Dato for udgivelse
03 Jun 2008 10:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
20 May 2008 10:03
SKM-nummer
SKM2008.496.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-061310
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Medarbejdere, kurs indre værdi, index-metode
Resumé
Skatterådet finder, at den kurs, som et selskab ønsker at anvende ved medarbejdernes aktiekøb og -salg er udtryk for handelsværdien, idet medarbejderne udelukkende kan afstå aktierne til selskabet. Medarbejderne er således direkte og indirekte afskåret fra at få del i eventuelle merværdier ved en afståelse til tredjemand. Skatterådet bekræfter derfor, at medarbejdernes køb og salg af aktier i Selskabet, på de ovenfor nævnte vilkår, ikke medfører andre skattemæssige konsekvenser end beskatning af avancen på aktierne efter de almindelige regler i ABL. Skatterådet bekræfter i øvrigt, at det ikke har nogen betydning for besvarelsen, at medarbejderen erhverver aktierne i Selskabet via et 100 % ejet Holdingselskab, så længe aktiebesiddelsen er betinget af, at medarbejderen fortsat er 100 % ejer af Holdingselskabet.
Hjemmel
07-18 49 92
Reference(r)
Aktieavancebeskatningsloven
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-2 S.G.2.4.6.2

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at en medarbejderaktieordning, hvor medarbejderne erhverver og afstår aktier i Selskabet på de vilkår, som er beskrevet i medarbejderaktietegningsaftalen, ikke medfører andre skattemæssige konsekvenser end beskatning hos medarbejderne af avancen på aktierne efter avancebeskatningslovens almindelige regler (forudsat dispensation i henhold til Ligningsloven § 16 B er opnået)?

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes svar på, om SKAT kan bekræfte, at det ikke medfører andre skattemæssige konsekvenser end beskatning hos medarbejderne af avancen på aktierne efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler (forudsat dispensation i henhold til ligningslovens § 16 B er opnået).

2. Såfremt medarbejdernes erhvervelse af aktier i Selskabet i 2007 sker til kurs 250?

3. Såfremt kursværdien ved medarbejdernes køb og salg af aktier fastsættes efter den beskrevne Regulerede Index-metode?

4. Såfremt der aftales begrænsninger i kursudsvinget ved medarbejdernes salg af aktierne i Selskabet som beskrevet i vedlagte udkast til aftale?

5. Såfremt medarbejderne erhverver og afstår aktier i henhold til principperne i spørgsmål 1, men således at garantikursen for medarbejderne i stedet sættes til kurs 250 i 2008-2010?

6. Har det nogen betydning for Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1-5, at medarbejderen erhverver aktierne i Selskabet via et 100 % ejet Holdingselskab, så længe aktiebesiddelsen er betinget af, at medarbejderen fortsat er 100 % ejer af Holdingselskabet.

Svar

Ad 1. Ja, dog om eventuel beskatning af selskabet nedenfor i sagsfremstillingen.

Ad 2. - 5. Bortfalder.

Ad 6. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet er et handelsselskab, der ejes af henholdsvis 18 danske aktionærer (tilsammen 59,16 %) og af 2 udenlandske aktionærer (tilsammen 40,84 %).

For at kunne fastholde og tiltrække de højtspecialiserede medarbejdere selskabet skal bruge for at kunne klare sig i konkurrencen, ønsker bestyrelsen at indføre en medarbejderaktieordning.

Bestyrelsen har i dag en bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen og/eller udstede tegningsoptioner til fordel for aktionærerne jf. bestemmelsen herom i Selskabets vedtægter. For at de udenlandske aktionærers ejerandel ikke skal udvandes er der i vedtægterne indsat en bestemmelse om, at der skal udstedes tegningsoptioner til de to udenlandske aktionærer, så de har ret til at tegne aktier op til et beløb, så deres ejerandel på 20,42 % hver kan bevares.

Bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen kan alene ske til på forhånd fastsatte kurser som følger:

2007: kurs 250

2008: kurs 280

2009: kurs 315

2010: kurs 350

Som led i en strategi om at fremme medarbejdernes motivation og loyalitet ønsker Selskabet at give alle fastansatte medarbejdere i Selskabet et økonomisk incitament til at forblive i virksomheden i form af mulighed for at tegne aktier i Selskabet.

Idet man ønsker at give medarbejderne mulighed for at få del i overskuddet men ikke del i oparbejdet goodwill kunne en oplagt metode være, at medarbejderne træder både ind og ud som aktionærer i Selskabet til kurs indre værdi, efter en sådan metode som Skatterådet ved tidligere lejligheder har godkendt, jf. bl.a. SKM2002.25.LR.

Imidlertid er det ønskeligt, at aktietegninger sker til de kurser som bestyrelsen i forvejen er bemyndiget til at forhøje kapitalen til. Således vil medarbejdernes indtræden ske til den samme kurs, som de øvrige aktionærer kan tegne yderligere aktier til.

Selskabet ønsker derfor at anvende en metode for medarbejderens ind og udtræden, der giver samme resultat som indre værdis metode, således at de økonomiske konsekvenser for medarbejdernes medejerskab til Selskabet bliver præcist de samme. Der tilsigtes dermed en ordning, hvor værditilvækst/fald er begrænset til ændringer i nettoindtjeningen.

Det er således hensigten, at medarbejderne skal erhverve aktier i Selskabet i henhold til den indgåede aktietegningsaftale efter følgende principper og metode:

Værdien af Selskabets aktier opgøres som følger:

Medarbejderne tegner eller køber aktier i Selskabet til følgende kurser:

i 2007 til kurs 250

i 2008 til kurs 280

i 2009 til kurs 315

i 2010 til kurs 350.

Tegningskursen sammenholdes med Selskabets indre værdi på tegningstidspunktet, hvorfor der fremkommer en Index-faktor.

Eksempel:      Tegningskurs (250)___        =                    Index-faktor (1,838)

                                            Kurs indre værdi (136)        

Ved medarbejderens salg af aktierne i Selskabet beregnes salgssummen på baggrund af Selskabets indre værdi på salgstidspunktet multipliceret med index-faktoren.

Eksempel:

Kurs indre værdi er steget fra kurs 136 til kurs 400:

Indre værdi (kurs 400) x Index-faktor (1,838) = Salgskurs 735,2

Hvis der indskydes kr. 5.000 i 2007(køb af nom. kr. 2.000 aktier til kurs 250) vil salgssummen i henhold til ovenstående udgøre kr. 14.704 (= nom. kr. 2.000 x kurs 400/100 x Index-faktor 1,838)

Regulering for udbetalt udbytte

Såfremt der i den enkelte medarbejders ejertid udbetales udbytte fra Selskabet, ville medarbejderen efter indre værdis metode modtage et større udbytte, da medarbejderen ville eje en større andel af aktierne i Selskabet. For at kompensere for denne afvigelse, reguleres salgssummen, således at denne afvigelse neutraliseres.

Ved beregning af salgssummen foretages således følgende justeringer:

Selskabets samlede indre værdi på salgstidspunktet tillægges det samlede udbetalte udbytte i medarbejderens ejertid.

På denne baggrund beregnes medarbejderens andel af den indre værdi, der multipliceres med index-faktoren.

Medarbejderens beregnede andel fratrækkes allerede udbetalt udbytte.

Eksempel:

Selskabets samlede nom. aktiekapital udgør kr. 1.000.000. Der er udbetalt samlet set kr. 2.000.000 i udbytte, hvoraf medarbejderen modtager kr. 4.000 (beregnet på baggrund af nom. kr. 2.000 aktier).

Salgssummen opgøres med regulering:

1) Selskabets indre værdi + udbetalt udbytte: kr. 4.000.000 + kr. 2.000.000 = kr. 6.000.000 svarende til kurs 600

2) Medarbejderens andel beregnes til kr. 22.056 (= nom. kr. 2.000 x kurs 600/100 x Index-faktor 1.838)

3) Herfra fratrækkes allerede udbetalt udbytte: kr. 22.056 - 4.000 = kr. 18.056

Salgssummen på aktierne udgør herefter kr. 18.056.

Regulering ved kapitalændringer

Der foretages ikke regulering som følge af de på tegningstidspunktet kendte mulige kapitalændringer, jf. vedtægternes §§ 3 A, 3 B og 3 D.

Ved andre kapitalændringer i Selskabet, som sker efter medarbejderens aktietegning, kan der ske forrykkelse af Selskabets indre værdi, således at medarbejderens aktieværdi påvirkes. I disse tilfælde beregnes salgskursen på medarbejdernes aktier således, at der ses bort fra kapitalændringerne.

Eksempel:

Ved en mellemliggende kapitalforhøjelse på nom. kr. 4.000.000 til kurs 315, holdes både de nom. kr. 4.000.000 aktier og det indbetalte kontante beløb, kr. 12.600.000, udenfor beregningen.

Regulering ved erstatningsudbetalinger:

Såfremt der tilkommer Selskabet erstatningsudbetalinger som følge af verserende erstatningssager, der vedrører forhold, der ligger forud for medarbejderens erhvervelse af aktier, fratrækkes disse erstatningssummer (efter skat) i beregningsgrundlaget (den indre værdi) før salgssummen for aktierne opgøres.

Særlig regulering indtil 2010

Ved afståelse af en medarbejders aktier i perioden 2008-2010, uanset af hvilken årsag, opgøres aktiernes kurs som udgangspunkt efter ovennævnte principper. Dog gælder følgende indskrænkninger i udsvinget af kursen:

2008:

Det er aftalt, at medarbejderne ved handel af aktierne i 2008 er garanteret en minimumskurs på 250, og at kursen maksimalt kan udgøre 280 uanset ovennævnte beregningsmetoder.

2009:

Det er aftalt, at medarbejderne ved handel af aktierne i 2009 er garanteret en minimumskurs på 250, og at kursen maksimalt kan udgøre 315 uanset ovennævnte beregningsmetoder.

2010:

Det er aftalt, at medarbejderne ved handel af aktierne i 2010 er garanteret en minimumskurs på 250, og at kursen maksimalt kan udgøre 350 uanset ovennævnte beregningsmetoder.

Ved opgørelse af ovenstående kurser indregnes evt. udbytte modtaget af medarbejderne.

Herudover skal bestemmelserne i aktietegningsaftalen være gældende. Selskabets medarbejderaktieordning er aftalt at skulle være gældende for en tidsbegrænset periode, idet det er hensigten, at Selskabet skal tilbagekøbe medarbejdernes aktier i 2013. På dette tidspunkt ønsker bestyrelsen at foretage en evaluering af ordningen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1-4

Den foreslåede regulerede Index-metode giver økonomisk set præcis det samme slut-resultat for medarbejderne som indre værdis metode, og det er derfor spørgerens opfattelse, at en sådan metode på tilsvarende vis bør accepteres af skattemyndighederne uden at medføre andre skattemæssige konsekvenser end beskatning hos medarbejderen af avancen på aktierne efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Der er i aktietegningsaftalen indsat en tilbagekøbs- og tilbagesalgsret. Der er imidlertid efter spørgerens opfattelse fortsat en reel risiko for kursudsving, som ikke vil være uden betydning for parterne. Der henvises i den forbindelse til TfS 1999, 289, hvor et salg af aktier med en tilbagekøbsret ikke kunne tilsidesættes, når der var en reel mulighed for ændringer i kursen, som ikke ville være uden betydning for parterne.

Der forventes en positiv kursudvikling i Selskabet. Da medarbejderaktieordningen er etableret for at fastholde medarbejderne, har man valgt at indsætte max-grænser for salgskursen i 2008-2010, således at det er begrænset, hvad medarbejderne kan opnå af fortjeneste i denne periode. Man forventer dermed at kunne holde på medarbejderne, idet fratræden udløser salgspligt. For at kompensere for denne begrænsede salgskurs er der til gengæld indsat en garantikurs i samme periode svarende til kurs 250. Denne garantikurs er gældende uanset om Medarbejderen har købt aktierne til kurs 250, 280, 315 eller 350. Medarbejderne har således udover en afgrænset kursrisiko udgifter til finansieringen af aktiekøbet og løber i perioden 2008-2010 en risiko for at ikke at få inddækket renteudgifter m.v. ind. Endvidere har medarbejderne en reel ubegrænset kursrisiko, hvis Selskabet skulle gå konkurs, idet medarbejderne ikke stilles bedre end de øvrige aktionærer i et sådant tilfælde.

Ved senere handler af medarbejdernes aktier gælder der ingen begrænsninger i kursudsvinget, og kursrisikoen afspejles derfor direkte i Selskabets overskud eller underskud og deraf afledte ændringer af den indre værdi og den på denne baggrund beregnede salgskurs.

Efter spørgerens opfattelse, vil denne risiko for udsving i salgskursen ikke være uden betydning for medarbejderne, hvorfor aktietegningsaftalen ikke bør medføre andre skattemæssige konsekvenser for medarbejderne end beskatning af udbytte og avance på aktierne i henhold til aktieavancebeskatningsloven (forudsat fornøden dispensation i medfør af Ligningsloven § 16 B).

Ad spørgsmål 5

Såfremt SKAT vurderer at der ved de indsatte begrænsninger i kursudsvinget ikke er en reel kursrisiko, således at dette får skattemæssige konsekvenser for Medarbejderne udover beskatning af avancen på aktierne efter avancebeskatningslovens almindelige regler, ønsker spørgeren svar på om denne vurdering ændres, såfremt garantikursen i stedet fastsættes til kurs 225.

SKATs indstilling og begrundelse

Selskabet ønsker at give sine medarbejdere mulighed for at tegne aktier i Selskabet og har i den anledning udarbejdet en aktietegningsaftale (herefter Aftalen). SKAT bemærker, at der i Aftalen er taget forbehold for skattemyndighedernes vurdering af de skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.  

Ifølge Aftalen kan medarbejderne tegne aktier i Selskabet til en kurs, som i forvejen anvendes af Selskabets bestyrelse, når der gennemføres en kapitalforhøjelse i Selskabet.

Medarbejderne vil dermed kunne tegne aktier til samme kurs, som de eksisterende aktionærer kan tegne yderligere aktier til.

Indeks-regulering

Den kurs der fremgår af Selskabets vedtægter er f. eks. 250 ved tegning i 2007, hvorimod kurs indre værdi for 2007, ifølge det oplyste, udgør 136. Medarbejderne kunne således i 2007 tegne aktier til kurs 250 og Selskabet vil derefter beregne en såkaldt indeks-faktor, der er udtryk for forholdet mellem indre værdi og den fastsatte tegningskurs. Indeksfaktoren anvendes ved beregning af kursen, når medarbejderen senere afstår (frivilligt eller tvungent) aktierne til Selskabet., idet kurs indre værdi på afståelsestidspunktet ganget med indeks-faktoren er medarbejderens salgssum.

Regulering for udbytte

Ud over indeksreguleringen foretager Selskabet en regulering for udbytte. Repræsentantens synspunkt er, at i de år hvor den vedtægtsbestemte tegningskurs er højere end kurs indre værdi, der vil medarbejderne modtage færre aktier, og dermed et lavere udbytte, end hvis medarbejderne havde erhvervet aktierne til kurs indre værdi. Selskabet tilstræber, at medarbejdernes købs/salgspris ved indtræden henholdsvis udtræden ligner ind- og udtræden til indre værdis metode og derfor er der i Aftalen indsat en bestemmelse om regulering af udbytteudbetalinger. Ved udtræden bliver medarbejderne kompenseret for det merudbytte, de ville have fået, hvis de havde kunnet erhverve aktierne til kurs indre værdi.

Regulering på grund af kapitalændringer og eventuel erstatningsudbetaling

Der kan også ske reguleringer i afståelseskursen på grund af kapitalændringer og på grund af eventuelle erstatningsudbetalinger i forbindelse med verserende erstatningssager.

For så vidt angår kapitalændringer foretages der ingen regulering af medarbejdernes afståelsessum som følge af kapitalændringer, der er kendte på tegningstidspunktet, jf. vedtægternes §§ 3A, 3B og 3D. De pågældende vedtægtsbestemmelser vedrører bestyrelsens bemyndigelse til at gennemføre kapitalforhøjelser henholdsvis at udstede af tegningsoptioner. For så vidt angår øvrige kapitalændringer vil der blive set bort fra disse ved beregning af medarbejdernes afståelsessum, såfremt de pågældende kapitalændringer medfører forrykkelse af Selskabets indre værdi.

For så vidt angår eventuelle erstatningsudbetalinger er tanken, at sådanne udbetalinger, der hidrører fra erstatningssager, der vedrører forhold, der ligger forud for medarbejdernes aktieerhvervelse, skal holdes udenfor beregningen af medarbejdernes afståelsessum, dvs. beløbene fratrækkes den indre værdi før afståelsessummen for aktierne opgøres.

Begrænsninger i kursudsvinget

Endelig er der i Aftalen indsat begrænsninger i kursrisikoen ved afståelser foretaget i perioden 2008-2010, dvs. ved afståelse indenfor de tre første år af ejertiden. Ved afståelse i 2008, 2009 og 2010 er medarbejderne garanteret en minimumskurs på 250. Omvendt kan kursen maksimalt udgøre 280 i 2008, 315 i 2009 og 350 i 2010.

Værdiansættelse af unoterede aktier - handelsværdi

I følge LV 2008-1, afsnit S.G.2.4.6.2 skal værdien af unoterede aktier fastsættes til handelsværdien. Kendes handelsværdien af den unoterede aktie ikke, f.eks. fordi aktierne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende.

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill.

Aktiernes værdi opgøres således som kurs indre værdi med tillæg af eventuel goodwill. Såfremt det kan godtgøres, at aktiernes værdi har en anden handelsværdi, må denne lægges til grund.

I SKM2002.25.LR fandt Ligningsrådet, at kurs indre værdi uden tillæg af goodwill måtte anses som værende aktiernes handelsværdi. Det var en forudsætning for Ligningsrådets konklusion, at medarbejderne var afskåret helt fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill. I sagen blev det lagt til grund, at der i ordningen var symmetri mellem det der ikke betaltes for (goodwill ved erhvervelsen) og det aktierne kunne afstås til (kurs indre værdi uden goodwill).

Ved vurderingen af, om medarbejderne ved afståelsen kan opnå værdier, der ligger udover kurs indre værdi, skal der tages hensyn til alle afståelsesmuligheder, jf. hertil TfS2000.560H. Sagen vedrørte en kursfastsættelse pr. 19. maj 1993 og Højesteret fandt, at de omsættelighedsbegrænsninger, der gjaldt for aktierne ikke indebar, at der skulle bortses fra de merværdier, der var dokumenteret ved skønserklæringen og som aktionærerne kunne få del i, f.eks. ved et samlet salg, eller ved deling af egenkapitalen ved aktionærens 55. år.

I SKM2002.461.LR godkendte Ligningsrådet ligeledes en ordning, hvor 2 medarbejdere kunne tegne aktier til kurs indre værdi uden goodwill og senere afstå aktierne til kurs indre værdi uden goodwill. Der blev i sagen henvist til SKM2002.25.LR og det blev fremhævet, at det afgørende var, at aktionærernes aktier aldrig ville kunne afstås til anden kurs end svarende til selskabets indre værdi. Det var således centralt, at medarbejderaktionærerne var helt afskåret fra på noget tidspunkt at få del i den oparbejdede goodwill.

I nærværende sag kan medarbejderaktionærerne ifølge Aftalens punkt 3.2 kun afstå deres aktier til Selskabet. Medarbejderne er dermed afskåret fra at sælge såvel direkte som indirekte til tredjemand.

Dette gælder også i tilfælde af virksomhedsoverdragelse. Det følger således af Aftalens punkt 7.1 sammenholdt med punkt 7.2, at Selskabet i tilfælde af beslutning om virksomhedsoverdragelse er forpligtet til at tilbyde medarbejderne at erhverve deres aktier til den i Aftalens punkt 6 fastsatte kurs og at medarbejderne er forpligtede til at afstå aktierne til den i punkt 6 fastsatte kurs, såfremt Selskabet forlanger dette. Afståelsen kan også i denne situation kun ske til Selskabet, der herefter kan overdrage aktierne til tredjemand.

På SKATs forespørgsel har repræsentanten endvidere oplyst, at medarbejderne i tilfælde af Selskabets eventuelle solvente likvidation har pligt til at afstå deres aktier til Selskabet til kursen beregnet efter bestemmelserne i Aftalens punkt 6.

SKATs afsluttende vurdering

Som nævnt ovenfor lagde Ligningsrådet ved afgørelsen SKM2002.25.LR til grund, at der var symmetri mellem det der blev betalt for ved indtræden (erhvervelse) og det man kunne få del i ved udtræden (afståelse). Denne symmetri-betragtning findes dog ikke ved læsning af afgørelsen SKM2002.25.LR at være tillagt afgørende betydning. I afgørelsen udtales således:

"Det er styrelsens vurdering, at når der ved en erhvervelse af aktier ikke betales for en virksomheds goodwill og der i en senere afståelse af aktierne ikke er mulighed for at få andel i virksomhedens goodwill, så er kurs indre værdi for aktierne udtryk for handelsværdien af de pågældende aktier under den forudsætning, at det ikke er muligt at få andel i goodwill ved en senere afståelse af aktierne.

Ved vurderingen af om medarbejderne er afskåret fra at få andel i goodwill ved en senere afståelse, skal medarbejderne være direkte og indirekte helt afskåret fra at kunne opnå en andel i selskabets goodwill."

I nærværende sag finder SKAT ikke, at der er fuld symmetri mellem det der betales ved indtræden og det der kan opnås ved udtræden, idet der i Aftalens punkt 6.2 er indsat en bestemmelse, der maksimerer kursen på medarbejderaktionærernes aktier ved afståelse i perioden 2008-2010. Ved afståelse i år 2008 kan der maksimalt opnås kurs 280, i år 2009 maksimalt kurs 315 og i år 2010 maksimalt kurs 350.

Henset til det ovenfor anførte vurderer SKAT dog, at det ikke var afgørende i SKM2002.25.LR, at der bestod en sådan symmetri. Det centrale synes derimod at være, at aktionærerne ikke ved udtræden havde mulighed for at få andel i eventuelle merværdier i selskabet. En sådan adgang skal være afskåret.

I nærværende sag finder SKAT, at medarbejderaktionærerne er både direkte og indirekte afskåret fra at få del i eventuelle merværdier, idet deres aktier udelukkende kan sælges tilbage til Selskabet, jf. Aftalens punkt 2. På baggrund heraf vurderer SKAT, at den beregnede kurs ved indtræden samt ved udtræden er handelsværdien for de pågældende aktier.

SKAT finder, at aktierne handles til handelsværdien og medarbejdernes aktietegning henholdsvis aktiesalg i overensstemmelse med den fremlagte aftale vil derfor ikke medføre andre skattemæssige konsekvenser for medarbejderne end beskatning af avancen på aktierne efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler

Eventuelle øvrige skattemæssige virkninger

I henhold til Aftalen er medarbejderne forpligtede til at sælge deres aktier tilbage til Selskabet i tilfælde af ansættelsesforholdets ophør, i tilfælde af virksomhedsoverdragelse eller beslutning om gennemførelse af solvent likvidation og Selskabet er forpligtet til at erhverve den pågældendes aktier til kursen beregnet efter retningslinierne i Aftalen punkt 6.

SKAT vurderer, at de pågældende bestemmelser i Aftalen udgør en terminskontrakt i kursgevinstlovens forstand. Udgangspunktet for beskatning af terminskontrakten er, at såvel fysiske personer som selskaber skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. KGL § 29, stk. 1. Aftaler om køb og salg af aktier er dog undtaget fra beskatning efter KGL § 29, jf. KGL § 30, stk. 1, nr. 5. Ifølge stk. 3 er det en betingelse i nr. 5, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere en betingelse, at aftalen eller kontrakten ikke kan afstås. Ud fra aftalens udformning vurderer SKAT, at disse betingelser er opfyldt.

I følge KGL § 30, stk. 6 skal kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29 beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

SKAT indstiller at svare ja til spørgsmål 1, dog med den tilføjelse, at der eventuelt kan blive tale af beskatning af medarbejderne og Selskabet i henhold til KGL § 30, stk. 6, når og hvis kontrakten realiseres. KGL § 30, stk. 6 henviser til beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler, hvilket i dette tilfælde vil sige aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af tab og gevinst på aktier. Medarbejderne og selskabet skal medregne tab eller gevinst på aktierne i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres, jf. ABL § 23, stk. 1. Sammenfattende sker der således ikke nogen særskilt beskatning i forbindelse med realisation af terminskontrakten. Beskatningen sker efter reglerne i ABL ved afståelse af aktierne.

SKAT indstiller at svare ja til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 - 5 bortfalder herefter.

Ad spørgsmål 6

Under de anførte forudsætninger, vurderer SKAT ikke, at det har betydning for Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1-5, at medarbejderne erhverver aktierne i Selskabet A/S via et 100 % ejet holdingselskab.

Såfremt medarbejderen afstår en del af eller alle aktierne i holdingselskabet, udløser afståelsen en tilbagesalgspligt til Selskabet for holdingselskabet. Hvis aktierne i Selskabet erhverves via medarbejderens holdingselskab, er det holdingselskabet, der er part i aftalen og holdingselskabet kan således alene sælge aktierne tilbage til Selskabet. Holdingselskabet er derved på samme måde som ved medarbejdernes erhvervelse af aktierne (jf. herom under besvarelsen af spørgsmål 1) afskåret fra direkte såvel som indirekte at få del i eventuelle merværdier i Selskabet.

SKAT finder, at der med den foreslåede fremgangsmåde er tale om en legal anvendelse af skattereglerne, om end medarbejderne på denne måde kan udskyde den skattepligt, der ellers ville blive aktuel ved medarbejdernes salg af aktierne i Selskabet. Holdingselskaberne vil skattefrit kunne afstå aktierne i Selskabet efter 3 års ejertid, jf. ABL § 9.

SKAT indstiller, at svare nej til spørgsmål 6.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.                     

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter