Dato for udgivelse
09 Jan 2008 10:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
30 Nov 2007 12:17
SKM-nummer
SKM2008.7.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-0650-06
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning + Salg + Personlig indkomst + Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Parcelhusreglen, folkeregister, bolig
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt et hus i Y1-by i 1996-1998 havde tjent til bolig for sagsøgeren, således at avancen ved salget var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 (parcelhusreglen). I den pågældende periode havde skatteyderen været tilmeldt folkeregistret på to adresser i Y2-by, og først umiddelbart inden salget i 2000 havde han været tilmeldt folkeregistret på adressen i Y1-by. I årene 1996-1999 havde han endvidere opnået kørselsfradrag for transport mellem sin arbejdsplads og adresserne i Y2-by. På den baggrund fandt landsretten ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde for, at huset i Y1-by havde tjent til bolig for ham. Landsretten lagde herved også vægt på, at skatteyderen under sagen frafaldt et anbringende om, at huset havde tjent til bolig for ham i den periode, hvor han havde været tilmeldt folkeregistret på adressen.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-4 E.J.1.6.1

Parter

A
(advokat Henriette Lied Viskinge Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Ulrik Jensen, Eva Staal og Chris Olesen (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt fortjenesten ved salg af sagsøgeren, As, ejendom beliggende ...1, Y1-by, er skattefri i medfør af § 8, stk. 1, i ejendomsavancebskatningsloven, fordi ejendommen havde tjent til bolig for A.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans personlige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 808.566 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen er anlagt den 22. marts 2006.

Sagsfremstilling

Den 23. december 2005 afsagde Landsskatteretten denne kendelse

"...

Klagen skyldes, at ejendommen ...1, Y1-by, ikke er anset for at have tjent til bolig for klageren. Avance ved salg af ejendommen er herefter ikke anset for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har beregnet avancen ved salget af ...1 til 808.566 kr. Klageren har anset avancen for skattefri.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Ifølge Salgs- og Vurderingsregistret (SVUR) købte klageren ved et skøde dateret 22. oktober 1996 ejendommen beliggende ...1, Y1-by, til overtagelse den 1. juni 1996 for kontantomregnet 350.761 kr.

Ejendommen var en beboelsesejendom med en lejlighed. Ejendommen, der er opført i 1964, var på 203 m2. Heraf var 79 m2 kælder. Endvidere var der en garage på 21 m2 på ejendommen. Grundens areal var på 920 m2. Ejendommen er registreret som udlejet.

Ifølge en opgørelse over overskud vedrørende klagerens udlejning af ejendomme fremgår bl.a., at klageren i 2000 har haft en lejeindtægt fra ejendommen i Y1-by på 56.600 kr. Lejekontrakten er ikke fremlagt.

Ifølge folkeregisteroplysningerne har BA haft adresse på ejendommen i al den tid klageren har ejet den.

Ejendommen blev ifølge et skøde dateret 22. oktober 2000 solgt til overtagelse pr. 1. november 2000 for 1.200.000 kr. kontant. Slutsedlen blev underskrevet den 8. september 2000. Handlen fandt sted i forbindelse med at klageren og TM den 1. oktober 2000 i lige sameje købte to ubebyggede grunde samt to lejligheder, henholdsvis ...2, st., og ...2, 1, Y2-by. Handelen skete med panthaver i ejendommen ved at denne overtog klagerens ejendom på ...1, hvorefter klageren overtog ejendommene ...2, st., og ...2, 1.

Klageren har oplyst, at alle dokumenter i forbindelse med såvel køb som salg af ejendommen har ligget hos klagerens tidligere kæreste, men at de ifølge hende er bortkommet i forbindelse med en flytning. Klageren har endvidere oplyst, at han ikke har dokumentation for forbedringer på ejendommen, da han ikke har foretaget fradrag herfor.

Ifølge folkeregistret har klageren i perioden 1. juli 1995 til 1. maj 2002 haft adresse følgende steder:

01. juli 1995

15. februar 1998

...3, Y2-by

15. februar 1998

15. august 2000

...4, Y2-by

15. august 2000

01. november 2000

...1, Y1-by

01. november 2000

01. februar 2001

...5, Y3-by

01. februar 2001

01. maj 2002

...2, 1., Y2-by

På ...3 og på ...4 boede klageren sammen med CA, der er søster til BA.

Klagerens ejendom på ...5, er udlejet til BA, der driver massageklinik i ejendommen. Klageren solgte denne ejendom ved et skøde dateret 29. januar 2001 til overtagelse 1. februar 2001.

Klageren har endvidere en lejlighed til rådighed beliggende ...6, Y1-by, som han har lejet siden maj 1998. Han har aldrig stået tilmeldt adressen i folkeregistret. Klager har i et brev modtaget i Y1-by Kommunes folkeregister den 5. februar 2001 oplyst, at grunden til at han har denne lejlighed er, at han ofte har nogle meget "skæve" arbejdstider og meget lange arbejdsforløb (op til 12-13 timer). For ikke at køre den lange vej hjem, overnatter han i lejligheden, som også lejlighedsvis benyttes af hans kolleger. Lejligheden er på 107 m2.

Som dokumentation for at klageren har boet på ...1 har klageren fremlagt følgende

 -

brev af 28. september og brev af 30. oktober 2000 fra G1 Pensionsforsikring A/S til klageren,

 -

brev af 19. september og 19. oktober 2000 fra Den Danske Bank til klageren,

 -

en månedopgørelse dateret henholdsvis 20. september og 21. oktober 2000 fra F1 Finans til klageren og

 -

en faktura dateret 31. juli 2000 fra G2 Renovation Y1-by A/S til BA, ...1, vedrørende perioden 1. juli til 31. december 2000. Det fremgår af fakturaen, at der er lejet en container på 400 l, og at denne er tømt hver 14. dag.

Af et brev dateret 25. september 2003 fra advokat NJ, til klagerens repræsentant fremgår bl.a. følgende:

"Jeg kan beklageligvis ikke sætte et eksakt tidsrum på, hvor længe A efter min opfattelse havde bopæl på ...1 i Y1-by. Umiddelbart vil jeg dog mene, at det i hvert fald var i ca. 2 år. Jeg har aldrig været inde i huset ...1, hvorfor mine iagttagelser alene bygger på min erindringer vedrørende min datters oplysninger og almindelige iagttagelser."

Skattemyndigheden har indhentet telefoniske oplysninger om skraldespandstømninger fra G3, der har oplyst, at der har været følgende tømninger umiddelbart før og efter salg af ...1:

08. august 2000

16 kg

22. august 2000

9 kg

05. september 2000

1 kg

20.september 2000

tom

03. oktober 2000

tom

17. oktober 2000

tom

31. oktober 2000

16 kg

G3 har endvidere oplyst, at containeren ved den af klageren lejede lejlighed på ...6, Y1-by, har været tom fra maj og frem til den 2. oktober 2000, hvor der var 12 kg affald.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange kg affald, der er afhentet i containeren fra G2 Renovation i 2000.

Det er herudover oplyst i sagen, at klageren i forbindelse med en ligningsmæssig gennemgang af hans selvangivelser for 1996 til 1999 flere gange har tilkendegivet overfor Y2-by Kommune, at han har boet i Y2-by, selv om klageren også i denne periode har stået som lejer af lejligheden på ...6, Y1-by. For indkomstårene 1996 til 1999 har klageren således selvangivet befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde fra Y2-by til G4 og retur. Ved gennemgangen af selvangivelsen for 1998 og 1999 har klager gjort gældende, at han netop har kørt mellem Y2-by og Y1-by, og at han alene har overnattet enkelte gange i sin lejlighed i Y1-by. Der er opnået enighed om, at han har overnattet 20 gange i lejligheden pr. år. Det er ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at han har boet på ...1.

Efter salget af ...1 blev BA den 5. november 2000 tilmeldt folkeregisteret i klagerens lejlighed på ...6, Y1-by.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med 808.566 kr., idet klagerens salg af ejendommen ...1 ikke kan anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for ham.

Slutsedlen vedrørende er underskrevet ca. 3½ uge efter, at klageren har meldt adresseændring til ejendommen.

Afståelsen af ...1 skete som led i erhvervelsen af ...2, hvor panthaver overtog ...1 som led i finansieringen.

Klageren meldte efter 2½ måned flytning fra ...1 til ...5, Y3-by, som er en massageklinik. Denne ejendom blev solgt ved et skøde dateret 29. januar 2001.

I de perioder, hvor klager kan have opholdt sig på ...1, har den været fuldt udlejet, bl.a. til BA, og klageren har medregnet lejeindtægt herfra. Klageren kan således ikke juridisk set have haft rådighed over ejendommen i denne periode.

Klageren har siden maj 1998 haft en lejet lejlighed til rådighed i Y1-by.

Det anses ikke at have betydning for klagers forhold, at BA var registreret i RKI.

Klageren har for 1996 til 1999 selvangivet befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde fra Y2-by til G4 og retur. For 1998 og 1999 har klager gjort gældende, at han har kørt mellem Y2-by og Y1-by, og der er opnået enighed om, at han har overnattet 20 gange i sin lejlighed i Y1-by pr. år.

Klagers påstand om, at han har taget befordringsfradrag til Y2-by, fordi han har ladet sig beskatte af en fiktiv lejeindtægt, kan ikke tillægges afgørende betydning. Dette begrundes med, at klageren i forbindelse med en ligningsmæssig gennemgang af selvangivelserne for 1996 til 1999 flere gange har tilkendegivet overfor Y2-by Kommune, at han har boet i Y2-by, uanset han også i denne periode har stået som lejer af en lejlighed på ...6, Y1-by.

Klageren har den 8. november 2002 indsendt en attest fra Y2-by Kommune, der bekræfter hans bopælsadresser. Det fremgår heraf, at klager siden 1995 og indtil adresseændringen den 15. august 2000 har stået tilmeldt folkeregistret i Y2-by.

Erklæringen fra advokat NJ, Y1-by, ikke er dokumentation for, at ejendommen reelt har tjent til bolig for klageren, jf. Landsskatterettens kendelse af 5. november 2001, SKM2001.584.LSR, og Landsskatterettens kendelse af 28. oktober 2002, SKM2002.594.LSR. Erklæringen kan ikke tillægges afgørende betydning.

Det kan ikke udelukkes, at klager og BA har været kærester, og at klageren i den forbindelse har opholdt sig i ejendommen. Det er dog ikke ensbetydende med, at ejendommen reelt har tjent til bolig for klageren.

Der er ikke fremlagt nogen form for bevis for, at klageren reelt er flyttet, herunder eksempelvis aflæsning af el, gas, vand og varme, flytning af avis, licens, telefon, indboforsikring eller oplyst flytteudgifter.

Breve fra G1 Pensionsforsikring A/S vedrørende pensionsordning, Den Danske Bank og fra F1 Finans sendes automatisk til den officielle folkeregisteradresse.

Der har ikke været skraldespandstømninger den 20. september 2000, 3. oktober 2000 og kun 1 kg affald den 5. september 2000. Der har været skraldespandstømninger både før og efter de nævnte datoer.

Skatteankenævnet finder herefter, at avancen ved salget er skattepligtigt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den foretagne forhøjelse nedsættes til 0 kr., da ejendommen er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren har ikke været tilmeldt folkeregistret på den bopæl, hvor han faktisk har boet. I store dele af hans ejertid har han således boet på adressen sammen med sin daværende samlever, BA. Årsagen til, at klageren ikke stod tilmeldt på denne adresse var alene, at hans samlever fik oplyst, at hun stod registreret som dårlig betaler i Riber Kreditinformation, og det var derfor ikke særlig smart, at han stod tilmeldt adressen. Klageren var derfor i stedet tilmeldt folkeregistret hos samleverens søster, der har bopæl i Y2-by. Klageren har imidlertid aldrig boet på denne adresse.

Der er således ikke tale om en helt sædvanlig sag, hvor en ejer kort før salget vælger at tilmelde sig folkeregisteradressen for at sikre at fortjenesten ved salget af en ejendom, der tidligere har været brugt til udlejning, bliver skattefri.

Der er i stedet tale om, at klageren rent faktisk i flere år af hans ejertid af ejendommen har boet på ejendommen, og at den ikke har været brugt til udlejning. Dette er også dokumenteret ved skrivelsen fra advokat NJ, hvoraf det fremgår, at han var bekendt med, at klageren beboede ejendommen.

Det er herefter godtgjort, at klageren i en større del af sin ejertid rent faktisk har beboet ejendommen, og at han som følge heraf skattefrit kan sælge ejendommen i henhold til parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

Allerede fordi klageren har udlejet ejendommen kan han - uanset om han har opholdt sig på ejendommen ikke anses for at have haft bopæl på ejendommen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, jf. tillige SKM2002.672.LSR.

Da avanceopgørelsen i øvrigt ikke er bestridt, stadfæstes den påklagede afgørelse herefter.

..."

Den 25. marts 1996 og den 30. juli 1996 har G4 sendt breve til A på adressen ...1, Y1-by, vedrørende hans ansættelse som henholdsvis rengøringsassistent og trafikaspirant. Den 8. august 1996 og igen den 1. september 1997 sendte G4 breve til A på samme adresse vedrørende ansættelse som trafikassistent.

Til brug for skattevæsenets behandling af selvangivelserne for 1996 og 1997 sendte A oplysninger om, hvordan han havde beregnet kørselsfradragene for kørsel mellem Y2-by og Y4-by.

Skatteforvaltningen i Y2-by Kommune sendte den 20. april 1999 forslag til ændring af As skatteansættelse for 1997, idet skatteforvaltningen alene kunne godkende kørselsfradrag med 220 arbejdsdage i 1997 for kørsel mellem Y2-by og Y4-by og ikke 260 dage som i den indsendte beregning.

Ved breve af 21. august 2001 ændrede skatteforvaltningen i Y2-by Kommune As skatteansættelser for 1998 og 1999, og skatteforvaltningen godkendte kørselsfradrag for kørsel mellem Y2-by og Y4-by for begge år med 200 arbejdsdage, idet det var oplyst, at A overnattede enkelte gange i Y1-by.

I brev af 18. maj 2003 til Y3-by Kommune har A i anledning af, at kommunens skatteafdeling havde foreslået hans skattemæssige indkomst for 2000 forhøjet med 808.566 kr. som følge af salget af ejendommen ...1, Y1-by anført bl.a.:

"...

Det er ikke mit privatliv der står til debat. Hvornår jeg går fra CA og tilbringer mit liv sammen med BA hører til privatlivets sfære. Desuden kan CA bevidne, at jeg rent fysisk flyttede fra ...4 d. 02.08.2000 til ...1, Y1-by.

..."

Den 18. juni 2003 forhøjede skatteafdelingen i Y3-by Kommune imidlertid A skattepligtige indkomst for 2000 med 808.566 kr. I begrundelsen for forhøjelsen hedder det:

"...

Der er herved henset til

  • at du har først melder adresseændring efter du har vist interesse for købet af ...2 i Y2-by.
  • at afståelsen af ...1 i Y1-by sker som et led i erhvervelsen af ...2, hvor panthaver overtager ...1 som et led i finansieringen.
  • at slutseddel vedr. salg af ...1 underskrives kort efter du melder adresseændring den 15.08.2000 til ...1 - slutsedlen er underskrevet den 08.09.2000.
  • at du tilmelder dig på ...1 hos BA, der er søster til CA. Du har stået tilmeldt hos CA i Y2-by siden 1995: ...3 i Y2-by fra 01.07.1995 - 15.02.1998 ...4 i Y2-by fra 15.02.1998 - 15.08.2000
  • at BA er i forvejen nærstående og hun lejer massageklinikken i Y3-by på ...5 af dig, som du også ejer.
  • at der ikke findes at være etableret fælles husstand og at du ikke reelt har stiftet bopæl på den omhandlede ejendom.
  • at du igen straks efter adresseflytningen fra ...1 melder adresseændring til ...5 i 3 måneder - en massageklinik beliggende i Y3-by, der også sælges kort efter den 01.02.2001.
  • at du har en lejlighed til rådighed beliggende på ...6 i Y1-by, som du har lejet siden 1998, men hvor du ifølge egne oplysninger ikke har din bopæl.
  • at skraldespandstømninger ifølge oplysninger fra G3 viser, at i skraldespanden på ...1 var der i kg affald den 05.09.2000 og den var tom den 20.09.2000 og 03.10.2000, hvilket indikerer, at du ikke reelt har boet der. Desuden er der i denne periode tilmeldt to yderligere voksne og et barn på adressen.
  • at du i øvrigt ikke har fremlagt nogen form for bevis for reelt at have flyttet herunder eksempelvis aflæsning af el, vand og varme, flytning af avis, tv-licens, telefon, indboforsikring eller oplyst flytteudgifter i forbindelse med flytning af bohave.
  • at der har været drevet massageklinik på ejendommen ...1 i flere år

Da ejendommen ...1 efter en konkret vurdering herefter ikke kan anses for at have tjent til bolig for dig i en del af din ejertid i ejendomsavancebeskatningslovens forstand skal fortjenesten ved afståelsen af ejendommen medregnes til den skattepligtige indkomst, jfr. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1."

I et udateret brev til Skatteankenævnet i Y2-by Kommune har A i anledning af, at kommunens skatteafdeling havde fastslået, at fortjenesten ved salget af As ejendom ...5, Y3-by, var skattepligtig, anført bl.a.:

"...

For at komme til sagens kerne er det nødvendigt med lidt baggrundsinformation:

Jeg flyttede til ... i 1996 for at være sammen med min daværende kæreste BA (...) og hendes to børn. Kort tid efter ankomsten viste det sig at tingene var lidt anderledes end de havde givet sig ud for. BA havde et hus i Y3-by, som var ejet af hendes eks-mand (JP). Da deres skilsmisse var gået i orden, bad BA mig overtage huset efter hendes eks-mand. Årsagen til at hun ikke selv kunne var at hun var (og er) registreret i RKI. Det viste sig at huset var base for hendes "forretning" - en (intim)massageklinik. I de år jeg "ejede" huset, drev BA klinikken (og arbejdede der selv), og jeg opgav og betalte skat af en (fiktiv) husleje. Efter lidt over 3 år ophørte vores forhold, og jeg blev bedt om at flytte. BA bad mig indtrængende om ikke nok jeg ville blive ved med at stå som ejer af huset, da hun jo ikke selv kunne overtage det (pga. RKI). Da vores forhold ikke var ophørt på min foranledning sagde jeg ja til dette - idet jeg håbede på at det kunne hjælpe til at bringe vores forhold tilbage på sporet.

Efter et par år henvendte BA sig til mig og sagde at nu skulle huset sælges og hun havde fundet en køber. For ikke at blive beskattet af overskuddet, skulle jeg flytte min adresse derop i et stykke tid. Det gjorde jeg så, og huset blev solgt kort tid efter. Da det aldrig havde været meningen at jeg skulle have økonomisk fordel af at "eje" huset, overførte jeg hele provenuet fra salget til BA's daværende kæreste (TM - på det tidspunkt samboende med BA på ...2 i Y2-by). Som det fremgår af de dokumenter, De allerede har modtaget gik den ene del af pengene til TMs konto i Arbejdernes Landsbank og den anden del til hans forældre i England (til tilbagebetaling af et lån, fik jeg at vide). Den resterende del af købesummen skulle falde i form af en udbetaling/et sælgerpantebrev. Jeg har efterfølgende fået at vide at der var store problemer mellem BA og køberen (en bekendt af hende - LL) mht. at finde en løsning. Hvis der fremkom en løsning, er en ting sikkert: Jeg har aldrig set de penge (jeg stiller naturligvis alle mine økonomiske/bankrelaterede oplysninger til rådighed for Dem og Y2-by Kommune)!!

For en god ordens skyld vil jeg gerne sige at jeg er oprigtig ked af at jeg gik med på påstanden om at jeg skulle være flyttet ind i huset i Y3-by, og at jeg efterfølgende argumenterede overfor Y2-by Kommune at det forholdt sig sådan. Min eneste undskyldning er at jeg var dum og dårligt rådgivet (og stadig forelsket i en kvinde jeg skulle have holdt mig langt fra).

Men mit argument om at jeg reelt kun har været stråmand for BA og aldrig været den egentlige ejer af huset står jeg ved. Jeg er en gavmild person, men at forære provenuet af salget til min afløser/konkurrent (altså BAs daværende kæreste) viser uden en skygge af tvivl at det aldrig var mit hus.

..."

Af udskrift fra det centrale personregister fremgår, at CA og VS er registeret tilflyttet på adressen ...3, Y2-by, den 3. september 1993, og at A er registreret som tilflyttet adressen den 1. juli 1995. Det fremgår endvidere, at CA og A flyttede fra adressen i februar 1998.

Forklaringer

A har forklaret, at han fik arbejde i G4 i begyndelsen af 1996. Han flyttede til Y1-by i sommeren 1995, hvor han flyttede fra en andelsbolig på ...7 i Y5-by til huset på ...1 i Y1-by. Han købte ejendommen på ...1 kort efter indflytningen, og han ejede huset, til han solgte det i 2000. Huset er et parcelhus i to plan, og det er bygget ind i en skråning. Der var en selvstændig lejlighed i kælderen, hvor PK boede sammen med sin kæreste NK. Han boede på ...1 frem til sommeren 1998, hvor samlivet med BA ophørte. Huset på ...1 var møbleret, da han flyttede ind, fordi BA da havde boet i huset et stykke tid. Han lod derfor sine møbler opmagasinere i Y5-by og havde kun sine personlige ejendele med. Der var indbrud på ...1 på et tidspunkt, og der blev stjålet en del, bl.a. papirer. Han havde mødt BA ved årsskiftet 1994/1995, og de blev kærester. I starten mødtes de i weekenderne enten i Y5-by eller i Y1-by. De besluttede sig for at flytte sammen i huset i Y1-by. Da samlivet med BA ophørte i foråret 1998, flyttede han til en lejlighed på ...6 i Y1-by. Han tog sine personlige ejendele og nogle få møbler med. Han havde under samlivet med BA et ualmindeligt godt forhold til BAs døtre, DA og EA, som var henholdvis 13 år og 9 år, da han flyttede ind. Han har ikke haft kontakt med BA siden 2003. Han fik ikke folkeregisteradresse på ...1, for det ønskede BA ikke. BA var registreret i RKI, og hun ønskede at stå som eneforsørger for at få højere børnebidrag. Han fik derfor adresse hos BAs søster CA på ...3 i Y2-by, hvor CA boede sammen med sin kæreste VS, og senere fik han folkeregisteradresse på ...4 i Y2-by, da CA flyttede fra ...3. Begge lejligheder i Y2-by var så små, at der ikke var plads til, at han kunne bo i lejlighederne. Han blev beskattet af en fiktiv leje fra ...1. Han valgte at lade sig folkeregistrere på ...4 i stedet for at blive registreret på ...6 i Y1-by for stadig at få et kørselsfradrag, der kunne udligne den fiktive lejebetaling. BA betalte ikke leje hverken for huset på ...1 eller for ...5 i Y3-by. Husene på ...1 og i Y3-by var i realiteten BAs huse, men hun kunne ikke stå som ejer. Det samme var tilfældet med huset på ...2 i Y2-by. Det var BA, der betalte terminsydelserne. BA tjente penge ved at drive massageklinik fra ejendommen i Y3-by. BA ønskede på et tidspunkt, at han også skulle overtage ejendommen i Y3-by, og det gjorde han. Han er blevet beskattet af avancen fra salget af ejendommen i Y3-by. Denne ejendom skulle sælges, fordi ejendommen på ...2 i Y2-by skulle renoveres, og provenuet fra ejendommen i Y3-by blev brugt hertil. Når der blev handlet, var der tale om et mageskifte. TK er PKs søster, og hun boede også på et tidspunkt i kælderlejligheden. Han har ikke forstand på skattereglerne, og det var efter råd fra BAs nye kæreste JJ, at han skrev brevet til skattevæsenet i maj 2003.

PK har forklaret, at hun kender A gennem BA. Hun havde lært BA at kende gennem sin daværende kæreste. Vidnet boede i kælderen vist nok fra efteråret 1993 til oktober 1997. Hun har sidst set A for omkring et halvt års tid siden. A boede på ...1, mens hun boede i kælderlejligheden, da han var kæreste med BA. Hun husker, at A og BA holdt forlovelsesfest den 13. april 2005. A boede stadig på ...1, da hun flyttede i oktober 1997. Hun er sikker på, at A har boet i huset. Hun spiste engang imellem middag med A og BA. A havde meget tøj, og der måtte laves garderobeskab i soveværelset til hans tøj. A hjalp bl.a. BAs piger med lektier. A flyttede til lejligheden i ...6 i Y1-by, da han flyttede fra ...1.

TK har forklaret, at hun kender A gennem sin søster PK. Vidnet har boet hos søsteren på ...1 en kort periode i 1996, da hun kom hjem fra udlandet og ikke havde et sted at bo. Hun boede på ...1, indtil hun fik sin egen lejlighed i Y1-by. Hun fik det indtryk, at A boede på ...1. Hun gik hjemme om dagen og talte tit med A, som heller ikke havde arbejde. A og BA var kærester. A tog sig af børnene. Han vaskede tøj og lavede aftensmad. Hun ved, at A boede sammen med BA til engang i 1998, hvor hun hjalp A med at finde en lejlighed i Y1-by.

TT har forklaret, at hun har boet på adressen ...1 i Y1-by i knap 30 år. Hun kender A, fordi han har boet på naboadressen ...1. As blå bil holdt uden for huset, og hun så, at han gik tur med hunden. Hun var ikke på besøg i ...1, mens A boede på adressen, men hun har været i huset, da pigerne var små. Hun husker, at der var indbrud i ...1 en fredag formiddag for mange år siden. Den pågældende dag så hun en bil foran huset, og hun troede, at den tilhørte nogen, der skulle flytte ind i kælderlejligheden, men det viste sig, at det havde været tyvenes. PK og hendes ven, NK, boede på et tidspunkt i kælderlejligheden.

CA har forklaret, at hun kender A fra dengang han var kæreste med hendes søster, BA. De var kærester i et par år omkring 1996 og 1997. Hun var på ferie på Maldiverne sammen med BA og A i februar 1996. Hun boede dengang i en 2-værelses lejlighed på omkring 100 m2 i ...3 i Y2-by sammen med sin kæreste VS. Hun flyttede til ...4 i februar 1998, da hun fik en ny kæreste. Hun har aldrig boet sammen med A. Hun besøgte ofte søsteren og A i Y1-by. A var papfar for BAs piger, mens BA og A boede sammen. Hun kan huske, at der var indbrud på ...1 på et tidspunkt, men hun husker ikke, om det var, mens A boede i huset. A havde folkeregisteradresse hos hende. BA og A spurgte, om hun ville hjælpe dem, og det ville hun gerne. A havde folkeregisteradresse hos hende frem til 2000, selv om han i den sidste tid ikke var kæreste med søsteren.

Procedure

A har til støtte for sin påstand overordnet gjort gældende, at han efter en konkret og samlet helhedsbedømmelse opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorfor hans skattepligtige indkomst for 2000 ikke skal forhøjes med avancen ved salget af ejendommen ...1, Y1-by. Udgangspunktet er, at skattemyndighederne skal lægge skatteyderens forklaring til grund. Denne forklaring støttes af vidnernes forklaring og af brevene fra hans arbejdsgiver. Det er således godtgjort, at han har beboet ejendommen i perioden 1996 til 1998 sammen med BA, og at huset har været hans bolig.

Herover for kan der ikke lægges vægt på, at han ikke har været folkeregistertilmeldt på adressen. Folkeregistertilmeldingerne på CAs bopæle har alene været proforma. Der kan endvidere ikke lægges vægt på, at han over for skatteafdelingen i Y2-by Kommune har selvangivet befordringsfradrag mellem arbejdspladsen og folkeregisteradressen i Y2-by, idet fradraget skulle udligne beskatningen af den fiktive lejeindtægt fra ...1.

Han har alene af bevismæssige årsager frafaldet, at han, således om det fremgår af folkeregisteret, har beboet ejendommen i tiden op til salget af ejendommen.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at A ikke har godtgjort, at betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, om at ejendommen skal have tjent ham til bolig, er opfyldt, hvorfor avancen ved salget af ...1, Y1-by, er skattepligtig. Skatteyderen har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefritagelse er opfyldt. Oplysninger, der er afgivet løbende over for myndighederne, må tillægges særlig vægt. A har i perioden 1996 til 1998 ikke været tilmeldt folkeregistret på ...1, og han har i samme periode over for skattemyndighederne selvangivet kørselsfradrag mellem sin arbejdsplads og Y2-by, ligesom han har selvangivet lejeindtægt fra udlejning af ...1. Disse oplysninger fra A understøtter, at han ikke har boet på ...1.

Endelig må det ved bevisvurderingen tillægges betydning, at A har erkendt, at han flyttede sin folkeregisteradresse til ...5, Y3-by, alene med det formål at opnå skattefrihed for avancen ved salget af denne ejendom, ligesom det må tillægges betydning, at A flyttede sin folkeregisteradresse til ...1 kort inden, at ejendommen blev solgt.

Vidneforklaringerne støtter A, men selv om vidnernes forklaringer viser, at A har opholdt sig på ...1, er det ikke herved over for de objektive momenter godtgjort, at ejendommen også har tjent til bolig for ham.

Landsrettens begrundelse og resultat

A var i perioden 1. juli 1995 til 15. februar 1998 tilmeldt folkeregisteret på adressen ...3, Y2-by, og i perioden 15. februar 1998 til 15. august 2000 var han tilmeldt adressen ...4, Y2-by, hvorefter han i perioden 15. august 2000 til 1. november 2000 var tilmeldt adressen ...1, Y1-by.

I årene 1996 til 1999 oplyste A over for skattemyndighederne i Y2-by flere gange, at han havde bopæl i Y2-by og opnåede kørselsfradrag for transport mellem sin arbejdsplads og sin adresse i Y2-by. I samme periode selvangav han indtægt for udlejning af ...1.

Ved vurderingen af, om A har godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for ham i perioden 1996 til 1998, må disse oplysninger tillægges en særlig vægt over for As forklaringer i forbindelse med denne sag, og over for de forklaringer, der er afgivet af vidnerne.

Hertil kommer, at A, der under sagen har frafaldet et anbringende om, at ...1 reelt tjente ham til bolig, efter at han tilmeldte sig folkeregisteret på denne adresse, har erkendt, at han alene tilmeldte sig folkeregistret på ...5 fra den 1. november 2000 til den 1. februar 2001 for at opnå fritagelse for beskatningen af fortjenesten ved salget af denne ejendom.

På denne baggrund har A ikke godtgjort, at ejendommen ...1 i perioden fra erhvervelsen af ejendommen i 1996 til maj 1998 har tjent til bolig for ham. Den omstændighed, at det efter forklaringerne må lægges til grund, at A i et vist omfang har opholdt sig i ejendommen, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at A må anses for reelt at have taget bopæl på adressen.

Skatteministeriets frifindes derfor.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 45.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, udfald og forløb, herunder at hovedforhandlingen, som var berammet til at foregå over to dage, blev gennemført på en dag.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 45.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter