Dato for udgivelse
30 Jan 2008 11:39
Dato for afsagt dom/kendelse
23 Nov 2007 14:32
SKM-nummer
SKM2008.99.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
23. afdeling, B-3974-05
Dokument type
Dom
Emneord
Erstatning, genopførelse, stormskade, driftsbygning
Resumé

En gårdejer havde i forbindelse med decemberstormen i 1999 genopført en del af en driftsbygning i form af et anneks med kontor, badeværelse, fyrrum, vaskerum og et mindre arkivrum. Imidlertid blev den nye driftsbygning sammenbygget med stuehuset på gården, og henset til kvaliteten af det nye byggeri sammenholdt med den omstændighed, at den nye bygning var sammenbygget med stuehuset, fandt skattemyndighederne, at der var tale om en udvidelse af sagsøgerens privatbolig. Forsikringssummen vedrørende den gamle driftsbygning var således efter skattemyndighedernes opfattelse anvendt til genopførelse af en privat bolig, hvilket udløste beskatning efter både afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Landsretten fandt - efter en besigtigelse af ejendommen - at den nyopførte bygning ikke udgjorde en integreret del af sagsøgerens private bolig, hvorfor lokalerne derfor fandtes at tjene til drifts- og erhvervsmæssige formål. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at statuere beskatning i medfør af afskrivningslovens § 24, stk. 5, og ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 24, stk. 5

Ejendomsavancebeskatningsloven § 10, stk. 9

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-1 E.C.4.7.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-1 E.C.4.7.2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 E.J.2.7

Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli ved advokatfuldmægtig Peter Hedegaard Madsen (proceduretilladelse)

Afsagt af landsdommerne

Anne Thalbitzer, Ejler Bruun og Finn Morten Andersen

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 20. december 2005, har sagsøgeren, A, endeligt nedlagt påstand om, at hans kapitalindkomst for 2001 nedsættes med principalt 641.732 kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb. Der nedlægges tillige påstand om, at As personlige indkomst for 2001 nedsættes med 241.957 kr. Vedrørende sagsøgtes mere subsidiære påstand har sagsøgeren påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har endeligt nedlagt principal påstand om frifindelse, dog således at sagsøgeren indrømmes yderligere fradrag på 303 kr., og at sagsøgte anerkender, at den skattepligtige avance efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, udgør 553.785 kr., og at det skattepligtige forskelsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, udgør 183.433 kr. Subsidiært har sagsøgte påstået hjemvisning af sagen til fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 ved skattemyndighederne. Mere subsidiært har sagsøgte påstået hjemvisning af sagen til fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomster for indkomstårene 2001 samt 2000 og/eller 2002 ved skattemyndighederne.

Parternes påstande vedrører dels forhøjelser ifølge Skatteadministrationens afgørelse af 25. juni 2003, dels Landsskatterettens kendelse af 1. september 2005. Sagsøgte har hermed erklæret, at spørgsmålet om beskatning af genvundne afskrivninger i medfør af afskrivningslovens § 24, stk. 5, kan inddrages under sagen, selv om Landsskatteretten ikke har taget stilling til dette spørgsmål.

Skattemyndighedernes afgørelser

Ved Skatteadministrationens skrivelse af 25. juni 2003 til sagsøgeren forhøjedes hans skatteansættelse for 2001 med 185.250 kr. hidrørende fra avance i henhold til afskrivningslovens § 24, stk. 5, i forbindelse med genopførelse af driftsbygninger og bolig. Som begrundelse og opgørelse af nedskreven værdi af bygninger og overskydende del af forskelsbeløb anføres følgende:

"...

Af afskrivningslovens § 24, stk. 5, fremgår: "Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v. mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den overskydende del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1 nr. 2, og stk. 2. For personer medregnes dog kun 90 pct. af den overskydende del af forskelsbeløbet.

Selvangivet afskrivningsgrundlag

478.248

Ikke godkendt fradrag for el-motorer

9.960

Årets afskrivning på driftsbygninger tilbageført

23.912

Tidligere foretagne afskrivninger i alt

-76.222

Nedskreven værdi af driftsbygninger

435.898

Erstatning anvendt til opførelse af privat bolig

641.732

Overskydende forskelsbeløb

205.834

90% af 205.834

185.250

..."

Skatteadministrationen havde ved samme skrivelse foretaget andre forhøjelser af sagsøgerens skatteansættelser for 2001, og en del af disse forhøjelser blev efterfølgende påkendt ved Landsskatterettens kendelse af 1. september 2005. I Landsskatterettens kendelse er anført:

"...

Klagen vedrører, om en del af en udbetalt erstatnings- og forsikringssum skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, samt fradrag for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

En andel på 641.732 kr. af en samlet forsikringssum på 2.327.090 kr. til genopførelse af driftsbygninger efter en stormskade findes at vedrøre opførelsen af et anneks, der må anses for en udvidelse af den private bolig, hvorefter beløbet er skattepligtigt i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9.

Landsskatteretten stadfæster skatteadministrationens afgørelse.

Personlig indkomst

Fradrag for udgifter på i alt 37.899 kr. til indretning af arbejdsværelse og opvarmning heraf er ikke godkendt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster skatteadministrationens afgørelse.

Straksfradrag for udgift på 7.559 kr. til indkøb af møbler er ikke godkendt.

Landsskatteretten stadfæster skatteadministrationens afgørelse.

Fradrag for udgift på 11.999 kr. til indkøb af PC er ikke godkendt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der i stedet er godkendt afskrivninger efter afskrivningslovens § 11, stk. 2, med 300 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for afskrivninger efter afskrivningslovens § 11, stk. 2, med 750 kr.

...

Sagen er indbragt for Landsskatteretten i henhold til overspringelsesreglen i skattestyrelseslovens § 21, stk. 5.

...

Sagens oplysninger

Ved købsaftale af 21. juni 1995 har klageren købt ejendommen..., for en kontant købesum af 990.230 kr. til overtagelse den 1. oktober 1995.

Den 1. januar 1999 blev ejendommen vurderet som en landbrugsejendom med 1 lejlighed og et samlet jordtilliggende på 116.430 m2 til 1.050.000 kr., hvoraf 327.300 kr. blev henført til stuehusværdien og 271.200 kr. til grundværdien. Ifølge vurderingsoplysningerne fandtes der på ejendommen et stuehus opført i 1915 med at beboet areal på 145 m2, indrettet med 5 værelser, køkken, bad og toilet. Endvidere fandtes der på ejendommen en driftsbygning opført i 1915 og om- eller tilbygget i 1964 med et erhvervsareal på 716 m2, en driftsbygning opført i 1975 med et erhvervsareal på 158 m2 samt en driftsbygning opført i 1964 med et erhvervsareal på 12 m2.

Klageren har siden overtagelsen drevet virksomhed ved bortforpagtning af landbrugsjorden. Ifølge forpagtningsaftalen kunne forpagteren anvende de på ejendommen værende maskiner og driftsbygningerne, idet disse dog ikke måtte anvendes til nogen form for animalsk produktion. Forpagtningsafgiften var aftalt til 30.000 kr. årligt, ekskl. moms. Klageren har selvangivet indtægter ved bortforpagtningen med 30.000 kr. for hvert af indkomstårene 1999, 2000 og 2001.

På grund af en omfattende stormskade i 1999 lod klageren driftsbygningerne rive ned i marts 2000, idet han i stedet lod 2 nye driftsbygninger opføre for den forsikringssum på 2.333.524,50 kr., som blev udbetalt af forsikringsselskabet Alm. Brand. Der er fremlagt fakturaer for byggeriet, hvoraf det fremgår, at disse blev stilet direkte til forsikringsselskabet. Byggeriet stod færdigt i 2001. Der er fremlagt plantegninger af de nyopførte bygninger samt en fotoserie til illustration af indretningen.

Den 1. januar 2001 blev ejendommen vurderet til 1.250.000 kr., hvoraf 398.900 kr. blev henført til stuehusværdien og 312.000 kr. til grundværdien. Ifølge vurderingsoplysningerne fandtes der på ejendommen alene det nævnte stuehus opført i 1915 med at beboet areal på 145 m2

Den 1. januar 2002 blev ejendommen vurderet til 1.700.000 kr., hvoraf 508.600 kr. blev henført til stuehusværdien og 358.800 kr. til grundværdien. Ifølge vurderingsoplysningerne fandtes det nævnte stuehus på 145 m2 stadig på ejendommen, idet der endvidere fandtes 2 driftsbygninger, begge opført i 2001, med erhvervsarealer på henholdsvis 389 m2 og 230 m2.

Skatteadministrationens afgørelse (overspring)

En andel på 641.732 kr. af en samlet forsikringssum på 2.327.090 kr. til genopførelse af driftsbygninger efter en stormskade findes at vedrøre opførelsen af et anneks, der må anses for en udvidelse af den private bolig, hvorefter beløbet er skattepligtigt i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9.

Fradrag for udgifter på i alt 37.899 kr. til indretning af arbejdsværelse og opvarmning heraf er ikke godkendt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Straksfradrag for udgift på 7.559 kr. til indkøb af møbler er ikke godkendt.

Fradrag for udgift på 11.999 kr. til indkøb af PC er ikke godkendt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der i stedet er godkendt afskrivninger efter afskrivningslovens § 11 med 300 kr.

Det opførte anneks til den ene driftsbygning anses for at være en udvidelse af klagerens bolig. Bygningen indeholder vaskerum, fyrrum, toilet, depotrum og arbejdsværelse. Ingen af disse rum har relation til driftsbygningen, men har forbindelse til boligen ved en opvarmet gang, som er direkte forbundet med klagerens køkken, idet der ikke er opsat nogen dør herimellem.

Ved skønnet over m2 prisen på boligdelen er der henset til, hvad det normalt koster at opføre en bolig i forhold til en driftsbygning. Endvidere er den tekniske værdi af boligdelen 3 gange større end driftsbygningens. Værdien af boligen bliver herefter: 2.327.090 kr. (forsikringssummen) x 198 m2 (anneksets areal x 2) / med 718 m2 (de nyopførte bygningers samlede areal).

Da administrationen af klagerens virksomhed må anses for at være beskeden, og da det indrettede arbejdsværelse ikke er uegnet som privat opholdsrum, kan der ikke godkendes fradrag for nogen del af udgiften til indretningen af arbejdsværelset.

Fradrag for udgift på 11.999 kr. til indkøb af PC er ikke godkendt, da denne er et blandet benyttet driftsmiddel i henhold til afskrivningslovens § 11, hvorefter der kan afskrives på udgiften med 25 %, idet den erhvervsmæssige benyttelse skønsmæssigt ansættes til 10 % heraf. Fradrag for afskrivninger godkendes herefter med 300 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den skattepligtige fortjeneste nedsættes til 0 kr., idet der ikke medgik nogen andel af den udbetalte forsikringssum på 2.327.090 kr. til udvidelse af den private bolig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9.

Endvidere har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter på 37.899 kr. til indretning af kontor og 11.999 kr. til indkøb af PC samt straksfradrag for udgift på 7.559 kr. til indkøb af møbler.

I 1995 købte klageren gården på ... Den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen har siden overtagelsen bestået i bortforpagtning af ejendommens jordtilliggende. Forpagterne har haft ret til at benytte ejendommens driftsbygninger, som klageren derfor har vedligeholdt. Der er fremlagt kopi af forpagtningsaftale til illustration heraf. Klageren opbevarer endvidere selv en del materiel i driftsbygningerne på ejendommen.

Der kan ikke blive tale om beskatning af nogen del af den udbetalte forsikringssum, som alene er anvendt til genopførelse af driftsbygninger. Forsikringsselskabet afregnede direkte overfor entreprenøren. Der er ikke opført flere m2, og der er bygget for erstatningssummen. Ifølge den gamle BBR ejermeddelelse og opgørelsen fra taksator var der et erhvervsareal på 934 m2. Ifølge den nye BBR ejermeddelelse er der i de nyopførte bygninger et erhvervsareal på 619 m2

Endvidere er beregningen af den skattepligtige andel af forsikringssummen på 641.732 kr. ikke korrekt, idet det ikke kan være rigtigt at henføre 198 m2 til boligen. Da det hele er opført samtidig, og da der ikke er udarbejdet en særskilt opgørelse på kontorbygningen, kan kontorbygningen i stedet værdiansættes som 2.333.524,50 kr. (forsikringssummen) / 619 m2 (de nyopførte bygningers samlede areal) x 33 m2 (kontorets areal), svarende til 124.377 kr.

Inden genopførelsen var der et vaskerum i den lille mellemgang, som fremgår af taksators skitse over ejendommen. Vaskerummet findes i dag i den nyopførte bygning i forlængelse af det ene maskinhus, idet det grænser op til den nye mellemgang og kontoret. Endvidere findes der i dag i denne bygning et fyrrum og et kontor, som inden genopførelsen fandtes i den ene staldbygning. Der er kun adgang til fyrrummet fra hallen. Opførelsen af et toilet i kontorbygning er således det eneste nye i forhold til de oprindelige bygninger.

Den nyopførte kontorbygning er forbundet med beboelsen ved en mellemgang, idet der fra denne mellemgang er forbindelse til en baggang på ca. 6 m2 i den oprindelige beboelse. Fra denne baggang er der adgang til køkken og et toilet. Der er ikke opsat nogen dør mellem mellemgangen og baggangen, men der er og har altid været en dør mellem baggangen og køkkenet.

Benyttelsen af den omhandlede kontorbygning er udelukkende erhvervsmæssig. Der findes således ingen private ting i bygningen, hvilket klageren er meget omhyggelig med at overholde efter råd fra en medarbejder ved ToldSkat, som var på ejendommen for at gennemgå klagerens momsregnskab i forbindelse med genopførelsen af driftsbygningerne. Computeren bliver alene anvendt til regnskaber og momsregnskaber samt udarbejdelse af erhvervsmæssig korrespondance. Klageren og hans ægtefælle har endvidere to private computere, som er placeret i beboelsen. Disse computere har klageren ikke ønsket at benytte til sine regnskaber, henset til det omtalte ønske om at holde en skarp opdeling mellem privat og erhverv.

Det billede på klagerens PC, som skatteadministrationen i forbindelse med en besigtigelse har antaget, var privat, er et foto af ejendommen, som klageren har taget med sit digitalkamera. Klageren benytter billedet som pauseskærm og på sit brevpapir. Klageren er i øvrigt uforstående overfor skatteadministrationens beskrivelse af indholdet af det vitrineskab, som findes i depotet i kontorbygningen. Dette skab indeholder således alene regnskabsmateriale fra og med 1995, hvor klageren overtog gården, og frem til i dag. Klageren har endvidere købt nogle billige sofaer til brug i kontoret i forbindelse med møder med forpagtere eller andre. Sofaerne var de billigste, som klageren kunne finde, idet forpagterne til tider kan være noget beskidte, når de mødte op på kontoret.

Der er indsendt en fotoserie til illustration af de nyopførte bygninger, herunder kontor og maskinhuse, den omtalte forbindelse mellem kontorbygningen og beboelsen samt indretningen og benyttelsen.

Gennem årene har klageren, der er uddannet budgetmedarbejder og boghandler, været meget påpasselig med, hvad han trak fra eller afskrev på. Ved køb af større ting har klageren derfor konsekvent forelagt skatteforvaltningens medarbejdere de pågældende fakturaer og spurgt til, hvordan beløbet skulle behandles skattemæssigt. Hver gang har klageren noteret svaret ned på de pågældende fakturaer. Der er indsendt kopi af de sagen omhandlede fakturaer med påtegninger, herunder for køb af PC og møbler.

Det understreges, at situationen i den foreliggende sag ikke kan sammenlignes med den stramme praksis vedrørende godkendelse af fradrag for erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med indretning af kontorer i private hjem. I det foreliggende tilfælde er der således tale om indretning af et kontor i en nyopført og særskilt bygning, som oven i købet kun benyttes erhvervsmæssigt. Den omhandlede PC og de indkøbte møbler anvendes således udelukkende erhvervsmæssigt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, skal erstatnings- og forsikringssummer, der vedrører den del af ejendommen, der ikke tjener eller har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand, og som anvendes til opførelse af bygninger, der tjener som bolig for ejeren eller dennes husstand, medregnes til den skattepligtige indkomst uanset bestemmelsen i stk. 1.

Efter en samlet vurdering finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke medgik nogen andel af den udbetalte forsikringssum til udvidelse af den private bolig, blandt andet henset til at den nyopførte kontorbygning er forbundet med det oprindelig stuehus ved en mellemgang. Ifølge forpagtningsaftalen kunne forpagteren benytte de på ejendommen værende maskiner og driftsbygninger, hvorefter retten må lægge til grund, at den omhandlede del af den ene nybygning, som indeholder arbejdsværelse, fyrrum, vaskerum, toilet og depot, ikke var omfattet af forpagtningsaftalen.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder retten ikke grundlag for at ændre skatteadministrationens skøn over, hvilken andel af den samlede forsikringssum til genopførelsen af driftsbygningerne, der må anses at vedrøre udvidelsen af den private bolig.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Retten finder det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har benyttet det omhandlede arbejdsværelse indrettet i den ene af de nyopførte bygninger erhvervsmæssigt i en sådan grad, at det berettiger til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgifter til indretning og opvarmning heraf. Der godkendes herefter ikke straksfradrag for udgifter til indkøb af møbler.

For så vidt angår udgiften til indkøb af PC anses det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften er afholdt alene med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det anerkendes dog, at klageren i forbindelse med bortforpagtningen af landbrugsjorden har gjort brug af PC'en. Da der ikke er fremlagt den fornødne dokumentation til endeligt at fastlægge den erhvervsmæssige anvendelse, fastsættes denne skønsmæssigt til 25 %. Der godkendes herefter fradrag for afskrivninger efter afskrivningslovens § 11, stk. 2, med 750 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteadministrationens afgørelse, idet der godkendes fradrag for afskrivninger med 750 kr.

..."

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet partsforklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af LK.

A har forklaret, at han er uddannet boghandler, men i dag er pensionist på grund af polio. Ejendommen blev købt i 1995 og drives som landbrug med bistand af en maskinstation. Oprindeligt bestod ejendommen af et stuehus og et lille udhus med vaskerum, hvortil der var adgang fra stuehuset. Fra udhuset var der adgang til staldbygningen, der rummede fyrrum, og hvori han havde indrettet kontor. Endvidere var der et maskinhus. Han bortforpagtede oprindeligt en del, men overtog selv hele driften i 2003 på grund af nye EU-regler. Forpagteren kunne anvende alle rum bortset fra stuehuset. Da bygningerne skulle genopføres efter stormen i december 1999, fik han en arkitekt til at lave forslag, som forsikringsselskabet accepterede. Mellemgangen blev lavet for at adskille den private og den erhvervsmæssige del. Han ønskede ikke denne, men arkitekten tegnede den ind og henviste til lovgivningskrav. Der er udeladt døre, idet han på et tidspunkt må forvente at skulle sidde i kørestol. Kontoret anvendes i forbindelse med landbruget. Han fører regnskab og laver gødningsplaner m.v. Sofagruppen er lavet af hensyn til møderne med folkene fra maskinstationen. Der har i depotrummet stået en sofa, som han selv anvendte, når han fik det dårligt. Den er væk i dag. Byggeriet var færdigt i 2000, men endelig opgørelse blev først foretaget i januar/februar 2001, idet der resterede arbejder for ca. 40.000 kr., hvoraf alene ca. 4.000 kr. vedrørte driftsbyggerierne. Han købte computerudstyr for 15.560,80 kr. og kontaktede i den forbindelse KN hos skattevæsenet for at få klarhed over afskrivningsreglerne. KN sagde, at digitalkameraet, som blev anvendt i forbindelse med en sag mod entreprenøren, skulle afskrives over 3 år. PC'en blev købt til landbruget. Han har en stationær og en bærbar PC til privat brug. Der blev købt 2 glasplader til sofaborde i kontoret. De 3 lamper til 973 kr. var til kontor og depot. Gulvlampen til 399 kr. er placeret i arkivrummet. Møblerne til 6.500 kr., der er købt hos IDEmøbler, er en del af skrivebordet. Skabet til 600 kr. står i arkivrummet. De 6 lamper til i alt 600 kr. er sat op i mellemgangen. I arkiv og mellemgang blev opsat 5 lamelgardiner. Indkøbene i Bauhaus er diverse fliser, som er anvendt i fyrrum, toilet og vaskerum. ST, Skattevæsenet, sagde, at udgiften skulle fordeles med 80/20, idet fyrrummet også anvendes privat. Sofaen er en billig sofa placeret i kontoret. Stumtjeneren blev placeret i gangen, men er kasseret, da den gik itu. I IDEmøbler blev købt 5 tæpper, som er placeret i kontor og mellemgang. Reolen til 4.499 kr. er placeret i kontoret, og sofabordet til 2.000 kr. står i depotrummet. Han har siden 1998 drøftet alle udgifter over 1.000 kr. med skattemyndighederne, "så han vidste, at det var rigtigt". Kontorstolen står ved skrivebordet i kontoret, ligesom skrivebordet til 3.200 kr. står i kontoret. Indkøb af greb m.v. til i alt 6.522 kr. er anvendt i vaskerummet. Privatboligen er i dag ca. 200 m2 med 3 stuer, 2 soveværelser og 2 toiletter/bad. Den bebos kun af ham og hans ægtefælle. Anneksbygningen blev taget i brug ved årsskiftet 2000/01. Udsmykningen er noget, han delvis har fået privat. Det er en privat stol, han har sat op i mellemgangen på grund af sit handikap. Vaskerummet anvendes både privat og erhvervsmæssigt. Han anvender et par timer om dagen på kontoret.

LK har forklaret, at han var taksator for Alm. Brand i forbindelse med skaden på den omhandlede ejendom. Ejendommens driftsbygninger, herunder udhuset, blev totalskadet i forbindelse med stormen i december 1999. Der skete kun små skader på stuehuset. I mellembygningen var der oprindeligt et vaskerum, og i en staldbygning var der etableret et kontor og fyrrum. Normalt regner man hele bygninger igennem, men på grund af det store arbejdspres beregnedes erstatningen ud fra en gennemsnitlig m2 pris med hensyntagen til bygningernes anvendelse. I den konkrete sag kom et forslag fra en arkitekt, og der indhentedes tilbud fra en bygmester. Vidnet godkendte i det væsentlige projektet, men forkastede et par detaljer, fordi A ønskede en højere standard, end vidnet fandt rimeligt. Der skulle etableres et kontor igen, og der skulle tillige etableres toilet til eventuelle ansatte, da der jo er tale om erhverv. På grund af As sygdom blev der ikke sat indvendige døre i mellemgangen. Han husker ikke, hvornår byggeriet var færdigt. Der var kontor i forvejen, og den nye kontorfløj blev opfattet som en del af erhvervsdelen. Der blev indgået en skriftlig aftale mellem forsikringsselskabet og A.

Procedure

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det fremlagte påstandsdokument, hvoraf følgende anbringender fremgår:

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende,

at

der ikke ved genopførelsen for forsikringsmidlerne skete en udvidelse af den private bolig,

 

at

det forhold, at fyrrummet og vaskerummet bliver anvendt såvel erhvervsmæssigt som privat ikke indebærer en udvidelse af den private bolig, idet fyrrummet og vaskerummet - jf. i øvrigt sagsfremstillingen - også før var placeret i driftsbygningerne. Dette har forsikringsselskabet også til fulde accepteret, idet forsikringsselskabet som anført erstattede A den del af momsen, som A ikke kunne afløfte,

 

at

kontoret med tilhørende toilet og arkivrum ikke bliver anvendt privat og at der også i de gamle bygninger var et kontor. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at kontoret med tilhørende toilet og arkivrum klart fremstår som en integreret del af driftsbygningen.

Som det fremgår af sagsfremstillingen udgør afstanden fra beboelsen hen til indgangen til kontoret ca. 10 meter, medens afstanden mellem kontoret og lagerhallen alene er 2-3 meter.

A udnyttede den opståede mulighed til at få placeret de enkelte lokaler mere hensigtsmæssigt end den oprindelige placering. I dag udgør nybygningerne en særdeles ideel ramme for drift af en mindre virksomhed.

De lovmæssige krav til toiletforhold m.v. blev også opfyldt.

at

udgiften til indretning af arbejdsværelse og opvarmning heraf er fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,

 

at

udgiften til møbelindkøb er en fradragsberettiget udgift, hvorpå der kan ske straksfradrag,

 

at

den indkøbte pc udelukkende blev indkøbt til erhvervsmæssig brug og alene har været benyttet hertil. Det skal bemærkes, at sagsøger har en privat pc placeret i sit stuehus.

 

at

langt størstedelen af de kr. 641.732 er beskattet i det forkerte indkomstår. Som det fremgår af det anførte under sagsfremstillingen er langt størstedelen af erstatningen udbetalt i 2000. Periodiseringen af erstatningsbeløb efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, må helt klart ske efter de almindelige periodiseringsregler for skatter - det vil sige det indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted. Den foretagne forhøjelse af de kr. 641.732 i 2001 skal således nedsættes med det beløb, som skønsmæssigt må anses for betalt i 2000.

Til støtte for nedsættelsen af avancen i henhold til afskrivningslovens § 24, stk. 5, på kr. 125.250 gøres det gældende,

at

der ved genopførelsen for forsikringsmidlerne ikke skete en udvidelse af den private bolig, hvorfor der allerede af denne grund ikke er grundlag for at foretage en beskatning af genvundne afskrivninger,

 

at

beskatningen af genvundne afskrivninger i givet fald er sket i det forkerte indkomstår,

 
 

Såfremt der i nærværende sag skulle ske beskatning af genvundne afskrivninger skulle dette først have været sket i indkomståret 2002. Det fremgår således direkte af afskrivningslovens § 24, stk. 5, at de genvundne afskrivninger skal medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf. afskrivningslovens § 24, stk. 1, nr. 2. Efter denne bestemmelse skal genopførelsen ske senest det førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.

 
 

Erstatningssummen blev først fastsat endeligt i 2001, hvorfor beskatningen af genvundne afskrivninger først skulle ske i 2002

...

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende sagsøgtes mere subsidiære påstand gøres det gældende,

at

der ikke i skatteforvaltningsloven er hjemmel til, at der under en retssag kan inddrages nye indkomstår,

 
 

Det gøres i denne forbindelse gældende, at en ændring af skatteansættelsen for indkomstår, som ikke tidligere har været under påkendelse, alene kan ske efter sagsbehandlingsreglerne i skatteforvaltningslovens kap. 7.

 

at

skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, ikke omfatter tilfælde som omfattet af nærværende sag.

 

at

skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, på ingen måde kan medføre en ansættelsesændring af år, som ligger forud for det indkomstår, som er under påkendelse, og

 

at

sagsøgtes eventuelle krav på skat for indkomståret 2000 i øvrigt er forældet efter forældelsesloven.

..."

Sagsøgte har anerkendt, at fyrrummet i anneksbygningen ikke indgår som en del af sagsøgerens privatbolig, idet der ikke er nogen forbindelse mellem den private bolig og fyrrummet. Sagsøgtes endelige påstand er korrigeret i overensstemmelse hermed. Sagsøgte har i øvrigt i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det fremlagte påstandsdokument af 23. oktober 2007, hvoraf følgende anbringender fremgår:

"Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at Skatteadministrations afgørelse af 25. juni 2003 og Landsskatterettens kendelse af 1. september 2005 er korrekte, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelserne.

Beløbet på kr. 303,- , der er omtalt i sagsøgtes principale påstand, er en difference mellem de fradrag, som sagsøgeren rent faktisk har foretaget i forbindelse med indretning af arbejdsværelset i anneksbygningen, og den stedfundne forhøjelse. Forhøjelsen er ved en fejl blevet kr. 303,- for stor, jf. bilag H, og derfor er sagsøgtes principale påstand rettet i overensstemmelse hermed.

I Beskatning vedrørende anneksbygningen

Det gøres gældende, at en del af erstatningssummen i anledning af stormskaden på de af sagsøgerens erhvervsmæssigt anvendte driftsbygninger blev anvendt til opførelse af et anneks til stuehuset - og dermed til den private del af ejendommen. Der er ikke grundlag for at anfægte skattemyndighedernes skøn over størrelsen af den del af den samlede erstatningssum, der blev anvendt til opførelsen af denne anneksbygning ... Som følge heraf er sagsøgeren med rette blevet beskattet af beløbet ... i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, og af det i medfør af afskrivningslovens § 24, stk. 5, opgjorte forskelsbeløb ...

Det må i den forbindelse tillægges særlig vægt, at annekset er forbundet direkte til sagsøgerens private bolig med en opvarmet mellemgang, og at annekset i øvrigt er indrettet således, at det uden videre kan anvendes af sagsøgeren som en del af privatboligen og er i praksis også anvendt som en del af privatboligen. Anneksbygningen fremstår således både praktisk og arkitektonisk som en integreret del af sagsøgerens privatbolig, hvorimod der ikke består en tilsvarende integration mellem anneksbygningen og maskinhuset. Det gøres på denne baggrund gældende, at anneksbygningen udgør en del af sagsøgerens privatbolig.

Det bestrides, at de af sagsøgeren påberåbte arbejdsmiljøregler skulle have betydning for den skatteretlige vurdering af annekset. Reglerne finder således ikke anvendelse, idet annekset alene anvendes af sagsøgeren og/eller dennes familie, og da forpagtningsaftalen ikke omfatter anneksbygningen.

Afskrivningslove

I relation til spørgsmålet om beskatning i medfør af afskrivningslovens § 24, stk. 5, gøres det gældende, at sagsøgeren korrekt er blevet beskattet af et beløb ..., idet forskellen mellem den udbetalte forsikringssum og det beløb, der er anvendt til maskinhuset, oversteg den nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens indtræden, og at 90% af forskelsbeløbet skulle henføres til sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Beskatningen af forskelsbeløbet mellem den overskydende forsikringssum og den nedskrevne værdi af det nedrevne maskinhus har ingen sammenhæng med de faktisk foretagne afskrivninger. Det er derfor uden betydning, at den skattepligtige indkomst i medfør af afskrivningslovens § 24, stk. 5, overstiger de af sagsøgeren faktisk foretagne afskrivninger.

Hvad angår periodiseringsspørgsmålet gøres det gældende, at beskatningen heraf korrekt er henført til indkomståret 2001. Det skyldes, at fristen for skattemæssig succession i medfør af afskrivningslovens § 24, stk. 1, udløb i 2001, og at genopførelsen netop også blev gennemført og afsluttet i 2001, jf. herved også § 29, stk. 3, i bkg. nr. 948 af 30. oktober 2001.

Ejendomsavancebeskatningsloven

Det gøres gældende, at sagsøgeren med rette er blevet beskattet af et beløb svarende til udgifterne til opførelsen af anneksbygningen, idet sagsøgeren har anvendt forsikringsmidler vedrørende maskinhuset til opførelsen af et anneks til privatboligen. En sådan disposition medfører beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, jf. afskrivningslovens § 24, stk. 10.

Hvad angår spørgsmålet om periodisering - beskatning i rette indkomstår - gøres det gældende, at beskatningen i medfør af ejendomsavancebeskatningen korrekt er sket i indkomståret 2001, idet anneksbygningen var færdigopført og overgået til sagsøgerens privates benyttelse i 2001.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at skatteforvaltningen skal have mulighed for at foretage en ny skatteansættelse, såfremt Skatteministeriet ikke måtte få medhold i, at hele anneksbygningen udgør en del af sagsøgerens privatbolig.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gældende gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til skattemyndighederne til fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomster, såfremt sagsøgeren måtte få medhold i indsigelserne vedrørende periodiseringsspørgsmålet. Det skyldes først og fremmest, at skattemyndighederne da skal have mulighed for at foretage en fornyet skatteansættelse for rette indkomstår.

Det gøres i den forbindelse gældende, at en fornyet skatteansættelse - uanset en eventuel overskridelse af ligningsfristen - vil være mulig i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

II Fradrag

Betingelserne for fradrag for udgifter til sagsøgerens arbejdsværelse samt indkøb af møbler hertil er ikke opfyldt. Det må i den forbindelse tillægges vægt, at arbejdsværelset ikke ved sin indretning er uegnet som privat opholdsrum, og at sagsøgeren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at arbejdsværelset i væsentlig grad er blevet benyttet til arbejde om dagen. Der henvises i den forbindelse til SKM2002.29.HR, UfR 2004, side 210 H [findes ikke.red.SKAT].

Særligt vedrørende det af sagsøgeren påståede fradrag for udgifter til indkøb af PC med kr. 11.999,- har Landsskatteretten skønsmæssigt anslået den erhvervsmæssige benyttelse til 25 %. Tilsidesættelse af dette skøn forudsætter bevis for, at det er udøvet på forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet."

Besigtigelse

Landsretten har i forbindelse med hovedforhandlingen besigtiget ejendommen.

Landsrettens begrundelse og resultat

De omstridte lokaler i form af kontor, toilet, arkiv- og vaskerum er tidssvarende og repræsenterer en høj byggestandard. Lokalerne er placeret i en bygning, der er forbundet med landejendommens stuehus via en ca. 6 meter lang gang. Bygningen er endvidere med en dør forbundet med en uopvarmet maskinhal. I de tidligere driftsbygninger var indrettet kontor og vaskerum.

Henset til adskillelsen mellem stuehuset og bygningen med de omtalte lokaler og den omstændighed, at sagsøgeren tidligere havde kontor og vaskerum i driftsbygningerne, findes lokalerne - uanset den høje byggestandard - ikke at udgøre en integreret del af sagsøgerens bolig. Lokalerne findes derfor at tjene til driftsmæssige formål og ikke som bolig for sagsøgeren og hans husstand, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9.

Idet sagsøgerens fradrag for udgifter til indretning og inventar, herunder PC, herefter findes berettiget, tages sagsøgerens principale påstande til følge.

Til dækning af sagsøgerens omkostninger til advokatbistand, retsafgifter på 4.000 kr., udgifter til vidneførsel på 4.580 kr. og udgifter til en ekstrakt på 196 sider tilkendes han sagsomkostninger som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As kapitalindkomst for 2001 nedsættes med 641.732 kr., og at hans personlige indkomst for 2001 nedsættes med 241.957 kr.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 50.000 kr. til A.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter