Dato for udgivelse
04 Jun 2008 10:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
03 Oct 2007 15:10
SKM-nummer
SKM2008.512.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, S-3179-06
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Udeholdt, omsætning, manglende, regnskab, urigtige, angivelser
Resumé

T var i byretten fundet skyldig i en række skatte-, moms og afgiftsunddragelser. T blev af byretten idømt fængsel i 4 måneder og en tillægsbøde på 1.325.000 kr.

T havde påstået frifindelse for 3 forhold. Såfremt T blev kendt skyldig, kunne T tilslutte sig anklagemyndighedens påstand om dom til behandling på psykiatrisk sygehus.

Landsretten stadfæstede byrettens dom vedrørende skyldspørgsmålet. Et forhold blev dog i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand alene henført under momslovens § 81, da hovedparten af tiltaleperioden lå forud for ændringen af straffelovens. § 289 ved lov nr. 228 af 4. april 2000.

Landsretten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse tiltalte for sindssyg på gerningstidspunktet. Derimod lagde Landsretten efter de lægelige oplysninger til grund, at T efterfølgende er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i straffelovens § 16 omhandlede art.

Straffen bortfaldt derfor i medfør af straffelovens § 73, stk. 1. T blev i medfør af § 73, stk. 1, 2 pkt. jfr. § 68 dømt til at underkaste sig behandling på psykiatrisk sygehus.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 16, stk. 3
Momsloven § 81, stk. 1
Momsloven § 81, stk. 3
Mineralvandsafgiftsloven § 21, stk. 3
Emballageafgiftslovens § 18, stk. 3
Opkrævningslovens § 17, stk. 2


Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Kåre Pihlmann, besk.)

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Henrik Bitsch og Harald Micklander (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 18. september 2006, SS 2.4027/2005

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 8. september 2005.

T

er tiltalt for overtrædelse af

1

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved som indehaver af handelsvirksomheden, beliggende, dels ...1, dels ...2, med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 1999, hvor der ikke var indgivet selvangivelse, ikke inden 4 uger efter modtagelse af meddelelse om ansættelse af indkomst at underrette skattemyndighederne om, at ansættelsen var ansat for lavt med 412.696 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 209.103 kr.,

2

overtrædelse af straffelovens § 289 jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af handelsvirksomheden, beliggende, dels ...1, dels ...2 med forsæt til unddragelse af afgift at have afgivet urigtige angivelser for perioden 1. januar 1999 til 30. juni 2000, idet den udgående moms (salgsmomsen) var angivet for lavt, hvorved statskassen blev unddraget 558.161 kr.,

3

overtrædelse af mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af handelsvirksomheden, beliggende, dels ...1, dels ...2, med forsæt til unddragelse af afgift for perioden 1. januar 1999 til 30. juni 2000 at have undladt at angive oplysninger om den afgiftspligtige mængde, hvorved statskassen blev unddraget mineralvandsafgift med i alt 726.566 kr.,

4

overtrædelse af emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af handelsvirksomheden, beliggende, dels ...1, dels ...2 med forsæt til unddragelse af afgift for perioden 1. januar 1999 til 30. juni 2000 at have undladt at angive oplysninger om den afgiftspligtige mængde, hvorved statskassen blev unddraget 496.377 kr. i emballageafgift,

5

overtrædelse af straffelovens § 276,

ved i perioden 10. februar 2004 til 24. februar 2005 i forretningen H1 Nærbutik, ...3, at have stjålet el til en værdi af 27.091,98 kr., idet der ved ulovlig uautoriseret installation ved tilkoblet kabel på umålt strøm, som forsynede 7 køleskabe og 2 frysere,

6

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3,

ved den 8. august 2003 ca. kl. 14.30 på ...2 i forbindelse med at politiassistent TN og politibetjent JM var til stede for at bistå ToldSkat med kontrolbesøg at have lagt hindringer i vejen for udførelsen af deres hverv, idet tiltalte kørte en gaffeltruck hen foran en port til varelageret og herefter nægtede at fjerne gaffeltrucken og i øvrigt nægtede at udlevere nøglerne,

7

overtrædelse af opkrævningslovens §17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1 eller 2, jf. mineralvandsafgiftslovens § 13, jf. øl- og vinafgiftslovens § 16, stk. 1, jf. chokoladeafgiftslovens § 14, jf. emballageafgiftslovens § 10, samt jf. forbrugsafgiftslovens § 15, stk. 1,

ved som indehaver af handelsvirksomheden, beliggende, dels ...1, dels ...2 for perioden 1. oktober 2002 til 25. august 2003 med forsæt til unddragelse af afgifter at have undladt at indgive oplysninger om mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale mineralvandsafgift, ølafgift, emballageafgift og kaffeafgift, hvorved statskassen blev unddraget afgifter med mineralvandsafgift 175.337,71 kr., ølafgift 79.376,52 kr., chokolade- og sukkerafgift 5.538 kr., emballageafgift 98.412,12 kr. og kaffeafgift 3.521 kr., i alt 362.195,95 kr.,

8

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1,1. pkt.,

ved som indehaver af handelsvirksomheden, beliggende, dels ...1, dels ...2 i perioden 1. oktober 2002 til 31. juli 2003 forsætligt at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Ad forhold 1

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han blev momsregistreret i 1992, fordi han skulle starte et kulturprojekt. Tiltalte kom fra Ægypten til Danmark i 1992. I medio 1990'erne blev han registreret som betaler af punktafgifter. I 1994 startede han en delikatesseforretning med specialiteter i ...4 for at tjene penge til kulturprojektet. I maj 2000 flyttede han forretningen fra ...4. Han havde et lager i 1999 på ...5. Dengang boede han i ...1. Den 1. maj eller 1. juni 2000 flyttede han til ...2. Han havde intet at gøre med forretningen på ...2 forinden det tidspunkt. På samme tidspunkt flyttede han hele sin forretning til ...2. Omkring oktober-november 1998 tænkte han på at lave en stor delikatesseforretning med middelhavsspecialiteter med salg til kunder, også udenfor .... Tiltalte har i hele perioden fra 1994 til 2000 talt med ToldSkat om, hvorledes de ville have regnskaber og bilag. Tiltalte lavede momsregnskab, dengang hver tredie måned. Han har fået lavet regnskaber af 5 forskellige revisorer, og han har lavet regnskab både i 1995, 1996, 1997 og 1998, også af revisor KN. I 1999 havde tiltalte stadigvæk sin forretning i ...4. Han havde et kasseapparat, hvor han slog salget ind, og han lagde pengene i kasseapparatet. Han opgjorde kassen hver dag og lagde salgs- og købsbilag i en mappe. Det der kom fra kassen kaldte han omsætning.

Foreholdt mappe 1, fane 1, "registrering af kontant salg" for 1999, side 1 og side 3 og 4, hvorefter der er bogført forskellige data for 2 kassebilag, dateret samme dag, forklarede tiltalte, at strømmen kan være afbrudt, eller kasseapparatet kunne være i stykker. Det kan være en fejl, men det betyder ikke noget for beløbene er jo bogført, og beløbene er ikke ændret. "Kasserapport" er lavet løbende, og det har hans revisor gjort en gang årligt. Tiltalte har kun lavet det vedrørende momsen. Tiltalte har haft nogen fra kommunen til jobtræning, og det er tiltaltes tidligere kone, der har lavet de omhandlede rapporter, kaldet kasserapporter. Tiltalte har ikke selv bogført noget via edb. De pågældende "kasserapporter", mappe 1, fane 9, bilag C 24 - 41 er grundlaget for hans momsangivelse. Det har hans tidligere kone lavet på grundlag af bilagene om omsætning og udgifter, det står i en mappe. "Kassebonen" viser indtægten den omhandlede dag i forretningen. De bogførte under bank, hvad de kan se på kontoudtogene, der er kommet ind af penge. Det kan være omsætningen fra en anden dag. Tiltaltes kone har lavet den efter hans oplysninger om og på grundlag af kassebon, indkøb af salgsbilag og kontoudtog. Konen lavede det kvartalsvis, og det var kun til moms. Bagefter gik han i gang med regnskabet for salg til restaurationer.

Foreholdt bilag C 32 og C 34, forklarede tiltalte, at bilagene dagligt sattes i mapper. Der kunne blive reguleret på regnskaberne til restauranter, f.eks. hvis varerne ikke var gode nok. Bilagene til dem står i en særskilt mappe. Restauranter og pizzeriaer ville afregne på forskellige måder, henholdsvis hver dag, i weekender eller pr. måned. Når tiltalte fik pengene fra kunderne, blev de skrevet ind i regnskabshæftet af tiltalte. Tiltalte gav hvert kvartal bilagsmappen til sin kone, der bogførte.

Foreholdt bilag C 35 - 41, forklarede tiltalte, at bilag C 41 vedrører nogle der har afleveret varer på lager. Derfor er det ikke bogført løbende. Det blev lavet i flere mapper for ikke at blande tingene sammen, henholdsvis engros og detail. Det blev anbefalet af ToldSkat. Det er fra bilag C 41, at han angiver momsen på minus 44.643,15 kr.

Foreholdt de efter anklagemyndighedens opfattelse ikke bogførte fakturaer, der er dateret foråret 1999 og foreligger i mappe 2, fane 10, side 2-18, forklarede tiltalte vedrørende side 3, at varerne er slået ind i kassen. Nogle kunder kunne ikke bruge en kassebon som bilag, men skulle derudover have en egentlig regning. Det samme gælder fakturaen side 4. Fakturaen side 5, forklarede tiltalte, at det var en kunde, der kom til butikken, og tiltalte udlevere varen til ham og give ham en regning, som han betalte kontant. Tiltalte satte den i mappen for engrossalg. Fakturaerne står i revisor V.1s regnskab.

Forsvareren bemærkede, at bilag C 34 er bogført under den 15. marts på den såkaldte kasserapport.

Tiltalte forklarede, at det er muligt, at kunden har fået varerne den 15. marts, men først har betalt den 19. marts. På kundens originalfaktura står formentlig navnet. Kundens navn står muligvis på kontoudtoget, hvorfra hans kone har skrevet det af fra. Den pågældende person ved navn PS har købt olie hos tiltalte, men tiltalte husker ikke, om det er ham denne faktura vedrører. Hans tidligere kone har nogle gange spurgt ham, hvem de forskellige fakturaer vedrørte. PS har handlet en til to gange hos tiltalte, og han har kun købt olie hos tiltalte.

Foreholdt fakturaen side 6, forklarede tiltalte, at det også er en levering af olie. Tiltalte havde fået oplyst, at han først skulle afregne til ToldSkat den dag han fik pengene ind. Det er muligt, at den pågældende kunde ikke har betalt. Der står betalt på regningen, og det er også bogført af V.1, men ikke i bilag C. Tiltalte ved ikke, hvornår det er bogført, men han er sikker på, at det er bogført.

Foreholdt faktura side 7, forklarede tiltalte, at det er bogført af V.1 og henviser i øvrigt til sin forklaring ad faktura side 6.

Foreholdt faktura side 8, forklarede tiltalte, at der ikke står hvornår det er betalt. Det kan være bogført et kvartal eller halvt år senere. Når der står et nummer på fakturaen, er han sikker på, at den er bogført Bilag C er lavet på edb, og der var fejl i computeren, så han har efterfølgende lavet det manuelt.

Foreholdt faktura side 9, forklarede tiltalte, at den måske er betalt pr. check. Han kan ikke huske så langt tilbage.

Foreholdt bilag C 39 og C 41, hvor denne faktura ikke er opført, forklarede tiltalte, at G1 er hans tidligere kones cafe.

Foreholdt faktura side 7, forklarede tiltalte, at G2 Trading vist er i ... Det er meget forskelligt, om de betalte af en eller flere gange. Tiltalte bogførte det, når der skete en faktisk betaling.

Foreholdt faktura side 12, forklarede tiltalte, at han ikke har handlet så meget med den pågældende MM. Nogle gange fik han en check, og så har han noteret ned, at der var betalt, men efterfølgende viste det sig, at der ikke var dækning i banken for checken. Han har i dag ikke noget overblik over, hvorledes disse regninger hænger sammen. De små regninger der derudover findes i bilagene er også slået ind i kasseapparatet med det samme.

Afhørt af forsvareren, forklarede tiltalte, at alle bilagene er med i revisor V.1s regnskaber og opgørelse af momsen. Tiltalte mener ikke, at han har fået alt sin materiale tilbage fra Toldvæsenet. Tiltalte er fra ToldSkat rådet til at starte forfra med at lave kasseraapport, da han fik sit materiale tilbage, og det er det, som revisor V.1 senere har gjort, efter at bilagene var udleveret fra kurator.

Afhørt af anklageren og foreholdt mappe 1, fane 9, underfane 2 vedrørende perioden 1. juli til 31. december 1999, bilag H 39 til H 60, hvorefter beløbet, der er opgivet som negativ moms på bilag 8 af 28. marts 2000 af tiltalte ikke fremgår af bilagene, forklarede tiltalte, at der fra denne periode mangler indkøbsbilag. Han købte en masse ting efter den 15. december 1999, bl.a. for 1 million kroner dansk feta, der blev eksporteret.

Forsvareren bemærkede under henvisning til bilag H 47, at der er negativ moms anført med 120.000 kr. for 3. kvartal.

Afhørt af anklageren og foreholdt bilag H 48 og H 59 og H 60, der har samme dato og bilagsnummer, men delvis med forskellig beløb, forklarede tiltalte, at det kan han ikke huske, hvorledes hænger sammen. Det kan være lavet på 2 eller 3 forskellige tidspunkter, det kan være, at man har manglet bilag, som man så har indhentet kopi af hos kunden, fordi ToldSkat havde mistet dem. Tiltalte ved ikke, hvor de forskellige momsbeløb kommer fra.

Foreholdt mappe 2, fane 10, side 19, forklarede tiltalte, at de små beløb er indeholdt i omsætningen.

Foreholdt side 44, forklarede tiltalte, at NS altid betalte med check og sætter penge ind på hans konto og aldrig betalte kontant.

Foreholdt faktura side 45, forklarede tiltalte, at denne ikke er betalt, for det er ikke noteret på den.

Foreholdt faktura side 46, forklarede tiltalte, at det må stå på kontoudtoget, når der står, at beløbet er overført. Den bør være med i momsregnskabet.

Foreholdt faktura side 54, forklarede tiltalte, at den bør være bogført.

Foreholdt faktura side 55, forklarede tiltalte, at den ikke er betalt og det samme gælder faktura side 56.

Foreholdt faktura side 58, forklarede tiltalte, at den burde være bogført, måske er det først sket i næste halvår.

Tiltalte forklarede foreholdt faktura side 59, at den burde være bogført og det samme gælder faktura side 50. Fakturaen side 62 er ikke en egentlig faktura, det er et lån. Han har aldrig udleveret nogle maskiner. Det var noget familie i Cairo, der skulle have nogle mejerimaskiner i Danmark. Tiltalte modtog pengene, d.v.s udbetalingen på 50.000 kr. og udstedte en kvittering til den pågældende til at vise hans far og tiltaltes far. Pågældende fik aldrig nogle maskiner. Tiltaltes far har tilbagebetalt lånet til den pågældendes far i Cairo. Tiltalte har brugt pengene i sin forretning. Han har lånedokumenter i sine mapper. Hans far har også udbetalt ham noget vedrørende hans mors arv, idet det i Ægypten varer meget længe for at få udbetalt sådan.

Tiltalte blev foreholdt mappe 2, fane 10, side 73 og 74, fakturaer nr. 8968 og 8969 og bilag L, side 28, og mappe 1, fane 9, bilag J 1 for den 6. januar 2000 og bilag J 4 for den 21. februar 2000 og bilag J 13, hvorefter omhandlede fakturaer ikke er bogført. Tiltalte forklarede, at ToldSkat havde hans papirer, derfor kunne han ikke bogføre. ToldSkat har hentet papirerne hos tiltalte (Ifølge anklagemyndigheden var ToldSkat hos tiltalte den 15. december 1999). ToldSkat har været der flere gange.

Forsvareren henviste til mappe 1, fane E, bilag 1-4, notat af 16. september 2003, side 5.

Tiltalte kan ikke huske, om ToldSkat har hentet bilag efter den 15. december 1999. Det er også muligt, at anklagemyndigheden har overset, at fakturaerne rent faktisk er bogført.

Foreholdt mappe 2, fane L, side 38 og 39, fakturaer nr. 89?? (ulæseligt) og faktura 8958 af 30. juni 1999 og 30. november 1999 og mappe 1, fane 9, bilag H 55 og 57, hvorefter de er bogført, uanset de ikke er betalt. Tiltalte forklarede, at den ene skal der ikke moms på, fordi den er til udlandet. Den anden er bogført, formentlig fordi han er lovet betaling. Han har først 1 år senere noteret på fakturaen, at den ikke er betalt. Når han først har bogført, sletter han det ikke igen, fordi han skulle aflevere momsregnskab.

Foreholdt mappe 2, fane L, bilag mellem side 37 og 38, faktura af 30. november 1999 på 80.000 kr. til Fyns Frugt og fane 10, side 67, hvorefter der står betalt og at den ikke er bogført. Tiltalte forklarede, at det om betaling først er påført senere. Der står ikke på sidstnævnte bilag, at regningen er betalt, hvad den heller ikke er, men kun, at varen er leveret. På førstnævnte bilag står "ubetalt".

Foreholdt mappe 2, fane 10, side 70 og fane L, side 37, faktura, førstnævnte uden påtegning og sidstnævnte med påtegning "ikke betalt". Tiltalte forklarede, at da han afleverede førstnævnte faktura til ToldSkat, V.2, forklarede tiltalte, at den ikke var betalt. Han skriver kun på fakturaen "ikke betalt", når han er helt sikker på, at den ikke bliver betalt.

Foreholdt mappe 2, fane 10, side 77 og 78, faktura af 17. februar 2000 og 21. februar 2000. Tiltalte forklarede, de er ikke med i tiltaltes regnskab, for de er aldrig blevet betalt.

Anklageren bemærkede, at efter mappe 2, fane L, side 35 og 36, revisors materiale, er de registreret som "ikke betalt". Tiltalte fandt kort efter handlen ud af, at der var problemer i det firma, G3 Food. Tiltalte blev garanteret af vedkommende familie, at tiltalte ville få nogle varer tilbage. Den 12. april 2000, jf. mappe 2, fane L, side 32 fik han nogle varer tilbage og udstedte kreditnota. Det er dog ikke de samme varer, han fik tilbage, som han leverede ved fakturaerne af 17. februar og 21. februar 2000. Der er 2 numre på kreditnotaen, derfor er han sikker på, at den er bogført. Den ene gang med nummeret 0126 har tiltalte selv bogført. Det andet nummer betyder, at revisor V.1 også har bogført det. Det er muligt, at moms ikke er trukket fra, fordi fakturaen ikke er betalt.

Forsvareren henviste til mappe 1, fane 8, momsangivelse på minus 178.881 kr., mappe 1, fane 9, underfane 2 vedrørende perioden 1. juli - 31. december 1999, bilag H 47, med en saldo på minus 119.885,83, hvilket er sluttal for 3. kvartal 1999 og H 46 med saldoen minus 97.340,88, der er overført til H 47. Herefter stoppes med overførsler pr. 1. oktober 1999, jf. bilag H 48, der nulstilles og ender med saldoen 29.500,47 og bilag H 49 der igen nulstilles og slutter med saldoen minus 608,78 igen og således ved sammenlægning frem til H 58 og reguleret for PM i bilag H 59 og H 60, hvoraf der ikke skulle betales moms, nåes tallet 178.708,80 kr., der tilnærmelsesvis svarer til den angivne moms for perioden.

Anklageren bemærkede, at det er uden periodekorrektion.

Foreholdt mappe 2, fane 11, side 3-7, kontoudtog fra Den Danske Bank fra 1. juli - 31. december 1999. Tiltalte forklarede, at tiltalte ikke har andre bankkonti.

Anklageren bemærkede, at side 1 og 2 under fane 11 i mappe 2 er ToldSkats noteringer om indbetalinger på kontoen, der er på i alt 956.493 kr., heraf dankort 40.419 kr. med fradrag af faktura af 15. september 1999 på 7.500 kr, i alt 908.574 kr.

Mappe 1, fane 9, underfane 2, perioden 1. juli - 31. december 1999, bilag H, hvoraf fremgår, at ingen af fakturaerne er bogført. Tiltalte forklarede, at tiltalte har lavet kasserapporten 2 år senere, da han fik papirerne fra ToldSkat. Den første indbetaling er fra kassen og sat i banken.

Anklageren bemærkede under henvisning til mappe 1, fane 9, bilag C41 at saldoen i kassen er negativ.

Forsvareren bemærkede, at C 41 er til momsregnskabet.

Foreholdt mappe 2, fane 11, side 4 og side 8 og side 20, indbetaling på på kontoen 150.000 kr. ved hjælp af tiltaltes hævekort. Det er tiltalte enig i. Tiltalte forklarede, at en person betalte svarende til 2-3 lastbiler med forskellige varer til måske 250.000 kr. og tiltalte havde ikke penge til at indkøbe, og tiltalte fik 150.000 kr. i forudbetaling kontant.

Foreholdt side 8 og side 15 , 9. august 1999, indbetaling på kontoen på 33.000 kr. Tiltalte forklarede, at det er tiltalte, der har indbetalt det beløb kontant, det er kun tiltalte, der har hævekort til den konto. Når der på bankkvitteringer er påført hans navn, er det ham, der har indsat beløbet på kontoen. Hvis der ikke står noget navn, er det andre, for eksempel hans daværende kone.

Foreholdt side 17, indbetaling den 18. august 1999 på 40.000 kr. Tiltalte forklarede, at det er tiltalte, der har indbetalt det beløb kontant. Det betyder, at der kommer regning, der skulle betales.

Foreholdt side 21, indbetaling 40.000 kr. Tiltalte forklarede, at det er tiltalte, der har indbetalt det beløb kontant. Tiltalte har pengene fra sin omsætning fra kunder. Tiltalte har også lånt penge af sin far og bror. Tiltalte har lånedokument i mapper. Tiltalte har altid forretningens kassebeholdning kontant på sig. Tiltalte handler med indvandrere og GASA og Dagrofa, der alle kun vil handle kontant.

Foreholdt side 23, indbetaling 11. november 1999, indbetaling 32.000 kr. i Danske Bank. Tiltalte forklarede, at det er tiltalte, der har indbetalt det beløb kontant. Tiltalte har nok haft kunder i ...6 området.

Foreholdt side 29, indbetaling 40.000 kr. den 17. november 1999. Den har tiltalte ikke selv indbetalt. Nogle gange har tiltalte sendt sin kone for at indbetale på kontoen. Dette er en person, VL, der ville have fetaost. Tiltalte havde ikke penge, og kunden overførte betalingen forud til tiltaltes konto. Det vedrørte regning nr. 8960 af 30. november 1999 (mappe 2, fane 11, side 31).

Anklageren henviste til fane 10, side 66, hvorefter regningen ikke er bogført i momsregnskabet.

Tiltalte forklarede, at han har muligvis ikke haft de originale bilag, fordi ToldSkat tog hans materiale den 15. december 1999. Tiltalte husker ikke, om varerne blev leveret direkte til VL.

Foreholdt fane 11, side 6, udbetaling 17. november 1999 af 40.007 kr. Tiltalte forklarede, at det er en overførsel til en anden konto. Det er muligt, at det er til køb af feta'en. Tiltaltes fortjeneste ved handlen var 600-700 kr.

Anklagemyndigheden henviste til fane 9, bilag H 52, hvorefter udgiften til G4 Factory er bogført.

Foreholdt fane 11, side 32, indbetaling den 27. november 1999 på 40.000 kr. Tiltalte forklarede, at han har indbetalt beløbet, formentlig for at imødekomme regninger.

Foreholdt fane 11, side 33, den 16. december 1999, 30.000 kr. indbetalt i ...6. Tiltalte forklarede, at han har indbetalt beløbet, formentlig for at imødekomme regninger. Han har kunder i G5. Tiltalte har tit været i ...6.

Foreholdt side 35, den 22. december 1999, indbetaling i ...6 på 50.000 kr. Tiltalte forklarede, at det er det samme.

Foreholdt side 36, den indbetaling på konto har tiltalte også selv foretaget. Ikke alt er salg i Danmark, for eksempel de 150.000 kr. er til udlandet. Det er muligt, at han har hentet penge i ...7, ...6 eller ...8 og hentet penge fra en person, der er i familie med nogle af dem, han har leveret varer i for eksempel ...9, Sverige til. Tiltalte sætter ikke penge i banken, undtagen når han skal betale regninger. Tiltalte går altid med sine penge på sig.

Foreholdt fane 9, bilag H, der angiver negative beløb. Tiltalte oplyser, at han aldrig har haft negativ kasse, det er et computerprogram, der er noget i vejen med. Tiltalte har overskud i sin forretning, men tiltalte har ikke tjent sorte penge. Tiltalte har ikke haft det overskud, som anklagemyndigheden påstår.

Foreholdt at tiltalte fik en skatteansættelse fra kommunen om, at tiltaltes indtægt var på 200.000 kr i august 2000. Det kan tiltalte godt huske. Tiltalte kan ikke bevise, om han har overskud eller underskud. Tiltalte husker ikke, om han henvendte sig til kommunen i den anledning. Tiltalte har reageret på en eller anden måde på et eller andet tidspunkt, men han husker ikke på hvilken måde.

Forsvareren henviste til mappe 1, fane H, side 29. Regionen returnerede først regnskabsmaterialet den 4. december 2000.

Tiltalte forklarede, at han i august 2000 havde det "af helvede" til på grund af indbrud i forretningen og tyveri af last bil o.s.v., og han havde intet regnskabsmateriale. Nogle kunder havde også begået vold mod tiltalte. Tiltalte kunne derfor ikke reagere relevant. I 1999 solgte tiltalte også til udlandet. Tiltalte havde to forskellige køb, det ene var fabrikskøb, for eksempel tysk frugtsaft, sodavand, feta. Det meste ca. 90 % var til eksport, det var flere millioner. Nogle varer er købt i Danmark. Tiltalte har nogle gange skrevet eksportsalget ind i momsregnskabet. Nogle af de penge, som tiltalte har indsat i banken, hidrører fra eksportsalg. Det andet var butikskøb.

Ad forhold 2

Anklageren henviste til mappe 2, fane 10, side 77 og 78, fakturaer af 17. og 21. februar 2000, der ikke ikke bogført i forår 2000 og de tidligere gennemgåede "ikke bogførte bilag", som ligger under fane 10. Moms heraf udgør 168.333 kr. jf. side 1, under fane 10.

Anklageren bemærkede, at det har tiltalte forklaret om.

Anklageren henviste til mappe 2, fane 11, hvorefter ToldSkat's påstand er, at de udeholdte beløb andrager 908.574 kr. incl. beregnet moms, 81.715 kr.

Anklageren oplyste, at der i perioden 1. januar - 30. juni 2000 er en negativ kassebeholdning, jf. mappe 1, fane 9, J 1 - J 13.

Tiltalte bemærkede, at det er et godt spørgsmål, hvad der er galt. Tiltalte har for eksempel lånt penge 50.000 DM. fra Ægypten.

Anklageren oplyste, at det var i efteråret 1999 og ikke i foråret 2000, at han påstår han lånte penge i Ægypten.

Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor det ser ud til, at han bruger flere penge, end han får ind. Al omsætning er bogført. Tiltalte har formentlig købt varer, der ikke er betalt, og tiltalte har lånt penge.

Foreholdt påtegning i bilag J 13 under "NB". Det har tiltalte skrevet. Tiltalte har fået varerne, men har ikke betalt dem. Tiltalte har forklaret det for V.2 i ToldSkat, og han bad tiltalte skrive den slags ned.

Foreholdt fane 10, side 77 og 78, fakturaer af 17. og 21. februar 2000 til G3, som ikke er bogført. Tiltalte forklarede, at han har garanti for, at han selv vil betale for sine varer. Derimod har han ikke garanti for, at de varer, som han sælger videre til andre, vil blive betalt af hans skyldnere. De kan dø, lukke firmaet eller flytte fra landet. Gælden til G6 er betalt, det samme er G7. G8 mener tiltalte også, at han har betalt, men G8 mener, at han skylder noget stadig på grund af noget svindel med en af deres ansatte.

Anklageren oplyste, at det samlede beløb i DM, der efter bilaget ikke er betalt, svarer til ca. 650.000 kr.

Anklageren henviste til bilaget fane 10, side 19 og oplyste, at de 150.000 kr. vedrørende en maskine til Ægypten alene har betydning for indkomstopgørelsen og ikke for moms beregningen, da det er anført som salg til udlandet.

Foreholdt mappe 1, fane 9, J 1-13. Tiltalte har i første halvdel af 2000 lånt af sin far i Ægypten eller af sin bror. Det er mellem 50.000 og 100.000 ægyptiske pund, svarende til 100.000 - 200.000 danske kroner. Tiltalte har fået dem i kontanter gennem familie i Tyskland, nogle af dem var i DM. Tiltalte har ikke skrevet dem i "kasserapport". Tiltalte fik penge i danske kr. efter hans mors begravelse. Der er lånedokumenter på det. Tiltalte vil finde dem frem til næste retsmøde.

Foreholdt bilag J 12 + J 7, hvorefter tiltaltes kassebeholdning er negativ med mere end 1 million. Tiltalte oplyste, at der har været problemer og fejl i programmet. Der har aldrig været en negativ kassebeholdning. Tiltalte havde i denne periode også eksportsalg. Det er muligt, at det ikke er skrevet ind i "kasserapport".

Foreholdt bilag J13. Tiltalte forklarede, at det meste køb var fra de 3 leverandører. Der kan være andre leverandører, der ikke er betalt, men der er kun mindre beløb. Hvis tiltalte har skyldt en person i Malmø penge og vedkommende skylder tiltalte, for eksempel for ris og andet, har tiltalte ikke noteret det.

Anklageren henviste til mappe 2, fane L, side 4, revisor V.1s momsberegning.

Forsvareren bemærkede, at moms af ikke betalte kunder er medtaget, hvilket tiltalte dengang regnede med, at man ikke skulle.

Ad forhold 3 og 4

Anklageren henviste til mappe 2, fane 19.

Tiltalte blev registreret i 1995 som modtager af mineralvand m.v. med hensyn til punktafgifter på foranledning af ToldSkat. ToldSkat har ikke frem til 2003 sagt, at han skulle betale mineralvandsafgift af appelsinjuice og foreviste karton med "orangenektar". Tiltalte har ikke spurgt om produktet "Capri Sonne", der har 10-12% frugtsaft i, er omfattet af reglerne om punktafgift. Tiltalte har fået oplyst hos ToldSkat, at han ikke skal betale afgift af frugtjuice. Tiltalte har spurgt om alle sine produkter gennem alle årene.

Foreholdt fane 19, side 37. Tiltalte har ikke spurgt specifikt til Capri Sonne. Tiltalte har spurgt til ToldSkat om frugtjuice og fået oplyst, at der ikke er mineralvandafgift og heller ikke emballageafgift. I 2000 troede tiltalte ikke, at han skulle betale afgift af Capri Sonne. Tiltalte har spurgt til frugtsaft og juice, hvilket tiltalte ikke mener, er det samme. Tiltalte ved godt, at man skal betale afgift af sodavand. I 1999 og 2000 har tiltalte importeret sodavand. Tiltalte har kun solgt sodavand til udlandet.

Foreholdt fane 19, side 72, regning af 20. december 1999 fra G7 om import af Pepsi m.v. Tiltalte har forklaret, at han har masser af eksportvarer. ToldSkat har været over tiltalte og har set dem på hans lager. ToldSkat vidste, at de blev eksporteret, det har tiltalte fortalt til V.2, ToldSkat og flere andre. Tiltalte havde dem ikke i sin butik. Tiltalte er ikke af ToldSkat blevet bedt om opgørelse over hans import og eksport. Tiltalte har vist ToldSkat regninger vedrørende eksport. ToldSkat har også kontrolleret fragtmanden.

Foreholdt fane HI, side 17 ff., brev af 27. december 2001, fra ToldSkat til tiltalte, bl.a. om punktafgifter. Tiltalte forklarede, at han har ikke modtaget 7 lastbiler med varer fra G8.

Foreholdt mappe 1, fane E, side 7, forhold 3, bilag 3, side 11, brev af 3. maj 2001 til politiet fra tiltalte og side 15 oversigt fra G8. Tiltalte opdagede med det samme, at disse lastbiler ikke er medtaget. Det er altsammen juice fra G8. Tiltalte bad dem sende varerne med hans egen fragtmand. Tiltalte har betalt varerne, men trak pengene tilbage, da han ikke fik varerne. Deres eksportchef solgte varerne uden ejerens viden til underpris til ...7 og ...9, Sverige. Tiltalte har været til politiet flere gange og anmeldt alle tyverierne. Politiet ville ikke modtage anmeldelserne. Tiltalte blev af sin daværende advokat rådet til af bevismæssige grunde til at skrive brevet. Politiet har aldrig gjort noget, når der blev stjålet fra ham, heller ikke tyveri af hans mappe eller bil.

Foreholdt samme bilag side 23, brev af 6. juli 2001 til tiltalte fra politiet. Tiltalte har givet alle oplysninger til politiet ved NN. Tiltalte har ikke påklaget afgørelsen.

Ad forhold 1 og 2

Vidnet V.2 forklarede behørigt formanet, at vidnet har arbejdet i ToldSkat, revisionsafdelingen siden 1998. Han har løbende haft en dialog med tiltaltes virksomhed, fordi momsangivelserne var negative. Hans kollega KD havde startet sagen op og var sagsbehandleren, indtil han gik på pension i 1999. Herefter overtog vidnet sagen. Vidnet skrev til tiltalte og fulgte op på de ting, der var sat i gang.

Foreholdt mappe 1, fane H 1, s. 22 ff. Det er vidnet, der har udfærdiget sagsfremstillingen. Vidnet bad om materiale fra tiltalte T, men han ville ikke samarbejde. Derfor tog de på kontrolbesøg hos tiltalte på den omhandlede virksomhedsadresse, der også var hans private adresse. KD var også ansat i revisionsafdelingen. Der anmodedes om materiale i august 1999. Det er antagelig KD, der har modtaget materiale den 26. august. Da der ikke skete mere, blev der foretaget et besøg hos tiltalte i december. Vidnet og KD deltog. Der fandtes ringbind og løse dokumenter, som lægges i papkasser og tages med. Der var intet regnskab. Der var et regneark på EDB, der blev taget med på disketter. De løse bilag lå over alt. Der var ikke system i det. Der var både købs- og salgsbilag og korrespondance uden nogen form for system. På kontoret hos ToldSkat blev der lavet grovsortering. Det uden relevans blev returneret til tiltalte. Det øvrige relevante materiale forsøgte vidnet at få sat i system og danne sig et overblik over. Det var ikke nemt, men meget rodet. Der lå kun et antal regneark med et antal transaktioner. Men de blev indhentet af tiden, for der kom nye negative momsangivelser. Vidnet har meddelt tiltalte, at hvis han skulle bruge noget materiale, ville han få det udleveret, og vidnet ville så blot tage en kopi af det. I marts bad vidnet tiltalte om at sende specifikt materiale. I maj 2000 modtog vidnet materiale vedrørende 2. halvår 1999. Det havde samme kvalitet som det, de fandt i december 1999. I papirerne fremgik der en negativ kassebeholdning, og det bad vidnet tiltalte give en forklaring på. Tiltalte kommenterede det aldrig. Den 15. maj 2001 holdtes et møde med tiltalte, hvor hele det sidste 1½ år blev gennemgået, men vidnet fik ikke svar på noget. Vidnet har også talt i telefon med tiltalte, og de er mødtes på virksomheden i forbindelse med udlevering af bilag. Vidnet fik aldrig forklaring på den negative kassebeholdning. Tiltalte har aldrig sagt, at "kasserapporterne" kun er leveret med henblik på moms, men man kan se, at momsangivelserne er taget derfra. Når selvangivelsen ikke indsendtes rettidigt, hvilket tiltalte ikke gjorde, ansatte kommunen tiltalte skønsmæssigt til en indtægt på 200.000 kr. Vidnet lavede regnskab for 1999 for tiltaltes virksomhed, der viste væsentligt højere indtægt, han lavede en kontoplan og tog tiltaltes oplysninger i regneark og de øvrige bilag, som de havde, og den pengestrøm, der fremgik af bank og kasserapporter. Der er meget usikkerhed i det, som vidnet har lavet, men det er væsentlig mere retvisende end tiltaltes.

Foreholdt mappe 1, fane 9, perioden 1. juli - 31. december 1999, bilag E 1, E 2 og F 3 og G 4-38 har vidnet lavet. Vidnet har lavet tilsvarende for 1. halvår af 2000. Det er det, som de blandt andet drøftede med tiltalte på mødet den 15. maj 2001. Der var 3 centrale ting: 1) salgsfakturaer, der konstateredes ikke bogført, 2) bankindbetalinger, der konstateredes ikke bogført, og 3) kasseregnskab med en negativ kassebeholdning. Det er de 3 ting, de drøftede med tiltalte. Mappe 2, fane 10, er de ikke bogførte fakturaer, som de drøftede med tiltalte. Tiltalte gav ingen forklaring på, hvorfor de ikke var bogført. Han sagde ikke, at det var, fordi der ikke var sket betaling. Han har ikke søgt at sandsynliggøre, at de ikke var bogført af en bestemt grund. Tiltalte har ikke nævnt, at der er udstedt ekstra bilag for mindre salg der var i hans omsætning i forvejen. Efter politianmeldelsen og gennem straffesagen har vidnet efterfølgende hørt om tiltaltes indsigelser. De er ikke fremkommet før og ikke overfor ham. Tiltalte har nævnt mulige varekøb i Tyskland. Et tysk firma oplyste om et stort varekøb, men tiltalte var uforstående. De tyske myndigheder oplyste så, at det vedrørte en anden virksomhed, og dette varekøb er derfor selvfølgelig ikke er med i vidnets opgørelse. Sælger har pligt til at oplyse til EU-liste system, hvor meget der er solgt til et andet EU land, de er identificeret ved hjælp af SE nr. Der er mange andre ting i vejen med tiltaltes regnskabsføring, men de er faldet for et væsentlighedsprincip. På mødet var de inde og se på fakturaerne.

Foreholdt mappe 2, fane 10, side 62, faktura vedrørende Ægypten af 10. september 1999 på 50.000 DM. Den husker vidnet ikke, at de har talt om, men han mener det ikke, for den er så stor, at han ville kunne huske den. Hvis det er forudbetaling på en maskine, der ikke er leveret, skal den ikke med i indkomstopgørelsen. Der burde så være udstedt kreditnota. Lån skal også dokumenteres. Hvis det er lån fra familie, kan det udløse gaveafgift, hvis det eftergives. Vidnet har ikke set angivelse for, at der er modtaget gave.

Foreholdt fane 10, side 73 og 74, fakturaer af 28. december 1999. De har ligget i de kvitteringsblokke, som vidnet har modtaget efterfølgende. De har ikke betydning i forhold til indkomsten i 2000. De skal medtages i indkomsten på levering/fakturering tidspunktet og ikke på betalingstidspunktet.

Forsvareren bemærkede, at i mappe 2, fane 2, side 28, revisor V.1s opgørelse for 1999 medtages de som debitor/tilgodehavender.

Foreholdt mappe 2, fane 11. Vidnet har set på tiltaltes bankkonto og sammenholdt med tiltaltes kasserapporter og forsøgte at lave afstemninger, og der var en del indbetalinger, der ikke var medtaget. Opgørelse, regneark og kasserapporter er det samme i vidnets forklaring. Vidnet har i 1999 konstateret at en række indbetalinger og udbetalinger er ført i kasse og ikke bank. Det har vidnet korrigeret i sin opgørelse. Kun hvor vidnet ikke har fundet transaktioner i vidnets opgørelse, har vidnet bogført det. Indbetalinger i bank, som der ikke er bogført, og hvor der ikke er ikke dokumentation for, hvor de stammer fra, har vidnet skønnet, at de måtte hidrøre fra noget salg, d.v.s. ikke bogført omsætning. Vidnet har ikke fået nogen forklaring på disse forhold, selv om de er vendt på mødet med tiltalte. Foreholdt tiltaltes forklaring, forklarede vidnet, at den kan være rigtig, men der var ingen dokumentation eller andre oplysninger, der sandsynliggjorde eller indicerede, hvor pengene kom fra. Vidnet konkluderede derfor, at de stammede fra indtægt. Kassen er ifølge tiltaltes egne opgørelser konstant negativ, derfor er fysisk umuligt, at der er sket overførsler fra kasse til bank. Det er de "ikke bogførte" fakturaer og bank, der førte til, at tiltaltes indkomst anses for væsentlig forøget. Udgifterne til løbende driftsafgifter er fradraget, og det gælder også punktafgifter, selv om de ikke er betalt, men som han skulle betale.

Vidnet forklarede, at det er det samme vedrørende moms. I foråret 2000 viser opgørelsen fortsat negativ kassebeholdning - som fortsat akkumulerede. Det er umuligt, og pengene må derfor have været til stede. Der måtte skønnes, og det er gjort vedrørende omsætningen.

Foreholdt mappe 1, fane 9, perioden 1. januar - 30. juni 2000, bilag J 13, det under "NB" anførte. Vidnet har ikke trukket de beløb fra i sin opgørelse. Hvis det ikke er betalt ville kassebeholdningen være negativ med et mindre beløb. Vidnet ved ikke, hvad udbetalingen til bolig og erhvervsbygninger på 250.000 kr angår. Vidnet har ikke indregnet dem, betaling af det sidstnævnte beløb ville gøre kassebeholdningen mere negativ. Dette er nogle af de mange usikkerhedsmomenter.

Det drejer sig om større beløb i relation til afgiftssagen end i relation til straffesagen, bl.a. på grund af misforståelser, der jo ikke er strafbare. Vidnet havde tiltaltes materiale i foråret 2000, men vidnet sagde klart, at hvis tiltalte skulle bruge materialet, ville det blive udleveret til ham. Vidnet har ikke tilbageholdt noget. Da tiltalte anmodede om materiale, kom vidnet til at udlevere nogle ringbind fra en anden sag. Tiltalte reagerede omgående, og vidnet fik det retur og afleverede straks det rigtige materiale til tiltalte. Tiltalte overholdt generelt ikke de aftaler, de indgik. Vidnet fandt det til sidst formålsløst, da tiltalte ikke ville samarbejde, så der måtte træffes en afgørelse i december 2001, først sendte de forslag til afgørelse til tiltalte, der ikke reagerede. Advokat NM har aldrig for alvor været inde i billedet, og der var også en anden advokat på et tidspunkt. En revisor lå inde med nogle bilag, men lavede ikke noget aktivt. Der var reelt ingen revisor for tiltalte inde i billedet, før de traf afgørelsen. Tiltalte påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der stadfæstede afgørelsen. Vidnet lavede ansvarsvurderinger, der sendtes til juridisk afdeling, før de blev sendt til politiet. Foreholdt, at tiltalte oplyser, at der var 5 bilagshæfter, men at han nu kun har 2, forklarede vidnet, at de sidste 3 enten er returneret til tiltalte eller på arkiv. Hvis tiltalte har bedt om dem, er de returneret til ham. Vidnet har ikke hørt noget om tyveri og G8. Vidnet har vist i 2005 set kontospecifikationen, d.v.s. det underliggende materiale, men ikke årrsrapporten fra revisor V.1. Vidnet vil ikke udelukke, at det kunne ændre skønnet. Hvis der var fremsat nye indsigelser i landskatteretten, ville de antagelig være sendt i høring, og det er ikke sket.

Foreholdt mappe 2, fane L, side 6, ff, årsrapport for 1999, side 14 og mappe 1, fane 9, bilag E 1. Vidnet har ikke studeret revisors regnskabstal og har derfor ikke grundlag for at betvivle revisors tal. Vidnet vil ikke påstå, at revisor havde bedre grundlag at lave regnskab på, men kan i sagens natur ikke udelukket det.

Foreholdt mappe 2, fane 11, side 11, kontoudtog fra Den Danske Bank. Vidnet har drøftet indbetalingerne med tiltalte. Det var forsøg på at gennemgå sagens hovedpunkter med tiltalte, men det lykkedes ikke, fordi det var svært at forstå meningen med meget af det, som tiltalte sagde. Vidnet sammenholdt indbetalingerne med "kasserapport". Indbetalingerne var ikke i kasserapport. Hvis kasserapporterne er lavet på de præmisser, som tiltalte påstår, at det kun er de momsrelevante ting, der er ført i kasserapporten, kan det være rigtigt, men vidnet har fundet mange ikke momsrelevante ting, som tiltalte har ført i disse kasserapporter. Eksport er ikke momspligtig salg, og det er der ikke taget højde for. Vidnet ved ikke, om bankkontoen udviser sådanne indbetalinger.

Vidnet har set udtalelsen fra Deloitte af 13. januar 2006.

Skats notat af 28. februar 2006 blev dokumenteret. Vidnet kan vedstå sit notat, der blev gennemgået.

Notat med kommentar til notat af 1. juni 2006 fra Deloitte fremlagdes.

Vidnet vedstod notatet, som han har udarbejdet, og som blev gennemgået. Det er vidnets arbejdsnotat.

Ad forhold 3 og 4

Vidnet har forklaret, at det konstateredes, at tiltalte indførte store mængder afgiftspligtige varer fra Tyskland. ToldSkat har aldrig modtaget anmeldelser fra tiltalte på mineralvandsafgift, men har efterlyst dem. Afgifterne er beregnet ud fra leverancerne fra G8. Straks når varerne krydser over grænsen, er det afgiftspligtig, men man har frist til at angive det. Ved eksport kan man anmode om at få afgiften tilbage. Der skal være dokumentation og regnskab for, at de eksporterede varer er de samme, som de importerede.

Foreholdt mappe 2, fane 19, opgørelse over afgifter. Beløbet er reduceret, fordi der er konstant reeksport, og det ville kunne begæres tilbage. Der er oplysning om eksport, hvor det ikke kan konstateres, hvilke varer det angår. De konstaterede, at 40% af omsætningen var eksport, og det er det tal, der anvendes ved opgørelsen af punktafgifterne. Der er således også usikkerhed herom. Vidnet mener, at 40% er lige i overkanten til eksport, men de var i en skønssituation. Der er ikke dokumentation for en eksport på 80 - 85%. Vidnet har også beregnet moms af udeholdt omsætning på grundlag af den negative kassebeholdning, og det har revisor ikke. Hvis den negative kassebeholdning vedrørte eksport, ville det ændre på procentsatsen, men det har der ikke været bilag på. Af fakturaerne fremgår, hvem kunden er. På den omsætning, der ikke er bilag på, kan det ikke konstateres, hvem kunden er, og om vedkommende er udenlandsk. Det er lagt til grund, at den negative kassebeholdning vedrører udeholdt indenlandsk salg, fordi der ikke er dokumentation, der indicerer andet. Vidnet har set tiltaltes varerlager. De har lagt købsfakturaerne til grund ved opgørelse af punktafgifter. Ren frugtsaft, som ikke er tilsat vand eller sukker eller andet, er afgiftsfri. Hvis der er tilsat vand eller sukker i betydelige mængder er det afgiftspligtigt. Det er den juice, som tiltalte har forevist også, da det fremgår af varedeklarationen, at de kun indeholder henholdsvis 20% og 50% frugt. De er derfor utvivlsomt afgiftspligtige. Vidnets opgørelse over punktafgifterne er både sendt gennem afdelingen for punktafgifter og gennem den juridiske afdeling.

Foreholdt fane 19, side 6. Når det ikke fremgår af fakturaen, hvad varerne indeholder, går vidnet tilbage og ser på varen. Der er notater i SKAT om G8s produkter. Vidnet har ikke haft alle tiltaltes produkter i hånden. Hvis noget pilles ud, skal det reguleres med de 40%, der antages som værende eksport og "afgiftsfrit", d.v.s. de skal tilbageføres. "Capri Sonne" er et afgiftspligtigt produkt. Vidnet har set på tiltaltes lager. Der har ikke været produkter af ren frugtsaft, det har alle været blandingsprodukter. Når man lader sig registrere, er det, fordi man ved, hvad man foretaget sig, og der har altid været mulighed for vejledning. Vidnet har ikke vejledt tiltalte om mineralvandsafgift, det er der en specialafdeling til, og tiltalte har heller ikke spurgt ham. Der er ikke blot et minimum af dokumentation for, at der stjålet 7 lastbiler med varer fra tiltalte. Der er ikke noget belæg for, at det er rigtigt.

Foreholdt mappe 1, fane E, bilag 4, side 9 og 10. Vidnet har lavet konsekvensberegning heraf for det tilfælde, at det blev lagt til grund, at de 7 lastbiler faktisk var forsvundet/stjålet. Om juice er afgiftspligtig er en konkret vurdering. Det kan give anledning til diskussion. Vidnet ved ikke, om der har været drøftelser med G8 om deres produkter. Vidnet har ikke kendskab til omfanget af forespørgsler om afgifter og heller ikke til eventuelle fejlinformationer. Tiltalte har oplyst noget på en af de stjålne lastbiler, vidnet husker ikke hvad, og vidnet gik til politiet, der ikke kunne give noget, der sandsynliggjorde tiltaltes oplysning.

Vidnet revisor V.1 blev behørigt formanet, jf. blandt andet retsplejelovens § 170, stk. 2.

Ad forhold 1, 2 3, 4 og 7

Vidnet V.1 har forklaret, at han, der er registeret revisor, mødte tiltalte i oktober 2003 via advokat ST. Vidnet kendte ikke tiltalte i forvejen. Vidnet blev bedt om at lave materiale for 2002 og 2003. Senere blev han bedt om at lave noget om 1999 og 2000, hvilket var foranlediget af Landskatterettens kendelse. Tiltalte bad om bogføring og regnskaber. Vidnet vidste, at tiltalte var under konkurs. Vidnet havde fuldmagt fra kurator, der også stillede bilag til rådighed, mappe med indtægts- og udgiftsbilag og kasserapport. Regnskabets underbilag blev løbende gennemgået med tiltalte. Materialet var ikke i den bedste stand. Vidnet kunne ikke udelukke, at der manglede noget, men han følte ikke, at der blev skjult noget. Vidnet var bekendt med Landsskatterettens afgørelse, og det underliggende materiale, da han lavede sit regnskab. Vidnet kan ikke huske ToldSkats materiale. Vidnet kan ikke huske, om han så tiltaltes underbilag.

Foreholdt mappe 2, fane L, side 23, forklarede vidnet, at det er bilag til vidnets årsrapport. Vidnet har lavet dette bilag, der blev løseligt gennemgået.

Foreholdt mappe 2, fane L, side 21. Den har vidnet udarbejdet med udgangspunkter i ToldSkats opgørelse. Vidnet har været nede i enkeltfakturaer ud fra tiltaltes oplysninger om eksport og hans oplysning om stjålne varer (Mappe 1, fane E, side 9 og 10). Bilaget blev løseligt gennemgået. Eksport er specificeret side 22. Side 3 er vidnets følgebrev af 14. januar 2004.

Vidnet har fået alt materialet fra kurator og bedt om tiltaltes hjælp, idet vidnet ikke kunne gennemskue, hvad der var eksporteret igen. Det var nødvendigt med tiltaltes medvirken for at finde relevante varelinier og fakturaer. Der stod ikke det samme på indkøbs- og salgsfakturaer i forbindelse med reeksport. Vidnet kan ikke give eksempler. Vidnet kunne følge varemængder i udvalgte stikprøver og blev overbevist om, at tiltaltes oplysninger var sandsynlige. Vidnet har aldrig før eller siden lavet så særegen opgørelse. Det kunne ikke stemme 100%, og der er en usikkerhed med hensyn til punktafgifter.

Vidnet forklarede, at der er med hensyn til det øvrige ikke helt samme usikkerhed, for der har været en grundig gennemgang med tiltalte, og det er et standardprodukt. Vidnet kan ikke udtale sig om graden af usikkerhed, og det er baseret på oplysninger, som man ikke ved, er troværdige, men vidnet har søgt at sikre sig.

Foreholdt mappe 2, fane L, side 10, revisorerklæring, forklarede vidnet, at afsnitttet med overskriften "Den udførte gennemgang" er en standardformulering. Det er beskrivelse af arbejdet, resten af teksten er ikke standard. Vidnet har uden bilag indtægtsført indtægter, når de fremgik af kasserapporten og i bankopgørelser. Vidnet kan ikke oplyse i hvilket omfang, men salgsfakturaer var der i væsentligt omfang. Hvis ikke udgiften er rimelig sandsynliggjort eller dokumenteret sættes de på privatkonto. Vidnet har ikke vurderet, hvorfor ToldSkats opgørelse er så væsentlig forskellig fra vidnets, blandt andet på grund af det økonomiske mellemværende han havde med tiltalte, der ikke skulle løbe løbsk, og i øvrigt havde vidnet ikke tid, men der er nævnt noget i hans følgebrev om moms, det er opgjort som integreret del af årsrapport og med samme usikkerhed. For 2000 er der ingen årsrapport, så derfor er der formentlig noget, der skulle reguleres, og det er væsentlig mere usikkert. Det er dog afstemt i et eller andet forhold.

Foreholdt fane 4, side 41, brev af 1. oktober 2004 fra vidnet til advokat TT, forklarede vidnet, at difference blev identificeret og blev medtaget i regnskabet og så i momsregnskabet. Det var forkert overført fra side til side på kasserapporten, og der var forkerte sammenlægninger. Vidnet ved ikke, om han også har fået bilag direkte fra tiltalte. Vidnet sendte efterfølgende alt tilbage til kurator. Forskellen til ToldSkats opgørelse ligger i opgørelsen af eksporten.

Foreholdt fane L, side 4, brev af 14. januar 2004 fra vidnet. Vidnet har medtaget moms af debitorer, uanset om der var betalt. Ved at henføre noget til privatforbrug mener vidnet, at vidnet har været temmelig streng over for tiltalte.

Ad forhold 5

Vidnet V.3, G9, forklarede behørigt formanet om forhold 5, at vidnet indfandt sig på ...3 i H1 nærbutik som inkassomedarbejder og skulle sammen med en elektriker afbryde strømmen. Der var en ung pige til stede, der ikke kunne få fat i ejeren. Elektrikeren afbrød elforsyningen og satte plumbe på. På vej ud gennem butikken opdagede de, at køleskabe og frysere kørte endnu, og i kælderen opdagede de, at der bag elskabet var ført en ledning uden om den almindelige elforsyning og uden om måleren. Den ekstra ledning registrerede de ikke i første omgang. Den ikke målte strøm går gennem et lille relæ, hvor strømmen kan afbrydes.

Mappe 3, fane 5, bilag 9 og 10, billeder blev gennemgået.

Vidnet forklarede, at den ikke målte strøm gik kun til frysere og køleskabe i forretningen. Ledningerne fra frysere og køleskabe blev ført til den ikke målte strøm. Selve påkoblingen til el'en kræver lidt mere end almindelig viden. Så vidt vidnet husker har forbruget tidligere været større. De tilkaldte en installatør, hvorefter de anmeldte det til politiet. Tiltalte mødte op, da politiet var der og oplyste, at det kendte tiltalte ikke noget til. Afbryderen sad på et toilet.

Foreholdt fane 5, bilag 8. G10 henviste til producenten af køleskabe, der har oplyst, hvad de nyeste modeller ville bruge af strøm. Der er lavet en løsning, hvorefter der formentlig er afskrevet ca. 10.000 kr. for dog at få noget betalt. Beregningen forudsætter, at der er tændt i døgndrift. Energimæssigt er det også en fordel, at der ikke slukkes for køleskabene i en del af døgnet.

Der har ikke været tilsvarende sager vidnet bekendt. Der blev åbnet for strøm samme dag, da restancen og omkostninger blev betalt.

Ad forhold 3, 4 og 7

Vidnet V.4 har behørigt formanet forklaret, at vidnet har arbejdet på varelageret i ... i 2000 og 2001. Vidnet har købt varer hos tiltalte, bl.a. juice. Vidnet har en ven i Ægypten. Vidnet kunne tænke sig at blive selvstændig med import. Vidnet kom med prøver af almindelig juice, marmelade og mineralvand til ToldSkat. Juice og frugtsaft er det samme. Vidnet fik ikke rigtig svar hos ToldSkat ved skranken. Der var ikke bestemte regler ud over emballageafgift. Det var usikkert. 35% af den koncentrerede juice skulle være original juice for at det var afgiftsfrit. Vidnet kunne ikke få klart svar, heller ikke på mineralvand. Vidnet droppede det hele, fordi han ikke ville risikere noget med hensyn til afgifter. Vidnet havde ikke en skrivelse med fra fabrikken, der beskrev indholdet, som man nogen gange skal.

Ad forhold 7

Vidnet V.5, ToldSkat, forklarede behørigt formanet, at vidnet var på besøg i august 2003 hos tiltalte i hans virksomhed. Vidnet skulle hente regnskabsmateriale. Vidnet skulle se på forretningen på grund af anmeldelser om salg af billig øl og sodavand. I 2003 havde ToldSkat rykket for regnskabet, det hele tiden blev lovet klar inden for kort tid. Vidnet husker ikke, om angivelser var indsendt før 1. oktober 2002. Der er indgivet angivelse om moms eller punktafgift efter 1. oktober 2002. Vidnets anmeldelse lå før artiklen i avisen den 2. august. Der var anmeldelse tilbage i april 2003 og indberetning fra grænsen i januar 2003 om øl og orangenektar og i juli 2003 fra politiet. Tiltalte blev standset af ToldSkat ved grænsen. Politiet oplyste, at tiltalte hentede store mængder øl og sodavand, og at de havde stoppet en lastbil på grund af overvægt. ToldSkat lavede indberetning til tiltaltes hjemregion, der skulle kontrollere, om tiltalte indberettede punktafgifter. I juni indførte tiltalte 3600 flasker og 510 dåser øl. I november 2002 fik de indberetning om den 18. november 2002, hvor politiet havde standset en kassevogn med 148 kartoner á 24 dåser sodavand til ca. 7.400 kr. i alt, 50 kr. pr. karton., købt på .... Chaufføren havde sælgers telefonnummer, der er identisk med tiltaltes. De observerede på adressen i foråret 2003, der skete ikke noget på hverdage. Det hele skete i weekenden fandt de ud af senere. Der var skilt med "åben" fredag kl. 14 og hele lørdag og søndag. Der kom flere og flere anmeldelser, og der kom medieomtale. Der var noget i fjernsynet før den 2. august 2003, mener vidnet. Anmeldelserne begyndte rigtig at komme i foråret 2003. De kom på uanmeldt besøg. Andre i regionen havde fat i tiltalte med hensyn til momsangivelse m.v. De ville hente materiale hos tiltalte. Det blev ikke vel modtaget. Tiltalte ville ikke udlevere det, for han sagde, at han var ved at gøre regnskabet færdigt. De fik det ved politiets hjælp. Foreholdt mappe 3, fane 7, bilag 2, notat af 7. december 2004. Det var 4. august, de var ude at hente regnskabsmateriale. Den 8. august 2006 var derude hos tiltalte, og der tog de varer med. Mandag den 4. august så de rundt i forretningen, det lignede et grænsesupermarked, men der var ikke øl og vand. Der var i øvrigt pænt fyldt med varer. Der hang prisskilte for øl og sodavand. Fogeden havde krav fra den tidligere sag ved Landsskatteretten, og derfor kørte vidnet derud med ham som fogedvidne. De kom derud fredag den 8. august kl. 14.15. Fogeden havde hyret nogle lastbiler for at beslaglægge varer til dækning af kravet. Der var sort af mennesker. Butikken blev lukket, og de beslaglagde kassebeholdningen. Den 8. august var butikken fyldt op med øl og sodavand, og der var 30 paller på lageret. Tiltaltes kone var der og stod ved kassen. Tiltalte blev meget vred, og politiet tog ham med. Tiltaltes ægtefælle fortalte, at deres penge i øvrigt var anvendt til indkøb af øl og sodavand, og at de ikke havde flere penge.

Foreholdt mappe 3, fane 7, regninger, forklarede vidnet, at nogle fik hun den 4. august, nogle ganske få bilag fik hun efterfølgende fra kurator.

Foreholdt side 31, bilag 31, regning af 21. august 2003, forklarede vidnet, at den har vidnet fået af kurator. Der er kommet sådanne bilag dumpende til hende fra kurator.

Freholdt side 30, bilag 18, regning af 7. august 2003. Vidnet husker ikke, om hun fik det bilag den 8. august eller fra kurator. Vidnet førte kassebon'er ind i regneark med bogføringsprogram. For 2003 var momskravet på 102.600 kr. Det ansættes foreløbigt, når der ikke indsendes angivelser.

Foreholdt bilag B2 og bilag B, side 8, bilag 14, forklarede vidnet, at på sodavand er der emballageafgift og mineralvandsafgift. Det skal angives den 15. i den efterfølgende måned. De havde ingen forventninger om, at tiltalte ville angive noget som helst. Tiltalte blev ved med at holde dem hen.

Foreholdt side 18, bilag 11. Det skulle have været angivet den 15. oktober 2002.

Foreholdt side 23, bilag 13. Der er ikke angivet i september og derfor taget med.

Foreholdt side 28, bilag 16. Der er ikke kommet angivelser ind overhovedet. Derfor er det bare taget med i sagen. Vidnet har bare taget det, der ikke var tvivl om. Det, der var tvivl om, er ikke medtaget. Da vidnet sendte brev med forslag til afgift, skrev tiltalte, at han ikke kunne acceptere det, fordi han ikke havde regnskabsmaterialet, og han havde bedt revisor om regnskab, men det var ikke afsluttet, men viste et helt andet resultat. De aftalte et møde i uge 34 i 2004, hvor tiltalte ikke mødte op, og vidnet sendte afgørelsen til tiltalte. Vidnet har herefter ikke fulgt sagen. Kurator fik også et eksemplar af det. De fik ikke meldinger om noget fra tolderne. Vidnet ved ikke, om der rykkes for angivelser for punktafgifterne, hvis de ikke indsendes. Der laves liste over det, der blev taget med ved fogedforretninger, og det bliver solgt, men det er i et andet regi. Det var fogeden, der tog pengene med. Det kan godt passe, at der var omkring 30.000 kr. i kassen. Da de den 4. august hentede bilagene, blev tiltalte tilbudt at få kopi af alle bilagene. De aftalte det med både tiltalte og hans ægtefælle. Det ville tiltalte ikke, fordi han var vred over, at de tog det. Tiltalte var ikke så ophidset, at han ikke forstod, hvad der blev sagt. Beslaglæggelsen den 4. august blev forelagt en dommer, der traf afgørelse indenfor en uge.

Foreholdt mappe 3, fane 7, bilag 1, tiltalebegæring af 7. december 2004, hvorefter der er rejst tiltale også for august 2004. Vidnet ved ikke, om det er normal procedure. Vidnet har ikke haft så mange sager om det og ikke indstillet afgørelser om det. Der lå noget i en tidligere sag om eksport, men der har ikke været bilag om det i denne sag fra 2002-2003. Vidnet har korresponderet med tiltalte og haft møder med ham, men husker ikke noget om drøftelse om eksport.

Rettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1

Tiltalte har ikke i gerningsperioden opfyldt blot et minimum af kravene til forsvarlig regnskabsførelse. Han registrerede ikke transaktionerne løbende og har ikke medtaget alle relevante bilag. Tiltalte har anvendt de såkaldte kasserapporter til sine momsangivelser i 1999 og 2000 og derved blåstemplet materialet. Tiltalte er af ToldSkat utallige gange anmodet om regnskabsmateriale og forklaringerne på uregelmæssighederne. ToldSkats skøn over tiltaltes indkomst er foretaget på grundlag af tiltaltes eget materiale. Vidnet, revisor V.1s regnskab, der er udfærdiget i 2004, støtter sig til tiltaltes forklaringer, der er de samme som tiltalte har afgivet i retten, og som må anses for at være usandsynlige og utroværdige. Tiltalte indleverede ikke selvangivelse, han reagerede ikke på den skønsmæssige ansættelse, han fik fra ToldSkat. Tiltalte udleverede ikke materiale og regsnskaber, som ToldSkat anmodede ham om, og han beder ikke ToldSkat om de bilag eller kopi heraf, som han hævder, at han mangler til en rigtig opgørelse af hans indkomst og moms. Heller ikke, da sagen om hans indkomst behandles for Landsskatteretten, reagerer tiltalte. Tiltaltes forklaring om småsalg, der indgår i omsætningen, og som han tillige skulle have udstedt en faktura på er uden væsentlig betydning, da de alene udgør et beløb på 6.517 kr. efter moms. Tiltalte har forklaret, at en faktura nr. 08959 af oktober 1999 på 50.000 DM lydende på udbetaling på en maskine til G11, Ægypten, rettelig er et lån, idet maskinen ikke er leveret, og pengene er forbrugt i hans virksomhed, og at hans far i Ægypten har tilbagebetalt beløbet. Lånedokumentet er dateret den 23. januar 2001 og først fremlagt under domsforhandlingen. Imidlertid er indholdet af denne faktura væsentligt forskelligt fra de øvrige fakturaer, og der er ikke fundet udgiftsbilag om indkøb af en maskine. Det findes derfor betænkeligt tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at denne faktura på 50.000 DM vedrører et lån eller er en forudbetaling af en ikke leveret maskine. Den af ToldSkat skønnede indkomst for 1999 skal derfor nedsættes med dette beløb. Tiltaltes forklaringer om hans indbetalinger på sin bankkonto er ikke sandsynliggjort, og der er intet, der støtter eller indicerer, at det forholder sig således. Det må herefter anses for godtgjort, at tiltalte har unddraget det offentlige skatter på ikke under 100.000 kr.

Ad forhold 2

Tiltaltes såkaldte kasserapport udviser en negativ kassebeholdning. Såfremt det lægges til grund, at det vedrører udeholdt indkomst, udgør momsen heraf 208.113 kr. Tiltalte har forklaret, at han ikke har haft en negativ kassebeholdning, men han er ikke fremkommet med en realistisk, sandsynlig eller troværdig forklaring sin opgørelse. Tiltalte har anvendt den såkaldte kasserapport, hvor der jf. ovenfor er udeholdt en betydelig omsætning ved, at der ikke er bogfakturaer og bankindbetalinger, til negative momsangivelser overfor ToldSkat. Unddragelserne på 558.161 kr. er af en sådan størrelse, at de må anses for at være forsætlige. Tiltalte findes herefter skyldig i dette forhold.

Ad forhold 3 og 4

ToldSkat har skønnet tiltaltes reeksport til at udgøre 40 % af omsætningen, hvilket efter vidnet V.2s forklaring endda ud fra det foreliggende materiele er et skøn i overkanten af det realistiske. Tiltalte har intet materiale om, hvorhen varerne er solgt. Tiltalte har ikke ført regnskab om noget som helst, og han har ikke sandsynliggjort sin forklaring om eksport. Vidnet V.1 har oplyst, at han har kontrolleret tiltaltes oplysninger ved at følge mængderne af varerne, men disse mængder er ikke angivet på alle fakturaerne. Tiltaltes forklaring om, at der er stjålet syv lastbiler med varer til ham fra Tyskland, hvilket han først har anmeldt til politiet 1 år efter tyveriet fandt sted og efter ToldSkats henvendelse til ham, er ganske udokumenteret, urealistisk og utroværdig. Vidnet V.2 har forklaret, at han har set på tiltaltes varelager, og han er ikke stødt på saftprodukter, der ikke har været afgiftsbelagt. De er dog alligevel betænkeligt med den fornødne sikkerhed at fastslå, at alle de importerede saftprodukter har været belagt med punktafgifter, hvorfor de afgifter, som tiltalte må anses for forsætligt at have unddraget staskassen for, vedrørende forhold 3 må nedsættes med 114.450 kr. til 612.116 kr. og vedrørende forhold med 59.469 kr. til 436.908 kr.

Ad forhold 5

Den pågældende elektriker, som var med vidnet V.3 i forretningen for at afbryde strømmen på grund af restancer, konstaterede ikke umiddelbart, at der var ledt et kabel uden om måleren. Selv om regningen for det egentlige strømforbrug faldt væsentligt i forhold til det anslåede forbrug, findes det betænkeligt at anse tiltalte for skyldig i forholdet. Dette støttes tillige af, at tiltalte, der tilsyneladende havde penge til at betale restancen samme dag, havde kunnet afværge besøget af G9 ved betaling og derved, hvis han havde kendt til forholdet, havde undgået opdagelse.

Ad forhold 6

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse i dette forhold på grund af forældelse.

Ad forhold 7

Faktura af 7. juni 2002 (mappe 3, bilag 16/side 28 i ToldSkats opgørelse) skulle angives i juli 2002 og faktura af 28. august 2002 (samme bilag 13/side 23) skulle angives i september 2002. Disse forhold falder uden for gerningstidspunktet, der er beskrevet i anklageskriftet, og tiltalte frifindes derfor vedrørende disse. Den 8. august 2003 beslaglagde ToldSkat tiltaltes varelager, og den 25. august 2003 blev hans bo taget under konkursbehandling. På denne baggrund er der ikke bevis for tiltaltes forsæt til unddragelse af afgifter for varer importeret i august 2003, som skulle være angivet den 15. september 2003, hvorfor han frifindes vedrørende denne del af tiltalen. De varer, der i øvrigt er importeret i perioden, og som tiltalte ikke har angivet til betaling af punktafgifter, kan efter oplysningerne om tiltaltes import ved grænsen og hans salg i øvrigt ikke anses som reeksporteret. Hvorfor tiltalte anses for skyldig i unddragelse af afgifter for et beløb på 280.889 kr.

Ad forhold 8

Tiltalte har forklaret, at han ikke har indgivet den omhandlede angivelse på grund af travlhed og stres. Tiltalte findes derfor skyldig i forholdet.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1 og 2, jf. mineralvandsafgiftslovens § 21, jf. § 13, jf. øl- og vinafgiftslovens § 23, jf. § 16, stk. 1, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, jf. § 14, jf. emballageafgiftslovens § 18, jf. § 10 samt jf forbrugsafgiftslovens § 22, jf. § 15, stk. 1, momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

Da tiltalte ved lovovertrædelseme har opnået økonomisk vinding ved lovovertrædelserne idømmes han i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 en tillægsbøde på 1.325.000 kr.

Da tillægsbøden ikke er fastsat under hensyntagen til tiltaltes betalingsevne, har retten ikke fundet anledning til ved fastsættelse af forvandlingsstraffen at bringe straffelovens § 54, stk. 1, sidste pkt. i anvendelse.

Forvandlingstraffen fastsættes herefter til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 54, stk. 1.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.325.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Østre Landsrets dom af 3. oktober 2007, 14. afdeling, S-3179-06

Byrettens dom af 18. september 2006 (SS 2.4027/2005) er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 1-4 og 7. Såfremt tiltalte findes skyldig har forsvareren tilsluttet sig anklagemyndighedens påstand om sanktionen jf. nedenfor.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse af byrettens bevisresultat, og at tiltalte dømmes til behandling på psykiatrisk sygehus eller afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. I medfør af straffelovens § 68a, stk. 1, nedlægges påstand om en længstetid af foranstaltningen på 5 år.

Anklagemyndigheden har særskilt vedrørende forhold 2 påstået dette forhold henført alene under momslovens § 81, da hovedparten af tiltaleperioden ligger forud for ændringen af straffelovens § 289 ved lov nr. 228 af 4. april 2000.

Der er til brug for ankesagen foretaget mentalundersøgelse af 24. september 2007. Af konklusionen fremgår det:

"Observanden er nr. 3 af 3 søskende, født af koptiske egyptiske samlevende forældre i Egypten. Faderen var revisor, moderen hjemmegående. Hjemmet var traditionelt og observanden erindrer barndommen som tryg. Forældrene var velhavende.

Observanden har 12 års skolegang i Egypten og derefter en 5-årig uddannelse fra et kunstakademi ligeledes i Egypten. Observanden er uddannet grafiker.

Observanden blev gift med en dansk kvinde i 1989 og flyttede til Danmark i 1992. Han har opnået dansk statsborgerskab. Ægteskabet blev opløst i 2004, der er ingen børn fra dette.

Observanden har gennem de sidste 15 år drevet flere forretninger her i landet, hvor han har handlet med delikatessevarer, kunsthåndværk, øl, vand og slik. Observanden gik konkurs i 2003 og har ikke siden haft arbejde.

Observanden har 6 tidligere domme fra perioden 1996 til 2004. Alle dommene skyldes, at patienten ikke er i besiddelse af dansk kørekort, men alligevel fører bil og at bilerne i flere tilfælde ikke har været i lovlig stand. Ved den sidste dom i 2004 er han endvidere blevet dømt for ikke at være i besiddelse af dansk pas ved indrejse fra Tyskland.

Den 18.9.2006 er observanden ved byretten idømt fængsel i 4 måneder samt en bøde på 1.325.000 kr. for en række overtrædelser af skattekontrolloven samt straffeloven, momsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, øl og vinafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, forbrugerafgiftsloven og momsloven, Aktuelle mentalerklæring er udfærdiget i forbindelse med anke af denne dom.

Observanden er ved undersøgelsen fundet sindssyg med en kronisk paranoid psykose. Hustruens beskrivelse taler for, at han også var det på tidspunktet for de påsigtede handlinger. Han kan formentlig henregnes til den i straffelovens § 16, omhandlede personkreds, alternativt faldende ind under § 73. Under alle omstændigheder skal man, såfremt observanden findes skyldig efter samme lovs § 68, anbefale dom til behandling i psykiatrisk afdeling, henholdsvist under udskrivelse med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at denne sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse."

Af en erklæring fra Kriminalforsorgen af 27. september 2007 fremgår:

"På baggrund af oplysninger fremkommet i personundersøgelse af 08.05.2007 samt mentalundersøgelse fra Psykiatrisk Afdeling af 24.09.2007, skal man konkludere:

Sigtede skønnes at henhøre under den i straffelovens § 16 omhandlede personkreds. Såfremt sigtede findes skyldig, efter samme lovs § 68, skal man anbefale dom til behandling på psykiatrisk sygehus eller afdeling, med tilsyn af kriminalforsorgen under udskrivning, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.2 og V.5, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Endvidere er der i landsretten afgivet vidneforklaringer af V.6 og V.7.

De i byretten af vidnerne V.2 og V.4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Endelig er på forsvarerens begæring i medfør af retsplejelovens § 877, stk. 3, dokumenteret forklaring til politirapport af 24. juli 2007 vedrørende afhøring af V.8.

Rettens bemærkninger og afgørelse

Ad forhold 1

Som anført af byretten har tiltalte ikke opfyldt elementære krav til bog - og regnskabsføring og har ikke reageret, da han modtog den oprindelige skønsmæssig ansættelse, der lød på et beløb, som det må have stået ham klart var urigtigt. Den efterfølgende ansættelse af tiltaltes indtægt har fundet sted på baggrund af hans eget materiale. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for, ej heller på baggrund af det af Deloitte og revisor V.1 i deres erklæringer anførte, at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over tiltaltes indtægt.

Herefter finder landsretten det godtgjort, at tiltalte ved at undlade at reagere på den skønsmæssige ansættelse har haft til hensigt at unddrage sig betaling af skat.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.

Ad forhold 2

Efter bevisførelsen finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte i den omhandlede periode har haft en betydelig momspligtig omsætning, og at hans skyldige momstilsvar oversteg hans tilgodehavende.

Særligt vedrørende den negative kassebeholdning bemærker landsretten, at der heller ikke efter bevisførelsen for landsretten er fremkommet nogen sandsynlig forklaring herpå. Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med byrettens dom, dog således at forholdet, i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand for landsretten, alene kan henføres under momslovens § 81.

Ad forhold 3-4

Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten findes der grundlag for at statuere, at tiltaltes reeksport har oversteget de af Told Skat anslåede 40 %.

Landsretten finder efter tiltaltes forklaring og efter bevisførelsen i øvrigt ikke at kunne tillægge oplysningerne om tyveri af betydelige varepartier betydning.

Herefter tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig.

Ad forhold 7

Af de af byretten herom anførte grunde tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i unddragelse af et beløb på 280.889 kr. Det bemærkes, at straffen for overtrædelse af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. fastsættes efter samme lovs § 25, stk. 1.

Som sagen foreligger oplyst, finder landsretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse tiltalte for sindssyg på gerningstidspunktet. Derimod lægger landsretten efter de lægelige oplysninger til grund, at tiltalte efterfølgende er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i straffelovens § 16 omhandlede art. I medfør af straffelovens § 73, stk. 1, bestemmer landsretten herefter, at den forskyldte straf skal bortfalde. Da mindre indgribende foranstaltninger ikke skønnes tilstrækkelige til at forebygge yderligere kriminalitet, skal tiltalte i medfør af straffelovens § 73, stk. 1, 2. pkt., jfr. § 68, underkaste sig behandling på psykiatrisk sygehus eller afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. I medfør af straffelovens § 68a, stk. 1, fastsættes længstetiden til 5 år.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, skal underkaste sig behandling på psykiatrisk sygehus eller afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Længstetiden for foranstaltningen fastsættes til 5 år.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter