Dato for udgivelse
21 Oct 2008 09:04
Dato for afsagt dom/kendelse
08 Aug 2008 13:58
SKM-nummer
SKM2008.839.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-863-06
Dokument type
Dom
Emneord
Selskabstømning, sagsomkostninger, skattekrav, overdragelse, regreskrav
Resumé

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt den i nærværende sag sagsøgende bank kunne rette et omkostningskrav på 3,5 mio. kr., tilkendt banken i en tidligere højesteretsdom vedr. en selskabstømningssag, mod dels SKAT og dels en investeringsbank (i dette resume kaldet den indfriende bank).

I den nævnte selskabstømningssag var den i nærværende sag sagsøgende bank, der havde solgt det tømte selskab, blevet frifundet for et erstatningskrav. Sagen var oprindeligt anlagt af det tømte selskabs likvidator ved Landsretten, hvor likvidator havde fået medhold, hvorefter banken ankede til højesteret og derved blev frifundet for erstatningskravet og samtidigt tilkendt sagsomkostninger på 3,5 mio. kr.

Omkostningskravet skulle efter højesteretsdommen betales af det tømte selskab, der i øvrigt iflg. højesteretsdommen var blevet tømt ved et bedrageri og ikke en egentlig selskabstømning som vedr. de tidligere selskabstømmersager. Selskabet var ved højesteretsdommens afsigelse under likvidation, men er senere kommet under konkursbehandling.

Da omkostningskravet ikke blev indfriet af selskabet, rettede banken i første omgang omkostningskravet, i h. t. højesteretsdommen, mod SKAT ved anlæg af nærværende sag.

SKAT´s skattekrav mod det tømte selskab var tidligere blevet indfriet af en anden finansiel institution ("den indfriende bank"), der derved i h.t. en aftale med kammeradvokaten indtrådte i SKAT´s krav mod den bank, der havde solgt selskabet, den i denne sag sagsøgende bank.

Den sagsøgende bank mente, at SKAT skulle dække omkostningskravet tildelt banken af Højesteret.

SKAT påstod frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Banken sagsøgte desuden den bank, der havde indfriet skattekravet, for omkostningskravet, hvilket skete efter at SKAT havde adciteret denne bank, idet de to sagsøgte, SKAT og den indfriende bank, således blev sagsøgt in solidum, subsidiært alternativt, for omkostningskravet på de 3,5 mio. kr.

SKAT adciterede, som nævnt, den indfriende bank med påstand om friholdelse i det omfang, SKAT måtte blive idømt omkostninger til den sagsøgende bank.

Den sagsøgende bank påberåbte sig i forhold til SKAT bl.a., at SKAT efter den såkaldte kuratoraftale, der blev indgået i forbindelse med behandling af selskabstømmersagerne, ikke blev frigjort, blot fordi SKAT accepterede, at den indfriende bank videreførte sagen.

I forhold til den indfriende bank henviste den sagsøgende bank bl.a. til bestemmelserne i Retsplejelovens kapitel 30 om idømmelse af sagsomkostninger i civile retssager, idet det blev påstået at bestemmelserne var blevet omgået ved at føre sagen gennem det insolvente (tømte) selskab.

Herudover henviste den sagsøgende bank til almindelige erstatningsretlige principper for så vidt angår begge de sagsøgte parters adfærd og roller i sagen.

SKAT henviste til, at den rette skyldner vedr. omkostninger efter højesteretsdommen var det tømte selskab og subsidiært banken, der indfriede skattekravet og dermed overtog dette, jfr. bl.a. princippet i konkurslovens § 137. Endvidere anførte SKAT, at den sagsøgende bank ikke var part i kuratoraftalen, der desuden ikke indeholdt noget tredjemandsløfte.

Subsidiært anførte SKAT, at man i hvert fald ikke hæftede for hele skattekravet, da den tidligere sag, hvor omkostningskravet blev tilkendt den i nærværende sag sagsøgende bank, var anlagt af den indfriende bank, der havde overtaget sagen fra SKAT efter indfrielse af SKAT´s krav. Endvidere havde SKAT slet ikke været part i højesteretssagen.

Endelig påstod SKAT friholdelse af den indfriende bank, i det omfang denne måtte blive dømt til at betale den sagsøgende bank, jfr. Erstatningsansvarslovens § 25.

Den indfriende bank anførte til støtte for sin frifindelsespåstand i forhold til den sagsøgende banks krav på de 3,5 mio. kr. bl.a., at sagen mod den sagsøgende bank blev ført af det solgte selskab, der da også blev dømt til at betale de 3,5 mio. kr. i erstatning. Det solgte selskab havde betydelige tilgodehavender og en kyndig likvidator.

Østre Landsret fastslog som præmisser for afgørelsen, at det ikke var godtgjort, at kuratoraftalen stiftede ret til sagsomkostninger som tredjemandsløfte. Desuden fastslog retten, at Konkurslovens § 137 ikke kan udstrækkes til tilfælde, hvor sagen føres af konkursboet. Endelige fastslog retten, at der ikke var påvist andre hæftelsesgrunde, hvorfor de to sagsøgte, SKAT og den indfriende bank, frifandtes for de påstande der var nedlagt af den sagsøgende bank. Som følge heraf frifandtes den indfriende bank også for SKAT´s adcitation.
Reference(r)
Retsplejeloven kapitel 30
Konkursloven § 137
Dansk rets almindelige erstatningsregel
Henvisning

Processuelle regler 2008-4 I


Parter

H1X A/S
(advokat Georg Lett)

mod

1) SKAT, Hovedcentret
(Kammeradvokaten v/advokat Jacob Pinborg)

2) G5 AB
(advokat Philip Baruch)

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Finn Morten Andersen og Jens Berg (kst.)

Under denne sag, der af parterne anses som anlagt ved Østre Landsret den 15. marts 2006 i forhold til sagsøgte 1), SKAT, Hovedcentret, (i det følgende benævnt SKAT) og den 17. oktober 2006 i forhold til sagsøgte 2), G5 AB, (i det følgende benævnt G5), har sagsøgeren, H1X A/S, (i det følgende benævnt H1X), påstået de sagsøgte principalt tilpligtet in solidum, subsidiært alternativt, at betale 3.500.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 21. januar 2005 subsidiært fra en senere dato og/eller med en lavere rentesats, subsidiært tilpligtet principalt solidarisk, subsidiært alternativt, at hæfte for betaling til sagsøgeren af 3.500.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 21. januar 2005, subsidiært fra et senere tidspunkt og/eller med en lavere rentesats, i det omfang kravet ikke måtte blive dækket af A/S HX under konkurs, CVR nr. ....

Sagsøgte 1), SKAT, har over for sagsøgeren principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af landsretten fastsat mindre beløb. Over for sagsøgte 2), G5, har SKAT påstået, at G5 skal friholde SKAT for ethvert beløb inklusive renter og sagsomkostninger, som SKAT måtte blive pålagt at betale til H1X.

Sagsøgte 2), G5, har overfor sagsøgeren påstået frifindelse. Over for sagsøgte 1) har sagsøgte 2) påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT og/eller G5 er forpligtet til at betale H1X de sagsomkostninger på 3.500.000 kr., som A/S HX i likvidation (i det følgende benævnt HX), i en selskabstømmersag blev tilpligtet at betale H1X ved Højesterets dom af 30. november 2004, SKM2008.838.HR, hvor H1X som sælger af A/S HX blev frifundet.

I forbindelse med forfølgningen af selskabstømmersager blev der udarbejdet et "Notat vedr. samarbejdet mellem de faste medhjælpere ved Sø- og Handelsrettens skifteret og skattemyndighederne i "Selskabstømmersager"" (i det følgende benævnt kuratoraftalen). Notatet, der er dateret den 1. juni 1995, indeholder retningslinjerne for parternes samarbejde ved behandling af selskaber, der har været udsat for selskabstømning.

Af aftalen fremgår bl.a. følgende

"...

 1

Dette notat ("Notatet") er resultatet af forhandlinger mellem Kammeradvokaten som repræsentant for skattemyndighederne og Foreningen af faste medhjælpere ved Sø- og Handelsretten.

 
 

Under disse forhandlinger er fastlagt, hvordan parterne skal samarbejde om behandling af selskaber, der har været udsat for "Selskabstømning", jf. pkt. 2.

 

...

 
 6

På grundlag af de indsamlede oplysninger og efter drøftelse med kurator forelægger Regionen for Styrelsen, om der er grundlag for at rejse et erstatningskrav mod Sælgerne.

 
 

Kurator vil modtage en kopi af indberetningen.

 
 7

Styrelsen sørger for, at der i henhold til aftale med kurator bliver fremsat erstatningskrav over for de erstatningsansvarlige, enten direkte af Styrelsen eller via Kammeradvokaten i henhold til aftale med kurator.

 
 8

I sager om Selskabstømning er det Styrelsen, der afgør, om der skal anlægges retssager. Det sker efter forudgående drøftelse med kurator, med mindre der rent undtagelsesvis ikke er tid til det, f.eks. fordi forældelse er overhængende. Styrelsen vil - indtil retstilstanden er afklaret - i almindelighed indgå aftale med kurator om, at Styrelsen ved Kammeradvokaten bemyndiges til at anlægge sagen. Ellers skal Styrelsen overholde proceduren efter konkurslovens § 137 for at rejse krav på boets vegne.

 
 

Alternativt kan der indgås aftale med kurator om, at Styrelsen ved Kammeradvokaten bemyndiges til at anlægge sagen.

 

...

 
 11

Styrelsens dækning af omkostninger får tidligst virkning for arbejde, der udføres efter at Regionen har anmodet om kurators bistand, og træder endvidere først i kraft, når konkursrekvirentens indeståelse (herunder Styrelsens eventuelle indeståelse som rekvirent), statskassens normale hæftelse og boets egne midler er opbrugt.

 
 12

Styrelsens omkostningsdækning ophører (bortset fra eventuel hæftelse som rekvirent), når de opgaver, som myndighederne har bestilt, er afsluttet.

..."

Retningslinjerne blev løbende justeret i takt med behandlingen af selskabstømmersager. Af et "Tillæg til retningslinier for rejsning af krav i selskabstømmersager" dateret den 22. juni 1999 fremgår bl.a. følgende:

"...

 

10.Told- og Skattestyrelsen indestår fortsat over for konkursboerne for de sagsomkostninger, der måtte blive pålagt boerne i retssagerne om selskabstømning.

..."

I henhold til retningslinjerne i kuratoraftalen udtog Kammeradvokaten på vegne HX stævning ved Østre Landsret mod H1X (tidligere H1 A/S) i forbindelse med bestræbelserne på at inddrive SKAT's tilgodehavende i HX.

Under skriftvekslingen for landsretten indgik G5 den 2. juli 1998 en aftale med SKAT, hvorved G5 indfriede SKAT's fordring på skyldig skat i A/S HX. Denne aftale fremgår af et brev af 2. juli 1998 fra Kammeradvokaten, til advokat NS, R5 Advokatbyrå AB, og har følgende ordlyd:

"...

Vedr.: Indtrædelse i skattemyndighedernes krav på HX A/S i likvidation.

Skatteministeriet, Told og Skattestyrelsens krav mod HX A/S i likvidation udgør Dkr. 15.385.570,- svarende til krav på selskabsskat stort Dkr. 12.210.468,- med tillæg af renter efter selskabsskattelovens § 30 Dkr. 3.174.802.- pr. 30. juni 1998.

Det samlede beløb til indbetaling den 30. juni 1998 udgør i alt Dkr. 15.553.510, hvilket beløb kan overføres til konto nr . ...

Ved indbetalingen af beløbet indtræder G5 AB i Skatteministeriets krav på HX A/S i likvidation i det omfang dette følger af dansk rets almindelige regler herom. Med hensyn til spørgsmålet om G5 AB's ret til at indtræde i det af Skatteministeriet anmeldte krav i likvidationsboet, henledes opmærksomheden på, at dette er et spørgsmål, som henhører under skifterettens kompetence.

Skatteministeriet er videre indforstået med, at G5 AB - i den udstrækning dette er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regresregler - indtræder i Skatteministeriets mulige erstatningskrav mod H1 A/S i forbindelse med bankens salg af HX A/S til G1 AB, herunder i Skatteministeriets rettigheder under den verserende retssag mod banken, men ministeriet påtager sig naturligvis intet ansvar i den forbindelse.

..."

Den 2. juli 1998 tiltrådte advokat NS brevet.

Samme dag indgik G5 en aftale med HX, hvorved G5 på nærmere aftalte vilkår overtog et i HX værende aktiv bestående af en fordring mod F1 AB. Endvidere indgik G5 en aftale med F1 AB, hvorved den fra HX overtagne fordring forligtes på nærmere vilkår.

Af brev af den 11. oktober 1999 fra advokat Jacob Pinborg, Advokatfirmaet Poul Schmith, til advokat NS, R5 Advokatbyrå AB, fremgår bl.a. følgende:

"...

Som aftalt i forbindelse med indfrielsen af skattekravet er G5 AB herefter eneberettiget til at oppebære eventuelle tilkendte sagsomkostninger i retssagen mod H1 A/S og eneforpligtet til at betale eventuelle pålagte sagsomkostninger, ligesom G5 AB er forpligtet til at betale mit salær for retssagens førelse."

Der er fremlagt en erklæring af 22. maj 2008, hvori advokat MM oplyser, at brevet ikke findes blandt akterne hos advokatfirmaet R5, og at der heller ikke findes kopi af svarbrev eller brev med videresendelse af brevet til klienten.

Den af HX mod H1X ved Østre Landsret anlagte sag fandt sin endelige afslutning ved Højesterets dom af 30. november 2004, SKM2008.838.HR. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret blev HX pålagt at betale 3.500.000 kr. til H1X.

Efter sagens afslutning rettede H1Xs advokat henvendelse til G5, HX og SKAT med anmodning om betaling af de tilkendte sagsomkostninger. Korrespondancen førte ikke til betaling af sagsomkostningsbeløbet.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af advokat VS og advokat TK

Advokat VS har forklaret bl.a., at han kan vedstå sin forklaring for Højesteret, således som denne er gengivet i en udskrift af Højesterets retsbog af 18. juni 2003. Efter at fordringerne var overdraget til G5, var der ham bekendt ikke aktiver i boet. Han havde ikke forventning om de ca. 2 mio. kr., som senere kom ind i boet. Han kunne ikke afgive instrukser til Kammeradvokaten om førelse af sagen, og han ved ikke, hvem der betalte omkostningerne. Sagen blev ført af Kammeradvokaten uden direkte involvering af boet, ud over at boet stillede materiale til rådighed. Han kendte til eksistensen af kuratoraftalen, men havde ikke fokus på den i forbindelse med den konkrete sag. Han har ikke på noget tidspunkt overvejet, hvem der skulle betale omkostninger, hvis sagen blev tabt. Boet var ikke involveret i sagen. Vidnet var involveret i overvejelserne bag aftalen mellem G5 og skattemyndighederne. Han havde ikke nogen særlige bemærkninger til aftalen, og gjorde sig ikke tanker om betaling af omkostningerne i forbindelse med retssagen. G5 havde forhandlet direkte med skattemyndighederne, uden at boet var involveret.

Boet var under likvidation, da han kom ind i sagen. Der var ikke anledning til at begære en konkurs.

Advokat TK har forklaret bl.a.. at HXs bo er det eneste af dem, hun har beskæftiget sig med, der har været involveret i selskabstømning. Hun kendte til kurator-aftalen og bestemmelsen om omkostningsdækning i pkt. 10 i tillægget af 22. juni 1999. Hun overtog boet i slutningen af 2002, da retssagen verserede i Højesteret. Hun fik løbende tilsendt processkrifter fra advokat Søren Lehmann Nielsen, som blev betalt direkte af G5. Hun havde den opfattelse, at det var G5, der skulle betale, hvis sagen blev tabt. Det var også hendes opfattelse, at ToldSkat skulle betale inden aftalen med G5. For ca. 2 år siden kom der overraskende 1,6 mio. i kassen fra et svensk konkursbo. Der er anmeldt krav for 32,4 mio. kr., heraf er 3,7 mio. kr. anmeldt med fortrinsstilling. Af de 3,7 mio. kr. udgør de 3,5 mio. kr. sagsgenstanden i denne sag. Hvis ikke der bliver tale om fortrinsstilling, bliver dividenden på ca. 5 %. Den største kreditor i boet er G5 for 28,7 mio. kr. svarende til den oprindelige skattefordring med tillæg af renter og omkostninger. Det var formelt HX, der førte sagen mod H1X. Hun havde ikke gjort sig selvstændige overvejelser om procesrisikoen, idet sagen verserede, da hun kom ind i sagen. Når hun regnede med, at G5 skulle betale omkostningerne, skyldes det, at det normalt er kreditorerne, der betaler, når boer fører sager. G5 var i realiteten den eneste kreditor.

Procedure

H1X A/S har til støtte for sin principale påstand i forhold til SKAT gjort gældende, at SKAT efter kuratoraftalen er forpligtet til at betale omkostningsbeløbet i henhold til Højesterets dom, SKM2008.838.HR. SKAT blev ikke med aftalerne af 2. juli 1998 frigjort for forpligtelsen i henhold til kuratoraftalen, idet hverken HX eller H1X var part i disse aftaler. Den omstændighed at SKAT's krav blev indfriet den 2. juli 1998, frigør ikke SKAT for forpligtelsen i henhold til kuratoraftalen, da man samtidig accepterede, at G5 videreførte retssagen. En eventuel aftale mellem SKAT og G5 om, at sidstnævnte overtog forpligtelsen til at betale omkostninger, frigør ikke SKAT i forhold til H1X, da H1X ikke har tiltrådt den. SKAT har handlet uforsvarligt ved at lade G5 indtræde i førelsen af en retssag for et selskab uden midler uden at sikre sig, at G5 påtog sig en forpligtelse over for H1X til at dække eventuelle omkostninger.

Til støtte for den principale påstand i forhold til G5 har H1X gjort gældende, at G5 har omgået retsplejelovens regler i kapitel 30 om sagsomkostninger ved at føre sagen gennem et insolvent selskab uden aktiver uden at tilsikre, at HX blev tilført midler til at betale pålagte omkostninger, hvilket indebærer, at G5 hæfter for omkostningsbeløbet enten på grundlag af en fortolkning af retsplejelovens regler eller ud fra en retsbrudsbetragtning. Ved at indtræde i SKAT's krav er G5 tillige indtrådt i forpligtelsen i henhold til kuratoraftalen til at dække omkostninger ved boets førelse af sagen.

I forhold til begge sagsøgte er det gjort gældende, at G5 har gennemført, og SKAT har medvirket til en selskabstømning af HX, der ved aftalerne af 2. juli 1998 blev tømt for samtlige aktiver, ligesom al gæld blev indfriet bortset fra H1Xs eventuelle krav på omkostninger i anledning af retssagen. De sagsøgte, subsidiært en af disse, må derfor være ansvarlige over for H1X for det tab, H1X har lidt. Da H1Xs krav er begrænset til tilkendte omkostninger, må erstatningsbeløbet svare til omkostningsbeløbet. De sagsøgte er ansvarlige over for H1X ved at have finansieret førelsen af en retssag gennem et insolvent selskab, hvor de måtte indse, at selskabet, såfremt det tabte sagen, ikke ville være i stand til at dække et omkostningsbeløb. De sagsøgte er endvidere ansvarlige efter konkurslovens § 137, eller dennes analogi. Det bestrides, at der foreligger passivitet.

Stævningsbeløbet skal tillægges renter fra sagens anlæg, uanset om der er tale om et omkostningskrav, et erstatningskrav eller et krav på andet særligt grundlag. Der er tale om et krav mellem finansielle institutioner, hvis indtægt beror på rådighed over penge.

Den omstændighed, at der er indkommet midler i A/S HX under konkurs påvirker ikke sagsøgerens krav under denne sag, fordi midlerne er utilstrækkelige til at dække sagsøgerens krav. Kreditormassen er ukendt og kan undergå forandringer. Dernæst hæfter de sagsøgte solidarisk. Endelig har sagsøgeren krav på betaling uden at afvente afslutning af boet.

Hvis det lægges til grund, at kravet mod de sagsøgte først kan gennemføres, når og i det omfang A/S HX under konkurs ved boets opgørelse og udlodning måtte vise sig ude af stand til at fyldestgøre fordringen, skal der gives medhold i den subsidiære påstand.

SKAT har til støtte for sine påstande over for H1X og G5 overordnet gjort gældende, at rette skyldner af betaling sagsomkostninger i henhold til Højesterets dom SKM2008.838.HR er HX som direkte skyldner i henhold til dommen og subsidiært G5 i medfør af princippet i konkurslovens § 137, og/eller dansk rets almindelige erstatningsregel.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for H1X, har SKAT gjort gældende, at H1X ikke kan støtte ret på SKAT's eventuelle forpligtelser i henhold til kuratoraftalen og den konkrete udmøntning heraf i forholdet mellem SKAT og HX, idet H1X ikke er part i kuratoraftalen, og idet kuratoraftalen ikke udgør et egentligt tredjemandsløfte. Det er derfor uden betydning, om SKAT i forhold til HX er forpligtet til at dække omkostningsbeløbet helt eller delvist, herunder om SKAT helt eller delvist er blevet frigjort for en sådan forpligtelse i forbindelse med aftalen af 2. juli 1998, hvorved G5 indfriede SKAT's krav. Ex tuto bemærkes, at HX ikke har et krav mod SKAT på dækning af omkostningerne, idet den daværende likvidator har accepteret, at SKAT - efter at G5 havde indfriet SKAT - ikke længere skulle hæfte for omkostningerne ved retssagen. Likvidator var orienteret om indfrielsen og tillod tillige, at G5 overtog førelsen af retssagen, og likvidator tog ikke i den forbindelse forbehold for, at SKAT fortsat skulle hæfte for allerede påløbne omkostninger endsige efterfølgende omkostninger. Endvidere var det en forudsætning for den oprindelige omkostningsindeståelse, at SKAT var kreditor i HX. Et eventuelt krav fra HX mod SKAT er i al fald bortfaldet ved passivitet. Det bestrides, at SKAT i forbindelse med indfrielsen af SKAT's krav og udtræden af retssagen har handlet ansvarspådragende i forhold til H1X. SKAT har ikke været bekendt med det nærmere indhold af eventuelle aftaler mellem likvidator og G5 i relation til hæftelsen for omkostninger ved retssagen, men det er under de foreliggende omstændigheder ikke ansvarspådragende, at SKAT ikke foretog undersøgelser heraf. Herved bemærkes, at G5 efter SKAT's opfattelse hæfter for omkostningerne i medfør af princippet i konkurslovens § 137, og/eller dansk rets almindelige erstatningsregel over for konkursboet. Det var ikke uforsvarligt i forhold til H1X at overlade førelsen af retssagen til den, der har indfriet ens krav, hvortil kommer, at SKAT ikke efter indfrielsen havde pligt til eller mulighed for at sikre, at G5 og likvidator indgik de fornødne aftaler om omkostningsdækning. Selv hvis G5 ikke måtte hæfte for omkostningerne i forhold til HX, kunne SKAT med rette forlade sig på, at G5 ville afholde sådanne omkostninger, jf. princippet i konkurslovens § 137, hvortil kommer, at SKAT i al fald efter likvidators og G5's manglende reaktion på oplysningerne i breve af 2. juli 1998 og 11. oktober 1999 med rette kunne gå ud fra, at SKAT ikke længere var forpligtet til at afholde eventuelle sagsomkostninger. Det bemærkes særligt, at det i aftalen mellem SKAT og G5 var forudsat, at også allerede påløbne omkostninger for retssagens hidtidige førelse skulle dækkes af G5, jf. brevet af 11. oktober 1999. Ethvert krav fra H1X skal reduceres med den dividende, som H1X har krav på i HX, jf. H1X's subsidiære påstand.

Med hensyn til rentepåstanden bemærkes, at der ikke kan kræves procesrente af sagsomkostningerne, jf UfR 1983.307H og UfR 2008.1539H. Sagsomkostningerne kan i al fald tidligst forrentes fra sagens anlæg, jf. UfR 2002.942Ø.

Til støtte for den subsidiære påstand er det gjort gældende, at hvis det måtte blive lagt til grund, at SKAT har pådraget sig ansvar i forhold til H1X, kan SKAT i givet fald alene holdes ansvarlig for den del af sagsomkostningerne, der relaterer sig til den periode, hvor SKAT forestod retssagens førelse. Det bemærkes i den forbindelse, at sagens forberedelse var på et indledende stadium, da SKAT udtrådte af retssagens førelse, hvilket må tages i betragtning ved fordelingen af de samlede sagsomkostninger, idet påstandsbeløbet på de 3.500.000 kr. vedrører hele landsretssagen og højesteretssagen. Parterne er enige om at lægge til grund, at halvdelen af skriftvekslingen for landsretten var tilendebragt, da SKAT's krav blev indfriet. I al fald kan SKAT ikke hæfte for den del af sagsomkostningerne, der relaterer sig til sagens førelse i Højesteret, idet SKAT ikke har været involveret i endsige godkendt beslutningen om at føre sagen for Højesteret.

Til støtte for påstanden i forhold til G5 har SKAT gjort gældende, at G5 har påtaget sig at afholde alle omkostningerne med førelsen af erstatningssagen mellem HX og H1X, jf. herved brevene af 2. juli 1998 og 11. oktober 1999. Det er ikke dokumenteret, at brevet af 11. oktober 1999 ikke er nået frem. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med princippet i konkurslovens § 137, og friholdelsen må gælde alle sagsomkostninger herunder for den tid, hvor SKAT forestod retssagen mod H1X, når ikke G5 i forbindelse med overtagelsen af retssagen har taget forbehold for at kræve sådanne omkostninger refunderet fra SKAT. Dernæst er G5 i medfør af erstatningsansvarsIovens § 25 forpligtet til at friholde SKAT for hele det af H1X rejste erstatningskrav, idet G5 er nærmest til at bære de fulde omkostninger i forbindelse med erstatningssagen mod H1X. Subsidiært skal G5 friholde SKAT for alle de sagsomkostninger, der relaterer sig til den del af sagsførelsen, som G5 har stået for. Parterne er enige om at lægge til grund, at halvdelen af skriftvekslingen var tilendebragt, da SKAT's krav blev indfriet. I al fald må G5 friholde SKAT for den del af sagsomkostningerne, der relaterer sig til erstatningssagens førelse i Højesteret, idet SKAT ikke har været involveret i endsige godkendt beslutningen om at føre sagen for Højesteret.

G5 AB har til støtte for sin frifindelsespåstand i forhold til H1X gjort gældende, at det er HX, der er blevet dømt til at betale H1X 3.500.000 kr. Der er hverken i Højesterets konklusion eller præmisser grundlag for at statuere, at G5 skal tilpligtes at betale sagsomkostninger helt eller delvis. G5 har ikke omgået retsplejelovens regler i kap. 30 om sagsomkostninger ved at føre sagen gennem et insolvent selskab. Sagen blev ført af HX, som havde indgået en for selskabet fordelagtig aftale, der medførte, at selskabets skattegæld blev betalt. Herved har HX - som konsekvens af Højesterets dom - opnået en uberettiget gevinst, idet HX er blevet frigjort for en gældsforpligtelse, der modsvarer de til SKAT betalte skatter. Yderligere fremhæves, at HX fik medhold ved Østre Landsret, og at det på daværende tidspunkt var den gængse opfattelse i juridiske kredse, at HX også ville få medhold ved Højesteret. Det var H1X, der tog initiativ til at fortsætte sagen ved at anke sagen til Højesteret. Ingen af de involverede parter på daværende tidspunkt rejste spørgsmålet om sagsomkostninger, allerede fordi ingen af de advokater, der mødte for Højesteret, havde forestillet sig, at HX ville blive dømt til at betale sagsomkostninger. HX har stedse haft betydelige tilgodehavender, som umiddelbart før konkursen er indbetalt til HX. HX har haft en kyndig likvidator, der fuldt ud kunne varetage selskabets interesser. Likvidatoren har ikke sikret sig, at selskabet, senere konkursboet, havde tilstrækkelige midler til at betale sagsomkostninger, idet det efterfølgende har vist sig, at selskabets, senere konkursboets, midler ikke var tilstrækkelige til at dække de samlede sagsomkostninger. Det bestrides, at G5 har gennemført og SKAT har medvirket til en selskabstømning af HX. Brugen af ordet selskabstømning leder tankerne hen på transaktioner, som fandt sted i perioden 1990 -1993. I modsætning til transaktionerne dengang er de aftaler, der er indgået med HX, gennemført med likvidator i samarbejde med Kammeradvokaten. Transaktionerne medførte blandt andet, at HX betalte sin gæld på ca. 15,5 mio. kr. til SKAT. Denne disposition har efterfølgende ved Højesterets dom vist sig at være forkert, idet Højesteret lagde til grund, at H1X havde handlet korrekt. Der er hverken tale om selskabstømning eller forhold, som kan ligestilles hermed. G5 kendte ikke kuratoraftalen og er allerede af den grund ikke indtrådt heri. H1X har tidligere vurderet sagen således, at et krav mod G5 ikke var holdbart, hvilket støttes på det forhold, at H1X oprindeligt ikke har sagsøgt G5, som først blev inddraget i sagen, efter at Kammeradvokaten adciterede G5. G5 kan ikke tilpligtes at betale omkostninger til H1X i medfør af principperne i konkurslovens § 137. Denne bestemmelse vedrører udelukkende konkursboer. Der er ingen retspraksis for anvendelse af konkurslovens § 137, på andet end konkursboer, og bestemmelsen kan ikke anvendes analogt.

I forhold til H1X's subsidiære påstand er det gjort gældende, at det i Højesterets dom SKM2008.838.HR er lagt til grund, at det er HX, som skal betale de pålagte sagsomkostninger. En sag mod SKAT og G5 kan først gennemføres, i det omfang A/S HX under konkurs ved boets opgørelse og udlodning måtte vise sig ude af stand til at fyldestgøre fordringen. Det tilføjes i den forbindelse, at der er midler i konkursboet.

Det bestrides, at der kan kræves renter af sagsomkostninger, jf. UfR 1983.307H og Højesterets dom af 28. februar 2006 i sag 59/2002. Sagsomkostningerne kan under alle omstændigheder tidligst forrentes fra sagens anlæg, jf. UfR 2002.942Ø.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for SKAT er det gjort gældende, at G5 ikke kan tilpligtes at betale omkostninger til SKAT i medfør af principperne i konkurslovens § 137. Der er ingen retspraksis for anvendelse af konkurslovens § 137 på andet end konkursboer. Det kan ikke i medfør af erstatningsansvarslovens § 25 kræves, at G5 skal friholde SKAT for det af H1X rejste erstatningskrav. G5 er ikke nærmere til at bære de fulde omkostninger i forbindelse med erstatningssagen mod H1X. Tværtimod er det SKAT, der er nærmere til at bære omkostningerne. Det bestrides, at G5 skal friholde SKAT for alle de sagsomkostninger, der relaterer sig til en del af sagsførelsen. Der er ikke grundlag for at foretage en opsplitning i relation til sagsomkostninger af den sag, der blev ført ved Østre Landsret. Denne sag blev i øvrigt vundet af HX, som fik tilkendt betydelige sagsomkostninger ifølge Østre Landsrets dom. G5 har ikke påtaget sig at afholde omkostninger ved førelsen af erstatningssagen mellem HX og H1X i medfør af brev af 2. juli 1998. Dette brev indeholder ingen forpligtelse for G5 til at betale sagsomkostninger. G5 har ikke modtaget Kammeradvokatens brev af 11. oktober 1999 allerede fordi, R5 Advokatbyrå AB ikke har modtaget det pågældende brev i 1999. SKAT har modtaget en uberettiget gevinst på ca. 15,5 mio. kr.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ikke godtgjort, at kuratoraftalen stifter ret til sagsomkostninger som tredjemandsløfte. Den påberåbte analogi af konkurslovens § 137 kan ikke udstrækkes til tilfælde, hvor sagen føres af boet. Da der ikke er påvist andet hæftelsesgrundlag, frifindes de sagsøgte for de påstande, som er nedlagt af H1X, og som konsekvens heraf frifindes G5 for den friholdelsespåstand, der er nedlagt af SKAT.

Efter sagens karakter og udfald skal H1X betale advokatomkostninger som nedenfor bestemt til SKAT og G5. Omkostningerne er fastsat under hensyn til, at SKAT ikke er momsregistreret, og at G5 har oplyst at være momsregistreret. Efter omstændighederne fastsættes der ikke omkostninger mellem Skat og G5.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De sagsøgte frifindes for de påstande, der er nedlagt af H1X A/S.

G5 AB frifindes for den påstand, der er nedlagt af SKAT.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1X A/S, inden 14 dage betale 175.000 kr. til SKAT og 140.000 kr. til G5 AB.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter