|
Dato for udgivelse | 21 Aug 2008 13:46 |
|
Dato for afsagt dom/kendelse | 12 Aug 2008 15:22 |
|
Sagsnummer | 2. afdeling, 118/2007 |
|
Emneord | Diskrimination, børnetilskud |
|
Resumé | Appellanten, der var fra Norge, havde modtaget børnetilskud ("barnetillegg"), som var blevet beskattet her i landet. Det var ubestridt, at hun ikke opfyldte grundbetingelserne for at få udbetalt skattefrit børnetilskud efter de danske regler i børnetilskudslovens § 25, jf. ligningslovens § 7, litra p, og at ingen danskere i en tilsvarende situation med hensyn til samliv og modtagelse af børnebidrag ville være berettiget til sådanne tilskud.
Højesteret tiltrådte herefter, at det ikke udgjorde en diskrimination i strid med EØS-aftalens regler, at appellanten var blevet beskattet af det fra Norge modtagne børnetilskud. |
|
Reference(r) | Ligningsloven § 7, litra p (dagældende)
Statsskatteloven § 4
EØS-aftalen art. 4 |
|
Henvisning | Ligningsvejledningen 2008-3 D.B.1 |
|
Henvisning | Ligningsvejledningen 2008-3 D.E.Norden art. 26 |
Parter
A
(advokat Jes Andersen, e.o.)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)
Afsagt af højesteretsdommerne
Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben.
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 13. afdeling den 30. januar 2007.
Påstande
Appellanten, A, har gentaget sin frifindelsespåstand.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Anbringender
A har for Højesteret yderligere gjort gældende, at børnetillæg i henhold til den norske folketrygdlov har samme formål og karakter som børnetilskud i henhold til den danske lov om børnetilskud mv. Børnetillægget er derfor skattefrit efter en formålsfortolkning af den dagældende bestemmelse om skattefritagelse i ligningslovens § 7, litra p.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, landsretten har anført, og da det, A yderligere har gjort gældende for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Højesteret dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.