Dato for udgivelse
12 Sep 2008 11:52
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Aug 2008 08:18
SKM-nummer
SKM2008.719.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, B-2117-07
Dokument type
Dom
Emneord
Køb, gennemført, selskaber, selskabsandele, aktier, fradrag, rådgiverudgifter, revisor, advokat, konsulentudgifter, rejseudgifter, opholdsudgifter, formueforvaltning
Resumé

Skatteyderen - en telekommunikationsvirksomhed - havde afholdt udgifter til rådgivere i forbindelse med dels faktiske køb af aktier, dels ikke gennemførte køb af aktier. Skatteyderen købte og forsøgte at købe såvel majoritetsaktieposter som minoritetsaktieposter i de undersøgte selskaber.

Efter SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR havde Skatteministeriet tages delvist bekræftende til genmæle, for så vidt angår advokat- og revisorudgifter ved gennemførte køb i henhold til ligningslovens § 8 J.

Skatteyderen gjorde gældende, at der forelå formueforvaltning, hvorfor udgifterne knyttet hertil var fradragsberettigede.

Heri var landsretten ikke enig. Landsretten lagde til grund, at skatteyderens udgiftsafholdelse var et led i skatteyderens ønske om at fastholde og udbygge sin position på telemarkedet og skabe fortsat vækst i form af opbygning af en international forretning. Videre fandt landsretten, at en del af de i sagen omhandlede udgifter var anvendt til advokat- og revisorbistand og ikke til f.eks. investeringsrådgivning. Efter forklaringerne lagde landsretten til grund, at virksomheden ikke ved opkøbene havde fokuseret på, hvordan man kunne komme ud af selskaberne igen. Investeringerne var derfor ikke alene et led i kapitalanbringelse, men udtryk for langsigtede investeringer med henblik på udvidelse af skatteyderens virksomhed, herunder i form af etablering af udenlandske aktiviteter. Derfor var de af skatteyderen afholdte udgifter ikke formueforvaltningsudgifter som led i en aktiv kapitalforvaltning i form af venture-investeringer, men derimod afholdt som led i udvidelse af skatteyderens bestående virksomhed. Der var derfor ikke fradragsret efter statsskattelovens § 6 a.

II.

Sagen vedrørte også bl.a. rejse- og opholdsudgifter til skatteyderens egne medarbejdere i forbindelse med opkøbene og forsøg på opkøb. Da der var tale om udgifter afholdt som led i en udvidelse af skatteyderens bestående virksomhed, var heller ikke disse udgifter fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 8 J, stk. 1
Ligningsloven § 8 J, stk. 3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-3, E.A.2.1.4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-3, E.A.2.1.4.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-3, E.B.5.3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-3, E.B.5.3.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 E.A.2.1.3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 E.A.2.1.2

Parter

H1 A/S
(advokat Søren Lehmann Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Mogens Kroman, Ulla Langholz og Charlotte Løfberg (kst.)

Denne sag, der er anlagt ved Byretten den 11. juli 2007 og i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til behandling ved landsretten, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren kan dokumentere, at selskabet med rette har afholdt udgifter som angivet i påstand 1 og derfor er berettiget til at fradrage disse i sagsøgers skattepligtige sambeskatningsindkomst. Derudover drejer sagen sig om, hvorvidt sagsøger er berettiget til at fradrage udgifter, som selskabet har afholdt til eksterne rådgivere i tilknytning til overvejelser om erhvervelse af ejerandele i konkurrerende selskaber, hovedsageligt udenlandske, i de tilfælde. hvor disse overvejelser ikke førte til faktiske opkøb, og for generalomkostninger i form af udgifter til egne medarbejderes deltagelse i det samme arbejde, herunder også vedrørende køb, der faktisk blev gennemført. Endelig indgår der i sagen et spørgsmål om fradrag for nogle udgifter, som ifølge sagsøger er fejlkonterede.

Sagsøgeren, H1 A/S, har endeligt nedlagt følgende påstande

Vedrørende eksterne rådgivningsomkostninger til gennemførte aktiekøb

1. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1's skattepligtige sambeskatningsindkomst nedsættes for indkomståret 1997 med 3.002.327 kr., for indkomståret 1998 med 403.000 kr. og for indkomståret 1999 med 2.472.074 kr.

Vedrørende eksterne rådgivningsomkostninger til påtænkte, men ikke-gennemførte dispositioner

2. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1's skattepligtige sambeskatningsindkomst nedsættes for indkomståret 1997 med 24.138.663 kr., for indkomståret 1998 med 8.453.435 kr. og for indkomståret 1999 med 11.075.653 kr.

Vedrørende generalomkostninger (især rejse- og opholdsudgifter for H1's medarbejdere) samt fejlkonterede ordinære driftsomkostninger:

3. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1's skattepligtige sambeskatningsindkomst nedsættes for indkomståret 1997 med 5.250.000 kr., for indkomståret 1998 med 1.850.000 kr. og for indkomståret 1999 med 2.324.317 kr.

Subsidiært begæres sagen vedrørende påstand 2 og 3 hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har endeligt påstået frifindelse, idet ministeriet dog i relation til sagsøgers påstand 1 anerkender, at H1 er berettiget til fradrag for advokat- og revisorudgifter efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, for indkomstårene 1997-1999 med 2.193.774 kr., 403.000 kr. og 1.960.290 kr,

Sagsfremstilling

Landskatteretten har den 13. april 2007 afsagt sålydende kendelse

"...

Klagen vedrører opgørelserne af indkomst på følgende punkter

Indkomståret 1997

                        

Ikke godkendt fradrag for advokat- og revisorhonorar vedrørende køb af aktier i H3 A/S

248.040 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for advokathonorar vedrørende køb af aktier i H4 A/S

311.800 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for advokathonorar vedrørende køb af aktier i H5 Holding A/S

697.000 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for advokathonorar vedrørende køb af aktier i H6 A/S

68.526 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for andel af advokathonorar vedrørende stiftelse af H7

209.362 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for revisor- og advokathonorarer samt gebyr vedrørende køb af aktier i H8 GmbH i alt

1.106.895 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for advokathonorar og honorar til finansiel rådgivning vedrørende ikke gennemført investering i H9 Link

7.056.109 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført investering i H11

2.859.912 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført investering i H12

3.202.472 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført investering i H13

1.189.717 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for revisor- og advokathonorarer samt honorar for finansiel rådgivning vedrørende ikke gennemført investering i H14, i alt

1.996.018 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for revisor- og advokathonorarer samt honorar for finansiel rådgivning vedrørende ikke gennemført investering i H15, i alt

4.596.003 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for revisor-, konsulent- og advokathonorarer vedrørende ikke gennemført investering i H16, i alt

9.881.698 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for honorar for finansiel rådgivning vedrørende ikke gennemført investering i H17

422.627 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for advokathonorar vedrørende ikke gennemført etablering af mobilselskab

10.500 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for advokathonorar vedrørende ikke gennemført investering i aktier i H36

109.000 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for diverse konsulentomkostninger samt egne medarbejderes rejse- og opholdsudgifter

5.250.000 kr.

 

...

 

Indkomståret 1998

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende køb af aktier i H5

58.500 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende køb af aktier i H10

244.795 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende køb af aktier i H19 og H20

413.000 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført investering i H21

629.470 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført investering i H22

805.336 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført investering i H12

6.183 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført investering i H23

54.762 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført investering i H13

518.337 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført investering i H15

222.359 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført køb af virksomhed

5.105 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar vedrørende ikke gennemført køb af rettigheder

7.088 kr.

 

Ikke godkendt fradrag for diverse konsulentomkostninger samt egne medarbejderes rejse- og opholdsudgifter

1.850.000 kr.

...

Repræsentanterne for H1 A/S (herefter selskabet) har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Repræsentanterne har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Advokat- og konsulenthonorarer

Det er oplyst, at selskabet i de omhandlede år foretog en række investeringer i nye selskaber, hvor der i forbindelse med undersøgelserne forud for investeringerne blev afholdt udgifter til due diligence undersøgelser udført af revisor og advokat.

I 1997 blev der købt aktier i H3 A/S, H4 A/S, H5 Holding A/S, H6 A/S og H8 GmbH, og der blev stiftet et nyt selskab ved navn H7. Udgifterne til ekstern rådgivning i forbindelse med disse handler beløb sig til i alt 3.641.623 kr. Derudover afholdt selskabet udgifter til ekstern rådgivning i forbindelse med selskabets køb af egne aktier på i alt 858.653 kr. og 70.000 kr. i forbindelse med salg af aktier i H24 A/S.

H3 A/S og H4 A/S havde samme aktiviteter som H1's erhvervsdivision. I forbindelse med H1's køb af aktierne i H3 A/S købte dette selskab samtlige aktier i H4 A/S. Selskaberne har siden skiftet navn til H25 Erhverv A/S og fungerer som H1's salgskanal for kommunikationsløsninger for mindre og mellemstore erhvervskunder. Selskabet betalte 1.032.040 kr. til R1 for en due diligence undersøgelse af H3 og 216.000 kr. til R2 for en juridisk due diligence undersøgelse af samme selskab. Samme advokatfirma udskrev to fakturaer på henholdsvis 15.800 kr. og 296.000 kr. vedrørende juridisk assistance, herunder en due diligence undersøgelse, vedrørende købet af H4 A/S.

Investeringen i H5-selskaberne skete som led i en udvidet strategi for H1's kabel-tv forretning. H5-koncernen havde aktiviteter inden for film- og tv-produktion, filmstudier og filmrettigheder. Der blev i 1997 betalt et honorar på 697.000 kr. til R2 for juridisk assistance vedrørende købet, herunder udarbejdelse af due diligence rapport, aktie- og anpartsoverdragelsesaftale m.v. I 1998 betalte selskabet et honorar på 58.500 kr. til R1 for assistance ved aktiekøbet.

Aktierne i H6 A/S, H7 og H10 blev opkøbt som led i samme strategi, men investeringerne førte ikke til yderligere aktiviteter. H7 skulle have varetaget kommunikationen på G1. H10 skulle have klaret registrering og opkrævning af licens hos kabel-tv-kunder. H6 var et kabel-tv-selskab, der indgik i en plan om at skabe en norsk medievirksomhed. Udgifterne i forbindelse med købet af H6 A/S beløb sig til et honorar på 68.526 kr. i 1997 til R2 vedrørende juridisk assistance, herunder udarbejdelse af ændringer til aftalen om anskaffelse af aktierne og aktionæroverenskomst. Selskabet betalte i 1997 209.362 kr. for en faktura fra G2 AB vedrørende selskabets andel af de totale eksterne juridiske omkostninger i forbindelse med stiftelse af H7. I 1998 betalte selskabet et honorar på 109.550 kr. til R3 for juridisk bistand, herunder indledende drøftelser om transaktion af H10 mellem G3, G2 og H1, Heads of Agreement og indledende due diligence rapporter m.v. samt et honorar på 135.245 kr. til R4 & co., Norge, for juridisk bistand ved samme handel.

H8 GmbH beskæftigede sig primært med mobiltelefoni. H1 var allerede etableret på det tyske marked ved H2 (salg af fastnet-produkter) samt en ejerandel på 20 % af paging-selskabet H26. Aktiviteterne i H2 er efterfølgende lagt sammen med H8. H8 GmbH ejede endvidere et mobiltelefoniselskab i Holland. Det tyske marked blev liberaliseret 1.1.1998. og aktiviteterne i H8 GmbH blev efter købet udvidet med fastnet- og internetprodukter til både store og små virksomheder samt privatkunder. H1 har betydelig trafik til og fra Tyskland, og trafikken er steget med 97 % fra 1996 til 2000. Selskabet afholdt i forbindelse med købet udgifter til honorarer til R1 GmbH, Tyskland, på i alt 1.003.642 kr. vedrørende assistance vedrørende købet af H8, herunder købs- og salgsaftalen og købsstrukturen samt skattemæssig assistance vedrørende købet, herunder struktureringen af dette, implementering af strukturen, skattemæssig due diligence og gennemgang af købs- og salgsaftalen. Selskabet betalte videre et honorar til R2 på 46.100 kr. for juridisk rådgivning om den konkurrenceretlige behandling af købet i forhold til EU, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Derudover betaltes et gebyr på 57.153 kr. for købet til Bundeskartelamt, Tyskland.

I 1998 købte selskabet aktier i H5, H27, H19 og H20, og afholdt udgifter til ekstern rådgivning med i alt 716.295 kr. I forbindelse med selskabets køb af egne aktier blev der betalt 3.876.315 kr. i honorar til eksterne rådgivere. Der blev solgt aktier i H24 A/S og H28 og betalt honorarer på i alt 86.329 kr. Der blev endvidere betalt et honorar på 247.375 kr. til ekstern rådgivning i forbindelse med en aktieombytning i datterselskaberne H29 og H30.

H20 drev NMT mobiltelefoni, mens H19 driver GSM mobiltelefon (og nyere generationer af mobiltelefoni) - begge selskaber i Litauen. Forud for 1998 ejede H1 38,82 % af aktiekapitalen i H19 og 24,5 % af aktiekapitalen i H20. H1 købte ultimo 1998 H31's aktier i H20 og H19, således at H1 herefter ejede 49 % af kapitalen i H20 og fik kontrol med H19 med en ejerandel på 71,6 %. Formålet med investeringen var at opnå kontrol med H19 for at realisere synergieffekter mellem selskabet og H1's eksisterende kerneforretning. Der er foretaget en skattemæssig hensættelse på 228.000 kr. til advokathonorar og 185.000 kr. til revisorhonorar vedrørende bistand i forbindelse med aktiekøbet, herunder gennemførelse af due diligence, deltagelse i forhandlinger og dokumentudarbejdelse.

Indtil midten af 1997 ejede H1 20 % af aktiekapitalen i de to ungarske regionale teleselskaber H29 og H30, hvorefter disse andele blev konverteret til en 19 % andel i H32 Corp. Dette selskab er børsnoteret i USA og udbyder fastnettjenester.

Det er forklaret, at selskabet ønskede at spille en aktiv rolle på det internationale telemarked, der gradvist liberaliseres. Der er derfor gjort en del forsøg på at anskaffe aktier i udenlandske teleselskaber med det strategiske formål dels at indgå i alliancer, som kan sikre en større udnyttelse af den danske infrastruktur i form af trafik på selskabets net, dels at sælge konsulentbistand.

Til hvert projekt er løbende tilskrevet de såvel interne sone eksterne omkostninger, der har været i forbindelse med undersøgelser og overvejelser, og ved selvangivelserne for de omhandlede år er der foretaget fradrag for de omkostninger, der har været afholdt i årets løb. I 1997 udgjorde honorarer til ekstern bistand i forbindelse med projekter, der ikke blev til noget, i alt 31.324.056 kr. og i 1998 i alt 8.006.447 kr. Samtidig er der afholdt diverse konsulentomkostninger samt diverse udgifter ved egne medarbejderes rejser og ophold i forbindelse med disse projekter med i alt 7.009.652 kr. i 1997 og i alt 2.479.676 kr. i 1998.

I 1997 forsøgte selskabet bl.a. forgæves at erhverve aktier i telefonselskabet H9 Link. der har aktiviteter i Asien. De samlede udgifter til dette projekt var på 8.406.847 kr., hvoraf selskabet har foretaget skattemæssigt fradrag for 7.787.981 kr., det er opgjort således:

Advokatfirmaet R5

2.621.958 kr.

F1

4.434.151 kr.

Egne udgifter

  731.872 kr.

I alt

7.787.981 kr.

Advokatfirmaet ydede juridisk assistance i forbindelse med forhandlingerne og F1 fungerede som finansiel rådgiver.

I 1996 startede selskabet et projekt vedrørende et muligt køb af aktierne i det statslige teleselskab H11, og projektet blev opgivet uden køb af aktier i 1997. Selskabet har i 1997 foretaget et skattemæssigt fradrag på i alt 3.005.314 kr. for udgifter i forbindelse med dette projekt, hvoraf de 2.859.912 kr. vedrører et honorar til R6 for finansiel rådgivning, og de resterende 145.402 kr. selskabets egne udgifter.

I 1997 og 1998 forsøgte selskabet at købe en aktiepost i H33, det polske nationale telefonselskab, der var under privatisering. I sensommeren 1999 traf selskabet endelig beslutning om ikke at byde på aktierne. Selskabet foretog for 1997 under betegnelsen projekt H12 et skattemæssigt fradrag på i alt 3.544.492 kr., hvoraf 3.202.472 kr. var konsulenthonorar til F2, Polen og 342.020 kr. var selskabets egne udgifter. Tilsvarende foretog selskabet i 1998 et samlet fradrag på 1.385.810 kr., hvoraf 509.627 kr. vedrørte selskabets egne udgifter og 876.183 kr. var honorar til F2, der havde til opgave at rådgive selskabet vedrørende dannelse af konsortium, formulering af strategier og taktikker bl.a. med henblik på tilbudsgivning samt lobbying og positionering af selskabet eller konsortiet.

Selskabet overvejede i 1997 at købe 25 - 30 % af aktierne i det slovakiske telefonselskab, H34 SP, der var under privatisering, og foretog i 1997 fradrag for udgifter til dette projekt med i alt 2.264.784 kr. Af dette beløb vedrørte 1.189.717 kr. honorar til F3 Bank for finansiel rådgivning og 1.075.068 kr. selskabets egne udgifter. Projektet blev opgivet i 1998, hvor selskabet foretog fradrag for udgifter på i alt 1.647.551 kr., hvoraf 1.518.337 kr. var honorar for finansiel rådgivning og 129.214 kr. selskabets egne udgifter.

Selskabet forsøgte i 1996 og 1997 at købe aktier i det østrigske mobiltelefonselskab H14, men forsøget lykkedes ikke, da selskabets bud var for lavt. Omkostningerne ved dette projekt kan opgøres således:

R1

525.858 kr.

R2

403.077 kr.

R7

1.903.158 kr.

R8

3.975.868 kr.

Samlede eksterne konsulenthonorarer

6.807.961 kr.

Heraf fratrukket ved selvangivelsen for 1996

4.811.943 kr.

Fradrag for eksterne konsulenthonorarer i 1997

1.996.018 kr.

Egne udgifter

2.946.428 kr.

Samlet fradrag i 1997

4.942.446 kr.

Honoraret til R1 var for assistance omkring beregning og behandling af goodwill, forberedelse af due diligence, rådgivning vedrørende skattestrategier, pensionsforpligtelser samt gennemførelse af due diligence i det østrigske selskab. Udgifterne til R2 samt R7 vedrører juridisk assistance i forbindelse med projektet. R8 rådgav selskabet vedrørende bl.a. udvikling af en hensigtsmæssig tilbudsstrategi, strukturering af tilbudsgivningen, forberedelse af tilbudsdokumenterne, forberedelsen af værdiansættelsen, analyse af de konkurrerende tilbudsgivere samt due diligence.

Under betegnelsen projekt H15 har selskabet i 1997 og 1998 afholdt udgifter i forbindelse med et forsøg på at erhverve samtlige aktier i H35, der driver forlagsvirksomhed. Udgifterne til dette projekt er opgjort således:

R6

767.913 kr.

R2

14.500 kr.

R2

42.225 kr.

R2

91.500 kr.

R2

97.278 kr.

R9

380.227 kr.

R9

534.076 kr.

R1

941.000 kr.

R1

267.064 kr.

R6

2.749.345 kr.

I alt

5.885.128 kr.

Af dette beløb foretog selskabet fradrag for i alt 4.596.003 kr. i 1997, hvoraf de 3.771.365 kr. var hensat som skyldige omkostninger. Selskabet foretog fradrag for de resterende 1.222.359 kr. i 1998. R6 ydede assistance med undersøgelser af H35, rådgivning vedrørende købspris m.v., forhandling af de finansielle aspekter af købet, samt rådgivning om struktureringen af købet. R2 og R9, USA, ydede juridisk assistance, og R1 rådgav om skatteforhold og deltog i en due diligence undersøgelse.

I 1997 forsøgte selskabet at købe hele aktiekapitalen i H16 Group, der beskæftiger sig med produktion og salg af VSAT tjenester (terminalbaserede tjenester transmitteret via satellit) til bl.a. Øst- og Centraleuropa, Rusland og CIS. Heller ikke dette køb blev gennemført. De samlede udgifter ved dette projekt beløb sig til 9.881.698 kr., hvoraf 1.851.701 kr. er honorar til R1, der havde gennemgået regnskaber og skattemæssige forhold for H16 Group. Honorarer for juridisk assistance var på henholdsvis 893.908 kr. til Advokatfirmaet R3 og 3.739.913 til R10, England. Derudover blev der betalt et honorar på 3.267.207 kr. til R11 for udarbejdelse af business plan og værdiansættelser. Endelig er der betalt et honorar på i alt 128.969 kr. til DP, om hvem det er oplyst, at han er driftsansvarlig for NSAB på vegne af selskabet. Det er ikke nærmere oplyst, hvilken forbindelse NSAB har til projektet.

Ligeledes i 1997 forsøgte selskabet - også forgæves - at erhverve en minoritetspost aktier i H17, Indonesien, og foretog fradrag for udgifter på i alt 865.384 kr., hvoraf 442.757 kr. vedrører selskabets egne udgifter, og 422.627 kr. var konsulenthonorar til R8. Sidstnævnte skulle bistå ved at analysere, værdiansætte, strukturere og eventuelt gennemføre aktiekøbet.

Selskabet foretog endvidere fradrag i 1997 for en advokatudgift på 10.500 kr. vedrørende rådgivning ved overvejelser om eventuelt at stifte et mobilselskab sammen med H37 og de hollandske statsbaner.

Endelig foretog selskabet i 1997 fradrag for i alt 109.000 kr. vedrørende honorarer til advokat for assistance ved overvejelser om køb af aktier i H36.

I 1998 foretog selskabet et samlet fradrag på 662.701 kr. under betegnelsen projekt H21 for udgifter i forbindelse med et forgæves forsøg på overtagelse af G3s forlagsvirksomhed. Selskabets egne udgifter til dette projekt var på 33.231 kr., og af de eksterne konsulenthonorarer på i alt 629.480 kr. vedrørte de 75.962 kr. rådgivning fra et dansk revisionsfirma for skattemæssig assistance, og de resterende 553.508 kr. honorar til et norsk revisionsfirma for assistance ved projektet, herunder bl.a. udarbejdelse af værdisætningsrapport.

Projekt H22 var en vurdering foretaget i 1998 af mulighederne for at erhverve en andel af H39, og udgifterne til dette projekt var på i alt 833.222 kr., hvoraf de 27.886 kr. var selskabets egne udgifter. De 805.336 kr. var et honorar til F1, der bl.a. skulle analysere H39s forretning og strategi, analysere den sandsynlige strategi fra andre konkurrerende tilbudsgivere, undersøge de økonomiske problemstillinger og udvikle en foreløbig plan.

I 1997 og 1998 forsøgte selskabet at købe aktier i H23, der blev privatiseret. Forsøget afsluttede ved at selskabet afgav et forgæves købstilbud, men aktierne blev i stedet købt af G2. Selskabet har i 1998 foretaget fradrag for udgifter på i alt 4.713.131 kr. til projektet. Af dette beløb vedrørte 1.758.369 kr. selskabets egne udgifter. R12 modtog et honorar på 2.636.648 kr. for finansiel rådgivning, herunder bl.a. vurdering af selskabet, planlægning af tilbudsgivningen, udførelse af en due diligence undersøgelse, udarbejdelse af tilbudsmateriale m.v. For oversættelse af tilbudsdokumenter m.m. modtog G11 Kommunikation et honorar på 197.855 kr., og F4 Bank fik et honorar på 120.259 kr. for finansiel rådgivning.

Selskabet afholdt advokatudgifter på i alt 145.105 kr. til en undersøgelse af mulighederne for et køb af H40 plc.'s aktiviteter i Central- og Østeuropa i 1998. Projektet blev opgivet.

Endelig afholdt selskabet i 1998 en udgift på 57.088 kr. til R13, Ungarn for juridisk bistand vedrørende et ikke gennemført projekt med køb af rettigheder til H41.

Told- og Skattestyrelsen har nægtet fradrag for de omhandlede udgifter efter statsskattelovens § 6 a, idet det til støtte herfor bl.a. er anført. at anlægs- og etableringsomkostninger ikke anses for fradragsberettigede efter denne bestemmelse. Således anses f.eks. udgifter. der medgår til anskaffelse af et aktiv med omsætningsværdi ikke for fradragsberettigede driftsomkostninger, idet der alene er tale om omplacering af formue. Det er i den forbindelse uden betydning om, der er tale om købesummen, de til købet knyttede direkte købsomkostninger, eller om der er tale om forberedende omkostninger, der forud for anskaffelsen afholdes med det formål at anskaffe anlægsaktivet. Det er ligeledes uden betydning, om købet gennemføres eller opgives på et tidligt tidspunkt, ligesom det er uden betydning, om udgiften er afholdt internt eller eksternt. I relation til den skatteretlige sondring mellem på den ene side driftsudgifter og på den anden side formueudgifter, er alene hensigten relevant. Udgifter, der afholdes i forbindelse med anskaffelse af anlægsaktiver, kan, såfremt disse rent faktisk er afholdt og medgået til handlens gennemførelse, henregnes til anskaffelsessummen for det pågældende aktiv. Sådanne udgifter er, selv om der er tale om advokat- og revisorudgifter ikke fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 J, idet køb af aktier ikke kan sidestilles med køb af virksomhed, jf. SKM2001.24.LSR.

For så vidt angår omkostningerne forbundet med selskabets køb af aktier i de omhandlede år og selskabets salg af aktierne i H24 A/S har styrelsen henvist til, at de afholdte omkostninger vedrører advokat- og revisorydelser i tilknytning til aktieoverdragelserne til bl.a. gennemførelse af due diligence, udarbejdelse af og forhandling af overdragelsesaftaler, aktionæroverenskomster m.v. og omstruktureringer i forbindelse med køb samt udarbejdelser af overdragelsesaftaler m.v. i forbindelse med salg. Styrelsen er af den opfattelse, at disse udgifter må anses for afholdt med henblik på gennemførelse af de omhandlede køb og salg af aktier, hvorfor de ikke kan anses for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a. Beløbene kan i stedet indgå som tillæg til henholdsvis anskaffelsessummer og afståelsessummer.

For så vidt angår udgifterne i forbindelse med køb af egne aktier fremgår det. at der er tale om udgifter til juridisk bistand og økonomisk rådgivning i forbindelse med den G12s tilbagesalg af aktier som led i det amerikanske selskab G4s overtagelse af G12s ejerandel i selskabet. Udgifterne er afholdt i umiddelbar tilknytning hertil. Sådanne udgifter kan efter styrelsens opfattelse ikke anses for fradragsberettigede, idet udgifterne ikke kan anses for afholdt med det formål at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a. Der er tale om omkostninger, som vedrører selskabets kapitalgrundlag og som ikke berettiger til fradrag i den skattepligtige indkomst.

Styrelsen har videre anført, at forgæves afholdte udgifter anses for ikke fradragsberettigede anlægsudgifter, hvis omkostningerne er afholdt med det formål at erhverve eller sælge aktier, og der er derfor nægtet fradrag for selskabets udgifter til juridisk, revisionsmæssig og økonomisk rådgivning afholdt i forbindelse med påtænkte, men ikke gennemførte køb af aktier i datterselskaber samt den påtænkte, ikke gennemførte fusion med H42.

Selskabets advokat har nedlagt påstand om fradrag for de omhandlede udgifter i medfør af statsskattelovens § 6 a.

Han har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at selskabet kan tillægge omkostningerne til aktiernes anskaffelsessum, medmindre man i stedet vælger at fradrage omkostningerne direkte i medfør af statsskattelovens § 6 a. Med hensyn til spørgsmålet om princippet om tillæg til anskaffelsessummen er det vigtigt at gøre sig klart, at princippet om accessoriske udgifter udtrykker det generelle nettoindkomstbeskatningsprincip, dvs. princippet om at alene nettoindkomsten skal beskattes. Princippet hviler derimod ikke på periodiseringshensyn eller fiskale interesser. Princippet har f.eks. betydning for et selskab i det omfang, en udgift må betragtes som en etableringsomkostning, idet der dermed gives selskabet mulighed for at lade den pågældende udgift indgå i avanceopgørelsen, således at nettoindkomstbeskatningsprincippet opretholdes. Hvis en udgift imidlertid udgør en fradragsberettiget driftsomkostning, kan Told- og Skattestyrelsen ikke med henvisning til princippet om accessoriske udgifter afskære et fradrag. I den forstand er princippet sekundært i forhold til statsskattelovens § 6 a. Udtrykt med andre ord udgør princippet et supplement til muligheden for fradrag og ikke en indskrænkning heri.

Advokaten har videre bl.a. anført, at en udgift må vurderes på egne præmisser ved afgørelsen af; om den udgør en driftsomkostning, og udgiften skal ikke nødvendigvis dele skæbne med kvalificeringen af det underliggende aktiv som henholdsvis nærings- eller anlægsaktiv. Det afgørende i denne sag er udelukkende, om de omtvistede rådgiveromkostninger udgør driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6 a. Driftsomkostningsbegrebet lader sig ikke præcist afgrænse og er ikke statisk. En udfyldning af begrebet kan ikke ske blot med henvisning til generelle betragtninger, men afhænger altid af en tilbundsgående analyse af den på tidspunktet for udgiftens afholdelse herskende samfundsudvikling og de konkrete forhold og omstændigheder for den respektive virksomhed. Der er ingen tvivl om, at selskabet har afholdt udgifterne i naturlig forbindelse med driften med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a. Teleområdet er i dag mere end nogensinde præget af liberalisering og globalisering, og bl.a. under hensyn til ophævelsen af selskabets monopol i Danmark har det været nødvendigt for selskabet i lyset af konkurrencesituationen på hjemmemarkedet at orientere sig internationalt. Teleselskaber har for så vidt et globalt hjemmemarked, og selskabets hjemmemarked udgør utvivlsomt de nordiske lande samt Vest-, Øst- og Centraleuropa. Hvis selskabet ikke havde forsøgt at sikre sig indflydelse i udenlandske teleselskaber, ville det have betydet stagnation og sandsynligvis ligefrem et fald i selskabets indtjening. Selskabet har i forvejen operatøraftaler i de områder. hvor selskabet har forsøgt at købe egne dele af andre selskaber. Der er således blot tale om, at selskabet har forsøgt at erstatte disse operatøraftaler med direkte aktieinvesteringer med henblik på at få større indflydelse på et allerede etableret marked. Der er allerede af den grund ikke tale om etablering. Samtlige projekter vedrører selskabets kerneaktiviteter, og de foretagne investeringer (og forsøg herpå) er således ikke passive investeringer i traditionel forstand, men derimod en helt nødvendig aktivitet for blot at fastholde de nuværende indtægter. Strategisk aktieinvestering er den eneste mulighed, selskabet har for at sikre transittrafikken og få mere trafik gennem sit eksisterende danske net samt for at sælge sine konsulentydelser i området. Alle påtænkte aktieinvesteringer har dette formål, enten direkte ved gennem erhvervelse af ejerindflydelse i en udenlandsk aftalepartner at binde dette selskab til selskabet, eller indirekte ved at holde konkurrenter værk fra selskabets primære markeder. Driftsomkostningsfradrag på grund af disse forhold ligger inden for de eksisterende praksisskabte rammer for tilkendelse af fradrag, jf. f.eks. Essodommen, UfR 1976.601-1.

Et selvstændigt moment af betydning er endvidere det forhold, at rådgiveromkostningerne for selskabet udgør ganske betragtelige årlige beløb, og alene de skønnede udgifter til interne lønninger vedrørende de omtvistede projekter udgør årligt 1.500.000 kr. Med andre ord er udgifterne for selskabet konkret normale og tilbagevendende, og dette forhold udgør en selvstændig begrundelse for, at udgifterne rettelig skal rubriceres som driftsomkostninger. Det skal endelig fremhæves, at det ikke spiller nogen rolle, om de strategiske investeringer vedrørte indenlandske eller udenlandske virksomheder. Endvidere spiller det ingen rolle, om der er tale om gennemførte eller forgæves projekter, idet forgæves projektomkostninger under alle omstændigheder er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6 a, hvis udgifterne ville være fradragsberettigede i tilfælde af, at projektet var gennemført ved køb af den pågældende virksomhed, jf. TfS 1985.502 LSR og TfS 1987.559 ØLD.

For så vidt angår udgifterne til rådgiveromkostninger vedrørende de gennemførte aktiekøb har advokaten endvidere gjort gældende, at selskabet under alle omstændigheder har fradragsret i medfør af ligningslovens § 8 J, stk. 1. Der er til støtte herfor bl.a. henvist til Højesterets dom, SKM2004.297.HR

Den foreliggende Landsskatteretspraksis - senest SKM2003.524.LSR, SKM2004.387.LSR og SKM2004.427.LSR - gør det meget vanskeligt at få øje på et område for ligningslovens § 8 J, stk. 3. Landsskatteretten har i hvert ikke tidligere benyttet bestemmelsen, hvilket stemmer godt overens med alene at benytte den til at afskære dobbeltfradrag -det vil sige tilfælde, hvor skatteyderen har valgt at tillægge udgifter til anskaffelsessummen, og hvor fradrag efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, selvfølgelig er udelukket. Under alle omstændigheder udgør en mere aktiv anvendelse af ligningslovens § 8 J, stk. 3, en praksisændring, som alene kan få fremadrettet virkning, jf. UfR 1983.8 H, og således ikke kan influere på selskabets indkomstansættelser.

Ligningslovens § 8 J, stk. 3, kan i givet fald maksimalt finde anvendelse på udgifter vedrørende den rene aktietransaktion, hvilket er meget beskedne beløb. Ved sådanne udgifter må umiddelbart eksempelvis forstås udgifter forbundet med tilretning af aktiebogen og eventuel udstedelse af aktienota (idet sidstnævnte dog sker overordentlig sjældent i praksis). Dette medfører bl.a.. at ingen del af revisoromkostningerne kan henføres til ligningslovens § 8 J, stk. 3.

Udarbejdelse af selve aktieoverdragelsesaftalen kan ikke anses for en direkte henførbar udgift. Hvis man sammenligner med overdragelse af en ejendom, vil udarbejdelse og ekspedition af skøde formentlig blive anset for et tillæg til ejendommens anskaffelsessum, hvorimod rådgivning og forhandling i forbindelse med udarbejdelse af det underliggende aftaledokument - købsaftalen ikke er omfattet af ligningslovens § 8 J, stk. 3. På samme måde i en aktiehandel udgør aktieoverdragelsesaftalen "købsaftalen'", og der udstedes intet "skøde", men den efterfølgende berigtigelse og formalisering sker som hovedregel alene i form af en ajourføring af aktiebogen. Situationen er endvidere ofte den, at det rent faktisk er advokaten for det selskab, der erhverves, der gennemfører en ajourføring af selskabets aktiebog, således at selskabet reelt ikke betaler sin egen advokat for denne ekspedition. På denne baggrund skønner selskabet, at højest 5.000 kr. pr. gennemført aktiekøb kan henføres til ligningslovens § 8 J, stk. 3.

Både vedrørende de gennemførte aktiekøb og de ikke gennemførte projekter findes en række konsulenthonorarer, der naturligt falder ind under begrebet markedsundersøgelser, og som derfor under alle omstændigheder er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 I.

Vedrørende de interne rejse- og opholdsudgifter er det fremhævet, at styrelsen allerede har godkendt selskabets udgifter til interne lønninger for de medarbejdere, som beskæftigede sig med de omtvistede projekter. Denne fradragsret må være begrundet i, at en virksomhed altid har fradragsret for lønomkostninger uanset arten og karakteren af det arbejde, som den pågældende medarbejder udfører for virksomheden, da der er tale om en art typegodkendt driftsomkostning, bl.a. beskrevet af professor Ole Bjørn i Skattepolitisk Oversigt 2001, s. 215. Rejse- og opholdsudgifterne udgør på samme måde typebestemte driftsomkostninger i form af selskabets generalomkostninger og udløb for medarbejdernes erhvervsmæssigt relaterede forbrug af naturalydelser. Der er med andre ord på samme måde som med lønninger ikke noget grundlag for at nægte fradrag.

Kammeradvokaten, der er indtrådt i sagen på vegne af SKAT, har under sagens behandling ved Landsskatteretten indstillet Told- og Skattestyrelsens ansættelse stadfæstet.

Kammeradvokaten har anført, at efter Højesterets dom SKM2004.297.HR er H1 A/S' anskaffelse af aktier i forskellige datterselskaber en udvidelse af selskabets bestående erhvervsvirksomhed, jf. ligningslovens 8 J. Det følger af bestemmelsen i stk. 3. at udgifter, der må anses for tillæg til en købesum, ikke kan fradrages efter stk. 1.

Landsretterne har i 4 domme fastslået, at advokat- og revisorudgifter afholdt i forbindelse med køb af selskaber (due diligence) er tillæg til købesummen efter ligningslovens § 8 J, stk. 3. Der henvises til SKM2005.273.VLR, SKM2006.32.ØLR, SKM2006.240.ØLR og SKM2006.392.VLR. Landsskatteretten har i SKM2005.483.LSR tilsluttet sig domstolenes opfattelse af spørgsmålet.

Advokat- og revisorudgifter, der vedrører ikke gennemførte investeringer, kan ikke fradrages efter ligningslovens § 8 J, stk. 1.

H1 A/S er ikke næringsdrivende med køb og salg af aktier. Udgifter afholdt til køb af aktier eller i forbindelse med overvejelser om køb af aktier, kan derfor ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6 a. Statsskattelovens § 6 a indrømmer alene fradrag for udgifter afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det bemærkes i den forbindelse, at H1 A/S ved et salg af aktierne efter 3 eller flere års ejertid er skattefri af en fortjeneste, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6.

Kammeradvokaten har endvidere bemærket, at selskabet bærer bevisbyrden for at være berettiget til fradrag, jf. UfR 2004.156 H [?.red.SKAT]. Da udgifterne til selskabets ansatte konsulenter, herunder til rejse og ophold, vedrører gennemførte og ikke gennemførte køb af aktieselskaber mv., og dermed ikke er afholdt som led i den løbende indkomsterhvervelse, er der heller ikke fradragsret for disse udgifter efter statsskattelovens § 6 a. Det kan ud fra statsskattelovens § 6 sammenholdt med §§ 5 og 4 fastslås, at de udgifter, som selskaber har til at købe, herunder forsøge at købe, ikke-næringsaktier, ikke er fradragsberettigede. Dette følger også af statsskattelovens § 6, stk. 2, hvor det fastslås, at den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvad den anvendes til. I eksemplificeringen nævnes formueforøgelse og udvidelse af næring eller drift. At udgifter til køb og salg af selskaber ikke er fradragsberettigede, fremgår også af forarbejderne til ligningslovens § 8 J. Der henvises til Folketingstidende 199192, Tillæg A, spalte 907. Der henvises endvidere til UfR 1985.585 H, SKM2006.240.ØLR, SKM2004.297.HR, SKM2006.240.ØLR, SKM2006.392.VLR og SKM2006.13.ØLR.

Selskabet har ikke bevist, at de afholdte konsulenthonorarer skulle være udgifter forbundet med undersøgelse af nye markeder, som omfattet af ligningslovens § 8 I.

Kammeradvokaten har videre anført, at nogle af udgifterne under alle omstændigheder ikke er fradragsberettigede for selskabet. For så vidt angår udgifter vedrørende H5 Holding A/S er anført, at en del af advokatudgifterne vedrører tilladelse til tv-virksomhed, gennemgang af aktionæroverenskomster, udarbejdelse af bilagsliste til aftaler samt lejekontrakter. Udgifterne skal bæres af H5 Holding A/S og ikke af H1 A/S. For så vidt angår udgifter vedrørende H7 er anført, at der er tale om en faktura fra G2 AB for H1s andel af de totale eksterne juridiske omkostninger i forbindelse med stiftelse af H7. Disse udgifter til stiftelse af selskabet skal bæres af det nystiftede selskab og ikke af aktionærerne. For så vidt angår udgifter vedrørende H8 GmbH er anført, at en del af udgifterne vedrører udarbejdelse af overdragelsesaftaler m.v., hvilke udgifter skal tillægges anskaffelsessummen, jf. ligningslovens § 8 J, stk. 3. Fakturaer fra R1 vedrører skattemæssig assistance i forbindelse med det påtænkte køb af H31, herunder strukturering af dette, eller er ikke specificerede. Disse udgifter må antages at vedrøre H8 GmbHs egne forhold.

Selskabets repræsentant har hertil anført, at der er enighed om. at de pågældende aktiekøb udgør erhvervelse af anlægsaktiver. Driftsomkostningsfradrag er imidlertid ikke udelukket, blot fordi der er tale om anlægsaktiver. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.198.HR. Vedrørende Skats henvisning til lovmotiverne til ligningslovens § 8 J er anført, at de omhandlede udgifter ikke skal rubriceres som anlægs- eller etableringsudgifter, selv om de vedrører erhvervelsen af anlægsaktiver, og at forarbejderne ikke udelukker driftsomkostningsfradrag, hvis de pågældende udgifter efter en konkret vurdering har den fornødne driftsomkostningskarakter. At noget "vedrører" anlægsformuen kan derfor ikke i sig selv begrunde nægtelse af fradragsret i medfør af statsskattelovens § 6 a. Der henvises til SKM2001.24.LSR, TfS 1993.552 samt det tidligere anførte. Der er tilsvarende fradragsret efter statsskattelovens § 6 a for rådgiveromkostningerne vedrørende ikkegennernførte projekter. Der henvises til TfS 1985.502 LSR og TfS 1987.559 Ø.

Repræsentanten har videre anført, at de pågældende udgifter især vedrører due diligence, som er udgifter til markedsundersøgelse, jf. ligningslovens § 8 I.

Repræsentanten har videre anført, at selskabet er rette omkostningsbærer af udgiften vedrørende H5 Holding A/S og H8 GmbH For så vidt angår udgifter vedrørende H7 er anført, at det er valgfrit for et moderselskab og dets nystiftede datterselskab, hvem af de to nævnte selskaber, der skal afholde stiftelsesomkostningerne, jf. aktieselskabslovens § 5, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten skal udtale

Efter statsskattelovens § 6 a kan driftsomkostninger fradrages ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen omfatter udgifter, der i årets løb er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifter, der alene vedrører selskabets kapitalinteresser i datterselskaberne er ikke omfattet af fradragsretten efter statsskattelovens § 6 a, men må i stedet som udgangspunkt anses at vedrøre selskabets formueinteresser.

Ifølge ligningslovens §§ 8 J, stk. 1, er der fradrag for udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Ifølge ligningslovens § 8 J, stk. 3, kan udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum for et aktiv, ikke fradrages efter stk. 1.

Selskabet driver selv aktiv erhvervsmæssig virksomhed og fungerer herudover som holdingselskab med en række datterselskaber, der driver virksomhed inden for områder, der har en forbindelse til selskabets egen erhvervsmæssige drift. Selskabet kan efter praksis ikke anses at drive næring med handel med aktier som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og som udgangspunkt vil udgifterne forbundet med anskaffelse af aktier i datterselskaber derfor ikke kunne anses for at være driftsomkostninger afholdt i forbindelse med at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets egen indkomst og dermed omfattet af statsskattelovens § 6 a.

Henset til Højesterets dom, SKM2004.297.HR må selskabets anskaffelse af aktier i forskellige datterselskaber anses at være en udvidelse af selskabets bestående erhvervsvirksomhed, således at advokat- og revisorudgifterne ved disse investeringer som udgangspunkt må være fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 J, stk. 1. Udgifter afholdt som et naturligt led i selskabets erhvervelse af aktiekapital, således at udgifterne har en sådan nær og direkte tilknytning til aktieerhvervelser, at de må anses for tillæg til aktiernes købesum, kan imidlertid ikke fradrages efter stk. 1, jf. ligningslovens 8 J, stk. 3. Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2005.273.ØLR, SKM2006.32.ØLR, SKM2006.240.ØLR og Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2006.392.VLR. Udgifterne må herefter som udgangspunkt anses for tillæg til købesummen for aktierne, jf. stk. 3.

Det bemærkes særligt, at fradrag efter ligningslovens § 8 J må forudsætte, at den pågældende investering blev gennemført, således at de advokat- og revisorudgifter, der vedrører ikke gennemførte investeringer, ikke kan fradrages i medfør af denne bestemmelse.

Ifølge ligningslovens § 8 I kan der foretages fradrag for udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de konsulenthonorarer, der er afholdt, er udgifter forbundet med undersøgelse af nye markeder som omfattet af ligningslovens § 8 I forstået som undersøgelser af mulighederne for afsætning af varer eller tjenesteydelser. Udgifterne må derimod anses at vedrøre undersøgelse og vurdering af de investeringer i aktier, som blev overvejet og i visse tilfælde gennemført.

Det må herefter overvejes, om de enkelte opkøb af selskaber eller andele af selskaber kan antages at have en sådan forbindelse til selskabets egen erhvervsmæssige virksomhed, at der kan indrømmes fradrag for udgifterne forbundet med opkøbene enten efter statsskattelovens § 6 a eller efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, i det omfang, der er tale om en udvidelse af selskabets egen drift.

Uanset at købet af aktierne i H3 A/S efter det oplyste skete for at opkøbe en konkurrent til en af H1 A/S' allerede eksisterende virksomheder i erhvervsdivisionen, kan udgifterne hertil ikke anses for afholdt i forbindelse med den løbende drift i selskabet, hvorfor der ikke er fradragsret herfor.

Udgifterne vedrørende købet af H4 A/S, anses at vedrøre H3 A/S, der købte aktierne i H4 A/S. Der er derfor ikke grundlag for at indrømme fradrag for udgifterne forbundet med denne investering efter hverken statsskattelovens § 6 a eller ligningslovens § 8 J, stk. 1. Ansættelsen for indkomståret 1997 stadfæstes derfor på dette punkt.

For så vidt angår investeringen i H5 Holding A/S bemærkes det, at H1 A/S både forud for og efter denne investering har beskæftiget sig med levering og installation af kabel-tv, men ikke med produktion af programmer. Der er således ikke grundlag for at indrømme fradrag for udgifterne ved denne investering efter statsskattelovens § 6 a eller ligningslovens § 8 J, stk. 1. Ansættelserne for indkomstårene 1997 og 1998 stadfæstes derfor på dette punkt.

Der ses ikke at være fremlagt sådanne oplysninger om købet af aktierne i H6 A/S, der kan begrunde fradrag efter enten statsskattelovens § 6 a eller ligningslovens § 8 J. stk. 1. Ansættelsen for indkomståret 1997 stadfæstes derfor på dette punkt.

Investeringen i H8 GmbH må anses at vedrøre aktiviteterne i H1 A/S' datterselskab H2 GmbH og H1 A/S' kapitalinteresser i dette selskab. Der er derfor ikke grundlag for at indrømme fradrag for udgifterne forbundet med denne investering efter hverken statsskattelovens § 6 a eller ligningslovens § 8 J, stk. 1. Ansættelsen for indkomståret 1997 stadfæstes derfor på dette punkt.

Forud for 1998 ejede H1 A/S aktier i H19 og H20, og de yderligere investeringer, som selskabet i 1998 foretog i disse to selskaber, må således anses i overvejende grad at vedrøre H1 A/S' kapitalinteresser i selskaberne. Der er derfor ikke grundlag for at indrømme fradrag for udgifterne forbundet med disse investeringer efter hverken statsskattelovens § 6 a eller ligningslovens § 8 J, stk. 1. Ansættelsen for indkomståret 1998 stadfæstes derfor på dette punkt.

Udgifterne vedrørende H7 kan ikke anses at vedrøre selskabets løbende drift, hvorfor der ikke er fradrag herfor i medfør af statsskattelovens § 6 a.

For så vidt angår udgifterne vedrørende de investeringer, der ikke blev gennemført, bemærkes det, at selskabet ikke ses at have fremlagt oplysninger, der kan påvise en sådan tæt forbindelse med selskabets erhvervsmæssige virksomhed og overvejelserne om de forskellige projekter, der alle må anses primært at have vedrørt selskabets kapitalinteresser og investeringsaktiviteter, at udgifterne kan anses for driftsomkostninger fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a. Der henvises til, at samtlige de omhandlede projekter efter det for Landsskatteretten oplyste, har drejet sig om overvejelser om eller forsøg på at købe aktier eller at oprette selvstændige datterselskaber, således at udgifterne må anses at vedrøre selskabets anlægsformue.

Særligt for så vidt angår de ikke godkendte fradrag på henholdsvis 5.250.000 kr. og 1.850.000 kr. til interne udgifter forstået som udgifter til konsulenter ansat i H1, herunder udgifter til disse medarbejderes rejse- og opholdsudgifter, i forbindelse med ikke gennemførte projekter, bemærkes det, at der heller ikke kan indrømmes fradrag for disse udgifter efter statsskattelovens § 6 a. Der henvises til, at også disse udgifter vedrører overvejelser om eller forsøg på at købe aktier og dermed selskabets anlægsformue.

Ansættelserne for 1997 og 1998 stadfæstes derfor på disse punkter.

..."

Landsskatteretten har den 12. april 2007 afsagt sålydende kendelse

"...

Sagen drejer sig om fradrag for udgifter til advokat- og revisorhonorarer vedrørende dels køb af aktier, dels overvejelser og forsøg på køb af andre aktier ...

Landsskatterettens afgørelse

Told- og Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for advokatudgifter m.v. vedrørende køb af aktier og overvejelser om investeringer på i alt 31.984.317 kr. efter statsskattelovens § 6 a.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

...

Møde mv.

Repræsentanterne for H1 A/S (herefter selskabet) har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Udgifter til advokathonorarer m.v.

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at selskabet i en årrække foretog en række investeringer i nye selskaber, hvor der i forbindelse med undersøgelserne forud for investeringerne blev afholdt udgifter til due diligence undersøgelser o. lign. udført af revisor og advokat.

...

Selskabet har endvidere afholdt udgifter på i alt 2.343.301 kr. i forbindelse med købet af aktier i H43 til bl.a. advokat- og revisorhonorarer. Heraf udgjorde honorarer til advokatfirmaet R19, Tjekkiet og R1, Tjekkiet, i alt 1.448.086 kr. Af fakturaer fra advokatfirmaet fremgår bl.a., at honorarerne vedrørte rådgivning og udarbejdelse af en række dokumenter i forbindelse med købet. Derudover udgjorde øvrige konsulenthonorarer 372.171 kr. og generalomkostninger 523.044 kr.

Det er videre forklaret, at selskabet ønskede at spille en aktiv rolle på det internationale telemarked, der gradvist liberaliseres. Der er derfor gjort en del forsøg på at anskaffe aktiver i udenlandske teleselskaber med det strategiske formål dels at indgå i alliancer, som kan sikre en større udnyttelse af den danske infrastruktur i form af trafik på selskabets net, dels at sælge konsulentbistand.

Til hvert projekt er løbende tilskrevet de såvel interne som eksterne omkostninger, der har været i forbindelse med undersøgelser og overvejelser, og ved selvangivelserne for de enkelte år er der foretaget fradrag for de omkostninger, der har været afholdt i årets løb. I 1999 udgjorde honorarer i forbindelse med projekter, der ikke blev til noget, i alt 14.443.560 kr.

Selskabet foretog i 1999 et fradrag på 94.701 kr. under betegnelsen projekt H21 for udgifter i forbindelse med et forgæves forsøg på overtagelse af G3s forlagsvirksomhed. Udgifterne er en del af et honorar til R1. I 1998 foretog selskabet et fradrag for udgifter på i alt 662.701 kr. vedrørende samme projekt.

Der blev også foretaget fradrag for advokatudgifter på i alt 528.978 kr. vedrørende selskabets forsøg på at købe aktier i H10 A/S, hvilket skete som en del af selskabets mediesatsning og i forbindelse med selskabets aktiviteter inden for kabel-tv. Honoraret vedrørte bl.a. advokatbistand vedrørende kontraktforhandlinger og due diligence undersøgelser.

Selskabet overvejede videre at købe G2s norske virksomhed, men besluttede i stedet at købe aktier i H44 AS. Selskabet har foretaget fradrag for udgifter på i alt 737.098 kr. i forbindelse med overvejelserne om køb af G2s norske virksomhed, hvor den væsentligste del af udgifterne består dels af rejse- og opholdsudgifter for H1's eget personale på i alt 319.373 kr. og dels af et advokathonorar på 399.974 kr. til advokatfirmaet R14, Norge. Advokatfirmaets rådgivning har vedrørt skatteforhold, konkurrenceforhold og andre retlige forhold i relation til norsk og EU-lovgivning, juridisk due diligence undersøgelse af G2s norske virksomhed, samt forberedelse af udkast til købs- og salgsaftale.

Selskabet har endvidere foretaget et fradrag på 2.823.516 kr. for udgifter vedrørende overvejelser om køb af H45 koncernen i Sverige. Af dette beløb vedrører 2.093.850 kr. et honorar til R15 samt 179.514 kr. betalt til advokatfirmaet R16, Sverige. Endvidere indgår 217.981,68 kr. af selskabets generalomkostninger.

Selskabet foretog tillige et fradrag på i alt 3.961.060 kr. vedrørende et forgæves forsøg på at erhverve en GSM 1800 Mobil-licens i Tjekkiet. Licensen skulle have været erhvervet direkte af H1. Heraf udgjorde 1.093.643 kr. en regning fra R17 GmbH, som udarbejdede en rapport om de fysisk/tekniske forhold. Projektets andel af generalomkostninger samt interne udgifter er opgjort til 839.408 kr, Der er afholdt advokatudgifter på i alt 547.814 kr. Derudover indgår en post på 407.095 kr. benævnt "diverse honorarer", der ikke er beskrevet nærmere. Endelig har selskabet foretaget fradrag for en række udgifter på i alt 1.072.099 kr., der tilsammen er benævnt management. Det er ikke nærmere oplyst, hvad disse udgifter dækker over.

Selskabet afholdt endvidere udgifter på i alt 2.859.566 kr. vedrørende overvejelser om køb af aktier i H33, det nationale polske telefonselskab, samt et projekt vedrørende privatisering af H33. Ingen af de to projekter førte til succes...

I 1999 afholdt selskabet udgifter på i alt 510.468 kr. vedrørende et projekt, hvor mulighederne for at fusionere datterselskabet H8 Gmbh med H46 blev undersøgt. Projektet blev ikke gennemført, og det er forklaret, at der på daværende tidspunkt foregik en række projekter vedrørende mulighederne for at udvide forretningsgrundlaget for H8 GmbH - enten gennem fusion eller køb. Projektet gik alene ud på sonderinger og nåede aldrig frem til konkrete forsøg på at sammenlægge de to selskaber.

Endelig afholdt selskabet advokatudgifter på i alt 110.000 kr. til advokatfirmaet R7 for juridisk bistand ved vurdering af forskellige forhold i relation til H47s køb af G5s aktier i H48. Omkostningerne blev afholdt som led i sonderingerne af mulighederne for at købe den ene af aktionærerne (G5) i H48 ud.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Told- og Skattestyrelsen har nægtet fradrag for de omhandlede udgifter efter statsskattelovens § 6 a, idet det til støtte herfor bl.a. er anført, at anlægs- og etableringsomkostninger ikke anses for fradragsberettigede efter denne bestemmelse. Således anses f.eks. udgifter, der medgår til anskaffelse af et aktiv med omsætningsværdi ikke for fradragsberettigede driftsomkostninger, idet der alene er tale om omplacering af formue. Det er i den forbindelse uden betydning, om der er tale om købesummen, de til købet knyttede direkte købsomkostninger, eller om der er tale om forberedende omkostninger, der forud for anskaffelsen afholdes med det formål at anskaffe anlægsaktivet. Det er ligeledes uden betydning, om købet gennemføres eller opgives på et tidligt tidspunkt, ligesom det er uden betydning, om udgiften er afholdt internt eller eksternt. I relation til den skatteretlige sondring mellem på den ene side driftsudgifter og på den anden side formueudgifter, er alene hensigten relevant. Udgifter, der afholdes i forbindelse med anskaffelse af anlægsaktiver, kan, såfremt disse rent faktisk er afholdt og medgået til handlens gennemførelse, henregnes til anskaffelsessummen for det pågældende aktiv. Sådanne udgifter er, selvom der er tale om advokat- og revisorudgifter ikke fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 J, idet køb af aktier ikke kan sidestilles med køb af virksomhed, jf. SKM2004.297.HR

For så vidt angår omkostningerne forbundet med selskabets køb af aktier har styrelsen henvist til, at de afholdte omkostninger vedrører advokat- og revisorydelser i tilknytning til aktieoverdragelserne til bl.a. gennemførelse af due diligence, udarbejdelse af og forhandling af overdragelsesaftaler, aktionæroverenskomster m.v. og omstruktureringer i forbindelse med køb samt udarbejdelser af overdragelsesaftaler m.v. i forbindelse med salg. Styrelsen er af den opfattelse, at disse udgifter må anses for afholdt med henblik på gennemførelse af de omhandlede køb og salg af aktier, hvorfor de ikke kan anses for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a. Beløbene kan i stedet indgå som tillæg til henholdsvis anskaffelsessummer og afståelsessummer.

Styrelsen har videre anført, at forgæves afholdte udgifter anses for ikke fradragsberettigede anlægsudgifter, hvis omkostningerne er afholdt med det formål at erhverve eller sælge aktier, og der er derfor nægtet fradrag for selskabets udgifter til juridisk, revisionsmæssig og økonomisk rådgivning afholdt i forbindelse med påtænkte, men ikke gennemførte køb af aktier i datterselskaber samt det påtænkte, ikke gennemførte køb af en radiolicens.

Selskabets påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om fradrag for i alt 16.520.736 kr. i medfør af statsskattelovens § 6 a.

Beløbet er opgjort således

Emne

Køb af aktier

Ikke gennemført   
køb af Aktier

Ikke gennemført   
køb af aktiviteter

Samlede omkostninger

H44 A/S

573.875 kr

                            

573.875 kr

H21

 

94.701 kr

 

94.701 kr

H10 A/S

 

528.978 kr

 

528.978 kr

G2 norske virksomhed

 

737.098 kr

 

737.098 kr

H45 koncernen

 

2.823.516 kr

 

2 823.516 kr

H43

2.343.301 kr

   

2.343.301 kr

Køb GMS Licens i Tjekkiet

   

3.961.060 kr

3.961.060 kr

Køb af aktier/ privatisering H33

 

2.859.566 kr

 

2.859.565 kr

Fusion H8 og H46

 

510 468 kr

 

510 468 kr

Fusion H8 ogH46

 

1.978 174 kr

 

1.978.174 kr

H48 frikøb G5

                        

   110.000 kr

                             

    110.000 kr

I alt

2.917.176 kr

9.642.500 kr

3.961.060 kr

16.520.736 kr

... [selskabets advokat] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at selskabet kan tillægge omkostningerne til aktiernes anskaffelsessum, medmindre man i stedet vælger at fradrage omkostningerne direkte i medfør af statsskattelovens § 6 a. Med hensyn til spørgsmålet om princippet om tillæg til anskaffelsessummen er det vigtigt at gøre sig klart, at princippet om accessoriske udgifter udtrykker det generelle nettoindkomstbeskatningsprincip, dvs. princippet om at alene nettoindkomsten skal beskattes. Princippet hviler derimod ikke på periodiseringshensyn eller fiskale interesser. Princippet har f.eks. betydning for et selskab i det omfang, en udgift må betragtes som en etableringsomkostning, idet der dermed gives selskabet mulighed for at lade den pågældende udgift indgå i avanceopgørelsen, således at nettoindkomstbeskatningsprincippet opretholdes. Hvis en udgift imidlertid udgør en fradragsberettiget driftsomkostning, kan Told- og Skattestyrelsen ikke med henvisning til princippet om accessoriske udgifter afskære et fradrag. I den forstand er princippet sekundært i forhold til statsskattelovens § 6 a. Udtrykt med andre ord udgør princippet et supplement til muligheden for fradrag og ikke en indskrænkning heri.

Advokaten har videre bl.a. anført, at en udgift må vurderes på egne præmisser ved afgørelsen af, om den udgør en driftsomkostning, og udgiften skal ikke nødvendigvis dele skæbne med kvalificeringen af det underliggende aktiv som henholdsvis nærings- eller anlægsaktiv. Det afgørende i denne sag er udelukkende, om de omtvistede rådgiveromkostninger udgør driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6 a. Driftsomkostningsbegrebet lader sig ikke præcist afgrænse og er ikke statisk. En udfyldning af begrebet kan ikke ske blot med henvisning til generelle betragtninger, men afhænger altid af en tilbundsgående analyse af den på tidspunktet for udgiftens afholdelse herskende samfundsudvikling og de konkrete forhold og omstændigheder for den respektive virksomhed. Der er ingen tvivl om, at selskabet har afholdt udgifterne i naturlig forbindelse med driften med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a. Teleområdet er i dag mere end nogensinde præget af liberalisering og globalisering, og bl.a. under hensyn til ophævelsen af selskabets monopol i Danmark har det været nødvendigt for selskabet i lyset af konkurrencesituationen på hjemmemarkedet at orientere sig internationalt. Teleselskaber har for så vidt et globalt hjemmemarked, og selskabets hjemmemarked udgør utvivlsomt de nordiske lande samt Vest-, Øst- og Centraleuropa. Hvis selskabet ikke havde forsøgt at sikre sig indflydelse i udenlandske teleselskaber, ville det have betydet stagnation og sandsynligvis ligefrem et fald i selskabets indtjening. Selskabet har i forvejen operatøraftaler i de områder, hvor selskabet har forsøgt at købe egne dele af andre selskaber. Der er således blot tale om, at selskabet har forsøgt at erstatte disse operatøraftaler med direkte aktieinvesteringer med henblik på at få større indflydelse på et allerede etableret marked. Der er allerede af den grund ikke tale om etablering. Samtlige projekter vedrører selskabets kerneaktiviteter, og de foretagne investeringer (og forsøg herpå) er således ikke passive investeringer i traditionel forstand, men derimod en helt nødvendig aktivitet for blot at fastholde de nuværende indtægter. Strategisk aktieinvestering er den eneste mulighed, selskabet har for at sikre transittrafikken og få mere trafik gennem sit eksisterende danske net samt for at sælge sine konsulentydelser i området. Alle påtænkte aktieinvesteringer har dette formål, enten direkte ved gennem erhvervelse af ejerindflydelse i en udenlandsk aftalepartner at binde dette selskab til selskabet, eller indirekte ved at holde konkurrenter væk fra selskabets primære markeder. Driftsomkostningsfradrag på grund af disse forhold ligger inden for de eksisterende praksisskabte rammer for tilkendelse af frafradrag, jf. f.eks. Essodommen, UfR 1976.601.

Et selvstændigt moment af betydning er endvidere det forhold, at rådgiveromkostningerne for selskabet udgør ganske betragtelige årlige beløb, og alene de skønnede udgifter til interne lønninger vedrørende de omtvistede projekter udgør årligt 1.500.000 kr. Med andre ord er udgifterne for selskabet konkret normale og tilbagevendende, og dette forhold udgør en selvstændig begrundelse for, at udgifterne rettelig skal rubriceres sorn driftsomkostninger. Det skal endelig fremhæves, at det ikke spiller nogen rolle, om de strategiske investeringer vedrørte indenlandske eller udenlandske virksomheder. Endvidere spiller det ingen rolle. om der er tale om gennemførte eller forgæves projekter, idet forgæves projektomkostninger under alle omstændigheder er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6 a, hvis udgifterne ville være fradragsberettigede i tilfælde af, at projektet var gennemført ved køb af den pågældende virksomhed, jf. TfS 1985.502 LSR og TfS 1987.559 ØLD

For så vidt angår udgifterne til rådgiveromkostninger vedrørende de gennemførte aktiekøb har advokaten endvidere gjort gældende, at selskabet under alle omstændigheder har fradragsret i medfør af ligningslovens § 8 J. stk. 1. Der er til støtte herfor bl.a. henvist til Højesterets dom SKM2004.297.HR.

Den foreliggende Landsskatteretspraksis - senest SKM2003.524.LSR, SKM2004.427.LSR, SKM2004.387.LSR - gør det meget vanskeligt at få øje på et område for ligningslovens § 8 J, stk. 3. Landsskatteretten har i hvert fald ikke tidligere benyttet bestemmelsen, hvilket stemmer godt overens med alene at benytte den til at afskære dobbeltfradrag - det vil sige tilfælde, hvor skatteyderen har valgt at tillægge udgifter til anskaffelsessummen, og hvor fradrag efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, selvfølgelig er udelukket. Under alle omstændigheder udgør en mere aktiv anvendelse af ligningslovens § 8 J, stk. 3, en praksisændring, som alene kan få fremadrettet virkning, jf. UfR 1983.8 H, og således ikke kan influere på selskabets indkomstansættelser.

Ligningslovens § 8 J, stk. 3, kan i givet fald maksimalt finde anvendelse på udgifter vedrørende den rene aktietransaktion, hvilket er meget beskedne beløb. Ved sådanne udgifter må umiddelbart eksempelvis forstås udgifter forbundet med tilretning af aktiebogen og eventuel udstedelse af aktienota (idet sidstnævnte dog sker overordentlig sjældent i praksis). Dette medfører bl.a., at ingen del af revisoromkostningerne kan henføres til ligningslovens § 8 J, stk. 3. Udarbejdelse af selve aktieoverdragelsesaftalen kan ikke anses for en direkte henførbar udgift. Hvis man sammenligner med overdragelse af en ejendom, vil udarbejdelse og ekspedition af skøde formentlig blive anset for et tillæg til ejendommens anskaffelsessum, hvorimod rådgivning og forhandling i forbindelse med udarbejdelse af det underliggende aftaledokument - købsaftalen ikke er omfattet af ligningslovens § 8 J, stk. 3. På samme måde i en aktiehandel udgør aktieoverdragelsesaftalen "købsaftalen", og der udstedes intet "skøde", men den efterfølgende berigtigelse og formalisering sker som hovedregel alene i form af en ajourføring af aktiebogen. Situationen er endvidere ofte den, at det rent faktisk er advokaten for det selskab, der erhverves, der gennemfører en ajourføring af selskabets aktiebog, således at selskabet reelt ikke betaler sin egen advokat for denne ekspedition. På denne baggrund skønner selskabet, at højest 5.000 kr. pr. gennemførte aktiekøb kan henføres til ligningslovens § 8 J, stk. 3.

Både vedrørende de gennemførte aktiekøb og de ikke gennemførte projekter findes en række konsulenthonorarer, der naturligt falder ind under begrebet markedsundersøgelser, og som derfor under alle omstændigheder er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 I.

Vedrørende de interne rejse- og opholdsudgifter er det fremhævet, at styrelsen allerede har godkendt selskabets udgifter til interne lønninger for de medarbejdere, som beskæftigede sig med de omtvistede projekter. Denne fradragsret må være begrundet i, at en virksomhed altid har fradragsret for lønomkostninger uanset arten og karakteren af det arbejde, som den pågældende medarbejder udfører for virksomheden, da der er tale om en art typegodkendt driftsomkostning, bl.a. beskrevet af professor Ole Bjørn i Skattepolitisk Oversigt 2001 s. 215. Rejse- og opholdsudgifterne udgør på samme måde typebestemte driftsomkostninger i form af selskabets generalomkostninger og udlæg for medarbedernes erhv ervsmæssigt relaterede forbrug af naturalydelser. Der er med andre ord på samme måde som med lønninger ikke noget grundlag for at nægte fradrag.

Kammeradvokatens indstilling

Kammeradvokaten, der er indtrådt i sagen på vegne af SKAT, har under sagens behandling ved Landsskatteretten indstillet Told- og Skattestyrelsens ansættelse stadfæstet.

Kammeradvokaten har anført, at efter Højesterets dom SKM2004.297.HR er H1 A/S' anskaffelse af aktier i forskellige datterselskaber en udvidelse af selskabets bestående erhvervsvirksomhed, jf. ligningslovens § 8 J. Det følger af bestemmelsen i stk. 3, at udgifter, der må anses for tillæg til en købesum, ikke kan fradrages efter stk. 1.

Landsretterne har i 4 domme fastslået, at advokat- og revisorudgifter afholdt i forbindelse med køb af selskaber (due diligence) er tillæg til købesummen efter ligningslovens § 8 J, stk. 3. Der henvises til SKM2005.273.LSR, SKM2006.32.ØLR, SKM2006.240.ØLR og SKM2006.392.VLR. Landsskatteretten har i SKM2005.483.LSR tilsluttet sig domstolenes opfattelse af spørgsmålet.

Advokat- og revisorudgifter, der vedrører ikke gennemførte investeringer, kan ikke fradrages efter ligningslovens § 8 J, stk. 1.

H1 A/S er ikke næringsdrivende med køb og salg af aktier. Udgifter afholdt til køb af aktier eller i forbindelse med overvejelser om køb af aktier, kan derfor ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6 a. Statsskattelovens § 6 a indrømmer alene fradrag for udgifter afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det bemærkes i den forbindelse, at H1 A/S ved et salg af aktierne efter 3 eller flere års ejertid er skattefri af en fortjeneste, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6.

Kammeradvokaten har endvidere bemærket, at selskabet bærer bevisbyrden for at være berettiget til fradrag, jf. UfR 2004.156 H. [?.red.SKAT]. Da udgifterne til selskabets ansatte konsulenter, herunder til rejse og ophold, vedrører gennemførte og ikke gennemførte køb af aktieselskaber mv., og dermed ikke er afholdt som led i den løbende indkomsterhvervelse, er der heller ikke fradragsret for disse udgifter efter statsskattelovens § 6 a. Det kan ud fra statsskattelovens § 6 sammenholdt med §§ 5 og 4 fastslås, at de udgifter, som selskaber har til at købe, herunder forsøge at købe, ikke-næringsaktier, ikke er fradragsberettigede. Dette følger også af statsskattelovens § 6, stk. 2, hvor det fastslås, at den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvad den anvendes til. I eksemplificeringen nævnes formueforøgelse og udvidelse af næring eller drift. At udgifter til køb og salg af selskaber ikke er fradragsberettigede, fremgår også af forarbejderne til ligningslovens § 8 J. Der henvises til Folketingstidende 1991-92. Tillæg A, spalte 907. Der henvises endvidere til UfR 1985.585 H, SKM2006.240.ØLR, SKM2004.297.HR, SKM2006.240.ØLR, SKM2006.392.VLR og SKM2006.13.ØLR.

Selskabet har ikke bevist, at de afholdte konsulenthonorarer skulle være udgifter forbundet med undersøgelse af nye markeder, som omfattet af ligningslovens § 8 I.

Selskabets bemærkninger til Kammeradvokatens indstilling

Selskabets repræsentant har hertil anført, at der er enighed om, at de pågældende aktiekøb udgør erhvervelse af anlægsaktiver. Driftsomkostningsfradrag er imidlertid ikke udelukket, blot fordi der er tale om anlægsaktiver. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.198.HR . Vedrørende Skats henvisning til lovmotiverne til ligningslovens § 8 J er anført, at de omhandlede udgifter ikke skal rubriceres som anlægs- eller etableringsudgifter, selv om de vedrører erhvervelsen af anlægsaktiver, og at forarbejderne ikke udelukker driftsomkostningsfradrag, hvis de pågældende udgifter efter en konkret vurdering har den fornødne driftsomkostningskarakter. At noget "vedrører" anlægsformuen kan derfor ikke i sig selv begrunde nægtelse af fradragsret i medfør af statsskattelovens § 6 a. Der henvises til SKM2001.24.LSR, TfS 1993.552 samt det tidligere anførte. Der er tilsvarende fradragsret efter statsskattelovens § 6 a for rådgiveromkostningerne vedrørende ikkegennemførte projekter. Der henvises til TfS 1985.502 LSR og TfS 1987.559 Ø.

Repræsentanten har videre anført, at de pågældende udgifter især vedrører due diligence, som er udgifter til markedsundersøgelse, jf. ligningslovens § 8 I.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter statsskattelovens § 6 a kan driftsomkostninger fradrages ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen omfatter udgifter, der i årets løb er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifter, der alene vedrører selskabets kapitalinteresser i datterselskaberne er ikke omfattet af fradragsretten efter statsskattelovens § 6 a, men må i stedet som udgangspunkt anses at vedrøre selskabets formueinteresser.

Ifølge ligningslovens § 8 J, stk. 1, er der fradrag for udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Ifølge ligningslovens § 8 J, stk. 3, kan udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum for et aktiv, ikke fradrages efter stk. 1.

Selskabet driver selv aktiv erhvervsmæssig virksomhed og fungerer herudover som holdingselskab med en række datterselskaber, der driver virksomhed inden for områder, der har en forbindelse til selskabets egen erhvervsmæssige drift. Selskabets kan efter praksis ikke anses at drive næring med handel med aktier som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og som udgangspunkt vil udgifterne forbundet med anskaffelse af aktier i datterselskaber derfor ikke kunne anses for at være driftsomkostninger afholdt i forbindelse med at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets egen indkomst og dermed omfattet af statsskattelovens § 6 a.

Henset til Højesterets dom SKM2004.297.HR må selskabets anskaffelse af aktier i forskellige datterselskaber anses at være en udvidelse af selskabets bestående erhvervsvirksomhed, således at advokat- og revisorudgifterne ved disse investeringer som udgangspunkt må være fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 J, stk. I. Udgifter afholdt som et naturligt led i selskabets erhvervelse af aktiekapital, således at udgifterne har en sådan nær og direkte tilknytning til aktieerhvervelser, at de må anses for tillæg til aktiernes købesum, kan imidlertid ikke fradrages efter stk. 1, jf. ligningslovens 8 J, stk. 3. Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2005.273.ØLR, SKM2006.32.ØLR, SKM2006.240.ØLR og Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2006.392.VLR. Udgifterne må herefter som udgangspunkt anses for tillæg til købesummen for aktierne, jf. stk. 3.

Det bemærkes særligt, at fradrag efter ligningslovens § 8 J må forudsætte, at den pågældende investering blev gennemført, således at de advokat- og revisorudgifter, der vedrører ikke gennemførte investeringer, ikke kan fradrages i medfør af denne bestemmelse.

Ifølge ligningslovens § 8 I kan der foretages fradrag for udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Der er intet fremlagt, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at de konsulenthonorarer, der er afholdt, er udgifter forbundet med undersøgelse af nye markeder som omfattet af ligningslovens § 8 I forstået som undersøgelser af mulighederne for afsætning af varer eller tjenesteydelser. Udgifterne må derimod anses at vedrøre undersøgelse og vurdering af de investeringer i aktier, som blev overvejet og i visse tilfælde gennemført.

Det må herefter overvejes, om de enkelte opkøb af selskaber eller andele af selskaber kan antages at have en sådan forbindelse til selskabets egen erhvervsmæssige virksomhed, at der kan indrømmes fradrag for udgifterne forbundet med opkøbene enten efter statsskattelovens § 6 a eller efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, i det omfang, der er tale om en udvidelse af selskabets egen drift.

Der er ikke fremlagt oplysninger om købet af aktier i H43, der kan begrunde fradrag efter statsskattelovens § 6 a eller ligningslovens § 8 J, stk. 1, for de udgifter udover advokat- og revisorhonorarer, som var forbundet med dette køb. Ansættelsen stadfæstes derfor for så vidt angår disse udgifter.

For så vidt angår udgifterne vedrørende de investeringer, der ikke blev gennemført, bemærkes det, at selskabet ikke ses at have fremlagt oplysninger, der kan påvise en sådan tæt forbindelse med selskabets erhvervsmæssige virksomhed og overvejelserne om de forskellige projekter, der alle må anses primært at have vedrørt selskabets kapitalinteresser og investeringsaktiviteter, at udgifterne kan anses for driftsomkostninger fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a. Der henvises til, at samtlige de omhandlede projekter efter det for Landsskatteretten oplyste, har drejet sig om overvejelser om eller forsøg på at købe aktier eller at oprette selvstændige datterselskaber, bortset fra overvejelserne om købet af en GSM licens i Tjekkiet. Udgifterne må derfor anses at vedrøre selskabets anlægsformue.

For så vidt angår udgifterne i forbindelse med overvejelserne om købet af en GSM licens i Tjekkiet bemærkes det, at der ikke er fremlagt sådanne oplysninger om forbindelsen mellem selskabets løbende drift og dette køb, at det kan begrunde fradrag efter statsskattelovens § 6 a. Udgifterne må i overvejende grad anses at have vedrørt udgifterne vedrørende anskaffelse af et anlægsaktiv.

Særligt for så vidt angår de ikke godkendte fradrag for interne udgifter forstået som udgifter til konsulenter ansat i H1, herunder udgifter til disse medarbejderes rejse- og opholdsudgifter, i forbindelse med ikke gennemførte projekter, bemærkes det, at der heller ikke kan indrømmes fradrag for disse udgifter efter statsskattelovens § 6 a. Der henvises til, at også disse udgifter vedrører overvejelser om eller forsøg på at købe aktier eller anlægsaktiver og dermed selskabets anlægsformue. Ansættelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

Afgørelsen stadfæstes på dette punkt

..."

Supplerende sagsfremstilling

Af H1's vedtægter fremgår bl.a. af en formålsparagraf

"...

§ 3

Stk. 1. Selskabets formål er at drive telekommunikationsvirksomhed, investering, finansiering, rådgivning, handel samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed, både i Danmark og i udlandet, eventuelt i form af joint ventures med andre danske eller udenlandske selskaber."

Af H1's årsberetning fra 1994 fremgår bl.a.

"...

Selskabets strategi er at fastholde en stabil vækst i de økonomiske resultater ved

 -

at forsvare og udbygge den stærke position i Danmark gennem et bredt udbud af telekommunikationsydelser af høj kvalitet,

 -

at udvikle og igangsætte lønsomme aktiviteter på udenlandske vækstmarkeder, og

 -

at holde ressourceforbruget under fortsat kontrol og tilrettelægge organisationen effektivt i forhold til markederne.

H1s ejerkreds er bredt sammensat. Efter en international aktieemission i 1994 ejer G12 51 pct. af aktierne, mens den resterende del ejes af omkring 50.000 private og institutionelle investorer, fordelt over store dele af verden. Selskabets aktier er noteret på Københavns Fondsbørs og New York Stock Exchange.

...

Selskabet gennemførte i april en international aktieemission omfattende 63 mio. nye B-aktier. Aktierne blev optaget til notering på Københavns Fondsbørs og New York Stock Exchange. Emissionen gav selskabet et provenu på DKK 19,3 mia. Heraf blev DKK 1,1, mia. anvendt til at indløse en del af selskabets A-aktier, og DKK 7,1 mia. blev anvendt til frigørelse fra pensionsforpligtelser, hvorved de fremtidige løbende pensionsudgifter reduceres. Resten af provenuet medvirker til at styrke kapitalgrundlaget.

...

Udlandstelefoni

...

I 1994 udgjorde nettoomsætningen i forretningsområdet DKK 2.935 mio. svarende til 16 pct. af koncernens samlede nettoomsætning. Omsætningsvæksten var på DKK 229 mio. eller 8,5 pct. i forhold til 1993.

...

Udlandstrafikken er koncentreret om Tyskland (omkring 20 pct.), Sverige (omkring 15 pct.), Norge (omkring 10 pct.) og Storbritannien (omkring 10 pct.). Tilsammen udgør trafikken til disse fire lande ca. 55 pct. af den samlede afgående udenlandske trafik i 1994. Trafikken til USA og Canada udgør omkring fem pct. Blandt de nævnte lande steg trafikken i 1994 mest til Tyskland.

...

Aktiviteter i udlandet

H1s udenlandske aktiviteter havde i 1994 en nettoomsætning på DKK 271 mio., svarende til 2 pct. af den samlede omsætning. Forretningsområdet er vokset med 16,3 pct. i forhold til 1993. Fremgangen afspejler H1s opprioritering af området, som har et betydeligt vækstpotentiale.

...

Udenlandske aktiviteter

H1s aktiviteter udenfor Danmark er et af koncernens væsentligste udviklingsområder.

De udenlandske markeder giver H1 gode muligheder for fortsat vækst i såvel aktiviteter som indtjening. Målet er derfor, at disse aktiviteter over en årrække skal udvikles til at udgøre en væsentlig del af virksomheden.

De udenlandske aktiviteter omfatter følgende områder

  • Opbygning af aktiviteter på nabo-markederne, særligt Tyskland og Sverige.
  • Etablering og drift af mobilpaging- og fastnetselskaber.
  • Deltagelse i transmissionsprojekter (kabler eller radiokæder) med tilknytning til den danske infrastruktur eller til andre transmissionsforbindelser, som H1 er involveret i.
  • Entrepriseopgaver i forbindelse med projektering. etablering og vedligeholdelse af søkabelanlæg.

Herudover har H1 en række andre aktiviteter i udlandet, blandt andet i forbindelse med gensalg af tele- og datakommunikationskapacitet, og selskabet har salgskontorer i flere lande.

Endelig driver H1 en omfattende rådgivningsvirksomhed, idet selskabet medvirker i opbygningen af telekommunikations-infrastrukturen i andre lande, primært ved udstationering af specialister i kortere eller længere tid.

Styringen af de udenlandske aktiviteter er samlet i en ny organisationsenhed. H1 International, der har 150 medarbejdere. I relation til de enkelte projekter medvirker imidlertid en lang række medarbejdere fra andre dele af koncernens organisation.

..."

Af et strateginotat udarbejdet til et bestyrelsesmøde i H1 den 6. oktober 1995 fremgår bl.a.

"...

Baggrund

Den økonomiske strategi, som bestyrelsen behandlede i december 1994, indeholdt et investeringsscenario, som det blev besluttet at anvende som fundament for opstilling af en international forretningsstrategi. Strategien skulle sigte på at udnytte H1s videnmæssige og finansielle styrke som grundlag for fortsat vækst i en tid, hvor hjemmemarkedet vil være præget af faldende markedsandele og pristryk som følge af den tiltagende konkurrence.

Til bestyrelsens møde den 29. maj 1995 forelå en ramme for en sådan strategi, hvori der blev givet en række vurderinger af generel karakter vedrørende H1s muligheder for at positionere sig på det internationale telemarked. Nærværende dokument beskriver med udgangspunkt heri et forslag til en international forretningsstrategi for H1.

Samtidig med nærværende dokument fremlægges "Opdateret økonomisk strategi for H1 af 29. september 1995" med et vækstscenario, som indebærer en samlet investering på 44 mia. kr. i internationale projekter i perioden til og med 2003. Scenariet indebærer, at de internationale forretninger i år 2003 resulterer i en omsætning af omtrent samme størrelse som de indenlandske.

Processen

Arbejdet har taget udgangspunkt i en vurdering af, hvor mange projekter H1 vil kunne forvente at gennemføre i de kommende år, når der tages hensyn til markedets muligheder og konkurrenceforhold samt H1s styrker og svagheder. Denne vurdering har ligget til grund for formulering af en strategi samt en målsætning vedrørende antal og type af projekter. Målsætningen har været anvendt som grundlag for økonomiske konsekvensberegninger i en form, der er sammenlignelig med opgørelserne fra den opdaterede økonomiske strategi.

Hovedkonklusioner

Baseret på en vurdering af en række forskellige regioners attraktivitet, sammenholdt med H1s styrker og svagheder, er der valgt en geografisk fokusering på udvalgte lande i tre regioner: Central - og Østeuropa, Vesteuropa samt Sydøstasien med særlig vægt på Kina og lande med tilknytning hertil. En analyse af markedsmulighederne i disse områder har bekræftet, at de er interessante for H1. Det tilstræbes at opnå en varig tilstedeværelse i de udvalgte lande og at udnytte mulighederne for at skabe sig supplerende fordele ved at engagere sig i flere forretningsmuligheder i samme land. En tidlig indtrængning skal sikre H1 en konkurrencemæssig fordel på nye, potentielle vækstmarkeder. Andre regioner end de nævnte er ikke nødvendigvis uinteressante, og det kan senere overvejes at tilføje nye regioner.

Med hensyn til forretningstyper koncentreres indsatsen på forretninger, som udnytter H1s kompetence inden for massemarkedet, det vil sige markedssegmenterne privatkunder samt små og mellemstore erhvervsvirksomheder. H1 har ikke naturlige forudsætninger for at konkurrere om ydelser til de største, internationale erhvervskunder, men kan for eksempel via samarbejdet med G6 (H49-tjenesterne) supplere egne kompetencer på dette område. Der skal tilstræbes en blanding af mobil- og fastnetprojekter, som tager hensyn til at mobilprojekter er afhængige af en meget begrænset kreds af eksperter i H1, hvorimod fastnetprojekter vil inddrage ressourcer fra en langt større del af koncernen.

Med den beskrevne fokusering, og med hovedvægten lagt på store projekter, som er mest økonomiske med hensyn til ressourceforbrug, skønnes det, at de internationale investeringer frem til og med år 2000 vil kunne udgøre 21 mia. kr., hvilket kan sammenholdes med, at vækstscenariet i den opdaterede økonomiske strategi i samme periode forudsætter en samlet investering i internationale projekter på 27 mia.kr.

For at opfylde målsætningen i den opdaterede økonomiske strategi vil det således være nødvendigt at supplere med andre former for internationale investeringer, eksempelvis større virksomhedsopkøb. Mulighederne herfor skal undersøges nærmere.

Sammenligninger med toneangivende aktører i markedet viser, at H1 i international sammenhæng er i en konkurrencemæssigt relativt ugunstig situation med erfaring og størrelse i underkanten af gennemsnittet. Erfaring og stordriftsfordele vil af dygtige konkurrenter kunne omsættes til større succesrater og højere rentabilitet af de foretagne investeringer. H1 må derfor satse på hurtigt at opnå større erfaring og volumen på det internationale område. Midler hertil kan være faste partneraftaler og opkøb af igangværende. internationalt virkende forretninger.

H1 vil derfor, som led i den internationale forretningsudvikling. vurdere mulighederne for opkøb af virksomheder. Der kan både være tale om enkeltstående forretninger og om investeringer i mulige samarbejdspartnere, som H1 derigennem kan få en medindflydelse på. Herved vil H1 kunne opnå en position, som i højere grad modsvarer selskabets finansielle formåen uden at være begrænset af størrelsen af basisforretningen i Danmark.

Indgåelse af faste partneraftaler som et middel til hurtigt at opbygge erfaring og volumen vil medføre, at H1 kan få adgang til at deltage i flere og større projekter, men til gengæld må acceptere en mindre, procentvis ejerandel i de enkelte projekter.

Strategien indebærer en mindre forøgelse af de faste ressourcer i det internationale arbejde, kombineret med en betydelig grad af fleksibilitet med hensyn til midlertidig tilknytning af personale fra mange organisatoriske enheder i H1.

Indstilling

Den anbefalede strategi bygger på

  • en stærk geografisk fokusering på udvalgte lande inde for tre regioner: Central- og Østeuropa, Vesteuropa og Sydøstasien med hovedvægt på Kina og lande med tilknytning hertil
  • en balanceret porteføljesammensætning med hovedvægt på større mobilprojekter og fastnetprojekter, herunder privatiseringer, sammensat under hensyntagen til H1s begrænsede ressourcer
  • anvendelse af faste samarbejdsrelationer for at supplere H1 med hensyn til størrelse og international erfaring
  • fleksibilitet med hensyn til selskabsformer og ejerandele
  • opkøb af bestående virksomheder, der kan understøtte gennemførelsen af H1s strategi

Strategien forudsætter en vis udvidelse af antallet af medarbejdere i H1 International, men kræver især tilførsel af nøglekompetencer inden for international forretningsvirksomhed samt udvidelse på mobilområdet.

Det indstilles

  • at strategien godkendes
  • at den konkrete udformning af organisationen sker på basis af strategien og inden for rammerne af den endelige organisering af H1.
  • at der arbejdes videre med at identificere muligheder til fuld opfyldelse af investeringsmålene i den opdaterede økonomiske strategi.

1. Strategisk rationale for H1s investeringer i udlandet

H1s strategi for investeringer i udlandet følger selskabets formålsbestemmelse, som er, "at drive telekommunikationsvirksomhed, investering, finansiering, rådgivning, handel samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed, både i Danmark og i udlandet."

Det overordnede rationale for H1s investeringer i udlandet omfatter to grundlæggende forhold

 -

H1 kan kun i beskedent omfang vokse på grundlag af den danske forretning. Konkurrencen vil medføre tab af markedsandele og faldende priser.

 -

H1 kan udnytte sin kombination af finansiel styrke og hjemlig kompetence til at få andel i udenlandske forretninger, hvor der kan skabes vækst og værdiopbygning gennem en aktiv ledelsesmæssig indsats.

I december 1994 fremlagdes i bestyrelsen "Økonomisk Strategi". Hovedkonklusionen er, at indtjeningen fra den bestående forretning forventes at udvise en fortsat, moderat stigende tendens i endnu nogle få år, hvis virksomheden videreføres uændret. Det noteres i fortsættelse, at "... det ikke er sandsynligt, at den nuværende forretning på længere sigt vil kunne tilfredsstille aktionærernes forventninger om vækst i omsætning og resultat. Den nuværende basisforretning og selskabets finansielle styrke vil imidlertid kunne være fundament for opbygning af en ny, hovedsagelig international forretning over den kommende tiårsperiode."

Vækstscenariet i den opdaterede økonomiske strategi indebærer en samlet investering på 44 mia.kr. i internationale projekter i perioden 1995 til og med 2003. Investeringsforløbet for internationale projekter fremgår af tabel 1.1. Vækstscenariet viser, at H1 kan have finansiel styrke til opbygning af en ny forretning primært bestående af internationale projekter, som i år 2003 vil kunne være af samme omsætningsmæssige størrelsesorden som den nuværende basisforretning.

Tabel 1.1 Investeringer i internationale projekter (mia.kr., løbende priser)

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

0,3

2,3

5,1

5,9

6,7

5,4

5,9

6,3

6,6

Kilde: Opdateret økonomisk strategi, 29. september 1995.

For aktionærerne er det i princippet underordnet, om H1 opnår den ønskede forrentning af den investerede kapital ved at investere midlerne på det danske marked eller i udlandet. Der er dog en bred erkendelse af, at mulighederne i Danmark er begrænsede, set i forhold til det samlede investeringspotentiale. Aktionærerne vil forvente, at investeringer i udenlandsk televirksomhed giver et afkast, der overstiger den forrentning aktionærerne kunne have opnået ved selv at foretage passive investeringer.

Kravet om et højere afkast kan betragtes som tilgodeset, hvis der for den enkelte investering enten kan påvises en direkte forøgelse af afkastet som følge af

  • H1s ledelsesmæssige indflydelse, eller der kan påvises en indirekte værdiskabelse, som kommer til udtryk gennem et forøget afkast af andre investeringer i kraft af synergieffekter. Et højere afkast kan dog også opstå ved, at
  • H1 i kraft af egen størrelse, placering og formåen foretager investeringer i attraktive telekommunikationsaktiviteter, som aktionærerne ellers ingen mulighed ville have for at få adgang til.

Aktionærerne vil løbende forvente information om, hvilke strategier og planer

  • H1 har for gennemførelse af en kontrolleret ekspansion i udlandet med henblik på sikring af, at H1-aktien forbliver en attraktiv investering.

...

2. Markedsvilkår og grundlag for H1s strategi

2.1. Markedsvilkår

Privatisering af tidligere statsejede nationale teleoperatører fører i disse år til mange nye investeringsmuligheder i telesektoren. Nogle privatiseringer sker ved børsintroduktion (som i H1s tilfælde), medens andre indebærer valg af en strategisk partner, som ud over en investering kan tilføre selskabet nye kompetencer og dermed større konkurrencekraft.

Andre investeringsmuligheder opstår som følge af liberalisering, der muliggør etablering af konkurrerende televirksomheder inden for fastnet, mobilkommunikation med videre, i tidligere monopolmarkeder.

Blandt investorerne i markedet er især tidligere rent nationale teleoperatører, som søger at kompensere for virkningerne af konkurrence på hjemmemarkedet gennem investeringer i udlandet. De mest fremtrædende er væsentligt større end H1. Adskillige operatører vil desuden i de kommende år få tilført yderligere kapital gennem privatiseringer.

Investering i internationale teleprojekter er således omfattet af en stigende konkurrence, som medfører et pres mod de opnåelige afkast. Vinderne i denne konkurrence bliver de virksomheder, som er i stand til at skabe den største værditilvækst i projekterne.

Et projekts værdi kan opgøres som den beregnede nutidsværdi af investeringen med fradrag for licensafgift og omkostninger ved tilbudsgivning. Denne værdi, som principielt er den samme for alle investorer, vil imidlertid kunne forøges af det enkelte bydende konsortium gennem synergifordele for samdriftsfordele med andre projekter. I tilbudsfasen kan erfaring fra andre projekter bidrage til at reducere omkostningerne og forøge vinderchancen. Ved etablering af en ny virksomhed kan erfaring medvirke til en hurtigere markedsindtrængning og dermed en forbedret omsætningsudvikling. Endelig vil det i driftsfasen være effektiviteten og evnen til at reducere omkostningerne gennem stordriftsfordele, der vil være afgørende for indtjeningsevnen.

Disse forhold indebærer en tendens til, at de etablerede aktører på markedet udvikler en stadig større konkurrencemæssig fordel over for nye aktører, som forsøger at finde et ståsted i markedet. Heri ligger et incitament for H1 til at handle hurtigt.

2.2. Grundlag for H1s strategi

H1s internationale strategi, som beskrevet i kapitel 3 og 4, er resultatet af en detaljeret proces, som har omfattet en vurdering af H1s styrker og svagheder, sammenholdt med en analyse af markedets muligheder og begrænsninger. R18 Consulting har bistået H1 med denne proces.

På grundlag af den gennemførte proces skal her fremføres nogle grundlæggende iagttagelser, som i særlig grad har haft betydning for udformningen af strategien.

  • H1 har stærke tekniske kompetencer inden for de fleste former for telekommunikation, medens de markedsmæssige kompetencer er begrænsede og især knyttet til områder, hvor H1 har haft konkurrence, for eksempel mobilområdet.
  • H1 har gennemført væsentlige omstruktureringer og effektivitetsforbedringer, som giver en god udgangsposition for at engagere sig i privatiseringer af nationale teleselskaber i andre lande.
  • H1 opfattes som en seriøs og ukontroversiel aktør, der tillige i kraft af sin størrelse og nordiske kulturbaggrund anses for et balancerende element i en konsortiedannelse.
  • H1s relativt beskedne internationale størrelse og erfaring giver en ugunstig udgangsposition i forhold til de toneangivende konkurrenter. Det gælder uanset, at H1 på hjemmemarkedet kan måle sig med de ypperste i verden.
  • Evnen til at identificere, værdisætte og realisere synergier over en portefølje af internationale og hjemlige investeringer vil være afgørende for evnen til at tilbyde vindende priser og alligevel sikre et attraktivt afkast af investeringerne.
  • Opbygningen af international erfaring og størrelse er i sig selv et vigtigt delmål for H1, fordi det er en forudsætning for opnåelse af synergifordele.
  • Etablering af faste partnerskaber og opkøb af andele i eksisterende projekter eller partnervirksomheder kan være nødvendig for at opnå en hurtig forøgelse af H1s internationale størrelse og erfaring.

2.3. Særlige problemområder

Den gennemførte proces har afdækket nogle områder, hvor H1s manglende internationale størrelse og erfaring specielt kommer til udtryk, og hvor det vil være muligt gennem en målrettet indsats at forbedre udgangspositionen for gennemførelse af en international strategi.

Uanset, at H1 besidder et bredt spektrum af tekniske og til dels også markedsmæssige kompetencer som grundlag for investering i internationale forretninger, er der en udtalt mangel på personaleressourcer med erfaring i internationalt arbejde generelt samt inden for mobilområdet. Der er i løbet af 1995 iværksat initiativer, der skal medvirke til afhjælpning af denne situation, og der vil i forbindelse med indførelsen af den ny organisation i H1 blive etableret en fast praksis for, hvorledes de nødvendige ressourcer tilvejebringes og stilles til rådighed på tværs af organisationen. Der vil være et behov for at støtte kompetenceopbygningen i H1 gennem ekstern rekruttering af forretningsfolk med de relevante kompetencer, gerne fra udlandet.

...

3. H1s overordnede strategi

...

3.1 Geografisk fokusering

...

Tre regioner er udvalgt som de indtil videre mest egnede. Udvælgelsen er sket på grundlag af en vurdering af områdernes attraktivitet, sammenholdt med H1s styrker og svagheder.

Central - og Østeuropa er den region, hvor H1 har opereret længst og dermed har opnået en betydelig erfaring, også i sammenligning med de væsentligste konkurrenter. Regionen har gode vækstmuligheder på kort sigt, og H1 vil kunne opnå synergier i form af international transittrafik til og fra området. Det er derfor hensigten at fastholde og udbygge aktiviteterne i denne region. Rusland gøres til genstand for en særskilt vurdering.

Vesteuropa vil på grundlag af EU-kommissionens regulatoriske indgreb i stigende grad komme til at udgøre et marked og vil for H1 være at betragte som et udvidet hjemmemarked, som er et naturligt investeringsområde, uanset at H1 endnu ikke har nogen erfaring af betydning i regionen. Synergimuligheder i form af international trafik eksisterer også her, idet regionen tegner sig for en meget stor del af H1s udlandstrafik.

Sydøstasien er udpeget som H1s tredje region, fordi området er i stærk vækst og der skønnes at være en attraktiv balance mellem et stort indtjeningspotentiale og en moderat risiko. Indsatsen koncentreres i første omgang om Kina og lande med nær tilknytning hertil, specielt Hong Kong og eventuelt Taiwan.

Valget af disse tre regioner medfører en fornuftig risikospredning og har den fordel, at de tilsammen indeholder markeder på mange forskellige udviklingstrin, spændende fra helt jomfruelige markeder med behov for hurtig udbygning af en basal telefoninfrastruktur, til modne markeder, hvor væksten hovedsageligt ligger på nye tjenester. Dette vil gøre det lettere for H1 at udnytte en bred ressourcebaggrund i organisationen og dermed undgå flaskehalsproblemer.

Den geografiske fokusering på disse tre regioner vil blive opretholdt nøje, uanset at der dermed ofte skal siges nej til projekter, som isoleret set er lukrative, men som ud fra en helhedsbetragtning kan skade opbygningen af størrelse, forretningsmæssig sammenhæng og erfaring i de udvalgte regioner.

3.2 Forretningstyper

Med hensyn til forretningstyper vil hovedvægten blive lagt på mobilprojekter og fastnetprojekter, sidstnævnte fortrinsvis i form af privatiseringer.

...

For fastnet har H1 kun erfaring fra Ungarn og i mindre grad fra Sverige og Tyskland. Det gælder imidlertid for de fleste aktører, at den internationale erfaring på dette område er begrænset. Som på mobilområdet gælder, at H1 har en relevant hjemlig erfaringsbaggrund og kompetence, om end ikke i et konkurrencemarked. Dette giver en god mulighed for at deltage i privatiseringer af teleselskaber, hvor H1s viden og erfaringer kan overføres. Sidstnævnte betingelse samler interessen om mindre teleselskaber i kulturområder, der ikke er alt for forskellige fra det danske. Betragtningen underbygges af, at H1 siges at have givet det bedste tilbud (omend ikke den bedste pris) på privatiseringen af H50 i Tjekkiet. Andre umiddelbart interessante privatiseringsmuligheder er teleselskaberne i Irland, Belgien, Østrig, Slovenien og Portugal.

3.3 Indtrængningsstrategi

H1 vil anvende forskellige indtrængningsstrategier, afhængigt af modenheden af det aktuelle marked samt konkurrencesituationen. I et attraktivt land vil H1 som udgangspunkt engagere sig i et antal forskellige forretninger for at høste de størst mulige synergifordele, og indtrængningsstrategien vil derfor omfatte en blanding af nyetablering og akkvisition med sigte på at opbygge en stærk portefølje i det pågældende land.

H1 vil aktivt søge akkvisitionsemner som supplement til nyetablering, når det understøtter den geografiske fokusering og kravene til den forretningstypemæssige sammensætning af porteføljen. Akkvisitioner giver en hurtig porteføljeopbygning, og stiller ikke så store krav til personaleressourcer som nyetableringer.

...

5. Økonomi

5.1. Scenario

I det følgende beskrives et vækstscenario for en fem-års horisont omfattende 2. halvår 1995 og frem til og med år 2000.

For hver region er identificeret et antal forretningsmuligheder, hvortil der udarbejdes projektvurderinger og tilbud. Med dette udgangspunkt og de forventede succesrater er der beregnet et antal forretninger, der forventes implementeret og idriftsat i perioden. Der er således tale om et scenario for en mulig forretningsportefølje, der meget vel aldrig realiseres i sin konkrete form, men som giver en indikation af de økonomiske og regnskabsmæssige konsekvenser af H1s internationalisering.

De enkelte forretninger er repræsenteret ved forretningstyper, der beskriver forenklede investeringsforløb. I skema 5.1 ses en oversigt over forretningstyperne. Køb af mobilselskaber og alternativ operatør er defineret som "køb i øvrigt". "Privatiseringer" omfatter såvel privatiseringer som andre køb med tilsvarende kendetegn i form af investeringsstørrelse, tilbagebetalingstid med videre.

De i skemaet anførte investeringsandele omfatter H1s forventede kapitalindskud og aktionærlån.

...

[Det fremgår af skemaet, at der opereres med tilbagebetalingsperioder på 8-11 år.]

...

Med ovenstående vækstscenario og H1s nuværende forretningsportefølje vil H1 ultimo år 2000 råde over i alt 59 internationale selskaber fordelt på forretningstyper som vist...

...

De samlede investeringer udgør ca. 21 mia. kr. frem til udgangen af år 2000. Hertil kommer ca. 6 mia. kr. i fremmedfinansiering. Denne forholdsvis beskedne fremmedfinansiering skyldes, at en betydelig andel af de samlede investeringer foretages som akkvisitioner, hvori der ikke forekommer fremmedfinansiering. I de enkelte forretninger, hvor der forekommer fremmedfinansiering, udgør denne typisk mellem 30 % og 60 % af det samlede kapitalbehov.

5.2 Økonomiske konsekvenser

På basis af en udvidelse af H1 Internationals investeringsportefølje som beskrevet ovenfor er der foretaget en beregning af H1 Internationals økonomiske udvikling for perioden 1995 til 2000.

...

De samlede investeringer over perioden 1995 til 2000 udgør i alt 21,3 mia.kr. Investeringerne fordeler sig med 9,7 mia. kr. i Vesteuropa (45 pct.), 6,5 mia. kr. i Østeuropa (31 pct.) og 5,1 mia. kr. i Fjernøsten (24 pct.).

..."

Af H1's årsrapport for 1995 fremgår bl.a.

"...

Som følge af den tiltagende konkurrence må det imødeses, at overskudsgraden kommer under pres i H1 som i andre teleselskaber. Presset skal søges opvejet gennem fortsat rationalisering, men også en forøgelse af forretningsomfanget er en forudsætning for en sund fremtid for selskabet.

H1s finansielle stilling giver gode muligheder for at iværksætte initiativer på flere fronter samtidig. Selskabets strenge krav til afkast af investeringerne vil imidlertid blive fastholdt.

...

Det danske telekommunikationsmarked vil snart være fuldstændigt liberaliseret... Andre teleselskaber vil derfor i forskelligt omfang etablere sig i det danske marked.

På denne baggrund er det H1s vigtigste opgave at betjene det danske marked med høj service og konkurrencedygtige priser og derved fastholde og udbygge sin ledende position på markedet. Et tab af markedsandele er uundgåeligt, men tabet - og den resultatmæssige effekt heraf - søges begrænset mest muligt.

Koncernens danske forretninger vil samtidig være det naturlige udgangspunkt i bestræbelserne på at udvide aktiviteterne til andre lande. I den forbindelse er det afgørende, at der kan bygges på en god placering på hjemmemarkedet og på den ekspertise, der er opbygget her.

...

Udenlandske forretninger

På baggrund af de forholdsvis begrænsede vækstmuligheder i et modent marked som det danske har det været naturligt for H1 at udvide aktiviteterne til andre markeder. I de senere år har der været opbygget en mindre portefølje af aktiviteter i andre lande. Men først med kapitaltilførslen ved aktieemissionen i 1994 fik selskabet et finansielt grundlag for at udvide disse aktiviteter i væsentlig grad.

En særlig organisationsenhed, H1 International, blev etableret til formålet, og en overordnet strategi er blevet fastlagt.

Blandt de vigtige udgangspunkter for strategien har været, at H1 har teknisk erfaring på de fleste telekommunikationsområder, har indhøstet erfaringer fra sine udenlandske aktiviteter og har erfaringer vedrørende omstrukturering og privatisering.

På den anden side er H1 et forholdsvis lille teleselskab set i international sammenhæng, og antallet af medarbejdere med international erfaring er begrænset.

På baggrund af disse faktorer og en vurdering af de forskellige markeders potentiale fokuseres indsatsen på udvalgte lande i tre regioner: Central- og Østeuropa, Vesteuropa og Sydøstasien.

Central- og Østeuropa var den første region, hvor H1 foretog investeringer. Erfaringer herfra har derfor været et naturligt udgangspunkt for overvejelserne om en øget indsats. Telefondækningen er endnu ret beskeden, og vækstmulighederne er derfor gode. Lejligheder til at komme ind på de pågældende markeder kan være deltagelse i privatiseringer eller etablering af mobilselskaber.

Integrationen blandt landene i Vesteuropa bliver fortsat tættere, og der bliver i stadig højere grad tale om et marked. Der vil være interessante investeringsmuligheder i denne region i forbindelse med privatisering eller etablering af konkurrerende mobil- eller fastnetselskaber. Samtidig tegner de pågældende lande sig for betydelige andele af den danske internationale trafik. Der kan derfor være mulighed for at opnå fordele gennem samarbejde om tilrettelæggelsen af de internationale trafikstrømme.

...

H1s aktiviteter uden for Danmark er et af koncernens væsentligste udviklingsområder. De udenlandske markeder giver H1 gode muligheder for langsigtet vækst i såvel omsætning som resultater. Det er derfor et led i koncernens strategi, at disse aktiviteter over en årrække skal udvikles til at udgøre en væsentlig del af virksomheden.

De udenlandske aktiviteter og projekter omfatter følgende områder

  • Opbygning af aktiviteter på nabomarkederne, særligt Sverige og Tyskland.
  • Etablering og drift af mobilpaging- og fastnetselskaber.
  • Deltagelse i transmissionsprojekter (søkabler, landkabler eller radiokæder) med forbindelse til den danske infrastruktur og med andre transmissionsforbindelser, som H1 er involveret i.
  • Entrepriseopgaver i forbindelse med projektering, etablering og vedligeholdelse af søkabelanlæg.

Herudover drives gennem H1 Consult en international rådgivningsvirksomhed, idet selskabet leverer konsulentydelser i forbindelse med opbygningen af telekommunikations-infrastrukturen i andre lande, primært ved udstationering af specialister i kortere eller længere tid.

Indsatsen for at udvide H1s udenlandske aktiviteter er fokuseret på udvalgte lande i følgende regioner:

  • Vesteuropa
  • Central- og Østeuropa
  • Sydøstasien

I 1995 udgjorde nettoomsætningen på dette forretningsområde DKK 224 mio., svarende til ca. 1 pct. af koncernens samlede omsætning. I 1994 udgjorde omsætningen DKK 271 mio. Disse omsætningstal omfatter fastnet- og mobilaktiviteter samt etablering af transmissionsanlæg i andre lande. Omsætning vedrørende salg af transmissionskapacitet til og fra Danmark indgår i forretningsområdet. Udleje af faste kredsløb og omsætning vedrørende søkabelaktiviteterne indgår i øvrige forretningsaktiviteter.

H1s kapitalindskud i udenlandske mobil- og fastnetaktiviteter (det vil sige ekskl. transmissionsanlæg) udgjorde ved udgangen af 1995 tilsammen ca. DKK 400 mio. Heraf var ca. 40 pct. investeret i Vesteuropa og ca. 60 pct. i Central- og Østeuropa.

Udviklingen og styringen af de udenlandske aktiviteter er samlet i divisionen H1 International, der beskæftigede 162 medarbejdere ved udgangen af 1995, hvoraf 70 var knyttet til søkabelaktiviteterne. Hertil kommer 23 medarbejdere i H1 Consult. I de enkelte projekter medvirker en lang række medarbejdere fra andre dele af koncernen.

..."

Af et notat til H1`s bestyrelse i anledning af et møde den 28. februar 1996 fremgår bl.a.:

"...

Internationale elementer i H1s strategi.

...

2. l. Udenlandske projekter

Strategien for udenlandske forretninger, som den blev vedtaget i oktober 1995, beskriver rationalet for og intentionerne med opsøgning af udenlandske aktiviteter.

...

H1 vil i de kommende år fortsat opsøge potentielle nye udenlandske aktiviteter, med det formål på langt sigt at opbygge en portefølje af udenlandske forretninger, der kan udgøre en væsentlig del af H1s samlede aktiviteter. Ressourceforbruget til opsøgning og tilbudsgivning forventes at være omkring [200] mio. DKK pr. år.

...

2.1. Vesteuropa

Landene i Vesteuropa er potentielt interessante for udenlandske aktiviteter især på grund af deres geografiske og kulturelle nærhed, deres økonomiske status og de begrænsede økonomiske, valutariske og regulatoriske risici.

Ud over dette potentiale er der en række specifikke forhold for nogle af landene, som vil blive gennemgået i det følgende:

...

Sverige er en væsentlig del af det nordiske marked, og med konkurrencesituationen overfor G2 i Danmark er det nødvendigt med en tilstedeværelse i Sverige, både for at kunne håndtere danske kunders behov i Sverige og for at opnå en vis reciprocitet i konkurrencen med G2 på det danske marked.

...

Tyskland er et væsentligt potentielt marked for H1 på grund af sin størrelse og sin nærhed. Der er en separat strategi under udarbejdelse for Tyskland, hvor service provision eventuelt kombineret med alternativt fastnet og/eller lokal PCN ser ud til at være det bedste begyndelsespunkt. Et væsentligt element heri kan også være muligheden for at sende tysk udlandstelefoni gennem Danmark, som det for øjeblikket foregår i lille skala med H2.

...

Portugal og Belgien er potentielt interessante partnere med hensyn til muligheden for at opbygge et samarbejde om udlandstelefoni, det såkaldte Carriers' - Carrier koncept...

2.2. Central- og Øst-Europa

De central- og øst-europæiske lande er primært karakteriseret ved et stort økonomisk vækstpotentiale, der kan afbalancere de risici, der er i regionen.

...

3. Beskyttelse/styrkelse af den danske forretning.

Internationaliseringen betyder også, at der er vigtige sammenhænge mellem den danske forretning og nogle af de internationale aktiviteter.

3.1. Globale tjenester

Et eksempel herpå er betjeningen af danske kunder med værdiforøgede internationale tjenester. På det globale niveau valgte H1 medio 1994 at basere sig på H49 tjenesterne gennem en afgrænset alliance med G6. Det har dog siden vist sig, at H49 tjenesterne skal suppleres med tjenester, som har en anden balance mellem faste og variable omkostninger, for at kunne til godese danske kunders behov fuldt ud. Dette arbejdes der med i form af G7 samarbejdet mellem G8, G3 og H1, hvor målet er at etablere et nordisk udbud af avancerede tjenester, der i højere grad end H49 er rettet mod små og mellemstore virksomheder.

...

3.2 Mobilområdet

Perspektiverne for et tættere mobilsamarbejde i Norden har været berørt ovenfor. Et sådant samarbejde kan styrke positionen i det danske marked gennem bedre erfaringsudveksling med operatører i andre lande, gennem mere konkurrencedygtige internationale tjenester leveret gennem serviceprovider og gennem lavere omkostninger ved operationelt samarbejde.

Der pågår desuden overvejelser hos H1 Mobil om samarbejde med en af de store potentielt Europa-dækkende serviceprovidere.

...

3.3 Erhvervsområdet

H1 Erhverv har gennem samarbejdet med G3, dels neutraliseret en potentiel konkurrent på det danske marked og dels sammen med G3 startet et "Erhvervsselskab" (H63) i Sverige. Dette er primært en udvidelse af den eksisterende forretning gennem ekspansion på det svenske marked, men det bidrager også til at age konkurrencepresset mod G2.

...

3.4 Udlandstelefoni

Området for udlandstelefoni, nu benævnte Carrier Services, har såvel eksisterende som potentielle internationale samarbejder, der sigter på dels at billiggøre omkostningerne ved dansk udlandstelefoni og dels at udvide handelen med transit trafik.

..."

Af H1's bestyrelses forhandlingsprotokol af 26. november 1996 fremgår, at dagsordenen omhandlede en ajourføring af Strategi for H1s investeringer i udlandet, som blev godkendt ud fra et notat af 19. november 1996. Af notatet af 19. november 1996 fremgår bl.a.:

"...

Forudsat at H1 i perioden frem til 2014 ikke frasælger ejerandele i udenlandske selskaber, vil det maksimale akkumulerede investeringsniveau nås i 2001, hvor der vil være investeret netto omkring 20 mia. kr. i udlandet.

...

Personalemæssige konsekvenser

H1 Internationals bemanding til direkte projektopsøgning forventes i perioden frem til 2001 at udgøre 60-70 personer, hvortil kommer et træk på ca. 40 personer fra det øvrige H1. Herudover forventer H1 International, at projektressourcerne til implementering og drift vil stige fra 10 i 1996 til 16 i 1997 og herefter med 2-3 pr. år.

...

3 H1s målsætning og strategi for investeringer i udlandet

Rationalet for H1s overordnede målsætning og strategi for investeringer i udlandet er baseret på, at der i det internationale telekommunikationsmarked findes attraktive investerings- og forretningsmuligheder, som H1 gennem sin finansielle styrke og kompetencegrundlag fra hjemmemarkedsforretningen kan få andel i, og hvor H1 gennem en aktiv ledelses- og bestyrelsesindsats kan skabe vækst og værdiopbygning.

...

Strategi

H1s overordnede strategi for internationale investeringer er:

  • at koncentrere investeringerne om kernekompetenceområderne fastnet- og mobilprojekter,
  • at investere i udvalgte lande inden for få geografiske områder,
  • at skabe vækst og værdiopbygning gennem en aktiv bestyrelses- og ledelsesindsats i de enkelte selskaber samt i størst muligt omfang arbejde med at realisere synergier mellem de udenlandske selskaber indbyrdes og mellem disse og H1,at tilstræbe en fornuftig risikospredning blandt andet gennem investering i markeder på forskellige udviklingstrin.

H1 har valgt at fokusere på tre geografiske områder.

...

3.1 Det danske hjemmemarked

...

Strategi

H1 er i det væsentlige selvhjulpet i betjeningen af dette marked, omend internationale samarbejdsaftaler spiller en rolle for visse dele af forretningen. Eksempler herpå er H49-aftalen med G6 og samarbejdsaftaler med andre nordiske operatører. Det kan i den forbindelse konstateres, at hverken G6, G3 eller H39 er selvstændigt aktive på det danske marked.

...

3.3 Det kontinentale nærmarked i Vesteuropa

...

Målsætning

Den overordnede målsætning for H1 er at opnå en markedstilstedeværelse, der bidrager væsentligt til omsætning og resultat, samt at kunne styrke betjeningen af erhvervskunder med regionale interesser i området.

...

3.4 Central- og Østeuropa

...

Målsætning

H1s målsætning er at skabe værditilvækst gennem aktiviteter i området. Grundlaget for denne værdiopbygning skal skabes gennem etablering af en række geografiske sammenhængende mobiloperationer i Central- og Østeuropa, hvor H1, som en betydende og gennemgående aktionær, på bestyrelses- og ledelsesniveau vil arbejde for at realisere synergifordele mellem disse operationer. Denne positionering kan sammenlignes med H64's position på mobilområdet i Vesteuropa.

...

3.5 Øvrige markeder i Europa

Dette område omfatter lande i Europa, som ikke er omtalt ovenfor, herunder Portugal, Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet. På disse markeder er udviklingstendensen stort set som beskrevet ovenfor i afsnittet om de kontinentale nærmarkeder i Vesteuropa, altså stigende liberalisering og heraf følgende positionering til konkurrencen.

Målsætning

For H1 er formålet at skabe værditilvækst, og alle nye investeringer vurderes alene ud fra deres individuelle forretningsplaner.

...

3.6 Sydøstasien

...

Målsætning

For H1 er formålet at skabe værditilvækst, og alle nye investeringer vurderes alene ud fra deres individuelle forretningsplaner.

Strategi

Investeringer i disse lande betragtes uden sammenhæng med hjemmemarkedsforretningen, bortset fra, at det også her er H1s kernekompetencer fra hjemmemarkedet, der er baggrunden for at tilføre værdi til investeringerne.

...

6 Personalemæssige konsekvenser

6.1 H1 International personale

Projektopsøgning

Ressourcebehovet til opsøgning og bearbejdning af nye projekter dækkes af H2's egne medarbejdere samt ved træk på specifikke kompetencer i Hovedkontoret og den danske basisorganisation. Hertil kommer ekstern konsulentbistand i det omfang det vurderes at kunne styrke H2 i forhandlinger og tilbudsgivning. Projektbemandingen vil variere afhængig af projekternes art og hvilke partnere, der måtte indgå i en eventuel konsortiedannelse.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra 1996 og handlingsplanen for 1997 vurderes det, at H2's nuværende ressourceforbrug til opsøgende projektarbejde forbliver stort set uændret ved den fremlagte strategiplan. H2's egne ressourcer til dette formål forventes at udgøre mellem 60-70 personer. Hertil kommer et årligt træk på omkring 40 personer fra det øvrige H1.

...

Behovet for udstationeringer i de enkelte projekter er størst i de første 3 år efter idriftssættelsen, hvor der er behov for både ledelsesressourcer og eksperter. Herefter sker der erfaringsmæssigt en gradvis reduktion af det samlede antal udstationerede H1 medarbejdere i det enkelte projekt...

...

7.1 Projektopsøgning

Med omorganiseringen i april 1996 har H2 opnået en mere projektorienteret struktur, hvilket har givet større fleksibilitet og sikret kontinuiteten i projektledelsen og bemandingen i hele projektopsøgningsfasen over implementeringen til den tidligere driftsfase.

Effektiviteten og kvaliteten af projektledelsen samt udarbejdelsen af tilbud er blevet forbedret. Dette er blandt andet sket gennem en dokumentering og strømlining af projektopsøgningsprocessen samtidig med, at der er udarbejdet hjælpeværktøjer til støtte for projektholdene.

...

7.2 Implementering og drift

Efterhånden som H1 erhverver betydende ejerandele i flere internationale operatørselskaber, vil det ledelsesmæssige fokus gradvist skifte fra de projektopsøgende aktiviteter vedrørende erhvervelse af andele i nye selskaber til ledelsesopgaven vedrørende implementeringen og driften af eksisterende selskaber. Hertil er knyttet vigtige observationer.

...

8 Udviklingstendenser på telekommunikationsmarkedet

...

Begrænsede finansielle ressourcer

Internationale investeringsbanker, som følger telekommunikationsindustrien, har gennem analyser konstateret, at de finansielle ressourcer, der er til rådighed for investeringer i telekommunikationsprojekter og privatiseringer på verdensplan, er betydelig mindre end behovet, såfremt alle potentielle projekter og privatiseringer skulle gennemføres. Udviklingen kan betyde en forbedring af H1s muligheder som strategisk investor.

..."

Af H1's årsrapport for 1996 fremgår bl.a.

"...

I den markedsorienterede udvikling er det en styrke, at H1s forretninger omfatter en række forskellige aktivitetsområder. Som følge af selskabets involvering i næsten alle aspekter af telekommunikation er der således tæt kontakt med mange forskellige erhvervsgrene. Dette giver god indsigt i markedets aktuelle og fremtidige efterspørgsel og medfører tillige, at en række salgskanaler er til rådighed for selskabet.

...

Danske forretninger

...

Koncernens danske forretninger vil samtidig være udgangspunktet i bestræbelserne på at udvide de forretningsmæssige aktiviteter til andre lande. I den forbindelse er det afgørende, at der kan bygges på en god placering på hjemmemarkedet og på den ekspertise, der er opbygget her.

...

Udenlandske forretninger

På baggrund af de forholdsvis begrænsede vækstmuligheder i et modent og konkurrencepræget marked som det danske har det været naturligt for H1 at udvide aktiviteterne til andre markeder. I de senere år er der derfor etableret forretningsaktiviteter i udlandet.

En særlig organisationsenhed, H1 International, blev etableret i 1994, og en overordnet strategi blev fastlagt. Blandt de vigtigste udgangspunkter herfor har været, at selv om H1 er et forholdsvis lille teleselskab set i international sammenhæng, har selskabet en værdifuld teknisk og kommerciel ekspertise på de fleste telekommunikationsområder. Hertil kommer indhøstede erfaringer vedrørende modernisering og omstrukturering fra såvel Danmark som fra aktiviteter i udlandet.

På baggrund af disse forhold og en vurdering af de forskellige markeders potentiale koncentreres den forretningsmæssige indsats på udvalgte lande og landegrupper i Europa og Asien. For så vidt angår Europa, har H1 en særlig interesse for de nærmeste markeder med betydelig trafik til og fra Danmark, det vil sige Norden, Baltikum og det kontinentale Europa.

...

H1s forretninger i udlandet er koncernens væsentligste vækstområde. Udbygningen af disse aktiviteter forventes i de kommende år at medvirke til den fortsatte fremgang i koncernens omsætning. Det er H1s strategi efterhånden at udvikle udlandsaktiviteterne til at udgøre en betydelig del af koncernens forretningsgrundlag.

De udenlandske forretninger er centreret om udvalgte lande i Norden, det kontinentale Vesteuropa samt Central- og Østeuropa. Forretningsmulighederne i disse områder skal ses i sammenhæng med den gradvise liberalisering og internationalisering af telesektoren, hvilket forventes at skabe et betydeligt potentiale for vækst.

...

Nettoomsætningen fra udenlandske forretninger udgjorde DKK 3.757 mio.. svarende til ca. 16 pct. af den samlede nettoomsætning, idet H51 indgik i H1s regnskab fra 1. april 1996, jf. nedenfor... [I 1995 udgjorde nettoomsætningen DKK 224 mio. svarende til 1 pct. af den samlede nettoomsætning.]

..."

Af et notat til et møde i H1's bestyrelse den 29. maj 1997 fremgår bl.a.

"...

H1s internationale strategi - en opdatering

...

H1 er - ikke mindst i kraft af engagementet i H51 - en af de operatører, der er nået relativt længst med hensyn til opbygning af en international forretning. Omkring 20 % af H1s omsætning på årsbasis hidrører fra internationale forretninger. Denne position søges udbygget gennem profitable investeringer, som gennemsnitligt skal tilføre yderligere omsætningsbidrag i størrelsesordenen 2-3 Mia.kr. om året de kommende år.

...

Aktuelle elementer af H1s strategi

Fastholde en skarp fokusering

H1 vil koncentrere indsatsen om regionen bestående af Norden, Tyskland og de omliggende mindre lande -''the Baltic Rim" og "the German Rim". Dertil kommer indsatsen i Sydøstasien, som vil blive gjort afhængig af udfaldet af de igangværende projekter i området.

Udnytte akkvisitioner som middel til hurtigere vækst

I forbindelse med udnyttelse af mulighederne på nye liberale markeder vil H1 med fordel kunne benytte sig af akkvisitioner for hurtigt at opnå kritisk masse. H1s vækstmål vil ikke kunne opnås gennem organisk vækst alene. Akkvisitioner og de dermed forbundne transaktionsformer vil kunne stille særlige krav til beslutningsprocessen i H1.

Søge større ejerandele og øget kontrol over udenlandske selskaber

Større ejerandele fører til øget effektivitet og bedre muligheder for at sikre profitabiliteten gennem en aktiv indflydelse på selskabernes drift. En høj grad af kontrol over selskaberne giver desuden bedre muligheder for at udnytte synergier med hjemforretningen og mellem udlandsforretninger indbyrdes.

Forbedre udnyttelsen af synergier

Den udenlandske forretning vil i stigende grad skulle ses i sammenhæng med hjemmeforretningen. Der er behov for en effektiv udnyttelse af produktsynergier og en samordning med henblik på bedre udnyttelse af internationale transmissionsveje. Fælles udnyttelse af driftsfaciliteter som f.eks. netovervågning og call centre kan også komme på tale. Efterhånden som marginerne kommer under pres på de liberaliserede markeder, vil evnen til at realisere synergier være afgørende for H1s konkurrenceevne på de udenlandske markeder.

...

Arbejde med et større antal projektmuligheder

Evnen til at vinde internationale projekter afhænger ikke alene af dygtighed, men også af sandsynligheder. Dygtigheden kan forbedres gennem uddannelse og rekruttering. Sandsynlighederne forbedres ved at arbejde med flere projektmuligheder.

..."

Af en fondsbørsmeddelelse af 2. juli 1997 fremgår bl.a.

"...

H1 ekspanderer i Tyskland

...

H8 repræsenterer således en attraktiv mulighed for at realisere H1s strategi om at udvide forretningsgrundlaget til andre markeder i Kontinentaleuropa. H1 har ønsket at udvide aktiviteterne i Tyskland uden at binde investeringer i egen infrastruktur.

...

For så vidt angår international trafik er det af væsentlig betydning, at der er et tæt handelsmæssigt og trafikmæssigt samkvem mellem nabolandene Danmark og Tyskland. Omkring 20 pct. af H1s trafik til udlandet er således rettet mod Tyskland.

...

Af en indstilling til et bestyrelsesmøde i H1 den 29. oktober 1997 fremgår bl.a.

"...

Erhvervelse af H16 Group

...

2 Samarbejdspartner og beskrivelse af H16 Group.

H1 ønsker at købe 100 % af H16 Group, hvorefter det vil blive drøftet med G9, Sverige, at erhverve en mindre ejerandel mod at indskyde sin VSAT aktivitet.

H1 har i dag en årlig omsætning på knapt 10 MDKK med drift af VSAT tjenester for et mindre antal erhvervsvirksomheder.

...

8. Business plan

...

En erhvervelse af H16 Group vil være i samklang med H1s bestræbelser på at udvide sit forretningsgrundlag i Ungarn og Tjekkiet.

Endvidere vil der kunne opnås synergieffekter i forbindelse med H1s udbygning af jordstationer i Danmark. H16 benytter i dag ikke H1s jordstationer.

Sluttelig vil en eventuel erhvervelse af H16 Group kunne underbygge H1s investering i NSAB, idet der sikres et bredere anvendelsesområde for satellitkapaciteten.

Ingen af disse synergier er søgt kvantificeret og er derfor heller ikke indarbejdet i det forelagte talmateriale.

..."

Af H1's årsrapport for 1997 fremgår bl.a.

"...

Danske forretninger

I 1997 var der en samlet vækst på markedet, og stigningen i H1s omsætning fortsatte. Den stigende konkurrence medførte pres på prisniveauet, især inden for udlandstelefoni og på erhvervskundeområdet, og H1 mistede trafikandele til konkurrenterne.

I 1997 har H1 med succes markedsført en række nye produkter og tjenester over for både privat- og erhvervskunder...

...

Udenlandske forretninger

H1 erhvervede i 1997 H8, som med 637.500 abonnenter er den næststørste reseller af mobiltrafik i Tyskland. Endvidere blev der i 1997 foretaget nye, betydelige investeringer i H52, der er en ny operatør på det schweiziske marked, samt i H48, en ny mobiloperatør i Østrig.

H53 i Polen, H54 i Ungarn og de andre televirksomheder i Europa, som H1 er involveret i, oplevede en betydelig vækst i antallet af kunder og i deres bidrag til koncernens omsætning og indtjening.

...

H1s strategi

H1s mål

...

Væksttiltag

For det tredje har H1 udvidet sine aktiviteter i udlandet gennem målrettede investeringer, primært i fastnettelefoni og mobilnet. Selskabets investeringer er rettet mod områder i Norden, det kontinentale Vesteuropa samt Central - og Østeuropa, hvor H1 kan gå ind som konkurrent. Omsætningen i 1997 fra de internationale investeringer er mere end fordoblet i forhold til 1996. I 1998 og årene fremover vil H1, efterhånden som telekommunikationsmarkederne i hele Europa liberaliseres yderligere, samarbejde med G4 om at udnytte de økonomiske muligheder på disse markeder, styrke selskabets udvalg af tjenester og produkter og skabe værdier for aktionærerne.

...

Udenlandske forretninger

...

H1 styrer de udenlandske investeringer gennem bestyrelsesposter og udstationeringer i de pågældende selskaber.

I 1997 udgjorde nettoomsætningen fra den udenlandske forretning DKK 7.931 mio. svarende til ca. 27 pct. af H1s samlede nettoomsætning. I 1996 og 1995 udgjorde nettoomsætningen henholdsvis DKK 3.713 mio. og DKK 224 mio. svarende til 16 pct. i 1996 og 1 pct. i 1995 af H1s samlede nettoomsætning.

H1s samlede investeringer i udenlandske fastnet- og mobilnetaktiviteter (eksklusive transmissionsanlæg) udgjorde ved udgangen af 1997 ca. DKK 9.902 mio. Heraf var ca. 88 pct. investeret i Vesteuropa og 12 pct. i Central- og Østeuropa.

..."

Af H1's årsrapport for 1998 fremgår bl.a.

"...

Danske forretninger

...

Denne stærke placering på hjemmemarkedet er et springbræt for H1s ekspansion på de europæiske markeder.

...

Alsidig portefølje af investeringer

Udenlandske forretninger

H1s internationale aktiviteter er koncentreret regionalt i de nordiske lande samt i Vest-, Øst- og Centraleuropa. Vi vil offensivt forfølge mulighederne for at øge vores ledelsesmæssige indflydelse inden for de områder, hvor vores nuværende investeringer er placeret. Vi vil også anvende vores kompetencer og ressourcer på at sikre, at vi opnår en omfattende værdiforøgelse og et højt afkast af investeringerne.

H1 har i de seneste fem år investeret over 10 mia. kroner i internationale forretninger. Vores strategiske sigte med disse aktiviteter er at etablere en stærk og kundeorienteret platform på de europæiske vækstmarkeder med henblik på at realisere vores tocifrede vækstmål.

...

Internationale investeringer er med til at sikre H1s fortsatte vækst. Vores forretninger i 11 europæiske lande udgjorde 38 pct. af vores nettoomsætning i 1998, hvilket svarer til en tredobling i forhold til 1996.

..."

Af et notat af 26. november 1999 udarbejdet af H1 til ToldSkat i forbindelse med den aktuelle sag fremgår bl.a.:

"...

Notat til

ToldSkat

...

Internationale forretninger

Strategi

Den internationale strategi for H1's udenlandske datter og associerede selskaber:

  • at skabe vækst i alle selskaber gennem aktiv deltagelse i driften på forskellige niveauer.

Væksten skabes ved at udnytte synergier og implementere fælles løsninger for H1s europæiske kunder på tværs af selskaberne. Investeringsmuligheder i de lande, hvor H1 er repræsenteret og som kan komplementere de nuværende selskaber, vil blive forfulgt.

Driftsmæssig fokus

40% af H1's omsætning for 1. halvår 1999 kommer fra de udenlandske selskaber. Det forventes at de udenlandske selskabers andel af H1's samlede omsætning vil stige i de kommende år. Den driftsmæssige indsats vil være koncentreret omkring implementering af synergier og øget driftsmæssig kontrol i de nuværende udenlandsk ejede selskaber.

Synergierne er skabt ved salg og implementering fra H1 af fælles produkter, varemærker, EDB-systemer, fælles indkøb, anvendelse af netværk, udstationering af personale, implementering af forretningsgange og udlicitering i de internationale selskaber. Aktiviteterne er primært koncentreret omkring:

...

H1 afholder seminarer for de udenlandske selskaber, hvor muligheden for samarbejde og udveksling af ekspertise mellem selskaberne diskuteres. Formålet med seminarerne er at udvikle synergierne mellem selskaberne og H1. Ekspertviden opnået ude i selskaberne kan ligeledes hentes tilbage til H1.

Indflydelse og kontrol i selskaberne er vigtig for at sikre implementering af synergier. H1 arbejder derfor på at øge den driftsmæssige kontrol i selskaberne, bl.a. gennem udstationering af medarbejdere på de øverste ledelsesniveauer samt udstationering af eksperter og projektledere.

For at sikre H1's indflydelse er der i selskaberne blevet oprettet diverse udvalg med deltagelse af eksperter fra H1, bl.a. økonomi udvalg, teknisk udvalg, markeds udvalg og EDB udvalg. Udvalgenes primære opgave er, at overvåge og yde bistand til ledelserne i selskaberne for at sikre implementeringen af synergier.

..."

Af H1's årsrapport for 1999 fremgår bl.a.

"...

Nettoomsætning i 1995

Nettoomsætning i 1999

 

...

 

Indland 98 %

Indland 58 %

Udland 2 %

Udland 42 %

På kun fire år er H1 blevet et førende internationalt teleselskab. I 1999 kom 42 pct. af H1s nettoomsætning fra vores udenlandske aktiviteter.

...

Udland

H1s europæiske strategi er geografisk og ledelsesmæssigt rettet imod at realisere synergieffekter og fælles løsninger i vores operationer. H1s operationer i 12 europæiske lande har i 1999 bidraget med en nettoomsætning på DKK 16,1 milliarder og EBITDA på DKK 2,4 milliarder.

Grundlaget for H1s europæiske strategi er fortsat vækst i den eksisterende portefølje af udenlandske selskaber. For at sikre denne vækst er vi aktivt involveret i selskabernes drift, og vi skaber og tilfører værdi ved at realisere synergier, overføre viden og implementere fælles kundeløsninger på tværs af virksomhederne. H1 går således målrettet efter investeringer, der komplementerer vores nuværende portefølje i de geografiske områder, hvor vi har forretningsmæssig styrke.

..."

Af H1's årsrapport for 2000 fremgår bl.a.

"...

Andel af nettoomsætning fra udenlandske forretningsaktiviteter

Udenlandske forretningsaktiviteter står nu for omtrent halvdelen af nettoomsætningen.

...

Yderligere ekspansion i de udenlandske forretningsaktiviteter

H1's udenlandske forretningsaktiviteter på de attraktive europæiske markeder blev yderligere udvidet gennem 2000. I november besluttede vi at opkøbe aktiemajoriteten i de schweiziske selskaber H52 og H55, som herefter blev fusioneret til H1 Switzerland, der fremstår som G10's hovedkonkurrent. Det schweiziske marked har omtrent samme størrelse som det danske, hvor vi har høstet mange erfaringer, som kan overføres til Schweiz. Schweiz bliver så at sige koncernens "andet hjemmemarked", og det nye selskab, som repræsenterer en investering på DKK 17,3 mia., er blevet den største forretningsaktivitet uden for Danmark. Vi forventer at kunne forstærke fremgangen i omsætning og resultat før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) i H1 Switzerland samt at opnå fordele af synergieffekter.

H1 frasolgte i 2000 flere virksomheder, herunder vores marineforretning samt aktieposter i H56 ASA, Norge og G8 AB, Sverige. Som resultat af en sund finansiel planlægning gav disse frasalg en gevinst før skat på DKK 4,4 mia., hvilket afspejler en stor værdiskabelse for koncernen i løbet af en kort periode. De nævnte frasalg bidrog til skærpet fokus og værdiudmøntning samt til finansiering af erhvervelsen af aktiemajoriteten i H1 Switzerland.

I tråd med vores internationaliseringsstrategi fik vi i 2000 knap halvdelen af vores indtægter, DKK 22,3 mia. eller 48 pct. fra udenlandske aktiviteter, mens vores forretninger i Danmark bidrog med en omsætning på DKK 24,4 mia. H1 er i dag en europæisk koncern, der lægger forretningsmæssige overvejelser til grund for den geografiske placering af nye investerings- og ekspansionstiltag.

..."

Yderligere sagsfremstilling vedrørende beløbsmæssige uenigheder

Vedrørende de gennemførte aktiekøb (sagsøgers påstand 1), hvor der mellem parterne er enighed om, at udgifterne kan fradrages i medfør af LL § 8 J, stk. 1, men uenighed om den beløbsmæssige opgørelse heraf eller om, hvorvidt H1 er rette omkostningsbærer, fremgår af et notat til H1's direktion af 12. februar 1999, at H1 af forskellige årsager blev opfordret til at erhverve 5 % af aktierne i H8 Benelux, hvor H1's datterselskab, H8 Holding GmbH, i forvejen ejede 90 % af aktierne.

Ved skrivelse af 20. juni 2001 meddelte Told- og Skattestyrelsen, at man havde ændret (forhøjet) H1's skatteansættelse m.v. for 1997. Af en vedlagt sagsfremstilling vedrørende indkomståret 1997 fremgår bl.a.:

"...

1.7.1. aktiekøb - gennemførte dispositioner

...

1.7.1.6. aktiekøb H8 GmbH

...

De fratrukne omkostninger til eksterne konsulenthonorarer kan specificeres således

Bilag 1307351 - 85.827 kr. Der er tale om omkontering fra projekt 20310 af bilag 7091412, faktura fra R1GmbH, Tyskland, vedrørende assistance i forbindelse med købet og omstruktureringen af H8 Group

85.827 kr.

   

Bilag 6884287 - 269.120 kr. Faktura fra R1 GmbH, Tyskland, vedrørende assistance i forbindelse med købet af H8 Group, herunder købs- og salgsaftalen og købsstrukturen

269.120 kr.

   

Bilag 6885439 - 25.955 kr. Faktura fra R1 GmbH, Tyskland af 19. august 1997 vedrørende skattemæssig assistance i forbindelse med det påtænkte køb af H14, herunder struktureringen af dette

25.955 kr.

 

Bilag 6992537 - 33.800 kr. Faktura fra R1 af 27. juni 1997 vedrørende skattemæssig assistance i forbindelse med projekt i Tyskland i perioden 15. marts - 20. juni 1997

33.800 kr.

 

Bilag 6885438 - 200.122 kr. Faktura fra R1 GmbH, Tyskland af 19. august 1997 vedrørende skattemæssig assistance i forbindelse med købet af H8 Group, herunder forberedelse af struktureringsforslag og yderligere skattemæssig rådgivning i forbindelse hermed samt implementering af den nye struktur i H8 Group

200.122 kr.

 

Bilag 6884185 - 388.818 kr. Faktura fra R1 GmbH, Tyskland af 25. juni 1997 Vedrørende skattemæssig assistance i forbindelse med købet af H8 Group, herunder skattemæssig due diligence og gennemgang af købs- og salgsaftale

388.818 kr.

 

Bilag 70308056 - 46.100 kr. Faktura fra adv.fa. R2 af 28. august 1997 vedrørende juridisk rådgivning om den konkurrenceretlige behandling af H8-købet i forhold til EU, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig

46.100 kr.

 

Bilag 7092864 - 57.153 kr. Faktura fra Bundes kartelamt, Tyskland af 10. december 1997 vedrørende gebyr forkøbet af H8

    57.153 kr.

I alt

1.106.895 kr.

..."

Af en af sagsøgeren i forbindelse med hovedforhandlingen udleveret "Oversigt over uenigheder vedrørende H8" fremgår:

"...

Gennemførte aktiekøb 1997

H1's påstand

3.002.327 kr.

Skatteministeriets påstand

2.193.774 kr.

Difference vedr. H8

  808.553 kr.

Samlede rådgiverudgifter ...

1.106.895 kr.

Ej fradragsret, enighed mellem parterne:

 

Gebyr Bundeskartellamt

57.153 kr.

Berigtigelsesomkostninger

5.000 kr.

Overvejelser om køb af H14 *)

25.955 kr.

H1's påstand

1.018.787 kr.

Heraf anerkendt af Skatteministeriet

210.234 kr.

 

808.553 kr.

 

*) gøres dog gældende under ej gennemført disposition H14 (1997)

 

Det af Skatteministeriet anerkendte fradrag er opgjort således

 

H1's påstand

1.018.787 kr.

Uspecificeret revisorregning - ej rette omkostningsbærer

-33.800 kr.

Udgift vedrørende skatterådgivning - ej rette omkostningsbærer, skønsmæssigt fastsat af Skatteministeriet

-100.000 kr.

Berigtigelsesomkostninger, 3 x 5.000 kr.

-15.000 kr.

Til rest

869.987 kr.

 

Heraf anerkendt i forhold til købesummer, ...

 

(137,5 mio. DM/569 mio.

 

DM = 24,17%) =

 
 

210.234 kr.

..."

Vedrørende fejlposterede driftsomkostninger fremgår af et internt print dannet den 26.

maj 2003 fra en projektkonto hos H1 følgende:

"...

H45/H57

                                                              

DKK 

 Kommentar                                   

81010

22105 Afregningskonto, Rascom

-2.665

 Fejlkonterede driftsomkostninger

22181

Afstemning, RAS (midlertidig konto)

-810

 Fejlkonterede driftsomkostninger

22197

Afregning, CATS

- 1.446

 Fejlkonterede driftsomkostninger

51150

PABCer, inkl. DECT og interne net

19

 Fejlkonterede driftsomkostninger

51180

Spec. ekstraudstyr (porttlf, alarm)

2.197

 Fejlkonterede driftsomkostninger

54920

Planter og andet kontorudsmykning

678

 Fejlkonterede driftsomkostninger

55140

Gartner- og terrænarbejde

34.791

 Fejlkonterede driftsomkostninger

55145

Rengøring og vinduespudsning

138.257

 Fejlkonterede driftsomkostninger

55190

Diverse håndværkerarbejde

25.236

 Fejlkonterede driftsomkostninger

55318

Management

9.000.000

 Hensættelse

55320

Advokathonorar

301.010

 Advokathonorar

55399

Diverse honorarer og konsulentydelser

2.093.850

 Konsulenthonorarer

56210

Taxakørsel

2.493

 Generalomkostninger

56215

Hotelophold

3.593

 Generalomkostninger

56225

Parkometerafgift

330

 Generalomkostninger

56230

Flyrejser

15.789

 Generalomkostninger

56425

Interne møder, ekstern del

2.147

 Generalomkostninger

54491

Repræsentation, ej fradrags berettiget

66

 Ej fradragsberettiget

56935

Renovation

721

 Fejlkonterede driftsomkostninger

73915

Bankgebyr

25

 Fejlkonterede driftsomkostninger

81610

Salg

      - 3.440

 Fejlkonterede driftsomkostninger

81010

Total

11.612.842

 
 

Opsummering

DKK

   
 

Hensættelse

9.000.000

 

Fejlkonterede driftsomkostninger

193.564

 

Generalomkostninger

24.352

 

Ej fradragsberettiget

66

 

Advokat

301.010

 

Konsulenthonorarer

2.093.850

   

2.612.842

Parterne har endvidere nærmere redegjort for eksisterende underbilag vedrørende fejlposterede driftsomkostninger.

Regler af betydning for sagens afgørelse

Statskattelovens § 6, stk. 1, litra a) ( § 6 a) og stk. 2, har følgende ordlyd

"§ 6. Ved beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage

Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

...

Stk. 2. Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af Næring eller Drift, Henlæggelse til Reserve- eller andre lignende Fonds, til Gaver eller paa anden Maade."

Ligningslovens § 8 J, stk. 1, har følgende ordlyd

"§ 8 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen."

I forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (vækstfremmeinitiativer), der bl.a. angik indsættelse af § 8 J i ligningsloven, hedder det i de almindelige bemærkninger blandt andet (Folketingstidende 1991-92, tillæg A, sp. 907):

"...

Det foreslås, at visse anlægs- og etableringsudgifter, der efter de gældende regler ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen, gøres fradragsberettigede.

Hovedreglen for hvilke udgifter, der efter de gældende regler er fradragsberettigede, findes i statsskattelovens § 6 a. Bestemmelsen er blevet fortolket således, at kun de udgifter, der har direkte forbindelse med den løbende indtjening (drift), kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Derimod anses udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag enten i form af start af en ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed, for anlægs- eller etableringsudgifter. Sådanne udgifter kan derfor normalt ikke fradrages eller afskrives som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a.

De gældende regler indebærer, at en række udgifter, der har erhvervsmæssig karakter, ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Det gælder f.eks. udgifter, der afholdes i forbindelse med etablering af nye virksomheder eller til igangsætning af nye aktiviteter her i landet eller i udlandet.

Lovforslaget går ud på, at visse anlægs- og etableringsudgifter, som typisk afholdes af personer og selskaber i etableringsfasen, gøres fradragsberettigede. Det gælder udgifter til undersøgelse af nye markeder, advokat- og revisorudgifter ... Den foreslåede fradragsret har også betydning for bestående erhvervsvirksomheder, der udvides."

I de specielle bemærkninger til ligningslovens § 8 J hedder det bl.a. (sp. 918)

"...

Det er en betingelse for fradrag efter de foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 8 J for udgifter, der er afholdt før etableringen af en erhvervsvirksomhed, at der rent faktisk sker etablering af en erhvervsvirksomhed.

...

I § 8 J foreslås det, at der gives fradrag for nogle udgifter, som er typiske i en etableringsfase eller i forbindelse med en udvidelse af virksomheden.

Fradragsretten forudsætter, at afholdelsen af udgifterne sker i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.

Hvis udgifterne er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvor etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden sker...

Efter bestemmelsen i § 8 J kan der foretages fradrag for advokat- og revisorudgifter, der er afholdt i forbindelse med etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed. Der vil typisk være tale om udgifter i form af rådgivningshonorarer, honorarer for udfærdigelse af kontrakter m.v. "

Ligningslovens § 17 C har følgende ordlyd

"§ 17 C. Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Forklaringer

TS har forklaret blandet andet, at han er projektchef i H1 International A/S. Fra 1995-1997 var han ansat i H2's udviklingsafdeling. I 1997 var han først chef for en projektafdeling, senere blev han chef for synergiudviklingsafdelingen. Han havde den overordnede ledelse men deltog også selv i enkelte projekter. Han har udarbejdet en del af grundmaterialet til synergi-analyserne. Han har endvidere bidraget med notater og indstillinger til bestyrelsen og har været centralt placeret m.h.t. planlægningen af de opkøb, som retssagen angår.

Forud for H1's investeringer i udlandet havde H1 i mange år haft monopol på fastnet- og mobiltelefoni i Danmark. På verdensplan havde H1 samarbejdsprojekter vedrørende transmission og samarbejde om søkabler. H1 ejede endvidere et rederi og andele af søkabler, der førte helt til USA. Samarbejdet omkring teletrafikken fungerede således, at hvis man f.eks. skulle ringe til en telefon i Tyskland, ringede man først via det danskejede net, og dernæst via det tyskejede net. Trafikken blev samlet hos en international carrier. Da det var for dyrt for H1 at etablere trafik direkte til de enkelte lande, købte H1 et firma i f.eks. Belgien, hvorfra transmissionerne blev sendt videre til f.eks. USA. H1 havde indtægter på forbindelserne undervejs og betalte de udenlandske firmaer for videretransmissionen. Hvis H1 ikke var tilstede i et andet land, skulle de købe adgang via monopolindehaveren i landet. For at begrænse omkostningerne var det derfor vigtigt at være til stede i nabolandene - det var en naturlig drivkraft. De udenlandske afgifter var dengang typisk 10 dyrere end de nationale. Der var også andre fordele ved at få andele i udenlandske selskaber eller etablere datterselskaber i udlandet. Det var sædvanligt, at store kunder, specielt de amerikanske, ønskede en totalløsning i Norden, så de ikke behøvede flere samarbejdspartnere. Det var derfor vigtigt at være dækket af og have lokal tilstedeværelse, så man også kunne tilbyde noget i de andre lande. Opkøbet i Ungarn var længere væk, men det var en investering, hvor H1 kunne udnytte knowhow og samtidig investere kapital. De nye mobilnet blev bygget op i den periode. Det var en god forretningsmæssig udvikling og en investeringsmæssig mulighed at være med, men det påvirkede ikke den danske forretning meget. H1 har altid interesseret sig for synergi-effekter. Det er en kendt sag, at man kan lære af hinanden. For så vidt angår den trafikmæssige synergi er nabolandene de væsentligste, da langt størstedelen af trafikken lander i nabolandene. Han betragter de nordiske lande samt Polen, Tyskland, og til dels England, som nabolande. Ideerne til nye produktioner og nye måder at producere på opstod spontant. De flyttede gode ideer fra et selskab til et andet. De foretog også fælles indkøb. De samlede f.eks. alle indkøb fra mobilforrettningerne i hele koncernen. Når man har stor købekraft er det muligt at påvirke priserne. At opnå mængderabat var således en gevinst. Det var meningen - navnlig vedrørende nabolandene - at H1 ville samle produktionen i de lande, hvor det var billigst, men de nåede ikke langt med det. Det tager lang tid - ca. 5-8 år - at planlægge et sådant forløb, og det var ikke den primære forretning i 1997-1999, hvor aktierne blev opkøbt. Alle foretagne investeringer er på forhånd undersøgt for synergieffekter - hos H1 og hos det købte selskab. Det er altså undersøgt, hvordan købet vil påvirke budgetterne hos begge selskaber. Det er sværere at undersøge, om man kan konceptudveksle. Det var kun, hvis der var noget unikt. Vidnet mindes ikke at have set noget, der var så stort, at det konkret blev indregnet. Når et opkøbt selskab skulle hjælpes godt fra start, sendte H1 eksperter til selskabet. Det drejede sig typisk om 40-50 mennesker, der kunne hjælpe med alt muligt. H1 tog sig betalt for denne bistand. Indtægten var af passende størrelse, men da trafikindtægterne i telekommunikationsbranchen er voldsomt store, var det ikke en indtægt af særlig betydning. Synergieffekter med en længere tidshorisont kunne være harmonisering af edb-systemer og sammensmeltning af netværk. Man ville kunne sammenlægge produktioner og spare på udstyr og personale. Oprettelsen af fælles netværkscentre ville være en stor besparelse. På et netværkscenter foretager man overvågning, fejlretning og vedligeholdelse af telenettet. Alle selskaber har brug for et netværkscenter, og da centrene er døgnbemandede, er de relativt dyre. I dag overvåger man både det svenske og det tyske net fra Danmark. Ukraine og Slovenien ville være "stand alone-operationer". Det var oplagte investeringsopkøb, men ville aldrig blive en del af fællesdriften. Der ville således kun være synergieffekter ved en del af de undersøgte, men ikke gennemførte, opkøb. Når H1 alligevel købte selskaber, der lå langt væk, var det fordi det kunne være en forretningsmæssigt interessant investering. En del af disse selskaber er efterfølgende blevet solgt med stor fortjeneste. H1 kunne hjælpe selskaberne med at komme godt i gang. Udover fortjenesten ved salget og et muligt indkøbssamarbejde havde disse opkøb ellers ingen betydning for H1.

H1 fokuserede ikke i forbindelse med et opkøb på muligheden for at kunne komme ud af selskabet igen. Det er ikke nemt at komme ud ud af et selskab igen, da der som oftest er forkøbsklausuler m.v. Normalt tager det 5-8 år at ændre strukturen i et selskab, herunder sammensmelte eksisterende operationer og skifte udstyr. Efter de foretagne analyser kunne H1 tjene op mod 10 % af den investerede værdi i et givent selskab efter et forløb på typisk 5-10 år. H1 kunne altid tjene den værdi, som blev bygget op i selskabet. Vidnet mindes ikke, at der har været formuleret tidshorisonter i forbindelse med et opkøb. Vidnet har ikke kunnet give oplysning om synergieffekternes faktiske betydning, men har oplyst, at det altid vil være en gevinst i sig selv at eje et selskab. I 1997 forventede H1, at monopolerne verden over ville forfalde inden for en 5- års periode, men i dag er der stadig forhøjede priser på international telefoni. Med hensyn til investeringen i Polen var det planen, at der skulle ske en fusion med et lokalt selskab. Ejerforholdene var vanskelige, og det krævede tilstrækkelig indflydelse, hvis de skulle kunne styre markedet. Da H1 kun havde knap 20 % af aktierne, lykkedes det ikke, så det blev mest en investeringsmæssig god forretning.

ML har forklaret blandt andet, at han var daværende økonomidirektør i H1 International. Han blev ansat i H1 i 1991. Fra 1994-1998 var han økonomichef med særligt ansvar for forretningsplaner, værdisætninger, den internationale ekspansion m.m. Fra 1998-2000 var han økonomidirektør. Han har været ansat igen fra 2003-2006.

Om baggrunden for, at H1 har afholdt omkostningerne til de omhandlede internationale opkøb har vidnet forklaret, at televerdenen for år tilbage fungerede på den måde, at regionale selskaber tog sig af trafikken. På internationalt plan handlede samarbejdsaftalerne alene om at få dirigeret kaldene fra det ene land til det andet. Med murens fald i 1989 opstod der behov for kompetencer i de nye østlande, der var langt tilbage med hensyn til udviklingen af telekommunikation. Disse lande efterspurgte hjælp i 1990-91. Der skulle opbygges nye mobilselskaber. Vidnet var controller på disse opgaver. Det tyske Telekorn etablerede et datterselskab med henblik på at opbygge forretninger i udlandet. Rusland, Polen og Baltikum var de første lande, og ideen var at sikre bedre forbindelser udadtil. De oprettede også et lille mobilselskab i Litauen og et mobilselskab i Ukraine i 1992-93. 1 1994 blev der etableret en kernegruppe i H1, som skulle arbejde med børsnoteringer. H1 udstedte derefter nye aktier. Statens aktier kom ned på 51 %, og pengene fra salget af aktierne kom ind i H1. En del af pengene skulle afsættes til pensionsforpligtelser. Vidnet var medforfatter til strategier om, hvorledes de resterende penge kunne investeres i nye forretningsmuligheder udenfor Danmark, specielt i Østeuropa.

Efter børsnoteringen i 1994 blev H1 International oprettet. Gruppen bestod af 5-6 personer fra Telekom og en række nye personer. De skulle opbygge en strategi for implementering i Europa og Asien. De var yderst optimistiske. De undersøgte, hvor der skulle gennemføres privatiseringer, da det åbnede mulighed for at få del i det pågældende marked. I England og USA var markedet allerede blevet liberaliseret. 1 1996-97 åbnede EU også helt op for liberaliseringer. Danmark var længere fremme end resten af Europa, med undtagelse af England. Da H1 hidtil havde haft monopol, ville de nationale markedsandele falde. Som kompensation for den forventede omsætningsnedgang ville H1 derfor med H2 satse på at bygge nye forretninger op. I alle EU-landene vidste man, hvad der ventede, og alle forsøgte derfor at bygge nye forretninger op. Kombinationen af det store efterspørgselsefterslæb og kompetencer, som var høje i kurs, betød, at der var mulighed for at gøre store forretninger. De nordiske lande havde endvidere den højeste udbredelse af mobiltelefoni. OECD lavede internationale analyser, der viste, at Danmark havde et højt serviceniveau. H1 kunne derfor tilbyde at sende kompetente medarbejdere ud, så selskaberne udover at få tilført ressourcer kunne få tilført faglig kunnen. Det var altafgørende for en regering, der skulle beslutte liberalisering. Det var monetær budgivning og samtidig en "beauty contest", der handlede om billige priser og om kvalifikationer - mest af alt om, hvor mange kunder og dermed hvor stor erfaring man havde i forvejen. Strategien havde ikke betydning for omsætningen i Danmark.

Når det blev overvejet at byde på en udenlandsk virksomhed, blev der udarbejdet forretningsplaner. Først og fremmest handlede det om at opnå kontrol, hvorfor der blev sikret en høj grad af deltagelse i aktionæroverenskomsterne. H2 var en selvstændig division. De ønskede at være store, og det havde intet med H1 at gøre. Målet var, at indtægterne fra udlandet skulle udgøre en stadig større del af koncernregnskabet. Der var både 100 ejede datterselskaber og konsortier, hvor de indgik med 15 % og opefter. Spørgsmålet om synergieffekter, konceptudveksling m.m. kom aldrig til at få særlig betydning. Det var en strategisk rejse henover 1990'erne, hvor der blev arbejdet hen imod kontrol med virksomhederne. Hvis man opbyggede en kompetence, ville den kunne bruges i andre selskaber verden over. Man kunne selvfølgelig trække trafikken ind over det danske net og på den måde få indtægter, men det blev aldrig væsentligt og var ikke succesfuldt. I øvrigt spillede det overhovedet ikke ind på investeringsoplæggene. Værditilvæksten skulle skabes i det udenlandske selskab. Det var ikke afgørende, om man fik helt eller delvist ejerskab. Det var væsentligt, at selskaberne fik de lokale industripartnere med. Det var en stor opgave at bygge et selskab op i f.eks. Ungarn. Det krævede ca. 100-150 medarbejdere, så H2 måtte samarbejde med de andre nordiske selskaber. Typisk kunne ingen løse opgaven alene. Først handlede det om at opnå positioner og få fat i markederne, senere om at udbygge og konsolidere dem. I Polen havde de satset på, at mobiludbredelsen kunne blive 6-8 %, men den kom op på 100 - så det var absolut gode investeringer. Målet for alle investeringerne var, at indflydelsen skulle øges, og derudover var det en investeringsmulighed. Efterfølgende blev der arbejdet hen imod kontrol med det pågældende selskab.

Man forsøgte at slippe af med de kontrollerende aktionærer. Der har aldrig været exitplaner. Det var ikke planlagt, at aktierne skulle sælges igen, det er noget, de nye ejere af H1 har valgt. Det eneste vidnet husker blev solgt igen var H56 i Norge, som blev solgt i 2000, da G2 havde overtaget kontrollen. Hvis en Change of Control-klausul blev udnyttet, måtte de også sælge. I H2 havde de operationsdirektører, der havde landeansvar og sad i bestyrelsen i selskaberne i de pågældende lande. Såfremt en direktør blev opmærksom på mulige investeringsobjekter i sit område, bragte han det op højere i organisationen. herunder overfor vidnet. Hvis det var interessant, blev der lavet en indstilling, der blev præsenteret for ledelsesgruppen i H1. I starten var det nødvendigt at trække på den danske basisorganisation, men efterhånden fik de selv opbygget kompetencer, og der blev oprettet en afdeling for strategy og support. Alt, hvad der rørte sig på markedet, blev undersøgt og kom op på ledelsesplan. Da datterselskabet H8 ville udvide sin position på det tyske marked, havde selskabet ikke selv tilstrækkelige ressourcer, så H2 hjalp med at få udarbejdet due diligences m.m. H46 var en interessant opkøbsmulighed. Det var H8, og ikke H1, som skulle opkøbe H46. Derudover havde de også i H2 en stor portefølje af virksomheder, der omsatte for et tocifret milliardbeløb. I 1994 var 98 af beskæftigelsen i H2 fokuseret på nye investeringer. I 1999 var det alene ca. 50 %, mens resten af tiden blev anvendt på at pleje de allerede foretagne investeringer.

Når en konkret investering blev overvejet, foregik det i flere tempi. Først blev det vurderet, om projektet lå indenfor strategien. Såfremt det var en investering, der lå i yderkanten, blev det overvejet nærmere. F.eks. var et stort projekt i Holland vedrørende et forlag, der producerede telefonbøger, i yderkanten, mens en ny mobillicens i Holland oplagt ville være indenfor strategien. Hvis et projekt først var besluttet, blev det præsenteret for H1's øverste ledelse. VN, der var øverste direktør i H2 sad også i H1's bestyrelse. Dernæst blev det vendt i direktionen, om investeringen skulle foretages. Først derefter benyttede man eksperter i større eller mindre udstrækning. Hvis det var stort kunne det være investeringsrådgivere. I Østeuropa var det typisk nødvendigt med politiske rådgivere, men det kunne også være tekniske eksperter, som f.eks. vidste, hvordan mobilmasterne skulle opsættes optimalt. Der blev langt fra benyttet eksterne rådgivere til alle opkøb. Der var flere projekter, som de kunne klare selv. En skatterådgiver engageredes først, når man var nået langt ind i projektet.

Der blev ikke foretaget en eneste investering fra H2 blev etableret i 1994 til januar 1996. Man begyndte at spørge til det, hvorefter de købte i Polen og Belgien, og så gik det "slag i slag". Vidnet nåede kun at være med til at investere 12-13 milliarder ud af de ca. 14-16, der var tilbage efter hensættelser til pensionsforpligtelser. Der blev foretaget ca. 20-30 investeringer pr. år. Så vidt vidnet husker, har han aldrig været med til at opkøbe aktiver. De 20 milliarder fra aktiesalget i 1994 var først endeligt brugt i 2000 i forbindelse med nogle store opkøb. Alle opkøb har været gode forretninger, og aktionærerne har absolut været tilfredse.

NK har forklaret blandt andet, at han er regnskabschef i H1. Fra 1997 - 1999 var han regnskabschef i H2. H1's kontoplan er kompliceret, da den indeholder mange kontonumre. H1 ønskede at holde styr på projekterne og oprettede derfor en række projektkonti. Kontiene blev inddelt i projektnumre, der havde landekode og derudover afhang af om det var et selskab i drift eller et enkelt projekt. Om proceduren vedrørende bogføring af bilag har vidnet forklaret, at H1 har et centralt bogholderi i Århus, hvor alle fakturaer samles. Systemet fungerer således, at det samme fakturanummer ikke kan indtastes to gange. Så vil det figurere på en fejlliste. Der er forskellige former for hensættelser. Bogføringen af fakturaer stopper et par dage før regnskabsafslutningen. Lister over de fakturaer, der er kommet ind resten af den pågældende måned, sendes ud til de respektive grupper, som herefter kan hensætte de pågældende beløb i regnskabet. En anden form for hensættelse er, hvis den enkelte projektleder ved, at han har fået en ydelse, som han endnu ikke har modtaget fakturaen for. Regnskabsafdelingen vil efterfølgende følge op på om hensættelsen er "brugt" og indhente den nødvendige dokumentation.

Vidnet var involveret i H8-projektet. Fakturaen på 33.800 kr. fra R1 er ikke blevet fundet. Den er formentlig blevet destrueret. da fakturaer kun skal gemmes i 5 år. Såfremt fakturaer til brug for retssagen er blevet fundet. har det været fordi de har været gemt til anden brug eller har været opbevaret til brug for sagen. Beløbet kan kun hidrøre fra H8-projektet, for de havde ikke andre projekter på det tidspunkt. Det er ikke usædvanligt at benytte rådgivning fra et dansk revisionsfirma til et tysk projekt. Man benyttede typisk bistand både fra det pågældende land og fra danske rådgivere. Det kunne være til brug for skattemæssige overvejelser eller vedrørende overvejelser om at inddrage andre investorer. Man kunne også have brug for generel rådgivning om, hvordan købet blev struktureret bedst. Vurderingerne fra de respektive rådgivere blev sammenholdt. Typisk talte rådgiverne også sammen. Inden købet af H8 var der en lang række overvejelser, og der blandt andet benyttet skattemæssig rådgivning. Strukturændringerne, som efterfølgende blev gennemført, var en udløber af de overvejelser, der blev foretaget op til købet. H8 Management and Finance var et holdingselskab H1 købte til lejligheden. Efterfølgende blev selskaberne i Tyskland samlet ved en fusion. Det bogførte beløb kan også godt have indeholdt betaling for rådgivning om den efterfølgende fusion.

Vidnet ved ikke, hvorfor fakturaen for rådgivning om stiftelse af selskabet H7 er udstedt i 1995, men først lagt til betaling i december 1996. Der er ikke noget usædvanligt i, at fakturaen først er udgiftsført i 1997, da den først er modtaget i bogholderiet sent i december. Regnskaberne lukkes ofte hurtigt, og efterfølgende samler man op på, hvilke beløb, der ikke er kommet med. Disse beløb vil figurere på fejllisten. Der benyttes et væsentlighedskriterium, således at der ikke rettes i regnskabet, med mindre det drejer sig om beløb på over 50 mio. kr. Den pågældende faktura kan derfor sagtens have været på en fejlliste og først være taget med i regnskabet året efter. Hvis det var et beløb, der havde været kendskab til, burde det være hensat i regnskabet og være blevet bogført i det korrekte år. Vidnet ved ikke, hvorfor regningen af 21. oktober 1998 fra G3 på 584.055,80 NOK kun er blevet betalt med 94.701,98 DKK. Ud fra den håndskrevne tekst er det indikeret, at der kun skal betales knap 100 t.kr. Det er vidnets opfattelse, at det kun er dette beløb, der er blevet betalt og bogført, men han har ingen sikker viden herom.

Vedrørende H45s projektkonto er de to øverste fakturaer på det interne bogføringsbilag ikke blevet fundet, mens de øvrige er blevet gemt af andre årsager. Vidnet mener ikke, at der er risiko for, at fakturaerne dækker over andet end advokatbistand, eller er fradraget på anden vis. Af printet fra H45 projektkontoen kan vidnet konstatere, at kontonumrene ud for de tre første posteringer er balancearter. De har intet med driften at gøre, og skulle derfor ikke have været fratrukket det pågældende sted. Vidnet har ikke kunnet forklare, hvorfor fakturaen for planter er fejlkonteret. Han kan kun konstatere, at H1 har en meget lang kontoplan. Fakturaen er udstedt til KJ, som ikke var en del af H2. Hun stod for administrationen af bygninger og må have brugt et projektnummer, der pegede over mod H2. Hun må derfor have konteret en del af regningen over til H2, men den har ikke noget med H45-projektet at gøre. Går man tilbage i bogholderiet, vil man sikkert kunne finde hele fakturaen konteret forskellige steder i koncernen. Flere af bilagene er udstedt til KJ. Kontonumrene 639 og 6928 er hendes ansvarsområder. Der er sket en systemfejl, og konteringerne burde være blevet trukket ud af projektet. Bilaget vedrørende GSM i Tjekkiet er et bogholderiprint. Fakturaen for posteringen på 493.693,20 kr. er ikke blevet fundet. Af bilagsnummeret fremgår, at der er tale om en henlæggelse, så fakturaen må være kommet og blevet tilbageført året efter. Det må være en ompostering af en fejlkontering. Ved en fejl er omkostningen lagt på et andet projektnummer og er derefter konteret tilbage til det korrekte projektnummer. En faktura bør ligge bag. Beløbet, som er trukket fra, må være en kreditnota. Beløbet på 873.000 kr. vedrørende "R17" må ligeledes vedrøre en kreditnota. Når et bilagsnummer starter med 49 er det et bilag, som tidligere har været bogført, men som er trukket ud igen. Det er vidnets opfattelse, at man kan lægge til grund, at H1 ikke på anden vis har fået fradrag for beløbet. Vidnet har ingen bemærkninger til, at der et andet sted findes en faktura fra selskabet "R17s". Det er vidnets opfattelse, at det er et tilfælde og bestemt ikke sædvanligt, at der er så mange fejl i H1's bogføring. Om årsagen til, at en faktura fra G4 på 10.590,05 USD, der ifølge fakturaen svarer til 75.750 DKK er bogført med 77.497,16 kr., har vidnet forklaret, at den kurs, der står på fakturaen aldrig vil være den samme, som beløbet betales med. H1 lægger løbende opdaterede kurser ind i systemet. At sælger oplyser en kurs på en faktura er H1 uvedkommende. Når fakturaen betales foretages der kursregulering, så den bliver bogført til den aktuelle kurs. Der vil være en kursdifference, som føres under finansielle poster.

Om H46-projektet har vidnet forklaret, at det var er. udløber af en række andre projekter. H46 var vist en fastnetforretning, der skulle fusionere med H58. H1 stod for projektet, da det var H1, der skulle betale. Det ville være oplagt at fusionere de to selskaber. H1 skulle først erhverve H46 via det tyske datterselskab H8. Dernæst ville der blive gennemført en strukturændring. og en del af værdierne ville blive skabt ved synergier. En række af projekterne nåede ikke så langt, så vidnet deltog alene ved udarbejdelse af projektregnskabet. Når projektet tog form, og der blev overvejet struktur og udarbejdet due diligences, blev vidnet mere involveret. I starten handlede de internationale opkøb om at erhverve ejerandele. Derefter handlede det om konsolidering og i den forbindelse, vel i slutningen af 1990'erne og fremefter, begyndte H1 at sælge selskaberne fra. Af de selskaber, som blev erhvervet i de pågældende år, har H2 i dag solgt H43, H59, H60, H61, H19, H8 og G8. Derudover har man indgået en salgsaftale som ikke er endeligt afsluttet vedrørende H62. H63 er ikke solgt, men fusioneret. Inden de nye ejere af H1 kom til i 2006 havde man solgt G8, H43, H60 og flere andre. H61, H19 og H8 er først blevet solgt under det nye ejerskab. H1 har tjent pænt på at sælge de pågældende selskaber. I 1999 havde H1 indtægter på ca. 100 mio. kr. vedrørende udstationerede medarbejdere. Dette niveau holdt indtil ca. år 2000, hvorefter det var stærkt faldende. I dag har H1 praktisk taget ingen indtægter herfra. H1 havde i 1999 en omsætning på ca. 40 mia. kr., så det var en uvæsentlig indtægt. Udstationeringerne i 1999 gav efter vidnets skøn et overskud på 5-15 mio. kr.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstand 1 og 2 vedrørende rådgivningsomkostninger overordnet anført, at der er fradrag for gennemførte projekter efter ligningslovens § 8 J, stk. 1 og for påtænkte, men ikke gennemførte projekter efter statsskattelovens § 6 a. For de ikke gennemførte projekters vedkommende var der tale om erhvervelse af aktier som led i en aktiv formuepleje. Det afgørende element i den foreliggende sag er, om hovedsigtet med H1's dispositioner var udvidelse af driften eller om der, og det gør sagsøger gældende, overordnet var tale om formueforvaltning, kapitalanbringelse med henblik på at opnå bedst mulige afkast samt investering som led i at forsvare H1's eksisterende omsætning gennem opnåelse af stordriftsfordele. Afgørende herfor er en konkret bevisbedømmelse, og det må i den forbindelse tillægges særlig betydning, at H1 besad en betydelig kapital, der, jf. Årsberetning 1994, udgjorde ca. 11 mia. kr. Frem til 2000 skulle de samlede investeringer udgøre 21 mia. kr., jf. H2's notat til bestyrelsesmødet den 6. oktober 1995. Det fremgår af notatet, at formålet med investeringerne var at opnå finansiel styrke, vækst og værdiopbygning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at produktionsapparaterne inden for denne branche typisk er meget nationale, så H1 havde navnlig erhvervsmæssige indtægter der. hvor H1 havde eget net. Aktieopkøbene var planlagte og kontinuerlige, og de var ikke motiveret af H1's egen erhvervsmæssige drift. Der var ikke nødvendigvis konkrete exitplaner, for hvis afkastene blev ved med at være gode, ville man forblive engageret i de pågældende virksomheder. Men H1 var selvsagt opmærksom på mulighederne og betingelserne for udtræden. Det klare og afgørende udgangspunkt var, at der var tale om aktieinvesteringer med henblik på afkast og værdistigning. At der var en vis synergieffekt tilknyttet projekterne indebar ikke i sig selv en udvidelse af rammerne for H1's virksomhed og ændrer ikke på, at der grundlæggende var tale om formueforvaltning. Mulighederne for integration af netværk ville nok give en ændring af H1's indtægtsgrundlag, men der var tale om forhold, der først over 8-10 år ville få reel betydning, så det var ikke afgørende for investeringsbeslutningerne. Det er ligeledes sådan, at salget af virksomheder ikke havde driftsmæssig betydning for H1. Indtægterne ved udlejning af personale fra H1 var af begrænset betydning og har ikke spillet nogen rolle for investeringsovervejelserne.

Sagsøgeren har nærmere redegjort for omstændighederne vedrørende rådgiveromkostninger til gennemførte investeringer vedrørende H8, H43 og H8. H1 gør gældende, at der i relation til købet af tre selskaber via et til lejligheden erhvervet holdingselskab ikke er ydet assistance, der har karakter af berigtigelse. Udgifterne til revisor vedrører overvejelser om selve købsaftalen og strukturering af købet, og udgifter til advokat vedrører konkurrenceretlige overvejelser. I relation til H43 har sagsøgeren anført, at der er fradragsret efter statsskattelovens § 6 a som en driftsomkostning. I relation til H8 har sagsøgeren anført, at bistanden er udført i forbindelse med, at H1 erhvervede yderligere 5 % af aktierne.

Vedrørende påstand 3, der omhandler generalomkostninger og fejlkonterede ordinære driftsomkostninger, har sagsøgeren anført, at hvis der er ret til fradrag for udgifter til eksterne rådgiveres bistand med overvejelser om opkøbsmuligheder, må der også indrømmes fradrag for udgifterne forbundet med H1's medarbejderes udførelse af det samme arbejde. Sagsøgeren har endelig redegjort nærmere for fejlkontering og i den forbindelse bl.a. henvist til vidnet NKs forklaring.

Sagsøgte har overordnet gjort gældende, at H1's udgifter er afholdt til køb af aktier eller i forbindelse med overvejelser om køb af aktier, og da H1 ikke er næringsdrivende med køb og salg af aktier, kan udgifterne ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6 a. Det følger endvidere af statsskattelovens § 6 a, stk. 2, at udgifter afholdt til udvidelse eller etablering som i de foreliggende tilfælde ikke er fradragsberettigede. H1's ansattes rejse- og opholdsudgifter er på samme måde som rådgiverudgifterne ikke driftsudgifter.

Det gør reelt ingen forskel ved vurderingen om fradragsberettigelse, om der er tale om gennemførte eller ikke gennemførte projekter. H1's motiv var i alle tilfælde det samme. Man kan ikke som H1 hævde, at der var tale om driftsudvidelse i de gennemførte tilfælde med fradragsret efter ligningslovens § 8 J, og samtidig gøre gældende, at der ikke var tale om driftsudvidelsesforsøg i de ikke gennemførte projekter og kræve fradrag efter statskattelovens § 6 a.

Særligt for så vidt angår de ikke gennemførte handler må H1's forsøg på aktieinvesteringer generelt anses som udtryk for et ønske om en udvidelse af H1's bestående virksomhed ud over dens hidtidige ramme. Udgifter hertil er ikke fradragsberettigede, hverken efter ligningslovens § 8 J eller statsskattelovens § 6 a. Der er hverken tale om fradragsberettigede driftsomkostninger eller fradragsberettigede formueforvaltningsudgifter. Det er ikke af H1 godtgjort, at H1's opkøb af selskaber eller forsøg herpå har haft en sådan betydning for H1's egen løbende indkomsterhvervelse, at der kan være fradragsret for disse udgifter efter statsskattelovens § 6 a. Det er tværtimod klart, at investeringerne enten udelukkende eller overvejende har haft til formål at skabe fortjeneste ved investering i sig selv. De af H1 påberåbte formueforvaltningssynspunkter gælder ikke i en situation som den foreliggende, idet H1 er en driftsvirksomhed og ikke et ventureselskab, der er en professionel kapitalanbringer. H1 opkøbte selskaber inden for det område, hvor de selv havde viden og erfaring for at opnå synergieffekt og for at beholde dem. Der var ingen exitovervejelser eller strategi herfor. H1's mål var en stor og international omsætning. Det skal også bemærkes, at H1 har organiseret sig således, at langt størstedelen af indtægterne fra H1's investeringer er skattefrie. Når indtægter er skattefri, kan udgifter, der relaterer sig hertil, ikke danne grundlag for fradrag.

Sagsøgte har vedrørende gennemførte handler i relation til H8 anført, at en del af udgiften vedrører de købte selskaber, der dermed er rette udgiftsbærere. H1 har derfor kun krav på fradrag af en forholdsmæssig andel af udgifterne. Udgiften til H43 er ikke en advokat- og revisorudgift, men udgift til et konsulentfirma, hvorfor der ikke er fradragsret efter ligningslovens § 8 J. Vedrørende H8 foreligger der ikke en udvidelse af H1's bestående virksomhed.

Sagsøgte har vedrørende påstand 3 redegjort for sine synspunkter i forbindelse med yderligere konkrete udgifter og diverse fejlposteringer. Sagsøgte har endelig anført, at da udgifterne til generalomkostninger er afholdt i forbindelse med forsøget på at erhverve aktier, er disse udgifter i lighed med andre udgifter til at forsøge at erhverve aktier ikke fradragsberettigede, jf. hvad der ovenfor er anført herom.

Landsrettens begrundelse og resultat

På baggrund af H1's årsrapporter, strateginotater m.m. og de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at H1 har afholdt de udgifter, som sagen angår, som et led i ønsket om at fastholde og udbygge sin position på telemarkedet og skabe fortsat vækst i form af opbygning af en international forretning. Det lægges ligeledes til grund, at H1's indtægter fra udenlandske aktiviteter i perioden 1995-2000 er øget fra 1 % af den samlede omsætning til en omsætning på 22,3 mia. kr., der i 2000 svarede til knapt halvdelen af H1's samlede omsætning, hvilket har bidraget til en væsentlig forøgelse af H1's egenkapital.

En del af de i sagen omhandlede udgifter er anvendt til advokat- og revisorbistand, og ikke til f.eks. investeringsrådgivning. Udgifterne til advokater og revisorer er vederlag navnlig for undersøgelse af de udenlandske virksomheder (due dilligence), rådgivning om skattemæssige og strukturelle forhold, forhandlinger, udarbejdelse af kontrakter og bistand ved de gennemførte erhvervelser. Efter TSs og MLs forklaringer, hvorefter H1 ikke ved opkøbene fokuserede på, hvorledes man kunne komme ud af selskaberne igen, og det, som i øvrigt er fremgået af sagens bilag, findes de af H1 foretagne investeringer og overvejelser vedrørende ikke gennemførte investeringer ikke alene at være et led i kapitalanbringelse, men udtryk for langsigtede investeringer med henblik på udvidelse af virksomheden, herunder i form af etablering af udenlandske aktiviteter. På denne baggrund finder landsretten, at de af H1 afholdte udgifter ikke kan anses for afholdt som formueforvaltningsudgifter som led i aktiv kapitalforvaltning i form af venture-investeringer. Udgifterne findes at være afholdt som led i udvidelse af H1's bestående virksomhed og etablering af en ny international virksomhed med henblik på at styrke H1's fremtidige indkomstgrundlag. Som det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 8 J giver statsskattelovens § 6 a ikke fradragsret for sådanne udgifter, som også fastslået af Højesteretsdom SKM2007.775.HR

Efter ligningslovens § 8 J kan udgifter, der er afholdt i forbindelse med udvidelse eller etablering af en erhvervsvirksomhed, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ligningslovens § 8 J giver alene ret til fradrag, såfremt en etablering eller udvidelse er gennemført, og kun for udgifter til advokat- og revisorbistand samt gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Som følge af det anførte tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge for så vidt angår H1's påstand 2 vedrørende eksterne rådgivningsomkostninger til påtænkte, men ikke gennemførte dispositioner og til dels påstand 3 vedrørende generalomkostninger i form af udgifter til H1's egne medarbejdere både i forbindelse med gennemførte køb og ikke-gennemførte dispositioner.

For så vidt angår H1's påstand 1 vedrørende eksterne rådgivningsomkostninger til gennemførte aktiekøb, er parterne enige om, at udgifterne kan fradrages i medfør af ligningslovens § 8 J, stk. 1, i det omfang omkostningerne udgør honorering af revisorer og advokater i forbindelse med markedsundersøgelser, udarbejdelse af kontrakter og bistand i øvrigt i forbindelse med købene. Parterne er ligeledes enige om, hvilket beløb H1 har fradragsret for vedrørende indkomståret 1998, men er uenige om omfanget af fradragsretten for årene 1997 og 1999.

For indkomståret 1997 lægger landsretten efter det oplyste til grund, at parternes uenighed alene vedrører udgiften til H8-projektet. H8-projektet vedrørte en erhvervelse af 4 selskaber, hvoraf H1 alene erhvervede det ene, mens de tre andre erhvervedes af et af H1 til lejligheden erhvervet holdingselskab. Landsretten finder af de af skatteministeriet anførte grunde, at kun den forholdsmæssige andel af udgifterne, der vedrører H1 kan fradrages i H1's indkomst. Det lægges til grund, at H1's andel af den samlede købesum for de 4 selskaber udgjorde 24,16 %. Udgiften på 33.800 kr. findes efter regnskabschef NKs forklaring med rette at være medtaget ved opgørelsen af det fradragsberettigede beløb. For så vidt angår udgiften til skatterådgivning vedrørende H1's overtagelse af H8 International GmbH finder landsretten, som sagen er oplyst, ikke grundlag for at tilsidesætte den af Skatteministeriet foretagne skønsmæssige ansættelse, hvorfor der skal fratrækkes 100.000 kr. i det af H1 opgjorte beløb. Landsretten finder endvidere, at der skal fratrækkes 15.000 kr. vedrørende berigtigelsesomkostninger for de 3 andre selskaber, Jf. ligningslovens § 8 J, stk. 3. Udgifterne vedrørende H8-projektet kan herefter fradrages med 218.355, hvorefter det samlede fradrag for 1997 fastsættes til 2.201.895 kr.

For indkomståret 1999 lægger landsretten efter det oplyste til grund, at udgiften vedrørende H43 er en udgift til et konsulentfirma og ikke vedrører honorar til revisor eller advokat, hvorfor udgiften ikke kan fradrages i medfør af ligningslovens § 8 J. Af det ovenfor anførte fremgår, at udgiften ligeledes ikke er fradragsberettiget efter statskattelovens § 6 a. Det af Skatteministeriet anførte vedrørende denne udgift tages derfor til følge. H1's erhvervelse af aktier i H8 må anses som en udvidelse, selv om der alene blev erhvervet 5 % aktier i et selskab, som et af H1's datterselskaber i forvejen ejede 90 % af aktierne i. H1's påstand vedrørende dette beløb tages derfor til følge, således at det samlede fradrag for 1999 fastsættes til 2.099.903 kr.

For så vidt angår de fejlkonterede driftsudgifter, der af H1 er opgjort til 271.800 kr. og bl.a. vedrører udgifter til planteservice, rengøring af telefonbokse m.v., bemærker landsretten, at der efter udgifternes art er tale om ordinære driftsudgifter, der kan fradrages i medfør af statsskattelovens § 6 a. Som sagen er oplyst for landsretten, er det ikke muligt at fastsætte beløbet præcist, hvorfor sagen for så vidt angår disse udgifter hjemvises til ligningsmyndighederne til opgørelsen af størrelsen af det fradragsberettigede beløb.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte som nedenfor bestemt. Beløbet er fastsat med udgangspunkt i sagens værdi og udgør dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S er berettiget til fradrag for indkomstårene 1997-1999 med 2.201.895 kr., 403.000 kr. og 2.099.903 kr.

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S har fradragsret for fejlkonterede ordinære driftsudgifter vedrørende indkomstårene 1997-1999. Sagen hjemvises til ligningsmyndighederne til opgørelse af størrelsen af det fradragsberettigede beløb.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

I sagsomkostninger skal H1 A/S inden 14 dage betale 1.100.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter