Dato for udgivelse
18 Sep 2008 15:16
Dato for afsagt dom/kendelse
05 Sep 2008 10:31
SKM-nummer
SKM2008.738.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 60-1655/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Ægtefælle, ægteskab, skilsmisse, revisionsvirksomhed, omgørelse
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, for at fordele en del af resultatet i As revisionsvirksomhed til hans ægtefælle var opfyldt.

Efter bevisførelsen fandt byretten, at betingelserne var opfyldt i indkomståret 2002 men derimod ikke i indkomståret 2003.

Reference(r)
Kildeskatteloven § 25 A, stk. 8

Kildeskatteloven § 25 A, stk. 9

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-3 A.A.4.5.2.4.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-3 A.A.4.5.2.9

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 A.A.4.5.4

Parter

A
(Advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

H. Hallenberg

Sagens baggrand og parternes påstande

Sagen vedrører fortolkning af kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande

Indkomståret 2002

Principalt

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002 nedsættes med kr. 195.320.

Påstanden fremkommer således

Nedsættelse med 50% af virksomheden H1 Revisions overskud

285.129 kr.

Nedsættelse med 50% af virksomheden H1 Revisions overskud [renteindtægter.red.SKAT]

3.652 kr.

Nedsættelse med 50% af rentekorrektionen vedr. virksomheden H1 Revision

13.494 kr.

Forhøjelse med 50% af virksomhedens renteudgifter

106.955 kr.

I alt (285.129+3.652+13.494)-106.955 kr.

195.320 kr.

Indkomståret 2003

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for 2003 nedsættes med kr. 265.679.

Påstanden fremkommer således

Nedsættelse med 50% af virksomhedens overskud

302.759 kr.

Nedsættelse med 50 % af virksomhedens renteindtægter

3.354 kr.

Nedsættelse med 50% af rentekorrektion vedrørende virksomheden

11.245 kr.

Forhøjelse med renteudgifter

 51.679 kr.

I alt (302.749+3.354+11.245) - 51.679 kr.

265.679 kr.

Der nedlægges påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at resultatet af virksomhedens H1 Revision nedsættes med 41.373 kr.

Påstanden fremkommer således

Renteudgifter ifølge regnskab

186.105 kr.

Renteudgifter ifølge skatteforvaltningens afgørelse

144.732 kr.

For lidt medtagne renteudgifter (186.105-144.732 kr.)

41.373 kr.

Subsidiært

Der nedlægges påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for 2003 nedsættes med kr. 244.982.

Påstanden fremkommer således

Nedsættelse med 50% af virksomhedens overskud

302.759 kr.

Nedsættelse med 50% af virksomhedens renteindtægter

3.354 kr.

Nedsættelse med 50% af rentekorrektion vedr. virksomheden

11.245 kr.

Forhøjelse med renteudgifter (144.732/2)

 72.366 kr.

I alt: (302.749+3.354+11.245) - 72.366

244.982 kr.

Subsidiær påstand fsva. begge indkomstår

Der nedlægges påstand om hjemvisning til skattemyndighederne til realitetsbehandling.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har ved 2 kendelser af 1. juni 2007 afsagt kendelse om sagsøgerens indkomst for henholdsvis 2002 og 2003. Kendelsen vedrørende 2002 er sålydende:

"...

Klagen vedrører fordeling af overskud af virksomhed samt renteudgifter og -indtægter vedrørende H1 Revision samt formalitetsindsigelser.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke beskattet klageren af andel af overskud i H2, selvangivet med 12.827 kr.

Nedsættelse med 12.827 kr.

Skatteforvaltningen har beskattet klageren af hele overskud af H1 Revision, selvangivet med 50 % heraf, eller 280.103 kr.

Forhøjelse med 285.129 kr.

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for renteudgifter vedrørende H2, selvangivet med 7.551 kr.

Nedsættelse med 7.551 kr.

Skatteforvaltningen har forhøjet klageren med samtlige renteindtægter af H1 Revision selvangivet med 50 % heraf, eller 3.652 kr.

Skatteforvaltningen har godkendt yderligere renteudgifter vedrørende H1 Revision, selvangivet med 50 % heraf, eller 106 956 kr.

51.679 kr.

Virksomhedsordning

Skatteforvaltningen har forhøjet klageren med rentekorrektion vedrørende virksomheden på 10.146 kr.

Landsskatteretten finder, at den påklagede afgørelse ikke er ugyldig. Retten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse om, at det er klageren, der alene har drevet H1 Revision. Hvad angår virksomhedsordningen stadfæster retten punkter vedrørende rentekorrektion og godkender, at klageren kan opspare overskudt såfremt han anvender tal i overensstemmelse med virksomhedsskattelovens regler.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klageren.

Sagens oplysninger

Klageren, der er registreret revisor, har siden den 1. marts 2000 drevet H1 Revision som virksomhedens ansvarlige ledelse. Klageren har i indkomståret 2002 opgjort virksomhedens resultat før renter til 588.310 kr.

Klagerens tidligere ægtefælle, BA, har i indkomståret 2003 drevet forretning, H2, og har i dette indkomstår selvangivet et resultat på 8.787 kr.

Ægtefællerne blev skilt den 26. august 2004.

Klageren har vedrørende H1 Revision selvangivet 50 % af overskud, renteindtægter og -udgifter samt rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11.

Den tidligere ægtefælle har oplyst, at selvangivelse og regnskab vedrørende H1 Revision ikke er godkendt af hende, ligesom hun har oplyst, at den af klageren foretagne fordeling af overskud m.v. ikke er sket med hendes accept.

Det fremgår, at klageren den 29. marts 2006 blev varslet om forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2002.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2002 for klagerens ægtefælle, idet forholdene for 2002 er identiske med forholdene i 2003.

Skatteforvaltningen har herefter genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2002. Da forholdene for 2002 er identiske med forholdene i 2003 skal resultatet af H1 Revision medregnes hos klageren og resultatet i H2 medregnes hos klagerens tidligere ægtefælle.

Indkomst medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, jf. stk. 1.

Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 8

En anmodning om fordeling af virksomhedens resultat mellem ægtefæller kan kun accepteres i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. En sådan fordeling kræver endvidere en gensidig accept af, hvordan ægtefællerne ønsker at fordele virksomhedens resultat mellem sig.

Ved ændringerne lægges der vægt på, at forholdene i 2002 er identiske med forholdene i 2003. Det er ikke skatteforvaltningens opfattelse, at begge ægtefæller har deltaget i ligeligt omfang i driften af den enes eller begges virksomheder.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har anført følgende

"...

 A

Historik

 
 B

Min primære påstand

 
  1   

Lige fordeling af overskud efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.

  2

Fejlagtig opgørelse af renter.

  3

Fejlagtig opgørelse af rentekorrektioner & konsekvenser efter virksomhedsskatteloven.

 
 c

Mine subsidiære påstande

 
 

Hele overskuddet henføres på den der primært har drevet virksomheden, nemlig BA. Selvangivet indkomst er foretaget i god tro.

 
 

Hele overskuddet henføres til A, med overførsel af max. beløb til medarbejdende ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3.

 
  6

Omgørelse efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, såfremt der ikke gives medhold i andre primære eller subsidiære påstande. Og omgørelse med øget opsparet overskud.

 
 D

Hjemvisning til fornyet behandling.

 
 E

Bemærkninger til skatteforvaltningens afgørelse af 14.10.05.

Ad A: Historik

Pr. 01.11.1999 blev firmaet H2 stiftet og pr. 01.03.2000 blev H1 Revision stiftet. Firmaerne blev drevet af min tidligere ægtefælle og undertegnede i fællesskab fra samme ejendom, hvor vi samtidig havde vores bolig.

For indkomstårene 2001,2002 og 2003 er der selvangivet efter kildeskattelovens § 25 A. Pr. 15.03.2004 foretagedes der fysisk samlivsadskillelse og pr. 26.08.04 blev skilsmissen gennemført.

Pr. 01.07.05 blev der indleveret selvangivelse f.s.v. angår H1 Revision. [...?.red.SKAT] mig restmaterialet vedr. H2 således at jeg tillige kunne afslutte den. I påtegning vedr. H1 Revisions regnskab side 2 er anført: Der tages forbehold for evt. senere fremkomne oplysninger vedr forretningen H2 som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udfærdige skatteregnskab på, da vi ikke har de relevante oplysninger.

Fællesskifteboet er taget under offentlig skifte, og det er i skrivende stund derfor ikke muligt at afklare til hvem firmaet bliver udlagt, med heraf følgende skattemæssig successionsmulighed. Indtil videre er det undertegnede der forvalter H1 Revision. Skattemyndighederne udarbejder herefter årsopgørelse med fordeling af overskud som selvangivet.

Den 26.08.04 indsender BA herefter angiveligt selvangivelse for 2003 efter det oplyste fra skatteforvaltningen.

Den 14.07.05 modtager jeg partshøring fra skatteforvaltningen vedr. ændring af BAs selvangivelse, da der angiveligt ikke er gensidig accept af fordeling af overskud. Det må formodes, at partshøring m.v. sker efter henvendelse fra BA med ønske om ændring af fordeling af overskud.

Ad B: Primær påstand

Ad B1

Som det fremgår under historik drev vi virksomhederne i fællesskab, hvilket også fremgår af tidligere års indsendt selvangivelse. At BA længe efter indsendelse af selvangivelse med deraf udsendelse af årsopgørelser kommer i tanke om, at hun ikke har lyst til at dele overskud med mig for at spare i skat kommer ikke som en overraskelse for mig, men det undrer mig at skatteforvaltningen falder for den slags.

Det fremgår klart af kildeskattelovens § 25 A, stk. 9, at ønske om omgørelse kun kan ske med begge accept.

Selvangivelse indsendes rettidigt den 01.07.04 og overskud fordeles i lighed med tidligere års forhold. Først et år senere finder man ud af, at man ikke ønsker at opretholde denne fordeling, hvorfor man foretager ændring af ansættelsen.

Skattekontrollovens § 3, stk. 2, anføres: "Selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab". Jeg har indsendt selvangivelse den 01.07.04 indefor fristen i § 4, stk. 2. BA foretager herefter en ændring af det selvangivne den 26.08.04 med angivelse af, at hun ikke vidste, at det var selvangivet anderledes. Regnskabet blev fremsendt til BAs advokat i forbindelse med bodelingssagen.

BAs indkomstopgørelse fremgår på side 23 i regnskabet. BAs senere indsendelse af selvangivelse er derfor at betragte som en anmodning om ændring af en allerede foretaget skatteansættelse. Ændring af en allerede foretaget skatteansættelse kan ikke foretages efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 9 - medmindre begges accept foreligger. Ved partshøring gav jeg klart til kende, at jeg ikke ønskede ændret skatteansættelsen.

Skatteadministrationen har ikke dokumenteret overfor undertegnede, at BA har betalt skattetillæg efter skattekontrollovens § 5, stk. 1.

Det fremgår omvendt af den årsopgørelse 2003 for BA jeg har modtaget i forbindelse med anmodning om aktindsigt efter skattestyrelseslovens § 37 a - at, årsopgørelse er udskrevet den 20.07.04 og at der ikke så vidt jeg kan se, er beregnet skattetillæg.

Skatteadministrationen har ikke på nogen måde dokumenteret, at BA i den mellemliggende periode skulle have været i god tro m. h. t. fordeling af overskud. Dette fremgår også af de forslag til bodelinger som jeg har udarbejdet og fremlagt i Skifteretten og hvor der har været indregnet skatter også for 2003. Dette har ikke givet anledning til bemærkninger fra hverken BA eller hendes advokat.

Citat fra afgørelse af 14.10.05 side 3, 2. afsnit: "Det er ikke skatteadministrationens opfattelse, at i begge har deltaget i ligeligt omfang i driften af den enes eller begges virksomheder."

Skatteadministrationen har ikke på nogen måde dokumenteret eller underbygget deres påstand.

Vi har drevet fælles virksomhed både i agt og i form af indsendte selvangivelser i årene forud. Så ville det være en forkert antagelse af komme frem til, at drift ikke er foretaget i fællesskab. Ophør af fælles drift jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, sker udelukkende p.g.a. samlivsophævelse og skilsmisse, hvorfor begrundelse om manglende fælles efter min opfattelse ikke kan anvendes. Sambeskatning ophører først i 2004 i skilsmisseåret, hvorfor der først herfra ikke kan ske fordeling efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. For en god ordens skyld skal jeg vedlægge blot et dokument som dokumentation for den fælles drift, nemlig vedlagt faktura fra G1 Datatilbehør til H1 Revision, att. BA, dateret den 19.11.2003.

Det har i partshøring været postuleret, at der har været faktureret mellem H1 Revision og H2. Da jeg udbad mig dokumentation for forholdet, har man tilsyneladende udeladt det af det videre sagsforløb.

Jeg har i brev af 22.09.05 opfordret skatteadministrationen til at fremkomme med dokumentation om ikke fælles drift. Dette er ikke efterkommet. I brev af 20.07.05 har jeg opfordret skatteadministrationen om at oplyse hvilken dokumentation de ønsker fra undertegnede. Dette er ignoreret, jf. tillige min opfordring i brev af 22.09.05 om indhentning af dokumentation, jf. endvidere skattekontrolloven § 6 som omhandler adgangen til indhentning af materiale.

Skatteansættelsen er derfor foretaget på et åbenbart forkert og fejlagtigt grundlag og uden at indhente dokumentation som skatteadm. efter skattekontrollovens § 6 er berettiget til og uden at fremsende dokumentation og/eller sandsynliggørelse for, at skatteansættelsen er foretaget rigtigt.

Ad B2

Renteudgifter i afgørelsen medregnet med kr. 144.732. De selvangivne renter vedr. H1 Revision udgør imidlertid kr. 186.105. Forskelsbeløbet kr. 41.374 er derfor medtaget i for lidt modregning.

På afgørelsens side 2 næstnederste afsnit fremgår, at fordeling af renter foretages efter hæftelse jf. kildeskattelovens § 24 A samt personskattelovens § 4.

I kildeskattelovens § 24 A nederst står der: "Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller begge i forening behandles efter § 25 A.

Da H1 Revision er en virksomhed og der derudover benytter virksomhedsskatteloven. Heraf følger at kapitalindkomst betragtes som personlig indkomst eller virksomhedsindkomst jf. virksomhedsskattelovens § 6.

Virkningen af "for mange passiver" i virksomheden følger, at der således skal betales rentekorrektion som modregnes det fradrag i den personlige indkomst som virksomhedens renteudgifter kr. 186.105 udgør. Rentekorrektionen for virksomheden udgør i dette tilfælde kr. 22.490 som føres som indtægt i den personlige indkomst og fradrag i kapitalindkomst. Dette beløb kr. 22.490 og alene dette beløb er omfattet af kildeskattelovens § 24 A.

§ 25 A omhandler i stk. 1 at kapital indkomst medregnes indkomst hos den ægtefælle der overvejende driver virksomheden, hvilket jeg således er omfattet af.

Fordelingen af renteudgifter er derfor foretaget på et åbenbart urigtigt grundlag. Skal jeg evt. beskattes af hele virksomhedens overskud skal jeg også have fradrag af hele virksomhedens renteudgifter. Dette følger af ovenstående og af loven.

Jeg mangler endvidere specifikation af hvorledes skatteadm. kommer frem til beløbet kr. 41.3,4 [41.374.red.SKAT] - hvilke gældsposter knytter sig til denne renteudgift?

Ad B3

Med grundlag i ovenstående ændring af renterne på kr. 41.374 har skatteadm. foretaget ændring af virksomhedsskatteordningen med resultat kr. 41.373, hvilket man så henlægger til senere hævning sammen med det i forvejen henlagte.

Dette er ikke en korrekt opgørelse efter virksomhedsskatteloven. I § 8 fremgår det, at virksomhedens gæld medtages som fradrag i afkastgrundlaget

Af dette følger, at de gældsposter der knytter sig til de renter som skatteadm. har modregnet, har ikke noget med virksomheden at gøre. Disse gældsposter skal derfor udtages af virksomhedsordningen, hvorefter rentekorrektion sandsynligvis vil bortfalde, idet jeg dog ikke har specifikation af, hvilke gældsposter skatteadm. har tænkt på.

Når skatteansættelsen ændres, og grundlaget for virksomhedsskatteordningen ændres, herunder indskudskonto, afkastgrundlag, hensættelsesbeløb samt forudsætningerne for opsparet overskud m.v.

Ved en ændret skatteansættelse burde skatteadm. har tilbudt forøgelse af opsparet overskud, idet den overordnede hensigt med skatteligning er ikke, at hive mest muligt provenue hjem, men derimod at komme frem til den rigtige skatteansættelse. Da virksomheden er i virksomhedsskatteordningen, er det derfor min opfattelse, at skatteadm. automatisk burde have tilbudt forøgelse af det opsparede overskud.

Ad C

Subsidiære påstande

Ad C4

Jeg har i mit brev af 20.07.05 punkt 9 postuleret, at det var BA der overvejende drev virksomheden, jf. endvidere nærmere punktet. Dette forhold ses ikke kommenteret af skatteadm.

Jeg skal i den forbindelse opfordre til, at der fremsendes dokumentation og/eller sandsynliggørelse for, at det var mig der overvejende drev H1 Revision. Dette er heller hidtil sket fra skatteadm. side.

Jeg kan tilføje, at ledelsesmæssigt var det primært BA der forestod virksomheden, idet styringen af denne samt af personale og herunder styring af opgaver der skulle udføres m.v. havde BA ansvaret for.

Jeg er mere et "produktionsmenneske" - Jeg får noget fra hånden og jeg bliver ved indtil jeg er færdig eller segner. Så jeg forestod mere det sværest tilgængelige produktionsmæssige, hvorfor jeg i det daglige ikke nødvendigvis havde ret meget kontakt med personale m. v. fagligt. Dette er måske også årsagen til BAs meget hårde og forsmåede angreb, idet en fra personalet og jeg forelskede os i hinanden og valgte derfor skilsmissen.

Skatteadm. har tillige ikke reageret på mine adskillige opfordringer om fremsendelse af dokumentation jf. endvidere punkt 10 i brev af 20.07.05. Da selvangivelse for 2003 blev indleveret var det i god tro, at vi i lighed med tidligere år skulle fordele overskuddet, hvorfor jeg tillagde mig selv 50 % af overskud m.v. Jeg mener derfor, at da BA således forestod de fleste ledelsesmæssige opgaver, at det var hende der i overvejende grad drev virksomheden. Efter punkt C 1 bør mit overskud af virksomhed ansættes til kr. 0.

Ad C5

Såfremt jeg ikke får medhold i min primære påstand eller subsidiære påstand efter punkt C4, anmodes der som min anden subsidiære påstand om overførsel af maksimal beløb kr. 182.300 til medarbejdende ægtefælle efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3.

Skatteadm. anfører som begrundelse med citat i stk. 3, at ægtefællerne skal anmode om denne overførsel og da der ikke er enighed om fordeling efter hverken stk. 3 eller 8, kan man ikke anerkende beskatningen.

I praksis selvangiver den der overvejende driver virksomheden og derfor selvangiver hele virksomhedens overskud i rubrik 111 på selvangivelsen. I rubrik 113 angiver samme fradrag for medarbejdende ægtefælle. Den medarbejdende ægtefælle skal ikke selvangive noget, idet der ikke i selvangivelsen er medtaget rubrik for indtægt som medarbejdende ægtefælle.

Den medarbejdende ægtefælle skal derfor ikke formelt godkende en selvangiven indkomst som medarbejdende ægtefælle.

Såfremt Skatteankenævnet fastholder, at der skal ske formel godkendelse ifølge stk. 3, vil jeg bestride gyldigheden af de udsendte selvangivelser, idet disse ikke indeholder en formel godkendelse af den medarbejdende ægtefælle.

Ad C6

Såfremt ovenstående primære og subsidiære påstande ikke tages til følge, anmodes om omgørelse efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7.

Der er ikke tvivl om, at BA har udført arbejde i væsentlig omfang i virksomheden. Til støtte for dette skal jeg endvidere henvise til regnskabet for 2004 hvor BA ikke deltog og hvor overskuddet har været væsentlig lavere. Dette kan endvidere dokumenteres på forskellig vis, idet jeg tidligere har opfordret til, at anmode mig om den dokumentation man måtte ønske i den anledning. Jeg henviser endvidere til mine breve af 20.07.05 og 22.09.05.

Lønnen burde kunne ansætte til et beløb der ikke er for højt, men som en kontorassistent på området f.eks. kr. 20.000 pr. måned eller kr. 240.000 for hele året. Dette beløb anser jeg ikke for at være væsentlig urealistisk; men er selvfølgelig villig til en dialog om beløbets størrelse.

Ad D

Hjemvisning til fornyet behandling.

Såfremt ovenstående primære og subsidiære påstande ikke tages til følge, anmodes om hjemvisning til fornyet behandling.

Jeg finder ikke, at skatteadm. har gjort brug af muligheden for indhentning af nødvendigt materiale til brug for bedømmelse af skatteansættelsen efter skattekontrollovens § 6, idet skatteadm. har ikke rekvireret materiale o.lign. fra mig.

Endvidere finder jeg, at den foretagne skatteansættelse i det hele jf. nærmere ovenfor er så fejlbehæftet, at der burde foretages ny sagsbehandling.

Ad E

Bemærkninger til skatteadm. afgørelse af 14.10.05

Udover de ovenfor anførte bemærkninger skal jeg bemærke følgende

Jeg er ikke enig i, at der ikke foreligger gensidig accept af fordelingen af overskud. Jeg skal opfordre Skatteankenævnet til at dokumentere, at der ikke foreligger gensidig accept jf. afgørelsens side - beskrivelse af forholdene.

I afgørelsens side 3 afsnit 2 anføres det at overskud skatteansættes hos den der overvejende driver virksomheden. Skatteadm. har ikke dokumenteret/sandsynliggjort hvem der i overvejende grad driver virksomheden. Jeg skal opfordre Skatteankenævnet til at fremsende en sådan dokumentation.

I øvrigt forbeholder jeg mig at fremkomme med yderligere oplysninger.

Vedr. 2002

2002 er i det store og hele som 2003, idet der dog ikke har været partshøring af undertegnede vedr. min tidligere ægtefælles skatteansættelse for 2002, hvilket jeg således hermed vil gøre ugyldighedsindsigelse overfor.

Herunder har der ikke i Skatteankenævnets behandling af min tidligere ægtefælles skatteansættelse, givet undertegnet mulighed for på nogen måde at argumentere og/eller dokumentere fælles drift.

Det skal bemærkes til skatteadm. Ansættelse at, der er lagt vægt på ansættelsen for 2003. Altså en ansættelse som man langt senere har ændret på et efter min opfattelse forkert grundlag og som også er påklaget.

"Ægtefællen har ikke deltaget ligeligt i driften"

Denne påstand ses ikke nærmere begrundet, hvordan man kommer frem til det.

"Fordelingen ikke ses accepteret af begge ægtefæller"

Ved udsendelse af årsopgørelse ca. august 2002 er der mulighed for at klage over årsopgørelsen fra min tidligere ægtefælles side. Dette er ikke sket, før efter gennemførelse af skilsmissen.

Det burde være klart for enhver, at der må formodes godkendelse af selvangivelsen, når der i så lang tid ikke er fremkommet med indsigelser og at indsigelser først fremkommer efter skilsmissens gennemførelse.

Passiv adfærd giver normalt ikke medhold i det danske retssystem.

"Selvangivelse og regnskaber er ikke underskrevet af klager" Jeg er ikke blevet spurgt om de forholdene vedr. underskrifter af selvangivelser. Dette er forhold som bl.a. vidner kan give svar på.

Alle regnskaber og således også H2 blev udarbejdet absolut sidste dag for indsendelse (typisk revisorer). Da min tidligere ægtefælle var bortrejst den dag, havde jeg naturligvis indhentet hendes godkendelse, ligesom jeg selv angav på samme måde som 2001.

..."

Klageren har supplerende oplyst, at overskuddet skal fordeles med halvdelen til hver. Han havde været en dårlig leder, men været god til at skaffe kunder. Ægtefællen havde derfor stået for det personalemæssige, medens han havde stået for det faglige. De havde derfor begge to arbejdet i revisionsvirksomheden

Revision H1, H2 var beliggende på samme adresse, hvor han og ægtefællen tillige havde haft privat beboelse.

Den tidligere ægtefælle var uddannet web-designer samt dekoratør. Hun havde været ansat i revisionsbranchen i en årrække, jf. bl.a. skrivelse af 30. september 1998 fra RevisionsfirmaetR1 ApS. Den tidligere ægtefælle havde endvidere arbejdet med administration i 16 år på et ...hjem.

I revisionsvirksomheden havde været ansat klageren samt den tidligere ægtefælle og en medarbejder, der sammen med ham havde passet H2 i ægtefællens fravær. H2 havde en ugentlig åbningstid på 25 timer. Der havde ikke været ansatte i H2.

Med hensyn til en skrivelse fra klageren til Jyske Bank hvoraf fremgår, at det er klageren og ikke den tidligere ægtefælle, der har arbejdet i revisionsvirksomheden, har klageren gjort indsigelse mod at benytte disse oplysninger, der er tilranet på ulovlig vis. Klageren var økonomisk presset på tidspunktet for skrivelsen til Jyske Bank der var affattet i forbindelse med flytning af bankforretninger.

Revisionsvirksomheden er stadig i gang, medens H2 er ophørt i 2004.

Om bodelingen vedrørende ophævelse af ægteskabet har klageren oplyst, at denne endnu ikke er afsluttet.

Klageren har om renteudgifterne anført, at hvis disse skal tages ud af virksomhedsordningen, så skal gældsposterne også tages ud. Han er ikke klar over, hvilke gældsposter renteudgifterne på 41.376 kr. relaterer sig til. Skatteforvaltningen burde i forbindelse med den foretagne ændring have tilbudt ham at en forøgelse af det opsparede overskud.

Klageren har tillige anført, at der var sket en fordeling med 50 % til hver ægtefælle i årene 2001, 2002 og 2003, hvorfor en sådan allerede accepteret fremgangsmåde/metode ikke senere kan ændres.

Klageren har efterfølgende fremlagt erklæringer af 11. december 2006 og 12. december 2006 fra to medarbejdere/tidligere medarbejdere i H1 Revision. Af erklæringerne fremgår bl.a., at medarbejderne opfattede BA som en del af ledelsen i H1 Revision.

Yderligere korrespondance

Skattecentret er efter anmodning fremkommet med en udtalelse om rentekorrektion, når indskudskontoen er negativ.

Efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, skal der beregnes rentekorrektion, når saldoen på indskudskontoen er negativ ved indkomstårets begyndelse/på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller når saldoen på indskudskontoen er negativ ved indkomstårets udløb.

Rentekorrektionsbeløbet svarer til kapitalafkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen ved indkomstårets begyndelse/på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller ved indkomstårets udløb.

Beløbet kan dog højst udgøre det mindste af følgende beløb

  • Kapitalafkastsatsen ganget med det talmæssigt største negative kapitalafkastgrundlag ved indkomstårets begyndelse/på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes eller ved indkomstårets udløb. Er kapitalafkastgrundlaget såvel primo som ultimo positivt eller 0 bliver rentekorrektionsbeløbet 0 kr.
  • Virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Rentekorrektion er beregnet med 6 % af negativ indskudskonto på 449.775 kr. = 26.986,50 kr.

Dette beløb anses for korrekt, idet det er beregnet af det mindst negative beløb på indskudskonto og kapitalafkastgrundlag primo og ultimo 2002. (Beløbet på negativ indskudskonto for virksomheden H1 Revision er opgjort af revisor A selv og fremgår af hans regnskab 2002, side 21).

Konsekvenserne af rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3, er, at det samlede rentekorrektionsbeløb efter virksomhedsskattelovens § 11. stk. 1 og 2, medregnes direkte i den skattepligtiges personlige indkomst og fradrages i den pågældendes kapitalindkomst. Dette betyder, at rentekorrektionen ikke indgår i virksomhedens indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølge.

Om mulighed for opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10 har skattecentret anført, at klageren både i agterskrivelse og kendelse for 2003 er orienteret om, at han kan foretage en anden fordeling end den af skatteforvaltningen foreslåede. (Klageren har ved indsendelse af regnskab/selvangivelse selv hensat til senere hævning for 2002 og 2003).

Det er korrekt, at skatteforvaltningen ikke har foreslået opsparing af overskud, men har foreslået at ændre/forøge hensættelser til senere hævning. Dette er sket for at følge klagerens eget valg af metode i selvangivelsen, idet han selv er revisor.

Klageren kan i stedet for at hensætte til senere hævning opspare overskud.

I indkomståret 2002 kan opsparet overskud beregnes til at udgøre 73.510 kr. foreløbig skat på 30 % = 22.053 kr.

Resultat udgør

358.625 kr.

Hævet i virksomhed

307.168 kr.

Konto opsparet overskud

51.457 kr.

I indkomståret 2003 kan opsparet overskud beregnes til at udgøre 170.430 kr. foreløbig skat på 30 % = 51.129 kr.

Resultat udgør

467.493 kr.

Hævet i virksomhed

348.192 kr.

Konto opsparet overskud

119.301 kr.

Konsekvenserne af opsparing bliver, at saldo opsparet overskud i alt udgør 170.758 kr. Såfremt ovenstående ønskes opsparet i virksomheden, så bortfalder hensat til senere hævning.

Skatteforvaltningen har tilbudt forøgelse af det opsparede overskud i denne sag, da klageren som tidligere skrevet selv er revisor og det derfor er formodet, at han fortsat vil følge den metode, han har valgt i sin selvangivelse, medmindre han oplyser andet.

Klageren har hertil anført, at der underpunkt B.2. i klageskrivelsen er selvangivet 186.105. kr. i renteudgifter vedrørende virksomheden. Skattecentret har kun godkendt 144.732 kr., idet forskelsbeløbet 41.374 kr. er overført til beskatning efter personskatteloven. Det betyder ikke, at der ikke er fradragsret for renterne, men derimod at man mener, at renterne henhører til personskatteloven og ikke til virksomhedsskatteloven.

Skattecentret har derfor foretaget en ændring af de selvangivne renter, men uden at ændre den tilhørende gæld. Skattecentret har trods opfordring hertil ikke oplyst, hvilke gældsposter der relaterer sig til de 41.374 kr., idet indskudskonto og kapitalafkastgrundlag ændres i overensstemmelse hermed. Hvis den tilhørende gælds f.eks. udgør 400.000 kr. nedsættes rentekorrektionsgrundlaget fra 449.775 kr. til 449.775 kr. - 400.000 kr. = 49.775 kr. og rentekorrektion ville herefter andrage 5 % af 49.775 kr. = 2.489 kr.

Det fremgår af skattecentrets afgørelse, at fordeling af renter foretages efter hæftelse, jf. kildeskattelovens § 24 A samt personskattelovens § 4. Ved overførsel af renter fra virksomhedsrenter til renter efter personskatteloven, skal den tilhørende hæftelse derfor udtages af virksomhedens gæld, hvilket dermed ændrer indskudskonto og kapitalafkastgrundlag.

Klageren har anført, at han har selvangivet hensat til senere hævning i sammenhæng med et selvangivet overskud af virksomhed, hvor der ikke skal betales bl.a. topskat. Dette er i ganske god overensstemmelse med ånden i virksomhedsskatteloven, hvor penge, der hæves, skal beskattes, medens penge der opspares i virksomheden kan vælges hensat til senere hævning, eller der kan foretages opsparet overskud.

Skattecentret ændrede skatteansættelsen således, at overskud af virksomhed blev det dobbelte af det selvangivne, hvorved beskatningen bliver til og med topskat. Dette vælger skattecentret herefter at hensætte til senere hævning, idet skattecentret dermed belaster klagerens skat mest muligt. God skik ville have været at tilbyde opsparet overskud, når der er plads til det. Man kan efter klagerens opfattelse ikke forudsætte, at han bare vil følge den metode, der er valgt ved selvangivelsen, fordi der er sket en ændring af skatteansættelsen. Det er jo nye forhold, der skal tages stilling til, og skattecentret burde være mindst lige så vidende som han, om konsekvenserne efter virksomhedsskatteloven, herunder finde den mest hensigtsmæssige skat for en skatteyder efter loven.

Skattecentret har vedrørende rentekorrektion anført, at klageren og hans daværende ægtefælle ikke var enige i fordelingen af renteudgifter. Derfor har SKAT anvendt kildeskattelovens regler (§ 24 A) vedrørende denne fordeling, som beskrevet i kendelsen af 14. oktober 2005. Klageren har ikke selv indsendt en opgørelse af, hvilken gæld, der indgår i hans opgørelser af virksomhedsskatteordningen. Det har derfor ikke efterfølgende været muligt at identificere, hvilke gældsposter, der skal trækkes ud, når renteudgifterne skal fordeles med 50 % til hver efter kildeskattelovens regler derom. Men de gældsposter, der skal trækkes ud må også have tilhørende aktiver. Som tidligere skrevet har denne opgørelsesmetode været nødvendig, da klageren ikke har indsendt oplysninger om de faktuelle tal, og de ikke fremgår af de indsendte regnskaber.

Rentekorrektion i klagerens bemærkninger til Landsskatteretten kan således ikke imødekommes. En korrekt opgørelse af indskudskonto og kapitalafkastgrundlag fordrer, at skatteyder/revisor har afgivet korrekte oplysninger og opgørelser, som kan anvendes. Der skal således både tages stilling til værdien af virksomhedens aktiver og passiver. SKAT er ikke i besiddelse af sådanne opgørelser for de aktuelle indkomstår. Indskudskonto og kapitalafkastgrundlag kan derfor efter skattecentrets opfattelse ikke ændres ud fra de foreliggende oplysninger.

Skattecentret har vedrørende opsparet overskud anført, at klageren godt kan opspare overskud. Dette er klageren tidligere blevet oplyst om. Skattecentret er imidlertid ikke i besiddelse af de nødvendige oplysninger i sagen til selv at foretage beregningen, og klageren har ikke indsendt oplysningerne til skattecentret. I bemærkninger til Landsskatteretten har klageren da også anvendt eksempler i stedet for de faktiske tal. Såfremt klageren indsender en opgørelse over de tal, som han ønsker at opspare, og det i øvrigt følger reglerne i virksomhedsskatteloven, kan klageren opspare overskud.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse.

Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Bestemmelsen i stk. 1 gælder bl.a. ikke, hvis det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, jf. § 19, stk. 2, 1. punkt.

Vedrørende indsigelsen om manglende partshøring for så vidt angår indkomståret 2002, skal Landsskatteretten udtale, at klageren ved at selvangive på den daværende ægtefælles vegne selv har givet anledning til sagens opståen. Det må derfor antages, at han har været bekendt med de faktiske forhold vedrørende sagen. Endvidere er ansættelsesændringen for indkomståret 2002 en konsekvens af ændringen for indkomståret 2003, hvilket år klageren blev partshørt, hvorfor grundlaget for ændringen af ansættelsen for indkomståret 2002 må anses for at være det samme som for indkomståret 2003. Klageren blev i øvrigt varslet om ansættelsesændringen ved skrivelse af 29. marts 2006, således at han fik mulighed for at gøre indsigelse om ændringen.

Retten finder herefter, uanset at klageren ikke er partshørt for indkomståret 2002, at den manglende partshøring ikke kan anses for at være af konkret væsentlighed, og skatteforvaltningens afgørelse for indkomståret 2002 er derfor ikke ugyldig.

Vedrørende det anførte om skatteforvaltningens manglende indhentelse af oplysninger/dokumentation i forbindelse med skatteansættelsen for indkomståret 2002, finder retten ikke, at der er grundlag for at anse afgørelsen for ugyldig. Retten har herved lagt vægt på, at skatteforvaltningen, når ægtefællerne ikke er enige om, hvem der har drevet erhvervsmæssig virksomhed i medfør af kildeskattelovens § 25 A, skal træffe afgørelse herom, og at den trufne afgørelse må anses for at være truffet på et tilstrækkelig oplyst grundlag.

Med hensyn til, hvem af ægtefællerne, der har drevet de to i sagen omhandlede virksomheder, skal dette spørgsmål afgøres i overensstemmelse med kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, hvoraf fremgår, at indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog § 8.

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, hvor ægtefællerne ikke har været enige om, hvem der har forestået driften af virksomhederne, at klageren i overvejende grad må anses for at have drevet revisionsvirksomheden. Retten har herved lagt vægt på, at klageren i modsætning til den tidligere ægtefælle er uddannet, ligesom klageren i en skrivelse til Jyske Bank har anført, at det er ham, der driver denne virksomhed.

Klageren har anført, at en allerede accepteret fordeling med 50% til hver ægtefælle ikke efterfølgende kan ændres. Retten skal hertil bemærke, at det som udgangspunkt har været praksis ikke med tilbagevirkende kraft at ændre på en allerede accepteret fordeling mellem ægtefæller under ægteskabets beståen. I det foreliggende tilfælde, hvor klageren har selvangivet på ægtefællens vegne, kan der imidlertid ikke anses at være tale om en accepteret fordeling, hvorfor der ikke synes at være noget til hinder for at ændre den selvangivne fordeling med tilbagevirkende kraft.

Klageren har anmodet om, såfremt hans principale påstand om en overskudsfordeling med 50% til hver ægtefælle ikke følges, at han anses for berettiget til fradrag for medarbejdende ægtefælle i medfør af kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, ligesom han har anmodet om omgørelse i medfør af bestemmelsens stk. 9.

Retten skal udtale, at både fradrag for medarbejdende ægtefælle og omgørelse efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 9, efter rettens opfattelse kraver accept fra ægtefællen. Da ægtefællen ikke er enig i, at hun har deltaget i driften af revisionsvirksomheden, finder retten, at klageren ikke kan anses for berettiget til fradrag for medarbejdende ægtefælle samt omgørelse.

Vedrørende klagerens påstand om fejlagtig opgørelse af rentekorrektioner og konsekvenser efter virksomhedsskatteloven, bemærker retten, at klageren ikke kan foretage rentekorrektion af de af skatteforvaltningen anførte grunde. Vedrørende opsparet overskud er Landsskatteretten enig med skattecentret i, at klageren kan opspare overskud, såfremt han indsender en opgørelse over de tal, som han ønsker at opspare, og såfremt han følger reglerne i virksomhedsskatteloven.

..."

Begrundelsen i Landsskatteretskendelsen vedrørende 2003 er i det væsentlige ligelydende.

Under sagen er der afgivet forklaringer af sagsøgeren og vidnerne CA (sagsøgerens ægtefælle, der erklærede sig villig til at afgive forklaring) og JS.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han mødte BA i december 1997. De blev gift i juli 1999. H1 Revision blev stiftet i 2000. Sagsøgeren havde tidligere været sammen med anden revisor. Deres samarbejde var ophørt. Sagsøgeren tog sig af de faglige ting. De administrative ting i revisionsfirmaet tog BA sig af. EDB var en del af BAs opgaver, men hun tog sig også af kvalitetssikringsmanualen. Det gik der meget tid med. Han skønner, at der gik ca. 10 timer om ugen. Hun sørgede for personalet og hun stod også for debitoradministrationen. Hun passede primært den anden virksomhed der hed H2, men det gjorde sagsøgeren også. Hun var 3-5 timer dagligt i H1 Revision. Omkring kvalitetssikringsandelen brugte hun 10-12 timer om dagen i 2-3 måneders periode. Det var sagsøgeren der havde det formelle ejerskab. I 2000 blev de udtaget til kontrol. Det blev foreslået, at man kunne køre efter § 25 A, stk. 8, som var en ny bestemmelse. Vedrørende 2002 har sagsøgeren skrevet under efter aftale med BA, som tilfældigvis var i ... den dag, hvor underskriften skulle ske. BA har aldrig anfægtet skatteansættelse for 2001 og 2002. De blev skilt den 26. august 2004. Sagsøgeren havde indsendt selvangivelse for 2003 på det tidspunkt med deleordning som de hidtil havde brugt. Ejendommen ... ejede de i fællesskab med halvdelen til hver. Han vil skønne, at BA arbejdede 4-5 timer dagligt i 2002 i revisionsfirmaet. Vedrørende sagsøgerens brev til Jyske Bank af 16. september 2003 (vedhæftet bilag F), hvor der på side 3 øverst er angivet "Min ægtefælle deltager ikke eller kun i ringe omfang i revisionsfirmaet", har sagsøgeren forklaret, at BA var registreret i RKI, og derfor var han interesseret i at holde hende udenfor ved at minimere hendes opgaver i firmaet. Selvangivelserne for 2002 og 2003 er lavet af sagsøgeren. Det var sagsøgeren, der hæftede overfor skat og moms. Han er ikke på talefod med BA i dag.

Vidnet CA, der er sagsøgeren nuværende ægtefælle, blev ansat den 1. februar 2002 af sagsøgeren og BA. Det var BA, der stod for administrationen. Vidnet har også arbejdet i stofforretningen. BA udarbejdede kvalitetsmanualen for revisionsfirmaet for 2002. Det tog flere måneder. Vidnet har lavet kvalitetssikringsmaual i de senere år. Sagsøgeren og BA drev virksomhederne i fællesskab. Vidnet passede stofforretningen, når BA ikke var der. Hun mener, at hun var i stofforretningen et par gange om ugen. Vidnet tog også telefoner.

Vidnet JS har forklaret, at han har været ansat i revisionsvirksomheden. Han blev udlært den 1. april 2005. Han holdt op med at arbejde der den 30. november 2007. Han kom i lære i 2003. Sagsøgeren var med ved ansættelsessamtalen. Han fik at vide, at sagsøgeren havde virksomheden, og at BA var hans ægtefælle. Han fik at vide, at BA stod for EDB, inkasso og kvalitetsmanualen. Hun styrede også personalet. Man kunne hente hende ind fra stofforretningen, hvis man havde brug for hende. Det var sagsøgeren der drev firmaet, og BA var en del af det. BA var uddannet webdesigner.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende,

at

ægtefællerne BA og A i indkomstårene 2002 og 2003 deltog i ligeligt omfang eller væsentligt omfang i driften af virksomheden H1 Revision.

 

at

medarbejderne i H1 Revision anså BA for værende en del af ledelsen på lige fod med A. Det kræves i den forbindelse efter praksis ikke, at ægtefællerne virker på samme ledelsesmæssige niveau. Det kræves endvidere ikke, at begge ægtefæller er uddannet inden for virksomhedens hovedområde, idet det dog dertil skal bemærkes, at BA førend hendes deltagelse i H1 Revision havde flere års erfaring med arbejde inden for Revisionsvirksomhed. Det kræves jo heller ikke, at begge ægtefæller har det formelle ejerskab til virksomheden. Jeg skal dertil bemærke, at sagsøgte synes at anføre, at angivelsen af virksomhedens formelle ejer på forsider af årsregnskabet (bilag I) skulle udgøre et bevismoment for, at virksomheden så kun blev drevet af denne. Angivelsen af en virksomheds ejer siger intet om den faktiske drift af virksomheden og har således ingen betydning i forhold til vurderingen af ægtefællernes skatteansættelse.

 
 

Med henvisning til forslag til ændring af skatteansættelse for BA for indkomståret 2003 (bilag M9) skal sagsøger bemærke følgende:

 
 

På side 2 fremgår det under "beskrivelse af forholdene", at BA har oplyst, at hendes eneste arbejdsindsats i virksomheden H1 Revision skulle udgøre enkelte opsætninger af EDB. Dette er ikke korrekt. Som bilag 6 er fremlagt Abonnementsaftale indgået mellem R1 og H1 Revision, hvoraf fremgår, at BA er kontaktperson for H1 Revision. Ligeledes er fremlagt korrespondance mellem R1 og H1 Revision, Att.: BA vedrørende G2 som bilag 7-8, og korrespondance mellem R1 og H1 Revision, Att.: BA vedrørende G3 som bilag 9-10. Som bilag 11 er fremlagt opsigelse til R1 fra H1 Revision, underskrevet af BA, og hvor der i brevet henvises til "vores kunder". Der er endvidere som bilag 12 fremlagt brev fra RKI til H1 Revision Att.: BA. Endvidere er fremlagt faktura fra G1 datatilbehør A/S til H1 Revision, Att.: BA som bilag 13. Endvidere er fremlagt faktura fra G4 til BA, H1 Revision som bilag 14. Endelig er fremlagt brev fra BA på vegne af H1 Revision vedrørende betaling af en faktura til G5 IT som bilag 15. Derudover vil vidneudsagn fra medarbejdere hos H1 Revision påvise, at BA deltog på lige fod med ægtefællen i H1 Revision. De faktiske oplysninger afgivet af BA, som har medfør ændring af skatteansættelsen, er således ikke i overensstemmelse med den egentlige drift af virksomheden.

 

at

BA og A begge hæftede for virksomhedens forpligtelser. Enten hæftede ægtefællerne solidarisk for gælden, eller for så vidt angår virksomhedens kassekredit hæftede BA via kaution.

 
 

BA og A hæftede solidarisk for gæld i virksomheden, og for så vidt angår virksomhedens samlede gæld til banken hæftede BA via kaution. Der henvises i den forbindelse til gældsbrev af 4. september 2002 fra F1 Bank (bilag 4), hvoraf side 2 fremgår, at BA indestår som selvskyldnerkautionist for H1 Revisions gæld. Der henvises endvidere i den forbindelse til e-mail fra Filialdirektør NM, F1 Bank (bilag 5), der bekræfter kautionsforholdet.

 

at

BA og A i 2002 og 2003 i overensstemmelse med kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, havde aftalt ligelig fordeling af overskuddet fra virksomheden H1 Revision.

 
 

Det var skatteforvaltningen, der i forbindelse med en drøftelse med ægtefællerne om ægtefællernes skatteforhold, foreslog ægtefællerne at fordele virksomhedens resultat ligeligt mellem sig, hvilket ægtefællerne således gjorde fra og med indkomståret 2001. Skatteforvaltningen har således selv vurderet, at kildeskattelovens regler om ægtefællernes ligelige fordeling af virksomhedens overskud var opfyldt.

 

at

BA og A for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 selvangav i overensstemmelse med aftalen om ligelig fordeling.

 

at

ægtefællerne BA og A sammen indgav rettidigt årsregnskab og rettidige selvangivelser for 2003, og at ægtefællerne forud herfor havde diskuteret virksomhedens og de private økonomiske forhold.

 
 

Der henvises for så vidt angår til indkomståret 2001 til Årsregnskab for 2001 for H1 Revision (bilag 16), udvidet selvangivelse for A for 2001 (bilag 17) samt dennes årsopgørelse for 2001 (bilag 18). Der henvises endvidere ligeledes til udvidet selvangivelse for BA for 2001 (bilag 19) samt dennes årsopgørelse for 2001 (bilag 20).

 
 

Det er ubestridt, at der for så vidt angår indkomståret 2001 blev selvangivet og tillige beskattet i overensstemmeles med den af ægtefællerne aftalte ligelige fordeling af overskud mv. H1 Revision. BA har ikke på noget tidspunkt anfægtet skatteansættelsen for 2001.

 
 

For så vidt angår indkomståret 2002 og 2003 selvangav ægtefællerne i overensstemmelse med den aftalte fordeling af overskud og i overensstemmelse med den forudgående skatteansættelse for 2001. Årsregnskaber (bilag D og I) og dertil hørende indkomstopgørelser er udfærdiget af ægtefællerne i fællesskab. Hvorvidt BA har underskrevet selvangivelsen for 2002 eller ej er for så vidt irrelevant, idet hun har været enig i den foretagne skatteansættelse og ikke ved hverken fremsendelse af anden selvangivelse eller ved at bestride indholdet af årsopgørelsen for 2002 (bilag 21) eller fremsendt forskudsopgørelse har anfægtet den foretagne skatteansættelse. Hun har derfor været indforstået med den foretagne ligedeling af overskuddet.

 
 

For så vidt angår 2003 har ægtefællerne (bilag I side 22-23) på samme måde som i 2001 (jf. bilag 6 side 22-23) og 2002 (jf. bilag D side 23-24) opgjort indkomsten fra virksomheden og ligedelt denne imellem sig. BA har ikke anfægtet denne ligedeling i forbindelse med fremsendelse af forskudsopgørelse for 2003, men anfægter først skatteansættelsen efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse og efter skilsmisse fra A.

 

at

BAs anfægtelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2002 og 2003 alene skyldes ægteskabelige uoverensstemmelser.

 
 

Der skal i den forbindelse henvises til kendelse af 5. juli 2005 fra skatteforvaltningen (bilag 3), hvor BAs anmodning om genoptagelse for så vidt angår 2002 blev afslået med den begrundelse, at det forudsættes, at BA har taget stilling til det selvangivne på tidspunktet for indleveringen af selvangivelsen, og at anmodning om genoptagelse alene beror på ægteskabelige uoverensstemmelser.

   
 

Der henvises samtidig til, at BA i øvrigt for sent indleverede fornyet selvangivelse for 2003 den 28. august 2004, hvilket var 2 dage efter den dato, den 26. august 2004, hvor de to parter blev skilt. BA havde forud herfor hverken i 2001, 2002 eller 2003, hvor ægteskabet bestod, anfægtet den aftalte ligelige fordeling af overskuddet.

 

at

BA først selv indgav en fornyet selvangivelse vedrørende indkomståret 2003 den 26. august 2004 - altså for sent i forhold til fristen i skattekontrollovens § 4, stk. 1.

 

at

BA ikke i 2003 anfægtede skatteansættelsen for 2002.

 

at

A ikke har accepteret den ændrede skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003.

 
 

Omgørelse af ægtefællernes aftale om ligelig fordeling af virksomhedens overskud kræver, at begge ægtefæller tilkendegiver, at de ønsker omgørelse efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 9, hvilken bestemmelse ikke er opfyldt, idet A ikke accepterer omgørelse af den ligelige fordeling.

 
 

Ligeledes kræver kildeskattelovens § 25 A, stk. 9, at anmodning om omgørelse - udover at begge ægtefæller skal samtykke, skal indgives senest 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. For så vidt angår indkomståret 2002 er BAs anmodning ikke fremkommet rettidigt.

 
 

Men allerede fordi A ikke har accepteret og i overensstemmelse med kildeskattelovens § 25 A, stk. 9, tilkendegivet, at han tillige ønsker omgørelse, kan omgørelse ikke foretages.

 
 

Sagsøger skal tillige i den forbindelse henvise til Landsskatterettens kendelse for 2002 side 17 (bilag !, side 17) og Landsskatterettens kendelse for 2003 side 18 (bilag 2, side 18), hvor Landsskatteretten tilkendegiver, at det er praksis, at der som udgangspunkt ikke med tilbagevirkende kraft kan ændres på en allerede accepteret fordeling mellem ægtefæller under ægteskabets beståen.

   

at

rentekorrektion for 2002 for A udgør kr. 13.494. Sagsøgte har gjort gældende, at rentekorrektionen for 2002 alene kan nedsættes med kr. 10.146. Efter Landsskatterettens kendelse (bilag 1) side 12, udgør virksomhedens samlede rentekorrektion 26.986,50 kr.

 
 

A har for 2002 selvangivet 16.841 i rentekorrektion (bilag D, side 23), idet han opgjorde rentekorrektion i alt til kr. 33.682,00 (bilag D, side 22). I overensstemmelse med den aftalte fordeling af overskud, selvangav A således 50% af rentekorrektionen.

 
 

Når Landsskatteretten angiver rentekorrektionen til i alt at udgøre 26.986,50 (bilag 1, side 12), skal der i As skatteansættelse ifølge den aftalte fordeling af overskud alene medtages 50% heraf, eller i alt kr. 13.494 (oprundet). På denne baggrund fastholder sagsøgte, at rentekorrektionen for så vidt angår A udgør kr. 13.494, og at påstanden for 2002 derfor er nedsættelse med kr. 195.320.

 

at

de selvangivne renteudgifter for virksomheden H1 Revision i år 2003 må lægges til grund ved udregningen af resultatet af virksomheden og herunder også ved udregning af skatteansættelsen for A for 2003.

 
 

Således havde H1 Revision renteudgifter for kr. 186.105, hvoraf A i henhold til fordelingen efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, kan fradrage halvdelen, kr. 93.053.

   
 

På denne baggrund fremkommer den principale påstand om nedsættelse af renteudgifter for 2003 med kr. 51.679 - opgjort som forskellen mellem det selvangivne og, og de skattelignende myndighedernes opgørelse af de samlede renteudgifter.

 

Til støtte for den subsidiære påstand for indkomståret 2003 gøres gældende,

 

at

såfremt retten er enig med sagsøger i, at As skatteansættelse skal nedsættes, idet selvangivelsen i overensstemmelse med kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, har været berettiget, men Retten finder, at renteudgifterne i virksomheden H1 Revision for 2003 alene udgør 144.732 kr., er As andel heri 144.732 divideret med 2, i alt kr. 72.366. De skattelignende myndigheder har nedsat skatteansættelsen med kr. 51.679 beregnet som forskellen mellem de af skattemyndighederne opgjorte renteudgifter på kr. 144.732 og det af A selvangivne beløb på kr. 93.053. Såfremt Retten finder, at renteudgifterne udgør kr. 144.732, skal der i As skatteansættelse - i henhold til kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, - medtages 50% heraf, eller kr. 72.366.

   

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning for så vidt angår begge indkomstår gøres gældende,

 

at

der under nærværende sag er fremlagt bilag og oplysninger, der ikke er indgået i skatteforvaltningens sagsbehandling, ligesom det under nærværende sag dokumenteres, at oplysninger, der har bevirket ændringen af skatteansættelsen, er fejlagtige.

 

at

det til stadighed ikke er oplyst A, hvorledes renteudgifterne for virksomheden H1 Revision for 2003 er opgjort.

Sagsøgte har gjort gældende, at virksomheden H1 Revision i indkomstårene 2002 og 2003 blev drevet af - eller i hvert fald i overvejende grad blev drevet af - A. Virksomhedens indkomst skal i overensstemmelse med Landsskatterettens resultat derfor medregnes af ham, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1.

H1 Revision var en revisionsvirksomhed, og A er som anført i Landsskatterettens kendelse, side 17 (bilag 1), 2. afsnit, i modsætning til BA, revisoruddannet. Han er registreret revisor, jf. f.eks. revisionspåtegningen i årsregnskabet for 2002 (bilag D), side 2.

I brev af 16. september 2003 til Jyske Bank, vedrørende Jyske Banks overtagelse af engagementet (bilaget til bilag F), side 2, anfører A selv, at han driver H1 Revision, medens BA driver H2. Ligeledes anfører han på side 2, at han sammen med CA er virksomhedens nøgleperson.

Forsiderne af årsregnskabet for 2002 for H1 Revision (bilag D) og skatteregnskab 2003 for H1 Revision (bilag I) støtter også, at virksomheden drives af ham ("v/A"). Tilsvarende indicerer årsregnskaberne for 2002 (bilag E) og 2003 (bilag K) for H2 på forsiderne, at denne virksomhed drives af BA ("v/BA").

På dette grundlag påhviler der A en skærpet bevisbyrde for, at H1 Revision ikke i henhold til kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, var - eller i hvert fald i overvejende grad var - drevet af ham i 2002 og 2003. Denne bevisbyrde har han ikke løftet, herunder navnlig ikke fordi BA ikke har selvangivet nogen del af virksomheden i 2003, jf. bilag J, K og L, ligesom hun i øvrigt bestrider at skulle tage del i virksomhedens indkomst, både i 2002 og 2003.

Det bestrides, at A og BA opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, for fordeling, herunder ligelig fordeling af resultatet i H1 Revision i indkomstårene 2002 og 2003. A har ikke dokumenteret, at BA deltog i væsentligt og ligeligt omfang i driften af revisionsvirksomheden.

Som begrundelse herfor henvises til det, jeg allerede har anført ovenfor vedrørende § 25 A, stk. 1. Særlig bemærkes, at BA i de to år - ubestridt - må have anvendt langt mere end 15 timer ugentligt i sin virksomhed H2. Dermed er betingelsen om deltagelse i ligeligt omfang åbenbart ikke opfyldt.

Det bestrides, at den korrespondance, BA ifølge replikken, side 4, 1. afsnit, har været involveret i, kan føre til et andet resultat.

Det er også udokumeteret, at BA hæftede i samme omfang for forpligtelserne i H1 Revision. Hun har ikke dokumenteret, at hun overhovedet hæftede for forpligtelse vedrørende virksomheden, herunder over for kunder og leverandører.

Virksomhedens bankengagement var jo også As, jf. hans brev af 16. september 2003 til Jyske Bank (bilaget til bilag F).

Hverken gældsbrevet af 4. september 2002 på 418.675,35 kr. eller selvskyldnerkautionen af samme dato, der er fremlagt med bilag 4, er underskrevet. Det bestrides, at bankens bekræftelse af 8. januar 2008 (bilag 5), der er indhentet til brug for retssagen, er tilstrækkelig dokumentation for gældsforholdet og selvskyldnerkautionen. I øvrigt vedrører bilag 4 kun et enkelt banklån og ikke virksomhedens øvrige gæld.

Det er uden betydning for afgørelsen af nærværende sag, der vedrører indkomstårene 2002 og 2003, hvordan skatteansættelserne i indkomståret 2001 er sket. Skatteansættelsen sker for hvert indkomstår for sig, jf. f.eks. UfR 1989, side 408 H. Hertil kommer, at ansættelserne for 2001 ikke har været genstand for særlig behandling.

I svarskriftet, side 5, 2. afsnit, og side 6, 1. afsnit. jf. duplikken, side 1, sidste afsnit, og bilag Q, har Skatteministeriet opfordret A til at nedsætte sin påstand vedrørende indkomstårene 2002 til 191.972,- kr. i stedet for 250.596,- kr. som indeholdt i stævningen og 195.320,- kr., som påstanden blev nedsat til i replikken, side 2, 2. afsnit. A kan ikke få medhold i hans nuværende påstandsbeløb, for så vidt angår indkomståret 2002.

Hvad angår den del af As påstand vedrørende indkomståret 2003, der omhandler nedsættelse med renteudgifter på 41.373,- kr., gør Skatteministeriet gældende, at det påhviler ham som skatteyder at dokumentere, at han er berettiget til fradrag for renteudgifter i videre omfang end 144.732,- kr. - eller rettere halvdelen heraf, hvis revisionsvirksomhedens resultat fordeles ligeligt mellem de to ægtefæller, jf. herom nedenfor - i overensstemmelse med skattemyndighedernes ansættelse.

Denne bevisbyrde har han ikke løftet. Han har således ikke dokumenteret, at der i virksomheden indgik yderligere renteudgifter end 144.732,- kr., som skattemyndighederne har anerkendt og som, jf. bilag O, side 2, de to sidste afsnit, svarer til kreditorernes indberetninger til skattemyndighederne.

A kan i øvrigt under ingen omstændigheder få medhold i påstandsbeløbet på 41.737,- kr., der omfatter hele differencen, når den øvrige del af hans påstand vedrørende indkomståret 2003 indebærer, at han alene beskattes af halvdelen af virksomhedens resultat, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, mens BA beskattes af den anden halvdel. Den ene halvdel af 41.373,- kr. skal i givet fald henføres til hende.

Hvad angår As subsidiære hjemvisningspåstand bestrides det, at de anbringender, han i replikken, side 6, har gjort gældende til støtte herfor, kan høre til, at kan han få medhold heri.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad spørgsmålet om anvendelse af kildeskattelovens § 25 A, stk. 8 for 2002.

Efter bevisførelsen lægges til grund, at sagsøgeren og hans daværende ægtefælle siden 2001 har anvendt den anført ordning og fået den godkendt af skattemyndighederne. Selv om sagsøgeren efter det oplyste selvangav på begges vegne for så vidt angår 2002 finder retten, at ægtefællen i lighed med det tidligere år må have godkendt denne fordeling. Da det i overensstemmelse med det anførte i Landsskatterettens afgørelse (side 17, 3. afsnit) som udgangspunkt har været praksis ikke med tilbagevirkende kraft at ændre på en allerede accepteret fordeling mellem ægtefæller under ægteskabets beståen, finder retten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at ændre denne fordeling vedrørende dette år. Sagsøgerens påstand tages derfor til følge vedrørende dette år.

Ad spørgsmålet om anvendelse af kildeskattelovens § 25 A, stk. 8 for 2003.

Efter bevisførelsen lægges til grund, at sagsøgeren og hans daværende ægtefælle siden 2001 har anvendt den anført ordning og fået den godkendt af skattemyndighederne. Sagsøgerens ægtefælle har omkring tidspunktet for skilsmissen indgivet selvangivelse vedrørende dette år og har ikke anvendt deleordningen. Hun har anfægtet deleordningen. På dette tidspunkt var der en ægteskabssag og retten finder ikke at hun under disse omstændigheder har godkendt fordelingen, som sagsøgeren angav på sin selvangivelse for dette år. Der foreligge herefter sådanne særlig omstændigheder, der gør, at man kan fravige udgangspunktet om ikke med tilbagevirkende kraft at ændre på en allerede accepteret fordeling mellem ægtefæller under ægteskabets beståen. Det lægges til grund med den skete bevisførelse, at sagsøgtes daværende ægtefælle i et vist omfang deltog i driften af revisionsvirksomheden, men det er ikke ved bevisførelsen godtgjort, at hun deltog i ligeligt omfang. Det er heller ikke fuldt ud dokumenteret, at hun i hæftede for alle revisionsvirksomhedens forpligtelser. Under disse omstændigheder finder retten, at en omgørelse - som skattemyndighederne har accepteret - kan finde sted vedrørende dette år. Retten finder herefter, at sagsøgte skal frifindes vedrørende 2003.

Sagsøgeren har betalt 4.000 kr. i retsafgift. Sagsøgeren har haft udgifter til ekstrakt og materialesamling med 6.300 kr. Sagsøgeren har haft 663 kr. i udgifter til materialesamling.

Efter resultatet af sagen finder retten at sagsøgte skal refundere sagsøgeren 2000 kr. i retsafgift og 3.000 kr. af sagsøgerens øvrige udgifter. Derudover skal ingen betale omkostninger til den anden part.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren As skatteansættelse for indkomståret 2002 nedsættes med kr. 195.320.

Sagsøgte frifindes for sagsøgerens påstand vedrørende indkomståret 2003.

Inden 14 dage skal sagsøgte til sagsøgeren betale 5.000 kr. i sagsomkostninger.