Dato for udgivelse
05 Feb 2008 13:12
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Jan 2008 09:04
SKM-nummer
SKM2008.115.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-1837-06
Dokument type
Dom
Emneord
Honorartimesats, timer, rimelighedsvurdering,
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere omkostningsgodtgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 54. Sagsøgeren, der havde ydet den sagkyndige bistand, var tidligere advokat, men havde på bistandstidspunktet deponeret sin beskikkelse.

Landsskatteretten havde tillagt sagsøgeren godtgørelse for 10 timers arbejde á kr. 900,- incl. moms. Da der var tale om en omkostningsgodtgørelse i en ikke afsluttet skattesag var halvdelen af dette beløb blevet udbetalt.

For landsretten nedlagde sagsøgeren påstand om betaling af yderligere omkostningsgodtgørelse med kr. 31.075,- svarende til halvdelen af 31,5 times arbejde á kr. 2.250,-, incl. moms, med fradrag af det allerede udbetalte.

Landsretten tiltrådte Landsskatterettens skøn over honorartimesatsen, der var baseret på de gennemsnitstimesatser, der kunne udledes af de redegørelser, som SKAT årligt afgiver til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling m.v. i de sager, hvortil der kan ydes omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 59. Landsretten tiltrådte endvidere skønnet over det godtgørelsesberettigede timeantal. Landsretten lagde endelig vægt på, at sagsøgerens klient havde tabt den skattesag, som sagsøgeren havde ydet bistand i. Herefter blev ministeriet frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 54, stk. 1 nr. 1
Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, nr. 1 
Skatteforvaltningsloven § 57, stk. 3

Lovforslag nr. 54 af 17.01.2002
Henvisning
Processuelle regler 2008-1  K.7

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Poul Hansen og Mette Søndergaard (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 28. august 2006, vedrører spørgsmålet om sagsøgeren, A, er berettiget til yderligere omkostningsgodtgørelse i forbindelse med en klage til skatteankenævnet over en skønsmæssig forhøjelse af en skatteansættelse for 2002 for SS.

Den 5. juli 2006 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse, idet bemærkes, at klageren er SS, og klagerens repræsentant er A:

"...

Klagen skyldes, at SKAT ikke fuldt ud har imødekommet klagerens anmodning om acontoudbetaling af omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet.

...

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant påklagede den 17. januar 2005 skatteforvaltningens afgørelse af 2. september 2004 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003 til skatteankenævnet. Klagesagen drejer sig om, hvorvidt klagerens bruttoavance ved salg af varer fra hendes tipskiosk er ansat for lavt. Skatteankenævnet har endnu ikke truffet afgørelse i klagesagen.

Repræsentanten anmodede den 25. oktober 2005 SKAT om omkostningsgodtgørelse for en udgift på 73.025 kr., inkl. moms, til repræsentanten i forbindelse med klagen til skatteankenævnet. Af repræsentantens faktura af 25. oktober 2005 til klageren fremgår bl.a. følgende:

"Vedr. : Indkomståret 2002

Møde med Dem - og gennemgang af sagen omfattende bilagsmateriale - varighed 7½ time

Møde med deres revisor R1 revision - varighed 1½ time

Udarbejdelse af klageskrift, tillige med gennemgang af sagen mange bilag - varighed 6½ time

Møde med Dem - samt deres revisor - i forbindelse med gennemgang af mit klageskrift - varighed 2½ time

Udarbejdelse af korrektioner - varighed 1 time

Fremsendelse til Skatteankenævnet - varighed ½ time

Forberedelse til møde med Skatteankenævnet - tillige med møde med deres ægtefælle - varighed 2½ time

Møde med nævnet - varighed 1 time

Fremsendelse af supplerende materiale til nævnet herunder en undersøgelse af forretningsgrundlaget som der forefindes i området - udarbejdelse af et supplerende klageskrift til nævnet, herunder en gennemgang af købsaftalen - tillige med de forhold som der fandt sted i forbindelse med handelen - gennemgang af nævnets sagsfremstilling - hvori der forefindes flere fejl - nævnt i mit brev til nævnet dateret den 17. oktober d.å. - gennemgang af dommen som nævnet henviser til - idet dommen ikke kan anvendes som et sammenligningsgrundlag - en henvisning til ombudsmanden udtalelse i sin beretning for 1981 - tillige med at nævnet ikke kan undlade, at tage stilling til det forelagte privatforbrug - hvilket nævnet ikke gør i deres kendelse. Anvendt tid 8½ time

Beløb i alt (excl. moms)

 

tid i alt 31,5 time

DKK

56.700,00

Moms 25%

DKK

14.175,00

I alt at betale (incl. moms)

DKK

70.875,00

tillige med udlæg til revisor

DKK

1.875,00

porto og kopi

DKK

    275,00

Eller i alt

DKK

73.025,00

..."

Af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse fremgår, at der er tale om en ansøgning om acontoudbetaling, og at kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til repræsentanten.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har repræsentanten oplyst, at han til brug for indgivelsen af klagen til skatteankenævnet gennemgik 3 ringbind med bilag og samtlige kasserapporter. Repræsentanten er uddannet jurist og har tidligere haft bestalling som advokat.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt acontoudbetaling af omkostningsgodtgørelse med i alt 3.125 kr., inkl. moms.

Der er ydet omkostningsgodtgørelse for skønsmæssigt 10 timers arbejde i forbindelse med indgivelse af klage til skatteankenævnet for indkomstårene 2002 og 2003.

Honoraret er fastsat til 500 kr., ekskl. moms, pr. time. ved acontoudbetalinger udbetales der alene 50 % af det ansøgte, da sagen endnu ikke er afsluttet. Der er således udbetalt 50 % af 10 timer á 625 kr., inkl. moms, svarende til 3.125 kr., inkl. moms.

I et høringssvar til Landsskatteretten har SKAT supplerende anført, at der ved afgørelsen er henset til Procesvejledningen for 2006-1, afsnit K.7.

En honorarsats på 500 kr., ekskl. moms, pr. time må anses for rimelig under hensyn til, at repræsentanten er uddannet jurist, hvorfor han er omfattet af personer, der kan godkendes som rådgivere, for hvis bistand der kan ydes omkostningsgodtgørelse. Da repræsentanten imidlertid ikke længere har bestalling til at virke som advokat, skal salærtaksten ikke fastsættes ud fra den timesats, der ville kunne godkendes til praktiserende advokater.

Repræsentanten er ikke registreret som indeholdelsespligtig, hvorfor der ved fastsættelsen af honorarsatsen ikke skal tages hensyn til eventuelle udgifter til kontorhold m.m.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til acontoudbetaling af omkostningsgodtgørelse med 50 % af udgiften på 73.025 kr., inkl. moms.

Den udførte bistand er udført af en sagkyndig rådgiver, hvor timeforbruget er opgjort i overensstemmelse med den anvendte tid. Endvidere har repræsentanten haft en sekretær ansat.

Da timesatsen for en beskikket advokat udgør minimum 1.800 kr., ekskl. moms, bør der godkendes en tilsvarende timesats for det af repræsentanten udførte arbejde.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har repræsentanten supplerende anført, at der ved fastsættelsen af timesatsen bør tages hensyn til de faktiske udgifter, som repræsentanten måtte afholde, herunder bl.a. udgifter til leje af lokaler, kontorhold, biludgifter, afskrivninger samt driftsherreløn.

SKAT's redegørelse over omkostningsgodtgørelse i perioden 2002-2004 kan ikke anvendes, idet der udelukkende er tale om fiktivt materiale forstået på den måde, at der er tale om materiale dannet på grundlag af skønsmæssige afgørelser vedrørende timesatsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende

"Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når der ifølge regning skal betales eller er betalt:

  1. Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede."

Endvidere fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1

"Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

  1.  ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten."

Af § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, fremgår bl.a. følgende:

"Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigede.

..."

Endvidere fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3

"Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling."

Skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, er enslydende med den tidligere skattestyrelseslovs § 33 F, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 388 af 6. juni 2002, fremsat som lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a., at oplysninger om honoraret til den sagkyndige afgives under strafansvar, og at udgangspunktet derfor er, at oplysningerne om udgifterne til behandling af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige, og at dette må kunne lægges til grund ved behandling af ansøgningen.

Ligeledes fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der i vurderingen af rimeligheden af den sagkyndiges honorarkrav bl.a. kan lægges vægt på sagens karakter, genstand og kompleksitet, størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats indenfor den pågældende branche, antallet af timer der er anvendt, sagens resultat og sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- eller afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

Endvidere fremgår det af skatteministerens kommentarer til høringssvaret fra Advokatrådet (bilag 26 til lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002) og høringsvaret fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (bilag 27 til lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002), at såfremt der er antaget en sagkyndig med stor specialviden, må man nødvendigvis acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats.

Af bilag 8, tabel 3, i skatteministeriets redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2002 - 2004, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 33 H, fremgår, at den gennemsnitlige timesats, inkl. moms, for sagkyndig bistand ydet af advokater, revisorer, konsulenter i driftsøkonomi og personer, der kan ligestilles hermed, i sager, hvor der blev givet fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, udgjorde henholdsvis 2.016 kr., 1.521 kr., 947 kr. og 916 kr. i 2004.

Klagerens repræsentant har ikke bestalling som advokat og falder derfor uden for denne erhvervsgruppe. Han er endvidere ikke revisor eller konsulent i driftsøkonomi og må derfor henføres under erhvervsgruppen med personer, der kan ligestilles hermed.

Da klagerens repræsentant har beregnet sig et honorar på 2.250 kr., inkl. moms, hvilket klart overstiger det således gennemsnitlige honorar for samme erhvervsgruppe, er det med rette, at SKAT ikke har godkendt denne timesats som grundlag for udbetaling af omkostningsgodtgørelse.

Ved vurderingen af en rimelig timesats til klagerens repræsentant må herefter indgå dels sagens karakter, genstand og kompleksitet, dels den gennemsnitlige timepris for repræsentantens erhvervsgruppe.

Et rimeligt honorar til klagerens repræsentant ansættes på denne baggrund skønsmæssigt til 900 kr., inkl. moms.

For så vidt angår antallet af godtgørelsesberettigede timer er det med rette, at SKAT alene har godkendt udbetaling af omkostningsgodtgørelse for 10 timers bistand.

Klagerens repræsentant har ansøgt om en acontoudbetaling, idet skatteankenævnet endnu ikke har truffet afgørelse i klagesagen. Da udfaldet af klagesagen således endnu ikke kendes, kan der kun udbetales godtgørelse med 50% af udgifterne.

Der godkendes derfor omkostningsgodtgørelse med 50% af 10 timer á 900 kr., inkl. moms, svarende til 4.500 kr., inkl. moms.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

..."

Påstande

A har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at betale 31.075 kr. med procesrente fra den 26. oktober 2005, subsidiært et af retten skønsmæssigt fastsat mindre beløb med renter som anført fra den 26. oktober 2005, subsidiært fra sagens anlæg.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Beløbet i As principale påstand fremkommer i henhold til fakturaen af 25. oktober 2005 på 73.025 kr. med fradrag for udlæg til revisor med 1.875 kr. i alt 71.150 kr. Omkostningsgodtgørelsen udgør, da skattesagen senere blev tabt, halvdelen af dette beløb i alt 35.575 kr. med fradrag for allerede udbetalte beløb med 4.500 kr.

Der er enighed om, at A selv kan gøre kravet gældende.

Supplerende sagsfremstilling

Skatteforvaltningen sendte til SS den 2. september 2004 et forslag til ændring af hendes skatteansættelse for indkomståret 2002. Ændringen bestod i en forhøjelse med i alt 192.748 kr., hvoraf 125.000 kr. vedrørte en skønsmæssig forhøjelse som følge af en urealistisk lav bruttoavance vedrørende salg af varer fra hendes tipskiosk. Da SS ikke reagerede på skatteforvaltningens agterskrivelse, blev den betragtet som endelig, hvorefter skatteforvaltningen i oktober 2004 sendte SS en ny årsopgørelse for 2002. SS henvendte sig herefter til A, som ved foreløbigt klageskrift af 30. december 2004 på 10 sider klagede over den udsendte årsopgørelse for 2002. Der er enighed om, at det, som er anført i det foreløbige klageskrift, også er indeholdt i det endelige klageskrift dateret den 17. januar 2005. Af dette klageskrift, der er på 22 sider, fremgår det blandt andet:

"...

Der klages på baggrund af de nye årsopgørelser.

Under klagesagen ønsker jeg på den pågældende vegne at nedlægge følgende:

Påstande

Principalt: Den for SS afsagte kendelse er ugyldig.

Subsidiært: Den for SS for indkomståret 2002 ansatte indkomst nedsættes med kr. 125.000.

Mere subsidiært: Der anmodes om tilladelse til en omgørelse af regnskabsgrundlaget for indkomstårene 2002-2003.

...

Det gøres gældende, at forvaltningens sagsfremstilling er forkert og ukvalificeret - idet beregningen af bruttoavancen - ikke er gjort helt korrekt - blandt andet mangler der en regulering af kreditorerne ultimo samt, at provisioner fra tips og lotto, skrabespil og provision fra varelotteriet ikke skal indgå ved beregningen af bruttoavancen.

Sagsfremstilling er endvidere ikke korrekt - idet forvaltningen ... - gør gældende, at privatforbrugets størrelse er ikke tillagt betydning, hvilket efter både domstolenes praksis bliver lagt til grund jf. nedenfor - idet privatforbruget har en sådan størrelse, at der ikke er grundlag for, at ændre nogen form for bruttoavance.

Herudover mangler der en generelt samligningsgrundlag - hvorfor er der kun medtaget netto, hvad med G1 Kiosken - samt grillbaren beliggende på ...?.

..."

Herefter indeholder klageskriftet følgende anbringender, der i overskriftform er anført som: habilitet, bruttoavance, driftsudgifter, forventningsprincippet samt bevisbyrde. Under flere af anbringenderne er der længere citater fra blandt andet ligningsvejledningen for Erhvervsdrivende 2005 og resuméer af afgørelser.

I et høringssvar af den 31. januar 2005 til skatteankenævnet har Skatteafdelingen supplerende oplyst, at den del af forhøjelsen for indkomståret 2002, der udgjorde en skønsmæssig forhøjelse på 125.000 kr., fremkom efter et forlig med SSs daværende revisor LT. Ligeledes er det anført, at privatforbruget ikke er tillagt betydning.

Dette medførte, at A til skatteankenævn den 6. april 2005 skrev et yderligere brev, hvoraf det blandt andet fremgår, at skatteforvaltningens forhøjelse af indkomsten for SS vil medføre et privatforbrug for hende på 328.991 kr., hvilket må anses for helt urealistisk.

Skatteankenævnet sendte den 20. maj 2005 til SS med kopi til A skatteankenævnets forslag til afgørelse af klagen. Det fremgår af brevet, at skatteafdelingens ansættelse ville blive fastholdt.

A skrev herefter den 27. maj 2005 og den 17. oktober 2005 til skatteankenævnet. Ligeledes skrev han et udateret brev, som er modtaget af skatteankenævnet den 1. september 2005.

Efter As anmodning om omkostningsgodtgørelse fremkom SKAT med en agterskrivelse af 17. februar 2006, som blev fastholdt i en afgørelse af den 7. marts 2006. A havde forud herfor ved brev af den 24. februar 2006 indbragt spørgsmålet om tilkendelse af omkostningsgodtgørelse for Landsskatteretten.

Skatteankenævnet afsagde den 22. juni 2006 kendelse i skattesagen. SS fik ikke medhold i klagen, og afgørelsen er ikke indbragt for landsskatteretten.

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at han som rådgiver for SS i forbindelse med hendes klagesag til skatteankenævnet over indkomstopgørelsen for 2002 har deltaget i 10-11 møder herunder møder med SSs ægtefælle, KS, revisoren LT samt to møder med skatteankenævnet. Han har løbende registeret sit tidsforbrug i forbindelse med SSs klagesag, og den anvendte tid svarer til den, der er anført i fakturaen. Han har siden 1982 afregnet sine sager med 1.800 kr. pr. time med tillæg af moms, hvilket det offentlige ikke før i 2005 har haft indsigelser imod. Han fik bestalling som advokat i 1986 og praktiserede som advokat frem til 1996, hvor han deponerede sin bestalling i forbindelse med, at han solgte sin andel af en advokatvirksomhed. Siden 1996 har han drevet virksomhed som selvstændig. Han har i hele perioden arbejdet med skatteret og har blandt andet skrevet artikler i Revision og Regnskabsvæsen og undervist på merkonomuddannelsen i skatteret. I en periode i 2005 havde han en sekretær ansat. I 2006 opnåede han gældssanering på vilkår, at han ikke skulle betale dividende til kreditorerne.

KS har blandt andet forklaret, at han er ægtefælle til SS, der fra 2001 til 2004 drev en kiosk. Han har varetaget ægtefællens interesser i denne sag. SS accepterede ikke skattemyndighedernes forhøjelse af hendes indkomst for årene 2002 eller 2003. Han henvendte sig derfor til A efter modtagelsen af årsopgørelsen for 2002 for at få bistand til at klage. I forbindelse med klagen holdt han flere møder med A, ligesom han deltog sammen med A i et møde hos skatteankenævnet. A har også alene været til møde i ankenævnet. Han husker ikke, om begge de møder, A deltog i hos skatteankenævnet, vedrørte skatteansættelsen for 2002. Ligeledes deltog A i et møde med revisor LT. Afgørelsen fra skatteankenævnet blev indbragt for Landsskatteretten to gange, men den sidste klage blev trukket tilbage. Han henvendte sig til A hver gang, han modtog et brev fra skattemyndighederne. Han vil vurdere, at A måske har brugt 25-30 timer på klagen.

Procedure

A har til støtte for sin påstand anført, at SKAT ikke var berettiget til at foretage en rimelighedsvurdering af hans krav på omkostningsgodtgørelse. Skattemyndighederne er forpligtet til at udbetale omkostningsgodtgørelse, når beløbet er afregnet i overensstemmelse med sædvanlig fakturering, hvilket er tilfældet i denne sag. Hans uddannelse og sagkundskab berettiger ham til at honorere til taksterne for advokater, uanset at han har deponeret sin advokatbestalling. Myndighederne har gennem flere år accepteret, at han har afregnet med en timesats på 1.800 kr./time, hvorfor der er skabt en forventning om, at dette kunne fortsætte. Der bør lægges vægt på, at han havde udgifter til løn til sekretær, kontorhold, bil og lign. Timesatsen for advokater ligger i niveauet 1.800 kr. til 2.300 kr. Vedrørende antallet af timer anvendt på sagen er det anført, at han deltog i mange møder og udfærdigede klageskrifter og supplementer hertil. Det udførte arbejde har været omfattende og tidskrævende, uanset sagen ikke kan betegnes som vanskelig. De registrerede timer er udtryk for den forbrugte tid, hvorfor han bør honoreres i forhold hertil. Hvis SKAT ikke ville acceptere hans honorar, burde de have forelagt salærkravet for kredsbestyrelsen eller revisornævnet, før der blev truffet afgørelse. Dette er ikke sket, hvilket må betegnes som en klar sagsbehandlingsfejl, der bør medføre, at myndighederne er forpligtede til at godkende honoraret.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført, at SKAT har været berettiget til at foretage en rimelighedsvurdering af As godtgørelseskrav og derefter skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb. Det af SKAT udøvede skøn kan herefter alene anfægtes, såfremt A godtgør, at det er udøvet på et klart forkert grundlag eller må karakteriseres som værende åbenbart urimeligt. Denne bevisbyrde påhviler A. SKAT skal ved vurderingen af rimelighedsbedømmelsen anvende de momenter, der fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002, som er nævnt i Landsskatterettens kendelse. SSs skattesag vedrørte en forhøjelse af hendes indkomst for indkomståret 2002 med 125.000 kr., hvilket ville have en skatteværdi for hende på 60-65.000 kr. Skattesagen kan ikke betegnes som principiel, men er en typesag af mindre kompleksitet. Hverken indholdet af klageskrifterne eller deres antal bør give grundlag for at tilkende A en højere timetakst på grundlag af specialistviden. Klageskrifterne indeholder dels mange gengivelser af tekststeder og resuméer af afgørelser, uden at klageskrifterne på disse punkter forholder sig til betydningen heraf for den konkrete sag. En gennemsnitlig honorartimesats indenfor As branche i henhold til oplysninger fra SKAT er 900 kr. pr. time. Skønnet fra skattemyndighederne over timesatsen er derfor ikke forkert og kan ikke tilsidesættes. Ligeledes kan skønnet over antallet at timer ikke tilsidesættes. Der foreligger ikke en brancheorganisation, myndighederne kan spørge, om honoraret forekommer rimeligt. De klagepunkter A har anført i skattesagen har ikke givet anledning til, at myndighederne har ændret skatteansættelsen for SS for indkomståret 2002, og klagen har således ikke haft en værdi for hende. Sagen har heller ikke vidtrækkende betydning for andre skattepligtige, og der bør derfor heller ikke på denne baggrund tilkendes A et højere honorar. Vedrørende forventningsprincippet er det anført, at der ikke foreligger dokumentation for tidligere udbetalte omkostningsgodtgørelser. Det kan endvidere ikke føre til, at myndighederne er forpligtede til at acceptere en højere timesats i denne sag. Endelig er det anført, at såfremt A tilkendes yderligere omkostningsgodtgørelse bør en sådan forrentes i henhold til kildeskattelovens § 62, stk. 3.

Landsrettens begrundelse og resultat

Da A ikke er advokat eller revisor, tiltrædes det, at skattemyndighederne på egen hånd har taget stilling til honorarkravet uden forelæggelse for disse branchers organisationer.

Det lægges nu til grund, at SS tabte skattesagen, og at dette moment - sagens resultat - efter forarbejderne også indgår i vurderingen af rimeligheden af størrelsen af honoraret til den sagkyndige.

Herefter og af de grunde, som landsskatteretten i øvrigt har anført, tager landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal efter sagen udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 15.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til tillægsekstrakt og materialesamling samt et passende beløb til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 15.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter