Dato for udgivelse
03 Apr 2008 09:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
25 Mar 2008 14:33
SKM-nummer
SKM2008.306.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-051503
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Livmoderhalskræftvaccination, bagatelgrænsen, anonymitet
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdi af, en af arbejdsgiveren, betalt livmoderhalskræftvaccination kan henføres under bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., heller ikke selv om vaccinationen gennemføres anonymt.

Hjemmel

07-159390

Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 A.B.1.9.1

X har på vegne af spørger, anmodet om følgende bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 2.

Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at værdien af en af arbejdsgiveren betalt livmoderhalskræftvaccination henføres under bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis

  1. vaccinationen gennemføres anonymt på arbejdsgiverens adresse, og arbejdsgiveren betaler direkte til den pågældende læge (eventuelt vaccinationscenter), for det antal medarbejdere, som har benyttet sig af tilbuddet om gratis vaccination?
  2. vaccinationen gennemføres anonymt på vaccinationscenterets adresse, og arbejdsgiveren betaler direkte til vaccinationscenteret for det antal medarbejdere, som har benyttet sig af tilbuddet om gratis vaccination?
  3. vaccinationen gennemføres hos egen læge, hvorefter medarbejderen får refunderet de afholdte udgifter hertil af arbejdsgiveren?

Svar

  1. nej
  2. nej
  3. nej
Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger lancerer den 22. oktober 2007 en ny forebyggende vaccine i Danmark mod livmoderhalskræft. Vaccinen er den første af sin art, som kan tilbydes voksne kvinder som forebyggelse mod at udvikle livmoderhalskraft. Der er tale om tre vaccinationer, som gennemføres samtidigt, og som forebygger livmoderhalskræft resten af livet.

Livmoderhalskræft rammer ca. 1,1% af alle kvinder, inden de fylder 75 år, svarende til ca. 400 nye tilfælde hvert år. Disse ca. 40 nye tilfælde udgør omkring 2,3% af alle kræfttilfælde hos landets kvinder.

Af pressen fremgår det, at Indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, på anbefaling fra Sundhedsstyrelsen arbejder på, via en politisk løsning, at kunne indføre en obligatorisk behandling mod livmoderhalskræft af piger i 12-årsalderen.

Spørger ønsker som arbejdsgiver at reducere sygefraværet blandt sine medarbejdere mest muligt, ikke mindst set i lyset af de begrænsende muligheder for rekruttering af medarbejdere i det nuværende arbejdsmarked. Herudover ønsker selskabet også at vise social ansvarlighed over for selskabets kvindelige medarbejdere, ved at tilbyde muligheden for vaccination med virksomhedens egne medicinalprodukter. Selskabet agter derfor at stille vaccinen og vaccinationen gratis til rådighed for gruppen af kvindelige medarbejdere. Denne gruppe udgør ca. 100. Udgiften til vaccine og vaccination udgør ca. 3.500 kr. pr. medarbejder.

Det er meget magtpåliggende for selskabets ledelse, at de medarbejdere, som ønsker at tage imod tilbuddet om en gratis livmoderhalskræft-vaccination, kan få foretaget vaccinationen anonymt, hvis den enkelte medarbejder ønsker dette. Derfor påtænker selskabet at indgå aftale med en læge eller et vaccinationscenter om gennemførelse af vaccinationen hos de medarbejdere, som ønsker at tage imod tilbuddet.

Hvis vaccinationen skal gennemføres eksternt hos læge eller et vaccinationscenter, retter medarbejderen henvendelse til pågældende for at aftale datoen for vaccinations gennemførelse. Efter gennemførelse af vaccinationen fremsender lægen/vaccinationscenteret en faktura til spørger på det gennemførte antal vaccinationer uden angivelse af, hvilke medarbejdere som er blevet vaccineret.

Hvis vaccinationen gennemføres på virksomhedsadressen, kontakter medarbejderen ligeledes lægen/vaccinationscenteret for at tilmelde sig vaccinationen og aftale endelig tid. Efter gennemførelse af vaccinationen fremsender lægen/vaccinationscenteret også her en faktura til spørger på det gennemførte antal vaccinationer, uden angivelse af hvilke medarbejdere der er blevet vaccineret.

Det kan ikke udelukkes, at enkelte medarbejdere ønsker, at vaccinationen foretages af egen læge. I den situation vil spørger refundere medarbejderens betaling til egen læge.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Hovedreglen er, at medarbejderen er skattepligtig af værdien af de goder, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderen. Den skattepligtige værdi svarer til den værdi, hvortil medarbejderen ville kunne erhverve sig det samme gode i det fri marked.

Personalegoder beskattes som personlig indkomst. Hvis personalegodet beskattes som A-indkomst, skal der også betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Hvis godet beskattes som B-indkomst, er værdien som hovedregel fritaget for arbejdsmarkedsbidrag.

Skattemæssigt er det repræsentantens opfattelse, at der er tale om et personalegode, som af spørger tilbydes medarbejderen. Udgangspunktet er derfor, at medarbejderen er skattepligtig af den udgift, som spørger afholder i forbindelse med vaccinationen.

Visse personalegoder beskattes kun i det omfang, den samlede værdi overstiger et grundbeløb (bagatelgrænsen), der for 2007 udgør 5.200 kr. Hvis den samlede værdi af personalegoder under bagatelgrænsen overstiger de nævnte 5.200 kr., beskattes godernes fulde værdi og ikke kun den del der overstiger bagatelgrænsen.

I cirkulæret til ligningsloven er der vedrørende bagatelgrænsen anført, at der skal være tale om personalegoder, som i overvejende grad stilles til rådighed for medarbejderen på grund af arbejdet eller i forbindelse med arbejdet. Goder af ren privat karakter medregnes ikke under bagatelgrænsen.

Som eksempel på personalegoder, der falder ind under bagatelgrænsen, nævnes "vaccination af medarbejdere".

Et almindeligt personalegode i mange virksomheder er det årlige tilbud om influenza-vaccination, som efter praksis henføres under bagatelgrænsen. En vaccination, hvis motiv må anses for båret af arbejdsgiverens interesse i at begrænse sygefraværet mest muligt.

Som det er gældende, når det drejer sig om influenzavaccinationen, så ønsker spørger også i denne situation at begrænse sygefraværet blandt medarbejderne mest muligt, samtidig med at spørger ønsker at vise social ansvarlighed over for medarbejderne. Det er derfor repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 1 og 2 kan besvares bekræftende.

Udgangspunktet for spørgsmål 3 er efter repræsentantens opfattelse, at det kan besvares benægtende, fordi der som udgangspunkt vil være tale om refusion af private udgifter. Det er dog efter repræsentantens opfattelse urimeligt, hvis den medarbejder, som ønsker vaccination ved egen læge, skal behandles skattemæssigt anderledes end de kolleger, som vælger at gennemføre et anonymt vaccinationsprogram. Derfor bør også spørgsmål 3 besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at der skal ske beskatning af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi. For så vidt angår tilskud og goder, der modtages i en ansættelsesforhold suppleres statsskatteloven af ligningslovens § 16.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at goder, der modtages som led i et ansættelsesforhold, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvad enten der er tale om goder af pengeværdi, sparet hjemmeforbrug eller værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien af personalegoder, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige (medarbejderen), at erhverve godet i almindelig fri handel.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt. Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.200 kr. i 2007.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.

Der vil som hidtil alene ske beskatning af et personalegode, når det er muligt at henføre en værdi til den enkelte medarbejder.

I lovforarbejderne er der angivet en række eksempler på goder, der kan falde ind under bagatelgrænsen, blandt andet vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning.

Med udgangspunkt i bemærkningerne til L 437 af 10. juni 1997 (justering af personalegodebeskatningen), hvor det forudsættes, at der er en aktuel risiko for at (nøgle)medarbejderne bliver syge i spidsbelastningsperioden, hvis de ikke bliver influenzavaccineret, vil være omfattet af bagatelgrænsen,

Dvs. værdien principielt er skattepligtig, men sker vaccinationen i overvejende grad af hensyn til arbejdet, vil værdien kun blive beskattet såfremt den sammen med visse andre personalegoder overstiger bagatelgrænsen. I så fald beskattes hele værdien.

Livmoderhalskræft er en meget alvorlig sygdom, men hvorvidt en arbejdsgiver kan påregne, at en eller flere af de kvindelige medarbejdere vil blive ramt af sygdommen i det kommende år, er nok tvivlsomt.

Vaccinationer mod sygdomme, der hverken er arbejdsrelaterede eller hvor faren for at sygdommen bryder ud inden for en vis kortere periode er lille, anses ikke at være omfattet af bagatelgrænsen.

Der blev ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 gennemført skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, ved indsættelse af ligningslovens § 30. Efter denne bestemmelse kan arbejdsgiveren under visse betingelser afholde udgifter til lægefagligt begrundede behandlinger af de ansatte.

Der skal være tale om generelle ordninger, som tilbydes alle medarbejdere, og der skal foreligge en lægehenvisning.

Reglerne i ligningslovens § 30 om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, kan imidlertid ikke anvendes på sundhedsundersøgelser eller helbredsundersøgelser, fordi sådanne undersøgelser ikke har karakter af behandlinger og fordi der ikke forligger en lægehenvisning. Betaler en arbejdsgiver således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf.

Efter praksis beskattes medarbejderen dog ikke, hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Vaccinationer, der er nødvendige for at udfører arbejdet, f.eks. fordi man tjenstligt udsendes til et område med malaria eller gul feber, vil være skattefri, fordi det er de arbejdsmæssige forhold, der udsætter dig for risikoen for smitte.   

Som ovenfor anført fremgår det af bemærkningerne til L 437 af 10.juni 1997, at vaccination af nøglemedarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en spidsbelastning, kan være omfattet af bagatelgrænsen. Bemærkningerne understreger hermed, at forebyggelse af almindelige - ikke arbejdsrelaterede - sygdomme og skader som udgangspunktet er skattepligtig for den ansatte, selvom forebyggelsen sker i arbejdsgiverens interesse. Ubetinget skattefrihed forudsætter, at arbejdsgiveren kan ifalde et erstatningsansvar, hvis skaden/sygdommen ikke forbygges.

Af disse grunde finder SKAT, at ansatte, der tager imod tilbuddet om at få foretaget en vaccination mod livmoderhalskræft, vil være skattepligtig af værdien heraf.

SKAT indstiller derfor til Skatterådet, at der svares nej til alle 3 spørgsmål.

Spørgers repræsentant har i høringsfasen oplyst, at man ikke har yderligere at tilføje i sagen.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med de af SKAT anførte begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra svarets datering.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter