Dato for udgivelse
03 Apr 2008 14:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Mar 2008 13:54
SKM-nummer
SKM2008.317.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-146/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Fortæring, rejseudgifter, kostumer, scenebeklædning, bespisning, hjemmel, privat, karakter, indkomsterhvervelsen, erhvervsmæssigt, formål, fradragsret, el, varme, merudgifter, kvitteringer, udlejningsejendom
Resumé

Sagen angik en entertainers fradragsret for en række udgifter. Skatteministeriet fik bl.a. medhold i, at sagsøgeren ikke havde fradragsret for en rejse til Kina, idet det ikke var dokumenteret, at sagsøgeren indkøbte kostumer under rejsen, ligesom Skatteministeriet fik medhold i, at der ikke kunne foretages yderligere fradrag for udgifter til indkøb af scenebeklædning, idet der var tale om indkøb af almindeligt tøj. Eftersom sagsøgeren ikke havde godtgjort karakteren af nogle udgifter til el og varme på en udlejningsejendom, samt udgifternes tilknytning til driften i den periode, hvor ejendommen var anvendt erhvervsmæssigt, blev sagsøgeren endvidere nægtet fradrag herfor. Endelig fik Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren kun kunne fratrække 50% af de afholdte udgifter til rejse- og fortæring, dog således at en rejse til Grønland på baggrund af den afgivne forklaring blev anset som fuld fradragsberettiget.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a
Ligningsloven § 8, stk. 1
Skattestyrelsesloven § 21, stk. 4 (dagældende)

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 A.F.1.17
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 E.A.2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 E.B.3.2.1

Parter

A
(Adv. Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretdommer

Bybjerg Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 15. juli 2006 og henvist fra landsretten til byretten ved landsretskendelse af 31. januar 2007, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, der er professionel scenekunstner indenfor underholdningsbranchen, kan fradrage forskellige rejse- og fortæringsudgifter, udgifter til kostumer og særlig beklædning, samt udgifter til el og vand vedrørende en ejendom, der har været erhvervsmæssigt udlejet. De omtvistede spørgsmål angår skatteansættelsen for årene 2000 og 2001.

Sagsøgerens påstand er, at den skattepligtige indkomst for skatteåret 2000 nedsættes med 59.757 kr., og at den skattepligtige indkomst for skatteåret 2001 nedsættes med 34.956 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse, subsidiært at sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 2000 og/eller 2001 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Oplysningerne i sagen

De påklagede skatteansættelser er indeholdt i kendelse afsagt af landsskatteretten den 11. maj 2006 og er af sagsøgeren fsv. de punkter, som påklages, specificeret således:

"...

Vedrørende år 2000

Manglende godkendt fradrag for rejseudgifter til Kina

kr.

7.000

Manglende godkendt fradrag for yderligere rejse og fortæringsudgifter (kr. 32.799 - 1.744)

kr.

 31.055

Manglende godkendt fradrag for yderligere udgifter til kostumer

kr.

5.249

Manglende godkendt fradrag for udgifter til el og varme på ejendom

kr.

16.453

 

Vedrørende år 2001

Manglende godkendt fradrag for rejseudgifter

kr.

25.181

Manglende godkendt fradrag for udgifter til scenebeklædning

kr.

9.775

Om de enkelte punkter siges det i landsskatterettens afgørelse bl.a.

I. Indkomståret 2000

"...

Rejseudgifter til Kina

Sagens oplysninger

Klageren var i indkomståret 2000 på rejse i Kina sammen med sin ægtefælle. Klagerens ægtefælle har tidligere til skatteadministrationen forklaret, at turen blev arrangeret fordi der skulle udredes nogle problemer for selskabet G1 ApS. Deltagerne på turen var klageren, ægtefælle, 2 børn, en bygningssagkyndig, en IT-mand, en oversætter og PN. Klageren købte endvidere kostumer i Kina, og derfor er der henført en del af rejseudgifterne til fradrag i klagerens virksomhed.

Den samlede udgift til rejsen er opgjort til 64.502 kr. Rejsen har fundet sted i perioden 22. december 2000 til 30. december 2000.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til rejsen, da klageren har købt kostumer for under 1.000 kr. Der er ikke påvist noget erhvervsmæssigt islæt ved rejsen for klageren.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for 7.000 kr. vedrørende turen til Kina. Rejsen har været nødvendig for klageren i forbindelse med hans virksomhed. Det har således været en stor økonomisk fordel for klageren hvert år at rejse til Kina og få syet sin beklædning, frem for at beklædningen laves i Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Det fremgår af ligningslovens § 8 stk. 1.

Det er dog kun erhvervsmæssigt relaterede udgifter, der kan henføres til fradrag efter denne bestemmelse.

Repræsentantens påstand om at rejsen har et økonomisk aspekt for klageren, kan ikke tages tilfølge. Det anses ikke for økonomisk rentabelt at betale 7.000 kr. til en rejse for at købe tøj for 1.000 kr. på den anden side af jorden. Da der endvidere ikke er påvist andre erhvervsmæssige begrundelser for rejsen til Kina, stadfæstes afgørelsen på dette punkt.

...

Rejse og forrtæringsudgifter

Sagens oplysninger

Klageren har fratrukket udgifter vedrørende rejse og fortæring med 66.401 kr. ud over Kinarejsen. Der er godkendt fradrag i skatteankenævnet med 33.201 kr., som er anset for at være den erhvervsmæssige andel.

Skatteankenævnet har konstateret, at der ifølge bilagene er flere personer, som spiser med, og spisning foregår i umiddel nærhed af hjemmet. Der har endvidere deltaget børn i flere tilfælde, ligesom der er betalt for togbilletter til børn, mv. Klageren har bl.a. haft sin datter med på Grønland.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt 50 % af de selvangivne rejseudgifter. Der er selvangivet fradrag med 66.401 kr. Der er for indkomståret 2000 under denne post fradraget udgifter til køb af brændstof med 4.359 kr. Beløbet indeholder dog også kioskvarer mv., og derfor fastholder nævnet, at disse udgifter må indgå i det samlede beløb for rejseudgifter, som er skønsmæssigt ansat.

Fradrag forudsætter at udgiften er afholdt med det direkte formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser. Skatteadministrationen har i adskillige tilfælde påvist, at der ikke er nogen direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og indkomsterhvervelsen. Klageren har ikke dokumenteret, at de afholdte udgifter har en direkte forbindelse til konkrete arrangementer mv. Fradrag i forbindelse med rejser forudsætter i øvrigt, at der er afholdt dokumenterede merudgifter som følge af afstanden til bopælen. Der er flere gange afholdt fortæringsudgifter i umiddelbar nærhed af bopælen. Der er generelt mange private udgifter på bilagene.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for rejseudgifter med yderligere 32.799 kr., således at det samlede fradrag udgør 66.000 kr. Repræsentanten anfører, at klageren har haft rejseudgifter i overensstemmelse med det selvangivne, og at udgifterne er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde klagerens indkomst. Der er i øvrigt ikke tale om voldsomme udgifter, når man henser til klagerens omsætning.

...

Udgifterne er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der henvises til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Det fremgår af ligningslovens § 8 stk. 1.

Det er kun erhvervsmæssigt relaterede udgifter, der kan henføres til fradrag efter denne bestemmelse.

Klageren har ikke godtgjort, at der udelukkende er tale om rejse- og fortæringsudgifter, som kan henføres til indkomsterhvervelsen. Det fremgår af bilagene, at der har været bespisning af børn og flere personer som har spist sammen med klageren mv.

På den baggrund har skattemyndighederne været berettiget til at foretage fastsættelsen af disse udgifter efter et skøn. Da skønnet ikke anses for at være foretaget på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, fastholdes skattemyndighedernes fordeling.

Vedrørende køb af brændstof ...

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med i alt (2.180 kr. - 436 kr.)= 1. 744 kr. vedrørende dette punkt.

Udgifter til kostumer og scenetøj

Sagens oplysninger

Klageren har i regnskabet fratrukket udgifter med 5.849 kr. Skatteankenævnet har beskåret fradraget til 600 kr. for køb af dametøj, som ikke er anset for at kunne indgå i klagerens almindelige garderobe. Det fremgår af bilagene, at der er købt T-shirts, skjorter, bukser, bælter mv. som er almindelig beklædning.

Skatteankenævnets afgørelse

Der er som væsentligst tale om almindelige beklædningsgenstande uden fradragsret. Der er bl.a. købt T-shirts, skjorter, bukser, bælter mv., samt enkelte beklædningsgenstande til damer. Der foreligger ingen dokumenterede oplysninger om, at klageren skulle have anskaffet andet end almindeligt anvendt herretøj - bortset fra et tilfælde, hvor der er anskaffet en kjole. Kjolen har været anvendt i tilfælde, hvor klageren optræder som dame.

Klagerens ægtefælle har endvidere til skatteforvaltningen på møde den 13. februar 2003 oplyst, at klageren næsten altid optræder i hvid skjorte og slips.

Da der som hovedregel er tale om udgifter vedrørende almindelig herrebeklædning, har skatteankenævnet skønsmæssigt godkendt 10 % fradrag af de samlede udgifter, til køb af dametøj og -sko.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag som selvangivet for begge indkomstår. Det tøj, som klageren anvender ved sin optræden, er ikke anvendeligt til privat brug. Der er yderligere udgifter til tøj, som ikke er fratrukket. Set i forhold til klagerens omsætning udgør fradraget ikke nogen særlig stor andel.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der henvises til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Udgifter til beklædning er som udgangspunkt private udgifter, hvorfor det påhviler den skattepligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om merudgifter i forhold til et normalt privatforbrug.

Landsskatteretten kan tiltræde skatteankenævnets med rette udøvede skøn, hvorefter alene udgiften til dametøj er anset for at repræsentere en merudgift.

...

Forbrug af el og varme

Sagens oplysninger

Ejendommen ... har fungeret som udlejningsejendom indtil den 30. juni 2000. Forbrug af el og varme vedrørende ejendommen skulle ifølge oplysninger i skatteadministrationens kendelse afholdes af lejeren. Der er i regnskabet fratrukket 66.453 kr. vedrørende el og varme på ejendommen, og indtægtsført 50.000 kr. som modtaget acontobeløb.

Der er ikke udfærdiget lejekontrakt.

Skatteadministrationen har anset 16.453 kr. for at være en skattepligtig gave i henhold til statsskattelovens § 4, som ikke er fradragsberettiget for klageren.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har taget kontakt til kommunen, som har oplyst at der ikke er tilmeldt personer på adressen efter 1. juli 2000. På dette grundlag har nævnet afgjort, at klageren ikke kan pålægges skattepligt af husleje og fradrag for forbrugsafgifter for 3. kvartal 2000.

Skatteankenævnet har anset at differencebeløbet 16.453 kr. vedrører udgifter til el og varme i 3. kvartal 2000.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at den faktiske udgift til el og varme skulle overstige 50.000 kr. i udlejningsperioden, som slutter 30. juni 2000. Da klageren ikke har dokumenteret retten til et større fradrag, fastsættes fradrag for udgiften til 50.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om yderligere fradrag for el og varme med 16.453 kr. Ejendommen har været drevet erhvervsmæssigt frem til den 30. september 2000, hvorfor samtlige udgifter vedrørende ejendommen frem til denne dato må være fradragsberettigede.

Det gøres i øvrigt gældende, at skatteankenævnet ikke har haft hjemmel til at foretage den pågældende forhøjelse vedrørende ejendommen. Skatteankenævnet har således taget et punkt op til selvstændig vurdering og ligning. Det er der ikke hjemmel til i dagældende skattestyrelseslovs § 21, stk. 4.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Formalitet

Det anses ikke for godtgjort, at skatteankenævnet har taget et selvstændigt punkt op til vurdering.

Skatteforvaltningen har behandlet udgiften på de 16.453 kr., og har fundet at der er tale om en ikke fradragsberettiget udgift. Udgiften er klassificeret som en gave til lejeren, og på den baggrund er fradrag nægtet hos klageren.

Skatteankenævnet har heller ikke godkendt fradraget, om end med en anden begrundelse. Skatteankenævnet har fundet at udgiften ikke kan henføres tilfradrag, da den vedrører en periode, hvor ejendommen ikke længere er udlejet.

Da punktet har været påklaget til skatteankenævnet, er nævnet berettiget til at tage det op til vurdering i henhold til dagældende skattestyrelseslov § 21, stk. 4. Skatteankenævnet er endvidere berettiget til at ændre begrundelsen for ansættelsen.

Realitet

Det anses for godtgjort, at en del af udgiften på de 66.453 kr. vedrører 3. kvartal 2000, hvor ejendommen ikke længere udlejes, men er overgået til privat.

På den baggrund anses udgiften på de 16.453 ikke for at være erhvervsmæssigt begrundet, og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

II. Indkomståret 2001

Rejse- og fortæringsudgifter

Sagens oplysninger

...

Fradrag er ... begæret med 50.362 kr. Der er godkendt fradrag i skatteankenævnet med 25.181 kr., som udgør 50 % heraf, idet skatteankenævnet har vurderet, at der ikke er påvist en forbindelse mellem afholdelse af udgiften og indkomsterhvervelsen.

Skatteankenævnets sagsbedømmelse, klagerens påstand og argumenter samt Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse vedr. punktet er i det væsentlige som for det tilsvarende punkt for skatteåret 2000. I begrundelsen er det særligt tilføjet

"Det anses for godtgjort, at der har været bespisning af børn, rejse med datter, bøder vedrørende for sent afleverede biblioteksbøger, flere personer som har spist sammen med klageren mv. Da der ikke er fradragsret for private udgifter, påhviler det klageren at påvise de erhvervsmæssige udgifter blandt bilagene, også selv om det er meget arbejdskrævende.

På baggrund af ovenstående har skattemyndighederne været berettiget til at foretage fastsættelsen af udgifterne efter et skøn. Da skønnet ikke anses for at være foretaget på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, fastholdes skattemyndighedernes fordeling.

...

Udgifter til kostumer og scenetøj

Sagens oplysninger

Klageren har i regnskabet fratrukket udgifter med 20.885 kr. Heraf udgør 10.000 kr. en uspecificeret udgift, som er oplyst til at være aconto uden bilag. Skatteankenævnet har beskåret fradraget til 1.100 kr. for køb af tøj, som ikke er anset for at kunne indgå i klagerens almindelige garderobe. Beløbet er opgjort som ca. 10 % af de resterende 10.885 kr. Det fremgår af bilagene, at der bl.a. er købt T-shirts, skjorter, bukser, bælter mv.

Skatteankenævnets sagsbedømmelse, klagerens påstand og argumenter samt Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse vedr. punktet er i det væsentlige som for det tilsvarende punkt for skatteåret 2000. Det er dog særligt oplyst, at

"Klagerens revisor har tidligere vedrørende de 10.000 kr. anført, at de fremkommer på baggrund af en posefuld af ikke bogførte bilag fra Kina. Klagerens ægtefælle fremlagde bilagene ved regnskabsafslutningen. Det blev dengang aftalt, at ægtefællen skulle lave en opgørelse over disse bilag, så de kunne indarbejdes i et endeligt regnskab. Dette skete dog aldrig."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der henvises til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Udgifter til beklædning er som udgangspunkt private udgifter, hvorfor det påhviler den skattepligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om merudgifter i forhold til et normalt privatforbrug.

Landsskatteretten kan tiltræde skatteankenævnets med rette udøvede skøn, hvorefter fradragsberettigede udgifter til køb af tøj skønsmæssigt er ansat til 10 %. Posen med uspecificerede bilag fra Kina kan ikke bringes til fradrag, da der ikke er dokumenteret erhvervsmæssig anvendelse af dette tøj. Endvidere er beløbet ikke gjort endeligt op, men er skønnet . "

Vedrørende de enkelte poster er af sagsøgeren fremlagt en række bilag. Herunder er fremlagt fakturakopi vedrørende en rejse til Grønland den 12/10 2000 med deltagelse af sagsøgeren, DK samt BA.

Videre er fremlagt bopælsattester vedr. sagsøgeren og dennes ægtefælle CA

Forklaringer

CA har forklaret, at hun er ægtefælle til og manager for sagsøgeren. Managerjobbet omfatter alt fra at lave kontrakter til at passe telefoner, sørge for at sagsøgeren kommer af sted til sine arrangementer samt sørge for hans garderobe. Sagsøgeren har i løbet af et år i snit 200 arrangementer af forskellig karakter. Dertil deltager han i en række formøder, hvor forskellige arrangementer planlægges. Der er en overvægt af arrangementer i ..., og sagsøgeren kører oftest hertil, lejlighedsvis tager han dog tog og nogle gange fly. Hun samler kvitteringer sammen, så godt hun kan, og de har også en bogfører til at bistå. Når der var aftalemøder, inviterede sagsøgeren ofte folk med hjem, men det forekom også, at der blev spist ude i byen. Derfor kan regninger for fortæring fra ... godt angå sagsøgerens engagementer. Hun er jævnligt med rundt i landet for at støtte sagsøgeren og give ham hjælp til omklædning mv. En regning fra G2, dateret 17/12 2000, kunne f.eks. angå, at sagsøgeren havde mødt et band, som han havde inviteret på spisning. En anden regning fra G2, dateret 6/4 2001, kan hun ikke svare præcist på, men hun er sikker på, at den har med rejsen at gøre, idet den ellers ikke ville fremgå af regnskabet. En DSB-enkeltbillet vedrørende et barn, dato 9/8 2001, er en klar fejl og burde ikke have været med i regnskabet. Husstanden bestod af sagsøgeren, vidnet samt 2 hjemmeboende børn, hvoraf den ene, sønnen DA, dog kom på kostskole. Et bilag vedrørende en flyrejse til Grønland angår, at sagsøgeren skulle lave koncerter deroppe over et par dage. DK er professionel lydmand, og det var afgørende for arrangementet at have en fagkyndig lydmand med. Vidnets datter BA tog med til Grønland for at bistå sagsøgeren med det praktiske, herunder med at sørge for kostumer, skjorter, sko samt i pauserne have de rekvisitter parat til ham, som han skulle bruge. BA udførte det servicearbejde, som det under koncertturneer ellers påhviler vidnet at udføre. BA fik ikke løn på turen. Rejseudgifterne for de 2 år, som skattevæsenet har anfægtet, svarer til, hvad de i snit har været hvert eneste år.

Vedrørende rejsen til Kina har vidnet i alt væsentligt forklaret, som der fremgår af den skriftlige sagsfremstilling herom. Hun kan bekræfte, at der bl.a. var 2 børn med. Firmaet G1 ApS var et firma, der skulle udvikle brandslukningsmateriale baseret på urter. Sagsøgeren fik på turen bl.a. indgået aftale om fremstilling af tøj, hvilket tøj i Kina pr. sæt kun kostede 1 -2.000 kr., mens det ville koste meget mere at fremstille i Danmark.

Vedrørende sagsøgerens tøj har vidnet forevist et tøjstativ med kostumer, særligt skinnende og iøjnefaldende jakkesæt med særpræget farvesammensætning og motiver. Hun har herom forklaret, at disse jakkesæt er typiske kostumer for sagsøgeren. Dertil bruger han hvid skjorte samt en række T-shirts inden under. Når han holder foredrag, bruger han jakkesæt og slips. Han har masser af privat tøj, og det der kræves fradrag for i denne sag er altsammen noget, som han har benyttet under sit arbejde. Han får lavet en del af de særprægede kostumer i Kina. Det sker hvert år.

Hun kan bekræfte de oplysninger, der fremgår af de fremlagte bopælsattester, idet de faktiske forhold helt svarer til, hvad der er anført her. Således er de først flyttet ind på ... B den 1. juli 2002. Ejendommen H1 var oprindeligt udlejet til skole for adfærdsvanskelige børn. Der har også i en periode været forsøgt drevet Bed & Breakfast fra stedet. Først pr. 1. juli 2002 flyttede de privat ind på ejendommen. Den sidste lejer flyttede ud af ejendommen pr. 1/7 2000, og H1 stod herefter tom. Den var noget hærget. De søgte senere om at få lov til at bebo den, og det fik de lov til. Den har tidligere haft sommerhusstatus, idet det dog var tilladt at bruge den til erhverv. H1 fungerede på det omtvistede tidspunkt som en erhvervsejendom. Forstanderen fra den skole, som havde været lejer, skulle komme og syne huset, og det skete først pr. 1/9. Først fra det tidspunkt fik de mulighed for efter aftale med lejerne at foretage fornøden istandsættelse. De har gjort el og gas op til sidst. Der foreligger afregninger. Hun kan ikke forklare, hvorfor de ikke har afkrævet lejeren husleje for 3. kvartal 2000, men antager, at de har opgivet dette. I perioden 1/7 - 30/9 2000 er der stort set ikke brugt el og gas. Beløbet på de godt 7.000 kr., som er angivet for denne periode, vedrører derfor formentlig for størstepartens vedkommende en tidligere periode. Lejen var pr. måned 35.000 kr., hvortil kom forbrug. Der var en række af målere, og disse gennemgik bogholderen systematisk. Han har afstemt alting. Efter at de var flyttet fra ... og boede i ..., har de lejlighedsvis overnattet på H1, ligesom de har haft opmagasineret nogle møbler der.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at han har haft rejseudgifter i overensstemmelse med det selvangivne, hvilke beløb ikke er store henset til antallet af arrangementer. En del af rejseudgiften til Kina har været nødvendig for sagsøgeren i forbindelse med hans virksomhed. Det har således været en stor økonomisk fordel for sagsøgeren at rejse til Kina og få syet sin beklædning frem for at få beklædningen lavet i Danmark. Rejsen til Grønland har været rent erhvervsmæssig, og de to deltagere har haft dagligt arbejde at udføre. Den kostume-og scenebeklædning, som sagsøgeren har fratrukket ved opgørelsen af sin indkomst, har været uanvendelig som almindelige beklædning, og har alene været anvendt arbejdsmæssigt, hvorfor denne er fradragsberettiget. Også denne post er beskeden set i forhold til omfanget af sagsøgerens arrangementer. Vedrørende de angivne områder gælder, at skattemyndighedernes skøn er åbenbart urimeligt, hvorfor det bør tilsidesættes.

Det gøres gældende formelt, at Skatteankenævnet ikke har haft hjemmel til at foretage forhøjelsen vedrørende H1, da ankenævnet har bedømt sagen på et ganske andet grundlag end ligningsmyndighederne. Vedrørende realiteten gøres det gældende, at da ejendommen blev drevet erhvervsmæssigt frem til den 30. september 2000, er samtlige udgifter vedrørende ejendommen frem til denne dato fradragsberettiget.

Sagsøgte har gjort gældende overordnet, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at han har afholdt de påståede udgifter, og at der i givet fald er tale om fradragsberettigede udgifter, idet private udgifter ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6. Da de udgifter, som sagsøgeren ønsker fradrag for, er udgifter, som typisk er af privat karakter, påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Vedr. de enkelte af sagsøgeren påklagede punkter gøres særskilt gældende:

Ad rejseudgifter til Kina i indkomståret 2000 med kr. 7.000,-

Det bestrides, at sagsøgeren helt eller delvis har fradragsret for udgiften til rejsen, da denne ikke har haft et erhvervsmæssigt formål for sagsøgeren. Formålet med rejsen var at varetage G1 ApS', og dermed ikke sagsøgerens interesser, ligesom rejsen - særligt henset til, at også sagsøgers ægtefælle og børn deltog, samt at den fandt sted i julen 2000 - forekommer at være af privat karakter. Det forhold, at sagsøgeren under rejsen måtte have indkøbt kostumer, som kan anvendes i sagsøgerens virksomhed, gør ikke rejsen fradragsberettiget. I øvrigt bemærkes, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at han på den konkrete rejse indkøbte kostumer.

Ad yderligere rejse- og fortæringsudgifter indkomståret 2000, kr. 31.055. og i indkomståret 2001, kr. 25.181,-.

Det gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at samtlige de omtvistede udgifter er fradragsberettigede, ligesom sagsøgeren ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over størrelsen af de fradragsberettigede udgifter. Udgifter til rejser og fortæring mv. er kun fradragsberettigede, såfremt det godtgøres, at der er tale om merudgifter, som er nødvendiggjort som en direkte og umiddelbar følge af indkomsterhvervelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det påhviler således sagsøgeren bilag for bilag at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter til rejse og/eller forplejning, og ikke private udgifter eller udgifter til f.eks. repræsentation, som alene er delvist fradragsberettiget. Sagsøgerens revisor har afvist at fremlægge en sådan dokumentation og dette, samt at sagsøgeren ikke har tilrettelagt sin bogføring, sådan at beviset for udgifternes fradragsberettigelse umiddelbart kan fremskaffes, bør komme sagsøgeren bevismæssigt til skade. Hertil kommer, at skattemyndighederne i en række tilfælde har påvist, at der ikke er den fornødne forbindelse til indkomsterhvervelsen, idet der bl.a. har været tale om afholdelse af fortæringsudgifter i umiddelbar nærhed af sagsøgerens bopæl, bespisning af flere personer, rejse med datteren mv.

Ad fradrag for udgifter til kostumer i indkomståret 2000 med kr. 5.249.- og i indkomståret 2001 med kr. 9.785.

En del af de fratrukne udgifter er uspecificerede, og for så vidt angår de specificerede udgifter er der, bortset fra en enkelt kjole, tale om indkøb af helt almindelig beklædningsgenstande, såsom T-shirts, skjorter, bukser, bælter mv. Det bestrides derfor, at beklædningsgenstandene skulle være uanvendelige som almindelig beklædning, endsige at beklædningsgenstandene, herunder kjolen, udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt. Endvidere bestrides det, at der for nogle af udgifternes vedkommende er tale om merudgifter, der har været nødvendige for indkomsterhvervelsen. Der er således ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvor sagsøgeren er indrømmet fradrag for 10% af de bogførte udgifter.

Ad fradrag for udgifter til el og varme på H1, ... i indkomståret 2000 med kr. 16.453,-.

Det gøres gældende , at Skatteankenævnet har haft hjemmel til at foretage den pågældende forhøjelse vedrørende H1, jf. herved den dagældende skattestyrelseslovs § 21, stk. 4, idet ankenævnet stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse om, at sagsøgeren ikke kunne fratrække beløbet, men som følge af, at ankenævnet lagde sagsøgerens egen forklaring om, at lejerne var fraflyttede forud for juli kvartal til grund, blev begrundelsen ændret. Afgørelsen er således uændret.

Videre gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at udgiften har været erhvervsmæssig begrundet, hvorfor der ikke er fradragsret herfor. Ejendommen var ikke var udlejet efter den 1. juli 2000, og ejendommen er herefter overgået til privat anvendelse, jf. herved også en ikke påklaget afgørelse ang. ejendomsværdiskat. Da sagsøgeren ikke har bestridt, at det omtvistede beløb vedrører 3. kvartal 2000, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har fradragsret herfor. Hertil kommer, at sagsøgeren fortsat ikke har dokumenteret, at nogen del af beløbet på kr. 16.453,- vedrører ejendommen. Uanset hvilken periode beløbet vedrører, er fradragsret også derfor udelukket.

Subsidiært påstås sagen hjemvist til fornyet behandling ved SKAT, såfremt retten helt eller delvis måtte give sagsøgeren medhold i, at sagsøgeren har krav på fradrag i videre omfang end sket, med henblik på opgørelsen af fradragets størrelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad sagsøgerens udgift til rejse til Kina

Det fremgår, at rejsen for de øvrige deltagere angik formål, der uomtvistet er sagsøgerens indkomsterhvervelse uvedkommende. Herefter, og idet sagsøgeren ikke nærmere har dokumenteret, at der for hans vedkommende blev opnået eller indgået aftaler af betydning for hans indkomsterhvervelse, er der allerede som følge heraf ikke fradragsret for sagsøgerens rejseudgift, jf. herved statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Ad sagsøgerens øvrige rejse- og fortæringsudgifter

Indledningsvis bemærkes det, at retten efter CAs detaljerede forklaring må lægge til grund, at sagsøgerens udgifter til rejse til Grønland angik et bestemt 2 dages arrangement, hvortil professionel lydmand skulle medvirke, ligesom vidnets datter deltog som praktisk medhjælper og rekvisitør. Retten finder derfor, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at denne udgift har direkte forbindelse med sagsøgerens erhverv, og sagsøgeren har derfor krav på fradrag for udgiften med et beløb på 12.021 kr. for skatteåret 2000. Når henses til, at sagsøgeren ikke bortset fra denne rejseudgift i øvrigt konkret har dokumenteret, at de afholdte udgifter har en direkte forbindelse til bestemte arrangementer, kan retten ikke anse det for tilstrækkeligt godtgjort, at der udelukkende er tale om rejse-og fortæringsudgifter, der kan henføres til indkomsterhvervelsen. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som er udøvet af skattemyndighederne og hvorefter fradraget skønsmæssigt er fastsat til 50 % for de udgifter, hvor der ikke er dokumenteret en nærmere sammenhæng med konkrete arrangementer.

Idet retten må forstå sagsøgerens opgørelse således, at skattemyndighederne har indrømmet sagsøgeren et fradrag på 50 % også fsv. rejseudgifterne til Grønland, nedsætter retten forhøjelsen vedrørende dette punkt med den ikke godkendte fradragsdel på de sidste 50 % af udgiften, således at den skattepligtige indkomst for skatteåret 2000 nedsættes med 6.011 kr.

Ad sagsøgerens udgifter til kostumer og scenetøj

Det er en forudsætning for at op nå fradrag for sådanne udgifter, at det dokumenteres, at der er tale om merudgifter, der er nødvendige for indkomsterhvervelsen. Udgifter til beklædning herudover er private udgifter, der ikke giver adgang til skattemæssige fradrag. Der er under sagen forvist en række kostumer, der efter deres egenart utvivlsomt kan begrunde fradragsret, men sagsøgeren har ikke godtgjort, at nogen del af den foreviste garderobe er omfattet af de indkøb, som sagsøgeren foretog i 2000 og 2001. Herefter, og idet de for disse to indkomstår fremlagte kvitteringer hovedsagelig vedrører indkøb af tilsyneladende helt almindeligt herretøj, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som skattemyndighederne har udøvet, hvorefter der alene er indrømmet et fradrag på 10 % af den afholdte udgift.

Ad sagsøgerens udgifter vedrørende el og varme på ejendommen ...

Indledningsvis bemærkes det, at retten ikke finder, at skatteankenævnets afgørelse kan anses som udtryk for, at man har taget et selvstændigt punkt op til vurdering, idet der har været tale om et punkt, der har været påklaget, og idet den ændrede skattemæssige vurdering er sket på grundlag af oplysninger fra sagsøgeren. Dernæst bemærkes, at sagsøgeren trods kendskab til sagsøgtes synspunkter har forsømt nærmere at godtgøre udgiftens karakter og tilknytning til ejendommens drift for den periode, hvor ejendommen har været anvendt erhvervsmæssigt. Idet sagsøgeren således ikke har ført det fornødne bevis for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte den af landsskatteretten trufne afgørelse.

Som følge af det anførte tages sagsøgerens påstand alene til følge for et beløb på 6.011 kr. for skatteåret 2000.

Sagens omkostninger

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagens omkostninger til sagsøgte med 20.000 kr. Beløbet udgøres af advokatomkostninger samt udgift til fremstilling af materialesamling 1.539 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatterninisteriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, A's skattepligtige indkomst for skatteåret 2000 nedsættes med 6.011 kr.

Sagsøgeren skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 20.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter