Dato for udgivelse
18 Sep 2008 11:52
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Aug 2008 10:34
SKM-nummer
SKM2008.736.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 150-1818/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Skønsmæssig, forhøjelse, negativt, privatforbrug, udlån, kontante, midler
Resumé

Sagen drejede sig om en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2003 med kr. 325.000,- på baggrund af et negativt privatforbrug.

Sagsøgeren gjorde gældende, at han havde været i stand til at finansiere privatforbruget via kontante midler, han havde opbevaret i en bankboks. Endvidere gjorde sagsøgeren gældende, at privatforbrugsberegningen hvilede på et klart forkert grundlag, idet et af sagsøgeren foretaget udlån alene havde udgjort kr. 200.000,- og ikke kr. 325.000,-.

Retten anså det ikke for dokumenteret, at sagsøgeren havde været i besiddelse af kontante midler, der kunne finansiere det negative privatforbrug. Retten fandt imidlertid "ikke at kunne afvise", at det foretagne udlån alene havde udgjort kr. 200.000,-, hvorfor Skatteministeriet fik medhold i, at sagsøgerens indkomst for 2003 kunne forhøjes med dette beløb.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 E.B.1.4

Parter

A
(Advokat Torben Bagge)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Thomas Smed)

Afsagt af byretsdommer

Anne Rode

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 12. december 2007, har sagsøgeren, A, principalt nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2003 nedsættes med 325.000 kr. Subsidiært har sagsøgeren påstået sin skatteansættelse for indkomståret 2003 hjemvist til fornyet behandling ved de hjemlige skattemyndigheder.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 13. september 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Sagen drejer sig om, at indkomsten er forhøjet skønsmæssigt med 325.000 kr. vedrørende et privat udlån, som privatforbrugsopgørelsen ikke har givet plads til.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skattecentret har skønsmæssigt forhøjet indkomsten med 325.000 kr. vedrørende privat udlån.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft kontorforhandling med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomståret drevet virksomheden H1 Rengøringsartikler samt udlejningsejendommen .... Omsætningen i H1 Rengøringsartikler har ifølge regnskabet for 2003 udgjort 393.152 kr. Det regnskabsmæssige resultat har udgjort 289.621 kr. Lejeindtægterne vedrørende udlejningsejendommen har udgjort 38.400 kr. Det regnskabsmæssige resultat har udgjort 18.253 kr. Klagerens hustru har drevet virksomheden H2 Fodpleje. Ægtefællernes indkomst og formue har ifølge kapitalforklaringen, der er vedlagt selvangivelsen, givet plads til et kontant privatforbrug på 105.808 kr. Det fremgår af formueopgørelserne pr. 31. december 2002 og 2003, at der som kontantbeholdning er optaget henholdsvis 190.000 kr. og 176.000 kr. Diverse tilgodehavender er i begge årene optaget til 30.000 kr. Klageren har været ejer af et hus, båd og en bil. Indeståender i pengeinstitut har pr. 31. december 2002 og 2003 udgjort henholdsvis 1.000 kr. og 476 kr. Privat gæld og gæld i virksomheder har på de omhandlede tidspunkter udgjort henholdsvis 1.203.000 kr. og 1.815.282 kr.

Det fremgår af "Erklæring" af den 2. marts 2003 underskrevet af NN på vegne af G1 Både I/S og H1 Rengøringsartikler, at klageren og hans hustru den 10. februar 2003 har udlånt 200.000 kr. til G1 Både I/S. Udlånet er sket i forbindelse med en mislykket forretning om salg af både til dr. JJ i Holland og dermed knyttet modtagelse af 650.000.00 falske schweizer franc. Det er aftalt, at beløbet henstår uforrentet som lån, og at G1 Både afdrager beløbet efter evne inden 31. december 2006.

Af bogføringsmateriale fra G1 Både I/S fremgår, at der har været en løbende mellemregning mellem G1 Både I/S og klagerens virksomhed vedrørende salg af rengøringsartikler. Saldoen har den 1. januar 2003 og den 11. maj 2003 udgjort 0 kr. l perioden fra den 12. maj - 31. december 2003 er kontoen blevet debiteret og krediteret med henholdsvis 38.503 kr. og 333.175 kr., således at saldoen pr. 31. december 2003 har udgjort 298.671 kr. som gæld til klageren. Det fremgår af kontoudskriftet, at de samlede debiteringer og krediteringer fra den 11. juni 2002 - 15. april 2004 har udgjort henholdsvis 95.816,3 kr. og 334.928,30 kr.

Den 14. april 2005 har klageren overdraget fordringen i G1 Både I/S i betalingsstandsning til G2 ApS under navneændring til G1 Værfts ApS for 26.000 kr. Fordringens nominelle værdi er beløbsmæssigt angivet som "kr. 334.928,30/200.000." Overdragelsesdokumentet er alene underskrevet af klageren.

Ifølge bilag til selvangivelse for 1995 - 2002 inkl. har klagerens og hans hustrus privatforbrug udgjort henholdsvis 172.546 kr., 116.844 kr., 164.448 kr., 73.183 kr., 162.807 kr., 153.236 kr., 158.681 kr. og 145.198 kr. Som formue er der i 1997 - 2002 medtaget en kontant beholdning på henholdsvis 90.000 kr., 100.000 kr., 250.000 kr., 210.000 kr. 190.000 kr. og 190.000 kr. Tilgodehavender er medtaget med 30.000 kr. siden 1998.

Skattecentrets afgørelse

Det er ubestridt, at der den 3. marts 2003 er udlånt 200.000 kr. til G1 Både I/S. Af det indsendte kontoudtog af mellemregningskontoen mellem klageren og G1 Både I/S fremgår, at der den 31. december 2003 yderligere er foretaget udlån af 125.000 kr. Der er afdraget 32.000 kr. i 2003 og 56.000 kr. i 2004. Det samlede beløb på kreditsiden kan afstemmes med salget af fordringen til G2 ApS. Udlånet på i alt 325.000 kr. har ikke kunnet indeholdes i det selvangivne privatforbrug, hvorfor indkomsten er ansat skønsmæssigt. Når der henses til det foretagne udlån har privatforbruget været negativt med 187.192 kr. Indkomsten forhøjes derfor skønsmæssigt med 325.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes til det selvangivne. Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse ansættes til et mindre beløb end 325.000 kr. Der er kun foretaget udlån af 200.000 kr. Udlånet er sket med kontante midler. Udlånet er sket som følge af, at G1 Både I/S har lidt tab i forbindelse med en mislykket forretning om salg af både til dr. JJ i Holland. Udlånet er afdraget med 32.000 kr. i 2003 og med 56.000 kr. i 2004. Det må således bero på en fejl i det personlige regnskab for BA og A, hvor der ikke er foretaget korrektion for den kontante udbetaling. Fordringen på G1 Både I/S i betalingsstandsning er den 15. april 2005 overdraget til G2 ApS, under navneændring til G1 Værft ApS. Det bestrides, at der er foretaget udlån på 125.000 kr. Der er således ikke udarbejdet lånedokument.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Det er ubestridt, at der er foretaget et udlån til G1 Både I/S på 200.000 kr. Det er ikke godtgjort, at klageren har været i besiddelse af en kontant beholdning, der har gjort ham i stand til at finansiere udlånet. Det fremgår bl.a. af overdragelsesdokumentet vedrørende overdragelse af fordringen på G1 Både I/S, at klageren har været bekendt med, at der på mellemregningskontoen er krediteret i alt 334.928,30 kr. Det må derfor anses som sandsynliggjort, at klageren har udlånt yderligere 125.000 kr. Af de grunde, der er anført af skattecentret, stadfæster retten derfor skattecentrets afgørelse.

..."

Der er for retten fremkommet følgende yderligere oplysninger i sagen

Af en bokslejekontrakt dateret 4. juli 1996 fremgår, at sagsøgerens datter, CA, hos F1 Bank A/S lejede en selvbetjeningsboks. Det fremgår videre, at der til boksen findes to nøgler, der begge er udleveret til lejeren.

Af en kopi af repartitionen i boopgørelsen i sagsøgerens svigermors dødsbo fremgår, at sagsøgerens hustru har fået udbetalt arveforskud med 80.000 kr. Boopgørelsen er efter det foreliggende udarbejdet i april 1996, men det fremgår ikke af den, hvornår arveforskuddet er udbetalt. Restarven til sagsøgerens hustru udgjorde 3.517 kr.

Den 18. marts 1997 udbetalte Nykredit til sagsøgerens hustru, BA, et provenu på 216.725,23 kr. stammende fra en låneomlægning i hendes faste ejendom. Den 19. august 1999 udbetalte Nykredit til BA 207.600,99 kr., der også stammede fra en omlægning af lån i hendes ejendom.

Den 19. marts 2003 skrev advokat DL på vegne sagsøgerens hustru til G1 Både I/S og oplyste, at sagsøgerens hustru ikke havde givet samtykke til et lån på 200.000 kr., og at midlerne tilhørte hendes bodel og således uberettiget var udlånt af hendes ægtefælle. Ved brevet krævede advokaten beløbet tilbagebetalt øjeblikkeligt.

Parterne har under sagen i enighed rettet følgende henvendelse til F1 Bank A/S

"Retssagen A mod Skatteministeriet

I min egenskab af advokat for Skatteministeriet retter jeg hermed henvendelse til Dem i anledning af en af A, anlagt retssag, hvori A bestrider SKAT's forhøjelse af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2003.

A har under sagen oplyst, at han i 2003 var i besiddelse af et større pengebeløb, der befandt sig i bankboks ... hos F1 Bank A/S. Bankboksen er ifølge den i kopi vedlagte bokslejekontrakt af 7. juli 1996 udlejet til CA.

Til brug for sagens behandling skal jeg anmode Dem om at oplyse,

  1. om A rent faktisk har benyttet den pågældende bankboks fra 1996 - 2003,
  2. om A har været den eneste person, der rent faktisk har benyttet den pågældende bankboks fra 1996 - 2003, og
  3. hvor mange nøgler der eksisterer til bankboksen, samt til hvem disse er udleveret af banken.

Besvarelsen af de stillede spørgsmål er frivillig, men såfremt De ikke besvarer spørgsmålene, må De påregne at blive indkaldt til at afgive forklaring som vidne for Byretten.

For god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at De eventuelt vil blive indkaldt til at afgive forklaring for Byretten med henblik på en uddybning af Deres besvarelse af ovennævnte spørgsmål."

Skrivelsen er den 30. april 2008 besvaret af F1 Bank A/S således

"Under henvisning til Deres skrivelse af 15. april 2008 kan jeg oplyse følgende.

  1. A har med jævne mellemrum været i banken. Om han har benyttet den pågældende boks har vi ikke kendskab til, idet boksanlægget er placeret i et særskilt rum, som ikke overvåges.
  2. Vi har ingen mulighed for at oplyse, om A er den eneste, der har benyttet boksen.
  3. Der eksisterer 2 nøgler til bankboksen og der er tale om en selvbetjeningsboks. Boksen kan alene åbnes af den, der er i besiddelse af en nøgle hertil."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnerne NN, CA og BA.

Sagsøgeren har forklaret, at han i dag er folkepensionist. Han har tidligere været restauratør flere steder og gik for måske 20 år siden ned med H3. Det er korrekt, at han i 2003 lånte G1 Både I/S 200.000 kr. Han havde kendt NN i 40 år, og tilbød at låne ham pengene, da han fik at vide, at NN manglede dem. Han var ikke involveret i handlen omkring to både til Schweiz. Han og NN aftalte, at han skulle have pengene igen allerede efter et par dage, og at han så skulle have lidt oveni, uden at de dog aftalte, hvor meget han skulle have for sin hjælp. Sagsøgeren havde pengene liggende i en bankboks. Pengene i bankboksen stammede dels fra en låneomlægning i hustruens ejendom, dels fra et arveforskud, hustruen havde fået af sin mor. Der lå endvidere lidt penge, som han havde sparet op over en 5-årig periode, hvor han havde kunnet fremføre et skattemæssigt underskud. Baggrunden for, at han opbevarede kontanterne i en boks var, at han tidligere var gået i betalingsstandsning og havde gæld. Han ønskede således, at han selv skulle kunne bestemme, hvem der skulle have pengene. Hans hustru hæftede også for hans kassekredit i banken, så hun havde også gæld. Hans hustru havde ikke adgang til bankboksen, idet han hele tiden havde den ene af nøglerne på sig, mens den anden lå derhjemme, men uden at hustruen vidste hvor NN betalte 4.000 kr. pr. måned i afdrag på fordringen, indtil G1 Både I/S gik konkurs. Baggrunden for at han solgte fordringen var, at køberen af den havde nogle planer med G1 Både I/S's bygninger på havnen. Vedkommende opkøbte derfor fordringer mod interessentskabet. Baggrunden for, at der på overdragelsesdokumentet er angivet to forskellige beløb, henholdsvis 334.928,30 kr. og 200.000 kr., er, at NN, som havde udfyldt overdragelseserklæringen, havde påført den det første beløb. Sagsøgeren sagde imidlertid til NN, at fordringen ikke udgjorde 334.928,30 kr., og NN føjede så 200.000 kr. til på dokumentet. NN sagde til ham, at ved angivelsen af, at fordringen udgjorde 334.928,30 kr. ville sagsøgeren kunne få mere for fordringen. Sagsøgeren har ikke lånt G1 Både I/S flere penge end de 200.000 kr.

NN har forklaret, at det er korrekt, at G1 Både I/S lånte 200.000 kr. af sagsøgeren i 2003. Baggrunden for lånet var, at interessentskabet havde brug for i alt 750.000 kr. i forbindelse med en handel med to store både, som en dr. JJ i Schweiz ønskede at købe. Handlen blev imidlertid ikke gennemført, og interessentskabet mistede de 750.000 kr., som skulle have udgjort en provision i forbindelse med handlen. Forud for interessentskabets beslutning om at sælge de to både udarbejdede vidnet et regnskab, hvori han anførte, at "..." skulle bidrage med 200.000 kr. ud af de 750.000 kr. "..." er sagsøgeren. Han anførte videre i regnskabet, at S+M+N skulle bidrage med 150.000 kr. S+M+N er SN, MN og NN, som er interessenterne i G1 Både I/S. Han lavede et tilsvarende regnestykke til brug for banken med henblik på at vise, at der var en forbedring af interessentskabets likviditet på vej. I dette regnskab anførte han, at sagsøgeren skulle bidrage med 350.000 kr. Baggrunden for, at han gjorde det på den måde var, at banken ikke skulle vide, at interessentskabet selv skulle indskyde 150.000 kr., og at interessentskabet havde disse penge i kontanter. Det kunne han ikke forklare banken, fordi kassekreditten var overtrukket. Det er korrekt, at han til politiet har forklaret, at sagsøgeren indskød 350.000 kr. i projektet. Baggrunden for, at han afgav denne forklaring var, at det var det beløb, som der var bilag på, og den oplysning, som kurator i det nu konkursramte interessentskab havde oplysning om. Endvidere blev det i det interne regnskab hos H1 Rengøring bogført på mellemregningen med 350.000 kr. Det er korrekt, at det er ham, der har udarbejdet overdragelseserklæringen vedrørende sagsøgerens fordring mod interessentskabet. Han har lavet mange af den slags overdragelseserklæringer. Det er interessentskabets revisor, som i bogholderiet vedrørende mellemregningen med sagsøgeren har indført posten "Rest dr. JJ 125.000 kr." Vidnet blev først bekendt med, at der var sket bogføring på den måde i februar 2005, hvor interessentskabet gik i betalingsstandsning. I forbindelse med konkursen gjorde han kurator bekendt med, at det ikke var korrekt. Interessentskabet har aldrig lånt mere end 200.000 kr. af sagsøgeren.

CA har forklaret, at hun er sagsøgerens datter. Det er korrekt, at hun lejede en bankboks i F1 Bank, men hun har ikke haft noget med boksen at gøre og har aldrig brugt den. Hun har ikke nøgler til den. Hun tror ikke, hun har betalt leje for boksen, men hun kan ikke sige det. Hun husker ikke baggrunden for, at hun lejede boksen.

Vidnet BA har forklaret, at hun har været gift med sagsøgeren i 32 år. Baggrunden for, at hun i marts 2003 gik til advokat og fik denne til at skrive til G1 Både I/S var, at hun ikke tidligere var blevet bekendt med, at sagsøgeren havde taget pengene i bankboksen og udlånt dem til G1 Både I/S. Pengene i boksen stammede dels fra en låneoptagelse i hendes hus på .... Lånet skulle bruges til reparationer af huset. Det var sagsøgeren, der lagde kontantbeløbet i bankboksen. Hun havde i forvejen den boks, som datteren CA fik overdraget. I boksen lå vidnets arv efter hendes mor. Det var således den samme boks, som de 200.000 kr. fra lånet i ejendommen blev lagt i. Vidnet fik et arveforskud på 80.000 kr. af sin mor i 1994. Moderen døde i 1995. Vidnet har aldrig brugt nogen del af sin arv. Hun har aldrig været i bankboksen. Der skulle jo spares op og ordnes, hvorved hun tænker på huset og på betaling af eventuelle kreditorer. Hun og sagsøgeren valgte derfor at spare pengene op i en boks. Der er ingen bank, der vil hjælpe en, når man har været i betalingsstandsning.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 5. juni 2008, hvoraf fremgår:

"Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende,

at

den af skattemyndighederne foretagne privatforbrugsopgørelse for sagsøger i indkomståret 2003 er foretaget på et urigtigt grundlag,

 
 

idet  

skattemyndighederne fejlagtigt har set bort fra, at sagsøger i indkomståret 2003 benyttede en kontantbeholdning på kr. 200.000 til at udlåne til G1 Både I/S, og

 
 
 

idet

skattemyndighederne fejlagtigt har lagt til grund, at sagsøger i indkomståret 2003 udlånte kr. 325.000 til G1 Både I/S,

 

at

den af skattemyndighederne foretagne privatforbrugsopgørelse for sagsøger for indkomståret 2003 på den anførte baggrund fører til et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat for sagsøger.

Sagsøger bestrider ikke, at sagsøgers privatforbrug i indkomståret 2003, såfremt SKATs privatforbrugsopgørelse lægges til grund, er negativt og dermed skønsmæssigt kan forhøjes.

Sagsøger gør derimod overordnet gældende, at skattemyndighederne - herunder Landsskatteretten - har begået de betydelige fejl ved den skønsmæssige ansættelse af sagsøgers indkomst for indkomståret 2003, at skattemyndighederne ikke har taget højde for, at sagsøger var i besiddelse af en kontantbeholdning på kr. 200.000, samt at skattemyndighederne lægger til grund, at sagsøger har ydet G1 Både I/S et samlet lån i 2003 på kr. 325.000.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ved den skønsmæssige ansættelse af sagsøgers skatteansættelse skal tage hensyn til, at sagsøger var i besiddelse af en kontantbeholdning på kr. 200.000, som han benyttede til at yde G1 Både I/S et lån på samlet kr. 200.000.

Efter at have drevet virksomhed som forpagter af G3 i årene 1988 og 1989 havde sagsøger oparbejdet en betydelig gæld.

For at undgå, at der uden videre kunne foretages udlæg i hele sagsøgers formue, anskaffede sagsøger i 1996 en boks i F1 Bank. Bankboksen blev lejet af sagsøgers datter CA, jf. bilag 2, men blev reelt kun benyttet af sagsøger, der var i besiddelse af begge nøgler til boksen.

Bankboksen blev anvendt til opbevaring af kontantbeløb samt sagsøgers og hans hustru BAs værdigenstande.

Sagsøgers kontantbeholdning og privatforbrug har siden 1997 været selvangivet således:

Regnskabsår

Kontantbeholdning ultimo (kr.)

Privatforbrug (kr.)

1997

90.000

 

 

1998

100.000

 

73.183

1999

250.000

 

162.807

2000

210.000

 

153.206

2001

190.000

 

158.681

2002

190.000

 

145.198

2003

176.000

(0)

105.808

Til dokumentation for, at sagsøger og dennes hustru har kunnet lægge et større kontantbeløb til side i bankboksen henvises til, at sagsøgers hustru i 1995 fik udbetalt kr. 80.000 i arveforskud, samt at der i 1997 og 1999 er udbetalt betydelige beløb i forbindelse med låneomlægninger i sagsøgers hustrus ejendom, jf. bilagene 4-6.

Der er selvangivet en kontantbeholdning på kr. 176.000 pr. 31. december 2003, idet sagsøger oplyste til sin revisor, at han ikke ønskede, at lånet til G1 Både I/S og det herved opståede tab skulle offentliggøres. På denne baggrund optog sagsøgers revisor kontantbeholdningen inklusiv det udestående tilgodehavende ved G1 Både I/S som beholdning pr. 31. december 2003. Reelt var der ingen kontantbeholdning i bankboksen, men et tilgodehavende ved G1 Både I/S på kr. 168.000.

Baggrunden for, at revisor optog beløbet kr. 176.000, var, at sagsøger havde oplyst, at han i starten af 2003 havde en kontantbeholdning på kr. 210.000, og heraf kunne revisor se, at kr. 2.000 var overført til sagsøgers udlejningsvirksomhed. Derfor skulle der efter revisors opfattelse fortsat være kr. 8.000 i kontantbeholdning. Denne kontantbeholdning og tilgodehavendet ved G1 Både I/S på kr. 168.000 udgjorde tilsammen kr. 176.000.

Det gøres gældende, at det ved fremlæggelsen af boopgørelsen og låneafregningerne vedrørende BAs låneomlægninger i ejendommen ... sammenholdt med, at der hvert år er selvangivet en kontantbeholdning, er godtgjort, at sagsøger var i besiddelse af en kontantbeholdning på kr. 190.000, som gjorde det muligt for ham at udlåne kr. 200.000 til NN.

Til støtte for, at skattemyndighederne har foretaget privatforbrugsopgørelse for sagsøger i indkomståret 2003 på et urigtigt grundlag, gøres det yderligere gældende, at sagsøger udelukkende har udlånt kr. 200.000 til G1 Både I/S.

I starten af 2003 blev sagsøger kontaktet af NN, som i samarbejde med sine sønner Søren og Morten Buhl drev virksomheden G1 Både I/S. Sagsøger er en gammel ven af NN og leverede også gennem sin virksomhed A Rengøringsartikler rengøringsartikler til virksomheden G1 Både I/S.

NN kontaktede sagsøger med det formål at låne penge til en bådhandel med en dr. JJ bosiddende i Holland. Sagsøger gik med til at låne G1 Både I/S kr. 200.000. Der blev indgået en mundtlig aftale, og der foreligger derfor ikke en skriftlig låneaftale vedrørende udlånet.

Sagsøger havde på tidspunktet for udlånet kr. 203.000 liggende i bankboksen og lånte NN kr. 200.000 heraf.

I forbindelse med handlen med dr. JJ blev NN snydt og modtog bl.a. 100.000 falske Schweizer Franc. NN havde således ikke mulighed for at opfylde den indgåede låneaftale, jf. bilag 8.

Pengene, som sagsøger udlånte til G1 Både I/S, tilhørte hovedsageligt sagsøgers hustru. I forbindelse med at sagsøgers hustru konstaterede, at pengene var udlånt og tabt, kontaktede hun en advokat for at få pengene retur fra G1 Både I/S. Advokat DL kontaktede herefter på vegne af sagsøgers hustru G1 Både I/S, jf. bilag 9.

G1 Både I/S vedgik sig den omhandlede gæld på kr. 200.000 og indgik en afdragsaftale med sagsøger og dennes hustru, jf. bilag 10.

Afdragsaftalen blev overholdt, indtil G1 Både I/S gik i betalingsstandsning i februar 2005. Der blev i alt afdraget kr. 88.000 på gælden, heraf blev kr. 32.000 afdraget i 2003 og kr. 56.000 afdraget i 2004.

I G1 Både I/S' regnskab blev gælden til sagsøger og dennes hustru opført på den mellemregning, som i forvejen eksisterede mellem G1 Både I/S og virksomheden A Rengøringsartikler. Mellemregningen havde indtil det omhandlede lån udelukkende vedrørt den løbende handel med rengøringsartikler til G1 Både I/S. Sagsøger var naturligvis uden indflydelse på den interne bogføring hos G1 Både I/S.

Af G1 Både I/S' regnskab fremgår, at der på mellemregningen med A Rengøringsartikler er krediteret kr. 125.000 den 31. december 2003 med teksten "Rest dr. JJ".

I forbindelse med betalingsstandsningen og rekonstruktionen af G1 Både I/S blev sagsøger tilbudt kr. 26.000 for sin fordring mod G1 Både I/S. Tilbuddet blev givet som en del af redningsplanen for virksomheden, og køberen var G2 ApS under navneændring til G1 Værft ApS. I overdragelsesaftalen var fordringens værdi opgjort til kr. 334.928, og ved aftalens indgåelse gjorde sagsøger opmærksom på, at han kun havde udlånt kr. 200.000 til G1 Både I/S. Køber anførte, at beløbet var uden betydning, idet der alligevel ikke var dækning for beløbet i de foreliggende aktiver. På denne baggrund underskrev sagsøger overdragelsesaftalen, men indføjede dog beløbet kr. 200.000 i feltet, hvor fordringens størrelse stod opført, jf. bilag 11.

Det gøres gældende, at den interne bogføring i G1 Både I/S ikke alene kan medføre, at sagsøger betragtes som havende udlånt kr. 125.000 mere, end der er oprettet lånedokumenter på. Antagelsen om, at der er lånt yderligere kr. 125.000, er udelukkende begrundet i den interne bogføring i G1 Både I/S og støttes ikke af ydre forhold.

Til dokumentation for, at sagsøger udelukkende har udlånt kr. 200.000, henvises til, at der mellem sagsøger og G1 Både I/S er indgået en låneaftale på kr. 200.000, hvilket efterfølgende er tiltrådt af parterne ved låneaftalen, der er afdraget på i overensstemmelse med dennes bestemmelser.

I henhold til den interne bogføring i G1 Både I/S vedrører beløbet på kr. 125.000 "Rest dr. JJ". Det virker besynderligt, at beløbet først skulle være lånt pr. 31. december 2003 eller først føres i bogholderiet pr. denne dato, når der er skrevet lånedokument vedrørende de lånte kr. 200.000 den 2. marts, og dette er bogført af G1 Både I/S den 15. maj 2003. Bedrageriet fandt i øvrigt sted i februar 2003, hvorfor den samlede gæld til sagsøger uden problemer kunne opgøres i marts 2003.

Det gøres gældende, at sagsøgers skatteansættelse er foretaget på et forkert grundlag, idet der ikke er taget højde for, at sagsøger havde en kontantbeholdning på kr. 200.000, samt at sagsøger kun har udlånt kr. 200.000 til NN. På denne baggrund fører den af skattemyndighederne foretagne privatforbrugsopgørelse til et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat for sagsøger, hvorfor den skal tilsidesættes, og klagers skatteansættelse tilbageføres til det selvangivne.

Den nedlagte subsidiære hjemvisningspåstand er medtaget for det tilfælde, at Retten når frem til, at sagsøger kun delvist har dokumenteret eksistensen af de i sagen omhandlede kontanter i fornødent omfang - med den effekt, at der delvist er grundlag for den af skattemyndighederne gennemførte skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2003 på kr. 325.000.

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 4. juni 2008, hvoraf fremgår:

"...

Anbringender

Det gøres gældende, at sagsøgte har været berettiget til at fastsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det udøvede skøn er udøvet på et klart forkert grundlag, eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Selv om der ikke er fundet fejl eller mangler i en skatteyders regnskabsmateriale, vil der alligevel kunne foretages en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, hvis det privatforbrug, som den selvangivne indkomst sammenholdt med indkomstårets formuebevægelser, giver plads til, er negativt eller usandsynligt lavt, jf. f.eks. UfR 1967, 635 H, TfS 1999, 721 H og SKM2002.70.HR.

Sagsøgeren har for indkomståret 2003 selvangivet et privatforbrug for sig selv og sin hustru på kr. 105.808,- (jf. bilag 7, side 5).

SKAT har imidlertid lagt til grund, at sagsøgeren har udlånt kr. 325.000,til G1 Både I/S i indkomståret 2003 (hvoraf der er afdraget kr. 32.000,-), hvorefter SKAT har beregnet et negativt privatforbrug for sagsøgeren på kr. 187.192,-, jf. bilag A, side 2. Under hensyntagen til tidligere års selvangivne privatforbrug, jf. bilag A, side 2, har SKAT skønsmæssigt forhøjet sagsøgerens indkomst med kr. 325.000,-.

Det er ubestridt, at sagsøgeren har udlånt kr. 200.000,- til G1 Både I/S, men det gøres gældende, at udlånet har udgjort i alt mindst kr. 325.000,-. Til støtte herfor henvises særligt til:

at

bogføringsmaterialet fra G1 Både I/S udviser et lån fra sagsøgeren til G1 Både I/S pr. 12. maj 2003 på kr. 200.000,-, samt en yderligere overførsel fra sagsøgeren til G1 Både I/S den 31. december 2003 på kr. 125.000,- med posteringsteksten "Rest Dr. JJ" (bilag B),

 

at

NN under afhøring af kriminalassistent SV i december 2006 har oplyst, at han i forbindelse med finansiering af bådhandel i 2003 har lånt kr. 350.000,- af sagsøgeren, samt i forbindelse med afhøringen har underskrevet politirapporten herom (bilag H og bilag C, side 3),

 

at

det fremgår af bilag Da, der er en opgørelse af beregnet provision vedrørende bådhandlen, at sagsøgeren har udlånt kr. 350.000,- til G1 Både I/S,

 

at

det fremgår af bilag Ea, der er et kontrolbilag fra G1 Både I/S' regnskabsmateriale, at H1 Rengøring, der er sagsøgerens personligt drevne virksomhed, har indbetalt kr. 325.000,- til G1 Både I/S,

 

at

NN's revisor den 13. januar 2006 over for SKAT har oplyst, at sagsøgeren har udlånt kr. 350.000,- (bilag F),

 

at

sagsøgeren den 24. januar 2006 telefonisk har været i kontakt med SKAT, og her er blevet foreholdt oplysningen om, at NN har oplyst, at lånet udgør kr. 350.000,-. Hertil har sagsøgeren blot oplyst, at han ikke kan tage sig af, hvad NN har med i regnskabet (bilag F), og

   

at

NN den 30. januar 2006 telefonisk har været i kontakt med SKAT og - i lighed med sin revisor - har oplyst, at lånebeløbet udgør kr. 350.000,- (bilag F).

Det bestrides på denne baggrund, at skattemyndighederne har foretaget et fejlagtigt skøn ved ikke alene at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst med kr. 200.000,-.

Uanset om udlånet udgjorde kr. 325.000,- eller kr. 200.000,- bestrides det, at udlånet er sket med allerede beskattede eller skattefri midler, jf. nærmere umiddelbart nedenfor.

Sagsøgeren oplyser i stævningen, at der angiveligt skulle have befundet sig væsentlige midler i den bankboks, som sagsøgerens datter, CA, lejede hos F1 Bank. Dette bestrides som udokumenteret, og i alle tilfælde har det formodningen imod sig at sagsøgeren - igennem flere år - har ligget inde med en betydelig kontantbeholdning, frem for at betale gæld eller sætte pengene i banken.

Selv om sagsøgeren og dennes hustru angiveligt har fået udbetalt flere større beløb, jf. bilag 4-6, er dette ikke dokumentation for, at beløbene er blevet lagt i bankboksen frem for at være forbrugt. Det har endvidere formodningen imod sig, at beløb, der er udbetalt 4-8 år forud for det relevante indkomstår (2003), skulle være i behold på dette tidspunkt.

Endelig bemærkes, at det af stævningen side 4, øverst, samt side 8-9 fremgår, at sagsøgerens revisor i regnskabet for 2003 har optaget kr. 176.000, som kontantbeholdning uagtet at denne ifølge sagsøgeren var bekendt med, at et sådant beløb ikke var til stede. Det kan derfor ikke tillægges væsentlig betydning som dokumentation, at sagsøgeren hvert år har selvangivet kontantbeholdningen. Når denne er angivet urigtigt for 2003, kan dette også være tilfældet for andre indkomstår.

Sammenfattende gøres det gældende, at SKAT således har været berettiget til at fastsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2003 skønsmæssigt, idet det ikke kan anses for dokumenteret af sagsøgeren, at udlånet til G1 Både I/S er sket fra en selvangivet kontantbeholdning, og at sagsøgeren ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ikke alene ved de forklaringer, der er afgivet herom af sagsøgeren og dennes hustru og datter godtgjort, at den bankboks, som sagsøgerens datter har lejet hos F1 Bank A/S, er anvendt af sagsøgeren til opbevaring af et større kontantbeløb. Efter de foreliggende formueoplysninger er der herefter ikke grundlag for at antage, at sagsøgeren i 2003 var i besiddelse af opsparede midler, der gav ham mulighed for at yde et ikke ubetydeligt pengelån. Herved bemærkes, at den kontantbeholdning, der er optaget i sagsøgerens formueopgørelse pr. 31. december 2003, ikke afviger væsentligt fra den, der er optaget i formueopgørelsen pr. 31. december 2002.

Efter den forklaring, der er afgivet af vidnet NN, finder retten ikke at kunne afvise, at det lån, sagsøgeren ydede G1 Både I/S, alene udgjorde 200.000 kr., og retten finder derfor ikke, at der har været tilstrækkeligt grundlag for at forhøje sagsøgerens indkomst for 2003 med et større beløb end dette.

Som følge af det anførte, og da skattemyndigheden skønsmæssigt har forhøjet indkomsten med 325.000 kr., tages sagsøgerens principale påstand til følge med den begrænsning, at hans skatteansættelse for 2003 skal nedsættes med 125.000. Retten bemærker herved, at sagsøgerens principale påstand må forstås som en anerkendelsespåstand.

De nedenfor fastsatte sagsomkostninger skal dække sagsøgtes udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, As, skatteansættelse for 2003 nedsættes med 125.000 kr.

Inden 14 dage skal sagsøgeren i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 22.500 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter