Dato for udgivelse
05 May 2008 11:38
Dato for afsagt dom/kendelse
19 Mar 2008 15:02
SKM-nummer
SKM2008.398.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 714/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Afstand, lejlighed, befordringsfradrag
Resumé

Sagen drejede sig om sagsøgerens ret til fradrag for befordring og muligheden for fradrag for udgifter til bolig som alternativ til befordringsfradrag, herunder spørgsmålet om lang transportvej.

Retten fandt ikke, at sagsøgerens afholdte udgift til bolig havde erhvervsmæssig tilknytning til varetagelsen af arbejdet, ligesom retten ikke fandt, at sagsøgeren havde godtgjort, at han var berettiget til et befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9c, som oversteg det af skattemyndighederne godkendte fradrag.

Herefter blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 9 C
Statsskattelovens § 6a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-2 A.F.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-2 A.F.3.1

Parter

A
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Gunvor S. Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Kristian Lind Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 19. april 2007, drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 19. januar 2007 om indkomstårene 2003 og 2004 vedrørende fradrag for befordring og muligheden for fradrag for udgifter til bolig som alternativ til befordringsfradrag, herunder spørgsmålet om lang transportvej og antallet af dage med befordring.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens ligningsmæssige fradrag for indkomstårene 2003 og 2004 udgør 17.657,00 kr. og 101.606,00 kr.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens ligningsmæssige fradrag for indkomstårene 2003 og 2004 for befordring udgør henholdsvis 5.980,50 kr. og 31.299,00 kr. samt fradrag for udgifter til lejlighed udgør henholdsvis 4.605,00 kr. og 30.319,00 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

I en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 19. januar 2007 vedrørende sagsøgeren hedder det:

"...

Sagen vedrører fradrag for befordring og muligheden for fradrag for udgifter til bolig som alternativ til befordringsfradrag. Endvidere omhandler sagen spørgsmålet om lang transportvej og antallet af dage med befordring.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003

 

Ligningsmæssige fradrag

 
 

Selvangivet befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C

17.657 kr.

Godkendt af skatteankenævnet

3. 987 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Indkomståret 2004

 

Ligningsmæssige fradrag

 

Selvangivet befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C

101.606 kr.

Godkendt af skatteankenævnet

20.866 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt forhandling og retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren ejer et helårshus i ...2, hvor han er tilmeldt folkeregisteret.

Klageren har foretaget fradrag for husleje til lejemålet ...1 som et alternativ til befordringsfradrag, hvorfor det var selvangivet i denne rubrik på selvangivelsen.

Klageren indgik lejeaftalen 26. september 2003. Aftalen var uopsigelig og tidsbegrænset til 2 år. I september 2003 anskaffede klager sig en bil.

Klager har siden 1. oktober 2003 været ansat som sagsbehandler ved Skatteankenævnssekretariatet.

I brev af 30. september 2003 accepterede Bygge- og Teknikforvaltningen at klager ikke er tilmeldt folkeregisteret på ...1, da klageren erklærede, at ville overnatte mere end 50 % af tiden på adressen.

...

Afstanden mellem ...2 og arbejdspladsen i ...3 er opgjort til 304 km tur/retur.

Der forefindes ikke benzinkvitteringer eller værkstedsregninger, der kan dokumentere kørslens omfang. Klageren har fremlagt dokumentation for forbrug på adresserne i ...2 og ...1.

Skatteankenævnets afgørelse

Nævnet har stadfæstet skattemyndighedens afgørelse og forhøjet klagerens indkomst med 13.670 kr. for 2003 og 80.740 kr. for 2004.

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C kan kun godkendes for det antal dage, hvor befordring rent faktisk har fundet sted. Klageren har oplyst, at han skønsmæssigt har tilbagelagt strækningen 1½ gang pr. uge i gennemsnit. Da strækningen anses for usædvanligt lang, påhviler bevisbyrden for befordringens omfang klageren. Klageren har ikke fremlagt benzinkvitteringer eller lignende, som har sandsynliggjort, at udgangspunktet for kørslen har været ...2 og ikke ...1.

Udgiften til lejligheden er en privat udgift, som er afholdt af private årsager, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for denne udgift.

Klagerens påstand og argumenter

Primær påstand

Klageren har nedlagt primær påstand om, at det selvangivne befordringsfradrag skal godkendes for både 2003 (17.657 kr.) og 2004 (101. 606 kr.)

Lejemålet i ...1 blev indgået af klageren for at undgå daglig befordring mellem ...2 og ...3, da klageren har problemer med ryg og knæ. Fradrag for huslejen til lejemålet på ...1 skal ses som et alternativ til befordringsfradrag, hvorfor det er selvangivet i denne rubrik på selvangivelsen.

Subsidiære påstande

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at det allerede godkendte fradrag for befordring for 1 tur/retur mellem ...2 og arbejdspladsen fortsat skal godkendes for både 2003 (3.987 kr.) og 2004 (20.866 kr.).

Endvidere skal der godkendes fradrag for udgift til lejlighed på ...1, 2100 København Ø efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a med bundfradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1. Klageren anser udgiften som nødvendig for at erhverve indkomsten, da rygproblemer gør, at længerevarende bilkørsel er forbundet med gener. For 2003 udgør udgiften 4.605 kr. for 3 måneder og 30.319 kr. for hele 2004 efter bundfradrag. Der er vedlagt dokumentation for de afholdte udgifter.

I forbindelse med ovennævnte skal der godkendes yderligere en ½ ugentlig befordring (i alt 1½ tur/retur) mellem arbejdspladsen i ...3 og ...2. da omfanget af befordringen er sandsynliggjort. Bilen oplyses at have kørt 30.000 km som fratrukket 8.000 km til privat kørsel efterlader 22.000 km. Nævnet har godkendt befordring for 46 ture á 304 km, hvilket kun giver 13.984 km. Der er således yderligere 8.000 km, som er fradragsberettiget. Omfanget af kørslen kan ikke dokumenteres, men klageren er ikke af den opfattelse, at det er et krav, da afstanden mellem ...2, og ...3 ikke er usædvanlig lang.

På denne baggrund skal der godkendes befordringsfradrag på 5.980 kr. for 2003 og 31.298 kr, for 2004.

Det totale fradrag der subsidiært skal godkendes bliver således:

 

2003

2004

Befordringsfradrag,

Godkendt 1 ugentlig tur

3.987 kr.

20.866 kr.

Befordringsfradrag,

Påstand om yderligere ½ tur

1.993 kr.

10.432 kr.

Lejeudgifter ...1,

   

Påstand om fradrag

 4.605 kr.

30.319 kr.

Totalt

10.585 kr.

61.617 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Primær påstand

Udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads er ligesom udgifter til bolig som udgangspunkt private udgifter. For så vidt angår befordringsudgifter er på trods heraf i ligningslovens § 9 C hjemlet adgang til fradrag for private befordringsudgifter. En tilsvarende hjemmel findes ikke til fradrag for boligudgifter.

Lønmodtagere kan fradrage deres udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.

Udgiften til lejligheden i ...1 anses herefter ikke for at have erhvervsmæssig tilknytning til varetagelsen af arbejdet. Klageren har i sin klage henvist til afgørelseme Tidsskriftf r Skatter og Afgifter 1994, 132 og SKM2002.279.HR til støtte for sin påstand. Det er Landsskatterettens opfattelse, at sagerne som vedrører dels fiskere og dels kattehold er konkret begrundede og ikke finder anvendelse på klagerens situation.

På denne baggrund stadfæstes nævnets afgørelse.

Sekundær påstand

Der kan foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Dette følger af ligningslovens § 9 C, stk. 1-3. Fradraget beregnes på baggrund af den normale transportvej ved bilkørsel, og ud fra satser der fastsættes af Ligningsrådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages. Efter praksis gives der dog kun fradrag, i det omfang befordringen rent faktisk er, foretaget.

Er afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen usædvanligt lang, stilles der efter praksis skærpede krav til skatteyderens dokumentation eller sandsynliggørelse. Dette kan ske ved fremlæggelse af for eksempel arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer, bus- og togbilletter og lignende.

Afstanden mellem boligen i ...2 og arbejdspladsen i ...3 er ifølge Kraks 304 km tur/retur. Efter praksis anses en transportvej mellem bopælen og arbejdspladsen på 304 km tur/retur, for at være usædvanligt lang. Der stilles derfor skærpede krav til klagerens dokumentation eller sandsynliggørelse af befordring i det oplyste omfang. Der henvises til Højesterets dom af 19. marts 2004, SKM2004.162.HR.

De skærpede dokumentationskrav anses ikke for opfyldt. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt benzinregninger eller værkstedsregninger, samt at klageren har haft en lejlighed til rådighed i ...1.

Landsskatteretten stadfæster derfor nævnets afgørelse om fradrag for skønsmæssigt 1 ugentlig befordring tur/retur, ligesom der ikke godkendes fradrag for lejeudgifter vedrørende lejligheden i ...1 jf. ovenfor.

..."

Parterne er enige om, at oplysningerne i Landsskatterettens kendelse vedrørende sagens faktiske omstændigheder kan lægges til grund for afgørelsen.

Forklaringer

Sagsøgeren har supplerende forklaret, at han har været på ...2 flere gange bl.a. for at skrive opgaver, da han gik på Forvaltningshøjskolen på det pågældende tidspunkt. Han har derfor gennemsnitligt over året haft 1½ dobbelttur ugentlig til ...2 - ikke kun en ugentlig tur, således som skattemyndighederne lægger til grund. Han har aldrig fra kommunen fået at vide, at han skulle gemme kvitteringer for køb af brændstof m.v. Oplysningerne til kommunen om overnatning i lejligheden mere end halvdelen af tiden er ikke i sig selv dokumentation for "mængden" af overnatning.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at der er valgfrihed mellem faktiske udgifter og faste fradrag. Grundet hensynene til sagsøgerens ryg, har det ikke været muligt for ham at foretage daglig befordring fra bopælen i ...2 til arbejdsstedet i ...3. Det har været nødvendigt for ham for at kunne udføre sit arbejde i ...3 at leje en lejlighed tættere på arbejdet, og denne nødvendighed medfører, at udgiften er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger. Der bør derfor kunne fradrages et beløb svarende til det beløb, han ellers ville have kunnet fradrage efter taksterne for befordringsfradrag som alternativ hertil.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at der er afholdt merudgifter om hvis størrelse, der ikke er uenighed. Leje af lejligheden er af de ovenfor anførte grunde nødvendig for hans indtægtserhvervelse og udgifterne hertil kan derfor fradrages med det faktiske beløb. Endvidere er omfanget af den faktiske kørsel sandsynliggjort i fornødent omfang. Afstanden er ikke lang nok til, at der kan stilles skærpede dokumentationskrav. Der bør derfor gives fradrag for 1½ ugentlig kørsel tur/retur.

Sagsøgeren påberåber sig ikke reglerne om fradrag for dobbelt husførelse, idet betingelserne herfor ikke er opfyldte.

Sagsøgte har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende

"Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke kan foretage fradrag for de i sagen omhandlede udgifter i indkomstårene 2003 og 2004 ud over det af SKAT godkendte fradrag.

Lønmodtagere kan fradrage deres udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde, når udgifterne har været afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Lønmodtagerudgifter kan dog som udgangspunkt kun fradrages med det beløb, hvormed udgifterne overstiger kr. 4.700,- (2003)/kr. 4.900,(2004). Bevisbyrden, for at fradragsbetingelserne er opfyldt, påhviler skatteyderen, jf. f.eks. SKM2004.162.HR.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for sagsøgerens principale påstand gøres det gældende, at udgiften til lejligheden i ...1 ikke havde en sådan direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen, at den kan betragtes som en fradragsberettiget omkostning. Der er derimod tale om en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. ... Opretholdelsen af to boliger skyldes således private og ikke erhvervsmæssige årsager. Udgiften til lejligheden i ...1, kan således ikke anses for at have erhvervsmæssig tilknytning til varetagelsen af arbejdet, og sagsøgeren var derfor ikke berettiget til et ligningsmæssigt fradrag for udgiften til lejligheden i ...1, jf. ligningslovens § 6, litra a. I alle tilfælde kan fradraget maksimalt opgøres til de faktiske udgifter til leje af lejligheden. Disse udgifter udgør et langt lavere beløb end de af sagsøgeren selvangivne fradrag i indkomstårene 2003 og 2004 på kr. 17.657,- og kr. 101.606- , jf. også sagsøgerens subsidiære påstand.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for sagsøgerens subsidiære påstand gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han er berettiget til et befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, som overstiger det af SKAT godkendte fradrag, samt at han ikke kan foretage fradrag for udgifterne til leje af lejligheden i ...1, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og ligningslovens § 9. Udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads er - ligesom udgifter til bolig - som udgangspunkt private udgifter. Der er dog i ligningslovens § 9 C hjemlet en adgang til fradrag for befordringsudgifter. Det er en forudsætning for at opnå befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, at befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads har fundet sted, og det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at befordring har fundet sted og at godtgøre omfanget heraf. Afstanden mellem bopælen i ...2 og arbejdspladsen i ...3 var på 304 km tur/retur. Eftersom afstanden således var usædvanlig stor, stilles der skærpede krav til sagsøgerens sandsynliggørelse af, at der har fundet befordring sted i det af sagsøgeren påståede omfang, jf. bl.a. SKM2004.162.HR, SKM2002.522.ØLR, SKM2001.431.VLR og TfS 2000, 563 V. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han har kørt mellem hjemmet og arbejdspladsen i det af sagsøgeren anførte omfang, hvortil det særligt bemærkes, at sagsøgeren ikke har fremlagt nogen som helst dokumentation herfor, eksempelvis i form af benzinkvittering eller lignende. Af de ovenfor anførte grunde bestrides det, at sagsøgeren kan foretage fradrag for udgifterne til leje af lejligheden i ...1."

Sagsøgte har under proceduren uddybet anbringenderne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af de af sagsøgte og de i Landsskatterettens kendelse anførte grunde, og da det for retten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningsbeløbet fremkommer således, at 1.149 kr. + moms, i alt 1.436,25 kr., dækker sagsøgtes udgifter til udfærdigelse af materialesamling til brug for domsforhandlingen, og 3.000 kr. dækker sagsøgtes udgifter til advokat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren inden 14 dage til sagsøgte 4.436,25 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter