Dato for udgivelse
05 Feb 2008 12:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
27 Dec 2007 13:05
SKM-nummer
SKM2008.113.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 67-393/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Fri, bil, flere, rådighed, parkering, privatbolig, kørebog, forventning
Resumé

Skatteyderen i sagen var blevet beskattet af værdien af fri bil for indkomstårene 2001 til 2003. Bilen var ejet af skatteyderens fraskilte ægtefælles selskab og stod dagligt parkeret ved skatteyderens bopæl. Ud over den i sagen omhandlede personbil forklarede skatteyderen, at han havde rådighed over to personbiler og en varebil. Skatteyderen gjorde på den baggrund gældende, at han ikke havde haft noget behov for at anvende personbilen til privat kørsel, og at han i øvrigt havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at det ikke var nødvendigt at føre kørselsregnskab.

Retten nåede frem til, at bilen havde stået til rådighed for skatteyderen, idet bilen - der var velegnet til privat kørsel - var parkeret ved skatteyderens private bopæl, uden at der var ført kørselsregnskab. Der var ikke grundlag for at fastslå, at skatteyderen ved et møde med skattemyndighederne havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at det i tilfælde som den foreliggende var unødvendigt at føre kørselsregnskab.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 A.B.1.9.2
Henvisning
Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.2

Parter

A
(Advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Medom Madsen)

Afsagt af byretsdommer

Peter Thønnings

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende endelige påstand:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for hvert af indkomstårene 2001, 2002 og 2003 nedsættes med kr. 56.250.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Denne sag er anlagt ved Østre Landsret den 21. juli 2006 og henvist til fortsat behandling ved byretten ved landsrettens kendelse af 14. februar 2007.

Sagen vedrører spørgsmål om beskatning af værdi af fri bil.

I Landsskatterettens kendelse af 25. april 2006 hedder det blandt andet følgende:

"...

Klagen vedrører værdi af fri bil ... for ansat i anpartsselskab, hvori klagerens tidligere ægtefælle ejer samtlige anparter:

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, med skønnet anskaffelsessum 300.000 kr. x 75 pct. x 25 pct., i alt 56.250 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2002

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, med skønnet anskaffelsessum 300.000 kr. x 75 pct. x 25 pct., i alt 56.250 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Indkomståret 2003

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, med skønnet anskaffelsessum 300.000 kr. x 75 pct. x 25 pct., i alt 56.250 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Generelle oplysninger

Klageren er ansat som direktør i selskabet H1 ApS. Klageren er eneste ansatte i selskabet, der driver murermestervirksomhed. Alle anparterne i selskabet ejes af klagerens tidligere ægtefælle BA.

Værdi af fri bil (indkomstårene 2001-2003)

Sagens oplysninger

Selskabet har i de pågældende år ejet følgende biler

Toyota Camry personbil, købt den 28. februar 1996 for ca. 300.000 kr. Selskabet har fratrukket samtlige driftsudgifter vedrørende bilen. Der er tanket benzin ca. hver 10. dag. Der er købt benzin i Tyskland og Italien i september 2002. Der er ikke ført kørebog vedrørende bilen.

En varebil

Der foreligger følgende biloplysninger vedrørende klageren

Toyota Corolla personbil, reg.nr. ..., indregistreret første gang den 4. april 1989, købt den 8. marts 2000.

Toyota Carina personbil, reg.nr. ..., indregistreret første gang den 14. marts 1996. Klageren er fra den 14. juni 1996 registreret som bruger af bilen. Ejeren er klagerens tidligere ægtefælle.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, for så vidt angår selskabets bil Toyota Camry personbil.

Klageren har bestemmende indflydelse i selskabet H1 ApS. Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvem der benytter selskabets biler, hvorefter klageren må anses for at have rådighed over selskabets bil Toyota Camry til privat anvendelse, hvilket rådighed beskattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Selskabets adresse og klagerens bopæl er identisk. Det er korrekt at antage, at bilen er til rådighed for privat kørsel og det må være op til klageren at godtgøre, at bilen ikke anvendes privat.

Klageren har ikke godtgjort, at den omhandlede bil ikke anvendes til private formål.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, for de pågældende indkomstår.

Klageren er ansat som tømrer i H1 ApS, der er ejet af klagerens tidligere ægtefælle, som han blev skilt fra for ca. 20 år siden. Klageren er af praktiske årsager direktør i selskabet, men har ikke nogen bestemmende indflydelse i selskabet. Klageren har siden 1996 ejet en Toyota Corolla og er også registreret som bruger af en Toyota Carina. Selskabet ejer en Toyota Camry, der er 9 år gammel, som klageren anvender som led i udførelsen af sit arbejde for selskabet. Bilen, der har en værdi på anslået 40.000 kr., er fyldt med arbejdsredskaber og er uanvendelig til privat anvendelse.

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2001-2003 med værdi af fri bil med henvisning til, at selskabets Toyota Camry står til rådighed for klageren. Denne antagelse skyldes, at klageren har lejet nogle lokaler af selskabet til beboelse og er derved forhindret i at efterlade bilen hos sin arbejdsgiver og køre hjem til sin private bopæl i sin private bil.

Det gøres gældende, at klageren ikke anvender selskabets Toyota Camry uden for arbejdstid, hvilket underbygges af, at klageren råder over to andre biler, der er bedre egnet til privatkørsel. Indtil klagerens flytning den 1. juli 2002 til St. Valby er der ikke forekommet beskatning af fri bil, idet klageren ikke har noget behov for at anvende selskabets bil privat. Det bestrides, at klagerens flytning af bopæl til arbejdsgiverens lokaler kan føre til, at denne vurdering ændres, når der rent faktisk ikke foretages nogen privatkørsel i selskabets bil.

I henhold til Ligningsvejledningen kan der normalt ikke stilles krav om, at den ansatte skal føre en egentlig kørebog, der viser, at der kun køres erhvervsmæssigt i bilen. Det er tilstrækkeligt, at den ansatte kan beskrive sin daglige erhvervsmæssige kørsel og eventuelt fremvise sine arbejdssedler til understøttelse af, at der ikke er kørt privat. Da klageren ikke har noget behov for at køre privat i arbejdsgiverens bil, ændres forhåndsformodningen herfor.

Det er således klagerens anbringende, at skatteankenævnets ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2001-2003 savner retlig grundlag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige værdi af bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. (lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004).

Da bilen har været parkeret ved klagerens private bopæl, og da klageren ikke har sandsynliggjort, at bilen ikke har været til rådighed for privat benyttelse ved fremlæggelse af eksempelvis et kørselsregnskab, skal klageren beskattes af værdi af fri bil.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

..."

I skatteforvaltningens skrivelse af 23. august 2004 til sagsøgeren hedder det blandt andet:

"...

Omkring forbrug af brændstof i Tyskland og Italien har De forklaret, at De var inviteret med en ven på ferie. Uheldigvis løb han tør for penge og da De havde selskabets benzinkort med blev dette brugt til at købe brændstof med.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han har været murermester siden 1953. Efter en personlig og virksomhedsmæssig konkurs blev virksomheden fra 1990 drevet i selskabet H1 ApS' regi. Han var direktør og havde det overordnede ansvar for driften af selskabet, som blev ejet af hans daværende - nu fraskilte - ægtefælle. Han talte med ægtefællen om selskabets dispositioner. Den tidligere ægtefælle er uddannet kok, og har ikke forstand på murerarbejde. Han husker ikke, om der blev udfærdiget en direktørkontrakt. Der har været op til 60 ansatte i selskabet. I indkomstårene 2001-2003 var han den eneste ansatte. Selskabets arbejder blev i denne periode varetaget af underentreprenører. Selskabet ejede i 2001-2003 en Toyota Hiace, varebil, og en Toyota Camry, personbil. Hiacen blev brugt til fragt af materialer, og den var i perioder udlånt til en underentreprenør. Camryen blev anskaffet af selskabet i 1996, og blev af selskabet stillet til hans disposition til erhvervsmæssig kørsel; det vil blandt andet sige kørsel i forbindelse med kundebesøg, kontakt til underentreprenører og tilsyn. I Camryen blev opbevaret og fragtet forskellige arbejdsredskaber. Han har ligeledes fragtet materialer i en trailer, som kunne efterspændes enten Camryen eller Hiacen. Det var ikke "en luksus", at selskabet ejede to køretøjer i 2001-2003. Camryen har ikke været anvendt til privatkørsel, ej heller kørsel under ferie i udlandet. Han anvendte i 2002 selskabets benzinkort i udlandet under en ferie med sin datter og svigersøn. De kørte i datterens bil, en Ford Mondeo. Al privatkørsel i 2001-2003 skete enten i den Toyota Corolla, som han selv ejede indtil for et par år siden, eller i den Toyota Carina, som han da havde lånt af sin tidligere ægtefælle, og som han da var registreret som bruger af. Carinaen var indrettet med sportskabine. Den tidligere ægtefælle har bopæl i .... Hun anvendte ikke Carinaen - hun fører ikke bil. Han blev på et tidspunkt - som han ikke længere kan tidsfæste nærmere - indkaldt til møde af skattemyndighederne i sin og selskabets tidligere hjemkommune. Selskabets forhold blev gennemgået, og han blev blandt andet udspurgt om kørslen i selskabets biler. Kommunens skatteforvaltning fulgte ikke op på dette, og der blev ikke stillet krav om, at han skulle føre kørebog. Han måtte opfatte dette som en accept af sin og selskabets praksis med bilerne.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har for retten procederet i overensstemmelse med angivelserne i påstandsdokument af 8. november 2007, hvori det er anført blandt andet:

"For så vidt angår forhøjelserne vedrørende værdi af fri bil, ligger det fast, at sagsøger råder over 2 andre biler, der er egnede til privatkørsel, og at sagsøger ikke anvender H1 ApS' Toyota Camry uden for arbejdstiden.

På grundlag heraf og af karakteren af selskabets bil gøres det gældende, at sagsøger i tilstrækkelig grad har afkræftet formodningen for, at selskabets Toyota Camry er stillet til rådighed for sagsøgers private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Værdien af bilen skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst som sket. Yderligere gøres det gældende, at ligningsvejledningens forhåndsformodning for, at medarbejdere anvender arbejdsgiverens bil privat uden for arbejdstiden, afkræftes ved det forhold, at sagsøger råder over 2 andre biler, der er egnede til privatkørsel.

Det gøres gældende, at sagsøger har haft en berettiget forventning, om ikke at skulle føre kørebog.

Det bestrides, at bilen har været anvendt til privat køsel i udlandet.

Til støtte for disse anbringender henvises til Østre Landsrets dom i SKM2005.503.ØLR.

..."

Sagsøgte har for retten procederet i overensstemmelse med angivelserne i påstandsdokument af 7. november 2007, hvori det er anført blandt andet:

"...

Ad fri bil

I relation til forhøjelsen af sagsøgerens indkomst med værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (rådighedsbeskatning) gøres det gældende, at sagsøgeren som direktør og eneste ansatte i det af hans tidligere ægtefælle ejede selskab H1 ApS har haft fuld rådighed over den af selskabet ejede personbil, samt at bilen ubestridt har været parkeret ved sagsøgerens private bopæl, også uden for normal arbejdstid.

Det gøres derfor gældende, at der er en formodning for, at bilen har været til rådighed for hans private benyttelse og rent faktisk også er benyttet privat af sagsøgeren.

Sagsøgeren - der i indkomstårene 2001 til 2003 har haft bopæl på selskabets adresse - har bevisbyrden for, at bilen alligevel ikke har stået til rådighed for hans private kørsel, jf. eksempelvis ligningsvejledningen 2001, afsnit A.B.1.9.2 og UfR 1995, 40H, UfR 1996, 1139H, UfR 2000, 329H, SKM2004.177.VLR og SKM2005.415.ØLR.

Sagsøgeren har imidlertid ikke ved fremlæggelsen af et løbende ført kørselsregnskab løftet bevisbyrden for, at bilen alligevel ikke har stået til rådighed for privat kørsel. Der kan i den forbindelse henvises til .eksempelvis SKM2005.138.HR og SKM2007.522.VLR (anket).

En skatteyder kan efter fast domspraksis i denne type sager ikke løfte sin bevisbyrde ved at henvise til, at husstanden har haft rådighed over et andet køretøj. Der kan eksempelvis henvises til UfR 1995, 40H, UfR 2000, 329H, SKM2005.138.HR, SKM2004.94.VLR og SKM2007.522.VLR (anket.)

Sagsøgeren er derfor med rette blevet beskattet af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Oplysningerne om, at der i september måned 2002 er fyldt benzin på bilen i Tyskland og Italien og sagsøgerens skiftende forklaringer herom understøtter yderligere, at sagsøgeren faktisk har anvendt bilen til private formål. Af Skatteforvaltningens skrivelse af 23. august 2004, side 2 (bilag A, side 16) fremgår således:

"Omkring forbrug af brændstof i Tyskland og Italien, har De forklaret, at De var inviteret med en ven på ferie. Uheldigvis løb han tør for penge, og da De havde selskabets benzinkort med, blev dette brugt til at købe brændstof med".

I replikken fragås denne forklaring tilsyneladende delvist, idet der ifølge sagsøgerens oplysninger ikke var tale om en rejse med en ven, men i stedet en rejse med sagsøgerens søn og svigerdatter. Det bestrides i øvrigt som u-dokumenteret, at bilen som anført af sagsøgeren i stævningen, side 2, har været indrettet således, at den var uanvendelig til privat kørsel.

Sagsøgeren har i replikken, side 2, anført, at han har haft en berettiget forventning om, at det ikke var nødvendigt at føre kørebog for de omhandlede indkomstår. Forventningen skulle tilsyneladende bero på en gennemgang af sagsøgerens indkomstforhold foretaget af tidligere hjemkommune.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren har modtaget mundtlige eller skriftlige tilkendegivelser fra den tidligere hjemkommune om, at han ikke behøvede at føre kørebog.

Den omstændighed, at der for tidligere år - mens sagsøgeren boede i ... kommune - ikke er skredet korrigerende ind over for sagsøgerens selvangivelse og foretaget forhøjelse med firmabilbeskatning giver ikke grundlag for berettigede forventninger. Ifølge oplysninger, jeg har modtaget fra SKAT, tyder intet på, at spørgsmål om eventuel beskatning af firmabil overhovedet har været genstand for en ligningsmæssig behandling.

Adgangen til at støtte ret på tilkendegivelser fra kommunale skattemyndigheder (før dannelsen af enhedsforvaltningen) er i øvrigt særdeles snæver som følge af de overordnede skattemyndigheders revisionskompetence.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A har haft rådighed over virksomhedens Toyota Camry, personbil. Bilen var parkeret ved As registrerede privatbolig, som ligeledes var selskabets hjemsted. Bilen var velegnet til privat kørsel. Der er ikke ført kørselsregnskab. Det bemærkes hertil særligt, at der ikke er grundlag for at fastslå, at A har opnået en retsbeskyttet forventning om, at det i et tilfælde som det foreliggende var unødvendigt at føre kørselsregnskab.

Det forhold, at A var ejer af en ældre personbil, henholdsvis registreret bruger af en anden personbil, sandsynliggør ikke i sig selv, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat kørsel. Det findes heller ikke på andet grundlag sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat kørsel.

Retten tiltræder af disse grunde, at værdien af fri bil beregnet efter ligningslovens §16, stk. 4, er medregnet ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001, 2002 og 2003.

A har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af skattemyndighedernes ansættelse, og retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet omkostningsbeløbet dækker sagsøgtes udgifter til advokatbistand samt et beløb på 1.078 kr. til udfærdigelse af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 15.000 kr i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter