Dato for udgivelse
24 Nov 2008 11:21
Dato for afsagt dom/kendelse
20 Oct 2008 13:13
SKM-nummer
SKM2008.938.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1969/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Forældelse, skatterestance, utilregnelig, uvidenhed, opholdssted, passivitet
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgerens skatterestance var ophørt på grund af forældelse alternativt på grund af passivitet.

Sagsøgeren havde ikke siden 1993 haft fast bopæl eller opholdssted, men havde opholdt sig kortvarigt i flere forskellige lande, og sagsøgeren var ikke på noget tidspunkt tilmeldt noget register eller havde på anden måde over for myndighederne tilkendegivet, hvor han havde opholdt sig.

Sagsøgeren havde ejet ejendomme såvel i Sverige som i Spanien, og skattemyndighederne forsøgte forgæves via de svenske og spanske myndigheder at finde frem til sagsøgerens opholdssted.

Retten udtalte, at skattemyndighederne havde udfoldet rimelige bestræbelser på at finde frem til sagsøgerens opholdssted, og derfor var skattemyndighederne i utilregnelig uvidenhed om sagsøgerens opholdssted. Retten fandt, at forældelsesfristen var suspenderet, og skatterestancen var derfor ikke bortfaldet ved forældelse, ligesom retten ikke fandt, at skatterestancen var bortfaldet ved passivitet.

Herefter blev skatteministeriet frifundet.

Reference(r)
Forældelsesloven § 14
Henvisning
Processuelle regler 2008-4 N.3.1.3

Parter

A
(Advokat Henning Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Gunvor Sundgaard Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Torben Hvid

Under denne sag, der er anlagt den 30. november 2007, har sagsøgeren, A, ved hovedforhandlingen og dennes afslutning nedlagt følgende endelige påstande:

  1. Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes skattekrav er ophørt pr. den 26. marts 2002 på grund af forældelse.
  2. Sagsøgtes krav er ophørt på grund af passivitet

Sagsøgeren har ved hovedforhandlingens begyndelse frafaldet en påstand om, at sagsøgtes skattekrav er ikke er korrekt opgjort, samt en påstand om, at sagsøgte skal betale procesrente af 1.503.646,00 kr. fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgeren har endvidere efter sit første procedureindlæg frafaldet en påstand om, at fordringen er ophørt på grund af modkrav.

Sagsøgte, Skattemininstriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen drejer sig om, hvorvidt en restance til SKAT for indkomstårene 1989 og 1990 på 1.503.645 kr. er ophørt på grund af forældelse eller passivitet. Tvisten er navnlig hvorvidt forældelsesfristen har været suspenderet som følge af Skattemyndighederners utilregnelige uvidenhed om As opholdssted.

Der er mellem partene enighed om, at restancen, der tillige omfattede tidligere indkomstår, oprindelig udgjorde 5.311.624 kr. og at de beløb, hvormed fordringen er blevet nedskrevet, hidrører fra tvangsinddrivelsesskridt.

Der er endvidere enighed om, at der senest er foretaget fristafbrydende, retslige skridt henholdsvis den 26. marts 1997 ved fogedretten og den 6. december 2006 ved Kronofogedmyndigheden i Sverige. Det er sagsøgerens hovedsynspunkt, at forældelse er indtrådt 5 år efter den 26. marts 1997, altså den 26. marts 2002 og at fordringen således var forældet, da Kronofogedmyndigheden foretog utmätning.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren, der bla. har forklaret, at han siden 1993 ikke har haft nogen fast bopæl. Han har opholdt sig forskellige steder i forskellige lande. Han har vedstået den som bilag 11 fremlagte oversigt, hvoraf fremgår, at han har opholdt sig i Danmark, Sverige, Spanien, Portugal, Tyskland, Frankrig og Finland. Han har ikke på noget tidspunkt været registret i de lande, hvor han har opholdt sig og han har således hverken været tilmeldt folkeregistret i Danmark eller et tilsvarende register i noget andet land han har opholdt sig i. Han har heller ikke som svensk statsborger været registreret på svenske konsulater.

Det fremgår endvidere, at der ved anklageskrift af 6. juli 1994 blev rejst tiltale mod A med påstand om straf for overtrædelse af bl.a. skattekontrolloven og at der som led i den strafferetlige forfølgelse blev foretaget beslaglæggelse af 3 ejendomme, som A og hans hustru ejede i Spanien. Beslaglæggelsen bortfaldt, da anklagemyndigheden måtte opgive påtale, fordi det ikke var muligt af få forkyndt anklageskrift og stævning for A.

Der er under sagen fremlagt fuldstændig journaludskrift fra SKAT vedrørende skattemyndighedernes behandling af sagen. Der er endvidere fremlagt kopi af SKATs korrespondence med anklagemyndigheden, med den danske ambassade i Madrid, med en spansk advokat samt med de svenske myndigheder.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

A's advokat har gjort gældende, at der er forløbet mere end 5 år fra forældelsen blev afbrudt i 1997 og inden der påny blev foretaget retsskridt. Det bestrides, at skattemyndighederne har været i utilregnelig uvidenhed om A's opholdssted. Det påhviler skattemyndighederne at føre bevis herfor, og dette bevis er ikke ført. At A ikke var registreret i noget register, fritager ikke skattemyndighederne for at foranstalte undersøgelser om hans opholdssted, og det er ikke bevist, at de ikke kunne have gjort mere, end de gjorde, herunder forsøgt at inddrive fordringen i Spanien. Det gøres i den forbindelse gældende, at Rådets direktiv 308 af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af nærmere angivne fordringer hjemlede skattemyndighederne adgang til at inddrive fordringen i Spanien, hvilket de undlod som følge af urigtig vejledning fra den danske ambassade og en spansk advokat.

Såfremt fordringen ikke er forældet er den bortfaldet ved passivitet, idet myndighederne i Danmark undlod at følge op på beslaglæggelsen, hvilket bevirkede, at Niels Johansson kunne råde frit over ejendommene. A er derved blevet bibragt den opfattelse, at kravet var opgivet.

Kammeradvokaten har gjort gældende, at skattemyndighederne ved gentagne henvendelser til de spanske og svenske myndigheder har gjort hvad der med rimelighed kunne forventes, men at det som følge af A's forhold ikke har været muligt at finde ham, før han selv gav sig til kende i forbindelse med fogedforretningen i Sverige. Det gøres derfor gældende, at skattemyndighederne indtil da har været i utilregnelig uvidenhed om A's opholdssted og at forældelsesfristen derfor har været suspenderet. Skattemyndighederne har ikke på noget tidspunkt givet A en berettiget opfattelse af, at kravet skulle være opgivet. Rådets direktiv 308 af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af nærmere angivne fordringer hjemlede ikke adgang til bistand til inddrivelse af skattekrav. Dette skete først ved ændring af direktivet ved Direktiv 44 af 15. juni 2001. Skattemyndighederne har således ikke før i 2003 kunnet anmode de spanske myndigheder om bistand.

Rettens begrundelse og afgørelse

A har siden 1993 ikke haft fast bopæl eller opholdssted, men har successivt opholdt sig kortvarigt i flere forskellige lande og han har efter sin egen forklaring ikke på noget tidspunkt tilmeldt sig noget register eller på anden måde tilkendegivet over for myndighederne, hvor han opholdt sig.

Retten finder, at A har måttet indse, at han ved sin adfærd har holdt de danske skattemyndigheder i uvidenhed om sit opholdssted og derved afskåret myndighederne fra at forfølge og inddrive skatterestancen.

Skattemyndighederne, der på sin side ved flere henvendelser til de svenske og spanske myndigheder har udfoldet rimelige bestræbelser på at finde frem til As opholdssted, har herefter været i utilregnelig uvidenhed om As opholdssteder i tidsrummet fra 1997 og frem til A selv gav sig til kende over for Kronofogedmyndigheden i Sverige. Herefter har forældelsen været suspenderet og var ikke indtrådt, da fristen påny blev afbrudt ved Kronofogedmyndighedens utmätning.

Skattemyndigherne har på intet tidspunkt handlet en måde, der har kunnet give A en berettiget opfattelse af, at kravet var opgivet. Kravet er derfor ikke bortfaldet ved passivitet.

Med disse begrundelser afsiges der dom i overensstemmelse med sagsøgtes påstand om frifindelse.

Sagsøgeren, A, har tabt sagen og skal derfor erstatte sagsøgte de udgifter, som sagen har påført Skatteministeriet. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Ud over udgift til materialesamling på 680,00 kr. incl. moms, er der ikke oplyst andre udgifter end udgiften til advokat. Denne fastsættes til 62.500 kr. incl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, i sagsomkostninger 63.180 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter