Dato for udgivelse
05 Dec 2003 14:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14. oktober 2003
SKM-nummer
SKM2003.543.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, B-2068-03
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Inddrivelse + Straf
Overemner-emner
Skat + Inddrivelse
Emneord
Udlæg, underretning, forkyndelse, adresse, ubekendt
Resumé

Sagen omhandlede spørgsmålet, om hvorvidt Kommunen i forbindelse med udlæg foretaget den 2. juli 1999 for en skatterestance på kr. 196.975,00, havde været berettiget til at undlade underretning af skyldneren, idet dennes adresse på tidspunktet var ubekendt, og om Kommunen havde overholdt skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 2, om foretagelse af udlæg uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse. Kommunen havde fremsendt rykkerskrivelse til skyldner den 24. september 1998, hvori restancen var opgjort til kr. 120.194,-. Landsretten fandt, at undladelse af underretning af skyldner var berettiget, men opretholdt kun udlægget for så vidt angår de kr. 120.194,-, der var meddelt skyldner ved skrivelse af 24. september 1998

Reference(r)

Inddrivelsesloven § 9, stk. 2

Henvisning

Inddrivelsesvejledning 2003 - 2 D.2.5


Parter

A
(advokat Keld Parsberg)

mod

Søllerød Kommune v/ Horsens Kommune
(Kammeradvokaten ved advokat Jesper Graff)

Afsagt af Landsdommerne

Østerborg, Bloch Andersen og Charlotte Elmquist (kst.)

Den 2. juli 1999 foretog pantefogeden i Horsens kommune efter anmodning fra Søllerød kommune uden forudgående underretning til kærende A udlæg for en skatterestance for 1994 -1997 og B-skat for 1999, i alt 196.975,00 kr. Udlægget blev foretaget hos G1 i 2 anparter, som dette firma administrerede for A.

A blev først bekendt med udlægget i begyndelsen af 2003. Ved skrivelse af 3. februar 2003 til fogedretten i Horsens gjorde advokat Keld Parsberg på As vegne indsigelse mod udlægget, der blev påstået ophævet under henvisning til, at A ikke havde været orienteret om udlægsforretningen, og at udlægsforretningen var gennemført ved tilsidesættelse af samtlige regler i skatteinddrivelsesloven. Ved beslutning af 25. februar 2003 henviste fogedretten i Horsens i medfør af retsplejelovens § 487, stk. 4, sagen til behandling ved fogedretten i Lyngby, der ved kendelse af 30. juni 2003 stadfæstede udlægget.

Denne kendelse er af A påkæret med påstand om, at udlægget ophæves, og at han i medfør af retsplejelovens § 505 tilkendes erstatning for tab samt godtgørelse for tort.

Indkærede Søllerød kommune v/ Told- og Skattestyrelsen har nedlagt påstand principalt om stadfæstelse, subsidiært stadfæstelse for et udlægsbeløb på 120.194,00 kr.

Af sagens akter fremgår det, at A den 31. august 1996 flyttede fra Danmark til adressen ..., D 22767 Hamburg. Ifølge Søllerød kommune havde A ved fraflytningen en skatterestance på 97.376,02 kr.

Den 24. september 1998 udskrev Søllerød kommune en rykkerskrivelse til A adresseret til dennes adresse ..., D -22767 Hamburg. Rykkerskrivelsen vedrørte restskatter for 1994, 1995 og 1996 og nogle ekspeditionsgebyrer, i alt 120.194,00 kr. Det anføres i rykkerskrivelsen, der var vedlagt et giroindbetalingskort, at såfremt det skyldige restancebeløb samt ekspeditionsgebyret ikke er modtaget senest ved betalingsfristens udløb, der var angivet til 21 dage fra udskrivningsdatoen, ville tvangsinddrivelse blive iværksat uden yderligere varsel.

Restancen blev ikke betalt.

Den 27. oktober 1998 anmodede Søllerød kommune Told- og Skatteregion Sønderborg om bistand til inddrivelse af As skatterestancer, nu angivet til i alt 183.167,89 kr. vedrørende indkomstår 1994-1996. Anmodningen blev den 18. november 1998 videresendt til Bundesamt für Finanzen i Bonn, som den 25. november 1998 sendte den til Oberfinanzdirektion Hamburg, der ved skrivelse af 6. januar 1999 tilbagesendte sagen til Bundesamt für Finanzen med følgende oplysning:

"Der Vollstreckungsschuldner wird steuerlich nicht gefürt. Nach Feststellungen des Vollziehungsbeamten ist der Vollstreckungsschuldner unter der angegebenen Adresse nicht mehr wohnhaft. Nach Auskunft der Vermieterin wurde das Mietverhältnis wegen bestehender Mietrückstände aufgelöst. Der Vollstreckungsschuldner ist unbekannten Aufenthalts verzogen. Auch über die Einwohnermeldeamtsanfrage war keine neue Adresse herauszufinden."

Bundesamt für Finanzen videresendte den 2. februar 1999 denne oplysning til Told- og Skatteregion Sønderborg, der den 4. marts 1999 underrettede Søllerød kommune.

Den 1. juli 1999 anmodede pantefogeden i Søllerød kommune pantefogeden i Horsens kommune om at foretage udlæg i de 2 anparter hos G1.

A har oplyst, at han den 1. oktober 1998 flyttede fra ..., D - 22767 Hamburg, til ... D - 22605 Hamburg. Flytningen er bekræftet ved en Meldebestätigung dateret 23. januar 2003. Hvornår flytningen er anmeldt er ikke oplyst, men på et bilag til Meldebestätigung er rubrikken,"Datum der Speicherung" udfyldt med 07.01.99.

Kærende A har navnlig gjort gældende, at udlægget er foretaget i strid med retsplejelovens § 493, jf. skatteinddrivelseslovens § 9, da han bestrider, at han har modtaget rykkerskrivelsen af 24. september 1998, og da han ikke forud for udlægget har fået meddelelse om forretningen forkyndt.

Indkærede har navnlig gjort gældende, at udlægget må anses for at være lovligt varslet og meddelt A.

Fogeden har ved sagens indsendelse henholdt sig til kendelsen.

Landsretten finder ikke rimeligt grundlag for at betvivle, at rykkerskrivelsen af 24. september 1998 er afsendt og kommet frem til A. Betingelserne i skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 2, for foretagelse af udlæg uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse er herefter opfyldt for så vidt angår den i rykkerskrivelsen angivne restance på 120.194,00 kr. Ifølge retsplejelovens § 493, stk. 1, skal fogedretten så vidt muligt underrette skyldneren om tid og sted for forretningen. Efter indholdet af de tyske myndigheders oplysninger, findes de danske skattemyndigheder at have været berettigede til uden yderligere undersøgelser i Tyskland at lægge til grund, at As adresse var ubekendt. Det har herefter ikke været muligt at underrette A om tid og sted for forretningen. Udlægget kan derfor ikke ophæves på grund af manglende underretning af A. Der er ikke forelagt landsretten oplysninger, der godtgør, at det har været berettiget at foretage udlæg for et større beløb end 120.194,00 kr., og udlægget kan derfor kun opretholdes for dette beløb. Det bemærkes herved, at skatteinddrivelseslovens § 7, stk. 4, ikke ses tilsidesat.

As krav om erstatning og godtgørelse henvises til eventuelt søgsmål ved de almindelige domstole, jf. retsplejelovens § 505, stk. 3.

T h i   b e s t e m m e s

Det af pantefogeden i Horsens kommune den 2. juli 1999 foretagne udlæg hos A stadfæstes for så vidt angår et beløb på 120.194,00 kr.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

Kæremålsafgiften tilbagebetales til kærende A.