Dato for udgivelse
01 Apr 2008 10:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
22 Jun 2006 15:01
SKM-nummer
SKM2008.296.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-2571-05
Dokument type
Dom
Emneord
Bedrageri, underslæb, dokumentfalsk, uregistreret, virksomhed
Resumé

Byretten idømte T 9 måneders fængsel og en tillægsbøde på 855.000 kr. for en række tilfælde af dokumentfalsk, bedrageri og overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Landsretten nedsatte i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand de samlede skatte- og afgiftsunddragelser fra 1.465.901 kr. til kr. 1.042.222 kr., idet T havde fremlagt en række bilag vedrørende afholdte udgifter og betalte afgifter.

En udgift på 297.622,50 kr. incl. moms fandt retten ikke grundlag for at medregne ved opgørelse af T's virksomheds overskud eller unddragne afgifter.

Landsretten ændrede straffen til fængsel i 1 år og tillægsbøden blev fastsat til 595.000 kr.

Landsretten lagde ligesom byretten vægt på skatte- og afgiftsunddragelsernes omfang og på at T tidligere er straffet for tilsvarende forhold. Landsretten lagde tillige vægt på omfanget af den begåede berigelseskriminalitet.

Reference(r)
Straffeloven § 279
Straffeloven § 278
Straffeloven § 171
Skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1.

Østre Landsrets dom af 22. juni 2006, 4. afdeling, S-2571-05

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Peter Berg, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Rosenløv, Jon Fridrik Kjølbro og Jens Valdemar Krenchel (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 19. juli 2005, S 526/2005

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 18. april 2005

T er tiltalt for

1

bedrageri efter straffelovens § 279

ved i perioden fra den 14. juni 2001 til den 30. oktober 2001 i G1 ApS, ...1, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved i G1 ApS's navn i 9 tilfælde at have bestilt transport af varer, der vedrørte eget firma, ved G2 Transport A/S, hvorved han bestemte G2 Transport A/S til at transportere diverse varer, hvorved tiltalte påførte G2 Transport A/S et tab på 30.262,-

2

underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, subsidiært nr. 1,

ved i perioden fra den 26. juni 2001 til den 24. august 2001 i G1 ApS, ...1, som samarbejdspartner i firmaet G1 ApS, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i 7 tilfælde, herunder 4 kontante indbetalinger og 3 indbetalinger med check, uretmæssigt at have tilegnet og forbrugt i alt 41.460,- kr., som tiltalte havde modtaget fra G1 ApS's kunder som betaling for varer, idet tiltalte indsatte checkene på egen konto i Sydbank, konto nr. ..., samt tilegnede sig de kontante beløb.

3

dokumentfalsk efter straffelovens § 171

ved i perioden fra den 14. august 2001 til 13. marts 2002 i G1 ApS, ...1, i ikke under 9 tilfælde over for G1 ApS's kunder og samarbejdspartnere via post eller telefax at have gjort brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, idet tiltalte

  1. den 15. januar 2002 overfor G3 Biludlejning foregav at repræsentere G1 ApS, idet tiltalte anvendte G1s ApS's brevpapirer og i strid med sandheden anførte nyt firmanavn som "G1 Export" og ny adresse som "...2", 
  2. den 10. oktober 2001 overfor G4 foregav at repræsentere G1 ApS, idet tiltalte anvendte G1s ApS's brevpapirer og i strid med sandheden, anførte nyt firmanavn som "G1 TOTAL/G1" og ny adresse som " ...2", 
  3. den 27. september 2001 overfor G5 foregav at repræsentere G1 ApS, idet tiltalte anvendte G1s ApS's brevpapirer og i strid med sandheden anførte nyt firmanavn som "G1/G1total" og nyadresse som . "...2", 
  4. den 27. november 2001 overfor Brødrene G6 A/S foregav at repræsentere G1 ApS, idet tiltalte anvendte G1s ApS's brevpapirer og i strid med sandheden anførte nyt firmanavn som "G1 Export" og ny adresse som "...2", 
  5. den 8. november 2001 overfor G7 ApS foregav at repræsentere G1 ApS, idet tiltalte anvendte G1s ApS's brevpapirer og i strid med sandheden anførte nyt firmanavn som "G1 Eksport" og ny faktureringsmetode som "gennem G1 Eksport", 
  6. den 27. september 2001 overfor G8 Ejendomme foregav at repræsentere G1 ApS, idet tiltalte anførte, at brevet hidrørte fra G1, og i strid med sandheden anførte nyt firmanavn som "G1/G1total" og ny adresse som "...2", 
  7. den 27. september 2001 overfor G9 Detailhandels A/S, foregav at repræsentere G1 ApS, idet tiltalte anførte, at brevet hidrørte fra G1, og i strid med sandheden anførte nyt firmanavn som "G1/G1total" og ny adresse som "...2", 
  8. den 27. september 2001 overfor G10 International foregav at repræsentere G1 ApS, idet tiltalte anførte, at brevet hidrørte fra G1, og i strid med sandheden anførte nyt firmanavn som "G1/G1total" og ny adresse som "...2",
  9. den 13. marts 2002 overfor G11 Norge A/S i Norge foregav at repræsentere G1 ApS, idet tiltalte anvendte G1s ApS's brevpapirer og i strid med sandheden, anførte nyt firmanavn som "G1 Export" og ny adresse som "...2",
  10. den 17. oktober 2001 overfor G12 Vareforsyning i Norge foregav at repræsentere G1 ApS, idet tiltalte anvendte G1s ApS's brevpapirer og i strid med sandheden anførte nyt firmanavn som "G1 Export" og ny adresse som "...2",

alt i den hensigt at få kunder og samarbejdspartnere til fremover at henvende sig til det nye firma og den nye adresse og på den måde erhverve kunder fra G1 ApS' portefølje.

4

bedrageri efter straffelovens § 279 ved i perioden fra den 1. september 2001 til den 15. januar 2002 i G1 ApS, ...1, overfor G3 Biludlejning A/S for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have foregivet, at tiltalte repræsenterede G1 ApS,, hvorved han bestemte G3 Biludlejning til at udleje flere biler, hvorved tiltalte påførte G3 Biludlejning et tab på 23.961,- kr.

5

bedrageri efter straffelovens § 279

ved i perioden fra den 4. september 2001 til den 3. oktober 2001 i G1 ApS, ...1, for at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding, som agent for firmaet G7 i forbindelse med salg af badeværelsesudstyr til G11 i Norge, i strid med sandheden at have oplyst, at G7 var lukket og overgået til G1, hvorved tiltalte bestemte G11 Norge til at overføre 215.349,60 kr. til en nyoprettet konto i Sydbank tilhørende G1 Export, hvorved tiltalte påførte G7 et tilsvarende tab, der efterfølgende er udlignet.

6

bedrageri efter straffelovens § 279

ved i perioden fra den 11. oktober 2001 til den 25. oktober 2001 i G1 A/S, ...1, for at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding overfor G13 at have foregivet, at tiltalte repræsenterede G1 ApS, hvorved han bestemte G13 til at bringe en annonce for G1 i G13, hvorved tiltalte påførte G13 et tab på 21.250,-.

7

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 2000 og 2001, at have undladt inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om skatteansættelserne at give skattemyndighederne underretning om, at de var angivet for lavt med i alt 1.044.081 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt kr. 433.502 kr.

8

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, og § 47, stk. 1 og 5, samt § 52, stk. 3,

ved i perioden fra den 2. november 1999 til den 22. januar 2003 med forsæt til afgiftsunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen samt ved i samme periode at have drevet registreringspligtig virksomhed og udstedt fakturaer med deklareret moms uden at være registreret, hvorved det offentlige er unddraget afgifter på i alt 421.820 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf og tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af V.1, V.2, V.3, V.4 og V.5.

Tiltalte er tidligere straffet ved Østre Landsrets ankedom af 6. november 1997 efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, og § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, samt efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, og § 16, stk. 3, jf. stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 47, stk. 1, pkt. 1, og stk. 5, § 52, stk. 1, pkt. 1, § 63 og § 55 m.v., jf. tillige straffelovens § 89, med fængsel i 1 år og en bøde på 2,1 mio. kr. samt efterbetaling af skatter og afgifter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende forhold 1

Tiltalte har bl.a. forklaret, at det er ham, der har bestilt de omhandlede transporter hos G2. Det drejer sig om leverancer fra G14 til G1, bortset fra et par fakturaer, som vedrører eksportvarer fra G1. En enkelt ordre (bilag 8,9) skulle formentlig have været adresseret til tiltalte og ikke til G1. I overensstemmelse med praksis har tiltalte lagt bilagene til V.1 til bogføring og betaling. Det er ikke tiltalte, der har oplyst SE-nr. ..., som er H1 Scandinavias (tiltaltes firmas) SE-nummer. Han går ud fra, at G14 har oplyst nummeret til G2, fordi man havde det liggende fra tidligere leverancer, dengang det var til H1 Scandinavia og ikke til G1, man solgte. G2 har så haft nummeret liggende i sit system og brugt det ved transporterne i forbindelse med eksport fra G1.

V.1 har bl.a. forklaret, at tiltalte, var eneforhandler for G14, og at det var tiltalte og ikke G1, der handlede med G14. Tiltalte og vidnet havde hver deres produkter, som de solgte til G1. Tiltalte kunne ikke bestille transporter i G1s navn. Der skulle i det væsentlige ikke kunne forekomme transporter, for vidnets virksomhed, G16, solgte sine varer frit til G1, og tiltalte benyttede G1s lokaliteter som lager for de varer, som tiltaltes virksomhed, H1 Scandina via havde importeret. Transporten fra G14 var inkluderet i H1 Scandinavias pris over for G1. Transporterne fra G14 har således intet med G1 at gøre. Heller ikke leveringen til G15 i Sverige (bilag 8,8) og til G11 i Norge (bilag 8,9) har med G1 at gøre. Vidnet har aldrig set de pågældende fakturaer fra G2 før sagen.

Retten lægger i overensstemmelse med V.1s forklaring til grund, at forretningsgangen var den, at tiltalte og V.1 hver for sig fra deres respektive virksomheder H1 Scandinavia og G16 solgte deres varer til G1, og at det var tiltalte, der alene havde eneagentur for G14 og importerede varer derfra og skulle betale transporten til G1s lokaler, som samtidigt var lokaler og lager for H1 Scandinavia. Det er da også H1 Scandinavias SE-nummer, der er anført i fakturaerne fra G2. Fakturaerne er alle fra sommeren 2001, da tiltalte måtte indse, at samarbejdet om G1 var ved at være forbi, og dette sammenholdt med, at V.1 aldrig fik de pågældende fakturaer at se, gør, at retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte bestilte transporterne i G1s navn med forsæt til, at enten G1 ville komme til at betale, eller at G2 ikke ville få sine penge. Det samme gælder de fakturaer, som vedrører eksportordrer, som efter det foreliggende ikke stammer fra G1, men fra tiltalte/H1 Scandinavia. Om tiltalte udadtil i denne sammenhæng har benyttet sit eget navn eller betegnelsen H1 Scandinavia, eller han har handlet i G1s navn, er uden betydning.

Retten finder på den baggrund tiltalte skyldig.

Retsformanden tager G2's erstatningskrav på 30.262,51 kr. til følge, idet kravet er anerkendt størrelsesmæssigt af tiltalte. Der er dog kun oplyst grundlag for at tilkende procesrente fra fremsættelsen af kravet i retten.

Vedrørende forhold 2

Tiltalte har bl.a. forklaret, at det er korrekt, at de 3 checks (II, bil. 9) blev indsat på hans konto, og at de kontante indbetalinger (II, bil. 4) blev modtaget af ham. Indsættelsen af checkene var imidlertid led i den løbende procedure, hvor sådanne indbetalinger blev benyttet til at udligne tiltaltes (og tilsvarende V.1s) mellemregningskonto. Der var heller intet skjult i modtagelsen af de kontante indbetalinger. Når det fremgik af bilaget, at pengene var modtaget kontant, og der ikke var noget bilag for indbetaling i banken, var det helt klart, også for V.1, at det var modregnet på tiltaltes mellemregningskonto. V.1 gjorde helt tilsvarende.

V.1 har bl.a. forklaret, at forholdene kun er et lille udpluk af mange tilfælde, hvor det viste sig, at debitorer havde betalt, uden at det var gået ind over G1s regnskab. Vidnet har ingen bilag set på indbetalingerne. Det er ikke korrekt, at tiltalte kunne regulere indbetalinger af den type over sin mellemregningskonto. Når tiltalte skulle have penge, skete det i alle tilfælde ved, at vidnet underskrev checks. Ellers blev der lavet en overførsel til tiltaltes bank. Forholdene kom frem ved, at vidnet rykkede debitorerne, som forklarede, at de havde betalt, og fremviste kvittering fra tiltalte. Det påfaldende var, at alle disse tilfælde indtraf nogenlunde samme tid.

Retten lægger i overensstemmelse med V.1s forklaring til grund, at tiltalte ikke havde adgang til at oppebære beløb, der indkom til G1, idet hans fortjeneste lå i den avance, han oppebar ved salg af bl.a. G14 produkter til G1 og som blev udbetalt ved checks og bankoverførsler, som V.1 ordnede. Tiltalte lagde da heller ingen bilag for transaktionerne. Retten bemærker, at beløbene alle blev oppebåret i sommeren og efteråret 2001, da det måtte stå tiltalte klart, at hans samarbejde med V.1 om G1 var ved at være forbi.

Da beløbene tilkom G1, og da tiltalte ikke har sandsynliggjort, at han havde noget tilsvarende krav på G1, finder retten tiltalte skyldig. Vedrørende strafværdigheden bemærker retten, at de 3 checks med samlet pålydende 32.730 kr. efterfølgende er tilbageført efter aftale med tiltalte.

Vedrørende forhold 3

Retten bemærker, at "dokumenterne" under pkt. a - j er forretningskorrespondance fra tiltalte, der har det fælles træk, at tiltalte har benyttet en betegnelse, som var egnet til at få modtagerne til at tro, at brevet kom fra G1 ApS eller en virksomhed med tilknytning til dette. Også brevenes design og logo var G1s.

Da der imidlertid har været tale om almindelig forretningskorrespondance, er brevene ikke "dokumenter" i straffelovens § 171's forstand, idet de ikke fremtræder som bestemt til at tjene til bevis.

Tiltalte frifindes derfor.

Vedrørende forhold 4

Anklagemyndigheden har intet anført til støtte for domfældelse.

Retten frifinder derfor.

Vedrørende forhold 5

Tiltalte har bl.a. forklaret, at han var agent for G7 vedrørende eksport til Norge, Sverige og Finland. Det passer ikke, at tiltalte har oplyst, at G7 var lukket og var overgået til G1. Beløbet blev af G11 Norge indsat på en nyoprettet konto tilhørende tiltalte i Sydbank. Tiltalte ved ikke, hvor nordmændene havde kontonummeret fra. Beløbet skulle have været indbetalt til G7. G7 ringede på et tidspunkt til tiltalte og sagde, at de ikke havde modtaget betaling fra Norge, hvilket tiltalte ikke kunne forstå. G7 ringede så til Norge og vendte derefter tilbage til tiltalte og sagde, at man i Norge oplyste, at indbetalingen var sket til tiltalte. Tiltalte kontaktede sin bank, for indbetalingen fremgik ikke af hans kontoudtog, og han kendte intet til den. Banken kunne ikke hjælpe ham, og tiltalte vendte tilbage til Norge og spurgte, hvor pengene var gået hen, og fik en kopi af overførselsdokumentet. Tiltalte kontaktede på ny Sydbank, der fandt frem til, at pengene var indsat på den nyoprettede konto. Tiltalte bad straks Sydbank om at returnere pengene til Norge, således at man dér kunne sende dem til den rette modtager.

V.2 har bl.a. forklaret, at han ejer G7. Tiltalte havde en overgang agentur på salg af G7's produkter i Norge. Han var "provisionssælger", d.v.s. at han fik et antal kr. pr. solgt enhed. Tiltalte sendte kopi af ordren eller lignende dokumentation til vidnet, og samtidigt sendte tiltalte vidnet en faktura på sin provision. I starten var det H1 Scandinavia, der sendte fakturaen, og siden blev det G1. Vidnet fakturerede altid kunden direkte. Foreholdt, at vidnets og tiltaltes samarbejdsaftale (bilag D) også giver mulighed for, at tiltalte kunne udstede faktura til slutkunden, har vidnet forklaret, at man, så vidt han husker, aldrig har benyttet den faktureringsmetode, undtaget måske en enkelt gang i 1999. Vidnet mente, at det var tiltalte, der ejede G1, for det havde tiltalte fortalt ham, og tiltalte skrev altid på G1s papir, og vidnet har også besøgt tiltalte i G1s lokaliteter. Vidnet ringede en fredag eftermiddag til G1 for at høre om en container, som tiltalte havde formidlet til en kunde i Norge. Vidnet fik da at vide, at tiltalte ikke ejede G1. Vidnet ringede straks til Norge. Der fortalte man, at tiltalte havde fortalt dem, at G7 var gået konkurs, og havde bedt om betaling direkte til tiltalte, hvilket man havde gjort. Vidnet fandt ud af, at pengene var havnet på en konto af tiltaltes i Sydbank. Det kan passe, at det drejer sig om godt 215.000 kr. Det er ikke vidnet, der har oplyst kontonummeret til det norske selskab.

Retten bemærker, at det af sagens bilag og tiltaltes forklaring fremgår, at tiltalte har bedt Sydbank om at returnere betalingen til G11 Norge, således at man derfra kunne betale G7. Beløbet, der ifølge kontoudtog var indsat på tiltaltes konto (under betegnelsen G1 Export) den 10. oktober 2001, står som overført til udlandet den 19. oktober 2001. Under de omstændigheder, og idet retten ikke har hørt direkte fra vedkommende i G11 Norge, hvad tiltalte havde fortalt den pågældende, finder retten ikke tiltaltes skyld fuldt tilstrækkeligt bevist, idet det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan forkastes, at der har ligget en misforståelse til grund for indbetalingen til tiltaltes konto.

Tiltalte frifindes derfor.

Vedrørende forhold 6

Tiltalte har bl.a. forklaret, at han har bestilt annoncen, ligesom han har bestilt alle andre annoncer for G1. De benyttede sig ofte af helsides annoncer. Han mener, at han har bestilt annoncen adskillige måneder forud for, at den blev bragt den 29. september.

V.1 har bl.a. forklaret, at han ikke kender den pågældende annonce og ikke har bestilt den. Da det er G1, der står som sælger, må annoncen være tegnet inden vidnets brud med tiltalte. Bestillingen skulle afgjort have været aftalt med vidnet. Alle andre annoncer havde været aftalt indbyrdes. G1 fik efterfølgende en faktura for annoncen på 21.250 kr., som vidnet afviste.

V.3 har bl.a, forklaret, at han har været med til at sælge den pågældende annonce. Man kan ikke ud af fakturaen se, hvornår den indledende kontakt var vedrørende annoncen, men vidnet vil mene, at det har været en måneds tid, inden annoncen blev bragt sidst i september måned.

Retten bemærker at det må lægges til grund, at annoncen er tegnet af tiltalte for G1, mens tiltalte endnu arbejdede der. At tiltalte muligt ikke har haft beføjelse til at tegne annoncen på egen hånd, bevirker ikke, at han har haft forsæt til, at G13 ikke ville få betaling for annoncen.

Tiltalte frifindes derfor

Et nedlagt erstatningskrav tages som følge af frifindelsen ikke under påkendelse.

Vedrørende forhold 7 og 8

Tiltalte er enig i, at han ikke har givet skattemyndighederne underretning om, at disses ansættelser for 2000 og 2001 var for lave, og i, at han fra 2. november 1999 til den 22. januar 2003 har drevet virksomhed og udstedt fakturaer med deklareret moms uden at være registreret. Han er også enig i den beløbsmæssige opgørelse. Han gør imidlertid gældende, at han havde bopæl i Tyskland og drev virksomheden derfra, og at han derfor ikke var skatte- og afgiftspligtig i Danmark.

Tiltalte har bl.a. forklaret, at han i de pågældende perioder havde indtægter i form af provision ved ekspart fra G7, provision ved salg fra G14 samt indtægter ved sit salg i G1. H1 Scandinavia afmeldte tiltalte den 30. juni 2000, men erindrer ikke de nærmere omstændigheder. Tiltalte har ikke afregnet moms til de danske myndigheder vedrørende noget, der faldt ind under G1s virke, men fra foråret 2001 og fremefter er der indholdt moms og afregnet moms for alt bortset fra et par poster, som G1 skulle afregne. Så vidt tiltalte husker, flyttede han til Tyskland i 1998 eller 1999. Fra Tyskland flyttede han til Danmark igen den 1. oktober 2003. Foreholdt, at tiltalte i kontoudtog fra Sydbank i perioden stod med adressen "H1 Scandinavia v/T" med en c/o-adtesse i ...3 (II, bilag 24,2), og at tiltalte i afmeldingen af H1 Scandinavia til ToldSkat (III, bilag 7, side 2) oplyste samme adresse, blot uden c/o forklarer tiltalte, at der er talte om adressen på en god bekendt. Den skulle kun bruges til at modtage post på. Tiltalte har aldrig drevet virksomhed fra adressen. Det var helt åbenlyst over for myndighederne og banken, at tiltalte boede i Tyskland. Grunden til, at kontoudtog blev sendt til adressen i Danmark var, at det var praktisk, fordi tiltalte ofte var i Danmark. De fakturaer vedrørende leverede G14-produkter, som tiltalte har udstedt i 1999 - 2001 (III, faneblad 2 - 4), og som ligger dels før og dels efter afmeldingen den 30. juni 2000 af H1 Scandinavia til ToldSkat, var ikke reelle fakturaer, men interne bilag i G1. Det var G1, der havde bestilt og hjemtaget de pågældende partier, og "fakturaerne" var til oplysning for V.1 om, at varerne nu var solgt, og at tiltalte skulle godskrives beløbene. Tiltalte har ikke afregnet moms af effekterne, da det var G1 og ikke tiltalte, der havde importeret varerne.

Af cpr-udskrift vedrørende tiltalte fremgår, at han i perioden den 2. november 1999 til den 1. februar 2001 er registreret med bopæl på den ovenfor nævnte adresse i ...3 Fra den 1. februar 2001 til den 1. oktober 2003 er han registreret med en adresse i Tyskland.

V.1 har bl.a. forklaret, at det i det væsentlige var tiltalte, der passede forretningen G1 i det daglige. Tiltalte var således i forretningen så godt som hver dag. Vidnet bekendt boede tiltalte i ...4 i den periode, han arbejdede sammen med vidnet om G1. Vidnet har aldrig hørt anden end, at tiltalte boede i Danmark.

V.4, ToldSkat, har bl.a. forklaret, at han på et tidspunkt i 2003 på et kontrolbesøg i ...4 traf tiltalte og drøftede sagen og tallene med ham. Tiltalte forklarede, at han godt vidste, at han havde drevet virksomhed i Danmark uden at være registreret og uden at afregne moms, med at han var nødt til det af personlige grunde, fordi han havde en stor gæld til det offentlige.

Retten bemærker, at tiltalte fra den 2. november 1999 indtil ca. 1. oktober 2001 havde den daglige ledelse af G1 og efter det foreliggende var i virksomheden, hvorfra han også drev sin egen virksomhed H1 Scandinavia, omtrent hver dag. Der er ikke oplysninger om, at tiltaltes forhold har ændret sig relevant med hensyn til hans bopæl og virksomhed i tiden, fra samarbejdet om G1 ophørte, indtil den 22. januar 2003. Intet i sagens mange bilag viser, at tiltalte har haft reel bopæl i Tyskland eller drevet virksomhed derfra.

På den anførte baggrund finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte i perioden reelt hele tiden har boet i Danmark og drevet virksomhed her, og at folkeregisteradressen i Tyskland var pro forma.

Herefter, og da der i øvrigt er enighed om tiltalen, som også er dokumenteret ved de fremlagte bilag, finder retten tiltalte skyldig i forsætlig skatte- og momsunddragelse i overensstemmelse med tiltalen.

Afsluttende

Straffen fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 278, stk. 1, nr. 3, og § 279, efter skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 47, stk. 1, og § 52, stk. 6, med fængsel i 9 måneder.

Retten har lagt vægt på især skatte- og afgiftsundragelsernes omfang og på, at tiltalte er tidligere straffet for tilsvarende forhold. Af samme grunde finder retten ikke, at frihedsstraffen kan gøres helt eller delvis betinget, og der er ikke forløbet så lang tid, at det i sig selv kan gøre en forskel.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 855.000 kr., med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Et erstatningskrav i forhold 1 tages til følge som bestemt nedenfor.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 9 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 855.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Inden 14 dage skal tiltalte betale 30.262,61 kr. til G2 Transport A/S med procesrente fra den 21. juni 2005 og sagsomkostninger med 1.970 kr.

Tiltalte skal betale straffesagens omkostninger, dog at det offentlige skal betale 15.000 kr. + moms af salæret til den beskikkede forsvarer.

----------

Østre Landsrets dom af 22. juni 2006, 4. afdeling, S-2571-05

Byrettens dom af 19. juli 2005 (S 526/2005) er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 1 og 2 og til formildelse i forhold 7 og 8.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse efter anklageskriftet i forhold 1, 2 og 5 samt skærpelse, dog således at der skal ske en beløbsmæssig nedsættelse i forhold 7 og 8.

Tiltalte har til brug for ankesagen fremlagt en række bilag, der skal dokumentere, at de i forhold 7 og 8 unddragne skatter og afgifter er for højt fastsat, idet der skal ske fradrag for afholdte udgifter og betalte afgifter.

Bilagene har været forelagt for SKAT 1 og SKAT 2, der har forholdt sig til bilagene i skrivelser af 23. marts, 7. april og 16. juni 2006.

På baggrund af disse skrivelser har anklagemyndigheden vedrørende forhold 7 gjort gældende, at det bør lægges til grund, at skatteansættelsen var angivet for lavt med i alt 703.498 kr. (overskud af virksomhed) og ikke 1.044.081 kr. som anført i tiltalen, og at de unddragne skatter udgjorde 260.098 kr. og ikke 433.502 kr. som anført i tiltalen. Vedrørende forhold 8 har anklagemyndigheden gjort gældende, at de unddragne afgifter udgjorde 338.724 kr. og ikke 421.820 kr. som anført i tiltalen. Som følge heraf bør tillægsbøden fastsættes til 595.000 kr.

Tiltalte har vedrørende forhold 7 og 8 anført, at der bør ske yderligere fradrag for en udgift på 297.622,50 kr., hvoraf moms udgør 57.572,50 kr. Tiltalte har i den forbindelse henvist til faktura af 11. september 2001 fra G7 ApS til G1, vedrørende levering af blandt andet vaske og kummer. Denne faktura var fremlagt i forbindelse med byrettens behandling af sagen.

Tiltalte har påstået sig frifundet for dommens bestemmelse om erstatning, idet tiltalte bestrider erstatningspligten, men ikke kravets størrelse eller forrentning.

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808.

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.4, V.5, V.1 og V.2, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet i forhold 1 og 2.

Overførslen af penge fra G11 i Norge er ifølge overførselsbilaget sket under henvisning til fakturaer fra G7 ApS, der indeholder oplysning om G7's konto i Unibank og om, at checks skal stiles til G7. Pengene er imidlertid overført til G1 Export på en af tiltalte nyoprettet konto i Sydbank tilhørende G1 Export. Det kan lægges til grund, at oplysning om denne modtager og konto ikke hidrører fra G7. Herefter, og henset til vidnet V.2s forklaring, findes det bevist, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet i forhold 5.

Tiltalte kan anerkende anklagemyndighedens opgørelse af de unddragne skatter og afgifter i forhold 7 og 8, men gør gældende, at der skal ske yderligere fradrag for en udgift på 297.622,50 kr., hvoraf moms udgør 57.572,50 kr. Fakturaen af 11. september 2001 for køb af varer fra G7 ApS vedrører efter sit indhold ikke tiltalte, men G1. Der er ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at udgiften skal medregnes ved opgørelse af tiltaltes virksomheds overskud eller de af tiltalte unddragne afgifter. Landsretten lægger derfor til grund, at tiltaltes skatteansættelse var angivet for lavt med i alt 703.998 kr., at de unddragne skatter udgjorde 260.098 kr., samt at de unddragne afgifter udgjorde 338.724 kr. I dette omfang findes tiltalte skyldig i forhold 7 og 8.

Straffen fastsættes efter de i dommen nævnte bestemmelser til fængsel i 1 år. Landsretten har herved lagt vægt på de grunde, byretten har anført, og tillige omfanget af den begåede berigelseskriminalitet. Af de grunde, der er anført i dommen, er der ikke grundlag for at gøre straffen hel eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Tillægsbøden fastsættes til 595.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

De juridiske dommere tiltræder dommens bestemmelse om erstatning, hvorefter tiltalte inden 14 dage som påstået skal betale 30.262,61 kr. til G2 Transport A/5 med procesrente fra den 21. juni 2005.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dorn i sagen mod T ændres, således at han straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte skal betaie en tillægsbøde på 595.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen for så vidt den er anket.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter