Dato for udgivelse
28 Apr 2008 10:37
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Mar 2008 14:23
SKM-nummer
SKM2008.373.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-049010
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Momsfritagelse, låneformidling, internetauktion
Resumé

Skatterådet har truffet afgørelse om, at indtægterne fra en internetportal, der formidler lån til låntagere i den 3. verden, er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Portalens formål er således at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold, jf. bl.a. EF-domstolens dom i sagen C-453/05 (Volker Ludwig).

Hjemmel
07-188677
Reference(r)
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a
Henvisning
Momsvejledningen 2008-2 D.11.11.4.

Spørgsmål

  1. Er indtægter fra låntagers betaling af honorarer til spørger i forbindelse med optagelse af- og tilbagebetaling af lån en momspligtig ydelse?
  2. Hvis ja i nr. 1, er leverancen så en ydelse omfattet af momslovens § 15, stk. 2, nr. 3, således at ydelsen ikke har leveringssted i Danmark, når låntager er fra Afrika, jf. momslovens § 15, stk. 4, nr. 4?
  3. Hvis ja i nr. 1, men nej i nr. 2, er leverancen så en ydelse omfattet af momslovens § 15, stk. 2, nr. 11, således at ydelsen ikke har leveringssted i Danmark, når låntager er fra Afrika, jf. momslovens § 15, stk. 4, nr. 5?
  4. Hvis nej i spørgsmål 1, er leverancen en momsfri ydelse omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a?
  5. Hvis ja i spørgsmål 4, kan der opnås momsgodtgørelse for tidligere og fremtidige afholdte udgifter til portalen efter momslovens § 45, stk. 4.?

Svar

  1. Nej.
  2. Bortfalder.
  3. Bortfalder.
  4. Ja.
  5. Ja, se dog sagsfremstilling.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er stiftet af A, der i kraft af sit engagement i den 3. verden har erfaring med at hjælpe udviklingslandene. Spørger har i samarbejde med B udviklet internetportalen, der har til formål at skabe forbindelse mellem globale investorer og virksomheder i udviklingslande. Virksomheden har udviklet et unikt koncept, som giver såvel enkeltpersoner som professionelle investorer mulighed for at investere i de afrikanske lande ved at låne penge til private virksomheder i Afrika. Investeringerne gennemføres ved hjælp af et auktionsprincip og omfattende community-funktionaliteter.

Forventningerne til portalen er massive, og B har leveret et avanceret system med en kapacitet på op til en million brugere, en transaktionsvolumen på mange tusinde handler om dagen og investeringer på adskillige hundrede millioner kroner om året. Portalen bringer således potentielle långivere (investorer) og potentielle låntagere sammen. Portalen henvender sig til alle niveauer af långivere. Med portalen vil det således være muligt for afrikanske iværksættere at opnå lån, som det ellers ikke var muligt at opnå fra de mere etablerede finansielle virksomheder lokalt.

Portalen virker i praksis således, at en virksomhed i Afrika elektronisk lægger sin profil på portalen og beskriver, hvilket projekt virksomheden har brug for midler til, hvilke lån og den maksimale rente, som virksomheden ønsker at betale. Herefter er det muligt for investorer (virksomheder/privatpersoner), der ønsker at udlåne midler, at blive connected til den pågældende virksomhed. Dette sker elektronisk ved, at investoren byder på et projekt. Inden investoren byder på et projekt skal investoren (långiveren) indbetale et beløb til spørger. Det vil sige, at långiver opretter en konto hos spørger, der så indsætter pengene i en bank.

Det indbetalte beløb vil blive omregnet til en syntetisk valuta opgjort på baggrund af et gennemsnit af forskellig valuta. Herefter disponerer långiver selv over midlerne ved elektronisk at markere, hvilket projekt vedkommende ønsker at låne til, lånebeløbet til det pågældende projekt og hvilken rente, som långiver ønsker på lånet. Investorerne byder således på deltagelse i et/flere afrikanske projekter.

Når investorerne har valgt at investere i et afrikansk projekt, genererer systemet automatisk en besked til banken om overførsel af pengene til en afrikansk bank. Banken videresender herefter pengene til en afrikanske bank, der videresender til den endelige afrikanske låntager. Ved tilbagebetalingen, samt ved betaling af renter til investorerne, betaler den afrikanske låntager til den afrikanske bank, der videresender beløbet til investoren via spørger.

Spørger modtager et vederlag opgjort på baggrund af en procentdel af det udlånte beløb. Det vil sige, hvis en långiver vil låne 100 til låntager A, så vil låntager A kun modtage 100 fratrukket "auktionsvederlaget" til spørger. Låntager A tilbagebetaler 100 til långiver. Udover denne forhåndsbetaling modtager spørger også løbende et vederlag afhængig af låntager A's restgæld på lånet. Vederlaget modtages som en del af den rente, der udbetales fra låntager til långiver. Det er låntager, der betaler dette vederlag. Ved at lade en del af vederlaget være afhængig af betaling af renter, ønsker spørger også at påtage sig en risiko og støtte af projektet.

Spørger opnår kun disse vederlag, hvis auktionen bliver til noget. Det vil sige, at låntagerens krav til lånet bliver opfyldt, og der er tilstrækkelige långivere, der accepterer betingelserne.

Spørger har indgået aftale med en partner i Afrika, der skal medvirke til at finde egnede projekter til portalen. Samarbejdsparten er således med til at få udbredt portalen.

Spørger har af finanstilsynet fået tilkendegivelse om, at den ikke er omfattet af hvidvaskloven, der kun kræver registrering i tilfælde af, at der udøves udlånsvirksomhed, jf. hvidvasklovens § 34, stk. 2. Finanstilsynet har også begrundet, at spørger ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed, idet Finanstilsynet har konkluderet, at der kun er tale om formidling af udlån.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning

Det er spørgers opfattelse, at spørgers indtægter fra auktionerne er en almindelig momspligtig auktionsydelse omfattet af momslovens § 4, stk. 1. Spørger sørger for at stille website og auktionstilbud op samt at gennemføre auktionen. Dette er en elektronisk ydelse, som spørger opkræver en betaling for. Vederlaget består som udgangspunkt af en betaling på en procentdel af lånebeløbet samt et løbende vederlag af den til enhver tid gældende restgæld. Det løbende vederlag udbetales i forbindelse med låntagers betaling af renter til långiver.

Spørger forbinder en låntager og en/flere långivere. Denne forbindelse skabes udelukkende via den it-baserede løsning (portalen). Spørger har således ikke noget ansvar for forholdet mellem låntager og långiver. Spørgers ansvar består udelukkende i at stille de tekniske ressourcer til rådighed, således at långiver og låntager mødes.

Der er efter spørgers opfattelse ikke tale om en egentlig formidlingsydelse. En formidling kræver en menneskelig ressource. Dette har momsnævnet også tidligere tilkendegivet i TfS 1997, 707, hvoraf det fremgår, at formidling forstås at skabe kontakt og aftale mellem to parter om gennemførelse af en aftale. Spørger behandler nogle data, der enten betyder, at en eller flere långivere og låntagere bliver ført sammen eller ikke.

Som nævnt består spørgers arbejde i, udover at stille web-site til rådighed og eventuel hjælp med aktionstilbuddet, at sikre, at låntager får kontakt til nogle långivere, at disse långivere har hensigt om at foretage udlånet, og ikke mindst at låntager opnår så lav en rente som muligt. Dette sker uden, at spørger er involveret i de stillede krav til renter mv. Ligesom det sker uden menneskelig involvering, men udelukkende ved anvendelse af it-systemet. Låntager og långiver indtaster, eventuelt med bistand af spørger eller den afrikanske samarbejdspartner, selv oplysningerne i systemet.

Det udførte arbejde har således mere karakter af levering af en elektronisk ydelse, herunder en reklameplads, der ender ud med, at en eller flere långivere og låntagere finder sammen. Spørger leverer således en praktisk og teknisk ydelse og har blot ansvaret for denne ydelse.

Spørger giver besked om overførsel af penge fra banken til den afrikanske bank. Denne transaktion dannes udelukkende på baggrund af systemet. Det er således ikke spørger, der forestår overførslen, men banken, der har ansvaret for overførslen.

Spørgers formål er at udbrede kendskabet til web-sitet både for långiver og låntager. Denne udbredelse bistår samarbejdspartneren i Afrika også med. Låntager betaler et (auktions)honorar til spørger for arbejdet med at sikre sig den bedste finansiering. Dette sker ved at benytte/udnytte mulighederne i auktions-system-web-siden. Det at vederlaget kun betales, hvis auktionen bliver en succes betyder ikke, at det automatisk er en momsfri formidlingsydelse. Dette er en praktisk løsning og skal ses i lyset af, at der også ønskes en form for støtte til de afrikanske virksomheder. Det er således det samme som, når det indledende møde med en revisor/advokat er gratis.

Det, at der sker en omregning af det investerede beløb, er blot en it-baseret løsning. Denne omregning kræver ingen menneskelige ressourcer og betyder ikke, at der af den grund kan være tale om en finansiel ydelse.

Baggrunden for at investorerne indbetaler penge til spørger, inden investoren kan byde på et projekt, skal ses som en praktisk foranstaltning, der sikrer systemets overholdelse og dermed eksistens. Det er ofte meget vigtigt for låntager at opnå lånene hurtigst muligt. Ved at långiver/investor har sendt pengene til spørger, vil det afrikanske projekt, der har vundet en auktion, hurtigt kunne modtage midlerne fra lånet. Betalingen sikrer dermed også portalens eksistens.

Finanstilsynet har tilkendegivet, at der kun er tale om formidling af udlån, og det skal ses i sammenhæng med en afgrænsning til, hvorvidt selskabet er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Dette hænger således ikke sammen med den momsmæssige vurdering af, hvornår der er tale om momsmæssig formidling. Formålet med etableringen af systemet - at virksomheder i Afrika skal have nemmere adgang til risikovillig lånekapital - er uden betydning i relation til den momsretlige vurdering.

Opsummerende kan det således siges, at spørger med dets portal bringer en låntager og långiver sammen, uden en menneskelig involvering og uden spørger har noget ansvar ud over den praktiske og tekniske ydelse. Spørger modtager godt nok betalingen fra långiver forinden der kan bydes på en auktion. Dette er blot en praktisk foranstaltning, der giver systemet substans.

Vedrørende spørgsmål 2 har repræsentanten specifikt bemærket, at Højesteret i SKM2005.446.HR har fastslået, at ydelser i form af "datadrift", som et rejsebureau aftog fra sit svenske moderselskab, var omfattet af momsloven § 15, stk. 2, nr. 3. "Datadrift" omfattede betaling for andel af omkostninger til drift, vedligeholdelse og udvikling af koncernens samlede booking-, produktions- og økonomisystem. Højesteret konkluderer, at disse ydelser måtte anses for databehandling i momslovens forstand.

I realiteten er det vederlag, som spørger modtager, også blot en betaling for en behandling af de indtastede data og de generede output. Det, at portalen/it-systemet anvendes af låntager og långiver som led i et momsfrit udlån, kan ikke ændre på karakteren af den leverede ydelse (tilrådighedsstillelse af it-system).

Det fremgår også af momsvejledningen, at der ved databehandling forstås typisk systematisk behandling af en mængde oplysninger, der resultater i et materiale, der er tilgængelig for umiddelbar anvendelse hos ordregiver. De indtastede oplysninger i portalen fra såvel långiver som låntager behandles maskinelt, hvorefter outputtet af auktionen sendes til långiver og låntager. Er auktionen blevet til noget, gives denne oplysning videre til banken. Denne transaktion må dog anses for en bitransaktion i forhold til selve databehandlingen.

Med henblik på det tredje spørgsmål har repræsentanten anført, at der ved elektronisk ydelse forstås således en ydelse, der leveres via internettet eller et elektronisk net, og hvis egenart gør leveringen deraf hovedsagelig automatiseret, og som kun involverer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologien, jf. momsvejledningen afsnit E. 1.11 (forordning nr. 1777/2005).

Dette er netop baggrunden for portalen. Portalen er blot med til at sikre, at en låntager i et 3. land uden spørgers indblanding har mulighed for at låne penge fra andre verdensdele. Dette kan kun ske via nettet. De indtastede data fra långiver og låntager anvendes maskinelt, og der er kun minimal menneskelig indgriben.

Hovedydelsen er således levering af portalen, der på baggrund af det bagvedliggende it-system kan generere de nødvendige oplysninger om evt. lån, rente mm. Det, at der sendes oplysninger til banken om resultatet af auktionen, således der kan sendes penge til låntager, er efter repræsentantens opfattelse en bitransaktioni forhold til den momspligtige hovedydelse.

SKATs indstilling og begrundelse

Af momslovens § 13, stk. 1, fremgår:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån."

EF-domstolen har i dommen C-453/05 (Volker Ludwig) udtalt, at formidlingsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt mellemmandsvirksomhed. En sådan virksomhed har herved til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

Domstolen har videre i dommen bemærket, at de transaktioner, som er fritaget i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, er defineret på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren.

Det er SKATs opfattelse, at de vederlag, som spørger modtager fra låntagerne, må anses for vederlag for formidling af lån omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Det er herved på baggrund af de fremlagte oplysninger lagt til grund, at samtlige vederlag, som betales af låntagerne til spørger, er vederlag for en formidlingsydelse.

SKAT har ved vurderingen bl.a. henset til, at portalens hovedfunktion netop er at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at der kan indgås låneaftaler mellem låntager og långiver. Det forhold, at transaktionerne i forbindelse med udbetalingen af lånet fra den danske bank til den afrikanske bank og de efterfølgende betalinger af renter og afdrag fra den danske bank til långiver gennemføres efter ordre fra spørger medfører efter en samlet vurdering ikke, at spørger mister sin status af mellemmand, idet spørger ikke herved kan siges selv at udføre de faktiske transaktioner, jf. præmis 40 i EF-domstolens dom i sag C-235/00 (CSC Financial Services Ltd.).

At portalen i stor udstrækning er automatiseret således, at der i henhold til de forelagte oplysninger ikke er væsentlig menneskelig involvering i processen kan ikke føre til et andet resultat, idet der ved vurderingen af ydelsen som udgangspunkt ikke henses til tjenesteyderen eller ydelsesmodtagerens forhold. Heller ikke Momsnævnets afgørelse offentliggjort i TfS 1997.707 kan tages til indtægt for, at der forudsættes en menneskelig ressource førend en ydelse kan betegnes som formidling.

Spørger vil herefter være berettiget til godtgørelse af moms, som er betalt i forbindelse med levering af formidlingsydelserne, jf. momslovens § 45, stk. 4, i det omfang ydelserne leveres til aftagere uden for EU.

Det bemærkes, at spørger for at været berettiget til momsgodtgørelse skal lade sig anmelde til SKAT, jf. momsbekendtgørelsens § 31.

SKAT indstiller til Skatterådet, at spørgsmål 1 besvares med "nej", hvorved spørgsmålene 2 & 3 bortfalder.

SKAT indstiller endvidere til Skatterådet, at spørgsmålene 4 & 5 besvares med "ja".

Spørgers bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har fastholdt, at leverancerne må anses for momspligtige med leveringssted udenfor EU.

Spørger har alene udviklet et it-system, der via indtastninger på en portal fra en låntager og en/flere långivere, afholder en form for auktion. Spørger har kun det tekniske ansvar for systemet og ikke ansvaret for gennemførelsen af selve lånetransaktionerne. Det er på den baggrund spørgers opfattelse, at SKAT overfortolker spørgers deltagelse i "formidling af lån".

Spørger sender oplysninger til banken om resultatet af auktionen. Dette er et led i en finansiel momsfri transaktion. Efter vores opfattelse er dette blot en bitransaktion i forhold til hovedydelsen, hvorfor denne del af ydelsen også vil være momspligtig.

Som det fremgår af forordning nr. 1777/2005 omkring elektroniske ydelser, omfatter dette ydelser, der leveres via internettet eller et elektronisk net, og hvis egenart gør leveringen deraf hovedsageligt automatiseret, og som kun involverer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologien. Omfattet er således "online-auktioner, der forudsætter automatisk databaser og datainput fra kunder, og som kun kræver beskeden eller slet ingen medvirkning af mennesker", jf. moms 4 international handel af Flemming Lind Johansen m.fl., afsnit 5.1.8. Selv om momslovens § 15, stk. 2 er en bestemmelse for fastlæggelse af leveringsstedet, kan der ved den pågældende definition indirekte tolkes, at det er momspligtige ydelser, der er omfattet af begrebet elektroniske ydelser.

Vedrørende spørgsmål 5 har spørger bemærket, at spørger er momsregistreret, og der skal derfor ikke tillige ske registrering for § 45, stk. 4 godtgørelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter