Dato for udgivelse
17 Apr 2008 09:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Mar 2008 12:49
SKM-nummer
SKM2008.355.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-046798
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
CFC-beskatning, udenlandsk datterselskab
Resumé

Skatterådet har tilladt, at et udenlandsk datterselskab i Y-land, der udøver finansiel virksomhed, ikke skal være omfattet af reglerne om CFC-beskatning.

Hjemmel
07-185035
Reference(r)
Selskabsskatteloven § 32
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-2 S.D.5.7

X A/S har anmodet Skatterådet om tilladelse til fritagelse for CFC-beskatning, selskabsskatteloven § 32, stk. 2. Tilladelsen ønskes for:

  • Y A/S i Y-land

X A/S har anmodet Skatterådet om, at tilladelse omfatter det maksimale 10 indkomstår, regnet fra og med indkomståret 2007, jf. selskabsskatteloven § 32, stk. 2.

Afgørelse

Skatterådet tillader, at Y A/S ikke er omfattet af selskabsskatteloven § 32, stk. 1 i 10 indkomstår fra 2007, jf. selskabsskatteloven § 32, stk. 2.

Betingelser for tilladelsen

Ifølge selskabsskatteloven § 32, stk. 2 kan et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentlig tilsyn anmode om at tilladelse til ikke at være omfattet af selskabsskatteloven § 32, stk. 1.

For at en af de tre nævnte virksomheder kan opnå tilladelsen, skal virksomheden opfylde 5 betingelser.

  1. Virksomheden skal være underlagt offentligt tilsyn
  2. Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
  3. Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundet med, jf. ligningsloven § 2, stk. 2.
  4. Datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger.
  5. Det er yderligere en betingelse, at beskatningen af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet vil kunne frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Sagsfremstilling

Ad 1. Selskabet har koncession til at drive skadeforsikringsvirksomhed i Y-land. Selskabet er underlagt offentligt tilsyn gennem kredittilsynet i Y-land. 

Ad 2. Selskabet vil drive virksomhed i Y-land. Den samlede præmieindtægt forventes at blive 0,6 mia. x-kr., som udelukkende vil vedrøre indlandskunder.

Ad 3. Selskabet vil hovedsageligt drive virksomhed med uafhængige parter. De koncerninterne transaktioner vil primært vedrøre fordeling af administrationsomkostninger mellem selskaberne. Fordelingen af administrationsomkostninger vil udgøre under 3 procent af omkostningerne.

 Visning af billede: Image1¨

Ad 4.  Et selskabs kapital skal som ovenfor nævnt bedømmes dels ud fra lovgivningens krav og praksis, dels ud fra forretningsmæssige hensyn.  

Ad 5. Forsikringsselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Y-land. Udbytte fra datterselskabet til det juridiske moderselskab X A/S er fritaget for beskatning efter en dobbeltbeskatningsaftale.  

Forretningsmæssigt er Y A/S et selvstændigt selskab, og selskabet sælger forsikringer under eget 'brand', som er forskelligt fra X Forsikring. Ledelsen i selskabet har fastlagt kapitalstrukturen således, at kunderne kan tegne forsikringer i selskabet i tillid til, at der er tilstrækkelig kapital til, at kunderne får erstatningerne, når en skade er sket. Der er således lagt vægt på, at der er en solid solvensmargen. Nøgletallet kapitaldækning er mindre relevant i et datterselskab som Y A/S, da ledelsen har valgt en konservativ investeringsstrategi, hvorefter likvide aktiver investeres i statsobligationer. Der er ikke planer om at ændre investeringsstrategi, men hvis de likvide aktiver blev investeret i aktier, ville nøgletallet for kapitaldækningen falde markant, da stabsobligationer tæller 0 % ved nøgletalsberegningen, mens aktier tæller 100 %.  

Som det fremgår nedenfor, er solvensmargenen væsentligt lavere end hos konkurrenterne i Y-land. Da hele årets overskud udloddes som udbytte, forventes solvensmargenen at konvergere mod det dobbelte af minimumskravet i løbet af de kommende 3 år som følge af vækst i forsikringsporteføljen. Nøgletallet kapitaldækning for et datterselskab er ikke så sammenligneligt, da ledelsen som nævnt styrer kapitalstrukturen ud fra ønsket om en solid solvensmargen. 

Opgjort efter reglerne i Y-land forventes selskabets nøgletal i 2007 at blive:

Y A/S

Solvensmargen

X %

Kapitaldækning

X %

Den gennemsnitlige solvensmargen var for samtlige forsikringsselskaber X % i 2005 (2006 tal er p.t. ikke offentliggjort). Kapitalforholdene i 2006 i andre sammenlignelige selskaber var:

Y A/S

Konkurrent Z

Konkurrent Q

Solvensmargen

X %

X %

X %

Kapitaldækning

X %

X %

X %

SKAT har modtaget en supplerende redegørelse fra ansøger, hvor det forklares, hvad der efter ansøgers opfattelse berettiger til at modtage en tilladelse efter SEL § 32, stk. 2, henset til at Ligningsrådet meddelte afslag for samme selskab i 2005. 

Baggrunden for, at X A/S på ny har ansøgt om dispensation for Y A/S, Y-land, er, at der siden afslaget i 2005 på den tidligere dispensationsansøgning er sket en væsentlig ændring i kapitalens størrelse via udbytteudlodninger, således at Y A/S kun har og vil have den kapital, som er nødvendig af forretningsmæssige årsager.

Skatterådet (det daværende Ligningsråd) afslog i 2005 at give dispensation for Y A/S. Skatterådet anførte i sin skrivelse, at selskabet havde mere kapital, end hvad driften tilsiger. Dette var begrundet i, at kapitaldækningen i 2002 var på X % mod et lovkrav på 8 % samt kapitaldækningen i sammenlignelige selskaber.

Det skal bemærkes, at forsikringsselskaber i Y-land i hht. det pågældende lands tilsynslovgivning kapitalmæssigt skal opfylde to kriterier:

Solvensmargen

Kapitaldækning

Solvensmargenen opgøres med udgangspunkt i præmievolumen og erstatningernes størrelse. Som nævnt i dispensationsansøgningen i 2007 lægges der af forretningsmæssige årsager vægt på en solid solvensmargen, da forsikringskunderne skal have tillid til, at de kan få erstatning, når der er sket en skade. Solvensmargenen forventes at udgøre X % ultimo 2007.

Kapitaldækningen er et udtryk for kravene til kapitalens størrelse set i forhold til de forskellige typer aktiver. Nøgletallet er forretningsmæssigt ikke relevant for et datterselskab som Y A/S. Styringen af kapitalens størrelse forretningsmæssigt sker efter solvensmargen og ikke efter hvilken aktivtype, som selskabet investerer i, idet investeringsstrategien fastlægges på koncernniveau. Kapitaldækningen forventes at udgøre X % ultimo 2007. Denne ville falde markant, såfremt selskabet valgte at ændre investeringsstrategien og afhænde statsobligationer i Y-land (vægt 0) og i stedet investere i aktier (vægt 100 %) uden, at kapitalens størrelse i øvrigt ville blive ændret.

Y A/S har årligt udloddet det maksimale udbytte til det daværende moderselskab X A/S under hensyntagen til såvel lovgivningens samt de forretningsmæssige krav til solvensmargen. Y A/S har i 2005 og 2006 udloddet årets overskud på hhv. X mio. x-kr. og X mio. x-kr., idet forretningsmæssige mål er, at der på sigt fortsat vil være en solvensmargen på det dobbelte af lovgivningens krav.

Det er X A/S' holdning, at der i Y A/S ikke er mere kapital end driften tilsiger, idet Y A/S løbende har og vil udlodde den overskydende kapital som udbytte eller via kapitalnedsættelse. 

SKAT har fundet det nødvendigt at udbede sig en yderligere redegørelse fsva. Y A/S' kapitaliseringsforhold. Følgende er svaret: 

Som tidligere nævnt er det vores opfattelse, at solvensmargenen er det relevante nøgletal ved bedømmelse af kapitaliseringen af Y A/S. Nøgletallet Kapitaldækning afhænger af, om der er investeret i aktier. Dette nøgletal for Y A/S er derfor ikke direkte sammenligneligt med øvrige forsikringsselskaber i Y-land.

Vi har derfor udarbejdet sammenlignelige nøgletal pr. 2007, som er justeret, således at der ikke indgår aktiebeholdning. Det fremgår af beregningen, at kapitaldækningen for forsikringsselskaber i Y-land ligger i intervallet X-X %.

Kapitaldækningen for 2007 (endnu ikke offentliggjort) for Y A/S udgør 67,3 %, og det er fortsat vores opfattelse, at Y A/S ikke er overkapitaliseret.

 

Konkurrent A

Konkurrent B

Konkurrent C

Konkurrent D

Konkurrent E

Konkurrent F

Konkurrent G

Konkurrent H

Kapitaldækning uden aktiebeholdning

X %

X %

X %

X %

X %

X %

X %

X %

Skemaet udtrykker sammenlignelige nøgletal pr. 2007, som er justeret således, at der ikke indgår aktiebeholding i disse.

Det ansvarlige ligningskontor i SKAT har udtalt følgende til sagen:

Efter kontorets opfattelse kan Y A/S, Y-land, indstilles til dispensation for en periode på 10 år, regnet fra og med indkomståret 2007.

Betingelse om kapitalisering, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2

For så vidt angår betingelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, om at datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikringsvirksomheden tilsiger, har kontoret følgende bemærkninger:

Selskabet har oplyst følgende nøgletal for Y A/S ved udgangen af regnskabsåret 2007:

  • Kapitaldækning X % (lovkrav 8 %)
  • Solvensmargindækning X % (mindstekrav 100 %)

Som oplyst af selskabet opgøres solvensmarginkrav i Y-land ud fra præmieindtægt og erstatninger, mens norsk kapitaldækningskrav opgøres ud fra risiko på de aktiver selskabet har investeret i. 

Begge krav skal således være opfyldt, og den kapital, der skal dække hvert af ovennævnte krav opgøres som egenkapitalen med visse reguleringer. 

På baggrund af selskabets oplysninger anses Y A/S´ kapitalgrundlag samlet og efter en konkret vurdering ikke for at overstige, hvad driften af forsikringsvirksomheden tilsiger.

Der er herved særlig lagt vægt på selskabets solvens og på det oplyste om andre forsikringsselskabers nøgletal i Y-land.

Øvrige betingelser, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2

Kontoret har intet at bemærke til det af selskabet oplyste for så vidt angår dispensationsbetingelserne i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, bortset fra det ovenfor anførte om kapitalgrundlaget.

SKATs indstilling og begrundelse

Der er ansøgt om dispensation for CFC-beskatning efter SEL § 32, stk. 2 for datterselskabet Y A/S (Y-land). Ligningsrådet her tidligere meddelt afslag på ansøgning om dispensation for CFC-beskatning efter SEL § 32, stk. 2 for netop Y A/S. På den baggrund er der udbedt en supplerende og uddybende redegørelse af ansøger for på hvilket nyt grundlag der igen søges dispensation for dette selskab.

SKAT har vurderet sagen og finder indledningsvist, at betingelserne for så vidt angår koncessionsforhold, kundeforhold, samhandel med koncernforbundne parter og beskatning af udbytte fra datterselskabet alle opfylder betingelserne for at opnå dispensation efter SEL § 32, stk. 2.

Der er herved henset til de modtagne forklaringer samt til ligningsrådets tidligere afgørelse, hvor der blev meddelt afslag til selskabet, men ikke på grund af ovenstående forhold.

Derimod er det ikke indlysende, at selskabets kapitalisering svarer til hvad driften tilsiger.

Kapitalisering

Y A/S har tidligere modtaget afslag på anmodning om fritagelse for CFC-beskatning med henvisning til selskabets kapitalisering. Told- og Skattestyrelsen bemærkede bl.a. følgende:

"Told- og Skattestyrelsen vurderer, at selskabet for 2002 har mere kapital, end hvad driften tilsiger. Dette begrundes med, at kapitaldækningen i 2002 var på X pct. mod et lovkrav på 8 pct. Samtidigt er denne kapitaldækning sammenholdt med sammenligningsgrundlaget, som ansøgeren har tilvejebragt. Også i denne sammenhæng virker selskabet overkapitaliseret.

Da der ikke er givet oplysninger om branchegennemsnittet i X-land er det ikke muligt at vurdere, om selskabet i den relation er overkapitaliseret. Ud fra det sparsomme sammenligningsgrundlag som Told- og Skattestyrelsen er blevet præsenteret for, må Y A/S vurderes at have mere kapital en hvad driften tilsiger.

Kapitaldækningen for 2003 var X % og for 2004 var kapitaldækningen X %. X A/S har ikke tilført kapital til selskabet. Denne udvikling tyder på, at der er puljet yderligere kapital i selskabet efter indkomståret 2002 uden at der er gjort forsøg på at nedbringe denne - på trods af at det var intentionen i 2003 og dette er senere bekræftet ved brev at 21. april 2005. Y A/S er efter det oplyste ikke nyetableret, og ansøger har i øvrigt ikke oplyst, at der skulle gøre sig særlige forhold gældende, der bevirker at selskabskapitalen er relativt høj.

Samtidigt lægger Told- og Skattestyrelsen vægt på Selskabsrevisionens bemærkninger om at selskabet må anses for at være overkapitaliseret.

Told- og Skattestyrelsen indstiller på dette grundlag og efter en samlet konkret vurdering, at Y A/S for indkomståret 2002 ikke meddeles tilladelse til dispensation for CFC-beskatning."

Ligningsrådet meddelte således afslag på baggrund af en kapitaldækning svingende omkring X pct. i årene 2002 til 2004 mod et lovkrav på 8 pct. For 2007 er Y A/S´ kapitaldækning på X pct.

SKAT er ved nærværende sag blevet præsenteret for en yderligere supplerende forklaring og nye oplysninger om selskabets kapitalforhold.

Ansøger anfører, at nøgletallet kapitaldækning ikke er brugbart til sammenligning af selskabets kapitalisering, da det udtrykker et risikovægtet tal, der tager i betragtning om selskabet har investeret i risikable eller mindre risikable værdipapirer m.v. Da Y A/S åbenbart ligger inde med en forholdsmæssig stor andel af obligationer og derimod ikke mere risikobetonede aktier, bliver nøgletallet kapitaldækning højt for Y A/S.

På den baggrund har ansøger udfærdiget et alternativt sammenligningsgrundlag, hvor konkurrenter i Y-land korresponderende nøgletal er beregnet ud fra, at de ikke havde aktier, således at der kan ske en sammenligning med Y A/S. På den baggrund synes Y A/S ikke at ligge i den højere ende.

Til ansøgers bemærkninger om at nøgletallet kapitaldækning ikke er brugbart, har SKAT som udgangspunkt forståelse for synspunktet om at et risikovægtet nøgletal ikke er et godt sammenligningsgrundlag da det er afhængigt at investeringsstrategi, men der kunne samtidig anlægges det synspunkt, at Y A/S inden for de givne rammer reelt har for meget kapital, når der levnes mulighed for at investere i mere risikobetonede aktiver uden at komme i konflikt med de minimumskrav til kapitalisering, som eksisterer i Y-land.

SKAT finder det derfor væsentligt også at sammenligne med nøgletallet solvensmargen, der udtrykker, i hvilket omfang egenkapitalen kan dække selskabets forsikringsmæssige risiko. Dette nøgletal er X pct. svarende til, at selskabet kan dække forpligtigelserne X gange mod et lovkrav på 1 gang. Dette nøgletal er i den lavere ende sammenholdt med konkurrerende parter og det tyder således på, at selskabet ikke er overkapitaliseret.

SKAT finder derfor samlet og under nogen tvivl, at Y A/S har en kapital, der svarer til selskabets drift. Der lægges vægt på at selskabet har en relativt lav solvensmargin, og at selskabets kapitaldækning ikke er høj, såfremt der i højere grad investeres aktier frem for statsobligationer. I det omfang selskabet skulle nedbringe nøgletallet uden at ændre investeringsstrategi ville det ved at udlodde kapital medfører, at nøgletallet solvensmargin alt andet lige ville blive endnu mindre, og således komme tættere på de minimumskrav, som eksisterer i Y-land og i hvert fald under branchens gennemsnit.

På den baggrund finder SKAT samlet og efter en konkret vurdering, at selskabet ikke har mere kapital end hvad driften tilsiger og indstiller således samlet, at der meddeles dispensation.

Dispensationens længde

Det indstilles, at dispensationen meddeles for 10 år fra og med indkomståret 2007. Det betinges dog, at X A/S årligt, og senest samtidigt med indsendelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne dispensationstilladelse fortsat er intakte. Hvis nøgletallene der har været lagt til grund ved bedømmelsen af selskabets kapitalisering, udvikler sig i en diskvalificerende retning i forhold til det nuværende niveau skal dette specificeres i erklæringen.

Der forbeholdes den skatteansættende myndighed ret til at efterprøve om erklæringen er korrekt, og X A/S er således forpligtet til på forlangende at dokumentere i hvilket omfang de oplysninger og sammenligningstal m.v., der er lagt til grund ved denne tilladelse ikke har ændret sig i en diskvalificerende retning.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet følger SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I følge skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, er svaret bindende for skattemyndighederne i forhold til spørger ved behandlingen af de beskrevne forhold i 5 år.

I følge skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, er svaret dog ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter