Dato for udgivelse
03 Sep 2008 11:24
SKM-nummer
SKM2008.708.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-120478
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Værdipapirer, rente, suspensivt betinget aftale, certifikater
Resumé

Skatterådet finder, at en række værdipapirer under visse betingelser er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Rådet vurderer desuden, at afkastet af et nærmere beskrevet struktureret værdipapir skal anses som rente samt, at konkret mulighed for afregning af det strukturerede værdipapir ved fysisk levering af den underliggende aktie, skal anses som en suspensivt betinget aftale.

Hjemmel
08-030236
Reference(r)

Kursgevinstloven § 29, stk. 3
Kursgevinstloven § 16
Kursgevinstloven § 25

Henvisning
Ligningvejledningen 2008-3 A.D.2.4
Henvisning
Ligningvejledningen 2008-3 A.D.2.18.2.1
Henvisning
Ligningvejledningen 2008-3 A.E.1

Spørgsmål
  1. Vil gevinst og tab på de i anmodningen beskrevne værdipapirer være omfattet af Kursgevinstlovens § 29, stk. 3?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende bedes Skatterådet tage stilling til hvordan gevinst og tab på de i anmodningen beskrevne værdipapirer skattemæssigt skal klassificeres.
  3. Vil det ændre på besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, såfremt en del af eller hele afregningen på de strukturerede værdipapirer med garanteret kuponrente sker via en fysisk levering af den underliggende aktie i stedet for en kontant afregning?
  4. Hvorledes skal den løbende betaling fra strukturerede værdipapirer med garanteret kuponrente beskattes?

Svar

  1. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  2. Se besvarelsen af spørgsmål 1.
  3. Se besvarelsen af spørgsmål 1.
  4. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold og spørgers opfattelse af sagen
  1. Ja.
  2. Bortfalder.
  3. Nej.
  4. Rente-delen skal beskattes efter Statsskattelovens § 4, litra e. Præmie-delen skal beskattes efter Kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

XA/S er et børsnoteret pengeinstitut.

XA/S driver bankvirksomhed i hele landet og har herudover filialer i udlandet.

XA/S udsteder og formidler, i samarbejde med andre danske og udenlandske banker og kreditinstitutter, såkaldte certifikater samt andre strukturerede værdipapirer. Et certifikat er et værdipapir. Værdien af et certifikat følger løbende udviklingen i værdien i et underliggende aktiv, eksempelvis en aktie, et aktieindeks, en råvare, et råvareindeks, eller en valuta. Ejeren af certifikatet opnår som udgangspunkt ikke ejerskab til det underliggende aktiv. Ved nogle typer certifikater kan fysisk levering af det underliggende aktiv dog foreligge når visse betingelser opfyldes.

Investering via certifikater og strukturerede værdipapirer giver investor flere muligheder end ved en direkte investering i det underliggende aktiv. Eksempelvis kan investor spekulere i nedadgående markeder (gå kort), eller spekulerer i stabile markeder (tjene penge såfremt eksempelvis visse aktier ikke stiger eller falder i værdi).

Strukturen i de enkelte værdipapirer vil variere, både med hensyn til det underliggende aktiv og afkast profil. På nogle værdipapirer vil investors gevinst/tab udelukkende komme som kursgevinst/kurstab på værdipapiret, på andre vil der derudover være en løbende betaling (kupon). Nogle værdipapirer indeholder gearing. På nogle værdipapirer kan en del af afregningen være en fysisk levering af eksempelvis en aktie.

Baggrunden for forespørgslen er en usikkerhed om hvordan de personer og selskaber, der køber certifikater og andre strukturerede værdipapirer, skal beskattes. Forespørgslen vedrører kun personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark og selskaber, der er hjemmehørende i Danmark.

Idet de enkelte typer certifikater/ strukturerede værdipapirer adskiller sig væsentligt fra hinanden, er det ikke muligt at lave en dækkende beskrivelse af alle typer. De følgende eksempler beskriver de værdipapirtyper X A/S for nuværende enten formidler eller har planer om at formidle.

  • Long/short-certifikater
    • Værdipapir der følger det underliggende aktiv 1:1.
    • Det underliggende aktiv kan eksempelvis være aktieindeks, råvareindeks, aktier, råvarer m.v.
    • Værdipapiret indeholder ingen gearing. Værdien af værdipapiret svarer derfor til værdien af den underliggende aktiv.
    • Ved en long stiger værdipapiret i værdi når det underliggende aktiv stiger i værdi.
    • Ved en short stiger værdipapiret i værdi når det underliggende aktiv falder i værdi.
    • Værdipapiret har ingen kuponrente eller anden udlodning. Gevinst og tab på værdipapiret fremkommer udelukkende ved værdiændringen. Løbetid på værdipapiret vil typisk være 1-2 år. Værdipapiret kan købes og sælges i hele perioden. Ved udløb udbetales et beløb svarende til værdien af det underliggende aktiv til investor.
    • Bilag 1 indeholder et eksempel på term sheet.
  • Discount-certifikater
    • Værdipapir der følger det underliggende aktiv 1:1, men hvor prisen på værdipapiret er lavere end prisen på det underliggende aktiv. I strukturen sælges der optioner for at finansierer forskellen mellem værdien af det underliggende aktiv og prisen på værdipapiret. Såfremt optionerne udnyttes vil værdien af værdipapiret ikke svare til værdien af det underliggende aktiv, men vil blive korrigeret for tabet på optionerne.
    • Det underliggende aktiv kan eksempelvis være aktieindeks, råvareindeks, aktier, råvarer m.v.
    • Værdipapiret har ingen kuponrente eller anden udlodning. Gevinst og tab på værdipapiret fremkommer udelukkende ved værdiændringen.
    • Løbetid på værdipapiret vil typisk være 1-2 år. Værdipapiret kan købes og sælges i hele perioden. Ved udløb udbetales et beløb svarende til værdien af det underliggende aktiv til investor.
    • Bilag 3 indeholder et eksempel på term sheet.
  • Bonus- certifikater
    • Værdipapir der følger det underliggende aktiv 1:1, men som udgangspunkt bliver afregnet til en på forhånd fastsat kurs ved udløb, der er højere end værdien af det underliggende aktiv. Den på forhånd fastsatte højere kurs (bonus-kursen) vil dog kun blive udbetalt, såfremt værdien af den underliggende aktiv, i hele værdipapirets løbetid, ikke falder under en på forhånd fastsat kurs (knock-out-barrieren). Såfremt værdien af den underliggende aktiv falder under knock-out-barrieren følger værdipapiret værdien af det underliggende aktiv. Såfremt værdien af den underliggende aktiv stiger til en kurs, der er højere end bonus-kursen, og på intet tidspunkt har været under knock-out-barrieren, vil værdipapiret blive afregnet til bonus-kursen.
    • Det underliggende aktiv kan eksempelvis være aktieindeks, råvareindeks, aktier, råvarer m.v.
    • Værdipapiret har ingen kuponrente eller anden udlodning. Gevinst og tab på værdipapiret fremkommer udelukkende ved værdiændringen.
    • Løbetid på værdipapiret vil typisk være 1-2 år. Værdipapiret kan købes og sælges i hele perioden. Ved udløb udbetales et beløb svarende til enten bonus-kursen eller værdien af det underliggende aktiv, afhængig af om værdien af det underliggende aktiv har været under knock-out-barrieren eller ej.
    • Bilag 4 indeholder et eksempel på term sheet.
  • Struktureret værdipapir med garanteret kuponrente
    • Værdipapir med en garanteret årlig løbende betaling.
    • Den løbende betaling er opdelt i en rente og en præmie. Rente er beregnet på baggrund af renten på de bagvedliggende obligationer, der er i strukturen. Præmien er beregnet på baggrund af det provenu der opstår ved salg af de bagvedliggende optioner, der er i strukturen.
    • Udover kuponrenten afhænger værdien af værdipapiret af udviklingen i værdien på en eller flere underliggende aktiver. Såfremt værdien af et eller flere af disse aktiver ikke falder under en på forhånd defineret grænse i værdipapirets løbetid, vil investor ved udløb få tilbagebetalt det beløb der oprindelige blev betalt for certifikatet. Såfremt værdien af et eller flere af aktiverne falder under den definerede grænse, vil investor ved udløb få leveret det aktiv der i perioden er faldet mest i værdi. Der kan enten være tale om fysisk levering af aktivet eller en udbetaling af et beløb svarende til værdien af aktivet.
    • Det underliggende aktiv kan eksempelvis være aktieindeks, råvareindeks, aktier, råvarer mv.
    • Løbetid på værdipapiret vil typisk være 1-3 år. Værdipapiret kan købes og sælges i hele perioden.

Det er spørgers opfattelse at de beskrevne værdipapirer skal klassificeres som strukturerede fordringer jf. Kursgevinstlovens (KGL) § 29, stk. 3. Såfremt værdipapirerne udelukkende reguleres i forhold til valuta, et forbrugerprisindeks eller et nettoprisindeks, vil de dog ikke være omfattet KGL § 29, stk. 3. Værdipapirer der udelukkende reguleres i forhold til valuta vil være omfattet af KGL § 16.

KGL § 29, stk. 3 omfatter fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, bortset fra fordringer der reguleres i forhold til valuta, et forbrugerprisindeks eller et nettoprisindeks.

Strukturerede fordringer er beskrevet i Ligningsvejledningen 2008-1 A.D.2.18.2.1

For alle de beskrevne værdipapirer gælder det, at værdien reguleres i forhold til udviklingen på et underliggende aktiv (aktieindeks, råvareindeks, aktier, råvarer m.v.) enten helt eller delvist. Det er spørgers opfattelse, at udviklingen kan lægges til grund i en finansiel kontrakt eller i flere finansielle kontrakter tilsammen.

For fire at de fem beskrevne typer værdipapirer (certifikaterne) vil gevinst eller tab på værdipapiret udelukkende fremkomme som ændringer i værdien af værdipapiret, idet der ikke er en kuponrente på værdipapiret. Derfor vil al gevinst og tab på disse papirer efter spørgers opfattelse være omfattet af KLG § 29, stk. 3.

Ved strukturerede værdipapirer med garanteret kuponrente bliver den løbende betaling opdelt i en rente og en præmie. Det fremgår af Ligningsvejledningen 2008-1 A.D.2.18.2.1 at: "Fordringen omfatter ikke bare det, der ofte kaldes hovedstolen. Det omfatter også ydelser, som skyldneren skal betale herudover, og som ellers ville blive beskattet som kursgevinst. Det afgørende, for om ydelsen beskattes efter KGL § 29, er, om den skattemæssigt behandles efter kursgevinstloven."

Det spørgers opfattelse at den del af den løbende betaling, der er defineret som rente ikke vil være omfattet af KGL § 29, stk. 3, men af Statsskattelovens § 4 litra e.

Den del af den løbende betaling, der er defineret som præmie samt de øvrige gevinster og tab på værdipapiret er efter spørgers opfattelse omfattet af KGL § 29, stk. 3. Dette gælder uanset om afregningen sker i form af et kontant beløb eller i form af en fysisk levering af et aktiv (eksempelvis en aktie). Såfremt afregningen sker i form af en fysisk levering af et aktiv, må gevinst og tab i forhold til KGL § 29, stk. 3, skulle beregnes på baggrund af aktivets værdi (typisk børskursen) ved afregningen.

Spørger er kommet med yderligere oplysninger i form af en udtømmende liste over de produktkategorier, som de forestiller sig kunne være underliggende aktiver til certifikater og strukturerede værdipapirer. Det er:

  • Aktier
  • Aktieindeks
  • Råvarer
  • Råvareindeks
  • Valuta

Spørger har desuden oplyst, at henholdsvis præmie og rente på de strukturerede værdipapir beregnes på samme tidspunkt og af samme grundlag (den pålydende værdi).

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, har følgende ordlyd:

(1. pkt.) Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10.

(2. pkt.) Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.

(3. pkt.) Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater.

(4. pkt.) Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område.

(5. pkt.)  Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Produktkategorierne

Det skal indledningsvis vurderes, om de produktkategorier, som værdipapirerne skal reguleres efter (de underliggende aktiver), er af en sådan karakter, som nævnt i bestemmelsens 1. pkt.

Efter SKATs opfattelse er både aktier, aktieindeks, råvarer og råvareindeks umiddelbart omfattet af ordene "værdipapirer" og "andre aktiver", jf. også fx SKM2006.4.LR og SKM2006.716.SR (begge om råvarer).

Disse underliggende aktiver er desuden af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, idet regulering af værdipapirer i henhold til disse aktiver indebærer en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end pari, jf. SKM2006.705.SR

Fordringer i danske kroner betragtes som fordringer i fremmed valuta, hvis hovedstolen reguleres i forhold til en eller flere valutakurser, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 2. Fordringer, der reguleres på denne måde, fungerer i praksis ganske som fordringer i fremmed valuta, jf. ligningsvejledningen, afsnit A.D.2.4. Fordringer, der reguleres i forhold til en eller flere valutakurser er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 16. De er dermed ikke omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. denne bestemmelses 2. punktum, medmindre de tillige er reguleret helt eller delvis i forhold til udviklingen i andet grundlag, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 4. punktum.

Da de værdipapirer, som behandles i det følgende, skal reguleres i forhold til (mindst) et af de 5 underliggende aktiver, vil alle værdipapirerne som udgangspunkt kunne være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, medmindre de alene reguleres i forhold til en eller flere valutakurser, jf. ovenfor. Det betyder bl.a., at gevinst eller tab opgøres efter lagerprincippet.

Alle værdipapirerne kan købes og sælges i hele deres løbetid. Dette har ikke betydning for vurderingen af, om værdipapiret er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Når værdipapiret er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, gælder kursgevinstlovens kapitel 6 og 7 for en enhver fordringshavers gevinst og tab på fordringen.

Long/short certifikater

Både en "long" og en "short" reguleres 1:1 i forhold til de underliggende aktiver.

En "long", der reguleres i opadgående retning, når det underliggende aktiv stiger i værdi og omvendt, er umiddelbart omfattet af § 29, stk. 3.

§ 29, stk. 3, stiller ikke betingelse om, at fordringen skal reguleres i opadgående retning, når det underliggende aktiv stiger i værdi. En "short" som reguleres i nedadgående retning, når værdien på det underliggende aktiv stiger og omvendt, er dermed også omfattet af § 29, stk. 3.

Både "long" og "short" certifikater er dermed omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Discount certifikater

Fordringshaveren køber certifikatet til en billigere pris, end det ville koste at købe det underliggende aktiv.

Fordringshaveren får ved løbetidens udløb efter 1-2 år ret til et beløb svarende til værdien af det underliggende aktiv. Der er dog på forhånd fastsat en maksimal indfrielseskurs. Udvikler kursen på det underliggende aktiv sig i positiv retning ud over den maksimale kurs, får det således ikke betydning for indfrielseskursen. 

For at være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, er det ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer, og som nævnt ovenfor behøver udviklingen ikke være 1:1, jf. ligningsvejledningen, afsnit A.D.2.18.2.1. Begrænsning af reguleringen ved fastsættelse af en maksimal indfrielseskurs er derfor ikke til hinder for, at fordringen kan være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Discount certifikater er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Bonus certifikater

Værdipapiret indfries til en på forhånd fastsat bonuskurs, såfremt det underliggende aktiv ikke i perioden falder under en anden på forhånd fastsat kurs (knock-out barrieren). Hvis kursen på det underliggende aktiv i løbetiden falder under knock-out barrieren, er indfrielseskursen lig med kursen på det underliggende aktiv (som kan være højere end bonuskursen). Hvis kursen på det underliggende aktiv ikke falder under knock-out barrieren er indfrielseskursen lig med bonuskursen, også selvom kursen på det underliggende aktiv på indfrielsestidspunktet er højere end bonuskursen. 

For at være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, er det ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer, og som nævnt ovenfor behøver udviklingen ikke være 1:1, jf. ligningsvejledningen, afsnit A.D.2.18.2.1.

Begrænsning af reguleringen ved fastsættelse af en bonuskurs og en maksimal indfrielseskurs er derfor ikke til hinder for, at fordringen kan være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Bonus certifikater er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Struktureret værdipapir med garanteret kuponrente

Indfrielseskursen afhænger af udviklingen i værdien på et eller flere underliggende aktiver. Hvis kursen på de underliggende aktiver ikke i løbetiden falder under en på forhånd fastsat grænse vil indfrielseskursen være lig med den kurs, der er betalt for certifikatet. Falder kursen på de underliggende aktiver i løbetiden under den fastsatte grænse (og er den ikke på indfrielsestidspunktet steget til det højere "strike level") skal der sondres mellem to situationer: fysisk levering af aktivet eller kontant afregning. Ifølge rådgiver vil det på forhånd være fastsat i certifikatet, om der skal ske fysisk levering af aktivet eller kontant afregning (det er således ikke alternative muligheder i samme certifikat).

1) Kontant afregning

Der udbetales et beløb svarende til værdien af den aktie, der er faldet mest i værdi. Dette er ensbetydende med, at indfrielseskursen er lig med kursen på (et af) de underliggende aktiver.

Indfrielseskursen udvikler sig således i overensstemmelse med de underliggende aktiver, dog kun i nedadgående retning, idet indfrielseskursen aldrig kan blive højere end det, der er betalt for certifikatet.

For at være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, er det ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer, og som nævnt ovenfor behøver udviklingen ikke være 1:1, jf. ligningsvejledningen, afsnit A.D.2.18.2.1. Begrænsning af reguleringen ved fastsættelse af en maksimal indfrielseskurs er derfor ikke til hinder for, at fordringen kan være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Et certifikat med udbetaling af kontantbeløb svarende til det underliggende aktivs værdi som beskrevet er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

2) Fysisk levering af en aktie

Der sker en fysisk levering af aktivet (forekommer kun, når det underliggende aktiv er en aktie).

I denne situation får ejeren enten udbetalt et beløb svarende til det, der er betalt for certifikatet (hvis aktierne ikke har været under grænsen), eller vedkommende får leveret den aktie, der er faldet mest i værdi (når en eller flere af aktierne er faldet under grænsen). 

Der er efter SKATs opfattelse tale om en aftale, der falder i to dele:

A) Den ene er en aftale om erhvervelse af et værdipapir. Der kan ske en selvstændig skattemæssig vurdering af værdipapiret uanset om værdien ved indfrielsen afregnes i kontanter eller aktier.

Denne del af aftalen er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. umiddelbart ovenfor under "Kontant afregning".

B) Den anden er en aftale om mulig fremtidig aktieerhvervelse, idet ejeren af certifikatet (måske) bliver ejer af en fysisk aktie.

Der er efter SKATs opfattelse tale om en aftale om erhvervelse af en aktie, hvor erhvervelsen er betinget af, at kursen på en eller flere aktier udvikler sig på en bestemt måde. Betingelsen er efter SKATs opfattelse suspensiv, idet der er reel usikkerhed om, hvorvidt ejeren af certifikatet vil få leveret en aktie, og i givet fald hvilken af flere mulige aktier, der vil blive erhvervet ret til. Det betyder, at den skattemæssige retserhvervelse er udskudt til indfrielsesdagen, hvor det kan konstateres, hvordan kursen på de underliggende aktier har udviklet sig i perioden.

Beskatning af gevinst og tab på aktien skal ske i henhold til reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ad spørgsmål 2

Se besvarelsen af spørgsmål 1.

Det kan tilføjes, at gevinst og tab på fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 16, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, beskattes efter realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25.

Ad spørgsmål 3

Se besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 4

Det strukturerede værdipapir giver et løbende afkast/betaling til fordringshaveren.

Det fremgår af det eksempel på værdipapir, som rådgiver har fremlagt, at den samlede løbende betaling udgør 27,30 pct. p.a. Denne procentangivelse er ifølge papiret opdelt i to dele, idet 4,30 pct. er rente og 23 pct. er præmie. Rådgiver har oplyst, at de to procenter beregnes på samme måde, dvs. på samme tidspunkt og af samme grundlag. Opdelingen har ifølge papiret alene et skattemæssigt formål (ifølge rådgiver drejer det sig om schweiziske skatteregler, men opdelingen bør dog ifølge rådgiver også slå igennem i forhold til danske skatteregler).

Ved retlig kvalifikation af denne løbende betaling skal der foretages en realitetsvurdering. Parternes opdeling og benævnelse af vederlagene kan således ikke uden videre lægges til grund. Efter SKATs opfattelse skal det samlede afkast vurderes under ét, som én type vederlag, idet de to procenter beregnes på samme måde, dvs. på samme tidspunkt og af samme grundlag.

Som det også fremgår af ligningsvejledningen, afsnit A.E.1, indeholder hverken

statsskatteloven eller skattelovgivningen i øvrigt, nogen skattemæssig begrebsbestemmelse af renteudgifter. Derimod er der i praksis skabt en almindelig rentedefinition. Efter denne anerkendes en renteudgift kun som beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til disposition.

Den løbende betaling må efter SKATs opfattelse anses for at være rente, idet der er tale om et periodisk vederlag for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om beløbet er beregnet af den til enhver tid værende gæld, kan SKAT henvise til SKM2005.140.LR, hvor en fast procentsats beregnet af den nominelle værdi blev anset for at være rente.

Den samlede løbende betaling på 27,30 pct. skal derfor anses for at være rente.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.