Dato for udgivelse
24 Jul 2008 14:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Jul 2008 10:22
SKM-nummer
SKM2008.637.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 4-2217/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Land
Danmark
Emneord
Underskud, rentabilitetskrav, budgetter
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren kunne foretage fradrag for virksomhedens underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagsøgeren havde udarbejdet et prospekt vedrørende bæredygtige byggerier og ønskede fradrag for det underskud, virksomheden havde genereret i det første driftsår.

I det pågældende indkomstår, indkomståret 2002, viste årsregnskabet, at virksomhedens omsætning udgjorde 0, at virksomheden havde et underskud før renter på 123.168 kr., og at der oprindeligt var indskudt 300.000 kr. i virksomheden. Virksomheden havde endvidere ikke genereret nogen omsætning i de efterfølgende indkomstår.

Retten lagde vægt på, at virksomheden ikke på noget tidspunkt havde haft nogen indtægt, men alene underskud, ligesom retten tillige anførte, at der heller ikke havde været tale om en rentabel drift. Sagsøgeren kunne derfor ikke foretage fradrag for virksomhedens underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Herefter blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Personskatteloven § 3, stk. 2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 E.A.1.2.3.7

Parter

A
(AdvokatTorben Høholt Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli v/Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Jørgen Mønsted

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag har sagsøgeren, A, overfor sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende og dermed godkende det af sagsøgeren selvangivne underskud af virksomhed (felt 435) for indkomståret 2002 kr. 123.168,00 med den virkning, at underskuddet kan fradrages i sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig i hovedtræk om, at sagsøgte har nægtet fradrag for et underskud i forbindelse med en virksomhed fra år 2002 i medfør af statsskattelovens § 6, litra a.

Den 21. juni 2007 afsagde Landsskatteretten kendelse i sagen

Det hedder blandt andet i kendelsen følgende

"...

Klagen vedrører et ikke godkendt underskud på 123.168 kr. i indkomståret 2002 ved nystartet byggefirma.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattecenterets afgørelse.

Ikke godkendt fradrag for indkomståret 2002 på 123.168 kr. stadfæstes således.

Møde mv.

Der har været forhandling med klageren og dennes repræsentant.

Sagens oplysninger

Klageren stiftede virksomheden H1 Entreprenør den 14. juni 2002 som en personlig ejet virksomhed. Formålet var at tjene penge ved på almindelige forretningsmæssige vilkår at opføre og sælge bæredygtige beboelseshuse i Danmark, alt i overensstemmelse med det af klager udarbejdede prospekt.

Klager har oplyst at have arbejdet 37 timer om ugen med virksomheden siden stiftelsen. Klager har for så vidt angår indkomståret 2002 selvangivet et underskud af virksomhed før renter på 123.168 kr. Klageren har efterfølgende ved forhandlingen oplyst, at virksomheden nu formelt var lukket, da det ikke lykkedes at få nogen indtægter. Nedlukningen var derfor sket af nød, men det var fortsat klagerens faste intention at gå videre med projektet, i det omfang han havde tid og råd.

SKATs afgørelse

Skattecenteret har ikke fundet, at forsøgene på at skaffe finansiering har afgørende betydning for sagens udfald, eller at det ændrer på det faktum, at der ikke er indgået omsætning som kunne indikere, at virksomheden er igangværende. Desuden har skattecenteret fundet, at det udførte arbejde udelukkende vedrører idégrundlaget for selve virksomheden, i form af det omfangsrige prospekt, og ikke en egentlig drift af virksomhed med produktion og salg. Skattecenteret har endvidere ikke vurderet, at der var en berettiget forventning om en økonomisk rentabel drift af virksomheden. Der var heller ikke fremlagt budgetter til dokumentation eller sikkerhed for, at den nødvendige driftskapital kunne skaffes og dermed om produktionen kunne igangsættes. Skattecenteret har således truffet afgørelse om, at det af klager selvangivne underskud ved indkomståret 2002 før renter på 123.168 kr. ikke kan godkendes fratrukket.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a. Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af klagerens virksomhed for indkomståret 2002 i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Der er ved afgørelsen henset til, at virksomheden ikke har haft nogen indtægter siden starten af 2002, samt at der ikke er udsigt til et fremtidigt overskud.

Landsskatteretten stadfæster således skatteankenævnets afgørelse.

..."

Sagsøgeren indbragte spørgsmålet for retten.

Der henvises til sagens dokumenter.

Anbringender

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført følgende anbringender:

"...

 -

at samtlige de fradragne omkostninger har karakter af driftsomkostninger som er fratrukket af sagsøgeren, idet de vedrører den af sagsøgeren drevne erhvervsmæssige virksomhed

 -

at det ikke kan afvises, at den af sagsøgeren drevne virksomhed på et givet tidspunkt kunne komme til at generere indkomst,

 -

at de fradragne omkostninger ikke har karakter af etableringsomkostninger, men har karakter af salgsomkostninger, der kan fradrages,

 -

at de fradragne omkostninger ikke har karakter af etableringsomkostninger, men har karakter af salgsomkostninger, der kan fradrages,

 -

at sagsøgtes indstilling til sagen beror på efterrationalisering, idet det afgørende tidspunkt for betragtningen af, hvorvidt der er tale om igangværende erhvervsmæssig virksomhed, er ligningstidspunktet, og

 -

at der ved sagsøgtes indstilling til sagen sker en forskelsbehandling af sagsøgeren i forhold til andre lignende skatteydere, der driver deres virksomhed i selskabsform.

 

Det gøres i den forbindelse ligeledes gældende, at

 
 -

den af sagsøgeren drevne virksomhed har haft karakter af erhvervsmæssig virksomhed/der har været tale om en erhvervsmæssig drevet virksomhed,

 -

sagsøgtes anbringender og argumentation i det hele bygger på den forudsætning, at det i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skulle være en betingelse, for at anse en virksomhed for at være erhvervsmæssigt drevet, at virksomheden har genereret en vis omsætning. Endvidere lægger sagsøgte fejlagtigt til grund, at det efter den samme lovbestemmelse skulle være en betingelse at driften har været rentabel og at der skulle have været udarbejdet budgetter.

Det bestrides, at den omtalte lovbestemmelse indeholder sådanne betingelser eller forudsætninger for at anse en virksomhed for at være erhvervsmæssigt drevet. Det bestrides ligeledes, at lovbestemmelsen kan fortolkes således.

..."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført følgende anbringender

"...

Det gøres gældende, at der med rette er nægtet fradrag for underskud af sagsøgerens virksomhed H1 Entreprenør, idet der ikke har været tale om en erhvervsmæssigt drevet virksomhed. Betingelserne om fradrag er derfor ikke opfyldt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens kendelse. af 21. juni 2007 (bilag 4) vedrører indkomståret 2002. Virksomhedens årsregnskab (bilag A) for dette år viser,

at

virksomhedens omsætning udgjorde kr. 0,-,

at

virksomheden havde et underskud før renter på kr. 123.168,-, og

at

der oprindeligt var indskudt kr. 300.000,- i virksomheden.

Virksomheden har således aldrig haft nogen omsætning overhovedet, og det er derfor allerede af den grund udelukket at anse den for erhvervsmæssigt drevet. Hertil kommer, at virksomheden heller ikke har genereret omsætning i de efterfølgende år, jf. årsregnskaberne for 2003 (bilag B) og 2004 (bilag C). Selv om sagsøgeren utvivlsomt har brugt mange timer på sit projekt, har der således aldrig været tale om den fornødne økonomiske intensitet. Heller ikke kravet om rentabilitet er opfyldt.

At kravet om rentabilitet ikke er opfyldt, understøttes endvidere af, at sagsøgerens betydelige arbejdstid i virksomheden - efter det oplyste en arbejdsuge på 37 timer - ikke har genereret nogen omsætning, idet omsætningen som nævnt udgjorde kr. 0,-.

Sagsøgeren har endvidere ikke før opstarten af virksomheden udarbejdet budgetter for virksomhedens drift, og det er ikke sandsynliggjort, at driften af virksomheden var tilrettelagt med udsigt til,at der kunne opnås en fortjeneste, der stod rimeligt i forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

På denne baggrund kan sagsøgerens aktiviteter i forbindelse med H1 Entreprenør altså ikke anses som en erhvervsmæssig virksomhed."

Under domsforhandling er afgivet forklaring af sagsøgeren.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han for tiden er arbejdsløs og har haft begrænsede indtægter bl.a. som vognmand. I årene 2002 - 2006 havde han erhvervsmæssigt arbejde, indtil firmaet skulle lukkes. Det er hans opfattelse, at bilag 2 er en god fremstilling af de faktiske forhold, herunder beskrivelserne af hans uddannelse. Sagsøgeren har haft meget aktivitet bl.a. indenfor Tvindkoncemen, hvor han har beskæftiget sig bl.a. med byggeri, ligesom han har arbejdet som tømrer og murer m.v. Med hensyn til de 300.000 kr. der er nævnt i bilag A, forklarede han, at det drejer sig om udbetaling af provenu ved salget af en andelslejlighed. I øvrigt har han modtaget 100.000 kr. fra moderen. Sagsøgeren redegjorde i hovedtræk for, hvorledes han fik idéen til det projekt, der er omtalt i bilag 5. Det var i sommeren 2001, hvor han ledte efter en egnet byggegrund. Han blev momsregistreret i juni 2002. Han havde det fornødne idégrundlag og udarbejde som nævnt det meget omfattende prospekt. Det var nødvendigt, at det blev lavet ordentligt, hvis man skulle have penge fra investorerne. Der kom ingen indtægter i 5 år. Sagsøgeren havde ikke lavet driftsbudgetter m.v., hvilket skyldtes, at det ikke var nødvendigt for ham at låne penge. Det var efter revisorens råd, at han afmeldte virksomheden fra momsregisteret, hvilket skete pr. 31. december 2006. Sagsøgeren redegjorde for en samtale med ToldSkat, der medførte, at han fik tilbagebetalt moms. Medarbejderen hos ToldSkat sagde, at hans regnskab var i orden på alle punkter. Selvangivelsen blev også i første omgang godkendt, og han fik tilbagebetalt skat for 2002. De i bilag A, side 2, nævnte driftsudgifter er bl.a. medgået til at udarbejde bilag 5, hvilket var ret dyrt. Det er ikke hans opfattelse, at projektet ikke kan lade sig gøre, idet han tværtimod mener, at det er et godt projekt. Når han lukkede virksomheden pr. 31. december 2006 skyldtes det, at han ikke havde nerver til at fortsætte, navnlig på grund af nærværende skattesag. I løbet af den erhvervsmæssige periode har han talt med 50 investorer.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand bl.a. henvist til det store arbejde, der er anvendt til at udvikle projektet, som det kan ses i bilag 5. Han har en betydelig viden på det pågældende område, blev momsregistreret i 2002 og har haft kompetente rådgivere, der sørgede for regnskaber m.v. Dette medførte, at hans momsfradrag blev godkendt. Han har også anvendt meget tid på at sælge idéen til investorer. For at projektet skulle lykkes, var det nødvendigt at skaffe 10 mill. kr., men han havde forventninger til, at det blev en god forretning. Imidlertid manglede der penge således, at projektet måtte stoppe. Med tidens tendenser kan det vise sig at være et relevant projekt. Det bemærkes, at skattevæsnet i første omgang godkendte regnskabet, og han fik tilbagebetalt 60.000 kr. Der er ikke under sagens spørgsmål om, hvorvidt udgifterne er reelle eller ej, idet der ikke er tale om fiktive bilag eller lignende. Det kan ikke afvises, at virksomheden kunne give overskud som følge af den gode idé, og det drejer sig ikke om etableringsomkostninger. Det er væsentligt i sagen, at der hos skattemyndighederne er tale om en efterrationalisering, hvilket ligger bagved deres holdning. Da skattemyndighederne fik bilag A - C og kunne se, at der ikke havde været nogen omsætning, fik de den idé at der ikke var tale om en erhvervsmæssigt drevet virksomheden. Med andre ord er det tidspunktet, der er væsentligt, da de ikke i 2002 kunne afvises, at der blev tale om succes. Det er endvidere sagsøgerens opfattelse, at der kan være tale om forskelsbehandling. Såfremt virksomheden havde været drevet i selskabsform, ville skattevæsnet formentlig have accepteret fradrag for de pågældende omkostninger, selv om der ikke havde været tale om nogen omsætning. Der må også lægges vægt på, at sagsøgeren har arbejdet på fuld tid og således ikke har været beskæftiget med andet. Det må være sagsøgte, der skal bevise, at der ikke har været den fornødne intensitet, og at der ikke har været tale om erhvervsmæssig virksomhed. Der er alene 2 ting, der støtter sagsøgte nemlig, at der ikke har været udarbejdet budgetter, og at der ikke har været indtægter. Der står ikke noget i statskatalogets [statsskattelovens.red.SKAT] § 6, stk. 1 a, noget om, at der skal være omsætning eller budgetter eller rentabilitet, for at der kan foretages fradrag, men sagsøgeren må medgive, at der foreligger en domspraksis for det modsatte. Bestemmelsen tilsigter at ramme dem, der ikke arbejder med "rigtige projekter", men foretager fradrag hobbyvirksomhed, f.eks. diverse slags sport, stutteri eller lignende. Der er forskel på sagsøgerens virksomhed og de virksomheder, der er omtalt i alle de domme, der er nævnt i sagsøgtes materialesamling. Disse dommer drejer sig om virksomheder, der har været i gang i nogle år. Sagsøgerens advokat redegjorde for visse domme i materialesamlingen, og der må henses til hvilket driftsår, det drejer sig om, og i nærværende sag er der tale om det første halve år. I dommene i materialesamlingen drejer det sig ofte om personer, der ikke driver virksomheden på fuld tid. Sagsøgeren har haft betydelige kvalifikationer på området og arbejdet indgående med projektet, hvilket ikke er tilfældet i dommene i materialesamlingen.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført, at det drejer sig om et fradrag for erhvervsmæssig virksomheden i skatteretlig henseende. Forudsætningen for fradrag er som nævnt, at virksomheden har erhvervsmæssig karakter. Hvis dette ikke er tilfældet, er det private udgifter, der ikke kan fradrages. Sagsøgerens betragtninger om hobbyvirksomhed er misvisende, da det afgørende er, om virksomheden er erhvervsmæssig eller ikke. Sagsøgte redegjorde for en række domme i materialesamlingen. Det fremgår heraf, at det er helt fast hvilke kriterier, der er afgørende, ligesom der kan henses til ligningsvejledningen på side 106. Det er afgørende er virksomhedens intensitet, og i nærværende sag er der ingen omsætningen, da virksomheden ikke er drevet erhvervsmæssigt. Der er tale om et objektivt krav, hvor der skal være en minimumsomsætning, og i nærværende sag er omsætningen 0. Sagsøgte bemærker, at det meget vel kan finde sted, at man først får fradrag efter flere års forløb, idet de første år ikke betragtes som erhvervsmæssige, men senere bliver virksomheden godkendt som sådan. Det må derfor bestrides, at der er tale om en efterrationalisering, som sagsøgeren hævder. Det følger også af enkelte domme, at konkrete undskyldende momenter ikke spiller nogen rolle f.eks. sygdom og lignende. Det andet kriterium, der er væsentlig er rentabilitetskriteriet, og da sagsøgerens virksomhed ikke har haft omsætning, kan der allerede af den grund ikke fradrages omkostninger. Der er således ingen tvivl om, at sagsøgeren ikke opfylder intensitetskriteriet, og der er ikke dokumenteret, at der på et senere tidspunkt skulle have været indtægter, som desuden spiller [?.red.SKAT], at sagsøgeren ikke har udarbejdet budgetter. Det er uden betydning, at sagsøgeren er CVR registreret og momsregistreret - da det drejer sig om, hvorvidt virksomheden drives erhvervsmæssigt. Sagsøgerens betragtninger om forskelsbehandling er ligeledes irrelevante, da der efter praksis ikke skelnes mellem, om virksomheden drives i selskabsform eller på anden måde. Der kan ikke lægges vægt på, at skattevæsnet i første omgang godkendte selvangivelsen, da dette nærmest sker "automatisk".

Rettens begrundelse og afgørelse

Udganspunktet for tilkendegivelsen er Landsskatterettens afgørelse med henvisninger.

Det drejer sig om, hvorvidt der har været tale om en erhvervsmæssigt drevet virksomhed.

Indholdet af regnskaberne har betydning for denne vurdering.

Det fremgår af disse, at virksomheden ikke på noget tidspunkt har haft nogen indtægt, men alene underskud, som nævnt i regnskaberne.

Desuden må der lægges vægt på, at det fremgår af visse domme, at der er blevet nægtet fradrag i et eller flere år efter påbegyndelsen af virksomheden, men godkendt fradrag i de følgende år, når betingelserne har været til stede. Dette indebærer, at efterfølgende forhold kan spille ind på den skattemæssige bedømmelse.

Det må bemærkes, at det i Højesteretsdommen i materialesamlingen side 60 (præmisserne side 64) er nævnt, at der ikke i det pågældende skatteår var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste. Dette moment gør sig efter det oplyste også gældende i nærværende sag.

Det fremgår blandt andet af det forannævnte, at der ikke har været tale om, at driften har været rentabel.

Retten bemærker endvidere, at sagsøgeren ikke har lavet budgetter til bedømmelse af den forventede økonomiske situation i virksomheden.

Imidlertid er sagsøgerens projekt i bilag 5 et omfattende, grundigt og kreativt arbejde, og det var beklageligt, at det ikke kunne gennemføres som påtænkt.

Sammenfattende er det rettens opfattelse, at der ikke var grundlag for fradraget på de 123.168 kr. for indkomståret 2002.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.