Dato for udgivelse
28 Jan 2008 15:48
SKM-nummer
SKM2008.90.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1704-0133
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Eftergivelse, offentlig gæld, betaling, engangsbeløb
Resumé
 Der kunne ikke ske eftergivelse af gæld til det offentlige, som ansås for sikret ved et udlæg i klagerens ægtefælles andelsbolig.
Reference(r)

Opkrævningsloven § 15, stk. 1, 1. pkt.


Klagen vedrører afslag på eftergivelse af offentlig gæld mod betaling af et engangsbeløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har gæld til det offentlige, som pr. 5. september 2007 er opgjort til 417.928 kr. Gælden vedrører personlig skat/restarbejdsmarkedsbidrag for 1993-2004, 391.130 kr. samt en fakturagæld på 26.798 kr.

Klageren er gift og havde 4 hjemmeboende børn pr. 31. december 2006.

Klageren og hans ægtefælle modtager kontanthjælp. Ægtefællen ejer den andelsbolig, som klageren og hans familie har beboet siden 15. september 2002.

Af udskrift af andelsboligbogen af 5. september 2007 fremgår, at der den 9. februar 2005 er tinglyst et udlæg på 400.302 kr. i ægtefællens andelsbolig. Udlægget er foretaget kommunen, som på daværende tidspunkt forestod inddrivelsen af kravet.

Skattecentret har oplyst, at klageren ikke i nævneværdig grad har forsøgt at afvikle gælden.

Klageren har anmodet om eftergivelse mod betaling af et engangsbeløb på 60.000 kr.

Skattecentrets afgørelse af 5. september 2007

Skattecentret har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Da klageren modtager kontanthjælp, er hans fremtidige muligheder for at oppebære indtægt usikre, og dermed er hans økonomiske forhold uafklarede, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 2, nr. 1. Hertil kommer, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, når gælden er oparbejdet systematisk, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 2, nr. 2, pkt. d. Skattegælden vedrører perioden 1993-2004, og klageren har ikke afdraget væsentligt herpå. Gælden anses derfor for at være systematisk oparbejdet.

Endvidere må ægtefællens andelsbolig antages at repræsentere en betydelig værdi, og pantesikret gæld kan ikke eftergives, jf. Inddrivelsesvejledningen 2007 afsnit H pkt. 7.2.2.3.

Der er endvidere mulighed for eftergivelse, når forholdene i ganske særlig grad taler for det, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 6.

Der er ikke forhold i sagen, der i ganske særlig grad taler for eftergivelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om eftergivelse af gælden mod betaling af 60.000 kr.

Beløbet kan klageren skaffe ved familiens hjælp.

Klageren har gennem flere år koncentreret sig meget om denne gæld, hvilket har svækket hans helbred, herunder hans immunforsvar.

Klagerens ægtefælle har været syg i mere end 2 år og er stadig ikke frisk.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 73 C, jf. § 73 B, at reglerne i opkrævningslovens § 15 om eftergivelse finder tilsvarende anvendelse på krav vedrørende skat.

Gæld ifølge udstedte fakturaer kan eftergives af fordringshaver. Ved overdragelse af fordringer til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden overtager restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne, herunder bemyndigelsen til at eftergive kravet, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Efter opkrævningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt. kan krav eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelse vil føre til en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Efter opkrævningslovens § 1, stk. 2, nr. 1 kan eftergivelse i almindelighed ikke finde sted, såfremt skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.

Klageren modtager kontanthjælp, og hans økonomiske forhold må derfor som udgangspunkt betegnes som uafklarede.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 431 af 6. juni 2005, hvorved opkrævningslovens § 15 fik sin nuværende udformning, at målet var en tilpasning af reglerne i opkrævningsloven til reglerne i konkursloven om gældssanering.

Af den nugældende § 199, stk. 2, i konkursloven fremgår, at en kendelse om gældssanering ikke omfatter pantefordringer i det omfang, pantet strækker til.

Tilsvarende må det antages, at der efter opkrævningsloven ikke kan ske eftergivelse af pantesikret gæld.

Da der er foretaget udlæg for hovedparten af kravet i ægtefællens andelsbolig, må klagerens offentlige gæld eller en væsentlig del heraf anses for at være pantesikret.

Efter en samlet vurdering er det derfor med rette, at klagerens anmodning om gældseftergivelse mod betaling af 60.000 kr. ikke er imødekommet.

Efter opkrævningslovens § 15, stk. 6, kan eftergivelse i øvrigt ske, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor.

Der er ikke oplysninger om forhold, der i ganske særlig grad taler for eftergivelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor skattecentrets afgørelse.

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter