Dato for udgivelse
04 Nov 2008 15:01
Dato for afsagt dom/kendelse
28 Oct 2008 10:19
SKM-nummer
SKM2008.891.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-604-05
Dokument type
Dom
Emneord
Fradragsreduktion, skadeforsikringsselskab, valutakursregulering, driftskonto
Resumé

Landsretten tiltrådte med henvisning til bestemmelsens ordlyd og formål, at hensættelser ved opgørelsen af driftskontoen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 9, skal valutakursreguleres på samme måde som ved opgørelsen af hensættelsesbeløbet efter § 13, stk. 2, 1. punktum.

Landsretten tiltrådte endvidere, at § 13, stk. 9, ikke indeholder hjemmel til valutakursregulering af investeringsaktiver ved opgørelsen af finanskontoen, og Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 13, stk. 2 (dagældende)
Selskabsskatteloven § 13, stk. 8 (dagældende)
Selskabsskatteloven § 13, stk. 9 (dagældende)

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-4 S.C.1.3.2.3

Parter

H1 A/S (tidligere H1X A/S)
(advokat Tom Kári Kristjánsson)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Karsten Bo Knudsen, Birte Lynces og Lone Kerrn-Jespersen

Sagen og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 23. februar 2005, drejer sig om forståelsen af selskabsskattelovens §13, stk. 2, 8 og 9 (i den formulering, der var gældende for indkomstårene 1998 og 1999), og nærmere spørgsmålet om, hvorvidt valutakursstigninger skal medtages på et skadesforsikringsselskabs driftskonto, og i bekræftende fald i hvilket omfang.

Sagsøgeren, H1 A/S (tidligere H1X A/S), herefter H1, har nedlagt følgende endelige påstande over for sagsøgte, Skatteministeriet:

Principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at valutakursreguleringer på forsikringsmæssige hensættelser ikke skal indgå på driftskontoen, der opgøres til brug for beregning af en mulig fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 13, stk. 9, og at sagen hjemvises til skattemyndighederne til fastsættelse af H1's indkomst for indkomstårene 1998 og 1999 på grundlag heraf.

Subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at samtlige valutakursreguleringer vedrørende forsikringsvirksomheden, herunder valutakursreguleringer på investeringsaktiver, skal indgå på driftskontoen, der opgøres til brug for beregning af en mulig fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 13, stk. 9, og at sagen hjemvises til skattemyndighederne til fastsættelse af H1's indkomst for indkomstårene 1998 og 1999 på grundlag heraf.

Mere subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at valutakursreguleringer vedrørende forsikringsvirksomheden, herunder valutakursreguleringer på investeringsaktiver bortset fra aktier og investeringsforeningsandele, skal indgå på driftskontoen, der opgøres til brug for beregning af en mulig fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 13, stk. 9, og at sagen hjemvises til skattemyndighederne til fastsættelse af H1's indkomst for indkomstårene 1998 og 1999 på grundlag heraf.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har den 23. november 2004 afsagt to kendelser vedrørende henholdsvis indkomståret 1998 og indkomståret 1999. Bortset fra de talmæssige opgørelser er kendelserne i det væsentlige identiske, herunder er begrundelserne identiske. I det følgende gengives kendelsen vedrørende 1998. For så vidt angår de talmæssige opgørelser for 1999 er disse gengivet i forbindelse med de talmæssige opgørelser for 1998.

"...

Klagen vedrører spørgsmålet om valutakursreguleringer skal medregnes ved opgørelsen af driftskontoen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

Landsskatterettens afgørelse

Driftskontoen

                              

Told- og Skattestyrelsen har foretaget valutakursreguleringer på forsikringsmæssige hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9

- 292.590.000 kr.

 

Nettokurstab på løbende driftstekniske poster samt valutakursreguleringer på driftstekniske balanceposter, bortset fra forsikringsmæssige hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9

135.899.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster Told- og Skattestyrelsens afgørelse.

..."

For 1999 var opgørelsen i Landsskatterettens afgørelse således

"...

Driftskontoen

                               

Told- og Skattestyrelsen har foretaget valutakursreguleringer på forsikringsmæssige hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

372.796.000 kr.

 

Nettovalutakurstab på løbende driftstekniske poster samt valutakursreguleringer på driftstekniske balanceposter, bortset fra forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 13, stk. 9.

- 94.078.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster Told- og Skattestyrelsens afgørelse.

..."

Det hedder videre i Landsskatterettens afgørelse vedrørende 1998

"...

Møde mv.

Sagen har været forhandlet i Landsskatteretten med selskabets repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagen, at H1X A/S (herefter kaldet Selskabet) tegner alle klasser af liv- og skadesreassurance på kontrakts eller fakultativ basis. Selskabet er 100 % ejet af HH Holding ApS, København, der er 100 % ejet af H2 Group, USA, der i sidste instans er ejet af H3 Company, USA.

Selskabet har foretaget forsikringsmæssige hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9, uden at foretage valutakursreguleringer.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Told- og Skattestyrelsen har anført, at ved opgørelse af de forsikringsmæssige hensættelser, der indgår i driftskontoen, er valutakursreguleringerne (gevinst) på hensættelserne ikke medtaget.

De forsikringsmæssige hensættelser nævnt i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., omfatter, efter styrelsens opfattelse, også valutakursreguleringer på de forsikringsmæssige hensættelser.

Ved opgørelse af forsikringsteknisk resultat, der indgår i driftskontoen, er netto valutakurstab på løbende driftstekniske poster, samt valutakursreguleringer på driftstekniske balanceposter, bortset fra forsikringsmæssige hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9, ikke medtaget.

Styrelsen er enig med Selskabet i, at sådanne poster også skal indgå på driftskontoen svarende til de almindelige principper for opgørelse af et driftsmæssigt resultat.

Told- og Skattestyrelsen har tillige anført

"Selskabet er et skadesforsikringsselskab, og derfor omfattet af selskabsskattelovens §13, stk. 9, ifølge hvilket det gælder, at "For skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning"

Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt. kan forsikringsselskabet ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-13 fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævningshensættelser).

Ved beregning af driftskontoen tager selskabet udgangspunkt i det forsikringstekniske resultat. I det forsikringstekniske resultat indgår ændringer i forsikringsmæssige hensættelser med -99.654.000 kr. En gennemgang af balancen viser, at ændringen i de forsikringsmæssige hensættelser fra primo til ultimo kan opgøres til 192.936.000 kr. Differencen mellem de to beløb, 292.590.000 kr., består af valutakursreguleringer (gevinst). Valutakursreguleringerne indgår ikke regnskabsmæssigt i det forsikringstekniske resultat, men indgår i "Resultat af investeringsvirksomhed".

Det er ToldSkat Selskabsrevisionens holdning, at hjemlen til skattemæssig behandling af valutakursreguleringer på forsikringsmæssige hensættelser ligger i selskabsskatteloven § 13, stk. 2, 1. pkt..

De forsikringsmæssige hensættelser nævnt i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt. omfatter således, efter ToldSkat Selskabsrevisionens opfattelse, også valutakursreguleringer på de forsikringsmæssige hensættelser.

Valutakursreguleringer (gevinst) på forsikringsmæssige hensættelser skal indgå ved beregning af driftskontoen, jævnfør selskabsskattelovens § 13, stk. 9. Driftskontoen skal derfor nedsættes med 292.590.000 kr.

..."

I Landsskatterettens afgørelse vedrørende 1999 var de afsnit, der svarer til de ovenfor gengivne sidste fire afsnit sålydende:

"...

Ved beregning af driftskontoen tager selskabet udgangspunkt i det forsikringstekniske resultat. I det forsikringstekniske resultat indgår ændringer i forsikringsmæssige hensættelser som indtægt med 1.046.630.000 kr. En gennemgang af balancen viser, at nedsættelsen i de forsikringsmæssige hensættelser fra primo til ultimo kan opgøres til 673.834.000 kr. Differencen mellem de to beløb, udgift på 372.796.000 kr., består af valutakursreguleringer (tab). Valutakursreguleringer indgår ikke regnskabsmæssigt i det forsikringstekniske resultat, men indgår i "Resultat af investeringsvirksomhed".

Det er ToldSkat Selskabsrevisionens holdning, at hjemlen til skattemæssigt at fradrage valutakursreguleringer på forsikringsmæssige hensættelser ligger i selskabsskatteloven § 13, stk. 2, 1. punkt.

De forsikringsmæssige hensættelser nævnt i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. punkt omfatter således, efter ToldSkat Selskabsrevisionens opfattelse, også valutakursreguleringer på de forsikringsmæssige hensættelser. De udgør derfor en indtægt på 673.834.000 kr. i 1999, svarende til en yderligere udgift i forhold til det forsikringstekniske resultat på 372.796.000.

..."

I afgørelsen vedrørende 1998 hedder det videre

"...

Told- og Skattestyrelsen har tillige anført

"Efter selskabet har modtaget ToldSkat Selskabsrevisionens forslag til ændring af skatteansættelsen er der afholdt møde og foretaget samtaler med selskabet, hvorved der er skabt enighed om at valutagevinster og -tab vedrørende driftstekniske poster også skal indgå på driftskontoen, jævnfør selskabsskattelovens § 13, stk. 9, svarende til de almindelige principper for opgørelse af et driftsmæssigt resultat.

Ved driftstekniske poster forstås i en genforsikringsvirksomhed ud over relevante poster i resultatopgørelsen tillige som balanceposter især depoter, tilgodehavender og gæld.

Det er således i det væsentligste valutakursgevinster og -tab vedrørende finansielle poster (bl.a. investeringsaktiver), der ikke skal indgå på driftskontoen.

På dette grundlag har ToldSkat Selskabsrevisionen sammen med selskabet søgt at opgøre valutakursgevinster og -tab, der vedrører driftskontoen ud over de anførte valutakursgevinster vedrørende hensættelserne.

...

Da der således efter ToldSkat Selskabsrevisionens opfattelse stadig ikke ses at være den fornødne sammenhæng i opgørelserne med regnskabets tal har ToldSkat Selskabsrevisionen selv foretaget følgende opgørelse ud fra de beløb, der foreligger oplyst vedrørende valutakursgevinst og -tab for relevante regnskabsposter:

 

Tab

Gevinst

 

Forsikringsmæssige hensættelser

 

292.590.000 kr.

 

Øvrige poster svarende til de foran
omtalte opgørelser

 

- 135.899.000 kr.

 

Aktier

                                                                     
 

Realiseret

1.437.000 kr.

                                 

Urealiseret

                             

   1.117.000 kr.

 

Obligationer

 

Realiseret

45.807.000 kr.

 

Urealiseret

112.611.000 kr.

 

 

159.855.000 kr.

157.808.000 kr.

 

- 157.808.000 kr.

 
 

Ifølge regnskab (tab)

2.047.000 kr.

 

Øvrige poster svarende til de foran omtalte opgørelser omfatter netto valutakurstab på løbende driftstekniske poster, samt valutakursreguleringer på driftstekniske balanceposter, bortset fra forsikringsmæssige hensættelser, jævnfør selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

Obligationer realiseret

Der anvendes det samme beløb som fremkommer i punkt 5, idet det forudsættes at obligationerne er solgt til årets gennemsnits valutakurs.

ToldSkat Selskabsrevisionens afgørelse

På det foreliggende grundlag nedsættes driftskontoen med kr. 157.331.138 fra kr. -55.759 til kr. -157.386.897.""

Den tilsvarende opgørelse for 1999 var således

"...

                                                                 

Tab

Gevinst

Forsikringsmæssige hensættelser

   

...

372.796.000 kr.

 
 

Øvrige poster (nettovalutakursgevinst) på de driftstekniske poster i øvrigt

 

-94.078.000 kr.

 

Aktier

 

Realiseret, skattefrie

 

366.000 kr.

Realiseret, skattepligtige

 

1.462.000 kr.

Urealiseret ...

 

24.866.000 kr.

 

Obligationer

 

Realiseret

 

67.456.000 kr.

Urealiseret

 

203.336.000 kr.

 

372.796.000 kr.

391.564.000 kr.

 

Ifølge regnskab (gevinst)

 

-372.796.000 kr.

   

18.768.000 kr.

Øvrige poster svarer således til netto valutakurstab på løbende driftstekniske poster, samt valutakursreguleringer på driftstekniske balanceposter, bortset fra forsikringsmæssige hensættelser, jævnfør selskabsskattelovens § 13, stk. 9."

Det hedder videre i Landsskatterettens kendelse vedrørende 1998

"Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har påklaget ansættelsen, idet det er anført

"Told- og Skattestyrelsen har gennemført en ændring af driftskontoen, der fremkommer således:

Driftskontoen, indkomståret 1998 

kr.

                                 

Selvangivet driftskont

- 55.759

 

Valutakursreguleringer på forsikringsmæssige hensættelser,
jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9

- 292.590.000

 

Netto valutakurstab på løbende driftstekniske poster, samt valutakursreguleringer på driftstekniske balance poster,
bortset fra forsikringsmæssige hensættelser, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

135.899.000

 

Ikke påklaget regulering

                                                        

Afskrivning på installationer, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

    - 640.138

Ansat driftskonto

-157.386.897

Påstand

På vegne af H1X A/S nedlægges principalt påstand om, at valutakursreguleringer ikke skal indgå ved opgørelsen af driftskontoen.

Subsidiært nedlægges påstand om, at i det omfang valutakursreguleringer på forsikringsmæssige hensættelser skal indgå på driftskontoen, skal valutakursreguleringer på de finansielle poster (investeringsaktiverne), der efter forsikringslovgivningen er en integreret del af forsikringsvirksomheden, ligeledes påvirke driftskontoen.

..."

I Landsskatterettens afgørelsen vedrørende 1999 var de tilsvarende afsnit vedrørende klagerens påstand og argumenter sålydende:

"...

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har påklaget ansættelsen, idet det er anført

Told- og Skattestyrelsen har gennemført en ændring af driftskontoen, der fremkommer således:

Driftskontoen, indkomståret 1999

                                           

Selvangivet driftskonto

- 25.774.225

   

Valutakursreguleringer på forsikringsmæssige hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9

- 372.796.000

 

Netto valutakurstab på løbende driftstekniske poster, samt valutakursreguleringer på driftstekniske balance poster, bortset fra forsikringsmæssige hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

- 94.078.000

 

Ikke påklaget regulering

 

Regulering primo vedrørende ansættelsen for 1998, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9, punkt 4

-157.331.138

 

Afskrivninger på installationer, der ikke er tilknyttet den forsikringsmæssige virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

- 912.902

 

Ikke godkendt fradrag for 50 % af HH Holding ApS's konsulentomkostninger ved etablering, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9

- 1.557.550

   

Saldo

93.142.185

 

Anvendt til fradragsbegrænsning, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. punkt, med det mindste af saldiene på driftskontoen og finanskontoen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9, 1. og 3. punkt

- 93.142.185

 

Ansat driftskonto

0

...

Påstand

[identisk med påstanden vedrørende 1998]

..."

Det hedder videre i Landsskatterettens afgørelser for 1998

"...

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. punktum, at forsikringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede.

Landsskatteretten finder, at hensættelser nævnt i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. punktum, omfatter valutakursreguleringer på de forsikringsmæssige hensættelser.

Landsskatteretten finder endvidere, at valutakursreguleringer på forsikringsmæssige hensættelser således også skal indgå ved opgørelsen af Selskabets driftskonto, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9. Retten er tillige enig med ToldSkat Selskabsrevisionen i, at også valutakursgevinster og tab vedrørende driftstekniske poster skal indgå på driftskontoen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9, svarende til de almindelige principper for opgørelsen af et driftsmæssigt resultat. Derimod er der ikke hjemmel i selskabsskattelovens § 13, stk. 9, til at medtage finansieringsaktiver ved opgørelsen af driftskontoen, jf. ordlyden af bestemmelsen. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

..."

H1's påstand angår, jf. de ovenfor gengivne opgørelser en opgjort nettogevinst på driftskontoen på 93.142.185 kr., svarende til den ansatte fradragsbegrænsning. H1 har foretaget følgende opgørelse af den subsidiære påstand og den mere subsidiære påstand:

H1's subsidiære påstand

Hensættelser

-372.796.000 kr.

Øvrige poster, obligationer og aktier

+391.564.000 kr.

Nettogevinst

18.768.000 kr.

 

H1's mere subsidiære påstand

 

Hensættelser

-372.796.000 kr.

Øvrige poster og obligationer

+364.870.000 kr.

Nettotab

7.926.000 kr.

Lovgrundlaget

Den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 2, var sålydende

"Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-13 fradrage beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov, samt beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævningshensættelser).

..."

Ved lov nr. 420 af 26. juni 1998 blev der i § 13 som stk. 11, senere ændret til stk. 8, indsat følgende regel om fradragsbegrænsning:

"Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af § 17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst.

..."

Om formålet med lovændringen hedder det i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, s. 1933:

"...

1. Formålet med loven

De gældende regler om indkomstopgørelsen for forsikringsselskaber medfører den uhensigtsmæssighed, at forsikringsselskaber fuldt ud kan fradrage udbetalinger og hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede og fradrage betaling af realrenteafgift, mens den indkomst, der medgår hertil, kun beskattes delvis.

Indkomstopgørelsen for forsikringsselskaber fører derfor til, at disse som oftest vil have et skatteteknisk underskud. Dette underskud kan anvendes til at nedbringe selskabsbeskatningen i andre selskaber, som forsikringsselskabet er sambeskattet med.

På denne baggrund foreslås det at begrænse forsikringsselskabers fradrag for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og fradrag for realrenteafgift.

..."

Lovændringen havde virkning fra og med skatteåret 1998.

Ved lov nr. 387 af 2. juni 1999 blev reglerne om forsikringsselskabers fradrag justeret med en ny regel i stk. 9 vedrørende skadesforsikringselskaber. Endvidere blev ordlyden af stk. 8 ændret, hvilket dog ikke har betydning for denne sag. Disse ændringer havde også virkning fra og med indkomståret 1998. Herefter havde stk. 8 og 9 følgende ordlyd:

"...

Stk, 8. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. ...

Stk 9. For skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning. Opgørelsen efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning (driftskonto). Hvis saldoen på driftskontoen er positiv og der samtidig er en positiv saldo på finanskontoen, anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi overføres til det efterfølgende indkomstår."

Om formålet med denne justering hedder det i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 5100f

"...

1. Formålet med loven

Ved lov nr. 420 af 26. juni 1998, ..., blev indført nogle særlige regler for forsikringsselskaber, der drives i aktieselskabsform. Reglernes formål er at forhindre, at forsikringsselskaber får skattetekniske underskud ved at fradragsberettigede udgifter afholdes med skattefri finansindtægter.

Dette er sikret ved, at der er indført en begrænsning for forsikringsselskabernes fradrag for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede samt for realrenteafgift. Fradragsbegrænsningen fungerer på den måde, at forsikringsselskabet alene kan få fradrag for de nævnte udbetalinger m.m., når disse overstiger forsikringsselskabets skattefri indkomster i form af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og aktie- og ejendomsavancer.

I forbindelse med dette lovforslags behandling blev det anført, at forsikringsselskaber, der driver skadesforsikringsvirksomhed, ikke burde underlægges samme skattemæssige begrænsning som livsforsikringsselskaber. Det skyldes, at der ikke i skadesforsikringsselskaber er samme størrelsesmæssige sammenhæng mellem afkastet af de finansielle aktiver og forsikringsudgifterne som i livsforsikringsselskaberne. Reglerne om fradragsbegrænsning kan derfor medføre fradragsbegrænsning vedrørende finansielle aktiver, der ikke indgår i forsikringsvirksomheden. På den baggrund gav skatteministeren under folketingsbehandlingen af lovforslaget tilsagn om at iværksætte et udredningsarbejde i Skatteministeriet med det formål at afdække dette særlige problem for skadesforsikringsselskaber.

...

Loven foreslås på denne baggrund justeret uden at det dog skal være muligt for skadesforsikringsselskaberne at oparbejde skattetekniske underskud. Justeringen betyder, at skadesforsikringsselskaber ikke vil være underlagt den samme prioritering af anvendelsen af de skattefri indkomster som livsforsikringsselskaber ...

2. Lovforslaget

-skadesforsikringsselskaber

...

Justeringen har udgangspunkt i en skematisk opdeling af skadeselskabernes skattefri indkomster i en del, der vedrører skadesforsikringsvirksomheden og en del, der vedrører almindelig porteføljepleje. Justeringen skal på den ene side fastholde det mål, at skadesforsikringsselskaber ikke kan nedbringe deres skattegrundlag ved af afholde fradragsberettigede udgifter med skattefri indkomster. På den anden side skal skattefri indkomster, der ikke indgår i forsikringsvirksomheden, behandles på samme måde som i andre selskaber.

Såfremt skadesforsikringsvirksomheden i sig selv giver underskud, anses de skattefri finansielle indkomster efter forslaget for at medgå til at dække forsikringsunderskuddet forud for skattepligtige finansielle indkomster. Målet hermed er, at der ikke skal kunne opstå nogen reduktion i skattebetalingen som følge af, at der anvendes skattefri finansielle indkomster til fradragsberettigede [udgifter]. Om forsikringsvirksomheden giver underskud, måles på forskellen mellem selskabets fradragsberettigede udbetalinger og hensættelser samt øvrige omkostninger og selskabets skattepligtige præmieindbetalinger, hvortil er lagt 50 pct. af den forsikringstekniske rente. Såfremt de forsikringsmæssige udgifter (udbetalinger, hensættelser og omkostninger) overstiger de forsikringsmæssige indkomster (præmieindbetalingerne og 50 pct. af den forsikringstekniske rente), er forskellen det forsikringsmæssige underskud, der anses for at være dækket med skattefri finansielle indkomster, og som derfor giver anledning til fradragsbegrænsning.

..."

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Procedure

H1 har i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 19. august 2008 procederet således:

Til støtte for den principale påstand har H1 gjort gældende, at valutakursreguleringer ikke skal indgå på den i selskabsskattelovens § 13, stk. 9, omhandlede driftskonto.

Driftskontoen er en teknisk opgørelse af selve forsikringsvirksomhedens resultat.

Det fremgår ikke af selskabsskattelovens § 13, stk. 9, at der ved opgørelsen af resultatet af selve forsikringsvirksomheden skulle gælde særlige skattemæssige regler.

Opgørelsen skal dermed ske i overensstemmelse med de regnskabsmæssige regler.

Efter den dagældende regnskabsbekendtgørelses § 18 skal den del af samtlige regnskabsposters værdiregulering, der kan henføres til valutakursforskelle ved omregning til danske kroner, opføres under en regnskabspost benævnt "valutakursregulering".

Denne regnskabspost indgår ikke i resultatet af "forsikringsvirksomheden", men derimod i resultatet for "investeringsvirksomheden".

Grunden til, at valutakursreguleringerne er forsikringsresultatet uvedkommende, er dels, at valutakursgevinster og - tab opstår som følge af ændringer i valutakurserne, og ikke som følge af forhold, der vedrører forsikringsbegivenheder, og dels at forsikringslovgivningen forudsætter, at en eventuel valutakursrisiko neutraliseres ved afdækningsforretninger.

Fortolkningen bekræftes af de regulatoriske regler, jf. lov om forsikringsvirksomhed.

Efter § 127a i lov om forsikringsvirksomhed skal forsikringsselskaber ud over aktiver, der modsvarer solvensmarginen, til enhver tid have aktiver omfattet af § 128 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser.

I henhold til § 6 i bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 1999 om kongruens og lokalisering skal mindst 80 % af de aktiver, der i henhold til § 128, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed anvendes til dækning af de samlede forsikringsmæssige hensættelser, være kongruente i forhold til hver enkelt valuta, hvori hensættelsen skal afvikles.

Ved kongruens forstås dækning af forpligtelser, der skal indfries i en bestemt valuta, ved aktiver i samme valuta, jf. bekendtgørelsens § 2.

Ved at stille krav om, at mindst 80 % af forpligtelserne i fremmed valuta skal være afdækket ved investeringer i den pågældende valuta, sikres det, at forsikringsvirksomhedens driftsresultat stort set er upåvirket af valutakursreguleringer, idet valutakurstab på hensættelser i al væsentligt modsvares af valutakursgevinster på de modsvarende værdipapirer og omvendt.

Dermed bekræfter forsikringslovgivningen, at en vurdering af forsikringsvirksomhedens resultat - og dermed driftskontoen - skal ske uden hensyn til valutakursreguleringer.

I overensstemmelse hermed fremgår det udtrykkeligt af forarbejderne til selskabsskattelovens § 13, stk. 9, at det netop er resultatet af selve forsikringsvirksomheden, som saldoen på driftskontoen i selskabsskattelovens § 13, stk. 9, skal være udtryk for.

Ikke mindst henset til formålet med selskabsskattelovens § 13, stk. 9, må lovgiver have forudsat, at netop resultatet af forsikringsvirksomheden - uden hensyn til resultatet af investeringsvirksomheden - skal indgå ved opgørelsen af driftskontoen.

Formålet med fradragsbegrænsningen efter denne bestemmelse er således at modvirke, at der gives skattemæssigt fradrag for udgifter, der er afholdt af skattefrie indtægter.

Ved vurderingen af, om udgifter er afholdt af skattefrie indtægter - således at det er aktuelt at gennemføre en fradragsbegrænsning - er valutakursreguleringer selvsagt uden betydning.

Hvis valutakursreguleringerne på hensættelserne skulle indgå på driftskontoen, ville dette have som konsekvens, at der - stik mod formålet med reglerne - kunne ske fradragsbegrænsning, selv om betingelsen om, at der er positiv saldo på driftskontoen - og at der dermed er et underskud i forsikringsvirksomheden - ikke er opfyldt.

I Skatteministeriets påstandsdokument er det anført, at hvis H1 får medhold i sin principale påstand, vil det medføre, at en del af H1's samlede fradragsberettigede udgifter vil kunne holdes uden for fradragsbegrænsning, nemlig det beløb, der udgøres af valutakursstigninger på hensættelser foretaget i fremmed valuta, og at dette skulle stride mod en formålsfortolkning.

Dette er både irrelevant og misvisende.

Formålet med selskabsskattelovens § 13, stk. 9, er at sikre, at et skadesforsikringsselskab kun rammes af fradragsbegrænsning, hvis den egentlige forsikringsvirksomhed drives med underskud.

Når der skal tages stilling til, om den egentlige forsikringsvirksomhed drives med under- eller overskud, sker dette på basis af en særlig opgørelse over de for denne egentlige forsikringsvirksomhed relevante indtægter og udgifter, som indgår ved opgørelsen af driftskontoen.

Ligesom denne driftskonto ikke indeholder alle selskabets selskabsskattepligtige indtægter, indeholder den heller ikke alle fradragsberettigede udgifter. Det er således i god overensstemmelse med formålet, at driftskontoen er upåvirket af valutakursudsving - driftskontoen indeholder eksempelvis heller ikke selskabets faktiske skattepligtige renter og kursgevinster.

For det tilfælde, at det måtte blive lagt til grund, at valutakursreguleringer skal indgå på den i selskabsskattelovens § 13, stk. 9, omhandlede driftskonto, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at samtlige valutakursreguleringer vedrørende forsikringsvirksomheden skal indgå på driftskontoen, herunder valutakursreguleringer på investeringsaktiver.

Hvis valutakursreguleringer skal indgå på driftskontoen, må lovgiver nødvendigvis have tilsigtet, at samtlige valutakursreguleringer vedrørende forsikringsvirksomheden skal indgå herpå, og ikke kun visse valutakursreguleringer vedrørende denne.

De valutamæssige risici, der er en følge af, at de forsikringsmæssige forpligtelser for hovedpartens vedkommende er i udenlandsk valuta, har H1 i medfør af forsikringslovgivningen været forpligtet til løbende at afdække ved investering i værdipapirer i modsvarende valutaer og ved brug af valutaterminsforretninger.

Investeringsvirksomheden indgår dermed som en del af forsikringsvirksomheden, og valutakursreguleringer på investeringsaktiverne udgør således en "driftsteknisk post", som skal indgå ved beregningen af driftskontoen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

Som det fremgår af opgørelsen i Landsskatterettens kendelse vedrørende indkomståret 1999, har Skatteministeriet anerkendt, at der ved opgørelse af driftskontoen foruden valutakursreguleringer på hensættelser kan medregnes valutakursreguleringer på en række andre poster. ToldSkat Selskabsrevisionen har således ved opgørelse af driftskontoen medregnet valutakursgevinster på godt 94 mio. kr.

Der er i denne sag enighed om, at de eneste poster, som ToldSkat Selskabsrevisionen ikke har medtaget i den nævnte opgørelse, er valutakursreguleringer på aktier og obligationer. Det anerkendes således, at valutakursreguleringer på alle andre poster, herunder gæld, terminskontrakter osv., skal medregnes ved opgørelse af driftskontoen.

Når der i forbindelse med H1's subsidiære påstand skal tages stilling til, hvilke valutakursændringer der kan medregnes ved opgørelse af driftskontoen, er spørgsmålet, om Skatteministeriet i udtrykket "... hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger" i selskabsskattelovens § 13, stk. 9, har hjemmel til at foretage begrænsning af de valutakursreguleringer, som kan medregnes ved opgørelse af driftskontoen. Dette medfører, at valutakursreguleringer på de investeringsaktiver, som H1 i overensstemmelse med forsikringslovgivningen har erhvervet til afdækning af valutarisikoen på forpligtelserne over for de forsikrede, ikke medregnes ved opgørelse af driftskontoen.

Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta hidrørende fra varekøb i eller varesalg til udlandet har altid påvirket opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Når der er sket afdækning af valutarisikoen i forbindelse med sådanne varekøb eller varesalg, har det siden dommen UfR 1976.60H været anerkendt, at tab på sådanne valutaafdækninger er en fradragsberettiget driftsomkostning.

Om en sådan valutakursrisiko afdækkes ved at optage lån i den pågældende valuta, købe obligationer i den pågældende valuta eller indgå en valutaterminskontrakt, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt et valutakurstab i relation til den pågældende virksomhed kan kvalificeres som en driftsomkostning.

Det er i god overensstemmelse hermed, at en virksomhed, der helt eller delvis ønsker at afdække en valutakursrisiko ved optagelse af lån eller køb af udenlandske obligationer, kan vælge at opgøre gevinst og tab efter det lagerprincip, som efter kursgevinstlovens § 33 skal anvendes, hvis afdækning sker ved indgåelse af en terminskontrakt.

Også efter den af ToldSkat Selskabsrevisionen foretagne opgørelse af driftskontoen skal kursregulering på en terminskontrakt medregnes på driftskontoen, da ToldSkat Selskabsrevisionen, som tidligere nævnt, har medregnet valutakursreguleringer på alle andre poster end aktier og obligationer.

Der er i relation til spørgsmålet om, hvorvidt afdækning af valutakursrisikoen er led i H1's forsikringsvirksomhed, ikke grundlag for at skelne mellem afdækning via indgåelse af valutaterminskontrakter og køb af værdipapirer. Begge former for afdækning af valutarisici er en integreret del af forsikringsvirksomheden, og samtlige valutakursreguleringer skal derfor medregnes ved opgørelse af driftskontoen. Hertil kommer, at afdækning af valutarisici, som beskrevet ovenfor, er en lovbestemt del af forsikringsvirksomheden.

Skatteministeriets fortolkning, hvorefter valutakursreguleringerne af investeringsaktiverne ikke udgør en "driftsteknisk post", fører i øvrigt til tilfældige og asymmetriske resultater.

...

Når det i Skatteministeriets påstandsdokument anføres, at H1's subsidiære påstand ikke er begrænset til at angå bestemte investeringsaktiver, ser Skatteministeriet bort fra, at H1's subsidiære påstand alene omfatter valutakursreguleringer vedrørende forsikringsvirksomheden. Hvis der måtte være obligationer og/eller aktier i udenlandsk valuta, som ikke afdækker forpligtelser i fremmed valuta over for forsikringstagere, skal valutakursreguleringer på disse aktiver ikke medregnes ved opgørelse af driftskontoen.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der må være en formodning for, at valutaaktiver indgår i forsikringsvirksomheden, i det omfang forsikringsselskabet har forpligtelser i den pågældende valuta.

Hertil kommer, at det ikke tidligere har været umuligt at udsondre driftsrelaterede valutakursreguleringer fra ikke driftsrelaterede. Det forhold, at der måtte være enkelte obligationer og/eller aktier i fremmed valuta, som ikke kan anses for en del af forsikringsvirksomheden, kan således ikke begrunde, at H1 skal afskæres fra at medregne valutakursreguleringer på de obligationer og aktier, som er en integreret del af forsikringsvirksomheden.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at samtlige valutakursreguleringer vedrørende forsikringsvirksomheden, herunder valutakursreguleringer på investeringsaktiver bortset fra aktier og investeringsforeningsandele, skal indgå på driftskontoen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

I relation til selskabets subsidiære påstand har Skatteministeriet gjort gældende, at denne fører til et resultat, der er i strid med formålet med selskabsskattelovens § 13, stk. 9, idet påstanden fører til, at der på driftskontoen indgår skattefrie indtægter i form af værdiudsving på investeringsaktiver, der skyldes valutakursændringer ...

Den mere subsidiære påstand imødekommer Skatteministeriets indvending mod den subsidiære påstand, idet den mere subsidiære påstand fra driftskontoen undtager de investeringsaktiver i relation til hvilke, H1 kan opnå en (foreløbig) skattefrihed.

En udelukkelse af disse investeringsaktiver fra driftskontoen vil således føre til et resultat, som ifølge Skatteministeriet er i overensstemmelse med formålet med selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

H1 har endvidere gjort følgende særskilte bemærkninger over for Skatteministeriets anbringender:

Skatteministeriet har gjort gældende, at H1's fortolkning kan føre til, at selskabet opnår fradragsret for valutakursreguleringer på foretagne hensættelser, uden at dette modsvares af, at selskabet skal indtægtsføre præcist tilsvarende valutakursstigninger på sine investeringsaktiver.

Hertil bemærkes for det første, at H1 selvsagt alene er skattepligtig af gevinster, som er indtjent, og alene kan få skattemæssigt fradrag for tab, som er konstateret, og at det ikke er relevant, om gevinster og tab præcist modsvarer hinanden.

For det andet bemærkes, at eventuelle beløbsmæssige afvigelser ligeså vel vil kunne være i skatteyderens disfavør. Beløbsmæssige afvigelser vil - som følge af den nære valutakursmæssige kongruens - under alle omstændigheder være begrænsede. Uanset om H1's principale eller subsidiære påstande følges, vil resultatet være i overensstemmelse med de underliggende økonomiske forhold. Hvis den af Skatteministeriet hævdede metode derimod anvendes, vil resultatet kunne afvige betydeligt fra de underliggende økonomiske forhold, ligesom resultatet vil afhænge af tilfældige udsving i valutakurserne.

Det er desuden urigtigt og i strid med de faktiske kendsgerninger, når det i Skatteministeriets påstandsdokument anføres, at det kendetegnende ved investeringsaktiverne er, at tab og gevinster herpå er skattefrie.

Langt størstedelen af H1's investeringsaktiver var i de i omhandlede år obligationer, og i efterfølgende indkomstår har investeringsaktiverne stort set alene bestået af obligationer, hvor både renter og kursgevinster altid er skattepligtige - uanset ejertid og uanset om lagerprincip eller realisationsprincip anvendes.

Værdien af udenlandske aktier udgjorde i 1998 og 1999 omkring 10 % af værdien af udenlandske obligationer. Som nævnt blev beholdningen af aktier reduceret betydeligt i de efterfølgende år. Langt størstedelen af H1's kursgevinster består således af skattepligtige kursgevinster på obligationer.

Der er endvidere ikke korrekt, når Skatteministeriet i denne sammenhæng hæfter sig ved, at aktieavancer som udgangspunkt ikke er skattepligtige, hvis aktierne har været ejet i mere end 3 år, og hvis selskabet ikke er næringsdrivende. Disse aktieavancer er netop ikke definitivt skattefrie for selskabet, da selskabets "skattefrie" aktieavancer indgår på finanskontoen, hvor de uden tidsbegrænsning fremføres og bliver beskattet, hvis selskabets egentlige forsikringsvirksomhed på et tidspunkt bliver underskudsgivende.

Skatteministeriets argumentation om mulighed for opnåelse af skattefri kursgevinster er således misvisende og uden relevans i relation til selskabets afdækning af valutarisiko ved køb af udenlandske obligationer.

Skatteministeriet har i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 25. august 2008 gjort gældende:

Med sin principale påstand ønsker H1 fastslået, at valutakursreguleringer på hensættelser ikke skal medregnes ved opgørelsen af driftskontoens udgiftsside. Efter Skatteministeriets opfattelse er denne fortolkning imidlertid åbenbart i strid med bestemmelsens ordlyd. Det fremgår udtrykkeligt af selskabsskattelovens § 13, stk. 9, hvorledes driftskontoen skal opgøres. På udgiftssiden indgår tre elementer, nemlig for det første selskabets udbetalinger til de forsikrede, for det andet de i § 13, stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser, og for det tredje selskabets øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger.

Hensættelser omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., skal - i det omfang der er tale om hensættelser til dækning af forpligtelser i fremmed valuta - skulle valutakursreguleres. Det beløb, der kan fradrages som hensættelser efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., er naturligvis et beløb, i danske kroner, og det er derfor nødvendigvis påvirket af udsving i valutakurserne. H1 har da også bekræftet, at H1 er enig heri.

Når § 13, stk. 9, henviser til § 13, stk. 2, 1. pkt., kan der ikke være nogen tvivl om, at det er nøjagtigt samme hensættelsesbeløb, der sigtes til, dvs. et beløb der efter omstændighederne påvirkes af valutakursreguleringer.

Det er åbenbart H1's opfattelse, at man kan anvende et hensættelsesbeløb efter § 13, stk, 2, 1. pkt., (et hensættelsesbeløb opgjort incl. valutakursreguleringer), og et andet hensættelsesbeløb ved opgørelsen af driftskontoen efter § 13, stk. 9, nemlig et beløb opgjort uden hensyntagen til valutakursreguleringer. En sådan fortolkning strider som nævnt direkte mod bestemmelsernes ordlyd, men heller ikke en formålsfortolkning efter sagsøgtes opfattelse støtter H1.

Hvis H1 får medhold i sin principale påstand, vil det medføre, at en del af H1's samlede fradragsberettigede udgifter kan holdes uden for fradragsbegrænsning, nemlig det beløb, der udgøres af valutakursstigninger på hensættelser foretaget i fremmed valuta. Det bestrides, at der er noget grundlag for at fortolke regelsættet på denne måde, heller ikke ud fra en formålsfortolkning.

Det skal understreges, at driftsresultatet for en forsikringsvirksomhed med internationale aktiviteter nødvendigvis påvirkes af udsving i valutakurserne. Alle de beløbsposter, der i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 9, indgår på driftskontoen, vil da også blive påvirket af sådanne valutakursudsving:

Er der f.eks. tale om, at H1 har indgået genforsikringsaftaler på det amerikanske marked, vil en stigende dollarkurs påvirke både indtægts- og udgiftssiden for H1.

På udgiftssiden vil selskabets udbetalinger til de forsikrede blive større, når de opgøres i danske kroner, også øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger vil - når de er afholdt i dollars - være større som følge af en stigende dollarkurs.

På indtægtssiden vil de præmieindtægter, der opnås i dollars, naturligvis være større, når dollarkursen er høj, men også det andet element, der skal medregnes på indtægtssiden nemlig 50 % af den forsikringstekniske rente for egen regning - vil blive påvirket af valutakursudsvinget. Den forsikringstekniske rente er den del af afkastet af investeringsaktiviteten, der efter de forsikringsretlige regler skal medregnes ved opgørelsen af det forsikringstekniske resultat, og som ved regnskabsaflæggelsen skal "overføres" fra investeringsvirksomheden til forsikringsvirksomheden.

Den forsikringstekniske rente beregnes som nærmere fastsat afkast af årets gennemsnitlige hensættelser. En stigning i hensættelserne som følge af valutakursudsving påvirker således også indtægtssiden på driftskontoen, idet den medfører, at der medregnes et større beløb som forsikringsteknisk rente. Det gælder uden hensyn til, om hensættelserne (udelukkende) er steget som følge af ændringer i valutakurserne.

H1's principale påstand er udtryk for, at H1 i strid med bestemmelsens klare ordlyd og formål vil udsondre en enkelt post på driftskontoen, nemlig de fradragsberettigede hensættelser, og vil opnå at denne post opgøres uden hensyn til de ændringer i det fradragsberettigede hensættelsesbeløb, der kan henføres til udsving i valutakurserne.

Den omstændighed, at H1's principale påstand vil føre til en helt særlig behandling af en af posterne på driftskontoen, underbygger efter Skatteministeriets opfattelse klart, at der ikke er grundlag for at give H1 medhold i påstanden.

Over for H1's subsidiære påstand gøres det gældende, at der ikke i selskabsskattelovens § 13, stk. 9, er hjemmel til ved opgørelsen af driftskontoen at medregne valutakursreguleringer på værdipapirer, som H1 har investeret i.

Det fremgår udtrykkeligt af selskabsskattelovens § 13, stk. 9, hvilke poster der kan medregnes på "indtægtssiden" ved opgørelsen af driftskontoen, nemlig de skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50% af den forsikringstekniske rente for egen regning.

Det bestrides, at den omstændighed, at H1 i medfør af de for forsikringsvirksomheden gældende regler er forpligtet til at sikre, at de investeringer, som H1 foretager, sker i aktiver, der i det væsentlige er "kongruente", (dvs. i samme valuta) som de forsikringsmæssige forpligtelser, kan indebære, at valutakursreguleringerne på de foretagne investeringer medregnes ved opgørelsen af driftskontoen.

Det gentages i den forbindelse, at det fremgår udtrykkeligt af ordlyden af og forarbejderne til selskabsskattelovens § 13, stk. 9, hvilke poster der indgår på driftskontoen med henblik på at fastlægge, om "forsikringsvirksomheden som sådan" giver over- eller underskud.

Hvorvidt det efter de forsikringsretlige regler forholder sig således, at det må karakteriseres som mest korrekt/naturligt at anse aktiver, hvori der er investeret med henblik på at afdække de forsikringsmæssige forpligtelser, for at "indgå i forsikringsvirksomheden", er således ikke afgørende i relation til spørgsmålet om opgørelsen af driftskontoen i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 9.

De poster, der ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 9, skal medregnes på indtægtssiden ved opgørelsen af driftskontoen, som ovenfor nævnt påvirkes af valutakursudsving. Særligt bemærkes, at H1's subsidiære påstand vil medføre, at den betydelige stigning i det fradragsberettigede hensættelsesbeløb, der skyldes valutakursudsving, både vil føre til, at der på driftskontoens indtægtsside medregnes et større beløb som forsikringsteknisk rente, og at der herefter fuldt ud indtægtsføres valutakursstigninger på H1's investeringsaktiver, herunder skattefri indtægter på H1's aktiebeholdning.

Der er simpelthen intet grundlag for at medregne valutakursudsving på investeringsaktiver ved opgørelsen af driftskontoens indtægtsside, hvilket helt åbenbart vil være i strid med bestemmelsens klare ordlyd. Ifølge § 13, stk. 9, skal to bestemte beløb medregnes ved opgørelsen af driftskontoens indtægtsside, og der er intet grundlag for at medregne værdiudsving i de aktiver, som H1 har investeret i, herunder til afdækning af forsikringsmæssige forpligtelser. Det gælder uanset om værdiudsvingene skyldes almindelige kursudsving eller ændringer i valutakurserne.

Herudover bemærkes, at H1's subsidiære påstand bygger på en forudsætning om, at bestemte investeringsaktiver kan anses for "vedrørende forsikringsvirksomheden". Det ligger forudsætningsvis i H1's synspunkter og i H1's formulering af den subsidiære påstand, at H1 anerkender, at et forsikringsselskab kan have en kapital, der ikke er nødvendig for driften af forsikringsvirksomhed, og som således er en overskydende egenkapital. Hvis en forsikringsvirksomhed investerer denne overskydende kapital i værdipapirer i fremmed valuta, vil de ikke kunne anses for at vedrøre forsikringsvirksomheden, og selv efter H1's opfattelse vil valutakursreguleringer på disse aktiver derfor ikke skulle indgå på driftskontoen.

H1's subsidiære påstand forudsætter, at der findes en måde, hvorpå det præcist kan opgøres, hvor stor en del af investeringsaktiverne der kan anses for "vedrørende forsikringsvirksomheden". Realiteten er imidlertid, at der ikke er nogen som helst måde, hvorpå man kan identificere en bestemt gruppe af et forsikringsselskabs aktiver og hævde, at netop denne del af investeringsaktiverne skal anses for "vedrørende forsikringsvirksomheden", mens den overskydende del ikke er "vedrørende forsikringsvirksomheden".

H1 har i det nu afgivne påstandsdokument anført, at der må være en formodning for, at aktiver "indgår i forsikringsvirksomheden, i det omfang forsikringsselskabet har forpligtelser i den pågældende valuta".

En sådan "formodningsregel" har ingen som helst støtte i hverken forsikrings- eller skattelovgivningen og er reelt udtryk for ren frihåndstegning. Dette underbygger yderligere, at der ikke er noget grundlag for at fravige den klare ordlyd af selskabsskattelovens § 13, stk. 9, hvilket jo altså netop ville skabe en situation, hvor opgørelsen af driftskontoen ville være forbundet med betydelig usikkerhed.

Det kendetegnende ved investeringsaktiverne - uanset om investeringerne er foretaget med henblik på at afdække bestemte forsikringsmæssige forpligtelser - at tab og gevinster herpå i vidt omfang er skattefrie, f.eks. hvis der er tale om aktier, der afstås efter mere end 3 års ejertid. Selv om der er blevet investeret i de pågældende aktiver med henblik på at afdække bestemte forsikringsmæssige forpligtelser, er konsekvensen altså, at værdiudsving på investeringsaktiverne i vidt omfang ikke påvirker forsikringsvirksomhedens skattemæssige resultat.

Hensigten med fradragsbegrænsningsreglerne er grundlæggende at sikre, at de skattefrie indtægter opgøres samlet, således at de anses for at medgå til at dække de fradragsberettigede udgifter (efter modregning med de skattepligtige indtægter), inden et eventuelt resterende underskud kan fratrækkes. Derfor er det åbenbart - og ubestridt - at værdiudsving på investeringsaktiverne ikke indgår ved opgørelsen af driftskontoen. Der er intet grundlag for at behandle værdiudsving, der skyldes ændringer i valutakurserne, på en anden måde end værdiudsving, der f.eks. skyldes ændringer i børskursen. Hvis der blev givet H1 medhold i den subsidiære påstand, ville det imidlertid betyde, at der på driftskontoen skulle indgå skattefrie indtægter/udgifter i form af værdiudsving på investeringsaktiver, der skyldes valutakursændringer. Det gøres gældende, at et sådant resultat ikke blot strider mod den klare ordlyd af § 13, stk. 9, men også strider grundlæggende mod formålet med fradragsbegrænsningsreglerne.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for H1's mere subsidiære opgøres grundlæggende de samme anbringender gældende som over for H1's subsidiære påstand, jf. ovenfor.

Det strider mod den klare ordlyd af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 9, at medtage valutakursreguleringer og investeringsaktiver ved opgørelsen af driftskontoens indtægtsside. Som der er redegjort for i relation til Skatteministeriets anbringender over for H1's subsidiære påstand, fører den subsidiære påstand derudover til, at skattefri indtægter medregnes ved opgørelsen af driftskontoens indtægtsside, nemlig i det omfang der er tale om valutakursreguleringer på aktier og investeringsfondsandele, der vil kunne afhændes skattefrit.

H1's mere subsidiære påstand bygger i realiteten på en erkendelse af, at et sådant resultat ikke blot strider mod bestemmelsens klare ordlyd, men også mod selve formålet med fradragsbegrænsningsreglen.

H1's mere subsidiære påstand "reparerer" rent resultatmæssigt i et vist omfang på dette problem, men påstanden fører til gengæld til en sondring mellem forskellige investeringsaktiver, der ikke har nogen støtte nogetsteds hverken i lovens ordlyd eller forarbejder. H1's mere subsidiære påstand er udtryk for, at H1 har udfundet et resultat, som H1 anser for at være rimeligt, men uden støtte i ordlyden af selskabsskattelovens §13, stk. 9, eller i bestemmelsens forarbejder.

Det skal understreges, at Skatteministeriet bestrider, at påstanden fører til et resultat, der nødvendigvis er mere rimeligt end resultatet efter § 13, stk. 9. I den forbindelse skal det navnlig fremhæves, at indtægtssiden i forvejen er påvirket af valutakursudsving, jf. ovenfor om den såkaldte forsikringstekniske rente. Også H1's mere subsidiære påstand vil i realiteten føre til en "dobbelt medregning" af valutakursudsving på indtægtssiden.

Særligt hvad angår valutaterminsforretninger bemærkes, at der ikke ved skatteansættelsen er sket nogen selvstændig stillingtagen til, hvordan disse skal behandles. Det var ikke muligt at udskille nogen sådan post, og ved skatteansættelsen er det accepteret, at alle valutakursreguleringer på andet end aktier og obligationer medregnes - hvilket er klart til fordel for H1 - ved opgørelsen af driftskontoens indtægtsside.

Hvis en terminsforretning f.eks. afdækker valutakursrisikoen på de fremtidige præmieindtægter, følger det udtrykkeligt af kursgevinstlovens § 30, at en gevinst/et tab skal behandles ligesom den skattepligtige præmieindtægt. Det er altså åbenbart, at der efter omstændighederne skal ske en medregning af en valutakursgevinst på H1's valutaterminsforretninger, og at det ved skatteansættelsen er accepteret, at H1 fik lov til at medregne samtlige valutakursgevinster på driftskontoens indtægtsside med undtagelse af de valutakursgevinster, som det var muligt at henføre til aktier og obligationer.

Selv om dette formentlig er mere gunstigt, end H1 havde krav på, hvis det havde været muligt at identificere recidualposten og henføre den til bestemte kategorier og aktiver og passiver, kan denne behandling under ingen omstændigheder tillægges betydning for afgørelsen af de fortolkningsspørgsmål, som sagen rejser.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 2, kunne forsikringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage "beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede". Ved opgørelsen af dette skattemæssige fradrag skal der i det omfang, der er tale om hensættelser til dækning af forpligtelser i fremmed valuta, kursreguleres, hvilket i øvrigt er ubestridt.

Med indsættelsen af den dagældende § 13, stk. 8, i selskabsskatteloven blev forsikringsselskabers mulighed for skattefradrag begrænset. Denne begrænsning blev justeret for så vidt angår skadesforsikringsselskaber ved indsættelsen af § 13, stk. 9.

I såvel § 13, stk. 8, 1. pkt., som i § 13, stk. 9, 1. pkt., henvises der til de i stk. 2, 1. pkt. nævnte hensættelser. Det fremgår af de ovenfor refererede forarbejder, at formålet med fradragsbegrænsningen var at forhindre, at forsikringsselskaber nedbringer deres skattegrundlag ved, at fradragsberettigede udgifter afholdes med skattefri indtægter. Med justeringen af fradragsbegrænsningen gældende for skadesforsikringsselskaber var det ved en teknisk opdeling af skattefri indkomster i en del, der vedrører skadesforsikringsvirksomheden, og en del, der vedrører almindelig porteføljepleje, tilsigtet, at skattefri indkomster, der ikke indgår i forsikringsvirksomheden, behandles på samme måde som i andre selskaber.

På baggrund af bestemmelsens ordlyd og dens formål er der således ikke grundlag for at antage, at de i § 13, stk. 9, 1. pkt. omtalte hensættelser i stk. 2, 1. pkt., i skattemæssig henseende skal opgøres på en anden måde end de efter stk. 2, 1. pkt., omtalte beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede. De omhandlede hensættelser skal derfor valutakursreguleres. Herefter, og da der ikke findes at være hjemmel i den dagældende § 13, stk. 9, til at medtage investeringsaktiver ved opgørelsen af driftskontoen, kan der ikke gives medhold i nogen af de af H1 nedlagte påstande.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Ved omkostningsfastsættelsen er der lagt vægt på sagens værdi, som af parterne er opgjort til ca. 30 mio. kr., sagens kompleksitet og forløb, herunder at sagen oprindelig var berammet til hovedforhandling den 10. april 2008. Under retsmødet denne dag anmodede H1 imidlertid om tilladelse til at nedlægge den nu nedlagte mere subsidiære påstand. Retten udsatte sagen og tilkendegav samtidig, at der ved fastsættelsen af omkostninger i sagen ville blive taget hensyn til, at udsættelsen af sagen alene var begrundet i H1's forhold i forbindelse med nedlæggelsen af den mere subsidiære påstand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 A/S, inden 14 dage betale 800.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.