Dato for udgivelse
20 May 2008 15:06
Dato for afsagt dom/kendelse
20 May 2008 13:47
SKM-nummer
SKM2008.444.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-072274
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Entreprise, arbejdsudleje, byggearbejde, Polen
Resumé

Skatterådet bekræfter, at to fremlagte kontrakter om byggearbejder indgået mellem A og private kunder eller selskaber i Danmark, der ikke driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne håndværkere, kan anses for entrepriseaftaler.

Skatterådet kan derimod ikke bekræfte at tre fremlagte kontrakter der indgås mellem samme firma og kunder (private som selskaber) i Danmark, der driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne håndværkere, er entrepriseaftaler. Der er bl.a. herved lagt vægt på, at entreprisesummen fastsættes efter medgået tid og at risikoen for arbejdsresultatet påhviler brugeren af arbejdskraften.

Skatterådet kan endelig bekræfte, at tre fremlagte kontrakter, der indgås mellem samme firma og kunder (private som selskaber) i Danmark, der driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne håndværkere, er entrepriseaftaler. Der er i to af kontrakterne især lagt vægt på, at entreprisesummen er aftalt som en fast sum. I den tredie kontrakt er entreprisesummen fastsat efter medgået tid, men der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er en række andre momenter, der trækker i retning af, at der foreligger et entrepriseforhold.                
Hjemmel
07-178082
Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4 og § 48 B
Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra h
Kildeskattebekendtgørelsen § 17, nr. 28

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-2 D.A.2.3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-2 D.D. artikel 15, arbejdsudleje

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder, private som selskaber i Danmark, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 1 (efter medgået tid) benyttes? Det bedes lagt til grund, at kunderne ikke driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne håndværkere.

2. Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder, private som selskaber i Danmark, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 2 (efter medgået tid) benyttes? Det bedes lagt til grund, at kunderne ikke driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne håndværkere.

1.a. Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder, private som selskaber i Danmark, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 1 (efter medgået tid) benyttes? Der bedes lagt til grund, at kunden driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne kunder.

 

1.b. Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder, private som selskaber i Danmark, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 2 (efter medgået tid) benyttes? Der bedes lagt til grund, at kunden driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne håndværkere.

 

3. Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne håndværkere, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 4 (efter medgået tid) benyttes?

 

4. Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne håndværkere, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 5 (efter medgået tid) benyttes?

 

5. Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne håndværkere, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 6 (fast entreprisesum) benyttes?

 

6. Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne håndværkere, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 7 (fast entreprisesum) benyttes?

 

Revisors bemærkning

 

Skatterådet bedes tage stilling til de konkrete kontrakter, der er medsendt som bilag, hvorvidt det ved brug af disse medfører, at personerne er arbejdsudlejede. De faktiske forhold som beskrevet tidligere, bedes lagt til grund.

 

Svar

1. Ja.

2. Ja.

1.a. Nej.

2.a. Nej.

3. Ja.

4. Nej.

5. Ja.

6. Ja.

Det er en forudsætning for de afgivne svar, at de faktiske forhold i og omkring byggearbejdet svarer til indholdet af de fremlagte kontrakter.

Der henvises i øvrigt til SKATs nedenstående indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et polsk selskab, der udfører større og mindre byggeopgaver for kunder i Danmark og Polen. Det hovedsagelige virksomhedsgrundlag er dog danske kunder.

Selskabet driver virksomhed fra kontor i Polen, hvor aftaler med de danske kunder godkendes og underskrives af en af selskabets direktører, der er bosiddende i Polen.

De arbejdsopgaver, som A udfører i Danmark, er nybygninger, ombygninger samt indvendig og udvendig renoveringsarbejde. Arbejdsopgaverne er meget varierede og består både i nyopførelse af bygninger/tilbygninger og større eller mindre renoveringsarbejde. Typisk varer de enkelte byggeprojekter mellem 1-2 måneder, og der er ingen af de enkelte byggeopgaver, der varer i mere end 12 måneder.

Kundegrundlaget er hovedsagligt danske virksomheder og privatpersoner, der ikke selv driver bygge- og anlægsvirksomhed. Som følge af medarbejdernes ekspertise inden for visse områder inden for byggefaget udfører selskabet ligeledes underentreprenørarbejde for danske håndværksmestre.

Når A indgår aftale med danske kunder, foregår dette ved, at selskabets repræsentanter opsøger potentielle kundeemner med henblik på besigtigelse af byggearbejdet. Efterfølgende udarbejdes der tilbud på byggearbejdet på kontoret i Polen, og der fremsendes tilbud til kunden. Når kunden har accepteret tilbuddet, udarbejdes der en endelig kontrakt. Alternativt ringer kunderne selv til kontoret i Polen og beder om udarbejdelse af tilbud på et konkret byggeprojekt.

I aftalen mellem A og de danske kunder er det angivet, hvilket stykke arbejde, der skal udføres, hvor lang tid arbejdet må tage, og hvor meget det skal koste. Er arbejdet ikke færdigt til tiden, er udgangspunktet, at det eventuelt kan koste dagbøder for A. A hæfter ligeledes for kvaliteten af det udførte arbejde.

A stiller altid selv værktøj til rådighed for udførelse af arbejdet og sørger for indkøb af søm, skruer, træ beslag m.m. Med hensyn til det øvrige materiale, eksempelvis tagbelægning, fliser og trægulv er det nogle gange sådan, at kunderne selv beslutter, hvilke materialer, der skal anvendes, og selv indkøber disse. Andre gange er det A, der køber alle materialer.

I Danmark har A en gruppeformand, der tager rundt og besigtiger arbejdet og sørger for instruktion af de ansatte håndværkere. Ligeledes tager han rundt og besigtiger det udførte arbejde og sørger for, at håndværkerne retter op på eventuelle mangler eller fejl, så kvaliteten af den udførte tjenesteydelse er i orden.

De polske arbejdere er i et ansættelsesforhold til A i Polen og får udbetalt løn herfra. Medarbejderne er udstationeret til at arbejde i Danmark. Når de polske håndværkere er i Danmark for at udføre arbejde, får de ikke stillet en fast bolig til rådighed. Derimod overnatter de på forskellige vandrehjem/hoteller/contai-ners, afhængig af hvor i landet arbejdet udføres. Ingen af de polske håndværkere arbejder udelukkende i Danmark, og ingen af håndværkere opholder sig sammenhængende i Danmark i en periode, der overstiger 6 måneder.

I relation til anmodningen om bindende svar henviser revisionsaktieselskabet til, at selskabet den 30. maj 2007 har modtaget bindende svar fra Skattecenter B for kunden. I det bindende svar fastslås det, at A ikke driver virksomhed fra fast driftssted i Danmark, da de ikke har kontorfaciliteter her i landet, og de ikke har en repræsentant her i landet, der indgår bindende aftaler på vegne af A

Det tidligere afgivne bindende svar vedrører ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne er arbejdsudlejede. SKAT fandt ud fra oplysningerne om de faktiske kontraktforhold, at der ikke var tale om arbejdsudleje. SKAT lagde ved vurderingen vægt på, at prisen for det udførte arbejde i de medsendte kontrakter ikke blev beregnet ud fra antal arbejdstimer, der er medgået til projektet.

Som følge af, at det inden for bygge- og håndværksfaget er almindeligt, at entreprisesummen for et byggeprojekt beregnes ud fra det antal arbejdstimer, der er medgået til projektet med tillæg af forbrugte materialer, ønsker A, at en del af deres kontrakter skal kunne indgås på lignende vilkår. Dette vil særligt være aktuelt i forbindelse med specialopgaver eller lidt større opgaver, hvor det på forhånd er vanskeligt at bestemme den endelige pris. Ligeledes stiller kunderne ofte krav om, at regningen specificeres, således at kunden kan se, hvor mange medarbejdere, der har været involveret i byggeprojektet, og hvor mange timer, der er brugt til projektet.

Timeprisen fastsættes, så den indeholder bidrag til løn, maskiner, materiel, biler og overskud til A. Nærværende anmodning afviger således alene i afregningsformen i entreprisekontrakten i forhold til det tidligere svar. Eksempel på entreprisekontrakt med afregning efter medgået tid er vedlagt anmodningen om bindende svar.

SKAT har i anledning af anmodningen om bindende svar stillet følgende spørgsmål:

  1. Hvilke personer ejer A, og hvorledes er ejerfordelingen mellem disse personer?
  2. Er nogle af de pågældende personer involveret i erhvervsmæssig virksomhed i Danmark? I bekræftende fald hvilken virksomhed og med hvor stor ejerandel?
  3. Hvornår påbegyndte A sin virksomhed i Polen?
  4. Har selskabet også haft hjemsted i Danmark.?
  5. Er det udelukkende polske arbejdstagere, der arbejder for det polske selskab eller ansættes også danske arbejdstagere?
  6. Hvorledes lønnes det polske selskabs arbejdstagere, som arbejder på byggearbejder i Danmark? Er de akkordlønnede, timelønnede eller lønnede på anden måde?
  7. Det nævnes i anmodningen, at er arbejdet ikke færdigt til tiden (fysisk eller kvalitetsmæssigt), kan det eventuelt koste dagbøder for det polske selskab. Dette fremgår ikke af de tilsendte kontraktsudkast. Der spørges derfor: Hvorfor fremgår det ikke af kontraktsudkastene?
  8. I hvilke situationer indsættes der bestemmelser om dagbøder? Når der arbejdes for danske håndværksmester eller for private kunder eller i andre situationer?

Spørger har svaret:

Ad 1)

Ejerforholdet i A fordeler sig således, at C ejer 50 % af aktierne, og D ejer de resterende 50 % af aktierne i selskabet. Både C og D er bosiddende i Polen. De arbejder begge på selskabets kontor i Polen, hvor de administrerer arbejdet og indgår kontrakter med kunderne. I forbindelse med arbejdet for danske kunder opholder D sig i perioder i Danmark i forhold til besigtigelse af arbejdet.

Ad 2)

Ejerne ejer et dansk selskab E med 50 % til hver.

Ad 3)

A påbegyndte entreprisearbejde i Danmark i indkomståret 2007.

Ad 4)

Selskabet har ikke haft hjemsted i Danmark, da lederne af selskabet C og D træffer de daglige beslutninger i Polen, og der er tale om et polsk selskab.

Ad 5)

Det er udelukkende polske håndværkere, der udfører håndværkmæssigt arbejde for selskabet.

Ad 6)

De polske håndværkere, der arbejder for A, er timelønnede. I henhold til indgået aftale med den danske fagforening får de polske håndværkere 104,65 kr. i timen.

Ad 7)

Grunden til at der ikke er skrevet noget i det medsendte kontraktudkast er, at A  helst vil undgå at risikere at skulle betale dagbøder, hvorfor dette forsøges undgået, medmindre kunderne forlanger dette.

Ad 8)

Den medsendte kontrakt er et udtryk for, hvorledes en entreprisekontrakt mellem A, og en dansk kunde kan udformes. I forhold til kunderne foretages der hver gang en individuel forhandling om punkterne i kontrakten både i forhold til danske privatkunder, og når arbejdes for danske håndsværksmestre i underentreprise. I visse tilfælde indføjes der således en formulering om dagbøder, hvis arbejdet ikke er færdigt til den fastsatte tid. Dette afhænger dog af forhandlingen med kunden.

SKATs bemærkninger:

Vedrørende pkt. 2) fremgår det af Internettet, at E er registreret i 2006 og at der er tale om et forhåndsgodkendt selskab indenfor byggebranchen, der er tilsluttet Dansk Byggeris "byggegaranti".

En forhåndsgodkendelse gør det lettere og hurtigere for danske arbejdsgivere at rekruttere arbejdskraft fra de østeuropæiske EU-lande - men ansættelsen skal fortsat ske på overenskomstmæssige eller sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.

Det fremgår således af det foreliggende materiale, at det danske selskab E og det polske selskab A begge er nystartede og ejes af samme personer, og at selskaberne driver virksomhed indenfor samme branche begge ved anvendelse af udenlandsk (østeuropæisk/polsk) arbejdskraft.

SKAT har herefter fundet det nødvendigt at stille følgende supplerende spørgsmål:

Det fremgår af Internettet, at E er registreret i 2006, og at der er tale om et forhåndsgodkendt selskab indenfor byggebranchen, der er tilsluttet Dansk Byggeris "byggegaranti". Kan disse oplysninger bekræftes og kan det bekræftes, at selskabet arbejder indenfor samme branche som A?

  1. Hvor mange personer ud over evt. C og D er ansat i henholdsvis det danske og det polske selskab?
  2. Ledes E af ejerne af selskabet C og D og træffes de daglige beslutninger i dette selskab i Danmark, således at selskabet er hjemmehørende i Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 3?
  3. Har C og D helårs-/sommerbolig til rådighed i Danmark?
  4. Hvis A og E ledes af samme personer og udfører samme slags arbejde ved brug af udenlandsk arbejdskraft, hvilke kriterier afgør da, om arbejdsopgaven skal varetages af det danske selskab eller det polske selskab?
  5. Er det tanken, at det polske selskab vil være underentreprenør på opgaver som det danske selskab har påtaget sig og omvendt?

 

Spørger har svaret:

 

Ad 9)

Ja, det kan bekræftes, at E arbejder inden for byggebranche. Der er i dag ca. 15 personer ansat i E.

 

Ad 10)

I løbet af efteråret 2007 har der været ansatte håndværkere i selskabet på mellem 10-20 personer. Antallet af ansatte afhænger som i andre håndværksvirksomheder af, hvilke opgaver selskabet skal udføre.

I A har der i 2007 været mellem 50-100 ansatte afhængig af, hvilke byggeopgaver selskabet har i Danmark og Polen.

 

Ad 11)

Ja, E ledes af ejerne D og C. De daglige beslutninger træffes i Polen, da begge ejere af selskabet er bosiddende i Polen og ikke kommer til Danmark for at afholde direktionsmøder.

 

Ad 12)

Både D og C har udelukkende helårsbolig i Polen.

D ejer ud over boligen i Polen ingen anden fast ejendom. C erhvervede sidste år et sommerhus i Danmark. C har umiddelbart efter erhvervelsen revet huset på grunden ned og har derfor endnu ikke anvendt ejendommen. Han påtænker at opføre et nyt sommerhus på ejendommen engang i fremtiden.

 

Ad 13-14)

 

Udgangspunktet er, at det alene er det polske selskab, der skal indgå kontrakter med såvel polske som danske kunder. Der skal således ikke indgås kontrakter mellem kunderne og det danske selskab. Ligeledes er det kun A, der er aftalepart, når der indgås kontrakter med polske kunder.

 

Ejerne anvender E i situationer, hvor det polske selskab indgår aftale med danske håndværksmestre eller entreprenørfirmaer om underentreprise, således at de håndværkere, der skal udføre arbejdet ansættes i E og udlejes til A Grunden til dette er, at ejerne ved, at der er en risiko for, at kontraktforholdet vil blive klassificeret som arbejdsudleje, når der indgås sådanne underentreprisekontrakter uanset, at dette ikke er tilfældet. For at undgå, at selskabets kunder skal blive mødt med skattekrav for manglende A-skatteindeholdelse og efterfølgende korrespondance med skattemyndighederne, ansættes medarbejderne i E og udlejes til A.

 

Dette forhold vil blive ændret, når det bindende svar er modtaget. Herudover ejer E nogle udlejningsejendomme.

 

Ny spørger

 

Vi skal i øvrigt gøre opmærksom på, at de to aktionærer i A inden for den nærmeste fremtid påtænker at overdrage aktiviteten i selskabet til et polsk kommanditselskab. Det polske kommanditselskab overtager samtlige aktiver og passiver. A` bliver komplementar og de to aktionærer bliver kommanditister. Vi skal derfor venligst anmode om, at forespørgeren i det bindende svar ændres fra A` til kommanditselskabet A. Det er vores vurdering, at ændringen ingen indflydelse har på det bindende svar, da de faktiske forhold er de samme, blot indgås kommanditselskab i stedet for med et polsk selskab.

 

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Udenlandske arbejdstagere er skattepligtige til Danmark af lønindkomst fra arbejde udført i Danmark, hvis de enten bliver fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark.

Fuld skattepligt indtræder, hvis skatteyderen tager ophold i Danmark eller opholder sig i Danmark i en periode, der overstiger 6 måneder, eller erhverver bopæl i Danmark og samtidig tager ophold her i landet.

Er en udenlandske arbejdstager ikke fuldt skattepligtig til Danmark, kan denne være begrænset skattepligtig til Danmark af vederlag, der udbetales for arbejde udført i Danmark. Vederlag, der udbetales for arbejde udført i Danmark til skatteydere, der har en i udlandet hjemmehørende arbejdsgiver, er ikke skattepligtig til Danmark, medmindre den pågældende driver virksomhed i Danmark fra et fast driftssted.

Hvis en udenlandsk arbejdstager udlejes af sin udenlandske virksomhed til at udføre arbejde for en dansk arbejdsgiver i Danmark, er denne arbejdstager ligeledes begrænset skattepligtig til Danmark af sit vederlag for arbejde udført i Danmark.

Afgørelsen af, om en person er arbejdsudlejet, skal træffes ud fra en samlet bedømmelse, hvor der især lægges vægt på, at

  • den overordnede ledelse påhviler hvervgiver,
  • arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
  • vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
  • hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren,
  • udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer

Vores vurdering

Det er vores vurdering, at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft fra A til de danske kunder da:

  • A har ansvaret for udførelsen af det aftalte arbejde, jf. tegninger og beskrivelse fra arkitekter.
  • A selv stiller værktøj, maskiner, materiel og biler til rådighed.
  • A selv varetager instruktionen af gruppeformændene på de enkelte arbejdspladser.
  • A har instruktionsbeføjelsen og personaleansvaret for medarbejderne.
  • A alene afgør, hvilken type håndværkere (murer, tømrer, lærlinge, svende mv.), og hvor mange håndværkere, der skal være på de enkelte byggepladser.
  • A fører opsyn med, at arbejdet skrider frem som planlagt, samt at kvaliteten er i orden. Dette varetages af D og overformanden.
  • A i visse tilfælde får dagsbøder, såfremt tidsfrister for arbejdet ikke overholdes.
  • A fakturerer, efterhånden som arbejdet færdiggøres. F.eks. 50 % lægning af gulv medfører 50 % fakturering af den aftalte entreprisesum.
  • Timeprisen! Entreprisesummen, der aftales, dækker lønninger, materialer (delvist), biler, administration, overskud til ejerne mv.
  • Der indgås specifikke aftaler om gennemførelse af et stykke arbejde som med almindelige danske håndværkere. F.eks. bygning af et hus, lægning af et gulv, ombygning af køkken mv.
  • A indgår aftaler med danske fagforeninger om overholdelse af overenskomster med hensyn til løn, arbejdsvilkår mv.

Endvidere kan vi henvise til selskabets hjemmeside, hvoraf det fremgår, at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft til hverken private eller selskaber i Danmark, der ønsker at få udført nybygninger eller ombygninger. Det er således ikke arbejdskraft, selskabet sælger/udlejer. Vi gør endvidere opmærksom på, at det ikke fremgår nogen steder, at det er udenlandsk arbejdskraft, der bruges. Hvis der var tale om arbejdsudleje, må det formodes, at der fra lejers side stilles krav om, hvem det er, man lejer, samt hvorfra de kommer. Dette er imidlertid ligegyldigt i dette tilfælde, da der er tale om, at danskere laver en aftale med et håndværksfirma, A, om at udføre et stykke arbejde i Danmark.

A bestemmer og planlægger således selv, hvilke håndværkere, der skal bruges, samt hvorfra de kommer.

Efter vores opfattelse er det uden betydning, at der i visse tilfælde faktureres efter medgået tid. Inden for bygge- og anlægsbranchen er det således naturligt, at såvel danske som udenlandske virksomheder opgør entreprisesummen efter, hvor mange arbejdstimer, der er lagt i projektet. Dette er således en naturlig følge af, at det er en tjenesteydelse, der leveres, hvor en stor del af værdien heraf afhænger af de arbejdstimer, der lægges i projektet.

For danske privatkunder og virksomheder, der ikke driver virksomhed inden for byggebranchen, kan det vanskeligt påstås, at disse “lejer" udenlandsk arbejdskraft. De har således hverken evner eller tid til at styre et byggeri og instruere uddannede håndværkere. Privatkunderne stoler på, at den entreprenør, som de indgår aftale med, styrer byggeriet og instruerer medarbejderne, som det er tilfældet, hvis de havde indgået aftalen med en entreprenør hjemmehørende i Danmark.

Vi skal endvidere gøre opmærksom på den praksis, der vedrører udstationerede medarbejdere samt betaling af dansk arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7. I forhold til denne problemstilling skal det ligeledes afgøres, om medarbejderen er udlejet til en udenlandsk virksomhed og derfor ikke skal betale dansk arbejdsmarkedsbidrag, eller om det stadig er den danske virksomhed, der er arbejdsgiver. Ved vurderingen heraf lægges der i høj grad vægt på, hvem arbejdstageren har indgået kontrakt med, og hvem der har instruktionsbeføjelsen over arbejdstageren. Vi kan henvise til SKM2007.580.SR.

I dette tilfælde, hvor det skal vurderes, om det er A i Polen eller den danske kunde, der er arbejdsgiver, er der således ingen tvivl om, at den reelle og formelle arbejdsgiver er A.

SKATs indstilling og begrundelse

Det af skattecenter B afgivne bindende svar vedrører en konkret medarbejder ansat i det polske selskab. Det lægges til grund i det bindende svar, at da det polske selskabs virksomhed består af bygge- og anlægsarbejde i Danmark, anses virksomheden for at have fast driftssted i Danmark allerede fra første dag, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Efter overenskomsten mellem Polen og Danmark artikel 5 udgør et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde imidlertid først et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.

Under hensyn til de foreliggende oplysninger, at

  • selskabet ikke arbejder i Danmark med en varighed over 12 måneder
  • selskabet er indregistreret og skattepligtig til Polen
  • selskabets aftaler med danske kunder indgås i Polen
  • selskabets ledelse er bosiddende i Polen og ledelsesretten udøves fra Polen
  • virksomheden reelt drives fra Polen og der udføres også entrepriser i Polen
  • selskabet ikke har noget forretningssted i Danmark
  • selskabets repræsentant i Danmark kun udfører arbejdsopgaver af hjælpende karakter

konkluderer skattecentret, at det polske selskab ikke har fast driftssted i Danmark.

På grundlag af de foreliggende oplysninger kan Hovedcentret tilslutte sig denne opfattelse.

For så vidt angår medarbejderen konkluderes det i det bindende svar, at da der efter overenskomsten mellem Danmark og Polen ikke er fast driftssted i Danmark, er medarbejderen kun begrænset skattepligtig til Danmark, såfremt han opholder sig i Danmark i mere end 183 dage indenfor en periode på 12 måneder, jf. overenskomsten artikel 14, stk. 2. Da opholdet i Danmark ikke overstiger 183 dage kan Danmark ikke beskatte medarbejderen efter reglerne om begrænset skattepligt.

En undtagelse herfra vil dog gælde såfremt medarbejderen anses for arbejdsudlejet til den danske virksomhed af den polske virksomhed. Skattecenter B anser dog ikke medarbejderen for arbejdsudlejet. Skattecentret har ved denne afgørelse lagt væsentlig vægt på, at det er det polske selskab, som har personleansvaret samt instruktionsbeføjelserne overfor de ansatte. Ligeledes er der lagt vægt på oplysningerne om, at det polske selskab har ansvaret og opsynet med det arbejde, der udføres, ligesom selskabet afgør hvilke og hvor mange håndværkere, der skal være på de enkelte byggerier. Yderligere er der henset til at selskabet anvender eget materiel, herunder værktøj, biler, maskiner m.v.

Endelig er der lagt væsentlig vægt på, at det polske selskab fakturerer kunderne på grundlag af en aftalt entreprisesum og ikke på grundlag af de arbejdstimer håndværkerne anvender.

Det er især på denne forudsætning, at anmodningen om bindende svar fra Skatterådet adskiller sig fra anmodningen om bindende svar fra skattecenter B.

Polen vil efter overenskomstens artikel 14, stk. 2 ikke kunne beskatte den polske medarbejders indkomst, hvis arbejdsgiveren der betaler vederlaget for arbejdet udført i Danmark også er hjemmehørende i Danmark.

For at forhindre misbrug i situationer af denne art, bør udtrykket "arbejdsgiver" ifølge kommentaren til OECD modelkonventionens artikel 15, pkt. 8, fortolkes i sammenhæng med artikel 15, stk. 2. I denne henseende bemærker kommentaren, at udtrykket "arbejdsgiver" ikke er defineret i overenskomsten, men det skal forstås således, at arbejdsgiveren er den person, der har rettigheden til det udførte arbejde, og som bærer ansvaret og risikoen. I tilfælde af international udleje af arbejdskraft varetager brugeren i vid udstrækning disse funktioner. I denne situationssammenhæng bør de faktiske forhold have fortrin frem for formaliteten, dvs. at hvert tilfælde bør undersøges med henblik på at finde ud af, om arbejdsgiverfunktionerne hovedsagelig udøves af formidleren eller af brugeren.

Ved afgørelsen af om der er tale om et entrepriseforhold eller arbejdsudleje af medarbejdere ansat i det polske firma, kan de kompetente myndigheder ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje henvise til en række omstændigheder, der sætter dem i stand til at fastslå, at den reelle arbejdsgiver er brugeren af arbejdskraften (hvervgiveren) og ikke den udenlandske formidler (hvervtageren), jf. kommentaren til OECD-modelkonventionens artikel 15, pkt. 8:

  • udlejeren bærer ikke ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet;
  • brugeren har instruktionsmyndigheden over arbejdstageren;
  • arbejdet udføres på en arbejdsplads, som brugeren kontrollerer og er ansvarlig for;
  • vederlaget til udlejeren beregnes på grundlag af den tid, der er medgået, eller i andre henseender under hensyntagen til en sammenhæng mellem dette vederlag og den løn, som arbejdstageren modtager;
  • hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed for arbejdstageren af brugeren;
  • antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer ikke ensidigt bestemmes af udlejeren

I den udstrækning hvor det polske selskab indgår entrepriseaftale med danske håndværksmestre eller entreprenørfirmaer om underentreprise, er det oplyst, at de polske medarbejdere, der skal udføre arbejdet, ansættes i det danske selskab E, der herefter udlejer medarbejderne til det polske firma.

I den nævnte situation finder reglerne om beskatning af arbejdsvederlag ved arbejdsudleje ikke anvendelse. Den egentlig arbejdsgiver (E) vil da være indeholdelsespligtig efter de sædvanlige regler, jf. cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 pkt. 42, 3. sidste afsnit. Medarbejderne vil være begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og Danmark vil have beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 14, stk. 1, jf. stk. 2 litra c.

Det skal hertil føjes, at i den udstrækning bygherren efter en indgået entrepriseaftale med ejerne af det polske selskab bliver omfattet af Dansk Byggeris "byggegaranti", som er knyttet til det danske selskab E, må fortjenesten ved entreprisen efter SKATs opfattelse anses at henhøre under dette selskab, som rette indkomstmodtager.

Ad spørgsmål 1 og 2

De to kontrakter, der er stillet spørgsmål om er en variation over den samme kontrakt, hvor det som udgangspunkt forudsættes, at kunden er en person, der ikke driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne håndværkere.

I begge kontrakter stiller hvervtageren (A) selv værktøj til rådighed for arbejdet, men i den ene kontrakt (bilag 2) leverer A materiale til brug for byggeriet, medens hvervgiveren selv må levere materialet i den anden kontrakt (bilag 1). I begge kontrakter har byggeformanden på hvervtagerens A's vegne instruktionen over medarbejderne i A.

I begge kontrakter beregnes entreprisesummen på baggrund af det tidsforbrug entreprenøren anvender.

Reglerne om arbejdsudleje forudsætter for at kunne anvendes på de polske medarbejdere ansat i A, at de stilles til rådighed for en person eller virksomhed i Danmark, som kan optræde som arbejdsgiver for medarbejderne, d.v.s. en person eller virksomhed, der kan påtage sig instruktionsbeføjelsen og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet.

SKM2007.561.ØLR omhandler en sommerhusejer, der havde fået udført et renoveringsarbejde af sit sommerhus af nogle polske håndværkere, og skattemyndighederne havde efterfølgende anset håndværkerne for arbejdsudlejet til sommerhusejeren, hvorefter han var forpligtet til at indeholde A-skat.

Sommerhusejeren forklarede, at han havde indgået en entrepriseaftale om renoveringen med et polsk firma, hvorfor han ikke var indeholdelsespligtig. Til støtte herfor fremviste sommerhusejeren en entrepriseaftale med tilhørende arbejdsbeskrivelse. Sommerhusejeren forklarede under sagen bl.a., at arbejdsbeskrivelsen, der var på dansk, blev fortalt af ham på engelsk til en af håndværkerne, der oversatte det til polsk for firmaets indehavere. Landsretten fandt, at der var et misforhold mellem omfanget af arbejderne og materialerne i arbejdsbeskrivelsen og den betalte pris og fandt på den baggrund og på baggrund af den forklarede fremgangsmåde, at sommerhusejeren havde bevisbyrden for, at arbejdet var udført som entreprise og ikke som arbejdsudleje. Østre Landsret fandt ikke, at sommerhusejeren havde løftet denne bevisbyrde, og sommerhusejeren havde derfor haft pligt til at indeholde A-skat.

Private personer kan således godt optræde som arbejdsgiver og dermed blive indeholdelsespligtige af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det skal dog bemærkes, at skatteyderen i nævnte sag var professionel håndværksmester og ejede et A/S, der drev bygge- og anlægsvirksomhed

I den udstrækning at bygherren (hvervgiveren) er en privat person eller en erhvervsdrivende person eller et selskab der på grund af manglende viden og kendskab til bygge- og anlægsvirksomhed i modsætning til nævnte person i ovenfor refererede afgørelse hverken er i stand til at påtage sig den faglige instruktion af de polske arbejdstagere eller til reelt at påtage sig den faglige økonomiske risiko for arbejdsresultatet og derfor både faktisk og juridisk afstår fra begge dele, vil reglerne om arbejdsudleje efter SKATs opfattelse som udgangspunkt ikke kunne anvendes.

Svar

Ved nedenstående svar forudsættes det, at ingen af de polske medarbejdere er ansat i E og lejes ud til det polske firma, idet de i modsat fald vil være begrænset skattepligtige til Danmark, jf. ovenfor.

Ad 1.

Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder, private som selskaber i Danmark, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 1 benyttes? Det bedes lagt til grund, at kunderne ikke driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne håndværkere.

(Entrepisesummen fastsættes efter medgået tid. Kunden stiller selv materiel til rådighed for byggeriet. Der er ikke aftalt dagbod i forbindelse med forsinkelse).

Under ovenfor anførte forudsætning, hvor bygherren er en privat person eller en erhvervsdrivende person eller et selskab der har manglende viden og kendskab til bygge- og anlægsvirksomhed samt under hensyn til A efter kontrakten selv stiller værktøj til rådighed, har instruktionsbeføjelsen over de anvendte medarbejdere og selv beslutter antallet af disse, kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere ikke anses for arbejdsudlejede.

Det indstilles, at der svares ja til spørgsmål 1. Det er en forudsætning for svaret, at de faktiske forhold svarer til indholdet af kontrakten.

Ad 2.

Samme spørgsmål som spørgsmål 1, når kontrakten i bilag 2 benyttes.

(Forskel i kontrakterne: A stiller selv materiel til rådighed for byggeriet).

Denne kontrakt har samme indhold som ovennævnte kontrakt hvortil yderligere kommer, at kontrakten under bilag 2 indeholder bestemmelser om, at A.leverer materiel til brug for byggeriet. Sidstnævnte forhold taler yderligere til gunst for at der foreligger en entrepriseaftale og ikke et arbejdsudlejeforhold.

Det indstilles at der svares ja til spørgsmål 2. Det er en forudsætning for svaret, at de faktiske forhold svarer til indholdet af kontrakten

Ad spørgsmål 1 a, 2 a, 3 og 4

De efterfølgende spørgsmål er ligeledes variationer over den samme kontrakt, hvor det som udgangspunkt lægges til grund, at kunden driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne håndværkere.

Indledningsvis skal det bemærkes, at i den udstrækning det polske firma anvender medarbejdere, der er udlejet til opgaven af det danske selskab E vil reglerne om arbejdsudleje ikke finde anvendelse og Danmark vil uden videre kunne beskatte medarbejderne efter reglerne om begrænset skattepligt, jf. ovenfor.

Ved afgørelsen af om der er tale om et entrepriseforhold eller arbejdsudleje af medarbejdere ansat i det polske firma til en "arbejdsgiver" her i landet, kan de kompetente myndigheder som nævnt foran ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje henvise til en række omstændigheder, der sætter dem i stand til at fastslå, at den reelle arbejdsgiver er brugeren af arbejdskraften (hvervgiveren) og ikke den udenlandske formidler (hvervtageren), jf. i øvrigt kommentaren til OECD-modelkonventionens artikel 15, pkt. 8:

  • udlejeren bærer ikke ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet;
  • brugeren har instruktionsmyndigheden over arbejdstageren;
  • arbejdet udføres på en arbejdsplads, som brugeren kontrollerer og er ansvarlig for;
  • vederlaget til udlejeren beregnes på grundlag af den tid, der er medgået, eller i andre henseender under hensyntagen til en sammenhæng mellem dette vederlag og den løn, som arbejdstageren modtager;
  • hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed for arbejdstageren af brugeren;
  • antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer ikke ensidigt bestemmes af udlejeren

En væsentlig forudsætning for at der foreligger et entrepriseforhold i skattemæssig betydning er, at entreprenøren bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Det fremgår af de fire kontrakter (bilag 1,2,4 og 5), at

"Parterne har aftalt at prisen for anlægsarbejdet skal beregnes med baggrund i det tidsforbrug som entreprenøren anvender. Prisen opgøres derfor på baggrund af det antal timer, der er anvendt. Der afregnes efter de hos entreprenøren gældende timesatser."

Inden for entreprise skelnes især mellem tilbudsarbejde og regningsarbejde. Med tilbudsarbejde sigtes først og fremmest til tilfælde, hvor entreprenørens samlede vederlag for opgaven principielt er endeligt bestemt på forhånd. Entreprenøren bærer her "mængderisikoen", dvs. risikoen for at ydelserne er kalkuleret korrekt til tilvejebringelse af det definerede resultat. Heroverfor står "regningsarbejde", hvor entreprenøren skal have betaling for de faktisk afholdte omkostninger ved arbejdets udførelse med tillæg af et honorar. Er honoraret forhåndsvis reguleret, sker det typisk ved aftale om diverse faste procenttillæg til de forventelige udgiftstyper, såsom løn, materialer, forbrugsgods, administration, transport, styring osv. Bygherren bærer her dels mængderisikoen, dels den økonomiske byrde ved materialeprisstigninger og hændelige skader m.v. og entreprenøren har isoleret set ingen reel vederlagsrisiko eller økonomiske forpligtelser for opgavens samlede økonomi. Udgifter og tab forvoldt ved forsømmelighed (culpa) er dog også i disse tilfælde entreprenørens - herunder ansvaret for ansvarspådragende forsinkelse af evt. aftalte tidsfrister. Regningsarbejdet indtager sin mest enkle form, når entreprenøren alene påtager sig en arbejdsbyrde, eventuelt inden udløb af en fastlagt termin, men ikke i øvrigt har påtaget sig pris-, projekterings- eller særlige samarbejdsforpligtelser m.v., ud over hvad der måtte følge af almindelige bi- forpligtelser, jf. Eric Boesgaard, "Entrepriseudbud", G.E.C. Gads Forlag 1. udgave 2002, side 111 ff.

Se også Hans Henrik Vagner, "Entrepriseret", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2005, 4. udgave ved Torsten Iversen, side 93, der bl.a. udtaler, at hvis et arbejde udføres som regningsarbejde (i modsætning til tilbudsarbejde), må denne vederlagsberegningsmetode indebære, at bygherren - også når AB er vedtaget - kommer til at bære risikoen for hændelige skader på det ufærdige arbejde, idet entreprenøren ved arbejde i regning kan indregne de faktiske byggeomkostninger i vederlaget. Som eksempel nævnes, at hvis en tagdækker lægger nyt tag på en ejendom i henhold til tilbud, bærer han risikoen for hændelige skader, indtil arbejdet er afleveret, mens bygherren i den samme situation bærer risikoen, hvis arbejdet udføres i regning.

Det polske selskab bærer altså ved anvendelse af regningsarbejde ikke risikoen for arbejdsresultatet, ud over de skader han forvolder ved cupløs adfærd, hvilket taler for, at der foreligger arbejdsudleje.

For arbejdsudleje taler også det forhold, at det polske selskab i 2 kontrakter (bilag 1 og 2) yderligere begrænser sin risiko og ansvar. Det fremgår således af kontrakterne, at

"Entreprenøren er ikke ansvarlig for kundens indirekte tab, herunder manglende mulighed for at benytte bygningen, driftstab eller andre lignende tab, der måtte være en følge af, at der er mangler ved arbejdet eller færdiggørelsen heraf forsinkes."

Det polske selskab har herved yderligere begrænset den risiko som stadig er forbundet med "regningsarbejde" i forhold til AB 92, § 35, stk. 2, nemlig ansvaret for ansvarspådragende forsinkelse af evt. aftalte tidsfrister.

I to kontrakter (bilag 4 og 5) har A imidlertid påtaget sig at betale dagbod ved forsinkelse, der ikke skyldes forhold, som giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. En dagsbodsklausul kan imidlertid efter omstændighederne fungere som en ansvarbegrænsning, hvis det faktiske tab overstiger dagsbodsbeløbet, jf. Hans Henrik Wagner, "Entrepriseret", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2005, 4. udgave ved Torsten Iversen side 131.

For arbejdsudleje taler yderligere det forhold at vederlaget til det polske selskab beregnes på grundlag af den tid, der er medgået.

I to af de forelagte kontrakter (bilag 1 og 5) skal kunden selv anvise hvilke materialer der skal anvendes til arbejdets udførelse, samt forestå indkøbet heraf og afholde udgiften hertil. Dette er ligeledes et moment, der taler for at der foreligger arbejdsudleje.

I den udstrækning, at det polske selskab arbejder som underentreprenør for en dansk hovedentreprenør vil arbejdet også typisk foregå på en arbejdsplads, som hovedentreprenøren råder over, hvilket også taler for arbejdsudleje.

Opsummering af ligheder og forskelle mellem de fire kontrakter:

 

Ligheder (alle kontrakterne bilag 1,2,4, og 5):

 

Der er tale om regningsarbejder, hvilket som udgangspunkt indebærer, at risikoen og ansvaret for arbejdsresultatet ligger hos hvergiveren (kunden) og ikke hos A., hvilket i væsentlig grad taler for arbejdsudleje

 

Vederlaget til A beregnes på grundlag af den tid, der er medgået, hvilket i lige så væsentlig grad taler for arbejdsudleje

 

Arbejdet vil typisk foregå på en arbejdsplads, som den danske hovedentreprenør eller håndværksmester bærer ansvaret for i forhold til kunden, hvilket taler for arbejdsudleje.

 

A stiller eget værktøj til rådighed, hvilket taler imod arbejdsudleje.

 

Forskelle:

 

I kontrakterne (bilag 1 og 5) skal kunden selv anvise hvilke materialer der skal anvendes til arbejdets udførelse, samt forestå indkøbet heraf og afholde udgiften hertil, hvilket isoleret set taler for arbejdsudleje. I kontrakterne (bilag 2 og 4) stiller A materialer til rådighed, hvilket isoleret set taler imod arbejdsudleje.

 

I kontrakterne (bilag 4 og 5) har A i modsætning til kontrakterne (bilag 1 og 2) påtaget sig at betale dagbod ved forsinkelse, der ikke skyldes forhold, som giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Dette kan tale imod arbejdsudleje, men som nævnt ovenfor kan en dagbodsklausul virke som en ansvarsbegrænsning, hvorfor dette moment næppe kan tillægges væsentlig betydning.

 

Svar

 

Ad 1 a

 

Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder, private som selskaber i Danmark, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 1 (efter medgået tid) benyttes?

 

For at der er tale om arbejdsudleje taler:

  • A bærer ikke ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet;
  • arbejdet udføres på en arbejdsplads, som kunden typisk kontrollerer og er ansvarlig for;
  • vederlaget til A beregnes på grundlag af den tid, der er medgået
  • hovedparten af materiel stilles til rådighed for arbejdstageren af kunden;

For entreprise taler:

  • antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer bestemmes af A
  • A har instruktionsmyndigheden over arbejdstageren;
  • Arbejdsredskaber stilles til rådighed af A.

Efter SKATs opfattelse taler en samlet vurdering for, at der foreligger arbejdsudleje.

 

Det indstilles derfor, at der svares nej til spørgsmål 1 a.

 

Ad 2 a

 

Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder, private som selskaber i Danmark, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 2 (efter medgået tid) benyttes? Der bedes lagt til grund, at kunden driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne håndværkere.

 

Den eneste forskel på de to kontrakter under bilag 1 og bilag 2 er, at i kontrakten under bilag 1skal kunden stille materiel til rådighed for byggeriet, medens det i den anden kontrakt er A.

 

Efter SKATs ændrer det ikke i væsentlig grad den samlede vurdering, at A.stiller materiel til rådighed.

 

Det indstilles derfor, at der svares nej til spørgsmål 2 a.

 

Ad 3

 

Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne håndværkere, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 4 benyttes?

 

(Forskel i forhold til spm. 2 a: Der er fastsat en dagbod ved forsinkelse af byggearbejdet.)

 

For at der er tale om arbejdsudleje taler:

  • A bærer ikke ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet;
  • arbejdet udføres på en arbejdsplads, som kunden typisk kontrollerer og er ansvarlig for;
  • vederlaget til A beregnes på grundlag af den tid, der er medgået

For entreprise taler:

  • A har efter kontrakten instruktionsmyndigheden over arbejdstageren
  • antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer bestemmes af A
  • arbejdsredskaber stilles til rådighed af A
  • materiel stilles til rådighed for arbejdstageren af A
  • A har påtaget sig en dagbod i tilfælde af forsinkelse;

Efter en samlet vurdering finder SKAT, at der er flest væsentlige momenter der taler for, at der foreligger en entrepriseaftale.

 

Det indstilles, at der svares ja til spørgsmål 3.

 

Ad 4

 

Samme spørgsmål som spørgsmål 1 a når kontrakten i bilag 5 benyttes.

 

(Forskel i forhold til spm. 1 a: A har påtaget sig at betales dagbod).

Efter en samlet vurdering finder SKAT ikke, at den omstændighed, at A har påtaget sig at betale dagbod bør føre til et andet resultat, idet dagboden som nævnt ovenfor kan virke ansvarsbergænsende.

Det indstilles, at der svares nej til spørgsmål 4.

Revisors kommentar til SKATs svar

Vi er som udgangspunkt ikke enige i, at besvarelsen på spørgsmål 1 a, 2 a, og 4 er nej. Efter vores opfattelse, foreligger der ikke arbejdsudleje, uanset at A. indgår underentrepriseaftale med en dansk håndværksmester. Det vil således stadig være den polske virksomhed, der varetager instruktionen af medarbejderne og har personaleansvaret. Ligeledes er det den polske virksomhed, der har ansvaret for det arbejde, der udføres. Det kunne eksempelvis være situationer, hvor en dansk tømrermester har hovedentreprisen med at bygge et hus. Da han ikke har ansat murere, udarbejdes der en entreprisekontrakt med A om murerarbejdet. I den situation har hovedentreprenøren, tømrermesteren, ingen ledelsesmæssige eller personalemæssige beføjelser overfor medarbejderne fra A., som udfører arbejdet, hvorfor der efter vores opfattelse ikke foreligger udleje af medarbejdere.

Ad spørgsmål 5 og 6

Ved besvarelsen af spørgsmål 5 og 6 lægges det ligesom ved besvarelsen af spørgsmål 1a, 2a, 3 og 4 til grund, at der er tale om situationer, hvor det polske selskab arbejder som underentreprenør for selvstændige håndværksmestre eller byggeselskaber i Danmark.

Kontrakterne, der knytter sig til disse spørgsmål (bilag 6 og 7), er igen variationer over samme kontrakter. I kontrakterne aftales en fast entreprisesum og der er indsat en bestemmelse om dagbod i tilfælde af ansvarspådragende forsinkelse. Den eneste forskel mellem kontrakterne er, at i den ene af kontrakterne (bilag 6) leverer A materiale til brug for entreprisen, medens det i den anden kontrakt er kunden (hvervgiveren) der selv skal anvise hvilket materiale der skal anvendes til arbejdets udførelse, samt forestå indkøbet heraf og afholde udgiften hertil.

Svar:

Ad 5

Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne håndværkere, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 6 (fast entreprisesum) benyttes?

For entreprise taler følgende momenter:

  • A bærer ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet;
  • A har instruktionsmyndigheden over arbejdstageren;
  • vederlaget til Aberegnes ikke på grundlag af den tid, der er medgået, eller i andre henseender under hensyntagen til en sammenhæng mellem dette vederlag og den løn, som arbejdstageren modtager;
  • hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed for arbejdstageren af A;
  • antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer bestemmes af A

Der er ikke nogle væsentlige forhold i kontrakten, der taler for arbejdsudleje.

Under hensyn til den foretagne vurdering indstilles det, at der svares ja til spørgsmål 5.

Ad 6:

Kan SKAT bekræfte, at de polske medarbejdere, der udfører arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne håndværkere, ikke er arbejdsudlejede, når kontrakten i bilag 7 (fast entreprisesum) benyttes?

Alle ovenstående momenter, der taler for at kontrakten er en entreprisekontrakt foreligger også ved anvendelsen af kontrakten (bilag 7).

Det eneste moment, der kan tale for arbejdsudleje er det forhold, at kunden selv skal anvise hvilke materialer, der skal anvendes til byggearbejdet ogselv skal forstå indkøbet deraf.

Efter SKATs opfattelse ændrer dette imidlertid ikke ved den samlede vurdering af, at kontrakten kan godkendes som en entrepriseaftale.

Det indstilles, at der svares ja til spørgsmål 6.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

 

 

Bilag 1

Entreprisekontrakt nr. //

Mellem undertegnede A (Herefter kaldet Entreprenøren)

og B (herefter kaldet Kunden) er der d.d.indgået følgende

ENTREPRISEKONTRAKT

§ 1

Entreprenøren påtager sig at udføre følgende arbejder:

 

på bygningen på adressen:

 

§ 2

Arbejdet forventes påbegyndt omkring den ..., og forventes færdiggjort den                     .

§ 3

Kunden overdrager bygningen til udførelse af de i § 1 nævnte arbejder til Entreprenøren ved arbejdets påbegyndelse.

§ 4

Ved arbejdets afslutning tilbageleverer Entreprenøren bygningen til Kunden i rengjort stand.

§ 5

Kunden garanterer tilstedeværelse af og betaler levering af vand og elektricitet, samt toilet og håndvaskefaciliteter.

§ 6

Entreprenøren stiller eget værktøj til rådighed for arbejdets udførelse. 

Kunden skal selv anvise, hvilke materialer der skal anvendes til arbejdets udførelse, samt forestå indkøbet heraf og afholde udgiften hertil. Materialerne skal være klar på pladsen efterhånden som disse skal anvendes til byggeriet.

Entreprenøren sørger for klargøring af materiale.

§ 6A

Gruppeformanden på arbejdspladsen instruerer de medarbejdere som Entreprenøren har tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden fører ligeledes tilsyn med, at arbejdet forløber som planlagt. Det er alene Entreprenøren der har instruktionsbeføjelse og personaleansvaret overfor medarbejderne der er tilknyttet byggearbejdet.

§ 7

Parterne har aftalt at prisen for anlægsarbejdet skal beregnes med baggrund i det tidsforbrug som Entreprenøren anvender. Prisen opgøres derfor på baggrund af det antal timer, der er anvendt. Der afregnes efter de hos entreprenøren gældende timesatser. Oplysning herom kan til enhver tid rekvireres hos Entreprenøren. 

Entreprenøren kan selv disponere over, hvor mange medarbejdere der skal anvendes til anlægsarbejdet.

Entreprenøren anslår, at den samlede entreprisesum vil andrage:

DKK ..., skriver kroner ... + moms. Der er alene tale om et oversalg, hvorfor den endelige afregning af arbejdet kan afvige fra det anslåede beløb.

Fakturerede beløb indbetales til Entreprenørens konto i Bank F.                            

Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udførte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden pr. fax, mail eller post, og fakturaen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen.

Ved forsinket betaling erlægges et rentetillæg på 1 % pr. påbegyndt måned, regnet fra fakturadatoen.

Er betalingen forsinket mere end 1 kalenderuge er Entreprenøren berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kræve erstatning for de deraf følgende omkostninger og tab.

§ 8

Uoverensstemmelser vedrørende kontrakten og arbejdets udførelse afgøres ved dansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i nærværende kontrakt. Sagerne behandles ved Retten i X, uanset stridens størrelse eller genstand.

§ 9

Gruppeformanden er ikke berettiget til at indgå aftaler på vegne af Entreprenøren, eventuelle ændringer m.v. skal derfor indgås med Entreprenørens kontor i Polen.

Ændringer i kontrakten skal ske ved aftale mellem parterne, og udarbejdes på skrift i form af allonge eller lign.

§ 10

Hvis Kunden måtte være utilfreds med regningernes størrelse eller de udførte ydelsers kvalitet og/eller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med nøje angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller så snart Kunden burde være blevet opmærksom på forholdet.

Entreprenørens arbejde skal udføres efter gældende normer og i øvrigt håndværksmæssigt korrekt. Såfremt de konstateres mangler ved det udførte arbejde har Entreprenøren ret og pligt til at afhjælpe sådanne mangler. Afhjælpning skal ske inden rimelig tid.

Kunden er alene berettiget til at ophæve entrepriseaftalen i tilfælde af en ikke uvæsentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig tid kan afhjælpes, eller i tilfælde af en ikke uvæsentlig forsinkelse.

Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

§ 11

Nærværende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, én til hver af kontraktsparterne.

 Entreprenøren: Kunden:
 -----------------
(underskrift)

 ---------------
(underskrift)

       

Bilag 2

Entreprisekontrakt nr. //

Mellem undertegnede A

(Herefter kaldet Entreprenøren)

og B (herefter kaldet Kunden) er der d.d.indgået følgende

ENTREPRISEKONTRAKT

§ 1

Entreprenøren påtager sig at udføre følgende arbejder:

 

på bygningen på adressen:

 

§ 2

Arbejdet forventes påbegyndt omkring den ..., og forventes færdiggjort den ...

§ 3

Kunden overdrager bygningen til udførelse af de i § 1 nævnte arbejder til Entreprenøren ved arbejdets påbegyndelse.

§ 4

Ved arbejdets afslutning tilbageleverer Entreprenøren bygningen til Kunden i rengjort stand.

§ 5

Kunden garanterer tilstedeværelse af og betaler levering af vand og elektricitet, samt toilet og håndvaskefaciliteter.

§ 6

Entreprenøren stiller eget værktøj til rådighed for arbejdets udførelse. 

Entreprenøren leverer materiale til brug for byggeriet. Materialer skal være sædvanlig god kvalitet og skal være i overensstemmelse med de krav og specifikationer, der fremgår af § 1.

§ 6A

Gruppeformanden på arbejdspladsen instruerer de medarbejdere som Entreprenøren har tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden fører ligeledes tilsyn med, at arbejdet forløber som planlagt. Det er alene Entreprenøren der har instruktionsbeføjelse og personaleansvaret overfor medarbejderne der er tilknyttet byggearbejdet.

§ 7

Parterne har aftalt at prisen for anlægsarbejdet skal beregnes med baggrund i det tidsforbrug som Entreprenøren anvender. Prisen opgøres derfor på baggrund af det antal timer, der er anvendt. Der afregnes efter de hos entreprenøren gældende timesatser. Oplysning herom kan til enhver tid rekvireres hos Entreprenøren. 

Entreprenøren kan selv disponere over, hvor mange medarbejdere der skal anvendes til anlægsarbejdet.

Entreprenøren anslår, at den samlede entreprisesum vil andrage:

DKK ..., skriver kroner ... + moms. Der er alene tale om et oversalg, hvorfor den endelige afregning af arbejdet kan afvige fra det anslåede beløb.

Fakturerede beløb indbetales til Entreprenørens konto i Bank F.                            

Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udførte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden pr. fax, mail eller post, og fakturaen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen.

Ved forsinket betaling erlægges et rentetillæg på 1 % pr. påbegyndt måned, regnet fra fakturadatoen.

Er betalingen forsinket mere end 1 kalenderuge er Entreprenøren berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kræve erstatning for de deraf følgende omkostninger og tab.

§ 8

Uoverensstemmelser vedrørende kontrakten og arbejdets udførelse afgøres ved dansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i nærværende kontrakt. Sagerne behandles ved Retten i X, uanset stridens størrelse eller genstand.

§ 9

Gruppeformanden er ikke berettiget til at indgå aftaler på vegne af Entreprenøren, eventuelle ændringer m.v. skal derfor indgås med Entreprenørens kontor i Polen.

Ændringer i kontrakten skal ske ved aftale mellem parterne, og udarbejdes på skrift i form af allonge eller lign.

§ 10

Hvis Kunden måtte være utilfreds med regningernes størrelse eller de udførte ydelsers kvalitet og/eller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med nøje angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller så snart Kunden burde være blevet opmærksom på forholdet.

Entreprenørens arbejde skal udføres efter gældende normer og i øvrigt håndværksmæssigt korrekt. Såfremt de konstateres mangler ved det udførte arbejde har Entreprenøren ret og pligt til at afhjælpe sådanne mangler. Afhjælpning skal ske inden rimelig tid.

Kunden er alene berettiget til at ophæve entrepriseaftalen i tilfælde af en ikke uvæsentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig tid kan afhjælpes, eller i tilfælde af en ikke uvæsentlig forsinkelse.

Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

§ 11

Nærværende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, én til hver af kontraktsparterne.

Entreprenøren:  Kunden: 
 -----------------
(underskrift)
-----------
(underskrift) 

                         

Bilag 4

Entreprisekontrakt nr. //

Mellem undertegnede A (Herefter kaldet Entreprenøren)

og

B (herefter kaldet Kunden) er der d.d.indgået følgende

ENTREPRISEKONTRAKT

§ 1

Entreprenøren påtager sig at udføre følgende arbejder:

på bygningen på adressen:

 

§ 2

Arbejdet forventes påbegyndt omkring den ..., og forventes færdiggjort den ...

Ved forsinkelse, der ikke skyldes forhold, som giver Entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, betaler Entreprenøren en dagbod svarende til 2 promille af entreprisesummen anført i § 7.

§ 3

Kunden overdrager bygningen til udførelse af de i § 1 nævnte arbejder til Entreprenøren ved arbejdets påbegyndelse.

§ 4

Ved arbejdets afslutning tilbageleverer Entreprenøren bygningen til Kunden i rengjort stand.

§ 5

Kunden garanterer tilstedeværelse af og betaler levering af vand og elektricitet, samt toilet og håndvaskefaciliteter.

§ 6

Entreprenøren stiller eget værktøj til rådighed for arbejdets udførelse. 

Entreprenøren leverer materialer til brug for byggeriet. materialer skal være sædvanlig god kvalitet og skal være i overensstemmelse med de krav og specifikationer som fremgår af § 1. 

§ 6A

Gruppeformanden på arbejdspladsen instruerer de medarbejdere som Entreprenøren har tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden fører ligeledes tilsyn med, at arbejdet forløber som planlagt. Det er alene Entreprenøren der har instruktionsbeføjelse og personaleansvaret overfor medarbejderne der er tilknyttet byggearbejdet.

§ 7

Parterne har aftalt at prisen for anlægsarbejdet skal beregnes med baggrund i det tidsforbrug som Entreprenøren anvender. Prisen opgøres derfor på baggrund af det antal timer, der er anvendt. Der afregnes efter de hos entreprenøren gældende timesatser. Oplysning herom kan til enhver tid rekvireres hos Entreprenøren. 

Entreprenøren kan selv disponere over, hvor mange medarbejdere der skal anvendes til anlægsarbejdet.

Entreprenøren anslår, at den samlede entreprisesum vil andrage:

DKK ..., skriver kroner ... + moms. Der er alene tale om et oversalg, hvorfor den endelige afregning af arbejdet kan afvige fra det anslåede beløb.

Fakturerede beløb indbetales til Entreprenørens konto i Bank F.                            

Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udførte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden pr. fax, mail eller post, og fakturaen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen.

Ved forsinket betaling erlægges et rentetillæg på 1 % pr. påbegyndt måned, regnet fra fakturadatoen.

Er betalingen forsinket mere end 1 kalenderuge er Entreprenøren berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kræve erstatning for de deraf følgende omkostninger og tab.

§ 8

Uoverensstemmelser vedrørende kontrakten og arbejdets udførelse afgøres ved dansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i nærværende kontrakt. Sagerne behandles ved Retten i X, uanset stridens størrelse eller genstand.

§ 9

Gruppeformanden er ikke berettiget til at indgå aftaler på vegne af Entreprenøren, eventuelle ændringer m.v. skal derfor indgås med Entreprenørens kontor i Polen.

Ændringer i kontrakten skal ske ved aftale mellem parterne, og udarbejdes på skrift i form af allonge eller lign.

§ 10

Hvis Kunden måtte være utilfreds med regningernes størrelse eller de udførte ydelsers kvalitet og/eller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med nøje angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller så snart Kunden burde være blevet opmærksom på forholdet.

Entreprenørens arbejde skal udføres efter gældende normer og i øvrigt håndværksmæssigt korrekt. Såfremt de konstateres mangler ved det udførte arbejde har Entreprenøren ret og pligt til at afhjælpe sådanne mangler. Afhjælpning skal ske inden rimelig tid.

Kunden er alene berettiget til at ophæve entrepriseaftalen i tilfælde af en ikke uvæsentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig tid kan afhjælpes, eller i tilfælde af en ikke uvæsentlig forsinkelse.

Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

§ 11

Nærværende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, én til hver af kontraktsparterne.

Entreprenøren:  Kunden: 
------------------
(underskrift) 
----------
(underskrift) 

                    

Bilag 5

Entreprisekontrakt nr. //

Mellem undertegnede A (Herefter kaldet Entreprenøren)

og

B

(herefter kaldet Kunden)

er der d.d. indgået følgende

ENTREPRISEKONTRAKT

§ 1

Entreprenøren påtager sig at udføre følgende arbejder:

 

på bygningen på adressen:

 

§ 2

Arbejdet forventes påbegyndt omkring den ..., og forventes færdiggjort den ...

Ved forsinkelse, der ikke skyldes forhold, som giver Entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, betaler Entreprenøren en dagbod svarende til 2 promille af entreprisesummen anført i § 7.

§ 3

Kunden overdrager bygningen til udførelse af de i § 1 nævnte arbejder til Entreprenøren ved arbejdets påbegyndelse.

§ 4

Ved arbejdets afslutning tilbageleverer Entreprenøren bygningen til Kunden i rengjort stand.

§ 5

Kunden garanterer tilstedeværelse af og betaler levering af vand og elektricitet, samt toilet og håndvaskefaciliteter.

§ 6

Entreprenøren stiller eget værktøj til rådighed for arbejdets udførelse. 

Kunden skal selv anvise hvilke materialer der skal anvendes til arbejdets udførelse, samt forestå indkøbet heraf og afholde udgiften hertil. Materialerne skal være klar på pladsen efterhånden som disse skal anvendes til byggeriet.

Entreprenøren sørger for klargøring af materiale.

§ 6A

Gruppeformanden på arbejdspladsen instruerer de medarbejdere som Entreprenøren har tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden fører ligeledes tilsyn med, at arbejdet forløber som planlagt. Det er alene Entreprenøren der har instruktionsbeføjelse og personaleansvaret overfor medarbejderne der er tilknyttet byggearbejdet.

§ 7

Parterne har aftalt at prisen for anlægsarbejdet skal beregnes med baggrund i det tidsforbrug som Entreprenøren anvender. prisen opgøres derfor med baggrund af det antal timer, der er anvendt. Der afregnes efter de hos entreprenøren gældende timesatser. Oplysning herom kan til enhver tid rekvireres hos Entreprenøren.

Entreprenøren kan selv disponere over, hvor mange medarbejdere der skal anvendes til anlægsarbejdet.

Entreprenøren anslår, at den samlede entreprisesum vil andrage:

DKK ..., skriver kroner ... + moms. Der er alene tale om et overslag, hvorfor den endelige afregning af arbejdet kan afvige fra det anslåede beløb.

Fakturerede beløb indbetales til Entreprenørens konto i Bank F.                            

Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udførte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden pr. fax, mail eller post, og fakturaen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen.

Ved forsinket betaling erlægges et rentetillæg på 1 % pr. påbegyndt måned, regnet fra fakturadatoen.

Er betalingen forsinket mere end 1 kalenderuge er Entreprenøren berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kræve erstatning for de deraf følgende omkostninger og tab.

§ 8

Uoverensstemmelser vedrørende kontrakten og arbejdets udførelse afgøres ved dansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i nærværende kontrakt. Sagerne behandles ved Retten i X, uanset stridens størrelse eller genstand.

§ 9

Gruppeformanden er ikke berettiget til at indgå aftaler på vegne af Entreprenøren, eventuelle ændringer m.v. skal derfor indgås med Entreprenørens kontor i Polen.

Ændringer i kontrakten skal ske ved aftale mellem parterne, og udarbejdes på skrift i form af allonge eller lign.

§ 10

Hvis Kunden måtte være utilfreds med regningernes størrelse eller de udførte ydelsers kvalitet og/eller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med nøje angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller så snart Kunden burde være blevet opmærksom på forholdet.

Entreprenørens arbejde skal udføres efter gældende normer og i øvrigt håndværksmæssigt korrekt. Såfremt de konstateres mangler ved det udførte arbejde har Entreprenøren ret og pligt til at afhjælpe sådanne mangler. Afhjælpning skal ske inden rimelig tid.

Kunden er alene berettiget til at ophæve entrepriseaftalen i tilfælde af en ikke uvæsentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig tid kan afhjælpes, eller i tilfælde af en ikke uvæsentlig forsinkelse.

Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

§ 11

Nærværende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, én til hver af kontraktsparterne.

Entreprenøren:  Kunden: 
-----------------
(underskrift) 
----------
(underskrift) 

          

Bilag 6

Entreprisekontrakt nr. //

Mellem undertegnede A

(Herefter kaldet Entreprenøren)

og

B

(herefter kaldet Kunden) er der d.d. indgået følgende

ENTREPRISEKONTRAKT

§ 1

Entreprenøren påtager sig at udføre følgende arbejder:

på bygningen på adressen:

 

§ 2

Arbejdet forventes påbegyndt omkring den ..., og forventes færdiggjort den ...

Ved forsinkelse, der ikke skyldes forhold, som giver Entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, betaler Entreprenøren en dagbod svarende til 2 promille af entreprisesummen anført i § 7.

§ 3

Kunden overdrager bygningen til udførelse af de i § 1 nævnte arbejder til Entreprenøren ved arbejdets påbegyndelse.

§ 4

Ved arbejdets afslutning tilbageleverer Entreprenøren bygningen til Kunden i rengjort stand.

§ 5

Kunden garanterer tilstedeværelse af og betaler levering af vand og elektricitet, samt toilet og håndvaskefaciliteter.

§ 6

Entreprenøren stiller eget værktøj til rådighed for arbejdets udførelse. 

Entreprenøren leverer materiale til brug for byggeriet. Materialer skal være sædvanlig god kvalitet og skal være i overensstemmelse med de krav og specifikationer som fremgår af § 1.

§ 6A

Gruppeformanden på arbejdspladsen instruerer de medarbejdere som Entreprenøren har tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden fører ligeledes tilsyn med, at arbejdet forløber som planlagt. Det er alene Entreprenøren der har instruktionsbeføjelse og personaleansvaret overfor medarbejderne der er tilknyttet byggearbejdet.

§ 7

Entreprisesummen er fastsat til:

DKK ..., skriver kroner ... + moms.

Kontraktsummen indbetales til Entreprenørens konto i Bank F.                            

Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udførte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden pr. fax, mail eller post, og fakturaen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen.

Ved forsinket betaling erlægges et rentetillæg på 1 % pr. påbegyndt måned, regnet fra fakturadatoen.

Er betalingen forsinket mere end 1 kalenderuge er Entreprenøren berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kræve erstatning for de deraf følgende omkostninger og tab.

§ 8

Uoverensstemmelser vedrørende kontrakten og arbejdets udførelse afgøres ved dansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i nærværende kontrakt. Sagerne behandles ved Retten i X, uanset stridens størrelse eller genstand.

§ 9

Gruppeformanden er ikke berettiget til at indgå aftaler på vegne af Entreprenøren, eventuelle ændringer m.v. skal derfor indgås med Entreprenørens kontor i Polen.

Ændringer i kontrakten skal ske ved aftale mellem parterne, og udarbejdes på skrift i form af allonge eller lign.

§ 10

Hvis Kunden måtte være utilfreds med regningernes størrelse eller de udførte ydelsers kvalitet og/eller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med nøje angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller så snart Kunden burde være blevet opmærksom på forholdet.

Entreprenørens arbejde skal udføres efter gældende normer og i øvrigt håndværksmæssigt korrekt. Såfremt de konstateres mangler ved det udførte arbejde har Entreprenøren ret og pligt til at afhjælpe sådanne mangler. Afhjælpning skal ske inden rimelig tid.

Kunden er alene berettiget til at ophæve entrepriseaftalen i tilfælde af en ikke uvæsentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig tid kan afhjælpes, eller i tilfælde af en ikke uvæsentlig forsinkelse.

Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

§ 11

Nærværende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, én til hver af kontraktsparterne.

Entreprenøren:  Kunden: 
-------------------
(underskrift) 
-----------
(underskrift) 

                                        

Bilag 7

Entreprisekontrakt nr. //

Mellem undertegnede A (Herefter kaldet Entreprenøren)

og

B

(Herefter kaldet Kunden) er der d.d. indgået følgende

ENTREPRISEKONTRAKT

§ 1

Entreprenøren påtager sig at udføre følgende arbejder:

 

på bygningen på adressen:

 

§ 2

 

Arbejdet forventes påbegyndt omkring den ..., og forventes færdiggjort den ...

Ved forsinkelse, der ikke skyldes forhold, som giver Entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, betaler Entreprenøren en dagbod svarende til 2 promille af entreprisesummen anført i § 7.

§ 3

Kunden overdrager bygningen til udførelse af de i § 1 nævnte arbejder til Entreprenøren ved arbejdets påbegyndelse.

§ 4

Ved arbejdets afslutning tilbageleverer Entreprenøren bygningen til Kunden i rengjort stand.

§ 5

Kunden garanterer tilstedeværelse af og betaler levering af vand og elektricitet, samt toilet og håndvaskefaciliteter.

§ 6

Entreprenøren stiller eget værktøj til rådighed for arbejdets udførelse. 

Kunden skal selv anvise, hvilke materialer der skal anvendes til arbejdets udførelse, samt forestå indkøbet heraf og afholde udgiften hertil. Materialerne skal være klar på pladsen efterhånden som disse skal anvendes til byggeriet.

Entreprenøren sørger for klargøring af materiale.

§ 6A

Gruppeformanden på arbejdspladsen instruerer de medarbejdere som Entreprenøren har tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden fører ligeledes tilsyn med, at arbejdet forløber som planlagt. Det er alene Entreprenøren der har instruktionsbeføjelse og personaleansvaret overfor medarbejderne der er tilknyttet byggearbejdet.

§ 7

Entreprisesummen er fastsat til:

DKK ..., skriver kroner ... + moms.

Kontraktsummen indbetales til Entreprenørens konto i Bank F.                            

Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udførte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden pr. fax, mail eller post, og fakturaen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen.

Ved forsinket betaling erlægges et rentetillæg på 1 % pr. påbegyndt måned, regnet fra fakturadatoen.

Er betalingen forsinket mere end 1 kalenderuge er Entreprenøren berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kræve erstatning for de deraf følgende omkostninger og tab.

§ 8

Uoverensstemmelser vedrørende kontrakten og arbejdets udførelse afgøres ved dansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i nærværende kontrakt. Sagerne behandles ved Retten i X, uanset stridens størrelse eller genstand.

§ 9

Gruppeformanden er ikke berettiget til at indgå aftaler på vegne af Entreprenøren, eventuelle ændringer m.v. skal derfor indgås med Entreprenørens kontor i Polen.

Ændringer i kontrakten skal ske ved aftale mellem parterne, og udarbejdes på skrift i form af allonge eller lign.

§ 10

Hvis Kunden måtte være utilfreds med regningernes størrelse eller de udførte ydelsers kvalitet og/eller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med nøje angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller så snart Kunden burde være blevet opmærksom på forholdet.

Entreprenørens arbejde skal udføres efter gældende normer og i øvrigt håndværksmæssigt korrekt. Såfremt de konstateres mangler ved det udførte arbejde har Entreprenøren ret og pligt til at afhjælpe sådanne mangler. Afhjælpning skal ske inden rimelig tid.

Kunden er alene berettiget til at ophæve entrepriseaftalen i tilfælde af en ikke uvæsentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig tid kan afhjælpes, eller i tilfælde af en ikke uvæsentlig forsinkelse.

Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

§ 11

Nærværende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, én til hver af kontraktsparterne.

Entreprenøren:  Kunden: 
-------------------
(underskrift) 
-----------
(underskrift) 
                         

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter