Dato for udgivelse
22 Jan 2008 10:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Dec 2007 13:45
SKM-nummer
SKM2008.41.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-006641
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Fradrag og afskrivninger
Emneord
Afstand, arbejdsdag, rejsegodtgørelse
Resumé
Skatterådet fandt ikke, at spørger kunne modtage skattefri rejsegodtgørelse ved et midlertidigt arbejde. Spørger skulle i en periode på ca. 4 uger arbejde på et lager i 3 dage pr. uge med timer svarende til en hel arbejdsuge, dvs, 12 timer pr. dag. Afstanden mellem hjemmet og den midlertidige arbejdsplads var 66 km og den vejledende køretid jf. Kraks ruteplan var 1 time og 2 minutter.
Reference(r)
Ligningslovens § 9A
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 A.B.1.7.1.
Redaktionelle noter
Ny tekst indlagt 29. januar 2008 p.g.a. utilstrækkelig anonymisering.

Spørgsmål

Opfylder spørger betingelserne i ligningslovens § 9A, stk. 1, således, at han kan modtage skattefri rejsegodtgørelse ved et midlertidigt arbejde i B?

Svar

Nej, se Skatterådets svar og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er ansat hos A A/S.

Spørger skal i en midlertidig periode på ca. 4 uger arbejde på A A/S' lager i B. Det er planen, at spørger skal arbejde i B i 3 dage pr. uge med timer svarende til en hel arbejdsuge, dvs. at en arbejdsdag vil være på 12 timer.

A A/S' lager er nystartet, idet deres nuværende lagre rundt omkring i landet samles centralt i B.

Alle medarbejderne i B er nye i deres funktioner. Enkelte medarbejdere er fra andre afdelinger i A A/S og for disse er varerne/varenumrene det eneste de kender i forvejen. Alle procedurer, placering af varer etc. er nyt for alle.

Specielt for spørger gælder, at samtidig med at den daglige drift skal passes, skal spørger deltage i oplæringen af mange nye kolleger, således at lageret i B i løbet af få måneder er fuldt ud kørende. A A/S' lagre i B er dermed gået fra 0 til ca. 100 medarbejdere i løbet af en periode på 4-5 måneder. Dette er en stor og meget krævende opgave for medarbejderne, specielt for de medarbejdere som kommer fra andre af A A/S lagre, idet de alene skal være i B i en midlertidig periode - nemlig opstartsfasen.

De nævnte vilkår stiller ekstra store krav til medarbejderne i opstartsfasen, og deres arbejdsdag er meget krævende - langt mere end et "normalt" lagerjob vil være.

Spørger har om sine arbejdsopgaver oplyst, at de består af:

  • Modtagelse af varer
  • Modtagelse af returvarer fra kunder
  • Kvalitetssikring ved modtagelse af varer
  • Udpakning af varer
  • Registrering af varer
  • Sætte varer på plads
  • Truckkørsel

Spørger oplyser uddybende om sin arbejdsdag, at der i forbindelse med udpakning af varer er rigtig mange løft i løbet af dagen - vægt typisk op til 25 kg. Desuden kan mange af de store ting ikke håndteres af hjælpemidler. Nogle af disse store ting vejer op til 75 kg og skal løftes af to mand. I forbindelse med at varerne skal sættes på plads er der tilsvarende mange løft og uanset om man selv kører truck eller færdes på anden måde på arbejdspladsen, er det nødvendigt hele tiden at være meget agtpågivende, da der er en del truckkørsel og andet kørende materiel på pladsen - hvilket kræver en del opmærksomhed. Lederen på lageret har oplyst, at medarbejderne generelt er meget trætte efter en 12 timers arbejdsdag.

A A/S stiller logi til rådighed for medarbejderne og udbetaler godtgørelse til dækning af udgifter til kost.

Spørger kører i egen bil fra bopælen i C til lageret i B.

Afstanden mellem bopæl i C og arbejdsstedet i B er 66 km og den vejledende køretid jf. kraks ruteplan er 1 time og 2 minutter.

Det var hensigten, at spørger skulle påbegynde arbejdet på A A/S´ lager i B pr. 1. september 2007.

Spørgers repræsentant har telefonisk oplyst, at arbejdsugens tilrettelæggelse er fastsat af arbejdsgiveren ud fra ønsket om hurtigt at færdiggøre arbejdet. Spørgers repræsentant har endvidere oplyst at starten på arbejdet er flyttet, således at det ikke er påbegyndt endnu, idet man afventer det bindende svar fra Skatterådet, da A A/S ikke vil sende medarbejdere til B uden mulighed for at modtage skattefri godtgørelse.

Da arbejdet ikke er påbegyndt endnu, kan der ikke fremlægges arbejdssedler som dokumentation for arbejdstidens længde.

Der ønskes et bindende svar for at sikre, at udbetaling af skattefri godtgørelse til kost følger den praksis, der er på området, specielt hvad angår afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ligningslovens § 9A giver mulighed for udbetaling af skattefrie godtgørelser til medarbejdere som på grund af afstanden mellem bopæl og en midlertidig arbejdsplads ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Spørgers sædvanlige bopæl er i C og afstanden herfra og til lagret i B er 66 km. Den vejledende køretid er 1 time og 2 minutter, jf. kraks ruteplan.

Det er planen, at arbejdsdagen starter kl. 07 eller kl. 08 og 12 timer frem.

Henset til, at den daglige arbejdstid udgør 12 timer samt en daglig transporttid på ca. 2 timer er spørger af den opfattelse, at afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted er så stor, at det ikke vil være muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl.

Endvidere bør der efter spørgers opfattelse henses til, at en samlet hård arbejdsdag på 14 timer inkl. transport medfører, at ophold på den sædvanlige bopæl alene udgør 10 timer, hvilket spørger ikke mener er tilstrækkeligt til at sikre, at han kan møde veludhvilet næste dag på job i B.

Ligeledes mener spørger, at der bør henses til, at han har en lang hård arbejdsdag såvel fysisk som psykisk, idet spørger udover at passe sine egne daglige arbejdsopgaver skal oplære nye medarbejdere, således at den nye medarbejder er selvkørende inden for kort tid. Udover at danne sig et overblik over egne opgaver for at få lageret kørende skal spørger samtidig have overskud til at oplære nye medarbejdere.

Der henvises til SKM2005.492.ØLR, hvor medarbejderen var berettiget til fradrag i henhold til ligningslovens § 9A for de dage, hvor arbejdstiden udgjorde mere end 10 timer. I denne sag er der lagt vægt på, at medarbejderen havde hårdt fysisk arbejde, transporttid på 1½ time hver vej samt en lang arbejdsdag.

Ligeledes henvises til SKM2006.340.LSR, hvor medarbejderen blev anset for at være omfattet af rejsebegrebet. Afstanden var her alene 76 km, men arbejdsdagen var 12-13 timer plus transporttid.

Med henvisning til ovenstående afgørelser samt praksis i øvrigt på området er spørger af den opfattelse, at spørger har en arbejdsdag, der kræver væsentligt overskud såvel fysisk som psykisk, og henset til arbejdsdagens længde og indhold samt afstanden til den sædvanlige bopæl bør han anses for at være på rejse ved arbejde i B og derfor være berettiget til at få udbetalt skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til kost.

SKATs indstilling og begrundelse

Efter ligningslovens § 9A, kan rejseudgifter fradrages ved indkomstopgørelsen enten med de standardsatser, der fremgår af § 9A, stk. 2 og 3, eller med de faktiske udgifter.

Vurderingen af om en lønmodtager er på rejse beror på om lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9A.

Ved bedømmelsen af om lønmodtageren er på rejse lægges der lagt vægt på flere forhold, f. eks. afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted, herunder transporttiden, det arbejde, der udføres på det midlertidige arbejdssted og de vilkår arbejdet udføres under, at arbejdsstedet er midlertidigt og at lønmodtageren har en sædvanlig bopæl.

Spørger har understøttet sin ansøgning med henvisning til praksis.

I SKM2005.492.ØLR boede A i Korsør og Landsretten lagde til grund, at der var 115 km fra bopælen til det midlertidige arbejdssted, at transporttiden i bil eller tog var i hvert fald 1½ time hver vej, og at den gennemsnitlige arbejdstid var på 11,6 timer. A´s arbejdsdag begyndte ofte kl. 05.30 med fremmøde på pladsen kl. 7.00 og arbejde til sent på eftermiddagen eller ud på aftenen.

Under disse omstændigheder fandt landsretten, at A på grund af afstanden mellem sin bopæl og det midlertidige arbejdssted i betydeligt omfang ikke havde haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

For B's vedkommende blev det lagt til grund, at der var mellem 96 km og 98,5  km fra B´s bopæl til hans respektive arbejdspladser i København, og at transporttiden var i hvert fald 1½ time hver vej. Hans forhold havde ikke været ens i de tre år, som sagen drejede sig om, og han havde haft forskellige arbejdsgivere og stærkt varierede arbejdstider. Landsretten statuerede, at for de dage, hvor arbejdstiden var på 10 timer eller mere, havde B på grund af afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted, ikke mulighed for at overnatte på bopælen. For disse dage opfyldte han dermed betingelserne for at være på rejse. Omvendt havde han ikke ret til fradrag de dage, hvor arbejdstiden var under 10 timer.

Dommen er kommenteret af Skatteministeriet i SKM2006.138.DEP, hvoraf det fremgår, at "Østre Landsret har altså lagt vægt på både afstand, transporttid, arbejdsforhold og arbejdstid og har i sin vurdering af, om de to lønmodtagere var på rejse, afvejet disse momenter i forhold til hinanden. En håndfast konklusion om, at en lønmodtager er på rejse, hvis den daglige transporttid og arbejdstid tilsammen medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at opholde sig på bopælen i 11 timer i døgnet, kan derfor efter Skatteministeriets opfattelse ikke udledes af dommen."

I SKM2006.340.LSR blev en lønmodtager, der arbejdede på Øresundsprojektet som jord- og betonarbejder på den kunstige ø Peberholm, anset for omfattet af ligningslovens rejsebegreb. Afstanden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdsstedet var 76 km Landsskatteretten fandt under henvisning til Østre Landsrets dom af 23. november 2005, SKM2005.492.ØLR, vedrørende to lønmodtagere, der arbejdede på Metroprojektet, at lønmodtageren efter det oplyste om afstanden mellem hans bopæl og arbejdsstederne på Øresundsprojektet ikke havde haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Landsskatteretten havde henset til, at lønmodtageren havde haft arbejdsperioder på 12-13 timer, hvortil kom transporttiden.

I SKM2007.145.SR bekræftede Skatterådet, at der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, hvis arbejdstiden er på 12 timer, at der er en transporttid mellem 1 og 1½ time, og arbejdet er fysisk hårdt.

Samtidig bekræftede Skatterådet, at der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, hvis arbejdstiden er på 10 timer eller mere, at der er mere end 100 km/1½ times transporttid og arbejdet er fysisk hårdt.

Lønmodtagerne i denne sag havde belastende arbejde i stærk varme (40-70 grader), hvor det var nødvendigt efter arbejdstidens slutning at holde hviletid, at tage bad, drikke vand og spise saltpiller for at kroppen kunne blive klar igen.

For så vidt angik de lønmodtagere, der havde en arbejdsdag på 12 timer var der tale om en afstand mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted på henholdsvis 70, 80 og 90 km.

SKAT har sammenholdt praksis efter afsigelse af dommen i SKM2005.492.ØLR med den foreliggende sag.

Det er SKATs opfattelse, at den foreliggende sag adskiller sig fra dommen i SKM2005.492.ØLR, derved, at der i dommen var tale om en væsentlig længere afstand end hvad der er tilfældet for spørger, uanset at lønmodtagere med en arbejdsdag på ned til 10 timer og dermed en samlet arbejdsdag inkl. transporttid på 13 timer i dommen ansås for at være omfattet af rejsebegrebet.

For så vidt angår henvisningen til SKM2006.340.LSR, var der i denne sag tale om en længere afstand mellem bopælen og det midlertidige arbejde, en arbejdsdag på 12-13 timer og arbejde som jord- og betonarbejder, hvilket efter SKATs opfattelse må være af en mere fysisk krævende karakter end arbejdet i den foreliggende sag.

For så vidt angår SKM2007.145.SR, er det SKATs opfattelse, at arbejdet også her var af anderledes hård fysisk karakter end i den foreliggende sag, idet der blev arbejdet i 40-70 graders varme.

Det er herefter SKATs opfattelse, at den praksis, der foreligger efter afsigelse af dommen i SKM2005.492.ØLR må føre til det resultat, at spørger ikke opfylder betingelserne for at være på rejse efter ligningslovens § 9A, og SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter