Dato for udgivelse
19 Dec 2003 11:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
8. december 2003
SKM-nummer
SKM2003.586.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
257/2001
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Rettighed, film, afskrivning, driftsomkostning
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om afskrivning på filmrettigheder. Appellanten havde ved tidsbegrænsede aftaler opnået brugsrettighederne til filmrettigheder i Danmark for en begrænset periode. Højesterets flertal fandt, at overladelse af sådanne tidsbegrænsede brugsrettigheder ikke kunne betragtes som en "afhændelse" af tidsbegrænsede rettigheder i den forstand, hvori dette udtryk benyttes i ligningslovens § 16 F og - tidligere - i ligningslovens § 2, nr. 4, jf. § 15.

Højesterets flertal fandt endvidere, at de beløb, som appellanten i de i sagen omhandlede indkomstår havde betalt for brugsrettighederne, måtte anses for "anvendt" til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og således var fradragsberettiget som driftsomkostninger i de pågældende indkomstår.(dissens)

Reference(r)

Lov om særlig indkomstskat § 15, stk. 1 (dagældende)
Ligningsloven § 16 E, nr. 2 (dagældende)
Ligningsloven § 16 F, stk 2 (dagældende)
Afskrivningsloven § 40, stk. 2 og 6
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003 - 2 E.C.5.3.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003 - 2 E.I.4.2.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2003 - 3 E.I.3.15
Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.C.2.2.1.2.


Parter

H1 Film A/S
(advokat Jesper Lett)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat H.C. Vinten)

Afsagt af højesterets dommerne

Hermann, Marie-Louise Andreasen, Per Sørensen, Lene Pagter Kristensen og Poul Søgaard

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 1. afdeling den 1. maj 2001.

Appellanten, H1 Film A/S, har gentaget sin principale påstand og har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne, idet Skatteministeriet skal anerkende, at appellantens udgifter til filmdistributionsrettigheder omfattes af statsskattelovens § 6, litra a.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

H1 Film har for Højesteret frafaldet anbringendet om, at en del af udgifterne til distributionsrettigheder kan henføres til fysiske filmkopier, der kan straksafskrives efter den dagældende afskrivningslovs § 3.

Den 14. april 1993 indgik H1 Film følgende aftale med G1 Film ApS

"1) Licensgiver overlader som retmæssig indehaver af omhandlede rettigheder til nedenfor nævnte 27 titler 16 mm rettighederne til licenstager for en periode af

3 år - fra 01.05.1993 til 30.06.1996.

2) For disse rettigheder betaler licenstager kr. 81.000,00 + moms (...), der betales som følger:

50 % (kr. 40.500,-) ved kontraktens underskrivelse.

50 % (kr. 40.500,-) 10.01.1994.

3) Rettighederne er for licenstager kun gældende for udlejning til "non-theatrical" brug indenfor Danmarks grænser.

4) Licenstager har ... ret til ... at lade fremstille 16 mm kopier

..."

Den 15. maj 1993 indgik H1 Film følgende salgsaftale med G2 Film ApS

"...

køber pr. 15.5.1993 af G2 Film ApS

1. samtlige G2 Film ApS tilhørende 16mm filmkopier, som beror hos H2, ..., med de dertilhørende rettigheder og forpligtelser i henhold til kontrakter med leverandører.

2. eneretten til fortsat at udleje ovennævnte film under navnet "G2 FILM".

For købet af ovennævnte betaler H1 Film A/S til G2 Film ApS

Kr. 133.000,-

Beløbet er forfalden til kontant betaling ved underskrivelse af nærværende aftale.

Der indgås særskilt aftale om deling af afregning til leverandører for første halvår af 1993.

Det skal i forbindelse med salget bemærkes, at G2 film ApS beholder 35mm- og videorettighederne til en række af de titler, som beror i 16mm-udlejningen. Disse 35mm- og videorettigheder udnyttes ikke under G2 film ApS, men vil pr. 1.7. blive overført til et privat selskab med et andet navn.

..."

Den 21. juni 1993 indgik H1 Film en aftale med G3.

Samme dag udstedte G3 en faktura til appellanten vedrørende 16 mm "non-theatrical" film gældende 4 år fra den 1. juli 1993. På fakturaen anføres: "Minimumsgaranti 200.000 kr." Hertil kommer moms. På et bilag til fakturaen er anført

"Følgende titler er underlagt tillæg af den 15.7.1992 til Agreement af den 1.10.1988 hvori G3 accepterer en forudbetaling af forventet andel af filmleje på i alt kr. 200,000,00. Efter at dette beløb er opnået, betaler H1 Film 35 % af al filmleje til G3 for 16mm non-theatrical rettighederne for en periode på 4 år gældende fra den 1.7.1993:

..."

I ligningsvejledningen for1993,afsnit E.B.3.15, anføres bl.a. under delafsnittet "Filmrettigheder"

"Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked udtalt, at udgifter til køb af filmrettigheder kan behandles som driftsudgifter, der tager sigte på at sikre indkomsten over en periode, svarende til filmens levetid.

I praksis har der i samarbejde med filmudlejerne været anvendt følgende generelle fremgangsmåde

...

Film, som i regnskabsåret har premiere, og hvor saldoen på kontoen er i kredit, indtægtsføres.

Film, som har haft premiere i regnskabsårets 9 første måneder, driftsføres, uanset om saldoen er i kredit eller debet.

Film, som har haft premiere i regnskabsårets 3 sidste måneder, og hvor saldoen på filmens konto ultimo året er i debet, skal sammenholdes med filmens bruttoindtægter i det efterfølgende regnskabsårs 3 første måneder,

..."

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens 387.

Højesterets bemærkninger

Lov om særlig indkomstskat § 15, stk. 1, havde følgende indhold

"Hvor en rettighed af den i § 2, nr. 4 eller 5, omhandlede art erhverves den 1. april 1958 eller derefter, skal erhververen være berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed svarende åremål eller - såfremt rettigheden ikke er tidsbegrænset - over en periode af 10 år."

Lovens § 2, nr. 4, havde følgende indhold

"§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes

...

4) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af tidsbegrænsede rettigheder, såsom patent, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke."

Ved lov nr. 428 af 25. juni 1993 blev de nævnte bestemmelser ophævet og erstattet af følgende bestemmelser i ligningsloven

"§ 16E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes

...

2) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af tidsbegrænsede rettigheder såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke.

...

§ 16F.

...

Stk. 2. Ved erhvervelse af en rettighed af den i § 16 E, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, omhandlede art er erhververen berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et til rettigheden svarende åremål eller - såfremt rettigheden er tidsubegrænset - over en periode af 10 år med 10 pct. årligt. Afskrivning foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet efter § 16 E, stk. 6."

Der er enighed mellem parterne om, at ligningslovens § 16 F, stk. 2, skal fortolkes på samme måde som § 15, stk. 1, i lov om særlig indkomstskat.

Tre dommere - Hermann, Marie-Louise Andreasen og Per Sørensen - udtaler

Ordet "tidsbegrænsede" i § 2, nr. 4, i lov om særlig indkomstskat må forstås som sigtende til den tidsbegrænsning, der følger af, at de pågældende rettigheders varighed er begrænset i henhold til de retsregler, der gælder på det pågældende område, jf. navnlig ophørsbestemmelserne i ophavsretslovens kapitel 4 om ophavsrettens gyldighedstid. Sådanne rettigheder kan overdrages delvist ved, at de uafhængigt af den tidsbegrænsning, der følger af retsreglerne, overdrages for en tidsbegrænset periode, jf. ophavsretslovens § 53, stk. 1. Ved de tre kontrakter, appellanten indgik i 1993, fik H1 Film A/S overdraget brugsrettighederne til de pågældende filmrettigheder for en begrænset periode, og der skete ikke derved en endelig "afhændelse" af rettighederne til H1 Film. Dette gælder også aftalen med G2 Film ApS, idet H1 Film heller ikke ved denne aftale erhvervede en ejendomsret til filmrettighederne.

H1 Films erhvervelse af rettighederne i henhold til de tre kontrakter er herefter ikke omfattet af § 15, stk. 1, i lov om særlig indkomstskat, og da udgifterne til den tidsbegrænsede henholdsvis midlertidige brug af rettighederne - ubestridt - er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, er udgifterne fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra a.

Det lægges til grund, at H1 Film i overensstemmelse med betalingsvilkårene i de tre aftaler betalte 323.135 kr. i 1993 og 40.500 kr. i 1994. De 323.135 kr. er derved en udgift, der er "anvendt" i og derfor fradragsberettiget for indkomståret 1993 (skatteåret 1994/1995), mens de 40.500 kr. er fradragsberettiget for indkomståret 1994 (skatteåret 1995/1996). Med denne ændring stemmer vi herefter for at tage appellantens principale påstand til følge.

Dommerne Lene Pagter Kristensen og Poul Søgaard udtaler

Vi finder, at ordlyden af § 2, nr. 4, i lov om særlig indkomstskat og af ligningslovens dagældende § 16 E, nr. 2, og § 16 F, stk. 2 (i dag afskrivningslovens § 40, stk. 2 og 6), ikke er til hinder for, at bestemmelserne tillige kan omfatte afståelse af en udnyttelsesret til en ophavsret. Dette gælder, selv om afståelsen er gjort tidsbegrænset, forudsat at afståelsen dog er flerårig. At også sådanne afståelser er omfattet af bestemmelserne, harmonerer endvidere efter vores opfattelse bedst med, hvad der gælder om afståelse af udbytterettigheder, jf. herved ligningslovens dagældende § 16 E, stk. 1, nr. 3, og § 16 F, stk. 2 (i dag afskrivningslovens § 40, stk. 2 og 6), samt med bemærkningerne fra 1957-1958 til § 13, nr. 2, i lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten m.m., hvis ordlyd i alt væsentligt svarede til § 2, nr. 4, i lov om særlig indkomstskat, jf. herved Folketingstidende 1957-1958, tillæg A, sp. 437, hvor det om de indtægter, der var omfattet af bestemmelsen, hedder

"Fælles for disse indtægter er, at de som regel ikke kan henføres til et enkelt indkomstår, men ofte er opstået i løbet af en årrække, således at en progressiv indkomstbeskatning i det år, hvor de konstateres, vil kunne virke urimeligt."

Herefter - og i øvrigt af de grunde, som er anført af landsretten - stemmer vi for at stadfæste dommen.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Film A/S' skattepligtige indkomst nedsættes med 323.135 kr. for skatteåret 1994/1995 og med 40.500 kr. for skatteåret 1995/1996.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Skatteministeriet inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 50.000 kr. til H1 Film A/S.