Dato for udgivelse
24 Oct 2008 12:26
Dato for afsagt dom/kendelse
10 Oct 2008 10:45
SKM-nummer
SKM2008.845.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS C8-2458/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Fradrag, rejsebegreb, midlertidig, arbejdstid, grunduddannelse
Resumé

Elev på skoleophold i forbindelse med uddannelse til G1-ansat havde ikke krav på fradrag for rejseudgifter i medfør af ligningslovens § 9 A for alle de dage, hvor han havde haft ophold på skolehjemmet i forbindelse med uddannelsen. Afstanden mellem bopælen i ...2 og skolen i ...1 var ca. 150 km., og rejsetiden med bil var ca. 3 timer tur/retur. Med offentlig befordring var rejsetiden væsentligt længere.

Ved afgørelsen blev det lagt til grund, at spørgsmålet om muligheden for overnatning på bopælen skulle afgøres på grundlag af kørsel med bil, og at befordring frem og tilbage mellem bopælen og skolen var mulig bortset fra de dage, hvor det kunne dokumenteres, at der havde været tale om undervisning eller projektarbejde uden for normal undervisningstid - som f.eks. internat-tur - og hvor han havde haft mødetid på skolen dagen efter på et så tidligt tidspunkt, at han ikke havde haft mulighed for at køre hjem til bopælen og opholde sig her i 11 timer inden næste skoledag.

Reference(r)

Ligningsloven § 9 A

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-4 A.B.1.7.1

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-4 A.F.1.1.1


Parter

3F som mandatar for A
(Advokat Jesper Schäfer Munk)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten Thomas Thorup Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Niels Deichmann

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, der i tiden fra den 1. maj 2006 til den 31. januar 2008 var ansat som elev i G1 A/S, har ret til fradrag for rejseudgifter efter reglerne i ligningslovens § 9 A i forbindelse med skoleophold i ...1.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at bindende svar på hans spørgsmål om fradragsret for rejseudgifter i forbindelse med skoleophold under G1-uddannelsen ændres fra "nej" til "ja".

Skatteministeriet har principalt nedlagt påstand om frifindelse og har subsidiært nedlagt følgende påstand:

Skatteministeriet anerkender, at det bindende svar på sagsøgerens spørgsmål om fradragsret formuleres på følgende måde:

"Der kan ikke foretages fradrag for rejseudgifter i forbindelse med As skolegang på G2 i ...1 (G1-uddannelsen) bortset fra de dage, hvor det dokumenteres, at der på skolen har været tale om undervisning eller andre skoleaktiviteter - som f.eks. internat-tur eller projektarbejde på skolen uden for normal undervisningstid - og hvor han har haft mødetid på skolen dagen efter på et så tidligt tidspunkt, at han ikke har haft mulighed for at køre hjem til bopælen og opholde sig her i 11 timer inden næste skoledag, selvom der anvendes bil til transporten."

Sagen er anlagt den 21. december 2007.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 28. september 2007 sålydende kendelse i sagen

"...

Klageren har bedt om et bindende svar. Han har stillet følgende spørgsmål

Kan der foretages fradrag for udepenge/rejsepenge i forbindelse med skoleophold under G1-uddannelse?

Skatteankenævnet har svaret "nej" til spørgsmålet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse, hvorefter der svares "nej" til spørgsmålet. Der kan ikke foretages fradrag for rejseudgifter efter reglerne i ligningslovens § 9 A i forbindelse med undervisningen på G2, ...1.

Det bindende svar er givet for indkomstårene 2006 - 2011 inkl.

Sagens oplysninger

Klageren har fra den 1. maj 2006 været ansat som elev i G1 A/S. Klageren har i den forbindelse skiftevis arbejdet på G1 og deltaget i skoleundervisning i ...1. Undervisningsperioderne har i længde varieret fra 3 uger til 12 uger.

Klageren har i forbindelsen med undervisningen i ...1 overnattet på et skolehjem i ...1. I denne forbindelse er der blevet opkrævet et beløb til dækning af udgifter til indkvartering og mad.

Klageren bor i ...2.

Ifølge Krak er der 118 km fra ...2 til ...1, hvis der køres over ...3. Rejsetiden er 1,45 timer. Hvis der køres af motorvejen over ...4 udgør strækningen 156 km og rejsetiden 1,37 timer.

Skatteankenævnet afgørelse

Det bemærkes, at det notat fra SKAT Hovedcentret, af 1. maj 2006, som klageren har henvist til, udelukkende har taget stilling til, om klageren er omfattet af den personkreds, som bestemmelserne i ligningslovens §§ 9 A og 9 B vedrører og altså ikke, om bestemmelsernes betingelser er opfyldt.

Efter ligningslovens § 9 A, stk. 1, medregnes godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Den seneste afgrænsning af rejsebegrebets udstrækning er foretaget af Østre Landsret i domme af 23. november 2005 vedrørende ansatte ved G3 i ...7, offentliggjort i SKM.2005.492.ØLR. Som det fremgår af Skatteministeriets kommentar til dommen offentliggjort i SKM2006.138.DEP, fastsætter Østre Landsret grænsen for at være på rejse ved 1 ½ times transport, når der er en arbejdsdag på 10 timer.

Det fremgår ligeledes af kommentaren til Højesterets dom af 30. juni 2005, SKM2005.318.HR, at der ikke i bedømmelsen kan tages hensyn til, om befordringen foretages i bil eller med offentlige transportmidler.

Klageren har haft en transporttid på 1,40 timer og en daglig arbejdsdag på 7 ½ time.

Forholdene minder om de forhold, der var i Østre Landsrets dom af 16. juni 2006 SKM2006.482.ØLR, der er afsagt senere end Højesterets dom af 30. juni 2005, SKM2005.318.HR, hvor der var tale om en arbejdsdag på mellem 7 og 9 timer og en transporttid på omkring 3 timer. Her fandt Østre Landsret, at den pågældende skatteyder ikke var forhindret i at overnatte på den sædvanlige bopæl.

Tid til lektielæsning findes ikke at skulle tælle med som opholdstid i ...1. Forberedelse vil kunne foregå på egen bopæl. Da det anses for at være klagerens eget valg, at han overnatter i ...1, er det en konsekvens af dette valg, at lektielæsningen foregår i ...1. Hvis klageren kører hjem, vil lektielæsningen foregå hjemme og tælle med i hjemmetiden.

Skatteankenævnet finder på grundlag af den foreliggende praksis, at det ikke har været umuligt for klageren at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har forespurgt flere af sine kolleger om deres forhold vedrørende fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A og konstaterer, at de lokale skattecentre i ...4, ...12, ...11, ...13, ...14 og ...14 mener, at afstanden er lang nok for ikke at køre frem og tilbage hver dag.

Klageren har været i forbindelse med den skattemedarbejder, som beskæftiger sig med rejsefradrag for G1-ansatte i ...4. Det er hans opfattelse, at G1-ansatte er berettiget til fradrag for rejseudgifter, og han kan ikke forstå, at G1-ansatte ikke kan få fradraget. Grunden til at klageren søgte det bindende svar i stedet for at stille sig tilfreds med svaret fra den pågældende skattemedarbejder var at sikre sig selv, således at han ikke kom til at stå i en situation, hvor SKAT trak beløbet tilbage. Her stødte klageren imidlertid ind i et problem, idet andre skulle vurdere hans sag. Situationen er ikke enestående. Det er det samme problem klageren og hans kolleger står med i hele landet. En skævvridning og differentiering, som er yderst uklar.

Det er fastslået, at G1-eleverne er berettiget til fradrag for rejseudgifter, jf. notat af 1. maj 2006 fra SKAT Hovedcentret. Det vil sige, at det ene og alene er et spørgsmål om afstanden og rejsetiden. I den forbindelse rejses spørgsmålet om, hvorfor der ikke kan tages hensyn til, om man har adgang til bil eller skal benytte offentlige transportmidler. I de sager, som skatteankenævnet har henvist til i argumentationen, har Østre Landsret alene taget stilling til, om arbejdstagerne har taget ansættelse direkte på det midlertidige arbejdssted. Man vil derfor ikke tage stilling til problematikken.

Situationen i Højesterets dom offentliggjort i SKM2005.318.HR er markant forskellig fra klagerens situation. Klageren har søgt ansættelse hos G1 i ...4 og er af arbejdsgiveren sendt til skolen i ...1 for at få yderligere kompetence i sit arbejde. Det er ikke klageren selv, men arbejdsgiveren, der har sendt ham af sted.

Et andet eksempel, som skatteankenævnet bruger som grundlag for afgørelsen, er en dom fra Østre Landsrets offentliggjort i SKM2006.482.ØLR, hvor en arbejdstager havde søgt til det midlertidige arbejdssted og ikke var sendt af arbejdsgiveren.

Skatteministeriets kommentar til Østre Landsrets domm af 23. november 2005 (SKM2005.492.ØLR) vedrørende ansatte ved G3, offentliggjort i SKM2006.138.DEP, tager ligeledes udgangspunkt i, at arbejdstagerne selv har søgt arbejde direkte på det midlertidige arbejdssted.

Skatteankenævnet har ud fra den seneste afgrænsning af rejsebegrebet foretaget af Østre Landsret (SKM2005.492.ØLR) konkluderet, at man skal have mindst en arbejdsdag på 10 timer samt en rejsetid på 1 ½ time for at være på rejse. Denne sag kan ikke anvendes som argumentation i klagerens situation, da der er diamentrale modsætninger i klagerens forhold og de forhold, som der er refereret til.

Hvad angår spørgsmålet om, hvordan rejsen foretages, bør man vurdere, om man selv vælger sin midlertidige arbejdsplads eller bliver sendt af arbejdsgiveren. Hertil kan oplyses, at klageren af sin arbejdsgiver har fået betalt 1 rejse pr. uge med billigste offentlige transportmiddel.

Der er udfærdiget regler af Undervisningsministeriet vedrørende skolehjemmet, og det fremgår af de regler, at man for at få adgang til at bo på skolehjemmet i ...1 skal have mere end 5 kvarters transporttid mellem bopælen og skolen.

Hvis klageren skulle efterkomme skatteankenævnets afgørelse om at rejse frem og tilbage hver dag, ville klagerens befordring være som følger, da han ikke har bil til rådighed på hverdage:

Cykel: ...2 - ...5, 20 minutter.
Afgang kl. 04.55.
Ankomst kl. 05.25.

Tog: ...5 - ...1.
Afgang kl. 05.27.
Ankomst kl. 07.27.

Skole
Start kl. 08.20.
Slut kl. 15.50.

Tog: ...1 - ...5.
Afgang kl. 19.05.
Ankomst kl. 19.02.[?.red.SKAT]

Cykel: ...5 - ...2.
Afgang kl. 19.05.
Ankomst kl. 19.25.

Alt efter vejr og vind og punkteringer ville klageren kunne være hjemme 9 timer og 30 minutter. Ud fra disse forhold er det ikke rimeligt at lægge til grund, at klageren kan rejse frem og tilbage hver dag, da der udover rejsetiden også skal være tid til lektielæsning.

Et andet skatteankenævn har tidligere behandlet en tilsvarende sag vedrørende en G1-elev, hvor de faktiske forhold stort set var identiske med forholdene i klagerens sag. I denne sag godkendte det pågældende skatteankenævn fradrag for rejseudgifter for eleven. I skatteankenævnets sagsfremstilling i den nævnte sag er følgende anført om tjenesterejsebegrebets særlige afstands- og arbejdsbetingelser:

I den situation, hvor en lønmodtager ikke selv har valgt at arbejde på et midlertidigt arbejdssted, men hvor arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, jf. rejsebegrebets punkt 2 ovenfor, dvs. at lønmodtageren sendes på en såkaldt tjenesterejse, er det ikke en betingelse, at alene afstanden mellem lønmodtagerens bopæl og det midlertidige arbejdssted skal umuliggøre overnatning på bopælen. Ved en tjenesterejse skal der samtidig foretages en konkret bedømmelse af den ansattes samlede arbejdsvilkår på det midlertidige arbejdssted herunder arbejdsgiverens arbejdsmæssigt begrundede instruktioner til lønmodtageren. Denne konkrete bedømmelse af lønmodtagerens arbejdssituation på det midlertidige arbejdssted sammenholdt med den objektive bedømmelse af den tid, som afstanden mellem lønmodtagerens bopæl og det midlertidige arbejdssted vil kunne tilbagelægges på, er afgørende for, om lønmodtageren opfylder rejsebegrebets betingelse om manglende mulighed for overnatning på den sædvanlige bopæl under en tjenesterejse."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at skolen i ...1 anses for et arbejdssted i forbindelse med uddannelsen til G1-ansat. Der lægges herved vægt på, at deltagelse i uddannelsen på skolen, der er løbende og længerevarende, er pålagt af arbejdsgiveren som et led i tjenesten.

Det bemærkes, at undervisningstid og transporttid efter det oplyste udgør i alt 10 ½ time, hvilket som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt for at godkende fradrag for rejseudgifter, idet den praksis, der er dannet efter dommene i G3-sagerne (SKM2005.492.ØLR) normalt kræver en samlet arbejds- og transporttid på 13 timer. Det oplyste vedrørende forskellige undervisningsaktiviteter uden for den ordinære undervisningstid kan ikke tillægges vægt, idet omfanget heraf ikke er dokumenteret.

I det foreliggende tilfælde er afstanden på 118 km mellem bopælen og skolen i ...1 ikke i sig selv tilstrækkeligt til at kunne begrunde fradrag for rejseudgifter.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

..."

Af et brev af den 16. januar 2007 fra uddannelseschef JJ, G2, til sagsøgeren fremgår følgende:

"...

Vedr. G1-uddannelsen og indkvartering i forbindelse hermed.

I forlængelse af din forespørgsel om indkvartering på skolehjem i forbindelse med G1-uddannelsen, så har du i henhold til gældende bestemmelser ret til indkvartering på skolehjem, såfremt din transporttid til skolen er 5 kvarters transport eller derover. Da du har en verserende sag med skattemyndighederne finder jeg det relevant, at supplere med et par betragtninger om gennemførelse af uddannelsen ved G2.

Generelt kan det oplyses, at det gælder for ca. 90 % af eleverne på G1-uddannelsen, at de er indkvarteret i forbindelse med deres uddannelse. Dette er ret væsentligt, idet uddannelsen ofte omfatter aktiviteter udenfor almindelig undervisningstid. Dette er:

  • Introduktionsugen med aktiviteter ud over normalundervisningstid
  • Eksursioner til diverse samarbejdspartnere som G4, G5, G6, samt forlagt undervisning på en del elementer i uddannelsen, herunder [udeladt.red.SKAT], studietur til Prag
  • Internattur med undervisningsaktiviteter døgnet rundt
  • G1-uddannelsen bygger på meget projektarbejde, herunder gruppeopgaver efter den almindelige undervisningstid
  • G1-uddannelse før eller efter normalundervisningstid.

Samlet set, kan det siges, at G1-uddannelsen gennemføres og kvalitetssikres gennem en tilrettelæggelse, hvor eleverne flyttes rundt til en række destinationer, ofte er i aktivitet udover de 8 lektioner, der er normen på en skoledag, samt at en væsentlig forudsætning for en succesrig gennemførelse af uddannelsen bygger på, at G1-eleverne har mulighed for at medvirke til en fleksibel tilrettelæggelse af uddannelse, at de kan samarbejde - også efter skoletid omkring opgaver og projekter i forbindelse med deres ophold på skolehjemmet og deltage i de mangeartede udfordringer som en så kompleks uddannelse som G1-uddannelsen fordrer."

Under sagen er der fremlagt en kendelse, der er afsagt af Landsskatteretten den 11. februar 2008. Det fremgår af kendelsen, at ND for indkomståret 2007 er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9 A i forbindelse med skoleophold i ...1 under uddannelsen til redder, idet Landsskatteretten efter en konkret vurdering finder, at afstanden på 172 km mellem bopælen og skolen i ...1 i sig selv er tilstrækkelig til at kunne begrunde fradrag for rejseudgifter.

Forklaringer

A har forklaret, at han stadig bor i ...2 sammen med sin samlever, som han har kendt i 8 år. Han blev færdig med G1-uddannelsen i 2008 og er i dag ansat i G1. G1-uddannelsen varer 2 år og 9 måneder og veksler mellem teori og praksis. Den teoretiske uddannelse består af i alt 11 skoleperioder med en samlet varighed på 50 uger. Uddannelsen indledes med et introduktionsforløb hos G1. De tre første skoleperioder foregår på G2 i ...1, hvor der fokuseres på grundlæggende .... I de følgende skoleperioder bliver der bygget mere og mere på, blandt andet med undervisning i samfundsfag, fysik og kemi. Undervisningen er specifikt rettet mod arbejdet i G1. I 4. - 8. skoleperiode, der er en ..., fokuseres der på blandt andet .... I den 9. skoleperiode bliver man uddannet som ..., og i den 10. og 11. skoleperiode, der blandt andet omfatter internationalt branchekendskab, er der indlagt en studietur til udlandet. G1-uddannelsen afsluttes med en svendeprøve. Han fik løn under uddannelsen. Han overnattede på skolehjemmet i forbindelse med skoleopholdene. Da han blev ansat, fik han udleveret et stykke papir, hvoraf det fremgik, at han var berettiget til at overnatte på skolehjemmet, hvis transporttiden fra hans bopæl til skolen var på mere end 5 kvarter. Han havde ikke pligt til at bo på skolehjemmet. Han betalte 435 kr. om ugen for at bo på skolehjemmet, og det var ikke muligt at overnatte der enkelte af ugens dage. Hans normale arbejdstid var fra kl. 8.20 til kl. 15.30 på G2 og fra kl. 8.30 til kl. 15.30 på .... Det var ikke muligt at holde fri til tiden. Der var for eksempel meget projektarbejde, hvor de blev delt op i hold og skulle fremlægge for de andre elever dagen efter. Han blev også ofte længere tid på skolen for at træne i at betjene materiellet. For en del af materiellets vedkommende var det nødvendigt, at de var flere om at betjene det. Det gjaldt for eksempel det såkaldte ... hvis det ikke bliver betjent korrekt. Han var derfor i lighed med de andre elever nødt til at blive på skolen for at træne efter normal arbejdstids ophør. Han var også på skolen uden for normal arbejdstid i forbindelse med undervisning Han kan huske i hvert fald to morgener, hvor han måtte møde til undervisning kl. 7.00, fordi der var mange, der skulle have .... ... er en obligatorisk del af uddannelsen, og den måtte nødvendigvis foregå uden for normal arbejdstid. Han deltog også i et obligatorisk kursus af 3 dages varighed i ...6. Han kan også huske, at de tog af sted kl. 6.00 om morgenen i forbindelse med en ekskursion til ...7 og i G7, og en ekskursion til ...8 i forbindelse med den grundlæggende uddannelse foregik også udenfor normal arbejdstid. I 10. skoleperiode var de blandt andet på en ekskursion, hvor de først var oppe at besøge G8 og senere tog til ...9 for at besøge G8. Uddannelsen er en ret massiv uddannelse. G9 ligger 7-8 km fra G2, og de skulle køre fra uddannelsescentret kl. 7.45 om morgenen. Undervisningen sluttede kl. 16.30, men derefter skulle de gøre bilerne klar til næste dag. De kom først tilbage til uddannelsescentret omkring kl. 17.00 - 17.30. De var nødt til at blive på G9 efter arbejdstids ophør, så de kunne være sikre på, at materiellet var klar til næste dag. I nogle tilfælde var det frivilligt, om de ville arbejde i grupper, men gruppearbejde var obligatorisk i nok mellem to tredjedele og tre fjerdedele af tilfældene. Hans arbejdstid ud over normal arbejdstid har været på i hvert fald 2 timer hver dag. Det har været nødvendigt for ham at blive på uddannelsescentret for at forberede sig. De havde adgang til et bibliotek på G10 i ...1, men de havde ikke mulighed for at låne materialer med hjem fra biblioteket. Det tager ca. 20 minutter at cykle fra ...2 til ...5. Hvis han skulle være i ...1 tidligt om morgenen, var det nødvendigt at tage af sted aftenen før. Der går kun tog fra ...1 hver 2. time om aftenen. Der går en bybus fra G2 til banegården i ...1, men turen tager 20 - 25 minutter, hvis det passer. Det skal gå godt, hvis det kun skal tage 1 time og 34 minutter at køre fra hans bopæl til G2. Da han startede på G2, havde han en Nissan. Han havde ikke mulighed for at benytte bilen. Den første måned af hans uddannelse boede han midlertidigt i ...10 sammen med sin samlever, der på daværende tidspunkt var ansat hos G11 Industri i ...10. Hun læste HD om aftenen i ...4 2 dage om ugen og skulle bruge bilen. Efter at de var flyttet til ...2, fik hun i august 2006 arbejde som salgsleder i G12 i ...4. Hun møder kl. 5.30 om morgenen og har ikke mulighed for at benytte offentlig transport. I juli 2006 solgte han Nissanen og købte i stedet en Ford. Den 27. juni 2007 købte han endnu en bil, en Mitsubishi. Fra og med dette tidspunkt begyndte han at køre til ...1 i egen bil, men han overnattede fortsat på skolehjemmet i løbet af ugen. Han begyndte at køre selv, fordi han var træt af at slæbe rundt på sin computer og sin beklædning. Det var ikke fysisk muligt for ham at have sine ting med hver dag, hvis han skulle benytte offentlige transportmidler. De havde hver et metalskab, som de kunne opmagasinere deres ting i på G2, men der var ingen mulighed for opmagasinering på G10. Han blev gjort opmærksom på muligheden for at få fradragsret for rejseudgifterne af en af de andre G1-elever, som var tidligere skattemedarbejder. Den pågældende havde fået en afgørelse fra skattemyndighederne. De var flere, der kontaktede deres lokale skatteforvaltninger. Selv kontaktede han telefonisk skatteforvaltningen i ...4. Han fik at vide, at han godt kunne få fradrag. Han bad om at få det på skrift, hvorefter han fik et skriftligt afslag. Nogle af de andre G1-elever, som har haft en kortere transporttid, end han har, har fået ret til fradrag, men de vil ikke så gerne stå frem.

ND har forklaret, at han har gået i klasse med sagsøgeren. Han er i dag ansat som G1-ansat i ...11. Under den teoretiske uddannelse var der en del ting, der lå udenfor normal arbejdstid. Det drejede sig blandt andet om deres uddannelse, et kursus i ...6 af et par dages varighed, studieture til blandt andet Prag og ...7 og besøg hos G8 og på G11 i ...9. De lavede en del projektopgaver. G1-uddannelsen er en uddannelse, hvor man vægter evnen til at samarbejde højt, og man arbejder en del i grupper. En del af gruppeopgaverne er praktiske opgaver, hvor man for eksempel arbejder med udstyr, som man skal være flere personer om at betjene. Læsning af lektier var noget, der foregik efter kl. 15.30. De blev ofte nødt til at blive på skolen, hvis de skulle fremlægge opgaver for de andre elever den følgende dag. Det var ikke alle praktiske opgaver, som de nødvendigvis skulle være flere om at løse. Det var navnlig de skriftlige opgaver, som var egentlige gruppeopgaver. Arbejdet med gruppeopgaverne foregik i en dialog mellem eleverne. Både afleveringsopgaver og gruppearbejde var en obligatorisk del af uddannelsen. En del af undervisningen foregik uden for normal arbejdstid. Kurset i ...6, studieturen til Prag og en internat-tur af 3-4 dages varighed var forbundet med overnatning. Internat-turen, der var en øvelse i at samarbejde, var ligesom en af G12s ture, og det var ikke muligt for nogen af deltagerne at tage hjem for at overnatte. Han kan ikke svare på, hvor mange timer han har arbejdet ud over normal arbejdstid under den teoretiske uddannelse.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, A, har gjort gældende, at han som G1-elev under uddannelse var omfattet af den personkreds, der kan opnå et ligningsmæssigt fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 A, stk. 1. Det kan udledes af Østre Landsrets dom af den 23. november 2005 ("G3-dommen"), at betingelsen om at være på rejse er opfyldt, når afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted er på omkring 100 km, transporttiden er på 1½ time hver vej, og lønmodtagerens daglige arbejdstid overstiger 10 timer. Der skal foretages en konkret helhedsvurdering i hvert enkelt tilfælde. Sagsøgeren har ikke mulighed for at dokumentere sin arbejdstid de enkelte dage, hvor han modtog undervisning på G2. Han er ugevis blevet opkrævet et beløb til dækning af udgifterne til indkvartering og mad under skoleopholdet, og han har ikke haft mulighed for at afmelde enkelte dage. Det kan lægges til grund, at der er 152,7 km fra sagsøgerens sædvanlige bopæl til skolen i ...1, og at transporttiden hver vej har været på mindst 1 time og 34 minutter. Det kan endvidere lægges til grund, at sagsøgeren opfyldte betingelserne for at være på rejse, hvis det er rejsetiden med offentlig transport, der skal indgå i vurderingen. Sagsøgeren har sammen med sin samlever foretaget en rimelig og saglig vurdering af, hvem af dem, der skulle have rådighed over bilen, for at de kunne få dagligdagen til at fungere, og det må lægges til grund, at sagsøgeren ikke havde mulighed for at benytte egen bil til transporten til og fra ...1. Sagsøgeren har under skoleopholdene haft en del obligatorisk arbejde, der har ligget uden for normal arbejdstid, så som for eksempel ekskursioner, projektarbejde og obligatorisk undervisning, der har strakt sig over flere dage. Sagsøgeren har endvidere deltaget i en del gruppearbejde, der har været pålagt ham af uddannelsesinstitutionen. Disse aktiviteter skal medregnes i sagsøgerens daglige arbejdstid. Den tid, der er anvendt til forberedelse og selvstudium, skal også medregnes i den daglige arbejdstid, idet der herved skal tages hensyn til, at det ikke har været muligt for sagsøgeren at tage bøger og materialer med sig hjem. Der har derfor været tale om et så betydeligt overarbejde, at sagsøgeren ikke har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl i løbet af ugen. "G3-dommen" vedrører timelønnede, der kan dokumentere enhver arbejdstime, og dommen kan derfor ikke tages til indtægt for, at der generelt stilles krav om, at en lønmodtager kan dokumentere sin daglige arbejdstid dag for dag og time for time.

Skatteministeriet har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 28. september 2007, idet der med rette er svaret "nej" på sagsøgerens spørgsmål om standardfradrag for rejseudgifter i medfør af reglerne i ligningslovens § 9 A. Der skal foretages en konkret helhedsvurdering af, om sagsøgeren på grund af afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet har haft mulighed for at overnatte på bopælen. Kun hvis sagsøgeren kan bevise, at overnatning på bopælen ikke har været mulig, kan fradrag komme på tale. Sagsøgeren har ikke været i stand til at præstere det fornødne bevis i så henseende. Rejsetiden skal beregnes på baggrund af kørsel i egen bil, og rejsetiden har derfor ikke været så lang, at sagsøgeren har været afskåret fra at køre frem og tilbage dagligt og overnatte på bopælen. At rejsetiden skal beregnes på baggrund af kørsel i egen bil gælder efter retspraksis uanset, om sagsøgeren konkret har haft rådighed over en bil, eller om han eventuelt af private årsager har været afskåret fra at benytte denne transportform. Sagsøgeren har ikke præsteret nogen som helst dokumentation for sine arbejdstider. "G3-dommen" viser, hvilke krav der må stilles til en sådan dokumentation. Sagsøgeren har under hovedforhandlingen forklaret, at "hans arbejdstid ud over normal arbejdstid har været på i hvert fald 2 timer hver dag". Den tid, der medgår til lektielæsning, skal ikke medregnes til den daglige arbejdstid, men selv om det havde været tilfældet, må det allerede på baggrund af sagsøgerens egen forklaring lægges til grund, at hans samlede arbejdstid inklusive transporttid har været væsentligt under 13 timer pr. dag. Da sagsøgeren ikke har ført bevis for, at der i visse tilfælde kan have været tale om situationer, hvor han, på grund af undervisning eller nødvendig deltagelse i aktiviteter på eller ved skolen i ...1, ikke har haft mulighed for at nå hjem til sin bopæl og overnatte, er der heller ikke grundlag for at tage Skatteministeriets subsidiære påstand til følge. Skatteministeriet har endelig gjort gældende, at Landsskatterettens kendelse er i overensstemmelse med administrativ praksis på området.

Rettens begrundelse og afgørelse

Parterne er enige om, at sagsøgeren midlertidigt af sin arbejdsgiver har været udsendt til et andet arbejdssted end hans sædvanlige arbejdsplads, og at der herefter skal foretages en konkret helhedsvurdering af, om sagsøgeren på grund af afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet har haft mulighed for at overnatte på bopælen.

Det lægges efter sagsøgerens forklaring til grund, at hans normale arbejdstid var fra kl. 8.20 til kl. 15.30 på G2 og fra kl. 8.30 til kl. 15.30 på G10 i ...1. Selv om det må lægges til grund, at det, på grund af uddannelsens særlige karakter, ikke altid var muligt for sagsøgeren at holde fri til tiden, er der ikke grundlag for at antage, at arbejdets omfang i sig selv var til hinder for, at sagsøgeren kunne overnatte på sin bopæl. Som fastslået i Vestre Landsrets dom af 3. juli 2007 (SKM2007.560.VLR) skal der ved beregningen af transporttiden mellem hjemmet og arbejdsstedet i skattemæssig henseende tages udgangspunkt i den korteste transporttid med sædvanligt transportmiddel, hvilket indebærer, at der skal lægges vægt på transporttiden i bil, når denne er væsentlig kortere end transporttiden med offentligt transportmiddel. Den daglige transporttid udgør herefter ca. 3 timer. Sagsøgeren, der har forklaret, at hans arbejdstid ud over normal arbejdstid har været på i hvert fald 2 timer hver dag, har derfor ikke ført bevis for, at det generelt ikke var muligt for ham at overnatte hjemme.

Efter sagsøgerens forklaring må det imidlertid lægges til grund, at der har været dage, hvor der på skolen var undervisning eller andre skoleaktiviteter uden for normal undervisningstid, og hvor sagsøgeren havde mødetid på skolen dagen efter på et så tidligt tidspunkt, at han ikke havde mulighed for at køre hjem til bopælen og opholde sig der i 11 timer inden næste skoledag, selvom han havde anvendt bil til transporten. Selv om sagsøgeren ikke under hovedforhandlingen har ført bevis for, hvilke konkrete dage det drejer sig om, findes sagsøgeren, således som sagen er indbragt for retten, ikke at være afskåret fra fradrag for rejseudgifter disse dage. Retten tager derfor sagsøgtes subsidiære påstand til følge.

Med hensyn til sagens omkostninger bemærkes, at Vestre Landsrets dom af 3. juli 2007 er anket til Højesteret. På denne baggrund og efter sagens udfald ophæver retten sagens omkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at det bindende svar på sagsøgeren, As, spørgsmål om fradragsret formuleres på følgende måde:

"Der kan ikke foretages fradrag for rejseudgifter i forbindelse med As skolegang på G2 i ...1 (G1-uddannelsen) bortset fra de dage, hvor det dokumenteres, at der på skolen har været tale om undervisning eller andre skoleaktiviteter - som f.eks. internat-tur eller projektarbejde på skolen uden for normal undervisningstid - og hvor han har haft mødetid på skolen dagen efter på et så tidligt tidspunkt, at han ikke har haft mulighed for at køre hjem til bopælen og opholde sig her i 11 timer inden næste skoledag, selvom der anvendes bil til transporten."

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter