Dato for udgivelse
05 Nov 2008 14:39
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Oct 2008 14:43
SKM-nummer
SKM2008.893.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-2345/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Renteindtægter, indestående, børn, forældre, gave, beskatningstidspunkt, forfaldstidspunkt, misligholdelse, korrigeret, refusionsopgørelse
Resumé

Sagsøgeren var sammen med sin ægtefælle og 2 mindreårige børn registreret som ejer af en konto med et indestående på knap 1,2 mio. kr. (år 2000) i F2 Bank. Byretten fandt, at sagsøgeren - i lighed med ægtefællen - skulle beskattes af halvdelen af de heraf indvundne renteindtægter. Byretten lagde vægt på, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at han alene ejede 1/4 af indeståendet, og at halvdelen af indeståendet skulle hidrøre fra de to børn, og at dette ikke i så fald var gaver fra forældrene.

For så vidt angik indkomståret 2002 fandt byretten, at sagsøgeren skulle beskattes af renteindtægter, som fremgik af en "korrigeret refusionsopgørelse" udarbejdet af købernes advokat i forbindelse med sagsøgerens salg af fast ejendom i 2002. Skatteministeriet havde under sagen vedrørende indkomståret 2002 taget bekræftende til genmæle over for renteindtægter, som først måtte anses som forfaldet i 2003, og for renteindtægterne vedrørende 2002 fandt retten, at sagsøgeren med rette var blevet beskattet. Retten lagde overfor sagsøgerens påstand om, at refusionsopgørelsen var et falsum, og at han aldrig havde modtaget betaling, vægt på, at denne angivelige uenighed ikke - trods opfordring herom - var blevet belyst nærmere, samt, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger om, at køberne skulle have været i misligholdelse med betaling, jf. ligningslovens § 5 A.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 5, stk. 2.
Ligningsloven § 5 
Ligningsloven § 5A

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-4 A.A.2.1 
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-4 A.A.5.2

Parter

B
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Thomas Thorup Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Elisabet Michelsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 5. Juli 2007, vedrører opgørelsen af sagsøgerens, Bs, skattepligtige indtægt i indkomstårene 2000 og 2002.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst

for 2000 nedsættes med 10.105 kr. og
for 2002 nedsættes med 18.000 kr.,
og at klageafgiften til Landsskatteretten kr. 700 tilbagebetales.

Sagsøgtes endelige påstand er frifindelse mod, at sagsøgte anerkender, at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2002 nedsættes med 9.304 kr.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen er behandlet sammen med BS 2346/2007.

Sagsøgeren og hans samlever havde i 2000 sammen med deres børn, der i 2000 var 8 år og 3 år, en bankkonto med et indestående pr. 31. december 2000 på 1.193.207,51 kr. Renteindtægterne for 2000 var på 43.871,87 kr.

Skattemyndighederne beskattede sagsøgeren og hans samlever med hver halvdelen af renteindtægterne. Sagsøgeren har klaget herover, idet han mener, at han alene skal beskattes med 1/4, idet kontoen og renteindtægterne tilkommer ham, hans samlever og de to børn i lige sameje.

Sagsøgeren har fremlagt kopi af udskrifter fra F2 Bank, hvoraf fremgår, at hans søn, C, den 10. januar 1996 havde et indestående på 107.99,48 kr. og den 1. januar 2007 havde et indestående på 136.685,74 kr.

I 2002 beskattede skattemyndighederne sagsøgeren af 18.000 kr., der skønsmæssigt blev ansat som refunderede renter vedrørende ejerskiftelån og sælgerpantebreve i forbindelse med salg af en ejerlejlighed pr. 15. august 2002.

Sagsøgte har anerkendt, at den skattepligtige indkomst for 2002 skal nedsættes med 9.304 kr., idet der i 2002 alene var forfaldne renter med 8.696 kr.

Sagsøgeren har fremlagt et brev af 9. juli 2003 fra advokaten for køberne af lejligheden, hvoraf fremgår, at køberne anerkendte ca. 22.000 kr. i refusionssaldoen, men at betaling på grund af ferie først kunne blive primo august 2003.

Der henvises endvidere til kendelser fra Landsskatteretten af 30. marts 2007.

Forklaringer

A har forklaret, at B i forbindelse med salget af en ejendom havde nogle tvister med køberen, og der var også en retssag. Pengene fra refusionsopgørelsen kom ikke. Da de lavede selvangivelse, vidste de ikke, hvad beløbet ville blive. Renterne blev først frigivet efter, skødet var lyst anmærkningsfrit. Køberne rejste til udlandet. De blev uvenner. Retssagen handlede om, at sælger ikke ville tage skøde på ejendommen. Det økonomiske forhold mellem sælger og køber er stadig ikke løst. Rådgiverne har beklaget meget. B mener stadig, at han har et krav på køberne.

Vedrørende den fælles konto med børnene forklarede sagsøgeren, at begge børn har modtaget gaver til dåb, omkring 20.- 25.000 kr. hver, og efterfølgende. Pengene har børnene løbende fået fra andre familiemedlemmer, venner og bekendte, og de er løbende blevet indsat på børnenes konti. Der er tilskrevet renter på børnenes konti. Skattemyndighederne må være bekendt hermed. Renten faldt på indlån, og banken sagde derfor, at de kunne samle formuen og lave et aftaleindlån, hvor pengene blev bundet for en periode. Derfor samlede de deres konti. Børnene havde forinden hver en konto med nogenlunde samme beløb. De havde et internt regnskab over fordelingen af pengene, men alle deres papirer er gået til grunde ved en brand. Aftaleindlånet er lavet i år 2000 eller måske året før. Skattemyndighederne havde tidligere accepteret, at børnene havde en selvstændig renteindtægt.

Hun mener, at halvdelen af det indsatte beløb på kontoen kom fra børnenens penge. De har opfattet det således, at de ejede hver 1/4 af indeståendet.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har gjort følgende gældende

"Anbringender

Indkomståret 2000

Det gøres gældende, at børn er selvstændigt skattepligtige, jf. Kildeskatteloven § 5, stk. 1, uanset deres alder, og uanset om de er hjemmeboende eller ej.

Jf. bilag A, er ejerne i lige sameje af kontoen, D, C, A samt B.

Børnenes formue er opstået ved der er givet pengegaver ved fødsel, dåb, ved løbende pengegaver samt ved tilskrivning af renter.

Jf., bilag 4 og 5 har sagsøgte har fået meddelelse om, at C i 1995 havde et bankindestående på kr. 107.991,48 og i 1996 på kr. 136.685,74.

1.193.207,51 kr. (2000) fordelt mellem 4 personer er 298.301,88 kr. til hver person og henset til formuen rentetilskrives (kr. 43.872) med 10.936 kr. til hver person, vil formuen uden indskud vokse betydeligt.

Jf., Boafgiftsloven §§ 22, er gaver indtil kr. 56.800 (2008) fra hver af de 4 bedsteforældre afgiftsfrie (i alt kr. 227.200 til hvert barn årligt foruden renter) og set i den betragtning er et beløb på kr. 298.301,88 et mindre beløb.

Jf. Boafgiftsloven § 26 skal der først indgives en anmeldelse til Skat, når beløbet overstiger det afgiftsfrie beløb.

Lejlighedsgaver - er uden formel hjemmel - men efter fast praksis, undtaget af både beskatning og gaveafgift. Det gøres gældende, at sagsøgte selv er i besiddelse af oplysninger om børnenes formue via indberetningerne fra bankerne, at sagsøgte alene ønsker der skal indgives en anmeldelse til Skat, når beløbet overstiger det afgiftsfrie beløb.

Sagsøgte gør gældende at der er klar formodning for, også henset til børnenes alder, at beløbene på kontiene (i 2000 kr. 1.193.207,51) alene kan henføres til sagsøgerne. Det er en udokumenteret formodning og ikke et juridisk bevis sagsøger ligger til grund for sagen.

Indkomståret 2002

Det gøres gældende, at renteindtægter jf. Ligningsloven § 5 A for personer, der er skattepligtige efter Kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse.

Jf., Skattekontrolloven § 4, er fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2002 fastsat til den 1. maj 2003.

Jf. skrivelse dateret den 9. juli 2003 fra adv.TT er hans klient rejst på ferie i udlandet og en betaling af refusionssaldoen nok ikke kan forventes før end primo august 2003.

På baggrund af ovennævnte, må det lægges til grund, at ovennævnte skrivelse er dateret efter ligningsfristens udløb den 1. maj 2003 ligesom betaling ikke har fundet sted inden den 1. maj 2003, grundet skyldnerens misligholdelse. Alle betingelser er derfor opfyldt for, at nedskrive de i indkomståret 2002 renteindtægter til 0 kr.

Det gøres derfor gældende, at sagsøger har været berettiget til at ansætte renteindtægterne på selvangivelsen 2002 til 0 kr. og Skatteministeriet må anerkende at sagsøges skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med kr. 18.000,00.

Sagsøgtes bilag H, J og K har hele tiden været i sagsøgtes besiddelse, jf. LBK nr. 740 af 3.9.2002, § 47 A, stk. 1, 2, og 3 skal der ved al overdragelse af fast ejendom gives oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne, i en salgsindberetningsskema, som sendes til den centrale told- og skatteforvaltning.

Sagsøgte er ligeledes i besiddelse af indberetningerne om renteindtægter samt formueindestående jf. Skattekontrolloven § 8 H, har bankerne indberetningspligt til Skattemyndighederne for indeståender, renter, ejerforhold m.v .

Det gøres gældende, at sagsøgte alene må bære ansvaret for at der jf. bilag 2, side 6 fra Landsskatteretten er truffet afgørelse for indkomståret 2001 om, at det må umiddelbart anses for sandsynliggjort at notatpligten ikke er blevet opfyldt ved telefonisk forespørgsler hos andre myndigheder.

Jf., bilag 8, at sagsøgte videregiver oplysninger om private forhold.

Sagsøgte har hele tiden fastholdt at der er givet fuld og løbende aktindsigt i sagen men gang på gang har det vist sig, at det er der ikke.

Jf., bilag 9, at sagsøgte advarer om videregivelse af materiale af hensyn til aktindsigten til sagsøger og ikke mindst at Skatteankenævnet bl.a. ikke finder at beslutningsgrundlaget er tilfredsstillende henset til at der er truffet en forvaltningsafgørelse uden denne tilsyneladende har været i besiddelse af grundlaget herfor, hvilket strider mod gældende lov."

Sagsøgte har gjort følgende gældende

"Anbringender

Indkomsåret 2000

Det gøres gældende, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at alene 1/4 af indeståendet på konti i F1 Bank (bilag A) kunne henføres til sagsøgeren. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort, og sagsøgeren skal derfor (i lighed med sin samlever) for indkomståret 2000 beskattes af halvdelen af de renteindtægter, som kontiene med samlet indestående på kr. 1.193.207,51,- indbragte. Sagsøgeren skal i relation hertil beskattes af halvdelen af de i 2000 påløbne renter på kr. 43.872,- svarende til renteindtægter på kr. 21.936,-.

Såvel sagsøgeren som samleveren havde fuld og ubegrænset adgang til de pågældende konti, og der er ingen dokumentation for, at de to børn født i 1992 og 1997 skulle have modtaget pengegaver fra deres bedsteforældre, som kunne forklare ejerskabet til samlet halvdelen af indeståendet på de pågældende konti (i 2000 kr. 1.193.207,51,-). Tværtimod foreligger der en klar formodning for, også henset til børnenes alder, at beløbene på kontiene alene kan henføres til sagsøgeren og hans samlever, hvorfor sagsøgeren skal beskattes med halvdelen af de pågældende renteindtægter.

Sagsøgerens oplysning til Landsskatteretten om, at børnenes andel af indeståendet var penge, som de havde modtaget i forbindelse med børnenes fødsel og barnedåb, er udokumenteret, og sagsøgeren har ikke under sagen ønsket at oplyse og dokumentere, hvornår og med hvilke beløb de pågældende indbetalinger er sket til børnene, samt, hvem der har foretaget de enkelte indbetalinger.

Såfremt en del af beløbet på kontiene skal anses som gaver ydet fra sagsøgeren til børnene, bemærkes i øvrigt, at det, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2, stadig er sagsøgeren, der skal beskattes af den herved indvundne renteindtægt.

Indkomståret 2002

Beskatning af renteindtægter finder sted på forfaldstidspunktet, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens §§ 5 og 5A samt ligningsvejledningen A.A.2.1. Sagsøgte tager bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand, for så vidt angår nedsættelse af den skattepligtige indkomst for 2002 med de renter, der må anses for først at være forfaldet i 2003.

Det gøres gældende, at sagsøgeren med rette er blevet beskattet af de renteindtægter, der er forfaldet i 2002. Disse kan, jf. straks nedenfor, opgøres til kr. 2.821,- i henhold til sælgerpantebrev og kr. 5.875,- for ejerskiftelån.

Dette medfører skattepligtige renteindtægter på i alt kr. 8.696,- i 2002.

Da sagsøgeren har nægtet at fremkomme med yderligere dokumentation og oplysninger om betingelserne i forbindelse med salget, har sagsøgte indhentet tingbogsoplysninger vedrørende ejendommen. Kopi af endeligt skøde, sælgerpantebrev samt pantebrev til Nykredit fremlægges som bilag HK .

Sælgerpantebrevet er opført i den korrigerede refusionsopgørelse (bilag 3), hvor det fremgår, at køber refunderer terminsydelser på kr. 750,86 den 11. september 2002, samt kr. 2.599,13 den 11. december 2002, 11. marts 2003 og 11. juni 2003 (i alt kr. 8.548,25).

De ovennævnte terminer er overensstemmende med de i sælgerpantebrevet (bilag J) anførte, og da hovedstolen fra starten var kr. 116.814,80 og pr. 11. juni 2003 kr. 115.440,22, kan det konstateres, at der i hele perioden blev betalt afdrag på kr. 1.374,58 og renter på kr. 7.173,67.

Vedrørende terminerne 11. september 2002 (26 dage) og 11. december 2002 (3 måneder) vil rentedelen af terminerne på i alt kr. 3.349,99 udgøre kr. 632,75 (7,5% p.a. af hovedstolen på kr. 116.814,80 for perioden 15. august 2002 til 11. september 2002) og kr. 2.188,- (7,5% af den resterende hovedstol kr. 116.696,69 for det efterfølgende kvartal) - i alt kr. 2.821,-.

Dette beløb på kr. 2.821,- er forfaldet i 2002, hvorfor det også skal beskattes i dette indkomstår.

Ejerskiftelånet er også omtalt i den korrigerede refusionsopgørelse (bilag 3). Det er her anført, at køberen refunderer renter for tiden 15. august 2002 til 14. maj 2003. Sagsøgte har gennem tingbogen fremskaffet pantebrev til Nykredit underskrevet af køberne henholdsvis den 14. og 15. maj 2003 (bilag K), men der foreligger ingen dokumentation for lånet fra sagsøgeren i den forudgående periode, udover oplysningerne i den korrigerede refusionsopgørelse. Af sidstnævnte fremgår, at lånet er optaget til kr. 519.000,- pr. 15. august 2002, og at renten er 2.9966 % p.a. Der er ingen oplysninger om terminer og forfaldstid for disse renter, hvorfor renterne må anses forfaldet på samme tid, som de er påløbet.

I 2002 er der således påløbet og forfaldet renter svarende til 2,9966 % af kr. 519.000,- for perioden 15. august 2002 til og med 31. december 2002 - i alt kr. 5.875,-. Dette beløb skal sagsøgeren også beskattes af i 2002.

På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren i 2002 i forhold til salget af ejendommen skal beskattes af renteindtægter på i alt kr. 8.696,- (kr. 2.821,- + kr. 5.875,-).

Idet sagsøgeren tager bekræftende til genmæle vedrørende beskatning af renter forfaldet i 2003, udgør dette i forhold til den oprindelige skønsmæssige forhøjelse en nedsættelse på kr. 9.304,-.

Sagsøgerens indvendinger mod den korrigerede refusionsopgørelse kan ikke føre til et andet resultat.

Sagsøgeren har på intet tidspunkt i sagen - trods flere opfordringer under den administrative behandling og under nærværende sag, jf. senest retsbog af 17. december 2007 fremlagt dokumentation vedrørende salget af ejendommen og er ikke i øvrigt kommet med oplysninger, der skulle indikere, at den korrigerede opgørelse ikke er korrekt. Tværtimod bestyrkes opgørelsens validitet af de fra tingbogen fremlagte dokumenter (bilag H-K).

Det fastholdes, at sagsøgerens manglende efterkommelse af de fremsatte opfordringer skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at oplysningerne i den korrigerede refusionsopgørelse (bilag 3) må lægges til grund. Den nu nedlagte frifindelsespåstand er i overensstemmelse med opgørelsens oplysninger."

Rettens begrundelse og afgørelse

Indkomståret 2000

Aftalekontoen er registreret med sagsøgeren, hans samlever og deres 2 børn som kontohavere. Sagsøgeren har ikke under sagen dokumenteret, at han alene ejer 1/4, og at ½ af indeståendet hidrører fra de 2 børn, og ikke er gaver fra forældrene. Kontoudskriften fra F2 Bank om et indestående i det ene barns navn findes ikke i sig selv at kunne dokumentere, at dette beløb indgår i aftalekontoens indestående, og at det ikke er gaver fra forældrene.

Henset til børnenes alder på tidspunktet og de manglende oplysninger om indeståendet og fordelingen heraf finder retten, at sagsøgeren må anses som skattepligtig af ½ af renterne. Herefter frifindes sagsøgte.

Indkomståret 2002

Sagsøgeren har i stævningen anført, at den "korrigerede refusionsopgørelse" med rettelser var et falsum og uden købers og sælgers godkendelse, og at sagsøgeren ikke har modtaget betaling.

Det fremgår af brevet fra advokaten for køberne af ejerlejligheden, at køberne godkendte en refusion på ca. 22.000 kr.

Sagsøgeren er trods opfordring hertil ikke fremkommet med nærmere oplysninger om refusionsopgørelsen, herunder den angivelige uenighed mellem køber og sælger herom. Der foreligger endvidere ikke tilstrækkelige oplysninger om hvorvidt, køberne var i misligholdelse med betaling. På denne baggrund og uanset brevet fra købernes advokat kan ligningslovens § 5A ikke kan anvendes.

Sagsøgeren skal derfor beskattes af de forfaldne renter. Herefter skal sagsøgte i overenstemmelse med sin påstand anerkende en nedsættelse på 9.304 kr. i sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Ved afgørelsen om sagsomkostninger er der udover sagens udfald lagt vægt på sagens karakter og omfang, herunder at der er afholdt et forberedende møde, og at sagsøgte inden hovedforhandlingen har ændret sin påstand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at forhøjelsen af sagsøgerens, Bs, skattepligtige indkomst for 2002 nedsættes med 9.304 kr.

Sagsøgeren skal inden 14 dage betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.