Dato for udgivelse
19 Jun 2008 14:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Jun 2008 10:51
SKM-nummer
SKM2008.549.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-089050
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Motorkøretøjer
Emneord
Gulpladebiler, kørsel hjem-arbejde, vagtordning, 3 ton, ikke-specialindrettet
Resumé
Skatterådet finder ikke, at en vagtordning hvor medarbejderen har et ikke-specialindrettet køretøj med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton med hjem hele året bortset fra ferieperioder og enkelte weekends samt ved andre lejligheder, hvor medarbejderen ikke har mulighed for at være på vagt, kan anses for omfattet af praksis om vagtordning som beskrevet i SKM2008.354.SKAT. Kørsel mellem hjem og arbejde er derfor privat kørsel.
Hjemmel

07-188428

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 14/10/2005 (momsloven)
Reference(r)
Momsloven § 41
Henvisning
Momsvejledningen 2008-2, afsnit J.2.4.1

Spørgsmål
  1. Vil den beskrevne vagtordning for medarbejderen medføre, at varebilen udelukkende kan anses for at blive anvendt til momspligtige formål?
  2. Anses den beskrevne kørsel fra medarbejderens bopæl til de forskellige arbejdssteder som kørsel til skiftende arbejdssteder, som medfører, at varebilen udelukkende anvendes til momspligtige formål?
  3. Vil kørsel mellem skiftende arbejdssteder og det faste forretningssted midt på dagen for at hente manglende materiale og hente post mv. altid kunne anses som kørsel i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, hvis denne kørsel startes og sluttes på et skiftende arbejdssted, hvorfra der køres til medarbejderens bopæl ved arbejdsdagens ophør - forudsat der ikke foretages private ærinder?
Svar
  1. Nej.
  2. Nej.
  3. Udgår.
Beskrivelse af de faktiske forhold

X A/S har en medarbejder ansat i en vicevært/vægterfunktion.

Medarbejderens arbejdsfunktion omfatter generelt tilsyn med:

  • Selskabets egne lokaler og områder
  • Øvrige selskaber i koncernens lokaler og områder.

Dette tilsyn udøves gennem 2 vægterture pr. døgn:

  • En fyraftensrunde, som foretages efter arbejdstids ophør på fabrikken - dog tidligst start kl. 16.00
  • En morgenrunde mellem kl. 6.00 - 6.45.

Formålet med vægtergangen er at kontrollere, at porte, døre og vinduer er lukkede, at lys er slukket, samt at maskiner og automatiske anlæg er slukkede - samt som det væsentligste at gribe ind, hvis noget unormalt observeres.

I tiden mellem vægterture kører medarbejderen til den private bopæl.

De øvrige selskaber, hvor der køres vægterrunde, er beliggende på følgende adresser:

  • A, y-by
  • B, y-by

Medarbejderen fører herudover jævnligt tilsyn med medarbejdersommerhuse beliggende i C samt et kursuscenter, der er beliggende på D. Kursuscentret og sommerhusene ejes af en tilknyttet fond.

Endvidere afholder medarbejderen førstehjælpskurser for koncernens medarbejdere. Der køres derfor til koncernens afdelinger i e-by, f-by, y-by mfl. Selskabet opkræver et vederlag med moms for førstehjælpskurserne.

Herudover er medarbejderen omfattet af en vagtordning, som omfatter tilkaldevagt uden for den normale arbejdstid.

Varebilen medtages ikke til medarbejderens bopæl, når han ikke er omfattet af vagtordningen - det gælder medarbejderens ferier, samt hver 3. weekend.

Selskabet påtænker at anskaffe sig varebiler under 3 tons, som skal anvendes af medarbejderen til denne kørsel.

Varebilen forsynes med relevant værktøj til brug for småreparationer og almindelig vedligeholdelse, det vil i praksis være en almindelig værktøjskasse, elektrisk skruetrækker/boremaskine m.v.

Medarbejderen bliver instrueret i, at varebilen ikke må anvendes til private formål, hvilket der underskrives erklæring om.

Af hensyn til selskabets fremtidige planlægning af medarbejderens kørsel i varebilen, ønskes der bindende svar på ovenstående 3 spørgsmål.

Det er hensigten, at medarbejderen ved arbejdsdagens begyndelse om morgenen kører fra bopælen til de selskaber, som er omfattet af vægterrunden, endvidere køres der forskellige ærinder for disse selskaber. Efter første vægterrunde kører medarbejderen til bopælen.

Ved anden vægterrunde køres der igen til de selskaber, der er omfattet af vægterrunden og retur til bopælen.

Medarbejderen er endvidere omfattet af en vagtordning, der medfører, at han skal være til disposition døgnet rundt for de selskaber, kursuscenter mv., han udfører vægterfunktionen for - herunder selskabets medarbejdersommerhuse.

Selskabet vil opkræve et vederlag med moms for de opgaver der udføres for de tilknyttede selskaber og fonden.

Ad spørgsmål 1

Med spørgsmål 1 ønskes det oplyst, om medarbejderen kan medtage en varebil til bopælen som led i en vagtordning, uden dette får konsekvenser for momsfradragsretten på anskaffelsen.

Opkald vedrørende vagtordningen indgår til medarbejderen, som udfører de tilkald, der vedrører medarbejderens arbejdsfunktion.

Medarbejderen har en personbil til rådighed til privat kørsel.

Medarbejderen er ikke omfattet af vagtordningen hver 3. weekend samt i ferier. I disse perioder har medarbejderen ikke varebilen med til bopælen. Endvidere vil der være andre lejligheder, hvor medarbejderen ikke har mulighed for at være på vagt, hvor varebilen heller ikke medtages til bopælen.

Ad spørgsmål 2

Denne kørsel vil blive tilrettelagt således, at der køres fra medarbejderens bopæl til de forskellige selskaber, der er omfattet af vægterrunden om morgenen.

Midt på dagen køres der fra de skiftende arbejdssteder - vægterrunden - til det faste forretningssted for at hente post mv.

Fra det faste forretningssted køres der retur til de øvrige lokaliteter, hvorfra der køres til medarbejderens bopæl midt på dagen.

Om aftenen ved 2. vægterrunde køres der fra bopælen til de selskaber mv., der er omfattet af vægterrunden og retur til bopælen.

Ad spørgsmål 3

Medarbejderen vil som led i arbejdsfunktionen køre fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted midt på dagen for at afhente post mv., herfra køres der igen til de skiftende arbejdssteder med post, materialer mv.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Momslovens § 41, stk. 1:

Afgift, der vedrører anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons, kan ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede leveringer af varer og ydelser.

Af relevans fra momsvejledningen, 2007-4:

Efter § 41, stk. 1, kan købsmoms vedrørende anskaffelse af vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på højst 3 tons ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.

Bestemmelsen indebærer, at delvis fradragsret for købsmomsen ikke anvendes for små vare- og lastvogne. Vare- og lastmotorkøretøjet skal således udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, for at der er fradragsret. I denne forbindelse er det ikke alene privat kørsel, herunder kørsel hjem/arbejdsplads, men også enhver anden kørsel, der anses for at være den momspligtige virksomhed uvedkommende.

I vurderingen af om der er fradragsret, kan der lægges vægt på forskellige momenter af faktuel karakter. Som eksempler på momenter, der taler imod fradragsret, kan nævnes:

  • Motorkøretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens faste forretningssted og den private bolig
  • Motorkøretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i forbindelse med momsfrie aktiviteter
  • Motorkøretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser
  • Brugeren beskattes af privat benyttelse af motorkøretøjet
  • Der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om privat benyttelses af motorkøretøjet.

Som eksempler på momenter, der taler for fradragsret, kan nævnes:

  • At motorkøretøjet er forsynet med værktøj eller lign. (montørvogne), eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på udkald til reparationsarbejder m.v., jf. UfR 1984.1083 H, Mn. 1068 og Mn. 1099, og
  • At virksomheden afskriver skattemæssigt motorkøretøjet som fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet.

Det skal bemærkes, at i de tilfælde, hvor brugeren beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal det momsmæssigt vurderes, om beskatningen/den konkrete anvendelse er at anse for privat kørsel.

Kørsel hjem-arbejde

Ved kørsel mellem hjem og arbejde foreligger der et privat formål, der er den registrerede virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er fradragsret for vognens købsmoms.

Kørsel bopæl - skiftende arbejdssteder

Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, herunder lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses dog for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af:

  • At vare- eller lastmotorkøretøjet er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et laget på medarbejderens bopæl
  • At virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare- eller lastmotorkøretøjet og
  • At medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastmotorkøretøjerne til private formål.

Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted. Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor mange arbejdssteder, den pågældende har, men kun om det er forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det centrale kriterium, for om der foreligger skiftende arbejdssteder, er arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset.

Vagtordning

Told- og Skattestyrelsen har i en konkret sag, jf. TfS 1999.336, truffet afgørelse om, at Momsnævnets afgørelse nr. 1099 fra 1990, hvorefter en naturgasvirksomhed havde fuld fradragsret for moms på anskaffelse af varevogne, også kan finde anvendelse på virksomheder inden for servicesektoren, der under tilsvarende omstændigheder har etableret en vagtordning, som indebærer, at medarbejderne skal være til rådighed uden for almindelig arbejdstid, uanset hvor de opholder sig.

Herefter kan medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer, deltage i familiefester og lign. inden for det geografiske vagtområde, når de er i virksomhedens tjeneste, uanset hvor de befinder sig, uden at varemotorkøretøjet anses for at være benyttet privat.

Med familiefester og lign. forstås arrangementer af en enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som f.eks. deltagelse i ugentlig fodboldtræning, falder derimod ikke inden for den type af arrangementer, der kan tillades, uden at der nægtes fradrag for motorkøretøjets købsmoms.

Hvis en medarbejder flytter fra den faste bopæl til en midlertidig bopæl (sommerhus eller lign.), må medarbejderen ikke anvende motorkøretøjet til kørsel mellem de to adresser, idet kørslen anses for privat. Såfremt motorkøretøjet skal fra den ene bopæl til den anden, skal det ske i forbindelse med kørsel til og fra arbejde.

Følgende betingelser skal således være opfyldt, for at kørslen mellem bopæl og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning ikke anses for privat kørsel:

  • Kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov
  • Motorkøretøjet er udstyret med værktøj eller lign., som de forekommende reparationer kan udføres med
  • Brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat
  • Der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald mv.
  • Det kan konstateres, hvilket motorkøretøj der er brugt til de enkelte vagter
  • Antallet af motorkøretøjer står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang og
  • Den vagthavende medarbejder skal være i tjeneste hele vagtperioden.

Vores opfattelse

Spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at medarbejderen er omfattet af en vagtordning, som medfører, at varebilen kan medtages til medarbejderens bopæl, uden dette får momsmæssige konsekvenser for virksomhedens fradragsret vedrørende anskaffelsen af varebilen.

Ved denne vurdering har vi henset til følgende begrundelse:

Medarbejderen skal kunne køre ud til de vagtopkald, der vedrører hans arbejdsområde.

Det er et faktum, at medarbejderen bliver kaldt ud til vagtopkald uden for den almindelige arbejdstid. Tilkaldene vedrører både opkald fra koncernens forskellige adresser, fondens kursuscenter samt medarbejdersommerhuse.

Medarbejderen er således omfattet af en generel vagtplan via arbejdsfunktionen. Hver 3. weekend, i ferier samt når han positivt ved, at han ikke kan være til rådighed for tilkaldevagten - videregives tilkaldevagten til en anden medarbejder. I disse perioder har medarbejderen ikke varebilen med til bopælen.

Medarbejderen har en personbil til rådighed for privat kørsel.

Medarbejderen opfylder således efter vores opfattelse det gældende regelsæt om vagtordninger, idet

  • Kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov
  • Motorkøretøjet er udstyret med værktøj eller lign., som de forekommende reparationer kan udføres med
  • Medarbejderen bruger ikke bilen privat
  • Der udfærdiges rapporter over udkald mv.
  • Det kan konstateres, hvilket motorkøretøj der er brugt til de enkelte vagter
  • Medarbejderen er i tjeneste hele vagtperioden.

En tilkaldevagt, som her er beskrevet, medfører efter vores opfattelse, at medarbejderen kan medtage varevognen til bopælen, uden dette giver konsekvenser for virksomhedens afløftning af købsmomsen på anskaffelsen.

Spørgsmål 2

I denne forbindelse er det vores opfattelse, at søsterselskaber, kursuscentret samt medarbejdersommerhusene er omfattet af definitionen vedrørende skiftende arbejdssteder.

Det er vores opfattelse, at medarbejderens kørsel fra bopælen til de skiftende arbejdssteder, kan anses som kørsel i forbindelse med momspligtige aktiviteter.

Ved denne vurdering har vi henset til følgende begrundelse:

Medarbejderens arbejdsfunktion, som vægter for flere af koncernens selskaber, fondens kursuscenter samt medarbejdersommerhuse, gør, at medarbejderens kørsel kan anses som kørsel til skiftende arbejdssteder.

Selskabet kan derfor, efter vores opfattelse, fratrække den moms, som vedrører købet af den varevogn, som indkøbes til dette formål.

Spørgsmål 3

Den omstændighed, at medarbejderen kører mellem det faste forretningssted og de skiftende arbejdssteder for at hente post mv., anses efter vores opfattelse for at være kørsel i forbindelse med selskabets momspligtige aktiviteter, som ikke påvirker selskabets fradragsret for købsmomsen af anskaffelsen.

Ved denne vurdering har vi henset til følgende begrundelse:

Denne kørsel foretages altid midt på dagen, og der startes og sluttes altid på det skiftende arbejdssted - hvorfra der køres til medarbejderens bopæl ved arbejdsdagens ophør.

Kørsel mellem en momspligtig virksomheds forskellige afdelinger eller arbejdssteder i virksomhedens interesse, kan ikke anses som privat kørsel, der ikke vedrører de afgiftspligtige aktiviteter.

Det er således kun kørsel, hvor kørsel direkte til eller fra medarbejdernes bopæl involveres, eller kørsel i hvilken forbindelse der foretages private indkøb eller ærinder, der kan anses som privat anvendelse af varebilen.

Kørsel mellem det faste forretningssted og det skiftende arbejdssted bør altid anses for at være kørsel i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter - uanset hvor ofte den foretages.

  • Forudsat der ikke foretages private ærinder i forbindelse med kørslen, og
  • Forudsat der startes og sluttes på det skiftende arbejdssted.

Der vil således ikke være tale om privat kørsel, hvis ovennævnte forudsætninger overholdes.

SKATs indstilling og begrundelse

Praksis for kørsel i vare- og lastvogne med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton er ændret ved SKM2008.354.SKAT med virkning fra 15. april 2008.

Følgende kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen, er nu også tilladt:

  • Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer.
  • I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer kan der foretages svinkeærinder på op til 1.000 km/år, som for eksempel at aflevere/hente børn eller handle. Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute medregnes ikke til de 1.000 km/år.
  • Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året, når bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. til kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen 2 gange.
  • I tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder kan der køres ubegrænset mellem skiftende arbejdssteder og virksomhedens faste forretningssted. Der er ikke knyttet betingelser til formålet med at køre fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted.
  • Der kan køres til spisning eller hentes mad, når kørslen sker i arbejdstiden.
  • I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Ved vurderingen af, om der konkret er tale om et specialindrettet køretøj, skal der altid være tale om, at køretøjet ikke egner sig som et alternativ til en privat bil, og:

  • at der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde
  • at det specialindrettede køretøj er nødvendigt for at brugeren kan udføre sit arbejde

Spørgsmål 1

Det omhandlede køretøj er ikke specialindrettet, og er derfor ikke omfattet af den ændrede adgang til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer.

Efter SKATs opfattelse er det meningen med reglerne om kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning, at man uden momsmæssige konsekvenser skal have mulighed for at tage en bil med hjem for at varetage en tilkaldevagt ud over den almindelige arbejdstid i en kortere periode.

Spørgers ordning indebærer, at medarbejderen har bilen med hjem hele året bortset fra ferieperioder og enkelte weekends samt ved andre lejligheder, hvor medarbejderen ikke har mulighed for at være på vagt. SKAT finder ikke, at en sådan ordning kan anses for omfattet af praksis som beskrevet i SKM2008.354.SKAT.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med nej.

Spørgsmål 2

Det omhandlede køretøj er ikke specialindrettet, og er derfor ikke omfattet af den ændrede adgang til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer.

Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer er en snæver undtagelse til hovedreglen om, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og det er efter SKATs opfattelse afgørende, at vare- eller lastmotorkøretøjet er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj.

Arbejdsopgaverne med vægterrunder og ærindekørsel kræver efter SKATs opfattelse ikke relevant værktøj. Det er derfor SKATs opfattelse, at betingelserne for kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer ikke er opfyldt.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med nej.

Spørgsmål 3

Spørgsmålet udgår, da der er svaret nej til spørgsmål 2 om kørslen momsmæssigt opfylder betingelserne kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter