Dato for udgivelse
04 Apr 2008 14:03
Dato for afsagt dom/kendelse
18 Mar 2008 14:31
SKM-nummer
SKM2008.327.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10-184/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Mælkekvote, mælkebørs, hovedanpartshaver
Resumé

Efter de dagældende regler i ejendomsavancebeskatningslovens § 5 kunne en mælkekvote afstås skattefrit, såfremt den blev solgt efter salget af ejendommen. Sagsøgeren havde solgt mælkekvoten 8 dage efter salget af ejendommen. Begge salg fandt sted til selskaber, som sagsøgeren beherskede, og mælkekvoten blev herefter udlejet til det selskab, der havde erhvervet ejendommen.

Byretten fandt, at mælkekvoten ikke kunne afstås skattefrit. Der blev lagt vægt på, at der var sket en samlet omdannelse af landbrugsvirksomheden til selskabsform, at det alene var skattemæssige forhold, der begrundede dispositionerne, at de var gennemført mellem interesseforbundne parter, og at de savnede forretningsmæssig begrundelse.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 4 (dagældende)

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 E.J.2.3.1.3

Parter

A
(Adv. Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Birgitte K. Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Ingrid Therkelsen

Denne sag er anlagt ved Østre Landsret den 25. oktober 2006, og sagen er den 23. januar 2007 henvist til byretten jf. lov nr. 538 af 8. juni 2006 § 105, stk. 8.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger, As salg af den ham tilhørende mælkekvote kan ske skattefrit, idet sagsøgte, Skatteministeriet, er af den opfattelse, at der skal ske beskatning heraf.

Parternes påstande

Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers fortjeneste ved salg af mælkekvoten på 569.037 kg mælk med 6,29 % fedt til det af ham helejede selskab, H1 Skov ApS ved aftale den 29. december 2004 er skattefrit, hvorfor afståelsesvedlaget ikke skal nedsætte anskaffelsessummen for ejendommen beliggende ....

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Sagsøger købte i februar 1993 ejendommen beliggende .... Ejendommen er en landbrugsejendom med et jordtilliggende på ca. 20 ha og med en tilhørende malkebesætning på 34 køer. På overtagelsestidspunktet var der en tilhørende mælkekvote på 214.000 kg. Sagsøger stod selv for driften af stalden og jorden.

I 2003 var sagsøger udsat for en arbejdsulykke, som medførte, at sagsøger efterfølgende havde vanskeligt ved at klare driften af landbrugsejendommen alene. Der blev i den forbindelse udarbejdet rapport af 11. oktober 2004 af Bedriftssundhedstjenesten. Det fremgår heraf, at sagsøger har en erhvervsevne svarende til 15 timer ugentlig, og at der til stadighed vil være behov for ekstrahjælp i bedriften, idet sagsøger ikke kan bruge 2 hænder.

Det er oplyst, at sagsøger ikke ønskede at sælge ejendommen, og at han oprettede et holdingselskab med henblik på at forsøge at gøre det lettere at inddrage en partner i landbruget.

Den 20. december 2004 stiftede sagsøger HH Holding ApS. Selskabets formål er efter vedtægterne direkte eller indirekte landbrugsvirksomhed og investering og dermed beslægtet virksomhed. Sagsøger, A, er direktør i selskabet og ejer alle anparter.

Den 20. december 2004 stiftede HH Holding ApS selskaberne, H2 Kvæg og Markbrug ApS og H1 Skov ApS. Sagsøger A er direktør i begge selskaber. HH Holding ApS ejer alle anparterne.

Den 21. december 2004 solgte sagsøger ejendommen ... med løsøre og besætning til H2 Kvæg og Markbrug ApS for 5.515.200 kr.

Den 29. december 2004 solgte sagsøger den ham tilhørende mælkekvote på 569.037 kg. til H1 Skov ApS for 2.325.085 kr. Det fremgår af overdragelsesaftalen, punkt 7, at aftalen er betinget af skattemyndighedernes godkendelse af de anvendte værdier, og parterne har aftalt, at parterne forbeholder sig adgang til tilbagetrædelse, genforhandling m.v. af aftalen, såfremt skattemyndighederne ikke kan godkende de anførte værdier eller godkende, at kvoteoverdragelse er skattefri for sælger.

H1 Skov ApS betalte for købet af mælkekvoten ved udstedelse af et anfordringslånedokument på 2.325.085 kr. til sagsøger. Lånet forrentes med 3 % p.a. og kan kræves indfriet med 8 dages varsel.

Den 29. december 2004 blev der endvidere oprettet en lejekontrakt vedrørende mælkekvoten, idet H1 Skov ApS udlejede mælkekvoten til H2 Kvæg og Markbrug ApS. Lejen blev aftalt til 0,25 kr. pr. kg. eller 142.259,25 kr., der betales pr. 31. december.

Overdragelsen af mælkekvoten blev indberettet til Danske Mejeriers Mælkeudvalg den 30. december 2004. Samtidig blev udvalget informeret om lejeaftalen. Mælkeudvalget godkendte overdragelsen den 14. februar 2005.

R1 forespurgte den 24. januar 2005 kommunen, om ligningsmyndigheden kan godkende, at sagsøgers salg af mælkekvote den 29. december 2004 er fritaget for ejendomsavancebeskatning, når den faste ejendom er solgt den 21. december 2004 med overtagelse samme dato.

Det afslog Skatteafdelingen, den 16. marts 2005. Det fremgår blandt andet af afgørelsen:

"Vores endelige svar

Til repræsentantens indsigelse bemærker vi, at de to selskabers indbyrdes og individuelle muligheder med hensyn til disponering af den konkrete eller alternative mælkekvote ikke forekommer os at være af betydning for beskatning af mælkekvoten. Det afgørende for spørgsmålet om beskatning af den omhandlede mælkekvote er de dispositioner, hvormed A overdrog sin mælkekvote.

Vi konkluderer fortsat, at As overdragelse af bedriften og mælkekvoten har hinanden som forudsætning, og at dispositionerne dermed skal anskues som det samlet aftalekompleks, hvorved aftalerne må anses for indgået samtidig. Valget af to afvigende overdragelsesdatoer for henholdsvis landbrugsejendommen for mælkekvoten er således ikke udtryk for de reelle overdragelsestidspunkter, men alene valgt med det formål at unddrage sig beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6, og valget er gjort mulig af As bestemmende indflydelse i de to anpartsselskaber.

Vi anser afståelsen af mælkekvoten for omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. "

I kendelse afsagt den 6. juli 2006 stadfæstede Landsskatteretten Skatteankenævnets afgørelse om stadfæstelse af skatteforvaltningens bindende ligningssvar, om at sagsøgers salg af mælkekvote den 29. december 2004 ikke kan anses for fritaget for ejendomsavancebeskatning, når den faste ejendom er solgt den 21. december 2004.

Det fremgår af kendelsen

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af § 5, stk. 4, nr. 6) i ejendomsavancebeskatningsloven, at vederlag, der modtages for afståelsen af en til ejendommen hørende mælkekvote, der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C, nedsætter afståelsessummen i afståelsesåret for en den pågældende ejendom.

Landsskatteretten har i SKM2002.381.LSR taget stilling til bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6. I sagen fremgik det som en betingelse i skødet, at mælkekvoten blev afstået på kvotebørsen, idet køberen af ejendommen ikke ønskede at overtage den pågældende mælkekvote. Mælkekvoten blev afstået på førstkommende kvotebørs, som fandt sted i indkomståret efter underskriften af det endelige skøde om overdragelse af ejendommen. Det var herefter spørgsmålet, hvorvidt vederlaget for mælkekvoten skulle medtages ved opgørelsen af fortjenesten ved afståelsen af den faste ejendom. Landsskatteretten fandt, at der ikke var tilstrækkelig sikker hjemmel i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4 (nu § 5, stk. 4, nr. 6), til at nedsætte anskaffelsessummen for ejendommen med afståelsesvederlaget for den pågældende mælkekvote.

Beskatning af mælkekvoter er ændret med indførelsen af afskrivningslovens § 40 C, indsat ved lov nr. 1386 af 20. december 2004, der har virkning fra og med 1. januar 2005. Bestemmelsen i § 40 C er d.d. endnu ikke trådt i kraft.

Landsskatteretten er enig i med skatteankenævnet i, at klageren ikke kan sælge den pågældende mælkekvote skattefrit i dette tilfælde, og at afståelsesvederlaget således skal nedsætte anskaffelsessummen for ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6. Der er herved henset til, at aftalen om salg af ejendommen og aftalen om salg af mælkekvoten er indgået i en samlet omdannelse af landbrugsvirksomheden til selskabsform, og at det alene skyldes klagerens bestemmende indflydelse i selskaberne, at aftalen om overdragelse af mælkekvoten er sket til et selvstændigt selskab og er dateret 8 dage efter aftalen om salg af ejendommen. Landsskatteretten er således enig med skatteankenævnet i, at der ikke har været en forretningsmæssig begrundelse for dispositionen.

Der er ikke ved denne afgørelse taget stilling til, hvorvidt det er af betydning for den skattefri afståelse mælkekvoten, at den ikke er afstået i indkomståret efter afståelsen af ejendommen.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

..."

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at han i februar 1993 købte ejendommen beliggende .... Der hørte 22 ha til ejendommen, og der var en kvægbesætning bestående af 74 dyr, heraf 34 malkekøer. I januar 2003 var han udsat for en arbejdsulykke. Han fik klemt sin højre hånd i udmugningsanlægget således, at hånden blev ødelagt. I et år herefter var han nødt til at have hjælp til arbejdet på ejendommen. Han kunne derfor ikke fortsætte mælkeproduktionen med egen arbejdskraft, og han måtte undersøge mulighederne for ændringer i ejendomsdriften. Han havde allerede i 2002 sammen med anden landmand overvejet at slå bedrifterne sammen. Han foretog sig ikke noget i 2003, men i 2004 blev det foreslået, at han kunne få en kompagnon med i driften. Derfor blev der etableret den omhandlede selskabskonstruktion, idet det ville gøre det lettere at gå i kompagniskab med andre. Det ville således være lettere at overdrage en del af anparterne end at overdrage en del af ejendommen.

R1 anbefalede ham at etablere en konstruktion med et holdingselskab, der stiftede to datterselskaber, og det skete i samarbejde med advokat LL. Der blev stiftet selskabet HH Holding ApS den 20. december 2004, og der blev stiftet et datterselskab samme dato, H2 Kvæg- og Markbrug ApS. Dette selskab overtog den 21. december 2004 ejendommen ... og ejendommens besætning. Samme dag blev stiftet H1 Skov ApS, der den 29. december 2004 overtog ejendommens mælkekvote, der samtidig blev udlejet til H2 Kvæg- og Markbrug ApS. Lejeprisen blev fastsat efter markedsprisen til 25 øre pr. kg. Han havde selv tidligere lejet mælkekvote til tilsvarende pris. Man kunne også have solgt mælkekvoten på børsen og købt en tilsvarende. Det var hans tidligere personlige driftskredit, der blev ændret, således at den fremover tilhøre H2 Kvæg- og Markbrug ApS. Det er formentlig grunden til, at der på kontooversigten står, at der er to kontohavere. Der har ikke været problemer med overdragelserne bortset fra, at skattemyndighederne ikke ville acceptere, at overdragelsen af mælkekvoten var skattefri. Der er andre, der har foretaget samme overdragelser, og de har ikke haft skattemæssige problemer.

Det var hans rådgiver, der foreslog, at overdragelserne skulle foretages henholdsvis 21. december og 29. december 2004. Han ved ikke, hvorfor der var 8 dages mellemrum. Han er ikke bekendt med, om det skyldes skattemæssige overvejelser. Han skrev under på skødet på sin ejendom, idet ejendomskonsulent DP kom med det den 21. december 2004. Den endelige fordeling af købesummen på skødet blev foretaget i forbindelse hermed. Dokumenterne vedrørende overdragelse af mælkekvoten blev sendt til ham til underskrift, og han returnerede dokumenterne til advokat LL. Han husker ikke, om det blev pointeret over for ham, at det var vigtigt, at han skrev under på forskellige tidspunkter. Der var også tale om en anden løsning, der blev forelagt for Mælkeudvalget. Han ved ikke, hvorfor denne løsning ikke blev gennemført.

Vidnet SN har forklaret, at han har kendt sagsøger, fra han var barn, idet han også lavede regnskaber for hans far. Han er ansat som revisor for R1. Sagsøger havde planer om at indgå i et samarbejde med en anden landmand i området for at rationalisere driften. Dette blev mere aktuelt efter arbejdsulykken i januar 2003. I 2003 blev der mulighed for at oprette et holdingselskab, hvilket der ikke tidligere havde været mulighed for. Der var ikke tale om, at sagsøger helt ville afhænde ejendommen. Den 20. december 2004 blev der stiftet et holdingselskab og to datterselskaber. Det ville gøre det nemmere at få en kompagnon med i driften, idet det var nemmere at overdrage anparter end en andel af ejendommen. Skattemæssigt var det en fordel at sælge ejendommen først og dernæst sælge mælkekvoten. Når mælkekvoten blev solgt efterfølgende, var den skattefri. Det var en almindelig praksis, som Skatteministeriet var bekendt med. Ejendommen blev derfor overdraget til det ene datterselskab 8 dage før, mælkekvoten blev overdraget til det andet selskab. Sagsøger kunne have solgt mælkekvoten på Børsen og have købt en tilsvarende. Han kunne også have beholdt den og have udlejet den. Han havde ikke noget med korrespondancen med Mælkeudvalget at gøre. Det undrede ham, at der opstod problemer med skattevæsenet, idet der var lavet tilsvarende konstruktioner ved andre overdragelser, og disse var blevet godkendt.

For så vidt angår mælkekvoten går kvoteordningen fra 1. april-31. marts. Sagsøger kunne derfor have solgt sin mælkekvote på Børsen pr. 1. april 2005, og han kunne i december 2004 have købt 300 tons pr. 1. april 2005, og resten kunne han have købt i august 2005. Denne mulighed blev ikke undersøgt, idet man ikke antog, at det ville give problemer at overdrage ejendommen til et selskab og efterfølgende overdrage mælkekvoten til et andet selskab. Ved salg af mælkekvote koster det 1 % af prisen. Han ved ikke, hvordan prisen fastsættes. Sagsøger kunne have beholdt mælkekvoten, men det gjorde han ikke, idet reglerne herom blev ændret 1. januar 2005. Alle mælkekvoter fra før 1993 kunne indtil da sælges uden beskatning, såfremt de blev solgt alene, efter at ejendommen var solgt.

Vidnet TT, Danske Mejeriers Mælkeudvalg har forklaret, at han har været ansat i Mælkeudvalget siden 1987. Han beskæftiger sig med køb og salg af mælkekvoter og administration og registrering af mælkekvoter. Foreholdt sagsøgers konstruktion i forbindelse med salg af ejendommen og mælkekvote, har vidnet forklaret, at der var en del, der derfor først solgte ejendommen og senere mælkekvoten. Han kunne have solgt sin mælkekvote på Børsen og herefter have købt en tilsvarende kvote. Pr. 1. april 2005 kunne han have købt en mælkekvote på indtil 300 tons, og han kunne købe den resterende kvote i august 2005. Det ville have kostet 1 % af salgsmængden svarende til 1 % af salgsprisen. Det ville ikke koste noget at købe en kvote.

Såfremt sagsøger havde solgt sin kvote og købt en anden kvote, ville det formentlig ikke have betydet noget for hans samlede produktion. Man ville ved årets udgang sammenholde kvoten med produktionen. Såfremt sagsøger producerede mere end han havde kvote til, ville det have koste 2,60 kr. pr. kg. i strafafgift. Prisen for mælkekvoter kendes cirka 14 dage efter, at budene er afgivet. Der udbydes til minimumspriser og efterspørges til maksimumspriser. Der fastsættes herudfra en balancepris. Den pris, der fastsættes, er den pris, som sælger får, og som betales af køber.

Procedure

Sagsøger har gjort følgende gældende til støtte for sin påstand

Salg af mælkekvoter kunne frem til 31. december 2004 ske skattefrit, såfremt salget af kvoten fandt stede efter, at selve landbrugsejendommen var solgt.

Denne dagældende praksis ses nærmere omtalt i forarbejderne til lov nr. 958 af 20. december 1999 (Justering af pinsepakken - Folketingstidende 1999/ 2000, tillæg A, side 2282), hvor bl.a. følgende anføres vedrørende køb og salg af mælkekvoter:

" Reglerne for køb og salg af mælkekvoter har særligt efter indførelsen af mælkekvotebørsen fået et sådant indhold, at køb og salg kan være løsrevet fra salget af ejendommen. Det er således muligt først at sælge en del af ejendommen og derefter sælge mælkekvoten for endelig at sælge restejendommen skattefrit efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. "

I henhold til de dagældende regler blev der således sondret mellem, om mælkekvoten blev solgt før eller samtidig med en faste ejendom, eller om salget af mælkekvoten først skete efter, at den faste ejendom var solgt. I førstnævnte situation blev avancen på kvoten beskattet sammen med den faste ejendom, mens avancen på kvoten i den sidstnævnte situation ikke blev beskattet.

Denne forskel i beskatningen gav i marts 2002 Folketingets Skatteudvalg anledning til at forespørge skatteministeren om det hensigtsmæssige heri, jf. Skatteministeriets svar af 8. april 2002 på spørgsmål 81 til Folketingets Skatteudvalg (Alm. Del - bilag 255)

"Som det også fremgår af det vedlagte materiale, så kan en mælkekvote sælges skattefrit, såfremt den sælges efter salget af ejendommen, mens mælkekvoten beskattes, hvis den sælges før eller sammen med ejendommen.

Jeg kan oplyse, at Skatteministeriet er opmærksom på problemstillingen, og at det er under overvejelse, hvorledes denne forskel i beskatningen kan imødegås.

Jeg er dog ikke enig i, at reglerne for den skattemæssige behandling af mælkekvoter isoleret set fører til nedlæggelse af produktionsenheder. "

Med indførelsen af lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder) er der vedtaget nye regler for den skattemæssige behandling af visse mælkekvoter. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget blev de dagældende regler vedrørende mælkekvoter omtalt, jf. lovforslag 28-1, 2004/ 2005, hvor bl.a. følgende anføres:

"Det forhold, at en mælkekvote, der kan handles med både individuelt og sammen med ejendommen, ved køb og salg altid skal behandles efter ejendomsavancebeskatningsloven, indebærer den uhensigtsmæssighed, at sælgeren af kvoten ikke beskattes af en eventuel for fortjeneste, hvis kvoten sælges efter, at ejendommen er solgt."

Der er mellem parterne enighed om, at salg af en mælkekvote efter de dagældende regler kunne ske skattefrit, såfremt salget af kvoten fandt sted efter, at ejendommen var solgt, jf. nærmere sagsøgtes svarskrift, side 3, 2. nye afsnit.

Sagsøger har gjort gældende, at mælkekvoten i nærværende sag blev solgt efter, at ejendommen var solgt, hvilket medfører, at der ikke er grundlag for at beskatte fortjenesten ved salget af kvoten, jf. det ovenfor anførte vedrørende de dagældende regler samt SKM2002.381.LSR.

Salget af ejendommen med tilhørende løsøre til H2 Kvæg og Markbrug ApS fandt sted den 21. december 2004, jf. kopi af det som bilag 8 fremlagte skøde. Salget af mælkekvoten fandt derimod først sted den 29. december 2004, altså 8 dage efter, jf. aftalen om kvoteoverdragelse, der er fremlagt som bilag 12.

Det er gjort gældende, at der ikke er grundlag for at underkende disse to aftaler af henholdsvis den 21. december 2004 og den 29. december 2004, idet der reelt skete et salg af ejendommen den 21. december 2004 til H2 Kvæg og Markbrug ApS, ligesom der reelt skete et salg af mælkekvoten den 29. december 2004 til H1 Skov ApS.

Sagsøgte er imidlertid af den opfattelse, jf. svarskriftet side 4, 2. afsnit, at realiteten i nærværende sag er, at der var tale om en samlet omdannelse af landbrugsvirksomheden til selskabsform, hvor aftalen om salg af den faste ejendom med driftsbygningerne, besætning m.v. og mælkekvoten indgik som nødvendige og indbyrdes afhængige led. Dette bestrides.

Realiteten var, at sagsøger kunne have valgt at beholdt mælkekvoten i personligt regi, mens landbrugsejendommen blev overdraget til et selskab. I denne situation kunne H2 Kvæg- og Markbrug ApS have afgivet bud om køb/leje af kvote på kvotebørsen, og sagsøger kunne ligeledes have solgt sin mælkekvote på den førstkommende kvotebørs efter afståelsen af landbrugsejendommen.

Det er helt overordnet gjort gældende, at det forhold, at de i sagen omhandlede dispositioner er foretaget for at opnå en skattemæssig fordel, ikke i sig selv bevirker, at der kan bortses fra dispositionerne. I dansk skatteret er der således ikke en generel adgang til at tilsidesætte civilretligt gyldige dispositioner som følge af, at der foreligger såkaldt skattetænkning. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Højesterets domme offentliggjort i SKM2003.482.HR. UfR 1999.885 H og SKM2006.749.HR. Det forhold, at sagsøgernes dispositioner var udslag af skattetænkning, bevirker således ikke i sig selv, at der skattemæssigt kan bortses fra disse dispositioner. Det følger heraf, at der ikke kan gives sagsøgte medhold i den nedlagte frifindelsespåstand.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand overordnet gjort gældende, at salget af den omhandlede mælkekvote ikke har kunnet ske skattefrit jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6.

Mælkekvoten må i skattemæssig henseende anses for afstået med sagsøgerens landbrugsejendom.

Sagsøgeren drev i personligt regi frem til salget i 2004 landbrugsejendommen, ..., der bl.a. omfattede et jordtilliggende, besætning og mælkekvote.

Den 20. december 2004 stiftede sagsøgeren HH Holding ApS (bilag 4, 5 og 6).

HH Holding ApS stiftede ligeledes den 20. december 2004 to selskaber, H2 Kvæg- og Markbrug ApS (bilag 8 og 9) og H1 Skov ApS (bilag 11-13).

Den 21. december 2004 solgte sagsøgeren landbrugsejendommen omfattende stuehus, driftsbygninger og jord tilligemed løsøre til H2 Kvæg- og Markbrug ApS (bilag 10).

Den 29. december 2004 overdrog sagsøger den til ejendommen hørende mælkekvote til H1 Skov ApS. Det fremgår bl.a. af kvoteoverdragelsesaftalen (bilag 14), at køber skulle indberette ejerskiftet til Mælkeudvalget. Endvidere blev der taget et skatteforbehold for det tilfælde, at skattemyndighederne ikke kunne godkende, at kvoteoverdragelsen var skattefri for sælger.

Samtidig med indgåelse af kvoteoverdragelsesaftalen den 29. december 2004 blev der oprettet en lejekontrakt (bilag 16), hvorved H1 Skov ApS udlejede mælkekvoten til H2 Kvæg- og Markbrug ApS.

Danske Mejeriers Mælkeudvalg godkendte den 14. februar 2005 overdragelse af mælkekvoten (bilag 18) under forudsætning, at kvoten ved en lejeaftale var tilknyttet det til H2 Kvæg- og Markbrug ApS overdragne landbrugsareal, således at kvoten, hvis lejeaftalen ophørte, eller sagsøgeren udtrådte af H1 Skov ApS, skulle udbydes til salg på førstkommende kvotebørs eller tilknyttet en landbrugsbedrift.

Det er gjort gældende, at det alene beror på sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskaberne, at aftalen om overdragelse af landbrugsvirksomheden og mælkekvoten blev indgået med forskellige selskaber og med en tidsmæssig forskydning på 8 dage mellem aftalen om salg af landbrugsejendommen og aftalen om salg af mælkekvoten.

Realiteten er, at der var tale om en samlet omdannelse af landbrugsvirksomheden til selskabsform, hvor aftalen om salg af den faste ejendom med driftsbygningerne, besætning m.v., og mælkekvoten indgik som nødvendige og indbyrdes afhængige led.

For H2 Kvæg og Markbrug ApS, der erhvervede landbrugsejendommen, måtte det have været en åbenbar forudsætning for aftalens indgåelse, at selskabet kunne disponere over mælkekvoten, idet denne var nødvendig for landbrugsvirksomhedens fortsatte eksistens. Det må derfor på tidspunktet for H2 Kvæg og Markbrug ApS' erhvervelse af landbrugsejendommen hav været en forudsætning for selskabet, at der blev etableret en lejeaftale om mælkekvoten med H1 Skov ApS, der alene blev stiftet med det formål at erhverve mælkekvoten.

H1 Skov ApS' køb af mælkekvoten kan endvidere alene være gennemført under forudsætning af, at der blev etableret en lejeaftale med H2 Kvæg- og Markbrug ApS. Der henvises herved også til forudsætninger for Mælkeudvalgets godkendelse af overdragelsen.

Det gøres gældende, at dispositionerne er uden forretningsmæssig begrundelse og alene var skattemæssigt motiveret, jf. herved også stævningen, side 8, sidste afsnit.

Det gøres endvidere gældende, at der er tale om usædvanlige dispositioner, der udelukkende blev gennemført med henblik på at omgå skattelovgivningen, og at sådanne dispositioner ikke anerkendes.

Det bemærkes herved, at der i retspraksis er adskillige eksempler på, at dispositioner mellem interesseforbundne parter ikke anerkendes, såfremt dispositionerne efter deres indhold er usædvanlige og savner forretningsmæssig begrundelse, jf. feks. SKM2001.13.HR og SKM2002.484.HR. "

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagens oplysninger, at sagsøger den 20. december 2004 stiftede HH Holding ApS, der samme dato stiftede selskaberne H2 Kvæg- og Markbrug ApS og H1 Skov ApS.

Den 21. december solgte sagsøger ejendommen ... omfattende alle bygninger, jord, løsøre og kvægbesætning til H2 Kvæg- og Markbrug ApS. Den 29. december solgte sagsøger den til ejendommen hørende mælkekvote til H1 Skov ApS, der samme dag udlejede mælkekvoten til H2 Kvæg- og Markbrug ApS.

Sagsøger er direktør og har den bestemmende indflydelse i alle selskaberne. Ved salget af ejendommen og den dertil hørende mælkekvote er der sket en samlet omdannelse af landbrugsvirksomheden til selskabsform. Det var alene på grund af de skattemæssige forhold, at sagsøger, der er enebestemmende i selskaberne, den 21. december 2004 overdrog ejendommen med kvægbesætning til det ene selskab og den 29. december 2004 overdrog den dertil hørende mælkekvote til det andet selskab, hvorefter dette selskab udlejede mælkekvoten til selskabet, der ejede bedriften. Der var ikke nogen forretningsmæssig begrundelse for disse dispositioner.

Sagsøger kan således ikke i dette tilfælde sælge mælkekvoten skattefrit, og afståelsesvederlaget skal derfor nedsætte anskaffelsessummen for ejendommen jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6.

Da sagsøgte har fået medhold i sin påstand skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte.

Det er oplyst, at sagens værdi er 746.064 kr.

Sagsomkostningerne er fastsat således, at 68.750 kr. inklusive moms dækker udgift til advokatbistand, og 1.000 kr. inklusive moms dækker udgift til materialesamling

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøger, A, nedlagte påstand.

Inden 14 dage skal sagsøger betale 69.750 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter