fratrækkes i mellemformskravet. Det beløb, der herefter resterer, skal bæres af familien A, SO og banken, da disse er nærmere til at bære dette beløb end revisionsselskabet.

Adciterede 6, SO, har til støtte for sine påstande gjort gældende blandt andet, at han ikke har optrådt som rådgiver for det købende selskab eller som rådgiver for familien A. Han har ikke optrådt ansvarspådragende over for banken, familien A eller revisionsselskabet. Han har ikke deltaget i forhandlingerne om handelen eller etablering af betalingsordningen, men alene på opdrag af køber og banken medvirket til gennemførelse af betalingerne. Han er ikke omfattet af den personkreds, der er omfattet af den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5. Der er hverken årsagsforbindelse eller adækvans. Det var familien A, respektivt revisor, der forestod forhandlingerne om handelen. Banken forestod i samråd med disse den praktiske tilrettelæggelse af betalingerne. Hverken banken, familien A eller revisor foretog nogen kontrol af eller forespørgsel om køberselskabets økonomiske forudsætninger for at erhverve selskabet. Selv sikrede han sig dokumentation for køberselskabets investering og konstaterede på det grundlag forsvarligheden af de gennemførte bogholderiposteringer i klientbogholderiet. Banken, revisor og familien A må som følge af egen skyld, herunder rådgivers skyld, eller accept af risiko bære et eventuelt ansvar og være nærmere til at bære et eventuelt tab end ham. Erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1, må finde anvendelse.

Hensættelsen af selskabets midler på klientkontoen er sket efter reglerne i vedtægten herom, hvorefter blandt andet saldoen på klientkontoen skal svare til summen af samtlige klienters indeståender på underkontiene i advokatbogholderiet. Der er således intet suspekt i, at forskellige klienters transaktioner som her er sket på samme klientkonto. I bogholderiet er de to posteringer bogført på hver sin konto tilhørende henholdsvis det overdragne selskab og køberselskabet. Spærringen af kontoen den pågældende dag har ikke noget at gøre med spørgsmålet om selvfinansiering, men er begrundet i andre forhold som muligheden for udstedte checks trukket på klientkontoen. Der er konteret korrekt på grundlag af udbetalingsmeddelelserne fra banken.

I forholdet til banken er det uklart, om banken har betalt erstatning som pengeinstitut på køber- eller sælgersiden. Hvis det er sket som sælgers pengeinstitut, er der intet grundlag for, at han skulle friholde banken, da der ingen kontakt har været mellem ham og bankens ....1-afdeling. Hvis banken har betalt erstatning som pengeinstitut på købersiden, har banken - i modsætning til ham - intet gjort for at sikre sig, at køberselskabet havde økonomiske forudsætninger for at købe selskabet. Det er ikke godtgjort, at han har været i ond tro med hensyn til, at NJs selskaber handlede ulovligt eller ansvarspådragende. Kontakten indskrænkede sig til, at han tiltrådte udbetalingsanmodningen. Herefter forestod banken betalingerne. Banken burde i højere grad end han selv have indset, at der var en betydelig risiko for overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet. A2s underskrift på skrivelsen "Vedr. salg af selskab" var ukendt på købersiden. Banken er derfor nærmere til at bære købersidens tab. I givet fald skal kravet reduceres med procesrenter og berigelsen efter kildeskattelovens § 62 E.

I relation til erstatningsansvarslovens § 25 må banken antages at være selvforsikrende, og revisor må antages at være ansvarsforsikret.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad hovedsagen

Forholdet mellem boet og familien A

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at overskudsselskabet, H1 ApS, ved handelen, som den 31. marts 1993 blev gennemført over advokat SOs klientkonto, hvor der ikke var midler til rådighed for betaling af købesummen, blev erhvervet for egne midler i strid med forbudet mod selvfinansiering i den dagældende anpartsselskabslov § 84, stk. 2. Der blev ikke fra sælgers side givet advokat SO nogen instruks eller anden meddelelse om, at overførslen af beløbet på 3.405.314 kr. var til kredit for selskabet. Familien A stillede herved som anpartshavere i det solgte selskab dettes midler til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af anparterne i selskabet og overtrådte dermed § 84, stk. 2, i den dagældende anpartsselskabslov. Det kan ikke føre til andet resultat, at advokaten dagen efter i sit bogholderi krediterede et beløb svarende til selskabsmidlerne på en klientunderkonto lydende på selskabets navn og debiterede et beløb svarende til købesummen på en anden i købers navn lydende klientunderkonto, som derved fik en betydelig negativ saldo. Landsretten lægger herefter til grund, at der er tale om en såkaldt mellemformssag.

Det er ubestridt, at tilbageførsel fra køber af de udbetalte selskabsmidler, jf. lovens § 84, stk. 4, er udelukket. Familien A, på hvis vegne den ulovlige disposition blev truffet, indestår derfor for selskabets tab efter lovens § 84, stk. 5. Det er endvidere ubestridt, at denne hæftelse har en rækkevidde som nærmere angivet i boets påstande, som derfor tages til følge.

Forholdet mellem familien A og banken

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at statsautoriseret revisor CL den 29. marts 1993 under et møde i F1-Bank som revisor for familien A gav BI en kopi af aftalen om overdragelse af anpartskapitalen og instruerede hende om, at der skulle foretages transaktioner som fastsat i aftalen. CLs forklaring om, at han gav instruks om, at selskabets midler skulle overføres til en konto tilhørende selskabet, findes ikke understøttet af andre oplysninger i sagen. Det lægges videre til grund, at CL efterfølgende af BI blev underrettet om, at det ikke var muligt at overføre beløbene via Nationalbanken, og at han heller ikke på dette tidspunkt oplyste, at selskabets midler skulle overføres til en konto i selskabets navn eller i øvrigt til kredit for selskabet. Landsretten finder herefter, at F1-Banks ....1-afdeling alene har haft til opgave at foretage bankmæssige transaktioner i overensstemmelse med den givne instruks, men ikke at være rådgiver for familien A om dispositionen, der udløste deres hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5. Bankafdelingen findes heller ikke på andet grundug at have pådraget sig ansvar for familien As hæftelse for merforpligtelsen. Da heller ikke bankens ....2-afdeling har optrådt som rådgiver for familien A, giver denne afdelings udarbejdelse af den uigenkaldelige betalingsanmodning ikke grundlag for at pålægge banken erstatningsansvar for merforpligtelsen.

Bankens frifindelsespåstand over for familien As friholdelsespåstand tages herefter til følge.

Ad adcitationssagen

Det er ubestridt, at familien A forlods skal fralægge sig deres berigelse. Opgørelsen heraf skal ske i overensstemmelse med principperne i UfR 2000.365 H (Thrane), selv om det i nærværende sag er fastslået, at der er tale om en mellemformssag, jf. (SKM2001.85.HR). Landsretten finder derfor ikke grundlag for at tage hensyn til eventuelle beløb, der senere måtte blive udbetalt til familien A i medfør af kildeskattelovens § 62 E eller for at lade beløb svarende til procesrenter for tiden efter sagens anlæg indgå i beregningen af berigelsen. Det lægges herefter til grund, at berigelsen, som opgjort af familien A, udgør 521.759,05 kr.

Vedrørende bankens friholdelsespåstande

Bankens friholdelsespåstande er kun nedlagt for det tilfælde, at familien A får medhold i friholdelsespåstanden i hovedsagen. Da det ikke er sket, frifindes de adciterede R1 A/S og SO for bankens friholdelsespåstande.

Forholdet mellem familien A og R1 A/S

Vedrørende bruttokravet

Som sagen er oplyst finder landsretten, at familien A var uden særlige forudsætninger for at bedømme forsvarligheden af den disposition, som statsautoriseret revisor CL anbefalede. Der er derfor ikke grundlag for at lade familien A endeligt bære nogen del af tabet vedrørende bruttokravet.

Vedrørende mellemformskravet Statsautoriseret revisor CL har tilrådet familien A at underskrive aftalen om overdragelse af selskabets anpartskapital i den foreliggende form, og det lægges som ovenfor anført til grund, at overførslen skete efter hans instruks, uden at han sikrede sig, at selskabets likvide midler overførtes til kredit for selskabet. R1 A/S har derfor som arbejdsgiver for CL pådraget sig erstatningsansvar over for familien A for, at de har pådraget sig hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5. Der er ikke grundlag for at identificere familien A med SO. Familien As friholdelsespåstand over for R1 A/S tages derfor til følge. Det samme gælder deres frifindelsespåstand over for R1 A/S' friholdelsespåstand.

Forholdet mellem SO og de øvrige parter i adcitationssagen. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at SO først blev inddraget i sagen, efter at familien A havde indgået aftale med køberen om salg af overskudsselskabet blandt andet på vilkår, at selskabets likvide midler skulle overføres til købers pengeinstitut samtidig med og betinget af, at købesummen for selskabet overførtes fra købers pengeinstitut. SOs opgave var alene at bistå køberen med at gennemføre de aftalte transaktioner. Han var således ikke rådgiver for sælgersiden. Under disse omstændigheder findes SO ikke at have pådraget sig erstatningsansvar direkte over for familien A eller R1 A/S og skal derfor ikke friholde nogen af disse parter for betaling af mellemformskravet. Uanset om SO efter dansk rets almindelige erstatningsregel måtte hæfte direkte over for skattevæsenet for dettes tab (bruttodelen), findes han ud fra principperne i U2000.365 H (Thrane), som landsretten ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at fravige, ikke at skulle deltage i fordelingen af sælgersidens del af tabet. SO frifindes derfor i det hele for familien As og R1 A/S' friholdelsespåstande. Da ingen af adcitationssagens øvrige parter herefter har noget krav mod SO, frifindes han i det hele, ligesom de øvrige parter frifindes for SOs friholdelsespåstande.

Forholdet mellem R1 A/S og banken

Som ovenfor anført har landsretten efter bevisførelsen lagt til grund, at banken ikke har handlet i strid med statsautoriseret revisor CLs instruks om, hvordan pengeoverførslerne skulle ske, og banken findes heller ikke af andre grunde nærmere end revisionsselskabet til at bære tabet. Banken frifindes derfor for den af revisionsselskabet nedlagte friholdelsespåstand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

A1, A2, A3 og A4 skal inden 14 dage in solidum til sagsøgeren, HX Invest ApS under konkurs, betale 159.059,86 kr.

A1, A2, A3 og A4 tilpligtes at anerkende, at de in solidum er forpligtet til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, og rimelige likvidationsomkostninger og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum for deres hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

A1, A2, A3 og A4 skal inden 14 dage in solidum til HX Invest, 3 Aps under konkurs betale 60.000 kr. i sagsomkostninger.

F1-Bank A/S frifindes for A1, A2, A3 og A4s friholdelsespåstand.

R1 A/S Statsautoriserede revisorer skal inden 14 dage til A1, A2, A3 og A4 betale 43.132,48 kr. med procesrente fra den 19. marts 1998. R1 A/S skal endvidere friholde dem for det allerede til boet indbetalte rentebeløb på 16.509 kr. samt friholde dem for, hvad de betaler til konkursboet af det idømte beløb på 159.059,86 kr. og de idømte beløb vedrørende boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, rimelige likvidationsomkostninger og retsafgift samt det idømte sagsomkostningsbeløb på 60.000 kr.

R1 A/S Statsautoriserede revisorer frifindes for F1-Bank A/S' og SOs friholdelsespåstande.

SO frifindes for A1, A2, A3 og A4s, F1-Bank A/S' og R1 A/S Statsautoriserede revisorers friholdelsespåstande.

A1, A2, A3 og A4 frifindes for R1 A/S Statsautoriserede revisorers og SOs friholdelsespåstande.

F1-Bank A/S frifindes for R1 A/S Statsautoriserede revisorers og SOs friholdelsespåstande.

I øvrigt betaler ingen af parterne sagsomkostninger til nogen anden part.