Dato for udgivelse
24 Jul 2008 08:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Jun 2008 09:15
SKM-nummer
SKM2008.635.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 42B-5083/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Tilsidesættelse, regnskabsgrundlag, rekonstruktion, kasseoptælling, kasseafstemning, kassedifferencer, grundbilag, dansk, oversættelse, notatpligt, partshøring, skønsmæssig, ansættelse
Resumé

Sagen drejede sig om en skatteyder, der i indkomstårene 2001 og 2002 havde drevet skræddervirksomhed i Thailand, og som havde selvangivet underskud af virksomheden i både 2001 og 2002. Regnskaberne blev imidlertid tilsidesat af skattemyndighederne under hensyntagen til, at de ikke overholdt kravene til regnskaber i mindstekravsbekendtgørelsen og bogføringsloven. Herefter foretog skatteforvaltningen en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og nedsatte denne med et beløb svarende til de selvangivne underskud. Skatteforvaltningens afgørelse blev stadfæstet af Skatteankenævnet og efterfølgende også af Landsskatteretten.

Under retssagen gjorde sagsøgeren gældende, at Skatteankenævnets afgørelse var ugyldig, idet han påstod ikke at have modtaget en sagsfremstilling, forud for Skatteankenævnets afgørelse. Endvidere gjorde sagsøgeren gældende, at skatteforvaltningen havde tilsidesat offentlighedslovens regler om notatpligt, hvilket efter sagsøgerens opfattelse også skulle føre til afgørelsernes ugyldighed. Endelig anfægtede sagsøgeren regnskabernes tilsidesættelse samt den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige ansættelse.

Retten lagde til grund, at sagsøgerne havde modtaget sagsfremstillingen fra Skatteankenævnet sammen med fremsendelsesskrivelse, og at sagsøgeren derfor var blevet partshørt. Henset hertil, og til den omstændighed, at sagsøgeren i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen havde haft mulighed for at fremkomme med sine synspunkter, kunne sagsøgerens påstand om ugyldighed som følge af manglende partshøring ikke tages til følge. Heller ikke sagsøgerens anbringende vedrørende manglende overholdelse af notatpligten kunne føre til skatteansættelsernes ugyldighed.

For så vidt angår spørgsmålet om tilsidesættelse af regnskaberne bemærkede retten, at den fremlagte kasserapport ikke indeholdt daglige afstemninger, og at der således ikke var gennemført de tilstrækkelige kasseafstemninger i henhold til bogføringsloven. Endvidere fandt retten, at sagsøgerens udgiftsbilag, hvoraf en del var eksterne og affattet på thai, ikke opfyldte de danske krav til grundbilag, der følger af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Endelig fandt retten ikke, at afhændelsen af varelageret for dokumenteret.

På denne baggrund fandt retten, at regnskabsmaterialet var åbenbart uegnet som grundlag for en korrekt indkomstopgørelse, hvor det med rette var blevet tilsidesat af skattemyndighederne. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at det af skattemyndighederne udøvede skøn kunne tilsidesættes som åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Bogføringsloven § 7
Bogføringsloven § 9
Mindstekravsbekendtgørelsen
Statsskatteloven § 6
Forvaltningsloven § 9, stk. 1
Forvaltningsloven § 9, stk. 19
Offentlighedslovens § 4, stk. 1
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bogføringsvejledning juni 1999

Henvisning

Ligningsvejledning 2008-3 afsnit E.B.1.1

Henvisning
Processuelle regler 2008-3 E.3.4
Henvisning
Processuelle regler 2008-3 E.3.5

Parter

A
(tidl. AX) (Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Peter Hedegaard Madsen)

Afsagt af byretsdommer

Bo Østergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører As mulighed for at fradrage underskud ved drift af skrædderivirksomhed i Thailand i indkomstårene 2001 og 2002.

A har nedlagt følgende påstande

Påstand 1 vedrørende indkomståret 2001

 

Principalt

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med kr. 70.200,-.

                              

Subsidiært

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den af Skatteforvaltningen den 8. september 2003 foretagne ansættelse for indkomståret 2001 er ugyldig.

 

Mere subsidiært

Ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

 

Påstand 2 vedrørende indkomståret 2002

 

Principalt

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med kr. 267.979,-.

 

Subsidiært

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den af Skatteforvaltningen den 8. september 2003 foretagne ansættelse for indkomståret 2002 er ugyldig.

 

Mere subsidiært

Ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspIejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 23. april 2007 sålydende kendelse:

"...

Klagen vedrører det forhold, at underskud ved virksomhedsdrift ikke er blevet godkendt fratrukket.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet følgende ændringer af klagerens skatteansættelser:

2001

Personlig indkomst

Personlig indkomst før AM-bidrag ændres med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Kapitalindkomst

Kapitalindkomst ændres med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

2002

Personlig indkomst

Personlig indkomst før AM-bidrag ændres med + 267.979 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Kapitalindkomst

Kapitalindkomst ændres med + 900 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft en forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom denne har haft adgang til at forelægge sagen på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren har i perioden fra den 6. juni 2000 - 1. juni 2001 ejet 50 % af skræddervirksomheden H1 i Thailand. I perioden fra den 1. juni 2001 -15. februar 2002 har han ejet 100 % af skræddervirksomheden

H2 i Thailand.

Klageren har ikke selvangivet noget underskud ved driften for indkomståret 2001, men har efterfølgende begæret skatteansættelsen genoptaget og anmodet om fradrag for et underskud på 70.200 kr. For indkomståret 2002 har klageren selvangivet et underskud ved virksomheden på 267.979 kr.

Underskuddet i 2001 fremkommer nærmere således

Resultat før renter

 

66.313 kr.

Værdiforringelse tilbageført

10.322 kr.

 

Skattemæssige afskrivninger

9.868 kr.

454 kr.

Ej fradragsberettiget repræsentation

 

     343 kr.

Skattemæssigt resultat før renter

 

-65.516 kr.

Renteudgifter

 

  4.684 kr.

Skattemæssigt resultat

 

-70.200 kr.

 

Omsætningen udgjorde her 76.227 kr. og vareforbruget 44.502 kr., medens de øvrige omkostninger udgjorde 87.716 kr.

 

Underskuddet for 2002 fremkommer nærmere således

 

Resultat før renter

 

-267.525 kr.

Ekstraordinære poster

56.750 kr.

 

Tab driftsmidler

6.804 kr.

 

Tab indretning lokaler

30.400 kr.

 

Tab goodwill

20.000 kr.

454 kr.

Ej fradragsberettiget repræsentation

 

          0 kr.

Skattemæssigt resultat før renter

 

-267.979 kr.

Omsætningen er opgjort til 1.160 kr. og vareforbruget til 186.560 kr. Opgørelsen af vareforbruget til 186.560 kr. har bl.a. baggrund i, at varelageret primo, der her udgjorde 214.880 kr., har måttet afhændes for 30.000 kr.

Skatteforvaltningen imødekom imidlertid ikke anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001 og nægtede fradrag for underskuddet i indkomståret 2002.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ved en bedømmelse af klagerens virksomhed lagt vægt på, at der ud fra en konkret vurdering - stadig ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for en ændring af indkomsten ud fra klagerens regnskabsmateriale og forklaringer. Klagerens grundbilag opfylder ikke de krav, der findes i praksis på området. Reglerne i bogføringsloven og "Mindstekravsbekendtgørelsen" er ikke overholdt og dermed kan regnskabsgrundlaget tilsidesættes.

Det ligger yderligere i selvangivelsespligten, at såfremt man påfører et fradrag på selvangivelsen eller som i klagerens tilfælde ønsker et fradrag medtaget, så påhviler bevisbyrden for fradragets berettigelse klageren.

Klageren har ikke på nogen måde godtgjort, at de af ham udarbejdede regnskaber er berettigede, hvorfor de opståede underskud ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6. Det har endvidere ikke været muligt at følge pengestrømmene. Klageren anses ikke at have løftet bevisbyrden for fradrag. Underskud ved virksomheden er derfor ikke blev godkendt fratrukket.

Klagerens repræsentants påstande og argumenter

For Landsskatteretten har klagerens repræsentant oplyst, at han den 8. oktober 2003 påklagede klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2001 og 2002 til Skatteankenævnet. Den 12. august 2004 modtog han en sagsfremstilling, hvoraf fremgår, at nævnet fastholder Skatteforvaltningens skatteansættelse.

Det bærende element i både Skatteforvaltningens og i Skatteankenævnets sagsbehandling har oprindeligt været, at klageren ikke har kunnet fremlægge bilagene, fordi de midlertidigt var blevet borte.

Imidlertid dukkede bilagene op igen og de nyopdukkede bilag blev afleveret til ankenævnet den 7. oktober 2004, og der blev indkaldt til et møde den 8. december 2004, hvortil han meldte afbud. Der var dog ikke forinden mødet blevet udsendt en ny sagsfremstilling eller kommentarer til det fremsendte materiale.

Ved et møde med nævnet den 12. januar 2005 anmodede han nævnet om, at klagerens skattepligtige indkomst skulle accepteres i overensstemmelse med det selvangivne. Sagsbehandleren indrømmede da også, at det var korrekt at han ikke havde modtaget en sagsfremstilling.

Mødet blev herefter udsat til den 9. marts 2005, fordi han ikke havde været vidende om, at der havde været en sagsbehandling i Skatteforvaltningen. En sagsfremstilling blev efterfølgende faxet til ham, men på grund af sagens forviklinger, og da der ikke var tid til at forberede sig til mødet, blev dette i fuld forståelse med nævnets sekretariat aflyst.

Skatteankenævnet afsagde imidlertid en kendelse uden at han havde fået foretræde.

For Landsskatteretten har klagerens repræsentant herefter gjort gældende, at Skatteankenævnets kendelse er ugyldig, jf. den dagældende skattestyrelseslovs §11 og § 21 stk. 2, jf. i øvrigt lov om offentlig forvaltning §§ 19, 20, 21, 22, 23 og 24, idet han heller ikke havde fået aktindsigt eller adgang til partshøring.

Såfremt Landsskatteretten ikke måtte anse afgørelsen for ugyldig eller ikke tilbagesender sagen til fornyet behandling i nævnet, har repræsentanten bl.a. fremsat følgende kommentarer:

Det blev accepteret, at det underskud, som var blevet frembragt for perioden forud for 21. juni 2001, blev fastsat til 0 kr. Det materiale, som skulle underbygge underskuddet, var således ikke til stede.

Derimod forelå der for perioden efter den 21. juni 2001 et behørigt regnskabsmateriale, som bestod af kassebøger med kasseafstemning tillige med bilagsmateriale mm.

Efter den 11. september 2001 bortfaldt imidlertid grundlaget for klagerens skrædderforretning i Thailand. I februar 2002 afviklede klageren herefter sin virksomhed og tog til Danmark, hvor han fik sin tjenestemandspension udbetalt.

Virksomhed i udlandet er imidlertid skattepligtig til Danmark - og tab i forbindelse med drift af virksomhed, som foretages i udlandet, er fuld fradragsberettiget, når man er skattepligtig i Danmark, hvilket klageren var.

Derfor indgav klageren en anmodning om, at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2001, idet der kunne konstateres et tab på 70.200 kr. I forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2002 blev der indgivet et årsregnskab, der konstaterede et tab på 267.979 kr.

Ved Skatteforvaltningens efterfølgende revision var kassebøgerne i orden, men underskuddene for de respektive år kunne ikke anerkendes på grund af manglende bilag.

I en udenlandsk virksomhed er der i øvrigt ingen mulighed for at kontrollere pengestrømmene ude i den store verden. Dette argument kan derfor ikke benyttes i denne sag. Herefter er der kun det argument tilbage, at bilagene mangler. Nu foreligger bilagene imidlertid.

Det forhold, at klageren ikke har haft råd til at betale løn til bestyreren, og i stedet for løn har overdraget en knallert, ændrer dog efter repræsentantens opfattelse ikke ved at regnskabsgrundlaget alligevel er 100% i orden.

Resultatet af virksomhed skal for indkomståret 2001 herefter ansættes til -70.200 kr., for indkomståret 2002 til -267.979 kr., samt kapitalindkomsten til -900 kr.

Skatteankenævnets udtalelse

Skatteankenævnet har i den anledning bl.a. udtalt til Landsskatteretten, at klagesagen først blev behandlet på nævnets møde den 11. august 2004 og at nævnet fremsendte sit første forslag til sagsfremstilling til klageren og dennes repræsentant den 12. august 2004.

Skatteankenævnet anså ikke, at der forelå tilstrækkeligt sikkert grundlag for at ændre klagerens skatteansættelser, idet klagerens regnskab ikke ansås at overholde bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Klageren havde endvidere ikke været i stand til at indsende regnskabsmateriale, som kunne underbygge regnskabets tal. Nævnet anså derfor ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for fradrag.

Den 7. oktober 2004 afleverede klagerens repræsentant en kasse med klagerens bilag til ankenævnets sekretariat.

Bilagene blev den 8. oktober 2004 fremsendt til Skatteforvaltningen med anmodning om fornyet udtalelse.

Den 19. november 2004 fremsendte Skatteforvaltningen en fornyet udtalelse vedrørende klagen. Denne udtalelse er citeret ordret i Skatteankenævnets sagsfremstilling, side 16 - 17.

Klageren og dennes repræsentant blev herefter indbudt til Skatteankenævnets møde den 8. december 2004. Klagerens repræsentant meldte imidlertid afbud til dette møde, men ville gerne møde til ankenævnets møde i januar 2005. Skatteankenævnets sekretariat fremsendte herefter indbydelse til klageren og dennes repræsentant til Skatteankenævnets møde den 12. januar 2005.

Klagerens repræsentant mødte for Skatteankenævnet den 12. januar 2005. På mødet blev det aftalt med repræsentanten, at Skatteankenævnet skulle fremsende et nyt forslag til klagens afgørelse til klageren og repræsentanten. Repræsentanten oplyste på mødet, at han gerne ville give møde igen på Skatteankenævnets møde den 9. marts 2005 for at afgive en udtalelse.

Skatteankenævnet fremsendte herefter den 20. januar 2005 et nyt forslag til klagens afgørelse. Dette forslag fastholdt det tidligere fremsendte forslag til klagens afgørelse. Som yderligere begrundelse for at fastholde Skatteforvaltningens afgørelse anså Skatteankenævnet, at klagerens grundbilag ikke opfyldte den praksis, der er på området om grundbilag, samt at der stadig ikke var dokumentation for virksomhedens pengestrømme.

Skatteankenævnets sekretariat fremsendte efter mødet indbydelse til klageren og repræsentanten til Skatteankenævnets møde den 9. marts 2005.

Den 9. marts kl. 11.35 meldte repræsentanten pr. telefon afbud til Skatteankenævnets møde samme dag, samtidig fortalte han, at han ikke havde modtaget nogen ny sagsfremstilling. Skatteankenævnets sekretariat undersøgte sagen og kunne konstatere, at der ikke var kommet post retur fra postvæsenet vedrørende klageren eller dennes repræsentant.

Skatteankenævnet anså derfor på sit møde den 9. marts 2005, at klageren og dennes repræsentant havde haft rimelig frist for afgivelse af udtalelse, jf. Forretningsordenen for skatteankenævn nr. 1107 af 12. december 2003, § 13, stk. 4, og afgjorde sagen på det foreliggende grundlag, hvilket vil sige at Skatteankenævnets forslag til klagens afgørelse blev fastholdt.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at formalia er overholdt både med hensyn til aktindsigt og partshøring.

Repræsentantens replik

Klagerens repræsentant, der er blevet gjort bekendt med Skatteankenævnets udtalelse, har i den anledning bl.a. henvist til, at forhøjelserne alene hviler på, at regnskabsmaterialet hverken har været forelagt Skatteforvaltningen eller Skatteankenævnet.

Regnskabsmaterialet blev imidlertid fremlagt den 7. oktober 2004 hos ankenævnet, som fik Skatteforvaltningen til nøje at granske hvert eneste bilag for at fremkomme med en kommentar til det fremlagte bilagsmateriale.

Ved mødet den 12. januar 2005 indrømmede sagsbehandleren, at det var korrekt, at han ikke havde modtaget en sagsfremstilling, og at en sådan heller ikke var blevet tilsendt klageren, som i øvrigt befandt sig i Thailand.

Det fremgår heller ikke af ankenævnets sagsfremstilling, at han allerede den 8. marts 2005 rettede henvendelse til ankenævnets sekretariat for at meddele, at han endnu en gang ikke havde modtaget sagsfremstillingen, og derfor ikke havde mulighed for at forberede sig til mødet den 9. marts 2005.

Det er korrekt, at han den 9. marts igen rettede henvendelse til nævnets sekretariat for at meddele, at han heller ikke den 9. marts 2005 om morgenen havde modtaget sagsfremstillingen, og derfor måtte melde afbud til mødet.

Repræsentanten fastholder herefter, at Skatteankenævnet ikke har overholdt formalia omkring aktindsigt og partshøring, og herunder at efterkomme hans anmodning om et møde for Skatteankenævnet.

Såfremt Landsskatteretten er af den opfattelse, at klagerens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes, ønsker han at fremlægge regnskabsmaterialet for retten, således at det kan konstateres, at bogføringsloven er blevet overholdt, at bilagsmaterialet er til stede, og at bogføringen er i orden og kan danne grundlag for det udarbejdede årsregnskab, således at ankenævnets påstande om, at grundmaterialet ikke er i orden kan tilbagevises.

Forklaringen ved den mundtlige forhandling

Klagerens repræsentant har herefter fremlagt klagerens regnskabsmateriale for indkomståret 2001 og indkomståret 2002 for retten.

Repræsentanten har videre oplyst, at klageren i en årrække har været tjenestemand i kommunens Skattevæsen. Han har ikke tidligere drevet selvstændig virksomhed. I dag er klageren pensioneret.

På et tidspunkt var klageren på ferie med sine børn i Thailand. Her mødte han en meget veltalende og imødekommende person, der oplyste ham om, at han ejede 39 % af en skræddervirksomhed. Denne rådede klageren til at købe sådanne virksomheder. Dette gjorde klageren så, og på et tidspunkt deltog han i to sådanne virksomheder. Virksomhederne blev drevet enten af klagerens kompagnon eller ved ansatte. Han deltog ikke selv i driften.

Fra midt i år 2000 til midt i år 2001 deltog han således med en ejerandel på 50 % i en sådan virksomhed. Kompagnonen førte regnskabsmaterialet og lå også inde med dette. Det gav for perioden et underskud på ca. 35.000 kr. for klagerens andel. Senere forsvandt kompagnonen og klageren opdagede, at han var blevet snydt af denne. Han måtte derfor foretage en politianmeldelse mod denne i 2001. Han overtog derefter virksomhedens varelager, og drev så kun denne ene virksomhed ved hjælp af ansatte.

På mødet hos Skatteankenævnet den 12. januar 2005 opdagede han, at sagen både havde været til udtalelse hos Skatteforvaltningen, og at der var blevet udarbejdet en ny sagsfremstilling. Dette uden at han var blevet orienteret herom. Det blev her aftalt, at han skulle modtage kopi heraf.

Brevet af den 20. januar 2005 med bilag fra nævnet har hverken han eller klageren nogensinde modtaget. Der har ikke i øvrigt været problemer med postgangen.

Den 8. marts 2005 rykkede han telefonisk nævnet for sagsfremstillingen, og da han stadig ikke modtog denne, meldte han afbud til mødet med nævnet den 9. marts 2005.

Der findes ikke ret meget regnskabsmateriale for 2002. Tabet vedrører her særligt realiseringen af virksomhedens varelager. Kvaliteten af grundbilagene kan dog ikke anses for ringe. De hvide bilag er klagerens oversættelser til dansk. Når man skal bedømme kvaliteten af bilagene, må der også henses til hvor virksomheden blev drevet og til forholdene der.

Myndighederne forholder sig imidlertid til nogle generelle synspunkter, og forholder sig ikke til substansen. Der er således blevet bogført med kasseafstemning. De underliggende bilag findes nu også. Det forhold, at bogføringen er sket på thai er herefter uden betydning.

Klagerens opstart i virksomhedsform skete i øvrigt i samarbejde med andre professionelle. Da han herefter startede i 100 % eget regi skete det i 6 - 7 måneder. Han vidste således her, hvordan virksomheden skulle drives. Der kan derfor ikke være tale om en hobbyvirksomhed.

Efter flykatastrofen den 11. september 2001 blev hele verden rystet, og rejserne til Thailand blev stærkt neddroslede. Det gik også ud over klagerens virksomhed. Samtidig blev hans pension indefrosset. Han kunne heller ikke betale de ansatte deres løn. Han måtte derfor sælge virksomhedens lager for, hvad han kunne få for det. De få turister pressede således prisen på lageret. I stedet for løn overlod han en af de ansatte sin knallert som betaling. Værdien af knallerten svarede til den tilgodehavende løn.

Repræsentantens procedure ved retsmødet

Repræsentanten har endvidere for retten anført, at hovedspørgsmålet må være, om der faktisk er blevet foretaget kasseafstemninger i virksomheden. Kopier af kasserapporterne og konti er i den forbindelse blevet fremlagt for retten.

Det er således ikke sket samlede kasseafstemninger for flere dage/måneder. Kasseoptællingerne er blevet foretaget ude til højre under bankkolonnen. Systemet går igen hele vejen. Hver eneste dag er der således blevet foretaget kasseafstemninger. Et revisionsspor findes også. Det kan eventuelt diskuteres, om det har nogen betydning, at bilagene er hvide, hvor de her i landet ville have været blå. Der må imidlertid henses til det sted i verden man er, og i Thailand kan man kun få et hvidt bilag. Der findes således bilag på alt. Der findes derfor ikke bedre bilag. Man kan heller ikke kritisere kvaliteten af grundbilagene generelt, men må nærmere anføre hvilke bilag, der kunne være tvivl om.

Der er efter repræsentantens opfattelse derfor blevet ført nogle rimelige kassekladder. Der findes nummereringer på alt, som kan følges videre til det endelige regnskab. Kravene til grundbilag og kravene i bogføringsloven må derfor anses for opfyldte. Klageren må herefter være berettiget til at få fradrag for sine underskud.

Rene formelle fejl er i øvrigt ikke nok til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget. Hvis der foreligger fejl, er der tale om så små fejl, at dette ikke berettiger til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget. Reelt er der derfor tale om skønsmæssige forhøjelser, hvis man nulstiller resultatet af virksomheden.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten må henholde sig til, at Skatteankenævnets brev af 20. januar 2005 fremstår som værende tilsendt klageren med kopi til dennes repræsentant, og tillige indeholder en omtale af, at Skatteankenævnets nærmere vurderinger og begrundelser fremgår af nævnets udkast til en sagsfremstilling, der vedlægges brevet.

Hverken brevet til klageren eller kopien til repræsentanten er kommet retur fra postvæsenet, og det er ikke i det fremførte blevet gjort gældende, at postgangen til disse i den pågældende periode har været uregelmæssig.

Skatteforvaltningens udtalelse af den 19. november 2004 fremgår også af udkastet til sagsfremstillingen på siderne 16 - 17.

Der har efter rettens opfattelse været givet repræsentanten tilstrækkelig lejlighed til at udtale sig for nævnet i forbindelse med det den 9. marts 2005 berammede møde.

Retten kan herefter ikke tiltræde repræsentantens synspunkt om, at Skatteankenævnets afgørelse skulle være ugyldig som følge af manglende aktindsigt i Skatteforvaltningens udtalelse af den 19. november 2004 eller fordi han ikke har haft adgang til at udtale sig for nævnet forinden dette traf afgørelse i sagen.

Der er nu af klagerens repræsentant blevet foretaget en nærmere gennemgang af kasserapporten, og i den forbindelse er der blevet henvist til, at kasseoptællingerne er blevet foretaget i kolonnen for bank.

Det er imidlertid også blevet gjort gældende, at kasseoptællingerne er sket dagligt. Dette er efter rettens opfattelse dog ikke korrekt, eftersom dette ikke er sket på f.eks. side 16, 17 og 19. Der er heller ikke i øvrigt blevet konstateret og noteret eventuelle kassedifferencer, hvilket ellers kunne underbygge, at der reelt også er sket en afstemning af kassen. Det kan efter rettens opfattelse derfor ikke anses for godtgjort, at afstemningerne har været fyldestgørende.

Grundbilagene har heller ikke alle karakter af eksterne bilag. Nogle af dem har virksomheden selv lavet. Dette er ikke tilstrækkeligt efter dansk standard. Tabet i det andet år skyldes også særligt afhændelsen af virksomhedens varelager, der ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.

Det fremlagte regnskabsmateriale kan efter rettens opfattelse herefter ikke anses for egnet som grundlag for korrekte indkomstopgørelser.

På den baggrund kan det ikke anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de opgjorte underskud kan lægges til grund for indkomstopgørelserne. Retten er derfor enig med skattemyndighederne i, at der skal ske en nul-stilling af ansættelserne. De påklagede skatteansættelser stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

A har ikke afgivet partsforklaring.

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af revisor KJ.

KJ har forklaret, at han og A fra 1972-77 var kolleger i skatteforvaltningen. Han repræsenterede A ved sagens behandling for Skatteankenævnet og Landsskatteretten. Han indleverede foruden ringbind med udgiftsbilag det som bilag 17, 20 og 27-32 fremlagte materiale til Skatteankenævnet den 7. oktober 2004. Materialet, der var fremsendt af A fra Thailand, havde ikke tidigere kunnet findes. De som bilag 30-32 fremlagte ordrebøger er en form for kassekladde. Bøgerne fremlagt som bilag 27-29 er bestyrerens kassebog eller kassekladde, som er ført dagligt eller i hvert fald jævnligt. Nummereringen fra ordrebøgerne går igen i bestyrerens kassebog og videre over i kasserapporten.

Den 12. januar 2005 repræsenterede han A i et møde i Skatteankenævnet. Han havde ikke forinden modtaget forslag til afgørelse og sagsfremstilling, og et nyt møde blev aftalt til den 9. marts 2005 kl. 16.00. Da han den 8. marts 2005 skulle forberede sig til mødet konstaterede han, at han fortsat ikke havde modtaget forslag til afgørelse og sagsfremstillling. Han ringede samme dag til Skatteankenævnet, hvor man lovede at vende tilbage. Det skete ikke, og han ringede igen næste morgen. Omkring kl. 12 blev materialet faxet til ham. Han ringede igen og bad om at få mødet udsat, da han ikke kunne nå at forberede sig. Det var der forståelse for, men i stedet for en ny mødedato fik han et par dage efter at vide, at nævnet havde truffet afgørelse i sagen.

Parternes synspunkter

A har ved hovedforhandlingens påbegyndelse frafaldet et principalt anbringende vedrørende inhabilitet hos medarbejdere i skatteforvaltningen. A har i øvrigt i sit påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"...

Det gøres videre gældende, at skatteansættelserne er ugyldige, idet Skatteforvaltningen ikke har taget notat af bl.a. møder afholdt mellem A og SM den 12. marts 2002, medio april 2002 og ultimo april 2002.

Det gøres yderligere gældende, at Skatteankenævnets afgørelse af 9. marts 2005 ikke har været undergivet partshøring, idet ankenævnets sagsfremstilling (bilag T) ikke har været fremsendt til sagsøgeren eller sagsøgerens revisor sammen med bilag 15 og at denne først blev faxet til sagsøgerens revisor umiddelbart inden det planlagte møde den 9. marts 2005, jf. bilag 43. På den baggrund anmodede sagsøgerens revisor om udsættelse af mødet, således at der ville være mulighed for at gennemgå sagsfremstillingen. Skatteankenævnet fandt det dog ikke nødvendigt at give sagsøgeren og revisoren mulighed herfor eller til at komme med bemærkninger til den foreslåede afgørelse med sagsfremstilling.

Til støtte for sagsøgerens principale påstand 1 og principale påstand 2 gøres det subsidiært gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens regnskabsmateriale, idet sagsøgerens regnskabs- og bogføringsmateriale opfylder de skatteretlige betingelser som dokumentation for de ønskede fradrag for underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. Således er der ført kasserapport og løbende sket afstemninger heraf. Yderligere kan hver enkel post i kasseregnskabet genfindes i kontospecifikationerne, som ligger til grund for opgørelsen af resultatet af virksomheden.

Subsidiært gøres det ex tuto gældende, at såfremt retten måtte finde mindre fejl ved regnskabsmaterialet kan dette ikke føre til, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes.

Da sagsøgeren således opfylder kravene til regnskabs-/bogføringsmateriale, har sagsøgeren krav på at få fradrag for det negative resultat af sin erhvervsmæssige virksomhed i indkomstårerne 2001 og 2002.

Til støtte for sagsøgerens subsidiære påstand 1 og 2 gøres det gældende, at såfremt retten ikke måtte finde, at der kan gives sagsøgeren medhold i den principale nedsættelsespåstand, gøres det gældende, at skatteansættelserne af de til støtte for den principale påstand 2 anførte anbringender - er ugyldige.

Til støtte for sagsøgerens subsidiære påstand 1 og mere subsidiære påstand 2 gøres det gældende, at det af skattemyndighederne udøvede skøn over sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2001 og 2002 er foretaget på et forkert grundlag og fører til et urimeligt resultat, hvorfor skatteansættelserne skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Det gøres gældende, at skatteansættelserne for 2001 og 2002 er truffet på forkert grundlag, da sagsøgerens regnskabsmateriale ikke indgik i afgørelsesgrundlaget, idet dette regnskabsmateriale i fuldt omfang først blev indleveret til skattemyndighederne den 7. oktober 2004. Skatteforvaltningen har at set bort fra dette regnskabsmateriale i udtalelse af 19. november 2004 (bilag S) ligesom skatteankenævnet har bortset herfor i afgørelsen af 9. marts 2005 (bilag 16).

Det gøres gældende, at de udøvede skøn fører til et urimeligt resultat, idet skattemyndighederne ikke har foretaget et egentligt skøn over resultatet af sagsøgerens erhvervsvirksomhed, men har foretaget nulstilling af skatteansættelserne. Det bestrides, at betingelserne for at nulstille virksomhedens resultat er opfyldt, jf. TSS-Cirkulære 1997-9.

Yderligere gøres det gældende, at såfremt retten måtte finde, at skatteankenævnets afgørelse er ugyldig og ikke finder, at det forhold, at skatteansættelserne er truffet på et forkert grundlag som kan føre til skatteansættelsernes ugyldighed, skal behandlingen af skatteansættelserne hjemvises til fornyet behandling ved SKAT."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende hoveddanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen (bemærkninger vedrørende sagsøgerens frafaldne anbringende om inhabilitet udeladt):

"Overordnet gøres det gældende, at Landsskatterettens kendelse både formelt og materielt er lovlig og rigtig, og at sagsøgerens personlige indkomst således korrekt er blevet forhøjet med henholdsvis kr. 70.200,- og kr. 267.979,- for indkomstårene 2001 og 2002.

Ad formaliteten

Det gøres overordnet gældende, at hverken skatteforvaltningens, Skatteankenævnets eller Landsskatterettens afgørelser vedrørende sagsøgeren i denne sag er behæftet med mangler, der kan føre til ugyldighed for de pågældende afgørelser. Såfremt der alligevel efter rettens opfattelse måtte foreligge sagsbehandlingsfejl i skatteforvaltningen og eller Landsskatteretten gøres det gældende, er disse fejl konkret uvæsentlige og er i øvrigt repareret ved Landsskatterettens sagsbehandling.

...

Ad partshøring

Det bestrides, at sagsøgeren skulle have været afskåret fra partshøring i henhold til forvaltningslovens § 19 derved, at sagsøgeren skulle have været afskåret fra at kommentere Skatteankenævnets sagsfremstilling.

Heroverfor gøres det gældende, at sagsøgeren er blevet partshørt, idet Skatteankenævnet ved skrivelse af 20. januar 2005 (bilag 15) fremsendte forslag til afgørelse vedlagt sagsfremstilling (bilag T) til både sagsøgeren og dennes repræsentant forud for mødet i Skatteankenævnet den 9. marts 2005. Det er således ikke korrekt, at sagsøgeren ikke er blevet partshørt, eller at sagsøgeren ikke skulle have modtaget sagsfremstillingen. Det er da også bemærkelsesværdigt, at sagsøgeren ellers dennes repræsentant ikke har efterspurgt en sagsfremstilling, hvis denne ikke skulle være vedlagt Skatteankenævnets skrivelse af 20. januar 2005.

For så vidt angår mødet den 9. marts 2005 bemærkes, at sagsøgerens repræsentant kl. 11.35 samme dag ringede og aflyste mødet, idet repræsentanten i den forbindelse oplyste, at man ikke havde modtaget nogen sagsfremstilling, jf. side 6-8 samt side 12 i Landsskatterettens kendelse.

Sagsøgeren modtog i øvrigt kort efter aflysningen en fax med sagsfremstillingen - igen - (bilag 43), og sagsøgeren havde herefter mulighed for at anmode om genoptagelse eller udsættelse, hvilket man ikke gjorde. Endvidere har sagsøgeren efterfølgende haft mulighed for at fremkomme med sine synspunkter i Landsskatteretten, hvor sagsøgeren både har afgivet skriftlige indlæg og mundtlige indlæg. Det er således ikke korrekt, at sagsøgeren ikke har haft mulighed for at komme med indsigelser i forhold til sagsfremstillingen.

Det forhold, at sagsøgeren skriftligt, uden mulighed for modafhøring og ikke under strafansvar oplyser ikke at have modtaget en sagsfremstilling kan selvfølgelig ikke lægges til grund af retten. Det samme gælder den skriftlige erklæring fra sagsøgerens datter, der er uden bevismæssig betydning.

På denne baggrund bestrides det, at der skulle foreligge en tilsidesættelse af forpligtelsen til at foretage partshøring i medfør af forvaltningslovens § 19.

Det gøres ex tuto gældende, at en eventuel partshøringsfejl er konkret uvæsentlig, og at en eventuel mangelfuld høring af blevet afhjulpet i forbindelse med sagsbehandlingen i Landsskatteretten, hvor sagsøgeren uomtvisteligt er blevet partshørt ad flere omgange også om forhold nævnt i Skatteankenævnets sagsfremstilling.

Ad notatpligt

Det følger af offentlighedslovens § 6, stk. 1, at en myndighed, der mundtligt modtager faktiske oplysninger af betydning for en sags afgørelse, skal gøre notat om indholdet af sådanne oplysninger. Det bestrides, at skattemyndighederne skulle have tilsidesat denne forpligtelse til at gøre notat, idet det bemærkes, at de sagsøgeren nævnte møder aldrig har fundet sted, og idet sagsøgeren har fået aktindsigt i referater fra de møder, der har været afholdt mellem skatteforvaltningen og sagsøgeren. Skatteforvaltningen har således udarbejdet notater i forbindelse med de afholdte møder, og disse notater er fremlagt som bilag i sagen.

Selv hvis de af sagsøgeren nævnte møder skulle have fundet sted, er myndighederne alene forpligtet til at notere faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Såfremt sagsøgeren har givet møde hos skatteforvaltningen på de tidspunkter, der er påstået af sagsøgeren, må det derfor formodes, at der ikke ved disse møder er fremkommet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Eventuelle manglende notater må derfor alene tages som udtryk for, at der ikke er fremkommet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Under alle omstændigheder kan en tilsidesættelse af notatpligten ikke føre til de anfægtede afgørelsers ugyldighed, da den ikke udgør en væsentlig retlig mangel ved selve afgørelsen og således ikke er egnet til at påvirke de anfægtede afgørelsers lovlighed og/eller rigtighed.

Det må i den forbindelse tillægges vægt, at notatpligten er knyttet til den almindelige adgang til aktindsigt i offentlighedslovens § 4, stk. 1, samt forvaltningslovens § 9, stk. 1, og derfor ikke som sådan er knyttet til selve afgørelsens rigtighed. Bestemmelsen om notatpligt er således ikke en garantiforskrift, der skal sikre rigtigheden af forvaltningens afgørelser. Allerede af denne grund kan en tilsidesættelse af notatpligten ikke føre til ugyldighed af forvaltningsafgørelser, men blot kritik af den myndighed, der måtte have tilsidesat forpligtelsen.

Ad realiteten

Det gøres overordnet gældende, at Landsskatteretten ved kendelsen af 23. april 2007 korrekt har stadfæstet, at der kunne foretages skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2001 og 2002, idet sagsøgerens regnskabsmateriale ikke var egnet som grundlag for en korrekt indkomstopgørelse.

Det gøres endvidere overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de foretagne skønsmæssige ansættelser. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at der er grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser som foretaget på et urigtigt grundlag eller som åbenlyst urimelige.

Ad tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

Det fremlagte regnskabsmateriale er ikke egnet som grundlag for en korrekt indkomstopgørelse, fordi der ikke er foretaget de fornødne daglige kasseoptællinger og afstemninger, og der er således hverken blevet konstateret eller noteret kassedifferencer. Reglerne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen er således ikke opfyldt. Dertil kommer, at ikke alle regnskabsbilag er eksterne bilag, idet sagsøgeren selv har udfærdiget flere bilag. Endelig må tabet vedrørende varelageret ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Herefter kan sagsøgerens regnskabsgrundlag tilsidesættes, og indkomsten kan ansættes skønsmæssigt.

De af sagsøgeren fremlagte kasserapporter (bilag 17 og 20) er udarbejdet til brug for skattesagen, og der er derfor tale om en rekonstruktion af det originale regnskabsmateriale udarbejdet på thailandsk. Kasserapporten indeholder ingen konstateringer af kassedifferencer i hele regnskabsperioden, og de i kasserapporterne anførte tal stemmer ikke overens med de regnskabstal, som sagsøgeren tidligere havde oplyst til skatteforvaltningen. Et sådant regnskabsgrundlag kan ikke lægges til grund for en korrekt indkomstopgørelse.

Tværtimod må der bestå en formodning for, at regnskaberne - i flere forskellige versioner - ikke udviser en korrekt opgørelse over virksomhedens indtægter og udgifter. Derfor var det korrekt, at regnskabsgrundlaget er blevet tilsidesat af skattemyndighederne.

Sagsøgeren var som skattepligtig til Danmark forpligtet til at overholde gældende dansk ret, herunder navnlig de skattemæssige krav til bogføring mv., uanset at sagsøgeren drev virksomhed i Thailand. Det er derfor uden betydning, om sagsøgerens regnskab måtte være i overensstemmelse med thailandsk lovgivning, hvis de danske krav til bogføring mv. ikke er opfyldt. Af samme grund skal samtlige bilag og regnskaber foreligge i en dansk oversættelse - også i denne retssag.

Det gøres gældende, at sagsøgerens grundbilag ikke opfylder de skattemæssige krav til grundbilag, jf. bogføringslovens §§ 7 og 9, mindstekravsbekendtgørelsens § 5, Erhvervs-og Selskabsstyrelsens bogføringsvejledning fra 1991 samt pkt. E.B. 1 i ligningsvejledningen fra 1999.

Det følger heraf, at grundbilag som minimum skal indeholde oplysninger om sælgers henholdsvis købers navn og adresse, leverancens eller ydelsens art, omfang og beløb, dato for udstedelsen samt eventuelt fakturanummer eller tilsvarende identifikation. De af sagsøgeren fremlagte bilag opfylder ikke disse grundlæggende krav.

Sagsøgeren har endvidere ikke dokumenteret salget af varelageret, og det mest betydningsfulde grundbilag vedrørende den klart største post i regnskabet indgår således ikke i regnskabsgrundlaget.

Ad den skønsmæssige ansættelse

Det følger af fast praksis fra Højesteret, at en skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis den skattepligtige kan godtgøre, at skønnet er åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart forkert grundlag. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, og der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige forhøjelser.

Det er ikke korrekt, at skattemyndighederne ikke har udøvet et egentligt skøn ved den skønsmæssige ansættelse, hvorved sagsøgerens personlige indkomst blev forhøjet med et beløb svarende til det skattemæssige underskud i skræddervirksomheden.

Det bestrides at den skønsmæssige ansættelse skulle føre til et urimeligt resultat. Tværtimod må skønnet anses for at føre til et rimeligt resultat, hvor sagsøgeren ikke er blevet beskattet af et eventuelt overskud.

Det af sagsøgeren påberåbte TSS-cirkulære 1997-9 finder ikke anvendelse på en skønsmæssig ansættelse som den i denne sag foretagne. Cirkulæret anvendes således alene i forbindelse med sager om nulstilling af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, der er indeholdt af insolvente selskaber. Cirkulæret er derfor som sådan uden enhver relevans for rettens stillingtagen til denne sag"

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at Skatteankenævnets brev af 20. januar 2005 er kommet frem til den af A oplyste adresse. Der er ikke bevismæssigt grundlag for at fastslå, at brevet ikke som deri angivet var nedlagt Skatteankenævnets udkast til sagsfremstilling. Herefter, og idet A i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten har haft lejlighed til at fremkomme med sine synspunkter også om forhold omhandlet i Skatteankenævnets sagsfremstilling, kan påstanden om ugyldighed som følge af manglende partshøring ikke tages til følge. Heller ikke det af A anførte vedrørende manglende notat i skatteforvaltningen om møder afholdt med ham kan føre til de foretagne skatteansættelsers ugyldighed.

Den fremlagte kasserapport, der angiveligt blev fundet i forbindelse med flytning i efteråret 2004, fremtræder for hele perioden meget ensartet ført. Kasserapporten er ført med flere datoer på hver side, og det går på de fleste sider igen, at der for den nederste dato på siden ikke er foretaget den afstemning af kassebeholdningen i kolonnen for bank, som A gør gældende. Der er endvidere ikke anført afstemninger for perioderne 26. november til 5. december og 8. til 12. december 2001. Der forefindes ingen kassedifferencer. A har ikke afgivet forklaring for retten om de nærmere omstændigheder omkring førelsen af kasserapporten. Retten må på den anførte baggrund lægge til grund, at der ikke som foreskrevet i bogføringsloven i fornødent omfang er foretaget løbende afstemninger af virksomhedens kassebeholdning.

Størsteparten af As grundbilag er affattet på thai og af A påført en delvis oversættelse til dansk. En lang række af bilagene er lavet af virksomheden selv. Det gælder blandt andet udgiftsbilag vedrørende brandforsikring, renteudgifter og indkøb af diverse materialer. En række andre bilag, der ifølge As oversættelse vedrører blandt andet el og telefon, er uden oplysning om, til hvem betaling er sket. Retten finder, at bilagene ikke opfylder de krav til grundbilag, der følger af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen.

Den største post i regskabet for 2002 er salget af varelageret. Varelagerets værdi pr. 31. december 2001 var i As regnskab for 2001 angivet til 214.880 kr. Det bilag, der ifølge kasserapporten skal dokumentere salget af varelageret ved virksomhedens ophør den 14. februar 2002, er dateret 31. juli 2002 og benævnt midlertidig kvittering. Ifølge bilaget bekræfter DN at have købt butik H2 Tailorshop af A den 14. februar 2002 for 150.000 baht, der ifølge A svarer til ca. 30.000 kr. Salget af varelageret kan efter rettens opfattelse ikke anses for tilstrækkelig dokumenteret ved bilaget.

Retten finder, at regnskabsmaterialet efter det anførte må anses for åbenbart uegnet som grundlag for en korrekt indkomstopgørelse, og at det med rette er blevet tilsidesat af skattemyndighederne.

A har ikke godtgjort, at det af skattemyndighederne herefter udøvede skøn, hvorefter resultatet af hans virksomhed i de omhandlede indkomstår har været neutralt, bør tilsidesættes enten som åbenbart urimeligt eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Under hensyn til sagens udfald, værdi og omfang skal A betale Skatteministeriet 40.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand og materialesamling. Retten har herved tillige taget hensyn til den omfattende skriftveksling og det meget omfattende bilagsmateriale, og til at der under forberedelsen efter procedure på skriftligt grundlag er afsagt kendelser vedrørende sikkerhedsstillelse og vidneførsel, der begge er gået A imod.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter