Dato for udgivelse
03 Apr 2008 13:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
14 Mar 2008 14:14
SKM-nummer
SKM2008.312.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 22-1373/2007 og 1374/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Sambeskatning, selvstændigt, skattesubjekt, tilladelse, afvist, omvalg, forventningsprincip
Resumé

Det sagsøgende selskab havde søgt om sambeskatning lang tid efter fristen herfor var udløbet, jf. punkt 1.4 i det dagældende sambeskatningscirkulære. Retten fandt ikke, at sagsøgerens vildfarelse med hensyn til, hvorvidt datterselskabet var "transparent", var en sådan "særlig omstændighed", at der skulle dispenseres fra fristen. Retten fandt heller ikke, at sagsøgeren havde opnået en berettiget forventning om sambeskatning.

Endelig fandt retten ikke, at sagsøgeren kunne foretage selvangivelsesomvalg efter dagældende skattestyrelseslovs § 37D (nu skatteforvaltningslovens § 30), idet ansøgning om sambeskatning ikke er et "valg" i selvangivelsen.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 31 (dagældende)
Skatteforvaltningsloven § 30
TS-cirkulære 1998-40, 1999-46 og 2000-44

Henvisning
Processuelle regler 2008-1 O.3

Parter

H1 Holding A/S (nu H1 Shipping A/S)
(Adv. Lars N Vistisen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradv. V/adv. Christian Andersen

Afsagt af byretsdommer

Anni Højmark

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Holding A/S (nu H1 Shipping A/S) kan få ret til sambeskatning med sit helejede datterselskab, H2 Shipping NV og dermed opnå en skattebesparelse på i alt 9.519.274 kr. svarende til det samlede underskud i datterselskabet for indkomstårene 1999 - 2001.

Under denne sag, der er anlagt den 21. juni 2007, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er berettiget til sambeskatning med H2 Shipping NV principalt fra og med indkomståret 1999 til og med indkomståret 2001, subsidiært fra og med indkomståret 2000 til og med indkomståret 2001.

Sagsøgeren har nedlagt en mere subsidiær påstand om, at sagsøgte, såfremt sagsøgeren ikke får medhold i ovennævnte påstand, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens anmodning om skattemæssigt omvalg, således at H2 Shipping NV indgår i sambeskatning med sagsøgeren for indkomstårene 1999, 2000 og 2001, imødekommes.

Sagsøgte, Skatteministeriet har påstået frifindelse i forhold til begge påstande.

Oplysningerne i sagen

Den 23. marts 2007 afsagde Landsskatteretten kendelser vedrørende H1 Holding A/S' mulighed for at blive sambeskattet med sit datterselskab H2 Shipping NV og vedr. skattevæsenets afslag på omvalg efter dagældende skattestyrelseslovs § 37D. Det er disse kendelser, der er indbragt for retten.

Sagsøgeren H1 Holding A/S har et helejet datterselskab, H2 Shipping NV, hjemmehørende på De Hollandske Antiller. Datterselskabet ejer og driver skibet M/V H2.1. Selskaberne er ikke sambeskattet.

Sagsøgeren har anset H2 Shipping NV for en nullitet, og ved opgørelsen af H1 Holdings A/S' selvangivne indkomst for indkomstårene 1997-2001 medtages datterselskabets driftsresultat, herunder for indkomstårene 1999, 2000 og 2001, med et underskud på hhv. 2.636.439 kr., 4.849.307 kr. og 2.033.528 kr. Skibet M/V H2.1 er indgået på sagsøgerens skattemæssige driftsmiddelsaldo (indgår for indkomståret 1997 med 18 mio. kr.).

H1 Shipping A/S har i en skrivelse af 4. juli 2000 stilet til ToldSkat bl.a. anført følgende:

"H2 Shipping NV - udenlandsk selskab

I fortsættelse af telefonsamtale med MD den 29. juni 2000 skal jeg kort skitsere strukturen i ejerforholdet i ovennævnte selskab.

H1 Shipping A/S ejer skibet M/V H2.1, som sejler under De Hollandske Antillers flag. For at have skibet registreret under ovennævnte flag kræves det, at ejer er repræsenteret med en selvstændig juridisk enhed.

H2 Shipping NV er et selskab uden selvstændig aktivitet, og vi har skibet på vores bøger i H1 A/S og indregner her skibets drift i den danske indkomst."

ToldSkat har ved afgørelse af 16. december 2002 anset H2 Shipping NV for et selvstændigt skattesubjekt, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. § 1, stk. 1, nr. 2. Da sagsøgeren ikke er sambeskattet med datterselskabet, er der ikke godkendt fradrag for underskud i datterselskabet ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999, 2000 og 2001, og sagsøgerens skattemæssige driftsmiddelsaldo er ændret med virkning fra den 1. januar 1999. Der er ikke foretaget regulering for indkomstårene 1997 og 1998 under hensyn til ansættelsesfristerne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Landsskatteretten traf ved kendelse af 5. maj 2004 afgørelse om, at H2 Shipping NV skulle anses for fuldt skattepligtigt i Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6 for indkomstårene 1999, 2000 og 2001, hvilken kendelse ikke blev indbragt for domstolene.

I Landsskatterettens begrundelse anføres blandt andet

"I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, anses selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at selskabet skal anses for hjemmehørende her i landet, da der er tale om et selskab med begrænset ansvar, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, nr. 2-6, der har ledelsens sæde i Danmark. Der må således på baggrund af de fremlagte vedtægter og sagens materiale i øvrigt lægges til grund, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt af aktieselskabslignende karakter, samt at selskabet til daglig er ledet ved fuldmagt af A i Danmark.

Retten finder endvidere ikke, at selskabet har haft en retsbeskyttet forventning om at fortsætte med at blive betragtet som en skattemæssig transparent enhed efter indførelsen af reglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Afslaget på sambeskatning blev af sagsøgeren den 20. januar 2003 særskilt påklaget til det daværende Ligningsråd, som dog ikke nåede at træffe afgørelse inden klagestrukturen på skatteområdet blev ændret, hvorefter sagen overgik til Landsskatteretten, som traf afgørelse ved kendelse af 23. marts 2007.

Af kendelsen, hvorved skattevæsenets afslag på sambeskatning efter selskabsskattelovens dagældende § 31 blev stadfæstet, fremgår bl.a. følgende:

"...

Ved en af Landsskatteretten afsagt kendelse af 5. maj 2004 for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 for H2 Shipping NV. er det stadfæstet, at datterselskabet er et selvstændigt skattesubjekt, der er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Der var ikke en retsbeskyttet forventning om at fortsætte med at blive betragtet som en skattemæssig transparent enhed efter indførelsen af reglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995.

Selskabet har ved brev af 28. maj 2004 anmodet om omvalg efter skattestyrelseslovens § 37D, således at H2 Shipping NV indgår i sambeskatningen med Selskabet fra og med indkomståret 1999. Anmodningen om omvalg er afslået ved en afgørelse af 15. juli 2004. Afslaget er blevet påklaget, og Landsskatteretten har truffet afgørelse i klagesagen ved kendelse af d.d. ...

...

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at der gives tilladelse til sambeskatning med H2 Shipping NV principalt fra og med indkomståret 1999 og subsidiært fra og med indkomståret 2000.

H2 Shipping NV er af koncernen anset for en nullitet, idet det alene har haft til formål at være registreringsselskab for et skib, der ønskede at anvende udenlandsk besætning. Datterselskabets resultat er derfor medtaget i Selskabets regnskab og selvangivelse som en integreret del af dette.

Regionen har i forbindelse med selvangivelsen for 1999 haft rettet henvendelse til Selskabet vedrørende H2 Shipping NV, og i den anledning blev det pågældende selskabs aktivitet og ledelses form beskrevet, jf. fremlagt kopi af brev af 4. juli 2000.

Såfremt regionen havde statueret skattepligt i forbindelse med redegørelsen i brevet af 4. juli, kunne datterselskabet være medtaget under den danske sambeskatning fra og med indkomståret 2000. Regionen har imidlertid først i sidste halvdel af 2002 anset det helejede udenlandske selskab for selvstændigt skattepligtigt efter selskabsskattelovens §1, stk. 6 fra og med indkomståret 1999.

Under hensyn hertil er H2 Shipping NV først nu pligtig at indgive selvangivelse, og kan således påstå, at selskabet ikke har haft nogen mulighed for at anmode om sambeskatning tidligere. Samtidig er fristen for H2 Shipping NV's selvangivelse ikke overskredet, da den først nu er statueret.

Der anmodes derfor om, at der under hensyn til de særlige omstændigheder, herunder ændret lovgivning (selskabsskattelovens § 1, stk. 6) gives tilladelse til sambeskatning principalt fra og med indkomståret 1999 og subsidiært fra og med indkomståret 2000.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge selskabsskattelovens dagældende § 31, stk. 1, kræver sambeskatning tilladelse, og de nærmere vilkår for sambeskatningen fastsættes af Ligningsrådet, jf. herved for indkomstårene 1990, 1991 og 1992 (bør nok være 1999, 2000 og 2001) TS-cirkulære hhv. 1998-40, 1999-46 og 2000-44.

Ifølge betingelse 1.4 i de dagældende sambeskatningscirkulærer skal ansøgning om sambeskatning fra et givet indkomstår og selvangivelsen for det pågældende indkomstår indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse.

Dispensation ved fristoverskridelse af ansøgning om sambeskatning, der følger de samme regler som henstand med indsendelse af selvangivelse og eftergivelse af skattetillæg ved fristoverskridelse af indsendelse af selvangivelse, gives kun, når der foreligger særlige forhold.

I det foreliggende tilfælde kan betingelse 1.4 ikke anses for opfyldt, da anmodningen om sambeskatning for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 først er fremsat i forbindelse med ansættelsesændringerne for de omhandlede år.

Den efterfølgende korrektion af indkomstansættelserne for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 ved regionens afgørelse af 16. december 2002 kan ikke anses som særlige forhold, der kan begrunde dispensation fra betingelse 1.4, ligesom sagens oplysninger i øvrigt ikke kan begrunde sambeskatning med tilbagevirkende kraft hverken fra indkomståret 1999 eller indkomstår 2000. Hverken den principale eller subsidiære påstand kan derfor tiltrædes.

Det meddelte afslag på sambeskatning stadfæstes derfor.

..."

Samme dato traf Landsskatteretten ligeledes afgørelse i en klagesag fra sagsøgeren vedr. afslag på omvalg efter dagældende skattestyrelseslov §37D. Denne kendelse udsprang af, at sagsøgeren som en konsekvens af Landsskatterettens kendelse af 5. maj 2004 anmodede den regionale skattemyndighed om omvalg i medfør skattestyrelseslovens § 37D. Anmodningen blev afslået ved regionens afgørelse af 15. juli 2004. Denne afgørelse blev påklaget til det daværende Ligningsråd, men også denne sag overgik til Landsskatteretten som følge af ændret klagestruktur.

Ved kendelse af 23. marts 2007 stadfæstede Landsskatteretten regionens afgørelse.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a.

"Der er nedlagt påstand om, at anmodningen om omvalg efter skattestyrelseslovens §37D, således at H2 Shipping NV indgår i sambeskatning med Selskabet fra og med indkomståret 1999, imødekommes.

Selskabet (sagsøgeren) har anset sit udenlandske datterselskab, H2 Shipping NV, som transparent, og Selskabet har derfor medtaget dette som en integreret del af sit øvrige resultat. Regionen har efterfølgende statueret, at H2 Shipping NV er selvstændigt skattepligtigt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, hvilket er stadfæstet af Landsskatteretten ved kendelse af 5. maj 2004. Skattemyndighederne har således foretaget en skatteansættelse af betydning for valget mellem, om datterselskabet anses som en integreret del af Selskabet eller en selvstændig enhed, der kan indgå i sambeskatningen, hvilket er baggrunden for anmodningen om omvalget.

Regionens begrundelse for afslaget på omvalg kan ikke tiltrædes.

Det ligger i omvalgssituationen, at denne foretages som følge af en ændret skatteansættelse, hvilket kun kan være foretaget efter indsendelse af selvangivelsen. Hvis man derfor anerkender, at valg af sambeskatning er omfattet af skattestyrelseslovens § 37D, må man samtidig anerkende, at den sædvanlige frist for anmodning om selvangivelse ikke kan opretholdes i disse situationer.

For så vidt der ikke oprindeligt er anmodet om sambeskatning, kan dette forhold ikke medføre, at der ikke er tale om et valg. Der er jo tale om, at man har fravalgt sambeskatningsmuligheden ved den oprindelige selvangivelse, og at omvalget medfører, at man vælger sambeskatningen til. I modsat fald ville der kun kunne foretages omvalg af sambeskatning i de tilfælde, hvor der er valgt sambeskatning ved selvangivelsen, og denne efterfølgende kan vælges ophævet med tilbagevirkende kraft, dvs. valg, der kun kan gå den ene vej, men ikke den anden.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af dagældende skattestyrelseslovs § 37D, stk. 1, at en skattepligtig kan få tilladelse til at ændre et valg i en selvangivelse, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Skattestyrelseslovens dagældende § 37D blev indsat ved lov nr. 410 af 2. juni 2003, jf. lovens § 1, nr. 4. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at denne ikke finder anvendelse, hvis materielle regler i anden lovgivning forhindrer et ændret valg, jf. herved bemærkninger til § 1, nr. 4 i lov forslag L 175 fremsat den 12. marts 2003.

Ifølge betingelse 1.4 i de dagældende sambeskatningscirkulærer skal ansøgning om sambeskatning fra et givet indkomstår og selvangivelsen for det pågældende indkomstår indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse.

Dispensation ved fristoverskridelse af ansøgning om sambeskatning, der følger de samme regler som henstand med indsendelse af selvangivelse og eftergivelse af skattetillæg ved fristoverskridelse af indsendelse af selvangivelse, gives kun, når der foreligger særlige forhold.

Der er ved afgørelse af 16. december 2004 - i forbindelse med Region Korsørs ændringer af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 - givet afslag på tilladelse til sambeskatning med tilbagevirkende kraft for disse år med henvisning til betingelse 1.4, herunder er der ikke anset at være grundlag for dispensation fra betingelsen. Klage over dette afslag er behandlet af Landsskatteretten i en d.d. afsagt kendelse, hvor afslaget på sambeskatning er stadfæstet.

Under disse omstændigheder er der ved Selskabets anmodning af 28. maj 2004, hvorefter der ønskes sambeskatning med H2 Shipping NV fra og med indkomstår 1999, ikke tale om et selvangivelsesvalg, hvorfor dagældende skattestyrelseslovs § 37D, ikke finder anvendelse.

Region Korsørs afslag af 15. juli 2004 stadfæstes derfor. "

Parts- og vidneforklaringer

A, hovedaktionær og direktør i det sagsøgende selskab, H1 Holding A/S (nu H1 Shipping A/S) har forklaret, at selskabet driver rederivirksomhed som parthavere i forskellige skibe som administratorer (korresponderende redere), ligesom sagsøgeren selv ejer skibe, nogle under dansk flag og andre sejler under Gibraltars og De Hollandske Antillers flag.

H2 Shipping NV var et fuldt registreret selskab, som sagsøgeren sammen med 3 andre danske parthavere købte for at kunne få skibet H2.1 registreret på De Hollandske Antiller, idet det var en nødvendig betingelse for registrering, at skibet blev ejet af et selskab registreret på De Hollandske Antiller. Skibet kunne heller ikke teknisk set opfylde de danske krav til registrering, idet de danske krav er skrappere end de internationale. Opfyldelsen af disse krav ville have krævet en dyr ombygning af skibet, der er fra 1977. Der lå således ikke skattemæssige overvejelser bag indregistreringen på De Hollandske Antiller.

Parthaverne videresolgte på et tidspunkt skibet til K/S H2.1 med H2 Shipping NV som komplementar. H1 Holding A/S ejede alle aktierne i H2 Shipping NV. Ledelsen i H2 Shipping NV var i Danmark, hvorfra man blandt tog sig af skibsregistreringen i forhold til De Hollandske Antiller. Der var heller ikke generalforsamlingsvalgt revisor eller advokat på De Hollandske Antiller. Der var alene en postkasse og en lokal repræsentant. Der er aldrig afholdt generalforsamling i H2 Shipping NV på De Hollandske Antiller, ligesom der ikke er aflagt regnskab eller betalt skat på De Hollandske Antiller. Der er kun betalt en årlig fee på 1.200 USD til myndighederne på Antillerne.

H2 Shipping NV blev ført i H1s Holding A/S' bøger, hvilket var hans beslutning. Selskabet var ikke oprettet af skattetekniske grunde. Der var tale om et rent registreringsselskab, og han havde ingen illusion om, at de danske skattemyndigheder ville acceptere selskabet som skattepligtigt på Antillerne. Han vidste fra branchen, at Skat anså skattebetaling i visse lande som en nullitet, så han ville sikre sig at få det hele med i sit selskabs regnskaber, hvorfor H2 Shipping NV blev bogført under Holding.

Henvendelsen fra Skat i 2000 var han ikke selv inde over, da den blev klaret af den daværende økonomichef, JC, der nu er afgået ved døden.

Sagsøgeren har ikke andre problemer med Skat end denne sag, da sagsøgeren har fået udsættelse med aflevering af selvangivelsen i i alt 5 år. Sagsøgeren har således først afleveret selvangivelse for årene 2002-2006 omkring den 15. november 2007. Selskabet har betalt a conto skat i denne periode, men er ikke blevet lignet. Grunden til udsættelsen er, at han har omdannet selskabet indenfor denne periode, hvor han har ønsket at overgå til tonnageskat, og det har der været nogen usikkerhed om.

Selskabets revisor, statsautoriseret revisor NT, har forklaret, at han er partner i revisionsfirmaet R1, der har været revisor for sagsøgeren i en lang årrække. Selv har han været revisor for sagsøgeren siden 1991. Han har således et godt kendskab til forholdene i H2 Shipping NV.

Skibet H2.1 havde sin egen bogholderikreds indenfor H1 Holding A/S. Denne viste alt vedr. skibets drift, og der var knyttet egen bankkonto mm. til kredsen, der opfyldte bogføringslovens krav. Der blev aflagt regnskab for H2.1 som en del af moderselskabet. Der lå ikke skattemæssige overvejelser bag denne tilrettelæggelse af bogholderi og regnskabsaflæggelse, for skibet blev jo beskattet i Danmark. Det blev betragtet som Holdings eget skib, hvor moderselskabet blev tillagt saldoværdi og afskrivninger.

Revisionen så ikke den omstændighed, at der ikke blev aflagt eget skatteregnskab for H2 Shipping NV, som et problem, førend disse sager opstod. Revisionen var bekendt med ændringen af selskabsskattelovens § 1, stk. 7 vedr. ledelse. Grunden til, at man hos sagsøgeren ikke rettede ind efter regelændringen, var, at man betragtede selskabet H2 Shipping NV som en nullitet. Skattemæssigt ville resultatet være blevet det samme, for selskabet blev fuldt beskattet i Danmark.

Han havde som revisor kendskab til henvendelsen i 2000 fra Skat, idet han havde et tæt samarbejde med JC, der normalt konsulterede ham i alle spørgsmål vedr. skat.

Om baggrunden for skrivelsen fra 2002 fra Skat oplyste vidnet, at Skat dette år lavede en generel gennemgang af koncernens Korsør-selskabers skatteforhold for årene 1999 - 2001 i hvilken forbindelse revisionen deltog i nogle møder med Skat. Revisionen var overrasket over afgørelsen vedr. H2 Shipping NV, der havde den mest vidtrækkende konsekvens. Forslaget om sambeskatning blev fremsat som et af flere løsningsforslag i situationen. For sagsøgeren var det uheldigt, at anmodningen havnede i Landsskatteretten igen, fordi ankereglerne blevet ændret.

Det er stadig vidnets opfattelse, at selskabet er en nullitet. Der er ikke nogen selvstændig aktivitet i H2 Shipping NV.

Udover de sager, som er til pådømmelse under denne sag, har sagsøgeren ikke problemer med Skat. Der er således først afleveret selvangivelse for årene 2002 - 2006 ultimo 2007, idet sagsøgeren havde faet udsættelse med afleveringen. Sagsøgeren lagde beskatningen om til tonnageskat tilbage i 2002.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgeren med rette betragtede H2 Shipping NV som en skattemæssig nullitet, idet selskabet var uden reel aktivitet. Forud for ændringen af selskabsskatteloven i 1995 herskede et registreringssynspunkt, hvor det afgørende for beskatning var, hvor selskabet var registreret. De danske skattemyndigheder har efter praksis tilsidesat lignende arrangementer, hvor selskabet ofte ikke har haft nogen reel administration eller forretningsmæssig aktivitet på selskabets registreringsadresse i såkaldte skattelylande, ud fra netop nullitetssynspunktet, præcis som tilfældet er med sagsøgernes selskab H2 Shipping NV.

Da reglerne i selskabsskatteloven blev ændret i 1995 var der kun tale om en harmoniseringsændring. Det fremgår af forarbejderne, bemærkningerne til lov nr. 312 af 17. maj 1995 s. 302, at "der ved lovforslaget indføres som supplement til de gældende regler en bestemmelse, hvorefter selskaber foreninger m.v. ledes fra Danmark, beskattes som fuldt skattepligtige her i landet." Man forlader ikke nullitetssynspunktet ved den foretagne ændring, og det lå ikke lige for, at sagsøgeren som en konsekvens af regelændringen skulle have begæret sambeskatning. Fristoverskridelsen for den senere ansøgning var rent formel, da man jo havde valgt den sikre vej - nullitetssynspunktet.

Det bør ikke komme sagsøgeren til skade, at man ikke har overholdt fristen, idet der i sagsøgerens tilfælde foreligger særlige forhold, der kan begrunde dispensation. Begrundelsen for at have fristen, at Skat skal kunne påbegynde ligningen, er ikke aktuel her. Det har slet ikke været aktuelt for sagsøgeren, at reflektere over, om man skulle begære sambeskatning. Den ret omfattende praksis, der nægter dispensation fra fristen i sambeskatningscirkulærets pkt. 1.4 kan ikke sammenlignes med omstændighederne i denne sag. Vigtigst foretager Skat i sagsøgerens tilfælde ingen korrektion overfor selskabet, men anvender de samme tal, som selskabet selv har gjort. Desuden var der ikke hos sagsøgeren tale om en traditionel vildfarelse eller tale om, at der var begået fejl fra sagsøgeren eller dennes rådgiveres side.

Et proportionalitetssynspunkt taler desuden for, at man i sagsøgerens tilfælde skal se på fristoverskridelsens konkrete baggrund overfor de skadevirkninger, den har haft for sagsøgeren.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at Skat i forbindelse med sagsøgerens brev af 4. juli 2000 fik meddelelse om faktuelle oplysninger, som satte dem i stand til at vurdere H2 Shipping NVs subjektive skattepligt. Når Skat ikke foretog en sådan vurdering, har Skats passivitet skabt en berettiget forventning hos sagsøgeren om, at man handlede skattemæssigt korrekt. Sagsøgeren havde derfor ikke anledning til at anmode om sambeskatning, hvorfor fristoverskridelsen ikke skal komme sagsøgeren til skade.

Sagsøgeren har til støtte for sin mest subsidiære påstand om, at der, såfremt retten ikke giver sagsøgeren medhold i den principale og subsidiære påstand, skal gives sagsøgeren tilladelse til at foretage et skattemæssigt omvalg, anført, at ændringen af H2 Shipping NV's status som selvstændigt skattesubjekt har betydning for sagsøgerens valg af selvangivelse for indkomstårene 1999-2001, og at dette valg har fået utilsigtede skattemæssige virkninger for sagsøgeren. Sagsøgeren har ved at betragte H2 Shipping NV som en nullitet truffet et valg, som er omfattet af skattestyrelseslovens § 37D.

Der er ikke materielle regler i anden lovgivning, der hindrer omvalg, idet fristen i sambeskatnings-cirkulæret ikke er en retsregel, men en administrativ forskrift, der kan dispenseres fra. Reglen findes i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 1. - 6. pkt. og 7. pkt, som er den bemyndigelsesregel, der er udmøntet i sambeskatningscirkulæret pkt. 1.4. Såfremt retten når frem til, at sambeskatningscirkulærets pkt. 1.4 er en materiel regel, så må valg eller fravalg af sambeskatning være et selvangivelsesvalg i § 37D's forstand.

Der er sparsom praksis om fortolkningen af omvalgsreglen, idet der dog kan henvises til Skatteministeriets forligsskrivelse af 12. juni 2007 i en sag, som ligeledes omhandlede en fejltagelse. I den sag var der ikke tale om, at foreningen ønskede at ændre et valg i selvangivelsen, men snarere ønskede at ændre valget af i det hele taget at indgive selvangivelse. Denne situation ligner forholdet i nærværende sag, hvor sagsøgeren har undladt at tage imod tilbuddet om sambeskatning, da man mente det ufornødent, da man henholdt sig til reglerne om nullitet. Der er således ikke tale om et fravalg som i afgørelsen i SKM2006.242.LSR. Omvalgsinstituttet bør her kunne bruges til at rette fejlagtige opfattelser.

Sagsøgte, Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om frifindelse for sagsøgerens principale påstand om tilladelse til at blive sambeskattet med datterselskabet H2 Shipping NV, anført, at der er gjort endeligt om med problematikken om, hvorvidt H2 Shipping NV kan betragtes som en nullitet, ved Landsskatterettens kendelse af 4. maj 2004, hvilken kendelse ikke er indbragt for retten.

Sagsøgeren som moderselskab opfylder ikke betingelserne i dagældende selskabsskattelovs § 31 for at blive sambeskattet med sit datterselskab. Sambeskatning beroede den gang på en tilladelse fra Ligningsrådet, og forudsatte således en ansøgning. Der var ikke tale om noget, som skatteyderen kunne vælge. Fristen for ansøgning er fastsat i sambeskatningscirkulæret pkt. 1.4, og skal der gives dispensation for denne frist, følger det reglerne i selskabsskattelovens § 5, der bestemmer, at "særlige omstændigheder" skal tale for en dispensation.

Senest har Højesteret i dommen gengivet i SKM2007.644.HR tilkendegivet, at en kort fristoverskridelser på 1 dag gør, at fristen i cirkulærets pkt. 1.4 er overskredet, hvorfor en ansøgning om sambeskatning allerede af denne grund ikke kunne imødekommes. I denne sag er der tale om en fristoverskridelse på flere år.

De nævnte særlige omstændigheder, der kan danne grundlag for en dispensation, foreligger ikke i denne sag, hvor der er tale om en betydelig overskridelse af fristen, idet sagsøgeren første gang fremsatte anmodningen om sambeskatning mundtligt den 22. november 2002, ligesom en faktisk vildfarelse efter en righoldig praksis ikke er sådanne "særlige omstændigheder".

Sagsøgeren har endvidere ikke på baggrund af selskabets skrivelse fra 2000, der vedrørte helt andre ting, kunnet have en berettiget forventning om, at Skat var enig i nullitetsbetragtningerne eller havde taget stilling til sambeskatning. Henvendelsen og besvarelsen heraf havde intet med sambeskatning at gøre, og der foreligger da heller ingen tilkendegivelser fra Skat herom. Havde det været til-fældet, havde skatteyderen efter lang praksis imidlertid heller ikke kunnet støtte ret på en tilkendegivelse fra regionale skattemyndigheder, jf. blandt andet Højesterets dom gengivet i UfR 1997.302.

Overfor sagsøgerens mest subsidiære påstand om ret til omvalg har sagsøgte anført, at det følger af reglen i dagældende skattestyrelseslovs § 37D, at skatteyderen skal have indleveret en selvangivelse og have foretaget et valg, samt at valget ikke må føre til en retsposition i strid med den materielle skatteret som betingelse for, at tilladelse til omvalg kan meddeles.

De to valg, det kan komme på tale, sagsøgeren har foretaget, er, enten 1) at betragte H2 Shipping NV som en nullitet eller 2) at have fravalgt at lade sig sambeskatte med H2 Shipping NV.

Vedr. 1) ville et omvalg heraf medføre, at H2 Shipping NV skulle betragtes som et selvstændigt retssubjekt, hvilket sagsøgeren allerede har opnået ved Landsskatterettens kendelse af 4. maj 2004.

Vedr. 2) vil et omvalg betyde sambeskatning, hvilket imidlertid ikke kan lade sig gøre, idet sambeskatning ikke er noget skatteyderen kan vælge, idet retten til sambeskatning blev opnået ved tilladelse.

Der er således ikke foretaget et valg, og allerede derfor kan der ikke foretages omvalg. Omstændighederne i denne sag kan ikke sammenlignes med omstændighederne i den skrivelse af 12. juni 2007 fra Skatteministeriet, som sagsøgeren har henvist til.

Endelig er den materielle skatteret til hinder for foretagelse af omvalg, idet sagsøgeren ikke opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 31, allerede fordi fristen, som er en materiel regel, er overskredet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved Landsskatterettens kendelse af 5. maj 2004, der ikke blev indbragt for domstolene, blev det afgjort endeligt, at selskabet H2 Shipping NV ikke har haft en retsbeskyttet forventning om at blive betragtet som en skattemæssig transparent enhed efter indførelsen i 1995 af reglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 7 om, at et selskab anses for hjemmehørende i Danmark, når ledelsen har sæde her i landet. Kendelsen tilsidesatte således sagsøgernes nullitets betragtninger. Sagsøgeren kan således ikke under denne sag få medhold i sit anbringende om, at selskabet med rette har betragtet sit datterselskab som en nullitet.

Ifølge dagældende selskabsskattelovs § 31 kunne retten til sambeskatning kun opnås ved tilladelse, der blev givet efter ansøgning. Allerede fordi fristen for at indgive en sådan ansøgning er betydelig overskredet, og da retten ikke finder, at de af sagsøgerne påberåbte grunde udgør sådanne særlige omstændigheder, som angivet i skattekontrolloven, kan retten ikke give sagsøgeren medhold i den principale påstand om ret til sambeskatning.

Retten finder heller ikke, at indholdet af sagsøgerens egen skrivelse, der sker som besvarelse vedrørende helt andre forhold, og regionens manglende reaktion herpå, kan have givet sagsøgeren en berettiget forventning om - på trods af reglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 7 - at kunne betragte H2 Shipping NV som en skattemæssig nullitet med den følge, at der ikke var anledning til at indgive ansøgning om sambeskatning. Sagsøgeren kan således ikke få medhold i sin subsidiære påstand.

Da retten af de af skatteministeriet anførte grunde er enig i, at sagsøgeren ikke har foretaget et valg i skattestyrelseslovens § 37D's forstand, kan sagsøgeren ikke meddeles ret til omvalg.

Skatteministeriet vil herefter i det hele være at frifinde.

Da sagsøgte har fået fuldt ud medhold i sin påstand godtgøres denne udgifterne til advokatbistand i forhold til sagens genstand, jf. de vejledende proceduretakster, med 420.000 kr. inkl. moms, idet sagsøgte har oplyst ikke at være momsregistreret, hvoraf sagsøgtes udgifter til udarbejdelse af materialesamling godtgøres med 1075 kr. inkl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1 shipping A/S inden 14 dage betale 420.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter