Dato for udgivelse
22 Jan 2008 14:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Dec 2007 13:31
SKM-nummer
SKM2008.52.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 5-336/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten + Personlig indkomst
Emneord
Udeholdt omsætning, maskeret udbytte, dispositionsret, kontrol
Resumé

Skatteministeriet frifundet i en sag, hvor ejeren af selskabet var blevet beskattet af et beløb på kr. 4,18 mio., som direktøren af selskabet - kvindens tidligere ægtemand - i årene 2000-2003 havde oppebåret i selskabets navn ved siden af selskabets selvangivne omsætning. Retten fandt, at den udeholdte omsætning i realiteten måtte anses for at have passeret sagsøgerens økonomi, hvorfor hun skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 a, stk. 1. Retten tillagde det vægt, at sagsøgeren som selskabsejer uden kontrol havde overladt dispositionsretten til direktøren, ligesom sagsøgeren ikke havde foretaget sig noget, selv om hun vidste eller burde have vidst, at direktøren udeholdt omsætning fra selskabet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 a, stk. 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 S.F.2

Parter

A
(Advokat Jens Hedegaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Thomas Thorup Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Steen Friis Nielsen

Denne sag drejer sig om, hvorvidt A som maskeret udbytte skal beskattes af beløb, som hendes tidligere ægtefælle BA har udeholdt fra selskabet H1 Flytning ApS regnskaber.

Dommen er udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at hendes aktieindkomst for 2000, 2001, 2002 og 2003 fastsættes til kr. 0,00.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens baggrund

I Landsskatterettens kendelse af 21. november 2006 anføres det bl.a.

"...

Sagen drejer sig om skønsmæssige forhøjelser af aktieindkomsten med ikke bogført omsætning.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet indkomsten med 1.520.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet indkomsten med 1.315.559 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2002

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet indkomsten med 922.260 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2003

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet indkomsten med 427.737 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren har med virkning pr. 27. marts 2000 erhvervet selskabskapitalen i H1 Flytning ApS (selskabet) for 1 kr. Selskabet er opløst efter konkurs pr. 15. december 2005.

Virksomheden i selskabet er en videreførelse af H1X Budservice I/S, som blev indehavet af klageren og dennes tidligere ægtefælle, BA.

Klageren har i indkomstårene 2000-2003 haft følgende ansættelsesforhold som lønmodtager:

Periode

Arbejdsgiver

 

1. januar - 30. juni 2000

Kommunen

1. juli - 11. november 2000

G1 A/S

12. november 2000 - 31. december 2001

G2

1. januar 2001 - 31. december 2003

Advokatfirmaet R1

Klageren har pr. 20. marts 2000 opnået gældssanering.

Der er udarbejdet privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2000-2003, der viser et kontantforbrug til mad, tøj, fornøjelser og personlige fornødenheder på henholdsvis 159.584 kr., 244.115 kr., 203.218 kr. og 297.342 kr.

Ifølge kontrolsystemet R 75 er klageren i indkomstårene 2000-2003 registreret som ejer af følgende biler:

Mærke

Tilgang

Afgang

Volvo

06. april 2000

22. november 2000

BMW

01. december 2000

06. november 2001

Volvo

06. september 2001

18. februar 2002

Volvo

18. februar 2002

12. august 2002

Volvo

16. oktober 2001

20. august 2002

BMW

17. november 2003

 

campingvogn

19. november 2003

 

I forbindelse med en gennemgang af selskabets regnskabsmateriale har selskabsskattemyndigheden konstateret, at direktøren i november/december måned 2000 har indskudt 696.677 kr. i selskabet, heraf er 496.677 kr. bogført som afdrag på selskabets gæld til advokat LN.

Advokaten har oplyst til selskabsskattemyndigheden, at beløbet stammer fra G3 A/S for kørsel og lagerarbejde udført af selskabet, og at beløbet er afregnet direkte til vedkommende.

Selskabsskattemyndigheden har derefter kontaktet G3 A/S og har i den forbindelse konstateret, at der er udstedt håndskrevne fakturaer i selskabets navn til G3 A/S i 1999-2003. Derudover er der efterfølgende konstateret lignende håndskrevne fakturaer udstedt i selskabets navn til G4 A/S.

Fakturaerne er udstedt af selskabets direktør som den 19. august 2004 har forklaret til politiet, at han bevidst har undladt at bogføre de håndskrevne fakturaer i selskabets regnskab, udelukkende med det formål selv at modtage og forbruge pengene, og at indtægterne er udeholdt af selskabets regnskab.

Selskabsskattemyndigheden har på baggrund af et antal håndskrevne fakturaer udstedt til G3 A/S og G4 A/S opgjort den udeholdte omsætning inkl. moms i 2000 til 1.714.643 kr. I perioden 1. januar -27. marts 2000 er der ifølge selskabsskattemyndighedens opgørelse udstedt håndskrevne fakturaer for i alt 155.714 kr., ekskl. moms, svarende til 194.643 kr. inkl. moms. Omsætningen fra de håndskrevne fakturaer i 2000, efter klagerens erhvervelse af anparterne den 27. marts 2000, kan herefter opgøres til 1.520.000 kr., inkl. moms.

På samme måde er den udeholdte omsætning inkl. moms for 2001-2003 opgjort til henholdsvis 1.315.559 kr. 922.260 kr. og 427.737 kr.

Der er ikke kommet indsigelser til opgørelsen af den udeholdte omsætning for de enkelte år.

Klageren har bl.a. forklaret til politiet, at det var direktøren, der planlagde det praktiske i virksomheden, herunder tilrettelæggelsen af turene, og at det var aftalt med direktøren, at hun ordnede regnskaberne, udfærdigede fakturaer og sendte dem ud. Når der var kørt ture, afleverede direktøren en rapport over dem, og der blev på den baggrund udfærdiget fakturaer. Klageren har videre forklaret, at hun førte regnskabet frem til virksomheden lukkede.

Hun har videre forklaret, at hun ikke havde hørt om kørsel for G3 A/S eller set papirer, der indikerede en sådan kørsel, og at direktøren havde forklaret hende, at indskuddet på 696.677 kr. kom fra en lottogevinst. Hun havde dog ikke set vinderkuponen, men havde stolet på direktøren, da han ellers ikke kunne skaffe så mange penge. Derudover er det forklaret, at hun hele tiden havde arbejdet uden løn for selskabet, og at hun derfor ikke havde modtaget sorte penge for sin regnskabsassistance. Endelig er det forklaret, at grunden til, at hun skulle købe anparterne var, at hun havde taget et vognmandskursus, og det var meningen, at de skulle køre med store biler.

Selskabsskattemyndigheden har ud fra diverse materiale bl.a. konstateret, at klageren er uddannet akademiøkonom og har arbejdet som bogholder og regnskabschef i selskabet indtil 31. august 1997. Derudover er det i brev af 17. maj 2000 oplyst over for Færdselsstyrelsen, at klageren er den daglige leder af selskabet, og i brev af 6. november 2.001 har klageren oplyst til Færdselsstyrelsen, at hun er ansvarlig kørselsleder og står for alt vedrørende bogholderiet, herunder fakturering til kunder.

Det er videre konstateret, at det fremgår af referaterne fra generalforsamlingerne den 29. juni 2000 og 31. maj 2001, at samtlige anpartshavere var til stede. Desuden har klageren underskrevet en ansættelsesaftale af 31. maj 2001 med direktøren, som ansættes som chauffør. Klageren har desuden i to breve til ToldSkat oplyst, at direktøren ikke har nogen mellemregning med selskabet og har i brev af 22. maj 2001 fremsendt en opgørelse over lønudbetalinger for 2000 til ToldSkat.

Der er fremlagt et brev af 2. maj 2006 fra Politimesteren, hvoraf det fremgår, at det er opgivet at rejse påtale mod klageren for overtrædelse af straffelovens § 289 for at have afgivet urigtige momsangivelser og have angivet den skattepligtige indkomst for lavt. Det fremgår videre af brevet, at tiltalen er opgivet, fordi en videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at klageren findes skyldig til straf for de pågældende forhold.

Det er forklaret til skatteankenævnet, at klageren kun havde kontakt med sin tidligere ægtefælle hver 14. dag i forbindelse med bogføring i selskabet og ved samvær med fælles børn.

Skatteankenævnets afgørelse

Aktieindkomsten for indkomstårene 2000-2003 er skønsmæssigt forhøjet med henholdsvis 1.520.000 kr., 1.315.559 kr., 922.260 kr. og 427.737 kr.

Der er henvist til ligningslovens § 16A, stk. 1, skattestyrelseslovens § 35, stk. 1 og 2 og Ligningsvejledningens afsnit S.F.2. Af praksis er der henvist til SKM2003.217.VLR, SKM2003.385.HR og SKM2004.106.HR.

Det er ubestridt, at de af BA udeholdte indtægter reelt har været omsætning i H1 Flytning ApS.

Da klageren som hovedanpartshaver har overladt dispositionskompetencen over selskabet til direktøren, er det godtgjort, at de udeholdte indtægter har passeret klagerens økonomi. Der er i den forbindelse skelet til, at klageren har deltaget i selskabets generalforsamlinger, haft kendskab til direktørens mellemregningskonto og politiets afhøringer. Klageren kan på den baggrund ikke anses for at have været uvidende om, hvad der foregik i selskabet.

Derfor forhøjes klagerens aktieindkomst med henholdsvis 1.520.000 kr., 1.315.559 kr., 922.260 kr. og 427.737 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er det anført, at klageren er hovedanpartshaver i selskabet, men klageren har forklaret til skatteankenævnet, at hun ikke har haft nogen kontakt med selskabet udover, at hun hver 14. dag foretog selskabets bogføring.

Det er korrekt, at klageren har meddelt Færdselsstyrelsen, at hun har været daglig leder af selskabet, men denne oplysning skyldtes alene muligheden for at opnå vognmandstilladelse.

Klageren har ikke drevet virksomheden, men det gjorde derimod BA.

Der er fremlagt et brev af 2. maj 2006 fra Politimesteren, hvoraf det fremgår, at det er opgivet at rejse tiltale mod klageren efter straffelovens § 289.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse henvist til SKM2003.385.HR og SKM2003.217.VLR. Disse sager er dog ikke direkte anvendelige for denne sag, da det fremgår af SKM2003.385.HR, at det var skatteyderen, der besveg selskabet. Derudover fremgår det af SKM2003.217.VLR, at det var skatteyderens samlever, der besveg selskabet, og at retten fandt, at skatteyderen måtte have været vidende om de svigagtige forhold.

I denne sag har klageren på ingen måde haft kontakt med BA og har ikke på anden måde haft kontakt med virksomheden, udover at foretage den løbende bogføring.

Det er herefter ikke godtgjort, at klageren skulle have været vidende om selskabets drift, herunder de manglende indsætninger, og derfor er der ikke grundlag for anse den ikke medregnede omsætning for maskeret udlodning til klageren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Selskabets direktør har erkendt, at omsætningen fra de håndskrevne fakturaer, som han har udstedt, ikke er bogført i selskabet, og der er ikke kommet indsigelser til, at omsætningen i indkomstårene 2000-2003 fra de pågældende fakturaer kan opgøres til henholdsvis 1.520.000 kr., 1.315.559 kr., 922.260 kr. og 427.737 kr.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet og har således overladt dispositionskompetencen til selskabets direktør. Ud fra en vurdering af oplysningerne om klagerens deltagelse i selskabet i øvrigt, er det godtgjort, at den udeholdte omsætning i hvert af indkomstårene 2000-2003 skal anses for at have passeret klagerens økonomi. Derfor stadfæstes afgørelsen.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at hun er 44 år gammel og økonomiuddannet. Hun og BA var gift indtil 1997 og fik to børn sammen. Tiden sammen med BA var meget usikker, idet han spillede meget og derved skabte usikkerhed om deres økonomi. Hun vidste aldrig, om de havde penge. De startede oprindeligt en lille forretning op sammen. Forretningen udviklede sig, og BA begyndte at køre bud for nogle firmaer, hvilket var begyndelsen til deres transportvirksomhed, som blev startet op i 1993. forretningen blev afviklet, og arbejdsfordelingen var herefter sådan, at BA tog sig af kundekontakt og den udadvendte del af virksomheden, og hun sad med den regnskabsmæssige del herunder bogholderiet derhjemme. I den tid, hvor de arbejdede sammen, havde hun ikke mistanke om, at BA foretog sig noget ulovligt, og hun havde ikke kendskab til, om han lavede sort arbejde. Senere begyndte de at drive virksomheden i et selskab. BAs papfar NB købte anparterne i H1 Flytning ApS i 1997, og BA drev herefter virksomheden i selskabsform. Da NB ikke længere ville have noget med virksomheden at gøre, solgte han den 27. marts 2000 selskabet til hende for 1 kr. Hun var nervøs for at overtage ansvaret for selskabet, men BA fortalte hende, at der ikke var nogen risiko forbundet med det. Hun tog et kursus og fik derfor udstedt vognmandstilladelser til selskabet af Færdselsstyrelsen. Når advokat LN i sin ansøgning til Færdselsstyrelsen anførte, at hun var ansvarlig leder, var det kun en formalitet, idet selskabet alene blev drevet af BA. Selv om hun og BA var skilt, hjalp hun ham fortsat med bogholderiet. Hun fik ikke løn for arbejdet og betragtede det som en vennetjeneste og som en mulighed for fortsat at bevare et godt samarbejde om børnene med BA. BA havde et voldsomt temperament, og hvis hun ikke havde villet hjælpe ham i den situation, kunne det være gået ud over børnene. BA kunne være helt ualmindelig ondskabsfuld, hvis hun satte sig op imod ham. Hans arbejde var hans liv, og hvis nogen pressede ham på arbejdet, ville han ikke kunne få sin tilværelse til at fungere, hvilket ville gå ud over børnene. Børnene havde nogle sociale problemer, som gjorde det absolut nødvendigt, at hun og BA samarbejdede. Hertil kom, at deres søn skulle til en række undersøgelser på Rigshospitalet, og at hun derfor havde behov for at låne penge til turene af ham. BA fandt på et tidspunkt en ny dame. Hun havde derfor hverken noget personligt eller økonomisk med ham at gøre. Han var meget gavmild overfor børnene, men hun modtog aldrig noget fra ham. BA var direktør i selskabet, og han bestemte selv, hvad han skulle have i løn. Hun havde ingen indflydelse på noget i selskabet. Selskabet brugte et regnskabssystem ved navn Concorde systemet. Når hun førte en faktura ind, blev den automatisk nummereret og bogført, og hun kunne ikke efterfølgende gå ind og ændre den i systemet. Hvis en regning blev udstedt ved en fejl, kunne det kun rettes op med en kreditnota. BA var afskåret fra at få kredit nogen steder, og firmaets kasse var derfor hans lomme. Han skulle altid have kontanter med sig for at købe diesel, betale værksted, osv. Hun kunne afstemme bogholderiet i forhold til banken. Var der en uoverensstemmelse, skyldtes det ofte, at BA havde givet rabat på en regning eller foretaget indkøb, som der endnu ikke var afleveret bilag på. Kassen kunne hun derimod ikke afstemme og havde ikke et nærmere kendskab til den. Hun havde heller ikke nogen fornemmelse af, at selskabet skulle have haft gæld til BA eller, at han skulle have taget af kassen. Betalingerne til selskabet blev som regel overført per bank, men nogle kunder sendte også checks og betalte kontant. Hun fik rapporter fra BA, om det arbejde, som var udført, og kunne på baggrund heraf udstede fakturaer til kunderne. BAs forretning var af beskeden størrelse, og hun kunne derfor nøjes med at lave regnskab en til to gange om måneden. Det tog højst nogle få timer per gang og foregik hos BA. Hun tænkte ikke over, at selskabets omsætning skulle være lav. Den 28. november 2003 ophørte selskabet. Hun foretog den sidste bogføring den 25. september 2003. Den 14. september 2003 blev der udstedt en faktura på 22.312,50 kr. til G4 . Den faktura var ikke med i regnskabet, hvilket kan skyldes, at den var krediteret. Efter den 25. september 2003 blev der udstedt en række fakturaer, som hun ikke havde noget med at gøre. Hun mener, at BA ikke selv kunne have gjort det, og at han måtte have haft hjælp. En del af fakturaerne blev ikke udstedt i regnskabssystemet, men hun ved ikke, hvordan det skete. På et tidspunkt fik BA oprydningsvanvid og smed alle bilag vedrørende selskabet ud, ligesom hans computer blev angrebet af virus. Hun har videre forklaret, at BA i år 2000 indskød knap 700.000 kr. i selskabet. Han sagde, at det var en lottogevinst, hvilket ikke var usædvanligt, da han spillede meget. Hun fik senere at vide, at BA i år 2000 havde udeholdt omsætning fra G4 og G3 A/S. G4 var kunde i forvejen, men hun kendte ikke noget til, at han skulle have solgt paller til dem. Hun vidste heller ikke, at BA lavede lagerarbejde for G3 A/S. BA kørte ikke fast kørsel for nogen, og derfor kunne hun heller ikke se, om han ved siden af det, som hun modtog oplysninger om, kørte sort kørsel. I 2001 var situationen den samme, og hun vidste ikke noget om, hvad der foregik i selskabet. Hun kendte heller ikke noget til, at BA skulle have foretaget en flytning for en person ved navn KK. I 2002 og 2003 var situationen også den samme. Hun førte kun BAs regnskab men havde ikke noget kendskab til virksomhedens forhold i øvrigt. Om sine personlige forhold har hun forklaret, at hun ikke siden sin skilsmisse har boet hos BA. Hendes økonomi har altid været stram, hvorfor hun har optaget banklån for at få det til at løbe rundt. De har aldrig været på ferie bortset fra i januar måned 2007, hvor hun og børnene, efter at hun havde fået en erstatning på 80.000 kr. i forbindelse med en påkørsel, tog til Gran Canaria på ferie. Efter ordrer fra BA stiftede hun i 2003 selskabet H2 Flytning ApS, hvorfra han nu driver sin virksomhed. Hun har flere gange bedt om at komme ud af selskabet, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Hun er bange for BA og kan ikke bare lukke selskabet, da det ville gå ud over børnene. Hun har endeligt forklaret, at hun er ansat på advokat LNs kontor. Hun vidste ikke, at advokat LN havde lånt penge til selskabet, og hun drøftede aldrig selskabets forhold med ham.

BA har forklaret, at han er chauffør i en lille transportvirksomhed, som kører med små lastbiler. Virksomheden drives i et selskab, H2 Flytning ApS, som hans tidligere ægtefælle A står som ejer af. På et tidspunkt tog A et vognmandskursus, og efter deres skilsmisse bad han hende om at lægge navn til virksomheden. I det ny selskab er der ikke krav om vognmandstilladelse, og han er derfor ved at undersøge, om en mand, som han kender, vil købe selskabet, da A gerne vil ud af det. Hvis A bare lukkede selskab, ville han ikke længere kunne eksistere, da hans arbejde betyder alt for ham. Han og A har to børn, og han har den store boende. Det kan ikke fortsætte, hvis han ikke har sit selskab, idet det vil gøre ham sur og ondskabsfuld. Han og A drev i en årrække virksomhed sammen. I begyndelse var det en forretning men tingene udviklede sig, sådan at han begyndte at køre bud. Virksomheden hed H1X Budservice I/S og beskæftigede sig efterhånden alene med transport og flytning. På et tidspunkt stiftede han H1 Flytning ApS. Det var hans papfar NB, som formelt set stod for det. NB var imidlertid bare stråmand. Efter en betalingsstandsning spurgte han A, om hun kunne overtage anparterne, hvilket hun var indforstået med, mod at hun ikke løb nogen risiko herved. En af hans samarbejdspartnere hed G3 A/S. Da han kunne arbejde hele døgnet rundt, spurgte han firmaet, om de manglede en vognmand til at køre om natten. Det havde de brug for, og han kørte derfor frugt om natten. Det var en slags ekstrabeskæftigelse, men herudover begyndte han også at rydde op på deres lager. Alt arbejde blev udfaktureret i selskabet. I forbindelse med en konkurs havde han lånt 1 million kr. af advokat LN. Han bad derfor G3 A/S om at sende penge direkte til advokat LN. Omkring den 1. i hver måned lavede han en faktura og fik en check på 50 - 70.000 kr. per gang. En del af pengene spillede han op. Herudover begyndte han også at købe paller op forskellige steder.

Pallerne blev solgt til G4 A/S mod betaling i form af check. I 2000 gik hans daværende selskab i betalingsstandsning, og NM, som er ansat hos advokat LN, stod for regnskabet og fik løn for det. Han har om en flytning for KK, forklaret, at han ud over det aftalte vederlag, fik en check på 5.000 kr. sort. A havde ikke nogen viden om den flytning, og han sagde højst til hende, at han var ude at køre en tur. Da han vidste, at den var ved at være gal, fik han en bekendt til at hjælpe med at udstede en hel række fakturaer fra den 14. september 2003 og frem. Pengene blev sat på hans privatkonto, og der var 10 % rabat for hurtig betaling. A havde ikke nogen mulighed for at se disse bilag. Senere destruerede han alle bilag, og de bilag, som viser, at han havde udført arbejde, blev derfor kun fundet hos kunderne. Biler havde hans store interesse, og han ville meget gerne have en BMW. Han fandt en BMW og spurgte A, om hun ikke kunne stå som ejer af den. Det ville hun gerne, og hun lånte også bilen, når hun havde alle børnene. Han har videre forklaret, at han og A blev skilt i 1997. A ville skilles, da hun ikke syntes, at ægteskabet fungerede. Efter skilsmissen fra A blev han gift igen og fik to børn med sin nye kone. Hans forhold til A forblev dog godt, og han spurgte A, om hun ville hjælpe ham ved at stille sin vognmandstilladelse til rådighed. A forlangte, at hun ikke skulle hæfte, og han fortalte, at det kunne hun ikke komme til. Hvis hun havde nægtet at hjælpe ham, ville de have fået problemer, idet de har vanskelige børn, som gør det nødvendigt at samarbejde. A har ikke fået nogen af de penge, som han har tjent. Hun har bedt ham om lån, og han har altid sagt, at hun kunne låne pengene, når han havde tjent dem. Det tog mange gange et par dage, inden han havde tjent eller vundet et beløb, som hun kunne låne. Når han havde pengene, ringede han til A og sagde, at hun kunne låne dem. Han skylder penge til selskabet, men han kan ikke betale dem. Han tror, at det er rigtigt, at A ikke tør kræve pengene af ham. Han og A bor i hver sin ende af ..., og han havde dispositionsret over selskabets konto og kunne altid hæve penge i banken. Virksomhedens kasse var hans lomme, og A påtalte altid, hvis han hævede penge. A ville have en bon, som kunne dokumentere, hvad han havde købt. A havde ikke en chance for at vide, hvad han gik og lavede. Hun stillede ofte spørgsmål om hans forbrug, men han spillede meget, og en gang vandt han en halv million kr. i kontanter. De penge brugte han. Når nogen spurgte, sagde han, at han havde vundet 1,2 million kr. for at legitimere, at han havde alle de penge, som han havde. Han sagde også til A, at han havde vundet 700.000 kr. i Lotto. Det passede ikke, men A troede på det. Han har endeligt anført, at A ikke bortset fra en kasse frugt i ny og næ fik noget for at hjælpe ham, og at hun ikke har haft en chance for at vide, at han arbejdede sort.

Parternes synspunkter (anbringender)

A har i sit påstandsdokument til støtte for sin påstand bl.a. gjort gældende,

at

hun alene har været formel ejer af H1 Flytning ApS,

   

at

hun aldrig har modtaget løn eller udbytte fra selskabet,

   

at

BA har været direktør og daglig leder i selskabet.

 

at

hendes ejerskab til firmaet samt til vognmandstilladelse alene har været fremskaffet med det formål, at fastholde et tåleligt forhold til BA, far til hendes to børn,

 

at

hun ikke har eller burde have haft nogen mistanke om, at BA udeholdt omsætning fra firmaet,

 

at

den udeholdte omsætning derfor ikke kan tilregnes hende som maskeret udbytte, jfr. ligningslovens § 16 A,

 

at

BA har indrømmet, at han alene har tilegnet sig betalingerne, som han har modtaget i forbindelse med udstedelse af håndskrevne fakturaer,

 

at

A ikke ved udstedelse af fakturaer, afstemning af bank eller på anden måde kunne vide, at BA udstedte fakturaer og modtog penge direkte af kunderne, uden at give oplysninger til A,

 

at

A først i forbindelse med politiets arbejde blev opmærksom på BAs handlinger,

 

at

BAs tilegnelse af udbyttet alene relaterer sig til udstedelse af fakturaer, og det påståede maskerede udbytte er således ikke forårsaget af det forhold, at BA havde disposition over selskabets driftskonto, hvorfor det ikke er godtgjort, at beløbene på nogen måde har passeret hendes private økonomi,

 

at

det bestrides, at hun efter skilsmissen har haft et nært forhold til BA udover forholdet til børnene,

 

at

det bestrides, at der er fundet 13 edb-udskrevne fakturaer, som hun skulle have haft kendskab til - Skatteministeriet har fortsat ikke opfyldt hendes provokation om at fremlægge de pågældende fakturaer, hvorfor hun ikke har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger til det ... anførte, som henstår som en 3. hånds

 

beretning,

 

at

det fremgår, at nogle af de 13 edb-udskrifter har et andet udseende end de øvrige, hvorfor det har formodningen for sig, at BA selv har skrevet edb-udskrevne fakturaer,

 

at

H1 Flytning ApS ophørte den 28. november 2003, og ... fremgår det, at de 13 fakturaer er udstedt efter tidspunktet for selskabets ophør, hvorfor A på ingen måde kan stilles til regnskab for hvad der er sket efter ophørstidspunktet,

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i sit påstandsdokument bl.a. gjort gældende, at A med rette er blevet beskattet af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

A har som den ansvarlige eneanpartshaver i selskabet overladt dispositionskompetencen til sin tidligere ægtefælle BA, der angiveligt har erkendt at have taget den udeholdte omsætning, hvilket dog ikke ses at have givet anledning til noget krav mod ham, hverken fra selskabets eller As side. I hvert fald under disse omstændigheder og under hensyn til de øvrige oplysninger i sagen om relationerne mellem sagsøgeren og BA samt As engagement i selskabets virksomhed er det efter retspraksis utvivlsomt, at forholdet er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. således f.eks. SKM2006.429.HR og TfS 1996, 678 V.

Selv hvis As egne oplysninger om de faktiske forhold lægges til grund, kan det altså ikke ændre på, at Landsskatterettens kendelse er rigtig.

Det gøres dog gældende, at As oplysninger om de faktiske forhold er utroværdige. Hun har således ikke givet en ærlig og dækkende beskrivelse af sine relationer til BA og flyttevirksomheden. I virkeligheden må hendes økonomiske og personlige relationer til BA og til flyttevirksomheden antages at have været meget tættere end beskrevet af hende. Hendes viden om de økonomiske forhold og om BAs dispositioner må også antages at have været meget større. Det gøres gældende, at sagsøgeren på baggrund af det foreliggende bevismateriale må antages at have haft kendskab til og godkendt, at BA udeholdt omsætning og tilegnede sig penge fra virksomheden, og at hun også må antages selv at have opnået en fordel herved.

A har i en årrække været tilknyttet sin og den tidligere ægtefælles transport og flyttevirksomhed "H1X Budservice I/S" og var senere kontorassistent ... i "H1 Handel ApS, H1X Budservice". Hun var herefter eneanpartshaver i "H1 Flytning ApS" med BA som ansat chauffør og direktør, og stiftede, efter dette selskab den 13. februar 2004 blev erklæret konkurs, med et kontantindskud på kr. 150.000; "H2 Flytning ApS" - et selskab, der videreførte transport- og flytteaktiviteterne fra "H1 Flytning ApS", igen med A som eneanpartshaver og BA som direktør og 2 - 4 ansatte ...

Om As engagement i virksomheden før hendes overtagelse af selskabet, skal det fremhæves:

at

hun startede virksomheden "H1X Budservice I/S" sammen med ægtefællen, og

 

at

hun i den forbindelse gennemførte et kvalifikationskursus for godskørsel ... - et kursus, der gjorde A i stand til at lede og fordele arbejdet i virksomheden, og som var en forudsætning for opnåelse af vognmandstilladelse,

 

at

A stod for hele selskabets administration, bogholderi, regnskaber og korrespondance (bl.a. fordi ægtefællen ikke var i stand til at udføre dette arbejde) ...

 

Hvad særligt angår tiden efter As køb af selskabet i marts 1999, skal det fremhæves:

 

at

hun i perioden frem til selskabets konkurs den 13. februar 2004 fortsatte med at varetage de administrative opgaver i virksomheden, herunder bogholderiet,

 
 

at

det var hende, der den 31. maj 2001 underskrev aftale om ansættelse af BA som chauffør ...

Det var også A, der - adspurgt af Færdselsstyrelsen ved brev af 11. oktober 2001 ... - den 6. november 2001 over for Færdselsstyrelsen bekræftede, at hun var selskabets ansvarlige leder ..., og at hun i visse tilfælde også deltog i flytningerne.

A fremsendte som ejer af selskabet endvidere ved breve af 1. februar 2001 og 23. november 2001... kopier af ansættelsesaftaler med bl.a. BA til Færdselsstyrelsen, og oplyste over for ToldSkat, at den tidligere ægtefælle ikke havde økonomiske mellemværender med selskabet ...

...

Sammenfattende gøres det gældende, at oplysningerne og dokumenterne om As engagement i flyttemandsvirksomheden og støtte til/interessefællesskab med BA viser, at det er usandsynligt, at hun - der selv har varetaget bogholderifunktionen i virksomheden - ikke har haft kendskab til de faktiske forhold, herunder at der blev udeholdt omsætning fra virksomheden.

Om interessefællesskabet med BA kan der ud over parrets fællesskab om børnene tillige henvises til, at BA i 2003 var bruger af en af As private biler (BMW) Det belyses endvidere af, at A i forbindelse med stiftelsen af "H1 Flytning ApS" har været villig til at stille op som eneanpartshaver. Hun hævder endvidere at have givet urigtige oplysninger til en offentlig myndighed - Færdselsstyrelsen - for at hjælpe den tidligere ægtefælle Dette skulle være sket, uden at hun har modtaget noget vederlag. Samme forhold gør sig i øvrigt gældende i forbindelse med stiftelsen af "H2 Flytning ApS", der videreførte aktiviteterne i "H1 Flytning ApS".

A har ... endvidere lånt penge af BA og har åbenbart ikke stillet spørgsmålstegn ved, at BA i november/december 2000, på et tidspunkt, hvor han havde sin løn som direktør og grundet sine økonomiske forhold ikke havde været i stand til at opnå kvalifikationscertifikatet for godskørsel, uden videre indskyder et kontantbeløb på kr. 696.677,- i selskabet. A har forklaret, at hun troede, at der var tale om en lottogevinst.

Endelig har A undladt at gøre krav om tilbagebetaling gældende mod BA, selv om hun hævder, at han skulle have begået underslæb for i alt godt kr. 4,4 mio. Hun har end ikke afskediget ham, men har tværtimod stadig BA ansat som direktør for selskabet.

Rettens begrundelse og resultat

A ejede anparterne i H1 Flytning ApS og ansatte som selskabsejer BA, som hun både havde været gift med og drevet forretning sammen med, og som hun derfor havde et nøje personligt kendskab og fortsat tæt forhold til. Den 17. maj 2000 oplyste hun Færdselsstyrelsen, at hun var ansvarlig leder af selskabet og bad på den baggrund om at få fremsendt en vognmandstilladelse.

Af en revisionsrapport fra Skatteforvaltningen fremgår det, at selskabet i år 2000 selvangav en omsætning på 699.062 kr., et negativt dækningsbidrag på 320.444 kr., og et overskud på 37.969 kr. efter indtægtsførsel af en akkort på 512.354 kr. I 2001 selvangav selskabet en omsætning på 562.106 kr., et negativt dækningsbidrag på 109.123 kr. og et underskud på 293.046 kr. I 2002 havde selskabet en omsætning på 744.089 kr., et positivt dækningsbidrag på 142.504 kr. og et underskud på 39.077 kr. Der er ikke dokumenteret oplysninger om selvangivelsen for 2003.

Det er ubestridt, at selskabet fra As overtagelse af anparterne den 27. marts 2000 i år 2000 havde en indkomst på 1.520.000 kr., som blev udeholdt fra beskatning, og at beløbene for perioden 2001 til 2003 var på 1.315.559 kr., 922.260 kr. og 427.737 kr.

A førte regnskab for selskabet og vidste derfor, at selskabet havde en lav omsætning. Hun vidste også, at BA var meget gavmild overfor deres fællesbørn, og at han i 2003 købte en BMW i hendes navn, som hun fik mulighed for at bruge, ligesom han ved flere lejligheder lånte hende penge. Hertil kommer, at hun accepterede hans forklaring om, at han i år 2000 fik en lottogevinst på 696.677 kr., som han kunne indskyde i selskabet, og at hun fra tidligere vidste, at han brugte mange penge på spil. Med den indkomst, som selskabet selvangav og-med det forbrug, som hun vidste eller burde have vidst, at BA havde, finder retten, at A vidste eller burde have indset, at BA oppebar en indkomst ved siden af den indkomst, som han kunne have på baggrund af selskabets opgivne omsætning.

Det må lægges til grund, at A som selskabsejer ikke trods det anførte førte kontrol med BAs arbejde og dermed heller ikke forsøgte at afværge, at han gennem selskabet havde en indkomst, som ikke blev opgivet til skattemyndighederne. Det må også lægges til grund, at A ikke krævede det manglende beløb betalt af BA, da hun blev klar over, at han havde udeholdt omsætning fra selskabet.

Ved uden kontrol at overlade dispositionsretten i selskabet til BA, og ved ikke at foretage sig noget, selv om hun vidste eller burde have vidst, at han udeholdt omsætning fra selskabet, finder retten, at den udeholdte omsætning under de anførte omstændigheder i realiteten må anses at have passeret As økonomi, og at hun skal indkomstbeskattes af den udeholdte omsætning, jf. ligningslovens § 16a, stk. 1.

Retten giver derfor skatteministeriet medhold i sin påstand.

Da Skatteministeriet har fået medhold i sin påstand, skal A betale ministeriet sagsomkostninger. Omkostningerne kan under hensyn til sagens størrelse men også omfang opgøres til 50.000 kr. i salær til Kammeradvokaten samt dækning af positivt afholdte omkostninger med i alt 459 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A betaler inden 14 dage Skatteministeriet 50.459 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter