Dato for udgivelse
15 Sep 2008 11:12
Dato for afsagt dom/kendelse
27 Aug 2008 11:51
SKM-nummer
SKM2008.721.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 8-2597/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Fradragsret, fremmed, arbejdskraft, bevisbyrde, fiktive, dokumentation, betaling
Resumé

Skatteyderen blev for indkomstårene 2002 og 2003 nægtet fradragsret efter statsskattelovens § 6a for påståede indkøb af fremmed arbejdskraft hos en virksomhed ved navn G1. SKAT nægtede også skatteyderen fradragsret for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft.

Der var en række momenter i sagen, der rejste væsentlig tvivl om de relevante fakturaers realitet, hvilket var baggrunden for SKATS afgørelse.

Byretten fastslog, at skatteyderen efter de foreliggende omstændigheder i sagen havde en skærpet bevisbyrde for, at hun havde købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne. Skatteyderen havde ikke ved den skete bevisførelse løftet sin bevisbyrde, og det ændrede ikke herpå, at SKAT ikke for de relevante indkomstår havde beregnet et privatforbrug for skatteyderen.

Reference(r)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 E.A.2.1
Henvisning
Momsvejledningen 2008-3 J.1.1.13
Henvisning
Momsvejledningen 2008-3 J.1.2.1
Henvisning
Momsvejledningen 2008-3 J.1.2.6

Parter

A
(Jan Moosmand)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Christian Andersen)

Afsagt af byretsdommer

J. Agerbo Larsen

Denne dom er udfærdiget delvis i henhold til retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet nærmere sagsfremstilling er udeladt.

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 7. november 2007, har sagsøgeren, A, nedlagt følgende endelige påstande:

Påstand 1

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens indkomst for indkomståret 2002 og 2003 nedsættes med henholdsvis kr. 497.400 og kr. 1.018.420.

Påstand 2

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at momstilsvaret for indkomstårene 2002 og 2003 for H1 Company ved sagsøgeren nedsættes med kr. 323.124.

Sagen er anlagt, idet skattemyndighederne for indkomstårene 2002 og 2003 har forhøjet sagsøgerens skatteansættelse, idet skattemyndighederne har nægtet fradragsret for sagsøgerens udgifter til fremmed hjælp svarende til de fakturaer, der er udstedt af virksomheden G1 v/KF, SE-nr. ..., i perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2003. Som en refleksvirkning heraf har Told Skat afkrævet sagsøgeren moms for samme periode under anbringende af, at de pågældende fakturaer, der i sagsøgerens regnskab har nedbragt momstilsvaret som indgående fakturaer, ikke dækker over reelle leverancer i ydelsen til sagsøgerens virksomhed, hvorfor der ikke er tilladt fradragsret for momsen af disse fakturaer. Sagsøgeren gør gældende under denne sag, at fakturaerne fra G1 ikke er fiktive, men dækker over reelle leverancer og ydelser til sagsøgerens virksomhed.

Sagsøgte har påstået sig frifundet.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet partsforklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af sagsøgers ægtefælle, BB, ND, VL og PT.

Sagsøgeren har forklaret, at hun drev virksomheden i årene 2002 til 2003. Det var hendes personlige firma. Hun har også selv personligt udført rengøringsarbejde på G2 i den periode i firmaets regi. Lige da det startede, hjalp hun således til med lettere rengøring, men ikke den hårde rengøring. Det var på skibe. Hun fik ordrerne fra ST fra G3. Han kontaktede således hendes mand, BB. Hendes mand klarede alt det praktiske vedrørende firmaet. Hun havde ikke nogen ansatte i firmaet. Når firmaet fik ordrer, skulle BB derfor finde nogen underleverandører, der kunne udføre arbejdet. Hun deltog slet ikke selv i dette. BB ordnede det alt sammen. Der var meget arbejde for G3. BB fandt en underleverandør, DF. Hun har ikke selv mødt ham. BB fik så efterfølgende opgørelser fra DF over udført arbejde med antal arbejdstimer, og G3 udstedte så checks til dækning af hendes fakturaer. Checkene var udstedt til firmaet ved hende. Hun tog så i banken med dem. Hun vidste jo så, hvad DF skulle have og bestilte derfor i forvejen det kontantbeløb, som hun skulle have udbetalt, når hun kom ind med checken. Når hun så afleverede checken i banken, fik hun kontantbeløbet udbetalt. Fakturaerne i bilag 6 er nogle hun således har udstedt til G3. Hun fik så checks til dækning af dem. Hun ved ikke, hvem der har skrevet fakturaen fra G1 af 29. september 2003, næstsidste side i bilag 6. BB havde bare fakturaerne fra G1 med hjem fra DF, så de kunne indgå i regnskabet. Det er meget normalt i branchen at betale kontant, så hun undrede sig ikke over, at DF ønskede kontant betaling.

På spørgsmål fra sagsøgtes advokat har sagsøgeren yderligere forklaret, at hun fik oplyst af sin mand, at DF var ordblind, og derfor udfyldte hendes mand fakturaerne for DF. Hun lagde først senere mærke til, at der stod KF i stemplet på fakturaerne. Hun fik at vide af BB, at DF havde oplyst, at han samarbejdede med KF.

BB har forklaret, at han har været gift med sagsøgeren i 14 år. Hans kone havde som personligt firma H1 Company, men han kørte stort set firmaet for hende. Han havde således et skattemellemværende selv, så han kunne ikke selv formelt stå for firmaet. A har selv deltaget i noget rengøringsarbejde på G2 i de to år. Det var G3 firmaet arbejdede for. Vidnet har selv ført forhandlingerne med ST. Arbejdet bestod i rengøring, malerarbejde og alt muligt praktisk arbejde på skibe. Der var ikke nogen ansatte i firmaet. Vidnet udførte selv arbejde og fik ellers udført arbejdet af underleverandører. Han besigtigede sammen med ST det konkrete arbejde, der var tale om, og ST spurgte så, om de kunne hjælpe med det. De satte så nogle gange en fast pris, der også skulle dække underleverandørarbejdet, og ellers aftalte de en timelønspris. Nogle få gange har han selv udført arbejdet, men ellers har han ringet til underleverandører, da der kunne være tale om større arbejder. Det var blandt andet DF, der udførte arbejde som underleverandør. Han aftalte så en fast pris eller en timelønspris med DF. Deres egen fortjeneste var så differencen op til det, de fakturerede G3. Han havde mødt DF over i København i forbindelse med noget arbejde på et kraftenergiværk. DF havde et sjak med derover. De faldt i snak og udvekslede telefonnumre. Han tror, at det var DF, der så efterfølgende ringede til ham. Vidnet har selv deltaget i arbejdet i de to år sammen med DF og hans folk. Vidnet skulle jo indestå for garantien for arbejdet. DF havde imellem 2 og 12 ansatte på de enkelte stykker arbejder. Vidnet havde så en form for opsyn med, hvad der blev lavet. DF stod jo dog for aflønningen af de ansatte. DF og vidnet satte sig så ned ude på G2, når DF skulle udfærdige faktura for arbejdet. De første par gange skrev DF selv fakturaerne. Vidnet havde dog svært ved at læse dem, da DF var meget ordblind. Han sagde så, at han godt ville hjælpe ham med at skrive dem. Det var aftalt, at DF skulle have kontant betaling. Han fik så pengene af A. DF stemplede fakturaen og skrev under, når han fik pengene. Det er vidnet, der har skrevet de i bilag 6 fremlagte fakturaer fra G1. Vidnet har ikke undret sig over, at afregning skulle ske kontant. G3 afregnede så ved check til dem. Vidnet studsede ikke over, at der i stemplet for G1 stod KF. Han mener, at de var inde og tjekke SE-nr., men de er ikke så skrappe til det. DFs folk var dygtige og kunne i hvert fald deres arbejde. Der blev udført arbejde af DF og hans folk svarende til samtlige fakturaer. A har efterfølgende betalt samtlige fakturaer. Vidnet ved ikke, hvor DF nu er. Han har prøvet de to telefonnumre, som han havde på ham dengang.

På sagsøgtes advokat spørgsmål har vidnet yderligere forklaret, at han overhovedet ikke drøftede med DF, hvorfor der stod "KF" i firmastemplet. Han har ikke tænkt over, hvad forbindelse der kunne være imellem de to.

ND har forklaret, at han lige selv har startet firma som selvstændig overfladebehandler. I 2002-2003 var han ansat hos G3 som overfladebehandler. Han var almindelig lønansat. Han udførte arbejde temmelig mange steder i landet for G3. Han stødte på BB ved et arbejde i .... Han har også talt lidt med A. Han husker at have set BB nogle gange på G2, men mener ikke at have arbejdet sammen med BB i 2002-2003. Han var selv på nattearbejde. Han mener, at det var en fra ..., der arbejdede for BB dengang. Han husker ikke navnet på ham. Han var høj og mørkhåret. Foreholdt, om navnet på vedkommende kunne være DF, har vidnet forklaret, at det hed han vist. Han tror nok, at BB og den pågældende arbejdede sammen. Han ved ikke, om BB eller A havde ansatte. Han kan forestille sig, at BB og A var antaget af G3 som underleverandør. Det var ikke usædvanligt. Det var ST, der stod for det vedrørende G3.

På spørgsmål fra sagsøgtes advokat har vidnet yderligere forklaret, at navnet "G1" ikke siger ham noget.

VL har forklaret, at han i 2002-2003 var ansat ved G3. Han var sandblæser og maler og overfladebehandler. Han arbejdede mange forskellige steder. Han var lønansat. ST var en af deres chefer. Han har mødt BB i forbindelse med arbejder. Det var på G2 og andre steder. BB var også overfladebehandler. BB var sjakbajs og mester for en underleverandør til G3. BB havde folk, som udførte arbejdet. Navne husker vidnet ikke rigtigt. Han husker nogle øgenavne. Det var nogle dygtige og gode folk. Han ved ikke, om det var underleverandører til BB, eller det var nogle ansatte. Det svingede noget, hvor mange der var på arbejde for BB, men det kunne være op til 10 mand. Det skal nok passe, at det svingede fra mellem 2 og 12. Navnet "DF" siger ham ikke lige noget.

På spørgsmål fra sagsøgtes advokat har vidnet yderligere forklaret, at navnet "G1" ikke siger ham noget.

PT har forklaret, at hun kender A fra F1 Bank, hvor vidnet har været kasserer en del år. Det har hun været i ca. 2½ år. Før det var hun afløser ved kassen. Hun blev ansat i banken i 2005. Det er så for perioden derefter, at hun har kendt A. A er kommet ved kassen. Vidnet husker ikke, om A har været inde i banken med checks og bedt om at få kontanter udbetalt. Det ville dog godt kunne lade sig gøre. Det er normalt så at ringe forinden, hvis man gerne vil have et stort kontantbeløb udbetalt. Hun husker ikke, om hun har udbetalt større kontantbeløb til A i forbindelse med indlevering af checks. A ringer dog normalt altid og bestiller det, hvis hun vil have store kontantbeløb udbetalt.

Parternes procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstandene gjort gældende, at det må lægges til grund, at sagsøger ikke har haft nogen ansatte i virksomheden de år. Arbejdet er udført ved købt arbejde. BB har kun i et vist omfang selv udført arbejde. Ellers er der entreret med underleverandører. Sagsøger må jo nødvendigvis have haft andre til at udføre arbejdet. Sagsøger har modtaget betaling for udført arbejde af G3. Dette er indgået i regnskabet, herunder vedrørende moms. G1 har som underleverandør udført arbejde vedrørende overfladebehandling og udstedt fakturaer herfor, som er kvitteret af DF. Der er efter bevisførelsen tale om reelle fakturaer. BB har forklaret om omstændighederne. Der har været mellem 2 og 12 mand fra G1 på arbejdet. Alle fakturaer er ganske vist udfyldt af BB. Han har imidlertid forklaret om baggrunden herfor. Der har ikke været noget forkert eller odiøst i dette. Det kan ikke føre til at nægte fradragsret. Samtlige beløb til G1 er betalt kontant. Dette kan imidlertid heller ikke medføre nægtelse af fradragsret. Det er åbenbart meget normalt i branchen. G1 v/KF eksisterede også dengang. KF sad dog i fængsel og kender intet til det. Momsnummeret er afmeldt i 1990'erne. Dette er imidlertid heller ikke i sig selv grund nok til at nægte fradragsret. Når der er betalt en udstedt faktura for udført arbejde, må det være nok. Man kan ikke have pligt til at undersøge en anden virksomheds forhold nærmere. Det kan ikke komme sagsøger til skade, hvis der foreligger noget svindel fra DFs side. Der er heller ikke rejst straffesag mod hende vedrørende betaling for sort arbejde eller andet. Det bestrides, at der på grund af omstændighederne gælder en skærpet bevisbyrde for hende. Sagsøger har foretaget betaling af driftsudgifter som omhandlet i skattekontrollovens § 6, stk. 1, litra a. Det har altså været berettiget at fradrage udgifterne. Derudover kan momsen også fradrages i momsregnskabet. Det må komme sagsøgte til skade, at man ikke for de pågældende år har udarbejdet privatforbrugsopgørelse. Man ville jo herved kunne kontrollere, om det hang godt nok sammen med indtægtsforholdene. Det er mærkværdigt, at skattevæsenet ikke har gjort dette. Man ville så have konstateret, at ægteparrets privatforbrug ikke var så væsentligt. Det ville jo have været betydelige beløb, sagsøgeren ville have haft yderligere til rådighed, hvis hun ikke havde haft udgifterne.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at de relevante bestemmelser er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37. Der er enighed om, at afgørelsen vedrørende moms følger af afgørelsen vedrørende skattespørgsmålet. Spørgsmålet efter skattekontrolloven er, hvilket beviskrav der gælder vedrørende fradragsret for udgifter. Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden. Bevisbyrden skærpes betydeligt, hvis der er forhold, der taler imod. I denne sag er der så betydelige omstændigheder, der taler imod, at sagsøgeren har en skærpet bevisbyrde. Denne er ikke løftet efter bevisførelsen. Der er fremlagt fakturaer fra G1. Fakturaer vil som regel være tilstrækkeligt grundlag. Der er dog usædvanlige forhold, som gør, at de ikke kan anses som dokumentation for fradragsberettigede udgifter.

Der kan henvises til landsskatterettens afgørelse af 21. september 2007, bilag 2, side 2-5. Fakturaerne er stemplet med stempel G1 v/KF og SE-nr. Sagsøgeren har forklaret om forløbet over for Landsskatteretten, som det fremgår af kendelsen. KFs holdning og forklaring fremgår af mødereferatet bilag E. Der er altså ret så usædvanlige forhold vedrørende fakturaerne. Sagsøgeren og BB har endvidere afgivet skiftende forklaringer i forløbet. Betalingen af fakturaerne er endvidere udokumenteret. Betaling er normalt ikke et krav for, at der foreligger fradragsret. På grund af de usædvanlige omstændigheder i sagen og det skærpede beviskrav bør der imidlertid også lægges vægt på den manglende dokumentation. Muligheden er, at sagsøgeren bare har købt sort arbejdskraft. Vidnerne ND og VL har ikke i tilstrækkelig grad kunnet støtte sagsøger. Der er ikke sket afhøring af nogen af de folk, der konkret skulle have udført arbejde for sagsøger. Efter fradrag af udgifterne for de to år ville det medføre overskud på henholdsvis 58.700 kr. og 159.673 kr. til sagsøger. Det er så beskedne beløb, at det også taler imod, at der meddeles fradragsret. Der må efter retspraksis på grund af omstændighederne i sagen stilles krav om, at der føres sikkert bevis. Det bør være et objektivt dokumenterbart bevis. Det er ikke afgørende, at der ikke er lavet en privatforbrugsopgørelse. Der er ikke pligt hertil ved en skønsmæssig ansættelse. Her i sagen er der ikke foretaget skønsmæssig ansættelse, men ved spørgsmål om fradragsret er privatforbrugsopgørelse helt overflødig.

Også efter momsloven har sagsøger bevisbyrden i samme omfang som ovenfor beskrevet. Det særlige ved moms er, at der stilles et særligt dokumentationskrav. Der henvises til momsbekendtgørelsens § 58. Der skal altså fakturaer på bordet. Da fakturaerne som ovenfor anført her i sagen må tilsidesættes, er der ikke fradragsret for momsen. Sagsøger har heller ikke løftet den skærpede bevisbyrde her. Eventuelt kunne der blive tale om en differentieret afgørelse vedrørende henholdsvis skattespørgsmålet og momsspørgsmålet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Som af sagsøgte anført findes sagsøgeren efter de foreliggende omstændigheder i sagen, der rejser væsentlig tvivl om de omhandlede fakturaers realitet, at have en skærpet bevisbyrde for, at hun har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne. Sagsøgeren findes ikke ved den skete bevisførelse at have løftet sin bevisbyrde, og idet det ikke bør komme sagsøgte til skade, at der ikke foreligger privatforbrugsopgørelse for sagsøger for de to år, tages sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostninger

Efter resultatet af sagen skal sagsøger som nedenfor bestemt betale takstmæssige sagsomkostninger til sagsøgte i forhold til det omtvistede beløb.

Sagsøgte er oplyst ikke at være momsregistreret, hvorfor sagsomkostningsbeløbet skal inkludere moms. Der tillægges endvidere sagsøgte 600 kr. med tillæg af moms for udarbejdelse af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøger, A, nedlagte påstande.

Inden 14 dage betaler sagsøger 88.250 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter