Dato for udgivelse
25 Mar 2008 11:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
08 Feb 2008 08:31
SKM-nummer
SKM2008.248.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1665-0228
Dokument type
Kendelse
Emneord
Momsfritagelse
Resumé

Et selskabs ydelser i form af kropsbehandlinger rettet mod vægt- og figurproblemer var ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Reference(r)

Momsloven § 4

Momsloven § 13 stk. 1, nr. 1

Henvisning
Momsvejledning 2008-1 D.11.1.2
Redaktionelle noter
Sagen er indbragt for domstolene og efterfølgende forligt

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Selskabet ejes og ledes af B.

B etablerede i 1996 den personligt ejede virksomhed A (ApS). Virksomheden solgte ydelser efter et bestemt koncept til private.

Ved etableringen af den personligt ejede virksomhed i 1996 blev virksomheden momsregistreret og der blev opkrævet moms af salget af ydelserne.

Efter anmodning fra B blev selskabet pr. 2. januar 2000 afmeldt registrering i henhold til momsloven og registreret i henhold til lønsumsafgiftsloven. Dette blev accepteret af Told- og Skatteregionen under betingelse af dokumentation for opfyldelse af dispensationskravet i TfS.1999.736. Den 19. januar 2001 kvitterede regionen for modtaget dokumentation og accepterede ovennævnte momsfritagelse gældende fra 2. januar 2000 og indtil videre.

Pr. 1. april 2002 blev virksomheden omdannet til et ApS. Selskabet sælger fortsat ydelser til private efter konceptet og er registreret i henhold til lønsumsafgiftsloven.

Anvendelse af konceptet er franchisevirksomhed og den internationale rettighedshaver til konceptet er et norsk firma, C A/S.

B har som franchisetager en særaftale direkte med C A/S. I Danmark varetages konceptrettighederne af D ApS, som ejes og ledes af B og ægtefællen.. Der er i dag 50-60 virksomheder i Danmark, som er franchisetagere af konceptet efter franchiseaftale med D ApS.

Konceptets ydelser er kropsbehandlinger, der er rettet mod vægt- og figurproblemer. Ydelserne består af 3 elementer:

  • Kostvejledning: rådgivning om kostvaner, -indhold og -omlægning.
  • Elektrisk muskeltræning: musklerne stimuleres med elektroder på kroppen, som er tilsluttet en træningssimulator.
  • Mentaltræning: motivation og teknikker til at styre spise- og aktivitetsvaner.
  • Selskabets kunder har ikke henvisning fra en praktiserende læge eller lignende. Ydelserne er ikke omfattet af tilskud fra den offentlige sygesikring eller autorisationskrav fra Sundhedsstyrelsen.

    Skattecentrets afgørelse

    SKAT har anset selskabets salg af ydelser efter konceptet for at være momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk. 1. Følgelig har SKAT pålagt selskabet at lade sig momsregistrere pr. 1. april 2006, jf. momslovens § 47, stk. 1.

    Af 6. momsdirektivs Artikel 13, punkt A, nr. 1, litra c, fremgår det, at der med forbehold kan ske fritagelse for visse former for virksomhed af almen interesse, dette være sig behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv, som fastsat af den pågældende medlemsstat.

    Af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, fremgår, at hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed er fritaget for afgift.

    Alternativ behandling kan under visse omstændigheder anses som anden egentlig sundhedspleje som omhandlet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

    TfS.1999.736, beskriver hvornår alternative behandlere kan sælge momsfrie ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Den alternative behandler skal opfylde specifikke uddannelseskrav.

    Udover at uddannelseskravene skal være opfyldt for at der kan være tale om anden egentlig sundhedspleje i forbindelse med alternativ behandling, er det også en betingelse at der er tale om en behandling, som det fremgår af præmisserne i EF-domstolens sager C-307/01, (Peter d´Ambrumenil) og C-141/00, (Ambulanter Pflegedienst Kügler).

    SKAT har anført, at salg af ydelser, som ikke kan defineres som anden egentlig sundhedspleje, er momspligtigt.

    Begrebet "behandling af personer", som det fremgik af EF-domstolens sager i C-307/01 og C-141/00, omfattede kun lægelige indgreb med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier.

    SKAT har vurderet, at selskabets ydelser ikke er omfattet af begrebet "behandling af personer", jf. 6. momsdirektiv Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c.

    Der er lagt vægt på, at ydelsen består af kostvejledning, elektrisk muskeltræning og mentaltræning. Effekten af den elektriske muskeltræning er blevet beskrevet som en ændret fordeling af kroppens fedtlag, et vist vægttab, igangsætning af blodomløb og opstramning af hud. Ydelsen må mere anses for at være et salg af velvære eller et salg af en ydelse af kosmetisk art end noget der ligger inden for området behandling, forebyggelse eller diagnosticering.

    SKAT har overfor Landsskatteretten i brev af 4. april 2006 kommet med bemærkninger til selskabets klage.

    Skat har herved bemærket at ydelserne skal kunne dækkes af begrebet "anden egentlig sundhedspleje" for at kunne leveres uden moms. Det fremgår af præmisserne 53 og 57 i EF-domstolens sag C-307/01, (Peter d´Ambrumenil) og præmisserne 38-40 i EF-domstolens sag C-45/01, (Dornier), at "behandling af personer" er et selvstændigt fællesskabsretligt begreb, som kun omfatter lægelige indgreb med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme og anomalier.

    Af en bog vedrørende konceptet fremgår det af bagsiden bl.a.: "Alle kvinder ved, de kan gå til frisør og få facon på håret. Det nye er, at gå til de pågældende klinikker for at få facon på figuren." Af bogen fremgår det, "at de pågældende klinikker er en mellemting, imellem en slankeklub og et træningsinstitut."

    Af en brochure vedrørende konceptet fremgår, at der fås elektronisk ansigtsbehandling, hvor der ved hjælp af en moderne træningssimulator vil være hjælp til at mindske rynker, poser under øjnene, dobbelthager, samt stramme ansigtshuden op.

    SKAT vil ikke underkende, at behandlinger på klinikkerne har virkning på kundens fysiske eller psykiske tilstand, men har henvist til at eksempelvis motion og almindelig aktivitet/beskæftigelse også har samme effekt.

    SKAT har ved vurderingen af, om ydelserne er omfattet af begrebet "behandling af personer", jf. 6. direktiv, Art. 13, pkt. A, stk. 1, litra c, lagt vægt på, at der ikke i den foreliggende sag er tale om at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier, ligesom der er lagt vægt på, at ydelsen består af kostvejledning, elektrisk muskeltræning og mentaltræning. SKAT har vurderet, at der sker salg af kosmetisk art.

    Af de franchisekontrakter der indgås med nye franchisetagere fremgår det, at målsætningen for samarbejdet er at; "behandlingen er kun for kvinder i skønhedsmæssig øjemed og skal kun ledes af kvinder".

    Af SKM2003.65.TSS fremgår følgende: "Sundhedsstyrelsen og Sygesikringens Forhandlingsudvalg bekræfter, at i sondringen mellem "anden egentlig sundhedspleje" og kosmetisk behandling, er det overordnede kriterium, om der er en lægelig indikation for indgrebet."

    Ydelserne vedrører således ikke "anden egentlig sundhedspleje", hvorfor fritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, ikke kan ske.

    For at være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 skal man opfylde uddannelseskravene og man skal udføre behandlinger med "anden egentlig sundhedspleje". Det er således ikke tilstrækkeligt for at blive fritaget for moms at man opfylder uddannelseskravene.

    SKAT accepterede tilbage i 2001 uddannelseskravene for B. Det fremgår ikke af sagen, at der havde været en vurdering af om behandlingerne udførtes med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme og anomalier. Fortolkningsbidragene fra EF-domstolen vedrørende fastlæggelsen af "anden egentlig sundhedspleje" og "behandling af personer" er offentliggjort henholdsvis 20. november 2003 og 10. september 2002. Selskabet har ved momsfritagelsen i april 2001, ikke kunnet antage fritagelsen for principielt anerkendt, som en virksomhed der udførte behandlinger med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme og anomalier.

    SKAT har til repræsentantens subsidiære påstand anført at, det af EF-domstolens dom i sag C-45-/01 (Christoph-Dornier) fremgår, "at det er medlemsstaterne, der i national ret fastsætter regler for hvornår en institution anerkendes som en institution, der yder sundhedspleje. Anerkendelse forudsætter ikke en formel anerkendelsesprocedure, og anerkendelsen skal ikke nødvendigvis følge af nationale bestemmelser af afgiftsmæssig karakter. Ved afgørelsen skal den nationale ret hense til alle relevante forhold og navnlig de faktiske omstændigheder, når det vurderes om en institution opfylder betingelserne for anvendelsen af fritagelsen."

    Ved afgørelse af spørgsmål om afgiftspligt efter § 4, stk. 1 eller fritagelse efter § 13, stk. 1, nr. 1, er det ikke lovmæssigt eller administrativt fastsat, at der forinden en afgørelse træffes, skal indhentes en vurdering fra Sundhedsstyrelsen.

    Kompetencen til at træffe afgørelse i sager om moms ligger i SKAT. Ved den momsmæssige bedømmelse af, om salg af ydelser efter konceptet er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, som alternativ behandling, skal vurderingen heraf ske under hensyn til, at fritagelsesbestemmelserne i henhold til praksis fra EF-domstolen skal fortolkes indskrænkende og fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med direktivbestemmelsen i 6. momsdirektiv Art. 13, pkt. A, stk. 1, litra b) og c).

    SKAT har ikke i den foreliggende sag fundet anledning til at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen, idet der efter fornyet vurdering ikke kan være tvivl om, at salg af ydelser efter konceptet er momspligtigt.

    Klagerens påstand og argumenter

    Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at de behandlinger, som udføres af selskabet er fritaget for momspligt efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, som alternative behandlinger, der er omfattet Sundhedsstyrelsens definition på "anden egentlig sundhedspleje".

    Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at SKAT s afgørelse er ugyldig, da SKAT ikke har indhentet en vurdering fra Sundhedsstyrelsen.

    Til støtte for den principale påstand har repræsentanten anført, at der i TfS.1999.477,TSS blev meddelt momsfritagelse for zoneterapeuter, der opfyldte bestemte uddannelseskriterier. I forlængelse deraf blev der i TfS.1999.736,TSS udsendt generelle retningslinier for fritagelse af alternative behandlere. Af meddelelsen fremgår, at Sundhedsstyrelsen havde meddelt, at behandlinger, som blev udført af alternative behandlere, der som minimum havde gennemgået en uddannelse af nærmere beskrevet omfang, kunne anses for "anden egentlig sundhedspleje".

    Af meddelelserne følger, at fritagelse som alternativ behandler forudsætter, at de fastsatte uddannelseskrav er opfyldt, samt at de omhandlede behandlinger udgør "anden egentlig sundhedspleje".

    Det er i nærværende sag ikke bestridt, at uddannelseskravene er opfyldt, hvilket også tidligere er bekræftet af SKAT.

    "Anden egentlig sundhedspleje" skal tolkes i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 13. stk. 1, litra b, som fritager hospitalsbehandling og pleje og litra c, som fritager behandling af personer som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv.

    I EF-domstolens sag C-45/01, (Dornier), blev der afsagt en principiel dom vedrørende fritagelserne i litra b og c. Dommen vedrørte en tysk privatretlig almennyttig stiftelse, der udførte psykoterapeutiske behandlinger.

    Det følger af dommens præmis 48, at de ydelser, der henhører under såvel litra b (pleje) som litra c har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme og anomalier. Videre fremgår det indirekte af dommens præmis 81, at medlemsstaterne er givet en skønsbeføjelse til at fastlægge dels de institutioner, der ikke er "offentligretlige", men som kan være momsfritaget efter artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b, dels de til lægegerningen knyttede erhverv, som kan ydes fritagelse efter litra c.

    Selv om fritagelserne i 6. momsdirektiv som udgangspunkt skal tolkes indskrænkende, giver dommen, for så vidt angår den nærmere afgrænsning af de nævnte fritagelser i litra b og c, medlemslandene forholdsvis vide rammer, ligesom dommen slår fast, at medlemslandene ikke kan kræve en formel godkendelsesprocedure.

    SKAT har anvendt rammerne til at fastlægge retningslinier, der er udmøntet i momsvejledningen, 2006-1, afsnit D.11.1. Heraf fremgår, at behandlinger foretaget af en autoriseret medicinalperson og i henhold til dennes autorisation, uden videre er momsfri. Det samme gælder behandlinger, der berettiger til refusion efter den offentlige sygesikring.

    Hvis ingen af disse betingelser er opfyldt, tages der hensyn til, om behandlingen af Sundhedsstyrelsen anses for at høre under det sundhedsmæssige område. I tilknytning hertil har Sundhedsstyrelsen i SKM2004.385.VLR udtalt, at man finder det vanskeligt at godkende enkelte behandlingsformer. Man har derfor vurderet, at det mest hensigtsmæssige vil være at stille krav vedrørende omfanget af uddannelsen, for at alternative behandlere og behandlinger, der bliver ydet, kan betragtes som anden egentlig sundhedspleje.

    Denne praksis forekommer at være i god overensstemmelse med afgrænsningen i 6. momsdirektiv.

    For alternative behandlere er momsfritagelsen dermed først og fremmest baseret på, at de uddannelsesmæssige krav er opfyldt.

    Der lægges vægt på, at den alternative behandlers ydelser består i at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme og anomalier. Med dette udgangspunkt har heilpraktikere (naturlæger) adgang til at blive momsfritaget, jf. TfS.1999.833,TSS ligesom fodplejere, der opfylder uddannelseskravene for alternative behandlere kan blive fritaget. Dermed er der fastlagt en vid praksis for, hvornår der er tale om behandling mv. af sygdomme og anomalier.

    Repræsentanten har anført at det i dag er almindelig anerkendt, at overvægt/fedme udgør en livsstilssygdom, som kan være helbredstruende, ikke mindst i kraft af de følgesygdomme, som overvægt/fedme kan føre til, herunder sukkersyge, forhøjet blodtryk mv.

    De behandlinger selskabet udfører er kendetegnet ved, at de rent faktisk har en indvirkning på patientens fysiske tilstand, og at de har sundhedsmæssig karakter. Den rådgivning og vejledning, der finder sted i tilknytning til behandlingerne i form af kostrådgivning mv. udgør alene biydelser, der er naturlige elementer i behandlingsforløbet.

    Det er på den baggrund med rette at selskabet oprindeligt blev meddelt fritagelse efter retningslinierne for alternative behandlere, og der ikke er grundlag for at tilbagekalde denne fritagelse.

    Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten anført, at den tidligere Told- og Skatteregion ved brev af 19. januar 2001 bekræftede, at selskabet var momsfritaget efter reglerne for alternative behandlere. Fritagelsen blev givet uden en forudgående henvendelse til Sundhedsstyrelsen, hvilket må tages som udtryk for, at man principielt anerkendte, at selskabet udførte behandlinger med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme og anomalier.

    Retstilstanden har været uændret, hvilket blandt andet var et resultat af EF-domstolens sag i C-45/01, Dornier.

    En eventuel tilbagekaldelse kan kun ske, hvis der forinden er indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Der er herved henvist til SKM2004.385.VLR, vedrørende momsfritagelse for neurofysiurgisk massage mv. Sagen vedrørte en klinik, der tidligere var meddelt fritagelse, og hvis aktiviteter ikke havde ændret sig i tiden efter 1. juli 1999. Af rettens begrundelse fremgår, at regionen selv burde have henvendt sig til Sundhedsstyrelsen, da de var opmærksomme på, at en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen kunne påvirke sagens udfald.

    I nærværende sag vil en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen kunne påvirke sagens udfald. Repræsentanten har bemærket, at man ved brev af 1. december 2005 til SKAT, har opfordret SKAT til at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen.

    På baggrund af dette har repræsentanten anført, at SKATs afgørelse bør kendes ugyldig. En tilbagekaldelse af fritagelsen for selskabet kan kun ske ved en forudgående indhentning af en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Hvis en sådan udtalelse støtter op om SKATs vurdering, vil en tilbagekaldelse af fritagelsen først få virkning fra et tidspunkt derefter.

    Endeligt har repræsentanten til støtte for sin principale påstand overfor Landsskatteretten understreget, at nærværende sag skal bedømmes ud fra den særegne danske praksis for fritagelser af alternative behandlere. En række behandlingsformer kan ifølge momsloven anses som "anden egentlig sundhedspleje" og fritages derved for moms. Danmark har herved benyttet sig af muligheden i 6. momsdirektivs art. 13, pkt. A nr. 1, litra c, hvorefter behandling af personer som et led i udøvelse af en lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat i den pågældende stat kan fritages for moms.

    De generelle retningslinier for, hvad der kan anses som "anden egentlig sundhedspleje", er fastlagt i TfS1999,736 af Told- og Skattestyrelsen efter drøftelser med Sundhedsstyrelsen.

    Behandlinger, der udføres af alternative behandlere, betragtes herefter som "anden egentlig sundhedspleje", når behandleren har gennemgået en uddannelse, som opfylder de opstillede krav fra Sundhedsstyrelsen.

    På grundlag heraf er blandt andet fodplejere blevet anses for at momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. På samme grundlag er heilpraktikere (naturlæger) og kraniosakralterapi blevet momsfritaget, selvom disse ikke nødvendigvis behandler en "anomali", og selv om behandleren ikke er uddannet læge, og behandlingen ikke sker under lægeligt tilsyn. Dansk praksis for, hvornår der er tale om behandling mv. af sygdomme og anomalier, er således ganske vid.

    Baggrunden for Sundhedsstyrelsens uddannelseskrav er at sikre et lægeligt korrekt forløb, selvom behandleren ikke er læge, og selvom behandlingen ikke sker under lægelige tilsyn.

    Told- og Skattestyrelsen har i SKM2001.679.TSS meddelt, at Skatteministeriet i en verserende sag havde taget bekræftende til genmæle vedrørende en nedlagt påstand om, at sagsøgers ydelser ikke blev anset for fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Domstolssagen vedrørte en Landsskatteretskendelse, hvor en alternativ behandlers ydelse ikke blev anses for fritaget i henhold til fritagelsesbestemmelsen, selvom behandleren opfyldte retningslinierne udmeldt i TfS 1999,477 og TfS1999,736 og TfS1999,889. Skatteministeriet anerkendte, at sagsøgers ydelser fra juli 1999 var fritaget for moms, i henhold til de retningsliner, der var udmeldt i ovennævnte meddelelser.

    Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

    I henhold til momslovens § 4 betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

    I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, fritages dog følgende varer og ydelser for afgift:

    "Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed"

    I henhold til 6. momsdirektivs artikel 13 punkt A nr. 1, litra b og c fritages følgende virksomheder af almen interesse:

    "b) hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil, udført af offentligretlige organer, eller under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner;

    c) behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv, som fastsat af den pågældende medlemsstat;"

    EF-domstolen har i flere domme, herunder C-307/01 (Peter d´Ambrumenil), præmis 52, udtalt, at de udtryk, der anvendes til at betegne 6. momsdirektivs artikel 13, skal fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres af en afgiftspligtig person mod vederlag.

    EF-domstolen har i sag C-76/99 fastslået, at begrebet "i nær tilknytning" til hospitalsbehandling og pleje i 6. momsdirektivs art. 13, pkt. A, stk. 1, litra b) ikke skal fortolkes særligt indskrænkende, da fritagelsen af transaktioner i nær tilknytning til hospitalsbehandling og pleje skal sikre, at det ikke bliver uforholdsmæssigt dyrt at opnå pleje og hospitalsbehandling, jf. præmis 22 og 23.

    "Behandling af personer" er et selvstændigt fællesskabsretligt begreb. EF-domstolen har endvidere i sag C-384/98, (Rosenmayr) fastslået at begrebet "behandling af personer" i direktivets art. 13, pkt. A, stk. 1, litra c), ikke kan fortolkes således, at det også omfatter lægelige indgreb med et andet formål end det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder. Ydelser uden et sådan terapeutisk formål må derfor i betragtning af princippet om, at enhver bestemmelse, der har til formål at indføre en fritagelse for omsætningsafgift, skal fortolkes indskrænkende, udelukkes fra anvendelsesområdet for 6. momsdirektivs art. 13, pkt. A, stk. 1, litra c), hvorfor de er momspligtige, jf. præmis 18 og 19. Dette begreb er fulgt op i EF-domstolens dom C-141/00, (Ambulanter Pflegedienst Kügler) jf. præmisserne 38-40. Efter dommens præmis 40 omfatter begrebet ligeledes forebyggelse af sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder.

    Landsskatteretten finder ikke at de ydelser der leveres i henhold til konceptet opfylder betingelserne for at opnå momsfritagelse, efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, jf. 6 momsdirektiv art. 13, punkt A, stk. 1, litra b) og c). Formålet med ydelserne er således ikke at diagnosticere, behandle eller forebygge sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, jf. EF-domstolens behandlingsbegreb. Retten har lagt vægt på, at ydelserne ikke foregår i et lægeligt regi. Endvidere opsøger patienterne ikke behandling på baggrund af en henvisning fra læge eller lignende og behandlingerne sker ikke på baggrund af at patienterne, efter en konkret lægelig vurdering, må karakteriseres at have en anomali forbundet med udpræget fysisk gene.

    Endvidere finder Landsskatteretten, at de beskrevne ydelser i form af mentaltræning og kost- og ernærings-rådgivning ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i 6. momsdirektiv artikel 13, pkt. A, stk. 1. Aktiviteterne i form af kost- og ernæringsrådgivning har karakter af personlig vejledning og fremtræder ikke som en del af en behandling ved hospitalsbehandling, pleje, udøvelse af lægegerning eller dertil knyttede erhverv. Endvidere er ydelserne ikke biydelser knyttet til fritagne ydelser.

    Landsskatteretten finder endvidere, at skattecentret ikke har været forpligtet til at indhente en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen forinden man traf afgørelse om, hvorvidt selskabets ydelser i henhold til konceptet var momsfritagne.

    Skattecentret har således kompetencen til at tage stilling i henhold til momsloven til, hvorledes de leverede ydelser skal behandles i momsmæssig henseende. Endvidere bemærkes, at told- og skatteregionen ved brevet af 19. januar 2001 ikke har taget konkret stilling til om ydelserne efter konceptet var omfattet af momsfritagelsesbestemmelserne.

    Endelig bemærkes, at skattecentret har truffet afgørelse alene med fremadrettet virkning og med et varsel til at indrette sig på afgørelsen.

    Landsskatteretten finder således ikke grundlag for at anse skattecentrets afgørelse for ugyldig.

    Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor. Dette er tiltrådt af SKAT.

    skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter