Dato for udgivelse
17 Sep 2008 11:03
Dato for afsagt dom/kendelse
18 Mar 2008 13:34
SKM-nummer
SKM2008.731.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 150-617/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Privat kørsel, kørselsregnskab, privat adresse, rådigheden, firmabilen, arbejdsplads, erhvervsmæssig kørsel, formodning
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren for indkomståret 2003 skulle beskattes af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Sagsøger var hovedanpartshaverdirektør i selskabet H1 ApS, og selskabet havde adresse i ...1, på hvilken adresse sagsøgeren ligeledes havde bopæl. Selskabet drev 3 frisørsaloner i ...3, ...2 og ...4, og sagsøgeren tilså på næsten daglig basis frisørsalonerne, idet han kørte i selskabets bil fra hjemmet i ...1 og til de respektive frisørsaloner.

Retten fandt ikke, at kørslen mellem privatadressen, hvor selskabet tillige havde adresse, og de enkelte frisørsaloner kunne anses som kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, som omhandlet i ligningslovens § 9 b.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ved det førte kørselsregnskab havde godtgjort, at bilen ikke blev anvendt til privatkørsel.

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 1
Ligningsloven § 16, stk. 4                        
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 A.B.1.9.2  

Parter

A
(Advokat Michael Brandt)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Gunvor Sundgaard Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Karen Hald

Denne sag, der er anlagt den 3. april 2007, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren for indkomståret 2003 er skattepligtig af værdien af fri bil.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 107.385 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 2. januar 2007 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende As skatteansættelse for indkomståret 2003. Kendelsen er i det væsentlige sålydende:

"...

Sagen drejer sig om beskatning af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Bilen (Mercedes Benz E 220) er indregistreret på hvide nummerplader.

Landsskatterettens afgørelse

2003

 

Personlig indkomst

 

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til

107.385 kr.

Klageren har ikke selvangivet værdi af fri bil.

 

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse ud fra en ændret begrundelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klageren og dennes repræsentant.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i H1 ApS, der driver 3 frisørsaloner, beliggende i ...2, ...3 og på ...4. Selskabet har adresse på klagerens bopæl, ...1, hvor han bor sammen med sin ægtefælle.

Begge ægtefællerne er ansat i selskabet. Klageren tilser salonerne mv. på næsten daglig basis i vilkårlig rækkefølge, mens ægtefællen hovedsageligt står for bogholderiet, men også kører til en eller flere af salonerne af og til.

Klagerens kørsel varetages i selskabets Mercedes Benz E220, der blev udskiftet til en Audi A4 i slutningen af 2003. I denne forbindelse havde klageren i alt 3-4 lånebiler stillet til rådighed fra sælger. Begge biler er indregistreret på hvide nummerplader, og holder parkeret på selskabets adresse på bopælen.

Klageren afgav i 1997 en erklæring til selskabet, hvori han afskrev sig rådigheden over selskabets bil til privat kørsel. Derudover har der været ført kørebog over firmabilens anvendelse.

Kørselsregnskabet i 2003 er ført for såvel selskabets Mercedes og Audi, samt for lånebilerne. Det angiver bilernes kilometerstand ved hver dags begyndelse samt kørslen til de tre respektive saloner. Kørsel til salonerne er angivet med f. ...2 - ...3 - ...4), sammensat afhængig af hvor mange af salonerne, samt i hvilken rækkefølge de blev besøgt den pågældende dag. Herudover er der angivet hvor mange liter benzin, der løbende er optanket, samt stedet herfor. Kørselsregnskabet har været udformet således i mange år.

Skatteforvaltningen har konstateret, at angivelsen i kørselsregnskabet af afstanden mellem de respektive saloner er svingende mellem ca. 20 - 40 km, samt at bestemmelsesstedet for den erhvervsmæssige kørsel i to tilfælde ikke fremgår af regnskabet. Lignende forhold blev konstateret for 2001 og 2002. Landsskatteretten har for 2001 og 2002 dog ikke fundet at kørselsregnskabet ikke var ført på tilfredsstillende vis.

Det fremgår endvidere af kørselsregnskabet, at klageren hovedsageligt har benyttet bilen til transport mellem bopælen, hvor selskabet har adresse og selskabets driftssteder i henholdsvis ...3, ...2 eller på ...4.

Skatteankenævnets afgørelse

Værdi af bil til rådighed i 2003 er ansat til 107.385 kr.

Det er i klagen til skatteankenævnet gjort gældende, at klageren har haft en retsbeskyttet forventning om, at han ikke skulle medregne værdi af bil til rådighed, idet skatteforvaltningen - senest i skrivelse af 12. januar 2000 for indkomståret 1998 - har anført: "Værdi af fri bil til rådighed, frafaldes efter gennemgang af den fremsendte kørebog." Under henvisning hertil har skatteankenævnet ikke fundet, at der er bibragt klageren en retsbeskyttet forventning om, at han ikke på noget tidspunkt ville blive beskattet af værdien af bil til rådighed. Det er lagt til grund, at skatteforvaltningen efter gennemgang af kørebogen for 1998 konkret vurderer, at klageren i dette indkomstår udelukkende har benyttet bilen erhvervsmæssigt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, bliver beskatning af firmabil foretaget alene på grundlag af, om bilen er til rådighed for privat kørsel. Beskatningen er uafhængig af den private kørsels omfang, og af om den pågældende har råderet over en anden bil til privat kørsel. Det fremlagte kørselsregnskab og de forklaringer, som klageren har givet, har ikke afkræftet formodningen om, at klageren i et vist omfang har haft den omhandlede bil til privat rådighed. Klageren har ikke godtgjort, at han var afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel i de omhandlede indkomstår, og det kan i denne forbindelse ikke tillægges vægt, at klageren har underskrevet en erklæring om ikke at benytte bilen privat. Der er henvist til afgørelsen refereret i TfS 2000,622.

Hvis fordelingen af den samlede kørsel på henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel skal foretages på grundlag af et kørselsregnskab, skal regnskabet i henhold til skattepraksis være ført dagligt med angivelse af

  • kilometerstanden ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning, 
  • datoen, 
  • den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, 
  • bestemmelsessteder for denne erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Det af klageren udarbejdede kørselsregnskab for 2003 kan ikke lægges til grund ved sagens afgørelse, idet skatteankenævnet anser kørselsregnskabet for utilstrækkeligt, bl.a. fordi der er fundet udsving på mellem 20 og 40 km. i afstanden anført i kørebogen mellem samme bestemmelsessteder. Endvidere er der fundet datoer, hvor bestemmelsessted for den erhvervsmæssige kørsel ikke er anført.

Det kan i øvrigt ved vurderingen ikke tillægges vægt at klagerens ægtefælle ejer en personbil.

Der er endvidere henvist til ligningslovens § 16, stk. 4, litra b, samt til afgørelser refereret i henholdsvis TfS 2002,269 [?.red.SKAT] og SKM2003.277.ØLR

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om at den foretagne beskatning af værdi af fri bil i 2003 nedsættes til 0 kr.

Klageren er hovedpartshaver og direktør i selskabet H1 ApS. Selskabet ejer den omhandlede bil, som kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel til selskabets forskellige frisørsaloner samt til bank, revisor og leverandører.

Den erhvervsmæssige kørsel har siden selskabets stiftelse i 1979 foregået som i dag, selvfølgelig i forskellige biler. Landsskatteretten har tidligere for indkomstårene 1994, 1995 og 1996 afsagt kendelse, som gik klageren imod, begrundet med, "at klageren ikke ved fremlæggelse af kørebog eller andet materiale har godtgjort, at han ikke har benyttet den omhandlede firmabil privat."

Klageren har fra og med 1997 udarbejdet kørebøger, der godtgør, at salskabets bil ikke anvendes privat.

Kørebogen er omhyggeligt ført dagligt, og kilometertælleren er ligeledes aflæst dagligt. Kørsel til salonerne er angivet ved forkortelser f.eks. ...3 som ...2 og ...4. Der er selvfølgelig forskel i kørte kilometer alt efter rækkefølgen. F.eks. hvis der er angivet ...3-...2-...4 er kørslen anderledes end hvis ruten er ...2-...4-...3. Herudover kan man også køre forskellige ruter alt efter trafiktæthed mv. Forskellen på om man anvender motorvejen eller landevejen ved kørsel til ...4 fra ...1, kan være op til 40 km. Kørebogens kilometertæller kan afstemmes til eksterne bilag f.eks. autoreparatøren.

Forskellige skatteinstanser har hvert år siden 1997 taget stilling til forholdet og Skatteafdelingen har for 1998 frafaldet beskatning af værdi af fri bil til rådighed efter gennemgang af indsendt kørebog. Derudover har ToldSkat for årene 1999-2000 ikke foretaget beskatning af fri bil, og der er i forbindelse med gennemgangen her indsendt kørebog med redegørelse for bilens anvendelse hvert år. Der er heller ikke i denne forbindelse fremkommet bemærkninger til forholdet omkring selskabets automobil, hvilket omvendt må forstås som en godkendelse af de førte kørebøger.

For 2001 og 2002 har skatteankenævnet ikke godkendt forholdet, hvilken afgørelse er påklaget til Landsskatteretten.

Klageren har på grundlag af den sagsbehandling, der har været fra og med 1997 til og med 2000 har en berettiget forventning om at forholdet og selve formen for udarbejdelsen af kørebøger er godkendt og fundet i orden. Når selskabets bil har været til reparation har selskabet stillet en lånebil til rådighed og det skal bemærkes, at der også for lånebilerne er ført køreregnskab.

Udsvinget mellem afstanden for de angivne destinationer, skyldes at klageren ikke nødvendigvis hver gang kører samme rute, ligesom destinationerne kan være forskellige, f.eks. ...3 - ...4 - ...2 eller ...4 - ...3 - ...2. Ændring i rute kan skyldes kødannelse, trafiktæthed, indsætning af penge i bank eller lignende. Ruten til ...4 retur er ca. 40 km længere hvis motorvej anvendes.

Med hensyn til den 20. juni og den 22. august, hvor der ikke er angivet nogen destination for kørslen kan disse 2 datoer ikke medføre at ligningslovens krav til hvorledes kørebog skal føres ikke er opfyldt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det påhviler klageren som hovedaktionær at afkræfte en formodning om, at selskabets personbil, der dagligt har holdt på selskabets adresse, som er beliggende på klagerens bopæl, har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises bl.a. til Østre Landsrets dom af 20. november 1998 og Højesterets dom af 11. november 1999, offentliggjort i TfS 1999.28 Ø og TfS 1999.919 H. Landsskatteretten bemærker, at det er rådigheden, der beskattes, jfr. ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at en arbejdsplads, der er sammenfaldende med bopælen, ikke regnes for en arbejdsplads i relation til fastlæggelse af erhvervsmæssig kørsel i medfør af ligningslovens § 9 B (erhvervsmæssig befordringsfradrag). Det betyder, at kørsel fra virksomhedens adresse på bopælen anses for kørsel fra hjemmet. Denne definition af erhvervsmæssig kørsel antages at gælde tilsvarende i relation til beskatning af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Kørsel mellem hjem og en arbejdsplads anses skattemæssigt for privat kørsel, medmindre:

  • der alene køres mellem bopælen og arbejdspladsen i maksimum 60 arbejdsdage inden for en 24 måneders periode, hvorefter der løber en ny periode på 24 måneder, jfr. ligningslovens § 9 B, litra a (60-dagesreglen), 
  • hovedformålet med befordringen må antages at være transport af varer, modsat personbefordring, eller medmindre 
  • der er tale om ansatte med kundeopsøgende arbejde og der alene køres ud fra bopælen en gang ugentligt, jfr. ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt. (sælger-reglen)

Da ingen af ovenstående 3 betingelser kan anses for opfyldt, og da det fremgår af kørselsregnskabet såvel som de øvrige foreliggende oplysninger i sagen, at klageren på næsten daglig basis har anvendt firmabilen til kørsel fra selskabets adresse på bopælen til en af selskabets tre saloner, finder retten, at klageren har anvendt firmabilen til kørsel mellem hjem og arbejdsplads og dermed til privat kørsel.

Med denne begrundelse stadfæster retten skatteankenævnets afgørelse.

..."

Landsskatteretten havde forud for denne kendelse den 15. november 2006 afsagt kendelse vedrørende As skattepligt af værdien af fri bil for indkomstårene 2001 og 2002. Ved denne kendelse nedsatte Landsskatteretten Skatteankenævnets ansættelser til 0 kr. med den begrundelse, at A havde afkræftet formodningen om, at selskabets bil havde stået til rådighed for ham. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at A havde foretaget daglige kørselsregistreringer, og at konstaterede fejl i kørselsregnskaberne ikke kunne tillægges afgørende vægt.

A har under denne sag fremlagt kørselsregnskab for 2003. Det fremgår heraf blandt andet, at der dagligt er angivet blandt andet dato, kilometertæller og bestemmelsessted. Endvidere er anført, hvornår og hvor meget benzin, der er tanket. Bestemmelsesstederne er angivet som forkortelser for navnlig ...1, ...4, ...2 og ...3, der udgør de mest benyttede destinationer. Tilsvarende kørselsregnskaber er til sammenligning fremlagt for 2001 og 2002. Endvidere er fremlagt oversigter over de mest benyttede kørselsruter og kort med indtegninger af ruterne.

Skatteministeriet har på grundlag af kørselsregnskabet udarbejdet oversigter over antal kørte kilometer fordelt på de fem mest benyttede ruter, således at det er muligt at sammenligne antal kørte kilometer på samme rute på forskellige datoer. Det fremgår heraf for eksempel, at der på ruten ...1-...4-...1 er angivet kilometer varierende over året fra minimum 42 (27. februar) til maksimum 70 (14. oktober) med et udregnet middel kilometerantal på 53,3. På ruten ...1-...4-...2-...1 er angivet kilometer varierende fra minimum 38 (30. juli) til maksimum 108 (1. juli) med et udregnet middel kilometerantal på 74,7. Tilsvarende er for de øvrige ruter angivet forskelligt kilometerantal for de enkelte kørsler.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han har drevet H1 ApS i rigtig mange år. Han har tidligere haft seks frisørsaloner, men har på et tidspunkt før indkomståret 2003 neddroslet til de nu tre saloner. Fra selskabets kontor i ...1 driver han ren administration. Han starter arbejdsdagen hver morgen kl. ca. 8.45 på kontoret i ...1, hvor han tilbringer nogle timer, indtil han har overblik over, hvor han den pågældende dag skal køre hen. Han er stort set hver dag til stede i i hvert fald en eller to af salonerne. Dette skyldes, at frisører er et flygtigt folkefærd, og det er derfor vigtigt at være til stede jævnligt. Af samme grund kunne han ikke klare at have hele seks saloner. Kontoret i ...1 er indrettet som et selvstændigt kontor, der ligger til højre, når man kommer ind i hallen. Kontoret er indrettet med skrivebord, computer, fax, printer, sagsmapper osv. Der er også et mindre lager af kontorartikler, f.eks. reserveprintere til kasseapparaterne og lidt frisørartikler. Han bruger ikke kontoret til private forhold. Han har privat en bærbar pc. Det er nødvendigt for selskabet at have en bil for at kunne komme rundt dagligt. Selskabet har altid ejet bil, og han er ikke tidligere blevet beskattet af fri bil. Efter nogle problemer med skattevæsnet i årene 1994 - 1996, hvor han pludselig blev konfronteret med krav om kørebog, begyndte han at føre kørebog. Grunden til at han ikke har ejet bilen privat er, at det bedst økonomisk kunne hænge sammen på den måde. Han og hans hustru har privat en VW Polo, der bruges til privat kørsel. Det er som regel hustruen, der kører privat. Han har aldrig brugt selskabets bil til privat kørsel. Han fører kørebogen dagligt enten ved dagens afslutning eller næste morgen. Han skriver også i kørebogen, når han tanker, og når bilen har været på autoværksted. Hans rute starter typisk fra ...1 til ...4 videre til ...2 og eventuelt videre til ...3. De afvigelser, der er i kørebogens angivelse af kørte kilometer mellem de samme destinationer, skyldes, at der kan køres ad forskellige ruter. Han vælger som regel den rute, som han mener er den hurtigste efter de aktuelle trafikale forhold. Det er ikke altid den korteste rute. Fra ...1 til ...4 kører han typisk ad tre forskellige ruter. Han vælger også lidt efter humør, således at han for eksempel kan finde på at tage Strandvejen på sommerdage. Det er rigtigt, at han kunne parkere selskabets bil ved en af de tre forretninger, men det ville være uhensigtsmæssigt, dels fordi alle forretningerne ligger i butikscentre, dels fordi han jo skal hjem igen til ...1. Selskabets bil er på hvide plader, fordi det af og til hænder, at han har personale med i bilen, for eksempel til kursusaftener eller lignende. Det er rigtigt, at han har underskrevet en erklæring over for selskabet om, at han ikke bruger bilen privat. Det har han gjort efter revisors vejledning. Da forholdene for 2001, 2002, og 2003 er fuldstændig identiske, forstår han ikke, at han er blevet beskattet for 2003. Hans hustru er ansat i virksomheden, idet hun laver bogholderi. Hun er tilknyttet forretningen på ...4. Det er ikke sket, at han har skullet bruge bilen i et privat ærinde.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 16. januar 2008, der navnlig er sålydende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at

sagsøgeren har ført et fyldestgørende kørselsregnskab for selskabets bil vedrørende indkomståret 2003 (bilag 4) og således har afkræftet formodningen om, at selskabets bil har stået til rådighed for sagsøgerens private brug.

at

sagsøgeren ved fremlæggelsen af kørebogen for indkomståret 2003 har dokumenteret, at selskabets bil udelukkende er blevet benyttet til erhvervsmæssig kørsel for selskabet, og herved har løftet bevisbyrden for, at selskabets bil ikke på noget tidspunkt har været anvendt til privat kørsel,

at

skattemyndighederne har givet sagsøgeren en retsbeskyttet forventning om, at skattemyndighederne tidligere vedrørende indkomstårene 1997-2002 har godkendt sagsøgerens forhold, hvor sagsøgerens kørselsregnskab vedrørende disse indkomstår blev ført efter nøjagtig identiske principper og kørselsmønstre som sagsøgerens kørebog vedrørende indkomståret 2003,

at

sagsøgeren den 20. marts 1997 har indgået en skriftlig aftale med selskabet, hvorefer sagsøgeren har fraskrevet sig muligheden for at anvende selskabets bil til private formål,

at

sagsøgeren i indkomståret 2003 har benyttet en anden bil til sine private formål,

at

sagsøgerens adresse på ...1, i forhold til sagsøgerens brug af bilen skal anses som selskabets domiciladresse, idet selskabet har eget selvstændigt kontor på adressen, som er fysisk adskilt fra sagsøgerens private bopæl, og

at

sagsøgerens direkte kørsel mellem de forskellige forretningssteder må anses for erhvervsmæssig kørsel, jfr. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 16. januar 2008, der navnlig er sålydende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af værdi af fri bil i indkomståret 2003, jf. statsskattelovens § 4, jfr. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Ad ligningslovens § 16

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttetelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Den skattepligtige værdi af fri bil skal fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, og det bemærkes, at det er selve "rådigheden" over bilen, der beskattes og ikke værdien af den faktisk foretagne private kørsel. Det følger heraf, at blot en enkelt kørsel i privat øjemed udløser beskatning af værdi af fri bil for hele det pågældende indkomstår (eller den del af året, bilen har været til rådighed).

Ad ligningslovens § 9 B modsætningsvis

Sagsøgeren har haft firmabilen holdende ved sin bopæl uden for arbejdstiden og sagsøgerens kørsel mellem hjemmet og forretningsstederne - frisørsalonerne i ...3, ...2 og på ...4 - kan ikke henføres under ligningslovens § 9 B, som erhvervsmæssig.

Da anpartsselskabets adresse er sammenfaldende med sagsøgerens bopæl, regnes adressen ikke som arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B, jfr. Ligningsvejledningen 2007, afsnit A.B.1.2.7.

Det fremgår af kørselsregnskaberne for 2001-2003 (...), at sagsøgeren har kørt mellem hjemmet i ...1 (der også var selskabets adresse) og forretningsstederne (frisørsalonerne) i mere end 60 dage, hvor der ikke er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage mellem de perioder, hvor sagsøgeren var på forretningsstederne (frisørsalonerne).

Denne kørsel er privat kørsel, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, modsætningsvis, jf. ligningslovens § 16, og cirkulære nr. 71 af 17. april 1996, afsnit 12.4.6.4.

Allerede af den grund - og uanset forståelsen af kørselsregnskabet for indkomståret 2003 eller tidligere indkomstår - er der tale om, at sagsøgeren har kørt privat i selskabets bil og derfor skal beskattes af værdi af fri bil.

Ad. Formodningsreglen

Endvidere gøres det gældende, at sagsøgeren - uanset at bilen anses for at have været anvendt privat, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, modsætningsvis - ikke har afkræftet formodningen for, at anpartsselskabets bil har stået til rådighed for sagsøgerens private brug.

Sagsøgeren har i kraft af, at han var hovedanpartshaver i anpartsselskabet, haft fuld rådighed over bilen, ligesom bilen var parkeret ved agsøgerens private adresse. Der gælder derfor ifølge en omfattende og fast retspraksis en formodning for, at bilen ikke kun har været til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel, jf. f.eks. Højesterets domme i UfR 1995.40 H, UfR 2000.329 H og SKM2005.138.HR, samt fra landsretspraksis senest SKM2007.88.ØLR.

Det påhviler sagsøgeren at afkræfte formodningen for, at anpartsselskabets bil har stået til rådighed for sagsøgerens private brug, uanset om anpartsselskabets adresse er sammenfaldende med sagsøgerens private adresse, jf. bl.a. SKM2005.103.ØLR.

Det skal i denne sammenhæng præciseres, at det førte kørselsregnskab var behæftet med udsving i kilometerafstanden i forhold til de samme destinationer, idet afstanden mellem salonerne svingede mellem 20 - 40 km, ligesom bestemmelsesstedet for den erhvervsmæssige kørsel i to tilfælde ikke fremgik af regnskabet.

Derudover er kilometertællerens udvisende ikke angivet ved de forskellige kørselsruters begyndelse og afslutningen, hvorimod kilometertælleren alene er angivet en gang pr. dag, der er kørt i bilen.

Endvidere er kørselsruterne upræcist angivet i kørselsregnskabet uden angivelse af adresser, og notaterne/bestemmelsesstederne for en del af kørselsruterne i kørselsregnskabet er uforståelige.

Eksempelvis er kørslen for den 3. januar 2003 angivet som "...5 - ...3", uden nærmere angivelse af, hvorfra i ...5 og hvortil i ...3, der er kørt.

Andre eksempler på angivelser, der er uklare og uden angivelse af rute og destination, er eksempelvis:

- 10. marts 2003

"G1 Rep".

- 25. marts 2003

"Revisor 57".

- 11. april 2003

"G2 - ...2 - ...3".

- 30. april 2003

"...4 - G3 - ...4".

- 6. juni 2003

"...2 - ...3 - Frb ".

- 12. juni 2003

"G4 -...3 - ...2".

- 17. juni 2003

"Reklame Kontoret".

- 12. juli 2003

"Maling ...2".

- 31. juni 2003

"...2 - G5".

- 4. august 2003

"...2 x 2".

- 14. august 2003

"G6 ...2 x 2".

- 28. august 2003

"...4 - ...3 - Frisørskoleaften".

- 24. september 2003"

"...4 - G7".

- 6. oktober 2003

"...2 - G8 stempel".

- 26. oktober 2003

"...3 - Møde".

Kørselsregnskabet for indkomståret 2003 er behæftet med unøjagtigheder og fejl og lever således ikke op til de strenge krav, som retspraksis stiller til forståeligheden af kørselsregnskaber, jf. Højesterets dom i UfR 2000.124 H.

Det gøres således gældende, at sagsøgeren ikke har afkræftet formodningen for, at anpartsselskabets bil har stået til rådighed for sagsøgerens private brug.

Ad. Retsbeskyttet forventning

Den omstændighed, at sagsøgeren ikke er blevet beskattet af værdi af fri bil i indkomstårene 2001 og 2002 er uden betydning for nærværende sag, allerede fordi skattemyndighedernes vurdering af skatteansættelsen sker hvert indkomstår for sig, jf. bl.a. Højesterets dom i UfR 1989.408 H.

Hertil skal det præciseres, at det forhold, at Landsskatteretten ved kendelse af 15. november 2006 efter en konkret vurdering, herunder bl.a. henset til kørselsregnskaberne for indkomstårene 2001-2002, fandt, at sagsøgeren for indkomstårene 2001 og 2002 havde afkræftet formodningen for privat kørsel, medfører ikke, at formodningen for privat kørsel er afkræftet for indkomståret 2003.

Der er ikke holdepunkter for at antage, at Landsskatteretten generelt har accepteret den af sagsøgeren foretagne registreringsteknik, som er anvendt ved kørselsregnskaberne for indkomstårene 2001-2002. Landsskatteretten vurderede i kendelsen af 15. november 2006 (...) vedrørende indkomstårene 2001 og 2002, at de konkrete fejl i kørselsregnskaberne for disse indkomstår (...) ikke - ud fra de foreliggende omstændigheder - kunne tillægges afgørende vægt. Denne konkrete vurdering gælder imidlertid kun kørselsregnskaberne for indkomstårene 2001 - 2002 og ikke kørselsregnskabet for indkomståret 2003.

Endelig foreligger der ikke en direkte og positiv tilkendegivelse fra Landsskatteretten, der vil kunne begrunde berettigede forventninger hos sagsøgeren om, at han ikke i indkomståret 2003 skulle beskattes af værdien af fri bil, blot fordi den objektive konstaterbare private kørsel i firmabilen - jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, modsætningsvis, jf. ligningslovens § 16 - ikke blev beskattet i de forudgående indkomstår. En sådan tilkendegivelse foreligger heller ikke fra skatteforvaltningen.

..."

Rettens begrundelse og resultat

A har som hovedanpartshaver i H1 ApS i indkomståret 2003 haft rådighed over først en Mercedes Benz E 220 og siden en Audi A4, der tilhørte selskabet og efter det oplyste dagligt holdt ved As bopæl på ...1, der tillige er selskabets adresse. Under disse omstændigheder påhviler det efter ligningslovens § 16, stk. 4, A at sandsynliggøre, at de pågældende biler ikke var til rådighed for privat kørsel.

Efter As forklaring lægger retten til grund, at hans arbejde i virksomheden består i at varetage administrationen og den overordnede drift af de tre frisørsaloner, og at han således ikke indgår i selve frisørarbejdet i salonerne. Det lægges videre til grund, at As arbejdsdag starter på det kontor, der er indrettet til administration mv. på ...1. Her tilrettelægger han dagens arbejde, inden han omkring middagstid kører ud og besøger en eller flere af de tre frisørsaloner. På denne baggrund lægger retten til grund, at As kørsel mellem ...1 og de enkelte frisørsaloner ikke kan anses for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads som omhandlet i ligningslovens § 9 B.

A har dagligt ført kørselsregnskab med angivelse af blandt andet dato, kilometertæller og bestemmelsessted. Endvidere er anført, hvornår og hvor meget benzin der er tanket. Bestemmelsesstederne er angivet som forkortelser for navnlig ...1, ...4, ...2 og ...3, der udgør de mest benyttede destinationer. Der er oftest anført varierende antal kørte kilometer mellem identiske destinationer. Retten finder imidlertid ikke, at de anførte udsving - udover en enkelt kørsel, der efter det oplyste beror på en fejlskrivning - overstiger, hvad der kan begrundes i en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kørslerne navnlig i forhold til de trafikale forhold i og omkring .... Retten finder heller ikke i øvrigt, at kørebogen er mangelfuld eller fejlagtig.

Hertil kommer, at As husstand i hele skatteåret 2003 privat rådede over en personbil, lige som han har underskrevet erklæring over for selskabet om ikke at ville benytte bilerne privat.

Under disse omstændigheder finder retten det godtgjort, at A ikke har anvendt bilerne til privat kørsel.

As påstand tages herefter til følge, således at Skatteministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 107.385 kr.

Skatteministeriet skal endvidere betale sagens omkostninger med 20.000 kr. Retten har herved taget udgangspunkt i sagens værdi og resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, As, skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 107.385 kr.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til A med 20.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter