Dato for udgivelse
04 Dec 2008 12:39
Dato for afsagt dom/kendelse
03 Nov 2008 11:34
SKM-nummer
SKM2008.968.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-47/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Phd-studerende, musikinstrumenter, Ph.D, afskrivning, forventningssynspunkt
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag afholdt til rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A, alternativt udgifter til dobbelt husførelse. Endvidere drejede sagen sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fuld afskrivning på udgifter afholdt til anskaffelse af guitar og guitarforstærker. Sagsøgeren var tilkendt et skønnet fradrag på 50%, idet driftsmidlerne var anset for delvist privat anvendt. Endelig vedrørte sagen spørgsmålet, om sagsøgeren var berettiget til fuldt fradrag af udgifter til småaktiver i form af cd'er, computerbord, minidiskafspiller, kassetteafspiller m.v. Sagsøger havde endvidere fremsat et overordnet anbringende om fradragsret på baggrund af berettiget forventning. Retten fandt, at der hverken var grundlag for at indrømme sagsøgeren rejsegodtgørelse eller fradrag for dobbelt husførelse, ligesom retten fandt, at skattemyndighedernes skøn om 50% erhvervsmæssig brug af musikinstrumenter ikke kunne tilsidesættes, og at der herudover heller ikke vedrørende de øvrige småanskaffelser var grundlag for yderligere fradrag end det af skattemyndighederne skønnede. Overordnet fandt retten endvidere, at der ikke ud fra et forventningssynspunkt kunne anerkendes yderligere fradrag.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6a
Ligningsloven § 9A, stk. 7

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-4 A.B.1.7.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-4 A.F.1.1.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-4 A.F.1.1.2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-4 A.F.1.2
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 afsnit C.A.7.1.2 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 afsnit C.A.7.4


Parter

A
(Advokat Henriette Viskinge Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen

Afsagt af byretsdommer

Iver Roger Iversen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om hvorvidt sagsøger er berettiget til fradrag afholdt til rejseudgifter jf. ligningslovens § 9A, alternativt udgifter til dobbelt husførelse.

Endvidere vedrører sagen spørgsmålet om hvorvidt sagsøger er berettiget til fuld afskrivning på udgifter afholdt til anskaffelse af guitar og guitarforstærker. Sagsøger er tilkendt et skønnet fradrag på 50 %, idet driftsmidlerne er anset for delvist privat anvendt.

Endelig vedrører sagen spørgsmålet om sagsøger er berettiget til fuldt fradrag af udgifter til småaktiver i form af cd'er, computerbord, minidisk afspiller, kassetteafspiller m.v.

Sagsøgeren A's påstand

Der nedlægges principalt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 vedrørende fradrag for rejseudgifter til kost og logi ved sagsøgers ophold ved G1 nedsættes med principalt kr. 32.149, subsidiært kr. 18.400, mest subsidiært kr. 6.400 i form af fradrag for dobbelt husførelse, jf. ligningslovens § 9 (dog ligningslovens § 9 for rejseudgifter afholdt før 1. april 1999)

Sagsøgte tilpligtes herudover at anerkende

  • Fuld skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelser af guitar samt reparation af guitar, så den fradragsberettigede afskrivning forhøjes fra kr. 2.439 til kr. 4.878.
  • Fuld skattemæssig afskrivning på udgifter til forstærker, så den fradragsberettigede afskrivning forhøjes fra kr. 2.523 til kr. 5.045.
  • Yderligere fradrag for udgifter til anskaffelse af CDer, computerbord, kassettespiller og MD-spiller, så fradraget for småanskaffelser forhøjes fra skønsmæssigt fastsatte kr. 2.000 til dokumenterede kr. 8.646.

Den principale påstand vedrørende fradrag for rejseudgifter er opgjort som følger

Fradrag for kost og logi er opgjort til kr. 13.550 svarende til 50 dage af kr. 271 samt dokumenterede udgifter til logi på kr. 18.599, jf. nedenfor.

Udgifter til logi på kr. 18.599 er opgjort, som følger

Forbrug (el, vand, kloak, renovation) 

kr.

7.265

Indboforsikring

kr.

868

Husforsikring/kaskoforsikring

kr.

1.994

Ejendomsskat

kr.

1.698

Del af nødvendig renovering af badeværelse

kr.

5.374

Nedrivning af halvtag over gården

kr.

 1.400

I alt

kr.

18.599

Den subsidiære påstand vedrørende fradrag for rejseudgifter er opgjort som følger:

Fradrag for kost er opgjort til kr. 13.550 svarende til 50 dage af kr. 271 og fradrag for udgifter er opgjort efter standardsatsen svarende til kr. 97 pr. døgn eller kr. 4.850. Den subsidiære påstand er herefter opgjort til kr. 18.400.

Den mere subsidiære påstand er opgjort til kr. 6.400 for dobbelt husførelse. Beløbet er opgjort som 16 uger (32 halve uger) af kr. 400.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1999 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den 4. oktober 2007 afsagt sålydende kendelse:

"...

Klagen vedrører fradrag for rejseudgifter/dobbelt husførelse, befordring, anskaffelse af guitar og forstærker og reparation af guitar samt anskaffelse af CD'er, computerbord, MD-spiller, kassettespiller samt fax for sanger, undervisningsassistent og Ph.D-studerende.

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsmæssige fradrag

 

Øvrige lønmodtagerudgifter

                  
 

Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til fradrag for rejseudgifter med 50 rejsedage til ...1 á 501 kr., i alt

25.050 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til fradrag for merudgifter til dobbelt husførelse med 16 uger á 400 kr., i alt

6.400 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Ligningsmæssige fradrag

 

Skatteankenævnet har anset klageren for berettiget til fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 D med i alt

40.117 kr.

 

Landsskatteretten ændrer skatteankenævnets afgørelse således, at det ved beregningen af befordringsfradraget lægges til grund, at der er 112 km mellem ...2 og ...1.

 

Ligningsmæssige fradrag

 

Øvrige lønmodtagerudgifter

 

Skatteankenævnet har anset klageren for berettiget til straksafskrivning af den erhvervsmæssige andel af købesummen for en guitarforstærker i henhold til reglerne om blandet benyttede småaktiver med følgende beløb:

 

Anskaffelsessum

5.045 kr.

Erhvervsmæssig andel 50 pct. heraf

2.523 kr.

 

Skatteankenævnet har anset klageren for berettiget til afskrivning på den erhvervsmæssige andel af købesummen for en guitar samt udgift til hovedreparation af guitaren i henhold til reglerne om blandet benyttede driftsmidler med følgende beløb:

 

Anskaffelsessum for guitar

10.900 kr.

Hovedreparation af guitaren

 5.360 kr.

I alt

16.260 kr.

Afskrivning 30 pct. af 16.260 kr.

 4.878 kr.

Saldo pr. 31/12-99

11.382 kr.

Erhvervsmæssig afskrivning godkendt med 50 pct. af 4.878 kr., i alt

2.439 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Skatteankenævnet har anset klageren for berettiget til fradrag for udgifter til anskaffelse af CD'er med 50 pct. af 754 kr., i alt

377 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Skatteankenævnet har anset klageren for berettiget til et skønsmæssigt fradrag på 2.000 kr. vedrørende nye anskaffelser til i alt

17.650 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde m.v.

Klageren har haft telefonisk forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler.

Generelle oplysninger

Klageren, der har bopæl ...2, er sanger og musikpædagog.

Klageren har i indkomståret 1999 haft en samlet A-indkomst på 253.190 kr., heraf 93.665 kr. fra G2, og 159.525 kr. fra G1. Af lønnen fra G1 er 151.612 kr. løn som Ph.D-studerende og 7.913 kr. løn som undervisningsassistent. Klageren har oplyst, at de 7.913 kr. ikke passer med årets indtægt som undervisningsassistent. Klageren har haft omkring 100 undervisningsassistenttimer i 1999 svarende til en indtægt på ca. 20.000 kr., men udbetaling for efterårets undervisning, på lønsedlen opgjort fra den 1. oktober 1999, 11.470 kr. er først udbetalt det følgende år, den 13. januar 2000.

Klageren har oplyst følgende om sine arbejdsperioder

1. maj 1998 - 1. januar 1999

 

Fuldtidsansættelse som Ph.D-studerende, 8 måneder.

                                      
    a  

Arbejdssteder

     

1. maj - 9. august 1998

G1.

    2  

11. august 1998 -
1. (16.) januar 1999


G3, USA.

                                           

18. januar - 24. marts 1999

 

Fuldtidsansættelse på G2 som sanger.

 
  a

Arbejdsgiver        

G2

     
  b

Hovedarbejdssted

    1

Prøveperioden

G2s lokaler

    2

Spilleperioden

Turné: Skiftende byer i Danmark.

 

1. februar - 30. juni 1999

 

Deltidsansættelse som undervisningsassistent.

 
 

Arbejdsgiver

G1.

       
 

Stemmeteorikursus under ansættelse ved G1

5 løntimer ugentligt i 10 uger. Faktisk undervisningsfremmøde fra 18. februar - 6. maj. Heraf konfrontations (undervisnings-)timer, det vil sige pligtigt fremmøde på G1 20 timer i alt.

   

Hovedarbejdssted

Klagerens bopæl ...2 (30 timer).

 

1. april - 1. september 1999

 

Fuldtidsansættelse (5 måneder) på G1 som Ph.D-studerende.

 
 

Arbejdsgiver

G1.

       
  b

Hovedarbejdssted

...2, men mulighed for at benytte (låne) kontor i ...1 i gennemsnit 1 - 2 dage/uge.

 

23. september - 2. december 1999

 

Fuldtidsansættelse på G2 som sanger.

 
  a

Arbejdsgiver

G2

 

Arbejdssted(er)

      

...3 (prøveperioden).

   

Turné: Forestilling i skiftende byer i Danmark.

 

1. september - 31. december 1999

 

Deltidsansættelse som undervisningsassistent: Undervisning i solosang.

 
 

Arbejdsgiver

G1.

  b

Arbejdssted

...2 (forberedelse 3,75 timer/uge) + ...1 (undervisning: 2,5 timer/uge). Faktisk undervisningsfremmøde: 15. september - 24. november: Undervisning i solosang, 10 uger, (5 elever, 6,25 løntimer/uge) på ansættelse som undervisningsassistent. (Løn først udbetalt i januar 2000).

 

15. november 1999 - 31. januar 2000

 

Fuldtidsansættelse på G1 som Ph.D-studerende (2 ½ måned).

Klageren har i 1999 været ejer af en bolig i ...1 beliggende .... Ejendommen er erhvervet ved skøde af 10. april 1997 med overtagelsesdag pr. 1. april 1997. Ejendommen har været lejet ud i perioden 1. august - 31. december 1998, medens klageren var i USA.

Rejseudgifter/dobbelt husførelse

Sagens oplysninger

Klageren har i sin selvangivelse for indkomståret 1999 fratrukket øvrige lønmodtagerudgifter med 75.327 kr. - fradrag i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1, 4.100 kr., i alt 71.227 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til fradrag for udgifter til ophold og fortæring for 50 rejsedage til ...1 á 501 kr., i alt 25.050 kr.

Skatteankenævnet har endvidere ikke anset klageren for berettiget til fradrag for merudgifter til dobbelt husførelse for 16 uger á 400 kr., i alt 6.400 kr., vedrørende klagerens arbejde i ...1.

Da klageren siden begyndelsen af 1980'erne kontinuerligt har arbejdet på G1 - som undervisningsassistent eller Ph.D-studerende, kan dette ikke anses for midlertidigt, jf. reglerne i Told- og Skattestyrelsens cirkulærer 1998-35 og 1999-7. Det under sagen anmodede fradrag på 25.050 kr. kan derfor ikke imødekommes.

Det selvangivne fradrag for dobbelt husførelse kan tillige ikke godkendes, idet midlertidighedsbegrebet ikke er opfyldt, idet klagerens arbejde på G1 må anses at være permanent, hvorfor den dobbelte husførelse skyldes private og ikke erhvervsmæssige årsager, jf. Ligningsvejledningen for 1999 afsnit A.F.1.3.2.

Ansættelsen ved G1 må anses for at have karakter af et fast arbejdssted, idet klageren har arbejdet på G1 i en årrække. Dette uanset om klagerens ansættelser, som Ph.D-studerende og undervisningsassistent, kan anses for at være tidsbegrænsede eller ikke.

På denne baggrund er det konkluderet, at klageren vedrørende ansættelsen på G1 ikke kan anses at være på rejse, hvorfor klageren ikke kan anvende rejsecirkulæret.

Med lovforslag L 88 1999/2000, vedtaget som Lov nr. 955 af 20. december 1999 om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven, er der ikke sket nogen ændring af den tidligere definition af rejsebegrebet, men blot sket en tilpasning af nogle uhensigtsmæssigheder.

Det fastholdes derfor, at klageren ikke er berettiget til fradrag for hverken rejseudgifter eller dobbelt husførelse vedrørende ansættelsen på G1.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at hun anses for berettiget til fradrag for rejseudgifter i forbindelse med ophold i ...1 med 50 døgn á 501 kr., i alt 25.050 kr.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at hun anses for berettiget til fradrag for faktiske udgifter til logi 18.599 kr. samt standardbeløb til dækning af merudgifter til forplejning 50 døgn á 300 kr. eller 15.000 kr., i alt et fradrag på 33.599 kr.

Mere subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at hun anses for berettiget til fradrag for merudgifter til dobbelt husførelse for 16 uger á 400 kr., i alt 6.400 kr.

Vedrørende punktet ...1rejser og ansættelsesvilkår overtrædes næsten alle tænkelige processuelle og forvaltningsretlige regler. Sagens faktum (ansættelseskontrakter, faktiske fremmødeperioder, skift af arbejdsgiver, arbejdsprojekt, arbejdssted) skal være beskrevet i sagsfremstillingen, direkte og ikke i bilag, som f.eks. klagerens revisors beskrivelse, men selvstændigt og korrekt, neutralt og objektivt. Hensigten med dette krav er naturligvis at rense sagsbeskrivelsen for skatteforvaltningens og skatteankenævnets oplevelser, "vurderinger", følelser, meninger.

Sagsfremstillingen er helt utilstrækkelig og direkte uvederhæftig. Sagen er ikke søgt korrekt oplyst. Skatteankenævnet fastholder skatteforvaltningens forkerte oplysninger. Der er fremlagt dokumentation for skatteankenævnet for, at klageren i henhold til oplysningssedler for 1999 i alle jobs og arbejdsfunktioner har været ansat "i flere perioder", i modsætning til "ansat hele året". Skatteankenævnet anvender - mod bedre vidende - det forkerte regelsæt, det forældede. Begrundelsen kan på denne baggrund ikke være fyldestgørende.

Skatteforvaltningens og skatteankenævnets sprogligt løsagtige indstilling til sagens faktiske forhold har klageren oplevet som en krænkelse af både hendes retsbevidsthed og hendes forstand. En offentlig myndighed burde kunne se forskel på et udsagn som "Ansættelsen har varet ... en årrække" og udsagnet "der har i en årrække været 25 - 30 tidsbegrænsede ansættelser, afbrudt af perioder med tidsbegrænsede ansættelser hos andre arbejdsgivere (G2, G4, G5) eller perioder af arbejdsløshed."

Klagerens initielle klage over skatteforvaltningens saglighedsniveau og den manglende overholdelse af forvaltningslovens § 24 (regel og faktuelle omstændigheder) tages ikke op af skatteankenævnet overhovedet. Man skriver blot - at dette er en sag mellem klageren og skatteforvaltningen, og klageren vildledes således med hensyn til, hvilken instans hun kan påklage sagsbehandlingen til, og oplyses ikke om, at overtrædelse af garantiforskrifter kan medføre ugyldighed. Skatteankenævnet må ikke præsentere klageren for en ny væsentlig begrundelse, uden at hun partshøres i forhold til denne.

Ansættelsen som løs timelærer (undervisningsassistent) sker efter eksternt opslag normalt hvert 3. år. Dette er ikke en garanti for arbejde, men en forudsætning for at kunne få arbejde som undervisningsassistent, hvis der er elever og bevillinger nok. Der udsendes ved begyndelsen af undervisningsåret/semestret en standard "ansættelseskontrakt" for typisk et semesters rammeperiode, f.eks. fra 1. september til 31. december (1. februar til 30. juni) det tidsrum inden for hvilket undervisningen/eventuelt eksamen kunne falde. Dette er ikke en rigtig ansættelseskontrakt, fordi den ikke rummer det reelle antal arbejdstimetal, men kun oplyser et timetalsmaksimum, og heller ikke giver oplysning om arbejdets art, det faktiske timetal eller den reelle periode for arbejdsfremmøde.

Når studielederen typisk i første uge af september (resp. februar) har overblik over, hvor mange elever der er optaget, udsender han endelig en meddelelse til timelærerne om den faktisk tildelte undervisning, det ugentlige timetal og antal undervisningsuger. Antallet af undervisningsuger har for solosangsundervisningen siden 1987 varieret mellem 6 uger og 12 uger, men ligger hyppigst på 9 uger/semester. Der er altså tale om et arbejde, som både er et deltidsarbejde og sæsonarbejde af typisk 2 x 9 ugers varighed pr. år. Endvidere har klagerens timetal varieret mellem 250 timer pr. semester og som i et semester i 2000 22 ½ time svarende til en ugentlig undervisningstime. Det, der skal vurderes, er altså, om disse gentagne perioder af typisk 9 ugers essentiel varighed (men ofte spredt lidt mere i semestret) afbrudt af 2 - 5 måneders perioder med tidsbegrænsede fuldtidsansættelser hos andre arbejdsgivere skal betragtes som en kontinuerlig fastansættelse.

Det fremgår af bestemmelserne for ansættelse som undervisningsassistent, at ansættelsen anses for en tidsbegrænset deltidsstilling, for hvilken det gælder:

a

Man kan ikke opretholde en undervisningsassistentstilling i mere end 3 år, hvis man ikke har hovedstilling et andet sted.

b

Man kan ikke ansættes i en undervisningsassistentstilling, dersom man er fuldtidsansat på G1.

c

Ansættelsesforholdet ophører ved ansættelsesperiodens udløb, medmindre genansættelse har fundet sted. Man får ikke løn under sygdom, hvis man er fuldtidsansat et andet sted.

Disse regler indebærer, at der kan forekomme forskydninger mellem de perioder, for hvilke der hæves løn, og de perioder, for hvilke klageren rent faktisk kører til ...1 og gennemfører undervisningen. I tilfælde af timer der erstattes på grund af (syge)aflysninger fra klageren, skal klageren hæve sin løn inden for den planlagte og legale periode for kurset, selv om den faktiske gennemførelse ligger senere. Der kan forekomme manglende kongruens mellem ansættelsesperioder, timesedler og kørselsregnskab. Endvidere bevirker disse regler, at der kan anlægges forskellige betragtninger på afgrænsningen af periodeme for ansættelse som undervisningsassistent:

  1. Rammeperioden. Ifølge den har klageren typisk været ansat 1. september 31. december samt 1. februar - 30. juni.
  2. Periode for faktisk gennemførelse af undervisning, som typisk ligger og helst skal ligge mellem 15. september - 1. december og 15. februar - 1. (15.) maj. Sanglæreren får ikke løn for at sidde ved eksamen. Det anses for at være dækket ind af forberedelseslønnen.
  3. Lønperioder: Periode, for hvilken der hæves løn, f.eks. 9 uger frem fra første undervisningsuge.

Af disse perioder anser klageren faktisk fremmøde til første og sidste normale undervisningsgang, for hvilken der betales løn, for at være den reelle afgrænsning og den rimelige afgrænsning at regne med i forhold til tidsmæssige midlertidighedsbestemmelser.

Klagerens fuldtidsansættelser har været 2 ½ måneds ansættelser i sommermånederne ved G5 i perioden 1981 - 1996. Fra september 1995 har der været ansættelse som Ph.D-studerende på G1 på det vilkår, at det har været aftalt, at denne Ph.D-ansættelse ville blive afbrudt/kunne afbrydes ved orlov i det omfang, klageren ønskede at bevare sin tilknytning til de scener, hun sang på, foruden G5 også G2, hvor hun de fleste år har haft mellem en og tre tidsbegrænsede kontraktansættelser 1979 - 2002. Endvidere har klageren været ansat på G4 1987 - 1988, på G6 og G7 i flere perioder, som konsulent for G2s Kor 1993 -1994 samt på G8 1994 - 1995. Hvilken arbejdsgiver klageren har arbejdet mest for, har vekslet fra år til år, alt efter hvad mulighederne har været. Når G2 har lavet produktioner uden kor, har klageren - hvis det var muligt - taget mere undervisning. Den eneste ikke tidsbegrænsede ansættelse, klageren nogen sinde har haft, har været et deltidsarbejde som korsanger i G9 ca. 1974 - 1987.

Klageren har indrettet sig på en forventning om, at den afgørelse, der i 1987 blev truffet af ligningskommissionen om, at klagerens arbejde på G1 som undervisningsassistent ikke var "permanent" eller "kontinuerligt", men var et af flere "skiftende og/eller samtidige arbejdssteder", var noget, hun kunne regne med, indtil der kom en ændring i lovgrundlaget. Klagerens arbejde som undervisningsassistent på G1 havde den gang været gentaget mere end 10 semestre. Hvis der gjaldt en regel om begrænsning af antal gange, der kan vendes tilbage til et bestemt sæsonarbejde, var den vel overskredet allerede da. Den ændring af lovgrundlaget, som er kommet med L 88, gør skatteforvaltningens forsøg på at få klagerens ansættelsessituation forvandlet til fast arbejde endnu mere tvivlsom.

Skatteforvaltningen har tidligere år uden videre godtaget spredte fradrag for rejse/overnatning i forbindelse med arbejde på G1, når klageren har overnattet på hotel og har redegjort for dette. Skatteforvaltningen har godtaget fradrag for dobbelt husførelse i perioden 1. april 1997 - 1. august 1998.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at klageren har haft en forventning, der var begrundet både i skatteforvaltningens praksis efter ligningskommissionens afgørelse vedrørende 1987 og gældende regelsæt (af 17. december 1999) om, at skatteforvaltningen fortsat ville godtage fradrag for udgifter til ophold i ...1, der var nødvendige, for at klageren kunne erhverve sin indtægt. Det er helt uacceptabelt, at man (5. juni 2002) efter 15 år med tre års tilbagevirkende kraft giver sig til at omdefinere klagerens arbejdssituation.

Ansættelsesvilkårene er sådan, at man ikke kan leve af et timelærerjob, som ikke må overstige 500 timer (klagerens kontrakt 300 timer) og både er et deltidsjob og et sæsonjob, hvor omfanget (timetallet) og varigheden (antal uger) er uforudsigeligt, og noget man først bliver oplyst om ca. 1 uge før første fremmøde. Det er og bliver arbejde på daglejer-princip. Solofagsundervisningen tilbydes på dette ansættelsesgrundlag ifølge undervisningens art og bestrides typisk af musikpædagoger, som opnår en fuldtidsindtægt ved at varetage tilsvarende undervisningsjob ved andre musikuddannelsesinstitutioner eller - som klageren - har kombineret fortrinsvis med udøvende kunstnerisk virksomhed (G5, G4 og G2) - og det må være indlysende, at man kun kan have "sædvanlig bopæl" et sted, og at rejser til de forskellige jobs derved på grund af forhold, som alene arbejdsgiverne har ansvaret for, kan få et omfang, der berettiger til rejsefradrag.

Det må være klart, at man ikke kan hævde, at to års perioden for dobbelt husførelse i ...1 "bruges op", mens klageren er i USA, og hendes hus i ...1 er lejet ud (1. august -31. december 1998), og mens klageren er ansat på G2 (18. januar - 25. marts 1999). Det må være klart, at der må kunne anlægges fornuftskriterier også for regler for afbrydelse af to års reglen, formentlig analogt til 12 måneders begrænsningen for rejsefradragsretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For at en skatteyder kan støtte ret på det såkaldte forventningsprincip, må der have foreligget en positiv tilkendegivelse fra en offentlig myndighed om et forhold, der har betydning for de løbende skatteansættelser. For at der kan etableres en retsbeskyttet forventning, skal der være foretaget en egentlig ligningsmæssig gennemgang, det vil sige, at der skal være foretaget en ligningsmæssig stillingtagen til det omhandlede spørgsmål. En skattemyndigheds svar på forespørgsler, der ikke er omfattet af skattestyrelseslovens (nu skatteforvaltningslovens) regler om bindende forhåndsbesked (nu bindende svar), vil normalt ikke kunne danne grundlag for en retsbeskyttet forventning.

En lønmodtager kan foretage fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde. Udgifterne skal være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og kan fratrækkes i det omfang, de overstiger et reguleret grundbeløb på 3.000 kr. Dette fremgår af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for bl.a. rejseudgifter eller andre merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i bestemmelsens stk. 6. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er godtgjort efter ovennævnte 2. pkt.

Dette fremgår af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 9, stk. 5, (lovbekendtgørelse nr.754 af 28. september 1999).

Reglerne i ligningsloven om rejseudgifter er ændret ved lov nr. 955 af 20. december 1999 om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af arbejdsgivere m.v., ændret beskatning af fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer, ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med tjenesterejser m.v.).

Med virkning fra den 1. april 1999 anses en lønmodtager for at være på rejse,

dels når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, og

dels når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

For at en rejse kan give grundlag for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, skal rejsen være forbundet med overnatning og have varet mindst 24 timer.

Dette fremgår af ligningslovens § 9 A som affattet ved lov nr. 955 af 20. december 1999 om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000.

Fradrag for merudgifter til dobbelt husførelse kan efter Ligningsrådets vejledende anvisninger indrømmes for merudgifter til kost og logi med en standardtakst uden dokumentation for merudgiftens størrelse. Det er ifølge anvisningen en betingelse for at opnå fradrag, at der er tale om midlertidig opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv.

Skatteankenævnets afgørelse om, at klageren ikke kan anses for berettiget til fradrag for rejseudgifter i forbindelse med rejser til ...1 med 25.050 kr. eller fradrag for merudgifter til dobbelt husførelse i forbindelse med ophold i ...1 med 6.400 kr., kan ikke anses for ugyldig, da de foreliggende oplysninger om de stedlige skattemyndigheders sagsbehandling ikke kan antages at medføre ugyldighed af skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Endvidere kan klageren ikke anses for at have haft en berettiget forventning om fradrag for rejseudgifter eller merudgifter til dobbelt husførelse for det påklagede indkomstår.

Klagerens ansættelser som undervisningsassistent ved G1 og som Ph.D-studerende har været tidsbegrænsede og må i relation til rejsereglerne anses som midlertidige.

Klageren kan i relation til rejsereglerne ikke anses for afskåret fra at overnatte på bopælen i ...3. Klageren opfylder herefter ikke betingelserne for rejsefradrag, og skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Klageren kan ikke anses for at have haft merudgifter til dobbelt husførelse på grund af erhverv, idet det må antages at skyldes private forhold, at klageren har bopæl i ...3. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Befordring

Sagens oplysninger

Skatteforvaltningen har anset klageren for berettiget til fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 D med 38.371 kr. med følgende specifikation:

4.642 km vedrørende G2 x 2,48 kr.

11.512 kr.

7.358 km (rest op til 12.000 km) vedrørende G1 x 2,48 kr.

18.247 kr.

6.609 km (over 12.000 km) x 1,39 kr.

9.187 kr.

Bropenge og færgebilletter

 1.425 kr.

I alt (for 18.609 km)

40.371 kr.

- bundfradrag

 2.000 kr.

I alt

38.371 kr.

Herudover har skatteankenævnet yderligere anset klageren for berettiget til fradrag med 1.746 kr. med følgende specifikation:

1. og 3. april 210 km x 2

420 km

 

24. august

80 km

 

29. oktober + 31. oktober - 2. november 210 km x 2

420 km

 

16. november

  336 km

 

I alt

 1,39 kr.  x 

1.256 km

1.746 kr.

     

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for berettiget til fradrag i henhold til ligningslovens § 9 D med i alt 40.117 kr.

Klagerens befordringsudgifter kan opgøres efter de særlige regler, som er anført i ligningslovens § 9 D.

Der kan ikke godkendes befordring på dage, hvor der køres fra "spillestedet" og til hjemmet, hvor G2 stiller tour-bus til rådighed, jf. afsnit A.F.3.1.4. i Ligningsvejledningen. Dette skal samtidig ses under, at klageren har modtaget skattefri rejsediæter under turnéen.

Der kan ikke godkendes fradrag for kørsel i forbindelse med besøg til halslæge (22. og 23. november), idet denne kørsel må anses for privat.

Kørslen på dagene den 10. og 26. oktober foregår i perioder, hvor klageren er på turné med G2, hvor der er turbus til rådighed, og hvor klageren samtidig modtager skattefrie diæter.

Vedrørende den 6. april, hvor klageren forsvarer sin Ph.D-opgave, har skatteforvaltningen godkendt 210 km, hvorimod der ikke er godkendt fradrag for kørsel efter materialer i ...3.

Kørslen den 26. og 29. marts hvor klageren er i ...3 (postbesøg og materialekøb), kan ikke anses for erhvervsmæssigt begrundet.

Kørsel i orlovsperioden har skatteankenævnet opgjort til 746 km (den 2., 8. og 13. september). Der kan ikke godkendes fradrag for denne kørsel, idet denne ikke anses for erhvervsmæssigt begrundet. Dette gælder, uanset at klageren den 1. december igen skal forsvare sin ansættelse.

Uanset at klageren skal aflevere rapport og regnskaber vedrørende sit USA-ophold, er der ikke fradrag for denne kørsel, idet kørslen finder sted i orlovsperiode - uden indtægt som Ph.D-studerende.

Der kan ikke godkendes fradrag for kørsel i forbindelse med reparation af monitor, da denne kørsel ikke kan anses for erhvervsmæssigt begrundet.

Kørsel til forelæsning - anden Ph.D-studerendes forsvar - er ikke erhvervsmæssigt begrundet, idet kørslen har fundet sted i orlovsperioden.

Når der bl.a. henses til, at klageren har en ugentlig undervisning på 5 timer i alt 10 uger - kan det ikke anses for sandsynligt, at klageren har behov for denne kørsel.

Klagerens henvisning til "Kunstnernes Beskatning" er ikke relevant i denne forbindelse, idet kørslen ikke har relation til jobbet som kunstner, men i det væsentligste har relation til klagerens ansættelse på G1.

Med hensyn til klagerens kørsel i ...1 vedrører punktet alene forholdet, om klageren er berettiget til at fratrække kørsel fra huset i ...1 til G1 på grund af de pauser, som klageren skal have. Denne kørsel - opdeling af arbejdstid i perioder - er ikke fradragsberettiget, iden den ikke kan anses som erhvervsmæssigt begrundet, men alene gør sig gældende på grundlag af klagerens helbredstilstand.

Vedrørende klagerens kørsel kan der ikke indrømmes fradrag. Kørsel i forbindelse med læge - herunder lægeordineret behandling kan ikke anses for erhvervsmæssigt begrundet. Da der ikke er sket fraskrivelse af retten til arbejdsgiverbetalt transport (turné-bussen), er kørslen i forbindelse med turnékørslen ikke anset som erhvervsmæssig, hvorfor kørslen ikke kan fratrækkes. Dette gælder, uanset at der senere på turnéen er godkendt kørsel fra "spillestedet" til G1. Kørslen - fra turnéstedet og til G1 - er godkendt for den enkelte "undervisningsdag".

12.000 km-grænsen gælder ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse for den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der ikke udbetales godtgørelse af arbejdsgiveren, kan kørselsfradraget alene foretages efter - i klagerens tilfælde reglerne i ligningslovens § 9 D.

Spørgsmålet, om der kan fratrækkes mere end 12.000 km af den høje befordringstakst, når der ikke er modtaget godtgørelse, men hvor skatteyderen har flere forskellige arbejdsgivere, må afgøres ud fra reglerne om erhvervsmæssig kørsel. I Ligningsvejledningen for 1999 afsnit A.F.3.4.1. (side 509) er det anført, at udgifter til erhvervsmæssig kørsel kan fra-trækkes med 2,48 kr. pr. km for de første 12.000 km og med 1,39 kr. for resten.

I notat fra 1990 fra et daværende amtsskatteinspektorat er der bl.a. anført følgende:

"Statsskattedirektoratet har oplyst, at 12.000 km-grænsen i SD-cirkulære 1989-54, punkt 2 alene gælder ved udbetaling af kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren. Der kan altså udbetales kørselsgodtgørelse til høj takst for 12.000 km for samtlige arbejdsgivere i et indkomstår.

Hvis arbejdsgiveren derimod ingen kørselsgodtgørelse udbetaler eller anvender en lavere takst end 2,13 kr., kan skattemæssigt differencefradrag, jf. SD-cirkulære 1989-54, punkt 6, alene beregnes under hensyntagen til 12.000 km-grænsen i SD-cirkulære 1990-4. Der skal altså ses på den samlede erhvervsmæssige kørsel i 1989."

På grundlag af ovenstående kan klageren alene fratrække sine befordringsudgifter - efter ligningslovens § 9 D - med maksimalt 12.000 km af den høje takst, idet der er tale om fradrag og ikke udbetaling.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at hun anses for berettiget til fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 D med 55.034,37 kr., der fremkommer med følgende specifikation:

Januar 22 gange

1.452 km

 

G2, forpremiere

Januar 8 gange

528 km

 

G10

12. februar

242 km

 

G1

14. februar

262 km

   

16. februar

242 km

   

18. februar

262 km

   

21. februar

262 km

   

22. februar

139 km

   

23. februar

139 km

   

24. februar

146 km

 

...1

25. februar

104 km

 

...4

26. februar

270 km

 

...5

27. februar

113 km

 

...5

1. marts

33 km

 

...1

2. marts

33 km

 

...6

3. marts

133 km

 

G1 m.m.

4. marts

274 km

 

...7

5. marts

162 km

 

...8

6. marts

162 km

 

...8

7. marts

0 km

 

Tyskland

8. marts

310 km

 

...9

9. marts

92 km

 

...10

10. marts

224 km

 

...1

11. marts

133 km

 

G1

12. marts

33 km

 

G10

17. marts

159 km

 

G10

18. marts

140 km

 

...1

19. marts

33 km

 

G10

20. marts

33 km

 

G10

22. marts

174 km

 

...11

23. marts

284 km

 

...11

24. marts

251 km

 

...11 m.m.

25. marts

140 km

 

G1

26. marts

145 km

 

...12

27. marts

14 km

 

...2

29. marts

66 km

 

...12

30. marts

66 km

 

G1

1. april

245 km

 

G1

2.april

236 km

 

G1

3. april

66 km

 

G1

5. april

136 km

 

...1

6. april

192 km

 

...1/...12

7. april

224 km

 

G1

8. april

224 km

 

G1

14. april

245 km

 

G1

15. april

245 km

 

G1

21. - 22. april

259 km

 

G1

24. april

245 km

 

G1

26. - 27. april

273 km

 

G1

28. - 29. april

252 km

 

G1

30. april

238 km

 

G1

5. - 6. maj

266 km

 

G1

10. - 11. maj

250 km

 

G1

12. - 13. maj

266 km

 

G1

19. - 20. maj

292 km

 

G1

21. maj

66 km

 

...12

26. - 27. maj

259 km

 

G1

2. - 3. juni

259 km

 

G1

3. juni

14 km

 

...2

4. - 5. juni

266 km

 

G1

9. juni

245 km

 

G1

10. juni

224 km

 

G1

15. - 16. juni

266 km

 

G1/...12

17. juni

245 km

 

G1

22. juni

125 km

 

G1

23. - 24. juni

161 km

 

G1

29. juni

14 km

 

...2

1. juli

252 km

 

G1

7. - 8. juli

264 km

 

G1

9. juli

90 km

 

...12

12. - 13. juli

330 km

 

G1/...2

14. - 15. juli

264 km

 

G1

24. juli

245 km

 

G1

26. - 27. juli

271 km

 

G1

28. - 29. juli

264 km

 

G1

30. juli

252 km

 

G1

2. - 3. august

250 km

 

G1

6.- 7. august

280 km

 

G1

9. - 10. august

273 km

 

G1

12. - 13. august

252 km

 

G1

13. august

14 km

 

...2

16. - 17. august

264 km

 

G1

19. - 20. august

252 km

 

G1

23. - 24. august

252 km

 

G1

24. august

80 km

 

...12

27. - 28. august

252 km

 

G1

30. - 31. august

252 km

 

G1

2. - 3. september

252 km

 

G1

6. september

66 km

 

...12

8. - 9. september

252 km

 

G1

13. - 15. september

266 km

 

G1

15. - 16. september

252 km

 

G1

21. - 22. september

252 km

 

G1

23. september

66 km

 

...12, forpremiere

24. september

66 km

 

...12, forpremiere

25. september

66 km

 

...12, forpremiere

27. september

66 km

 

...12, forpremiere

28. september

66 km

 

...12, forpremiere

29. september

154 km

 

...12, G1

30. september

154 km

 

G1, ...2

1. oktober

66 km

 

G2, forpremiere

2. oktober

66 km

 

G2, forpremiere

4. oktober

66 km

 

G2, forpremiere

5. oktober

66 km

 

G2, forpremiere

6. oktober

151 km

 

Forpremiere, G1

7. oktober

132 km

 

G1, ...2

8. oktober

187 km

 

...7

12. oktober

259 km

 

...7 - ...1

13. oktober

279 km

 

...1 - ...7

14. oktober

162 km

 

...7 - ...8

15. oktober

308 km

 

...7 - ...12 - ...7

16. oktober

116 km

 

...7 - ...8 - ...9

18. oktober

80 km

 

...12

18. oktober

220 km

 

...10/...8

19. oktober

202 km

 

...8/...10

20. - 21. oktober

338 km

 

G1

22. oktober

232 km

 

...1

23. oktober

235 km

 

...5

25. oktober

155 km

 

...5

26. oktober

148 km

 

...13/...12/...1

27. oktober

414 km

 

G1/...4

28. oktober

121 km

 

G1/...2

29. oktober

131 km

 

G1/t

30. oktober

14 km

   

31. oktober

121 km

 

G1/r

1. november

224 km

 

G1 t/r

2. november

131 km

 

G1 /r

3. november

135 km

 

G1 /t

4. november

151 km

 

G1 /r

5. november

66 km

 

G2, forpremiere

6. november

66 km

 

G10

8. november

66 km

 

G10

9. november

66 km

 

G10

10. november

66 km

 

G10

10. november

222 km

 

G1

11. november

66 km

 

G10

12. november

66 km

 

G10

13. november

66 km

 

G10

16. november

336 km

 

...11

17. november

178 km

 

...11

18. november

506 km

 

G1/...11

19. november

280 km

 

...11/...12

20. - 21. november

172 km

   

24. - 25. november

252 km

 

G1

22. november

66 km

 

...12

23. november

66 km

 

...12

26. november

33 km

 

27. november

306 km

 

G11 - ...2

28. november

306 km

 

Retur

29. november

455 km

 

...14 - ...12

30. november

342 km

 

...2 - ...14 * 12

2. december

33 km

   

6. december

121 km

 

...1

7. december

121 km

 

...1 retur

8. - 9. december

262 km

 

G1

14. - 15. december

252 km

 

G1

20. - 21. december

252 km

 

G1 m.m.

Antal kørte kilometer i  alt

30.183 km

 

12.000 km x 2,48 kr.

 

29.760,00 kr.

18.183 km x 1,39 kr.

 

25.274,37 kr.

Fradrag i alt

 

55.034,37 kr.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at hun anses for berettiget til fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 D med yderligere 9.227 kr. med følgende specifikation:

12. februar              

224 km

14. februar

224 km

16. februar

224 km

21. februar

224 km

22. februar

224 km

23. februar

224 km

25. - 27. februar

100 km

3. - 9. marts

710 km

4. marts

35 km

10. - 11. marts

28 km

22. - 24. marts

310 km

25. marts

28 km

26. marts

66 km

29. marts

66 km

1. april

28 km

3. april

28 km

5. april

14 km

6. april

80 km

9. april - 15. juli

420 km

24. juli - 31. august

273 km

2. september

235 km

8. - 9. september

210 km

13. september

245 km

20. - 21. september

238 km

7. oktober

21 km

8. - 19. oktober

484 km

22. oktober

166 km

25. - 27. oktober

385 km

29. oktober

21 km

31. oktober

11 km

1. november

21 km

2. november

21 km

17. - 20. november

336 km

22. november

66 km

23. november

66 km

26. november

306 km

29. november

92 km

2. december

  164 km

I alt

6.638 km

 

1,39 kr. x

9.227 kr.

Klageren har tilbudt sandsynliggørende dokumentation fra sin bils servicebog for samlet kørsel (kørebog sammenlignet med f.eks. året 1993). Man stiller kun spørgsmål om berettigelsen om fradrag, om man synes, at hun skal have lov at have så stort et kørselsfradrag.

Skatteforvaltningens og skatteankenævnets vurdering af, hvad der er nødvendigt af hensyn til indkomsterhvervelsen, er efter klagerens bedste skøn overfladisk og forholder sig ikke til hendes situation og helhed. Klageren har i alt kørt 70 - 75 kørsler til ...1. Givet at hun er i en kaotisk situation, under et hårdt pres, alvorligt fyringstruet i både Ph.D- og undervisningsassistentansættelsen, og at klagerens position på G2 ligeledes trues af overgangen til den nye korstruktur, foresyngning, klagerens alder, omstrukturering, at Ph.D-arbejdet ikke har nogen arbejdstidsbegrænsning, er 75 kørsler til arbejdsstedet vel meget normalt, og behøver ikke at underkastes en skatteforvaltnings vurdering af, "om det er nødvendigt af hensyn til indkomsterhvervelsen".

Klagerens holdning er, at da hun har lavet et kørsels/rejseregnskab, og det ikke rummer anden usandsynlighed end "det er der da ingen, der kan holde til" - og det "normale" alternativ, at møde hver dag på arbejdsgivers adresse i ...1, ca. 180 dage t/r til ...1 ville have været endnu sværere for nogen at holde til, så er der ikke nogen som helst lødig grund til at underkende klagerens kørselsregnskab for så vidt angår ...1-ture og rejser, og heller ikke noget andet. Vurdering af kørslens/rejsens konkrete sammenhæng med indtægtserhvervelsen skal være en skønsmæssig vurdering i forvaltningsretlig forstand, det vil sige, den skal forholde sig til den konkrete situation.

Dette er ulovlig forvaltning, jf. Ombudsmandens redegørelse om ankenævnenes rolle. Ifølge denne er det ankenævnenes rolle at påse, at sådanne intern-regel-"begrundelser" ikke erstatter rigtige begrundelser, hvor afgørelsen er baseret på et skøn. Skatteforvaltningen og skatteankenævnet sætter bl.a. skøn under regel.

Hele sagsbehandlingen skal også ses i lyset af forvaltningslovens bestemmelser om, at der ikke må lægges urimelige procesbyrder på en borger.

Klageren fastholder sit krav om at fradrage 112 km pr. tur til ...1. Ruten udgør 112 km, men myndighederne har kun villet godkende 105 km. Klageren kører ad en privat markvej over til ..., ad ... ned til ... vejen og derefter ind på motorvejen til ...1. Dette er væsentligt hurtigere. Klageren kommer forbi en døgnåben benzinautomat i ... Desuden er det bekvemmere ved dårligt vejr, idet klageren hurtigere kommer ud til en rimeligt farbar vej. Den benyttede markvej holdes altid sneryddet efter klagerens behov ifølge kontraktlig aftale med hendes udlejer, medens den offentlige vej, som er anvist af skatteforvaltningen, er den sidste vej i kommunen, der ryddes for sne, som regel først ved 16-tiden. Den er så ofte føget til inden næste morgen, og den følgende dag kan klageren så igen ikke komme ud ad offentlig vej om morgenen. I så fald ville klageren selv ved mindre snefald være spærret inde på grund af fygningsforholdene vest for skoven og på ... og ville slet ikke kunne regne med stabilt at kunne komme på arbejde om vinteren. Fra indkomståret 2000 har skatteforvaltningen igen accepteret den af klageren angivne kørselsafstand og har opgivet dette forsøg på en reduktion af klagerens kørselsafstand.

Med hensyn til spørgsmålet om erhvervsmæssig begrundelse for klagerens kørsel er der i klagerens freelance-situation med de ikke-faste ansættelser en række nødvendige transporter af erhvervsmæssig karakter, som ikke tidligere har været underkendt.

Der er tale om kørsel til aktiviteter, der vedrører mulighed for kommende ansættelser (kørsel af øvningshensyn, kørsel til pianist(er), forberedelse af foresyngning etc.). Denne form for kørsel er at betragte som egentlig erhvervsmæssig kørsel og ikke hjem-arbejde kørsel, jf. Kunstnernes Beskatning side 27 "Som eksempel på fradragsret kan nævnes en freelancesanger, der afholder udgifter til foresyngninger hos mulige arbejdsgivere".

Der er kørsel til halslæge vedrørende foresyngning den 22. og 23. november. Sangeres instrument sidder inde i kroppen, og vedligeholdelse af instrumentet kan involvere lægebehandling. Den slags lægebehandling er erhvervsmæssige udgifter for sangere. Det er også tidligere afgjort, at f.eks. bidfunktionsbehandling med henblik på sangfunktionen (jf. Landsskatterettens kendelse af 22. december 1998, j.nr. 611-1900-0334, vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 1994) og Alexandertekniktimer med henblik på sangfunktionen er fradragsberettigede. Klageren ville ikke have opsøgt en halslæge på grund af let feber og laryngitis, hvis det ikke havde drejet sig om en professionel situation. Klageren skulle fremskaffe en lægeerklæring, hvis hun skulle have tilladelse til at gå til sygeforesyngning.

Med hensyn til kørsel den 25. - 26. oktober og 4. november til repetitør/pianist gør det forhold, at klageren modtager diæter fra G2 ikke, at hun ikke kan fradrage kørsel inden for det pågældende tidsrum. Hvis hun er nødt til at bruge sin turnétid til noget erhvervsmæssigt, herunder forberedelse af en foresyngning, er det erhvervsmæssig kørsel. Det var meget vanskeligt at få tider med forberedelse med pianist, idet alle sangere på G2 skulle til foresyngning, og klageren måtte tage, hvad hun kunne få. Det, klageren ikke må i "diættiden", er at afbryde rejsen ved at køre hjem. Fradragsbegæring for den 9., 10. og 11. oktober frafaldes.

5 timer i alt med pianist/repetitør er et relativt beskedent forberedelsestiltag. Skatteforvaltningen har tidligere forstået nødvendigheden af sådanne øvelser, og der er tale om brud med praksis. At pianisttimerne i 1999 måtte indlejres i turnéforløb og derfor medførte kørsel inden for turnéperiodernes tidsramme, skyldtes, at foresyngningen i 1999 var ekstraordinær begrundet i overgangen til fuldtidsansat fast kor pr. 1. januar 2000. Normalt ligger de 3-årlige foresyngninger uden for turnéperioderne.

Med hensyn til kørsel på søn- og helligdage efter den 1. april fastholder klageren kravet om fradrag for kørsel den 5. april, selv om det er en helligdag. Klageren kørte til ...1, for hun vidste, at hun den 6. april skulle have møde op og forsvare et stykke arbejde (afleveret den 29. maj 1998 før klagerens rejse til USA), som hendes vejleder var så kritisk overfor, at han søgte at få hende fyret pr. 1. juni 1998. Klagerens 90-siders billeddokumentation lå i en kasse, der var forsvundet på vej fra USA. Klageren forsøgte i videst muligt omfang at rekonstruere billedmaterialet, så hun var rustet til disse møder i april. Klageren prøvede at få udprintet så meget som muligt i farver og forberedte en demonstration ved analyseapparatets skærmbillede, som skulle stoppe vejlederens indvendinger. I denne sammenhæng er helligdage irrelevante. Klageren måtte bruge de arbejdsmuligheder, der var for at sikre sin fortsatte ansættelse.

Tilsvarende argumentation gælder for klagerens Ph.D-kørsel i orlovsperioden i september, oktober og november. Klageren vidste, at hun den 1. december igen skulle forsvare sin ansættelse, og at det gjaldt om at få lavet så meget som muligt inden ansættelsen, da der blev et problem med dobbeltarbejde i anden halvdel af november, og da klageren oveni dette kunne risikere en foresyngning i perioden.

Med hensyn til kørsel til aktiviteter som principielt var ulønnede, men alligevel aktiviteter, der var nødvendiggjort af klagerens arbejde skulle klageren vedrørende efterbehandling af Ph.D-arbejdsperiode, selv om hun havde orlov, respektere G1s krav i hendes orlovperiode om aflevering af halvårsrapport og regnskab m.m. vedrørende USA-opholdet (møder med diverse sekretærer og andet arbejde i forbindelse med efterbehandling af USA-forløbet, 22. og 23. februar).

Vedrørende kørsel i forbindelse med reparation af apparatur havde klagerens monitor funktionsproblemer i 1999 og var til reparation hos leverandør flere gange i løbet af 1999. Det er hensigtsmæssigt at få dette repareret i en orlovsperiode, hvor klageren med mindst arbejdstab kan undvære den (kørsel 20. - 21. september).

Rejse/kørsel til kursus (emne: ...) arrangeret og betalt af Institut for musik og musikterapi vedrører den 29. og 31. oktober samt 1. og 2. november. Skatteforvaltningen mener, at kun kurser, der betales af arbejdsgiver og er lønnet arbejde, giver ret til kørsels/rejsefradrag, men har ikke fremlagt nogen dokumenteret begrundelse for dette synspunkt, som klageren mener er forkert. Klageren fastholder kørsel i ...1 omkring kurset (lille kilometerdifference).

Med hensyn til kørsel til andre Ph.D-forelæsninger i ...1 den 13. september er det indlysende fagligt relevant at have overværet andres Ph.D-forsvar. Dette må overværes, når mulighed gives.

Kørsel til forberedelse af undervisning vedrører mere end at hente papirer. Alle klagerens undervisningsmaterialer befandt sig på G1. Man kan ikke holde forelæsninger/kursus for 35 studerende uden kursusmateriale. Klageren fastholder fradrag for den 12., 14., 16. og 21. februar. Klageren kom hjem til en broget situation. Den 12. februar blev hun klar over, at hendes kontor var overladt til en anden. Ingen, hun den dag talte med, vidste, hvor hendes materialer befandt sig. Klageren måtte køre 4 ture til ...1 for at få reddet sine bortkomne undervisningsmaterialer. Mens klageren var i USA, var der vedtaget en studieplan, som nedlagde klagerens fag som obligatorisk fag. Klageren havde en række møder med studienævnsmedlemmer for at få klarhed over, hvorfor dette var sket, og hvad det ville indebære for hende. Klagerens hus havde været udlejet delvist møbleret, og hun skulle reetablere dets funktionalitet (bl.a. søndag den 14. fordi hendes mand kunne hjælpe hende den dag) med soveplads m.m. Da udlejningsindtægten for 1998 kan dokumenteres at være beskattet som erhvervsindtægt, er det vel egentlig erhvervskørsel (den 12. og 14.) at bringe huset tilbage i den funktionsstand, det havde før udlejningen 1. august 1998 - 1. januar 1999.

En betragtning, der kan anlægges på disse kørsler, er, at der er tale om et projekt, og at driftsomkostninger vedrørende et planlagt projektarbejde godt må fratrækkes uden for den egentlige ansættelsesperiode, jf. Kunstnernes Beskatning side 27 afsnit I.B.5.6.1. Man kan godt drage paralleller fra en arbejdssituation med en kunstnerisk ydelse som indhold til en arbejdssituation med undervisning/forskning som indhold, da undervisningsforberedelse/ forskning er projektdefineret. Klageren ved, at hun skal præstere en aftalt ydelse. Såfremt man vil anlægge den snævre betragtning, at hjem/arbejde-kørselsfradrag kun kan foretages på dage, hvor man formelt er ansat og har pligt til fremmøde, må man vel for fremmøder, der har været nødvendige uden for ansættelsesperioderne/eller fremmødepligten anlægge en egentlig erhvervskørselsbetragtning.

Da disse former for kørsel har været godkendt i alle tidligere sammenhænge, eksempelvis i 1995, bør ændringer i praksis vel tilkendegives med et rimeligt varsel og ikke med 3 års bagudvirkende kraft.

Med hensyn til kørsel i ...1 kan det dokumenteres, at klagerens arbejdsbetingelser var, at hendes arbejdstid var ubegrænset, at hun var konstant fyringstruet, at hendes arbejde blev obstrueret, og at det var meddelt hende, at der ikke var flere penge til rådighed for hendes Ph.D-arbejde.

De af G1 tilbudte skrivefaciliteter på klagerens arbejdsplads i ...1 i 1999 var et barneskrivebord og en stol, og klageren manglede ethvert ergonomisk tiltag, som kunne muliggøre mange timers computerarbejde. Da klageren i effektivitetens navn ikke lavede andet end at arbejde, når hun var i ...1, har hun været nødt til at dele alle hele arbejdsdage i 3 perioder med to totimerspauser til træning, hvile, spisning m.m. Årsagen til denne opdeling af arbejdsdagen var således 1) en ekstrem arbejdsbyrde, 2) arbejdets art, 3) en dårligt indrettet arbejdsplads, 4) klagerens skulderfunktionsproblemer m.m.

Når klageren var i ...1, lavede hun ikke andet end at arbejde, ligesom de øvrige Ph.D-studerende, der arbejdede på samme måde, til ca. kl. 24 om natten.

Skatteankenævnets begrundelse for at nægte fradrag for denne kørsel ignorerer ganske de givne faktiske oplysninger vedrørende den erhvervsmæssige begrundelse og argumenterer ved en forvanskning af den faktuelle situation. Også raske mennesker har brug for to pauser til hvile og spisning i løbet af en 9 - 24 arbejdsdag ved koncentrationskrævende arbejde som forskningsarbejde. Myndighederne argumenterer ved at vende synsvinklen og kalder kørslen for kun begrundet i klagerens helbredstilstand. Klageren kører mellem huset og G1 for at komme på arbejde. Da klagerens helbredsproblemer var en af årsagsfaktorerne i denne tilrettelæggelse af arbejdet i 1999, så er er der tale om invalidekørsel, og det er netop sådan en situations øgede kørselsbehov, bestemmelserne om invalide-kørsel kan/bør kunne dække.

Klageren har tidligere gjort opmærksom på, at reglerne om, at arbejdsgiverbetalt transport medfører tab af fradragsret, i henhold til Ligningsvejledningen, kan suspenderes for et "realitetsprincip", at fradrag kan opnås, hvis man reelt ikke har mulighed for at benytte den tilbudte transport. Jf. Ligningsvejledningen afsnit A.F.3.1.5.: I sådanne situationer kan der tages befordringsfradrag uden tilsvarende beskatning både for ud- og hjemtransporten, selv om det kun er transporten den ene vej, der er udelukket.

Myndighederne forholder sig ikke til dette princip. I henhold til dette har klageren foreslået, at kørslen vurderes på denne måde: Hvis klageren skal forlade turnéen for at undervise eller på grund af lægeordineret træning/behandling i ...12, og dette kun kan lade sig gøre med bilkørsel, er klageren nødt til at have bilen med fra turnéens start, så det er ikke muligt for klageren at benytte arbejdsgiverens tilbud. Hvis klageren sad i rullestol og var nødt til at køre sin egen invalidebil, var der ikke tvivl herom. Hvis hun havde nyresvigt og skulle hjem til dialyse, ville der heller ikke være nogen tvivl. Klagerens kroniske sygdom er bare ikke synlig eller livstruende, men ikke desto mindre en barsk realitet for hende i forhold til job, hvis hun ikke regelmæssigt kan modarbejde en forværring.

Med hensyn til fraskrivelse af ret til transport/turnédeltagelse skal korsangeren ved starten af en turné i januar og september tilkendegive skriftligt, i hvilket omfang man ønsker at deltage i turnéen. Denne tilkendegivelse er positivt bindende og kan ikke ændres undervejs, da G2s hotel- og busreservationer laves efter den. Efter listens deadline er G2 ikke forpligtet til at skaffe yderligere hotelværelse/transport, og den enkelte, der vælger turnéen fra, gør dette under kontraktligt (overenskomstmæssigt) skærpet erstatningsansvar i tilfælde af, at man ikke når frem til forestillingen.

Klageren har siden 1987 fået fradrag for turnékørsel, hvor det har været nødvendigt for hende at køre selv, uden at skatteforvaltningen har tilkendegivet, at forudsætningen for dette var en generel afskrivelse af arbejdsgivers kørselstilbud. En ændring i skatteforvaltningens syn på denne praksis burde meddeles klageren forud, sådan at hun har mulighed for at disponere efter det. Klageren kunne jo bare skriftligt have afskrevet arbejdsgivers transport. Så vidt klageren har forstået det, har denne regel eksisteret i alle de år, hun har fået fradrag for sin turnékørsel, og hun går ud fra, at man har behandlet dette, som man har gjort ud fra et rimelighedssynspunkt.

Klageren beregner kørsel for de strækninger, hun som et minimum er nødt til at køre i egen bil, hvis det skal være fysisk muligt at passe træning (men beregner ikke kørsel "hjem" til ...12) og arbejde på G1, som om hun kørte parallelt med turnéen, en kørsel klageren betegner som "viftekørsel" i forhold til det tidligere nævnte realitetsprincip. Dette, som jo i betydeligt omfang ikke giver klageren fradrag for et stort antal faktisk kørte kilometer, bringer os uden om diætproblematikken, som klageren gerne vil undgå på grund af det store arbejde, det for hende vil være at rekonstruere dokumentation for faktisk forbrug undervejs.

Vifte 1: ...2 (105) - G1 - (95) - ...4 - (54) ...5 - (113) ...2 357 km, godkendt 256, difference 101 km.
Vifte 2: ...2 - G1 m.m. - ...7 - Tyskland - ...9 - ...10 - ...2, i alt 743, godkendt 33, difference 710 km.
Vifte 3: ...2 - ...11 - ...15 - ...2: i alt 376 km, godkendt 66 km, difference 310 km.
Vifte 4: ...2 - ...7 - Tyskland - ...9 - ...10 - ...2, difference 484 km.
Vifte 5: ...2 - ...5 - ...1 - ...4 - ...2, difference 385 km.
Vifte 6: ...2 - ...11 - ...15 - ...2, difference 336 km.
(Vifte 7) Turné. Skatteforvaltningen godkender ikke transport af bil til og fra ...16 samt kørsel fra ...17 til ...14, i alt 652 km, difference 586 km.

Med hensyn til den 22. oktober benytter klageren ikke G2s transport, da hun er til træning/behandling til kl. 11 (bussen går allerede kl. 9.30). Det er i denne sammenhæng irrelevant, at klageren modtager diæter, da hun har forladt sit hjem på tidspunktet for diætberegningens begyndelse kl. 9.30.

Den i forhold til ansættelsen "skæve" Ph.D-orlov giver i perioden 15. november - 2. december klageren formelt en dobbelt fuldtidsansættelse, hvorfor klageren, som det fremgår af kørselsredegørelse i forbindelse med G2-aktiviteterne, naturligvis ikke kan yde noget af betydning i Ph.D-ansættelsen. Derfor kører klageren mere vedrørende Ph.D-sagerne i perioden med hul i mellem ansættelserne 1. september - 31. september. Skatteforvaltningen og skatteankenævnet tager ikke klagerens faktiske oplysninger om tidsforskydninger mellem ansættelsesperioder og ydelse af arbejde ad notam overhovedet og ignorerer de faktiske forhold og tager en urimeligt formalistisk stillingtagen til disse perioder.

Selv om klageren i perioder ikke har anvist arbejdsværelse stillet til rådighed, kan hun naturligvis godt forberede sig, lave materiale til undervisning og øve klaver og sang, især efter kl. 17 og uden for eksamensperioderne. Klageren har nøgle til og kan benytte sig af instituttets faciliteter, bibliotek, fotokopieringsmaskine - men på lige vilkår og i åben konkurrence med 150 andre studerende og løst ansatte lærere, som kan benytte de ca. 15 lokaler med klaver og bibliotekets siddepladser (4 stole om et rundt bord, ikke et skrivebord). Klageren skal så bare acceptere, at hun "rider på chancen" og at det kan være, at hun ikke kan komme til, når det er hensigtsmæssigt. Det beror på en konkret vurdering af situationen, om det er hensigtsmæssigt for klageren at benytte disse faciliteter. Det, der er virkelig problematisk, er som nævnt adgang til rytmisk instrumentarium m. guitar.

Klageren fastholder

  1. Al beskrevet materialekørsel til ...2 og ...12 (også til statsbiblioteket samt faxindkøb den 13. juli) fastholdes.
  2. Al kørsel til ...1, til nødvendige trænings/hvilepauser i ...1.
  3. Al kørsel til "sikring af indkomsterhvervelsen" som angivet.
  4. 112 km's kørselsafstand til ...1.
  5. Al øvrig kørsel som beskrevet i turredegørelsen.

Følgende vurderes ikke konkret. Skatteforvaltningen og skatteankenævnet sætter skøn under regel. Begrundelse mangler. Redegørelse for klagerens synspunkter mangler. Faktaredegørelse fremlægges ikke:

  1. Halslæge to gange ...2 t/r. Andet besøg: For at blive behandlet, så helbredelsen eventuelt kan fremskyndes. Første besøg: For do. og for at få en lægeerklæring, som klageren skal forelægge på G2 for at få lov til at gå til sygeforesyngning en uge senere. Klageren kører direkte fra halslægen til G2 og afleverer lægeerklæringen. Skatteforvaltningen og skatteankenævnet synes at mene, at alle udgifter, der på en eller anden måde har noget med helbred at gøre, ikke kan være fradragsberettiget (bortset fra invalidekørsel). Man tager her ikke stilling til det fag, klageren har, og ikke til den omstændighed, at helbredsudgifter for selvstændige, jf. Kunstneres Beskatning 2004 side 23, faktisk kan være fradragsberettigede udgifter. Når klageren skal til foresyngning for engagementer på G2 for den kommende 3-årsperiode, er klageren at sidestille med selvstændige, idet hun selv skal afholde alle udgifter i forbindelse med foresyngningen og udgifter til forebyggelse af arbejdsskader.
  2. Fradrag for materialekørsel til ...12 - arbejdsgiver organiserer ikke klagerens kontorhold. Hvis hun løb tør for printerblæk, var det hendes eget problem. Hun kunne ikke lokalt (i ...2) få den lidt specielle printerpatron, hun skulle bruge (29. marts).
  3. Postbesøg er snævert og nødvendigt forbundet med indkomsterhvervelsen.
  4. 2. september, 8. september og 13. september - at noget af arbejdet må blive tidsforskudt i forhold til ansættelsen. Klageren er "dobbeltfuldtidsansat" fra 15. november til 2. december, i hvilken periode hun ikke har mange dage at give på grund af aktiviteter omkring foresyngning til G2 og G2-turnéen til Ph.D-arbejde og kørsel til ...1, faktiske kun 24. - 25. november.
  5. Klageren kører i 1999 i videst mulige omfang til ...1 sådan, at hun er mindst 24 timer på rejse, dels for at få noget lavet og dels fordi det belaster klagerens ryg og forværrer hendes skulderproblemer at køre frem og tilbage på samme dag. Det gik nogenlunde, så længe klageren havde en bolig i ...1, kunne fordele rejsen over mindst to dage og kunne inddele sine arbejdsdage på den beskrevne måde og kunne være hjemme sådan, at hun kunne passe træning/behandling i ...12. Det er beskrevet i den vedlagte lægeerklæring af 7. april 2005 fra overlæge, hvordan man skal leve med helbredsproblemer som klagerens - at man skal arbejde "i eget tempo med indskudte hvilepauser" - det har klageren sådan set været klar over allerede i 1999. Der må skulle være plads til en konkret vurdering af en funktionsbegrænset arbejdstagers skatteevne, således at også sådanne borgere har en reel mulighed for at bevare deres selvstændige forsørgelse. Klageren kan ikke bevare sit job som korsanger, hvis hun ikke får skulderen i gang igen. I 1999 har låsningen af venstre arm varet i tre år, og lægeordineret fysioterapi og træning prioriteres så højt, det overhovedet er muligt. Skulderens låsning påvirker halsmuskulatur og stemme. Endvidere omfatter foresyngningsproceduren også en danseprøve. Sangernes evne til at udføre samtidige ben- og armbevægelser testes.

Kurset den 28. oktober - 2. november 1999 er et Ph.D-kursus afholdt af G1. Det kan dokumenteres, at kurset var et af de kurser, klageren i henhold til Ph.D-planen skulle gennemføre. Dette er sagens faktum. For en Ph.D-studerende er gennemførelsen af visse formelle uddannelseskurser en forpligtelse i henhold til Forskningsministeriets Ph.D-bekendtgørelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For at en skatteyder kan støtte ret på det såkaldte forventningsprincip, må der have foreligget en positiv tilkendegivelse fra en offentlig myndighed om et forhold, der har betydning for de løbende skatteansættelser. For at der kan etableres en retsbeskyttet forventning, skal der være foretaget en egentlig ligningsmæssig gennemgang, det vil sige, at der skal være foretaget en ligningsmæssig stillingtagen til det omhandlede spørgsmål. En skattemyndigheds svar på forespørgsler, der ikke er omfattet af skattestyrelseslovens (nu skatteforvaltningslovens) regler om bindende forhåndsbesked (nu bindende svar), vil normalt ikke kunne danne grundlag for en retsbeskyttet forventning.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 D har følgende ordlyd

"Godtgør den skattepligtige, at han som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i ligningslovens § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Ligningsrådet."

Skatteankenævnets afgørelse om, at klageren kan anses for berettiget til fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 D med i alt 40.117 kr., kan ikke anses for ugyldig, da de foreliggende oplysninger om de stedlige skattemyndigheders sagsbehandling ikke kan antages at medføre ugyldighed af skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Endvidere kan klageren ikke anses for at have haft en berettiget forventning om fradrag for befordringsudgifter i videre omfang end godkendt af skatteankenævnet for det påklagede indkomstår.

Der er efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at godkende fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 D i videre omfang end godkendt af skatteankenævnet for det påklagede indkomstår.

Det bør dog ved beregningen af befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 D lægges til grund, at der er 112 km mellem bopælen i ...2 og ...1. Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af skattecentret.

Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Anskaffelse af guitar og forstærker samt reparation af guitar

Sagens oplysninger

Klageren har i det pågældende indkomstår anskaffet en guitar for 10.900 kr. hos firmaet G12, den 16. juni og en guitarforstærker (Fender "Blues Jr." Guitar amp, amplifier for 5.045 kr. hos firmaet G13, den 19. juli. Klageren har endvidere haft udgifter på 5.360 kr. til hovedreparation af guitaren hos firmaet G13 i oktober måned.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for berettiget til afskrivning på udgiften til guitarforstærker i henhold til reglerne om straksafskrivning på blandet benyttede småaktiver. Den erhvervsmæssige andel er ansat til 50 pct.

Klageren er endvidere anset for berettiget til afskrivning på udgiften til guitar og hovedreparation af denne i henhold til reglerne om afskrivning på blandet benyttede aktiver. Den erhvervsmæssige andel er ansat til 50 pct.

Ud fra en konkret vurdering er den indkøbte guitar og forstærker/guitar anset som blandet benyttede driftsmidler. Ved denne vurdering er det lagt til grund, at der på G1 forefindes guitar, som kan anvendes i forbindelse med undervisningen, at klageren anvender sin egen guitar m.m. i forbindelse med forberedelsen i det private hjem, og at der er en vis formodning for, at guitaren m.m. bruges privat, når denne findes i det private hjem.

Udgiften til hovedreparation af guitaren behandles på samme måde.

Den private andel kan passende ansættes til 50 pct. og den erhvervsmæssige andel ligeledes til 50 pct.

Da anskaffelsessummen på forstærker/guitar er under grænsen for småaktiver på 9.200 kr., kan den erhvervsmæssige andel af udgiften fratrækkes fuldt ud.

Da udgiften til køb af guitar overstiger grænsen for småaktiver, skal udgiften afskrives. Dette gør sig tillige gældende for udgiften til hovedreparation af guitaren.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at instrumenter ikke bruges privat, når de opbevares i det private hjem.

Der er tillige lagt vægt på, at der på G1 findes musikinstrumenter, som må kunne anvendes ved undervisning af eleverne.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at driftsmidlerne anses for 100 pct. erhvervsmæssigt anvendte.

Med hensyn til saglighedsniveauet fremgår det, at klageren har bedt skatteankenævnet tage stilling til saglighedsniveauet i skatteforvaltningens argumentation: Kan det virkelig være rigtigt, at man som skatteborger kan tvinges til at modbevise så meget uvederhæftigt vås og ikke har nogen mulighed for at stoppe det ved at få taget stilling i skatteankenævnet? Hvis Landsskatteretten har nogen mulighed for at tilkendegive, at skatteankenævnets manglende stillingtagen til dette punkt i sig selv er en grund til at underkende deres kendelse, beder klageren om at få det ekspliciteret. Klageren har ikke tre måneder hvert år, hun kan bruge på at modbevise, at en amp, er en guitar, eller at en guitar er et strygeinstrument. Klageren anmoder også om en eksplicit stillingtagen til, om punktet "guitar" kan afgøres på forventning.

For så vidt angår formalia, henvises til følgende

  1. Sagens fakta er ikke beskrevet. Det er i skatteankenævnets kendelse stadig ikke afklaret, om der er tale om 2 guitarer eller en amp,
  2. Der er ikke taget hensyn til klagerens konkrete situation.
  3. Der er ikke redegjort for sagens retsgrundlag/retspraksis på området.
  4. Afgørelsens begrundelse er ikke fyldestgørende, "formodningsargumentet" er brugt på uredelig vis.
  5. Der skiftes begrundelse 4 - 5 gange (rullende argumentation). Hvis sagsbehandlingen er lovmæssig, det vil sige tager udgangspunkt i sagsforholdets fakta i forhold til relevante lovregler, vil den først givne begrundelse være fyldestgørende, og man behøver ikke at skifte til nye begrundelser.
  6. Der er henvist til følgende: "50 pct. anses for passende", og "da guitaren opbevares i det private hjem".
  7. "Der er guitarer på G1, som må kunne anvendes" er en formodning og ikke et faktum.
  8. Indarbejdelsen af klagerens synspunkter i sagsfremstillingen er mangelfuld og uredelig.

Klageren fastholder, at der ikke er nogen privat benyttelse, da hun er klassisk uddannet sangpædagog, og undervisning er, har været og vil være en væsentlig del af klagerens indkomsterhvervelse. Markedet for denne uddannelse har ændret sig betydeligt i løbet af de år, hun har haft virke som pædagog, sådan at det i dag er et krav til almene sangpædagoger, at de også kan undervise i rytmisk sang. Elever møder med stadig større kompetence og krav til denne del af sangundervisningen og eksamensrepertoiret. Da klagerens virksomhed som underviser er underlagt evalueringsprocedurer, og hendes timetalstildeling/ansættelse kan afhænge af denne evaluering, har hun indlysende erkendt et stort behov for at opdatere dette aspekt af sin virksomhed, sådan at hendes undervisning af eleverne af dem opleves som tilfredsstillende. Klageren har i løbet af 90'erne ved kurser opdateret sin sangtekniske kunnen på dette område, og også ment, at akkompagnementsfærdigheder var en selvfølgelig del af den opdatering til tidens og elevernes krav. Klageren kan f.eks. ikke undervise eleverne i, hvordan man mixer en elektrisk guitarklang i forbindelse med en rytmisk sangopgave uden at have "hands-on" erfaring med denne aktivitet.

Derudover er der det forhold, at klageren på trods af en betydelig belastning på grund af kronisk sygdom har valgt at forblive i erhverv. Dette indebærer, at klageren må sno sig lidt. For at kunne bevare sine faglige færdigheder skal hun øve sig. Men hvis alene hensynet til bevarelse af klagerens førlighed bestemte, hvad hun foretog sig, så rørte hun aldrig mere et klaver, en guitar, en computer og satte sig aldrig mere bag rattet af en bil på grund af det smerteniveau, det medfører, og den nedslidning i hendes ødelagte led i ryg/ skuldre/arme/hænder/fingre/lænd, det medfører. At variere belastninger i størst muligt omfang er i klagerens professionelle situation nødvendigt. Det er generelt motorisk meget nemmere for klageren at spille guitar, som for mange andre, fordi det er relativt nemt at få til "at lyde af noget". Desuden kan klageren ved at benytte plektrum undgå belastning af højre hånds ulnare fingre (nr. 3, 4 og 5), som siden klagerens ulykke i 1993 ikke har haft normal innervation og nu er det sted, hvor gigt i fingerleddene begynder at begrænse klageren. Det forholder sig stadigvæk sådan, at klageren af hensyn til hendes mulighed for at bevare en indtjening længst muligt for at sikre sin indkomst i størst muligt omfang må afstå fra enhver ikke-nødvendig instrumentalspilsaktivitet, herunder guitarspil som hobby. Klageren ville aldrig have anskaffet dette instrument til privat brug. Private aktiviteter er for 99 pct.'s vedkommende regenerationsaktiviteter, gå ture, svømme, træne etc. Man kan ikke bevise, at en genstand ikke benyttes privat, medmindre man har den videoovervåget konstant. Man kan kun sandsynliggøre, og det mener klageren, at hun har gjort med beskrivelsen af hendes situation. Det er for meget forlangt, at klageren skal "løfte bevisbyrden". Og da hun jo har fået arbejdsværelse godkendt for 1999, holder argumentet "når de opbevares i det private hjem" jo ikke.

Den indkøbte Gibson-guitar er en semi-akustisk guitar, det vil sige, at der i en akustisk klangkasse er indbygget elektrisk forstærkning. Det var denne type guitar, klageren fandt det relevant at erhverve til professionel brug. Der ligger naturligvis i en sådan beslutning en række professionelle kriterier, som instrumentet skal opfylde, for at det kan benyttes i professionelt omfang. Den centrale kvalitet var, at der var tale om et velafbalanceret instrument (ellers får man ondt i nakken af guitarens rem), og at den var nem at spille på, og at den altså - til forskel fra klagerens private guitarer - var en elektrisk guitar og af en kvalitet, der muliggjorde, at hun kunne arbejde med den i større, altså professionelt omfang.

Klageren har - opbevaret i den private bolig - 3 stk. almindelige akustiske, det vil sige ikke elektriske guitarer: En westernguitar og to spanske guitarer. Klagerens eneste private aktivitet med disse delvis private guitarer, som ikke har kvaliteter til professionelt brug, de sidste tre år har været at synge og spille børnesange med deres barnebarn, 1 - 2 gange om året.

Skatteankenævnet har i beløbsopgørelsen anført den indkøbte amplifier (forstærker) som "guitar/forstærker". Dette selv om man tilkendegiver, at man anser det for dokumenteret, at amp'en ikke er en guitar.

Også vedrørende dette klagepunkt er der tale om et brud med den praksis, som hidtil har været gældende mellem skatteforvaltningen og klageren. Det forhold, at klagerens og musikeres/musikpædagogers erhvervsmæssige anskaffelser er noget, andre ikke-professionelle køber for deres private fornøjelses skyld, har gennem årene været løst på den måde, at skatteforvaltningen har bedt klageren redegøre for, om hun havde en tilsvarende genstand til privat brug. Når klageren så har gjort rede for det, har fornuftige, relevante musikerfradrag i det store hele været accepteret, eksempelvis flygel, professionel kassettespiller, professionel CD-spiller etc.

Klageren har for indkomståret 1999 forventet, at en fornuftig instrumentanskaffelse til professionelt brug kan fradrages. Der er også her tale om et ikke sagligt begrundet brud uden relation til nogen lovændring med hidtidig praksis. Da hidtidig praksis er klagerens handlingsgrundlag, og ændringer i det i alvorlig grad påvirker klagerens mulighed for at forblive i job uden ligefrem at sætte penge til på det, er også dette brud med forventning med tre års tilbagevirkende kraft uacceptabelt og stridende mod klagerens retsfølelse.

Klageren fastholder således, at den indkøbte forstærker og guitar samt reparationen af guitaren i henhold til hidtidig praksis for vurdering af erhvervsmæssigt omfang af instrumenter og den faktiske disposition er dispositioner, som udelukkende og fuldt ud har haft erhvervsmæssigt sigte.

Der er ikke nogen grund til at ændre på klagerens posteringer, som er helt i overensstemmelse med de faktiske forhold. Der er tale om tre af hinanden helt uafhængige købssituationer (datoer) og to forskellige forhandlere. Guitaren er indkøbt og taget i brug og først efter 3 ½ måned repareret.

Af en række sager der er refereret i musikpædagogernes fagforenings blad Modus fremgår, at man (i sager om fradrag for musikinstrumenter) for konservatorieuddannede musikere/musikpædagoger efter praksis tager udgangspunkt i en fordeling 75 pct. erhverv og 25 pct. privat, medmindre instrumentet opbevares i et særskilt indrettet arbejdsrum, i hvilket tilfælde det bør anses for fuldt fradragsberettiget. Dette er beskrevet for flygler/klaverer, men bør naturligvis også - for en sangpædagog der akkompagnerer eleverne også til rytmisk musik - gælde for en guitar.

Løst eller midlertidigt ansatte og endog visse grupper af fastansatte kunstnere må påregne selv at stille arbejdsfaciliteter til rådighed og har derfor på linje med selvstændige behov for deres egne arbejdsfaciliteter, derunder instrumenter, jf. Kunstneres Beskatning side 28.

Med hensyn til de faktiske omstændigheder henvises til

  1. Markedsvilkår for musikpædagoger: Geografisk spredthed i arbejdstilbud til musikere/musiklærere.
  2. Arbejdets karakter (sanger/sangpædagog).
  3. Musiklæreres "normalkontrakt".
  4. G1s redegørelse.
  5. Klagerens faktiske forhold.

Der er meget få fuldtidsstillinger for konservatorieuddannede, klassiske musikpædagoger med en étfagsuddannelse. Således er undervisning i faget individuel solosang ved universiteternes musikuddannelser også udbudt som "daglejerarbejde". Den tidsmæssigt mest omfangsrige del af arbejdet som underviser eller musiker, den del der består i forberedelse af undervisning, vedligeholdelse af færdigheder, selvstændig indstudering af opgaver, er hvervgiveren uvedkommende med hensyn til den praktiske organisation af arbejdet. Tilvejebringelsen af faciliteter (arbejdsrum, instrumenter) til disse opgaver er sædvanligvis den løst ansatte lærers/musikers eget problem, ligesom hvis denne var selvstændig.

Klagerens helbredssituation bør bevirke, at man ikke kan bruge den almindelige "formodningsregel". "Formodningsreglens" grundlag, at instrumenterne opbevares i den private bolig, falder bort med skatteankenævnets accept af klagerens musikværelsefradrag for 1999. Instrumenterne opbevares netop ikke i det private hjem, men i det professionelle arbejdsværelse, og dette gør, at de kan fradrages 100 pct. i henhold til retspraksis. Bl.a. disse forhold burde være medtaget i skatteankenævnets redegørelse for "borgerens synspunkter".

I perioden fra klagerens bilulykke i oktober 1993 til maj 2005 sker der en nedgang i hendes arbejdsevne fra 25 pct.'s erhvervsevnetab (forsikringsafgørelse) til mere end 2/3 arbejdsudygtighed som sangpædagog, jf. speciallægeerklæring vedrørende invaliditetsforsikring. Der foreligger ingen konkrete vurderinger af klagerens arbejdsevne i 1999, men det er på denne baggrund rimeligt at antage, at den ligger et sted derimellem, og i perioden svinger omkring 50 pct. En person med 50 pct.'s arbejdsevne kan godt være i fuldt arbejde, men lever så en tilværelse, der ikke består af andet end arbejde og restitution. Det er ikke ualmindeligt, at delvist invaliderede mennesker med progredierende sygdomme vælger en sådan livsstrategi, så længe optimismen ikke er slidt helt ned, og prioriterer tilknytningen til arbejdsmarkedet højt. Dette var, hvad klageren gjorde, og da hun i 1999 var i fuldt arbejde, periodevis endda mere, følger heraf, at hun ikke kan have brugt noget af sin tid til andre fritidsbeskæftigelser end fysiske restitutionsbestræbelser. Klagerens fremadskridende slidgigt i fingrene er også dokumenteret i denne lægeerklæring. Klageren har ikke kunnet fremlægge denne dokumentation tidligere, da den ikke har foreligget før, idet hun først i foråret 2005 har ansøgt om ydelser fra sin invalideforsikring. "Højere" kan den problematiske bevisbyrde for, at der ikke er nogen privat anvendelse af et sæt musikmstrumenter, vel egentlig ikke "løftes".

Det professionelle øvebehov bagatelliseres fremdeles af skatteankenævnet. For en løst tilknyttet sanger/underviser med uforudsigelige vekslende tidsbegrænsede deltidsansættelser i forskellige geografiske lokaliteter er det praktisk uigennemførligt at opretholde det professionelle færdighedsniveau, som arbejdet som sanger/musikpædagog forudsætter, uden egne faciliteter. Det ville være absurd at skulle køre 112 km til ...1 alene for at øve en time på guitar, når udgiften til transport sættes i forhold til udgiften ved instrumentanskaffelsen. Desuden skal klageren opretholde sine instrumentelle og vokale færdigheder med henblik på undervisning også i de perioder, hvor hun er ansat som korsanger på G2 eller har været ansat som Ph.D-studerende. Ellers mister klageren dem jo.

Når det gælder løstansatte som i tilfældet universitetsansatte sanglærere, ligger definitionen af pligten til vedligeholdelse af egne færdigheder indlejret i den løse ansættelses retsløshed: Hvis klageren, næste gang hun søger stillingen, ikke kan dokumentere øgede kvalifikationer, f.eks. med hensyn til selvstændigt kunstnerisk virke, risikerer hun, at en anden får den, idet offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at ansætte den bedst kvalificerede. Øvepligten er også defineret i forberedelsesfaktoren ved universitetssangundervisning på 2,5. Det bliver også mere og mere almindeligt og fremgår også af stillingsopslag, at det forventes/forudsættes, at en sanglærer kan akkompagnere både på klaver og guitar.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For at en skatteyder kan støtte ret på det såkaldte forventningsprincip, må der have foreligget en positiv tilkendegivelse fra en offentlig myndighed om et forhold, der har betydning for de løbende skatteansættelser. For at der kan etableres en retsbeskyttet forventning, skal der være foretaget en egentlig ligningsmæssig gennemgang, det vil sige, at der skal være foretaget en ligningsmæssig stillingtagen til det omhandlede spørgsmål. En skattemyndigheds svar på forespørgsler, der ikke er omfattet af skattestyrelseslovens (nu skatteforvaltningslovens) regler om bindende forhåndsbesked (bindende svar), vil normalt ikke kunne danne grundlag for en retsbeskyttet forventning.

Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige og til private formål, skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.

Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den således beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.

Udgør anskaffelsessummen, eller er den inden afskrivning nedbragt til et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler eller skibe behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører.

Dette fremgår af afskrivningslovens § 11, stk. 1 - 4, (lov nr. 433 af 26. juni 1998).

For driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder finder lovens § 6, stk. 1, nr. 2, 2. - 4. pkt., tilsvarende anvendelse. Dette fremgår af afskrivningslovens § 11, stk. 5, (lov nr. 433 af 26. juni 1998).

Ifølge lovens § 6, stk. 1, nr. 2, 2. - 4. pkt., anses aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, for et driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.

Skatteankenævnets afgørelse om afskrivning på klagerens udgifter til guitar, guitarforstærker samt hovedreparation af guitaren kan ikke anses for ugyldig, da de foreliggende oplysninger om de stedlige skattemyndigheders sagsbehandling ikke kan antages at medføre ugyldighed af skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Endvidere kan klageren ikke anses for at have haft en berettiget forventning om, at udgifterne vil blive anset for 100 pct. erhvervsmæssige i det påklagede indkomstår.

Der er efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at fravige skatteankenævnets afgørelse om, at den af klageren anskaffede guitar må anses for 50 pct. erhvervsmæssigt og 50 pct. privat anvendt. Skatteankenævnets afgørelse vedrørende afskrivning på guitaren samt klagerens udgifter til hovedreparation af denne stadfæstes derfor.

Det fremgår af sagen, at den af klageren anskaffede guitarforstærker (amp, amplifier) er bestemt til at fungere sammen med guitaren. Udgiften til guitarforstærker kan derfor ikke straksafskrives, men skal afskrives sammen med udgifterne til anskaffelse af guitaren og hovedreparationen af denne, jf. afskrivningslovens § 11, stk. 5, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, 2. - 4. pkt.

Skatteankenævnets afgørelse om straksafskrivning af guitarforstærkeren stadfæstes dog efter omstændighederne.

Anskaffelse af CD'er, computerborde, MD-spiller og kassettespiller

Sagens oplysninger

Klageren har i selvangivelsen fratrukket en udgift på 754 kr. vedrørende indkøb af CD'er samt en udgift på 17.650 kr. vedrørende nyanskaffelser.

Klageren indgik i november 1999 aftale med redaktionen af G14 om levering af et antal (ca. 140) biografiske opslag.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for berettiget til fradrag for 50 pct. af den selvangivne udgift til CD'er på 754 kr., i alt et fradrag på 377 kr.

I forbindelse med klagebehandling har klageren anmodet om et fradrag for indkøb af CD'er med et beløb på 3.360 kr., idet klageren har købt en CD-samling af sin tidligere ægtefælle.

Der kan ikke godkendes fradrag for dette indkøb af CD'er, idet indkøbet må anses for en inspirationskilde i bred forstand og ikke tjener indlæring af et løbende repertoire, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften til indkøbet af CD'erne af klagerens tidligere ægtefælle anses for at være private ikke fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren er anset for berettiget til et skønsmæssigt fradrag på 2.000 kr. af den selvangivne udgift til nyanskaffelser på 17.650 kr.

I forbindelse med klagebehandling har klageren anmodet om, at der godkendes fradrag for udgifter til computerborde 1.863 kr., MD-spiller 2.040 kr. og kassettespiller 629 kr.

Der kan ikke godkendes fradrag for disse anskaffelser, idet udgifterne ikke anses at have den nødvendige erhvervsmæssige begrundelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den erhvervsmæssige anvendelse af disse anskaffelser kan anses for dækket af de 2.000 kr., som er godkendt vedrørende den samlede post.

Uanset klagerens forklaring har indkøbet af MD-spilleren ikke haft den nødvendige erhvervsmæssige begrundelse, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for denne udgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. En beskeden erhvervsmæssig anvendelse af MDspilleren er omfattet af det skønsmæssige fradrag på 2.000 kr., som er godkendt.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at hun anses for berettiget til fradrag for udgifter til CD'er med 3.360 kr., computerborde med 1.863 kr., MD-spiller med 2.040 kr. og kassettespiller med 629 kr.

Der er tale om indkøb af CD'er til en pris af 30 kr./stk. Klageren indgik i november 1999 aftale med redaktionen af G14 om levering af et antal (ca. 140) biografiske opslag. Til trods for at disse opslag var meget korte, skulle de indeholde en karakteristik af hver sangers stemme, og klageren kunne ved erhvervelse af denne del af sin eksmands CD-samling lave dette billigere, end hun på nogen anden måde kunne skaffe sig disse sangere at høre. Endvidere er der tale om værker, som klageren i 1999, 2000, 2001 og 2002 har medvirket til opførelse af professionelt (med G2), elevrepertoiremateriale samt materiale brugt i forbindelse med klagerens Ph.D-projekt.

Med hensyn til fejl og usagligheder i skatteankenævnets sagsbehandling har klageren på møderne både tilbudt at dokumentere og fremvise CD'erne og gøre detaljeret rede for hver CD's sammenhæng med erhvervsfunktionen både over for skatteforvaltningen og skatteankenævnet. Det fremgår slet ikke af sagsakterne, men kan dokumenteres. Når man hæfter sig ved, at der er tale om køb fra klagerens eksmand, må det jo være, fordi man er i tvivl om, hvorvidt købet reelt har fundet sted.

Det er en fejl og usaglighed i skatteankenævnets sagsbehandling, at man ikke gør klart rede for, hvorfor det er et problem, at klageren køber af sin eksmand. At sælgeren er klagerens eksmand, bør være sagen uvedkommende. Han er juridisk set uafhængig af klageren. Klageren har tidligere fået fradrag for anliggender, der involverede hendes eksmand. Klageren må gerne "handle" med sin eksmand, og såfremt det sker for at erhverve indkomst, er det fradragsberettiget ligesom alt andet.

Der er tale om honorarlønnet arbejde, for hvilket det første honorar først kommer til udbetaling i 2001, og for hvilket klageren vil modtage biblioteksafgift i de næste 10 år, indtil leksikonnet skal revideres.

Der er tale om indkøb af 112 CD'er á 30 kr. og ikke 140 CD'er.

Skatteankenævnets argumentation er ikke saglig og rummer et vist alvorligt logisk misbrug af den slags, man kalder en fordrejelse, af et citat fra Betænkningen vedrørende kunstneres Beskatning.

Skatteankenævnet anfører, at "det er skatteankenævnets opfattelse, at indkøb af 140 CD'er ikke kan anses for indkøb, der tjener til indlæring af løbende repertoire, men må anses for inspirationskilde i bred forstand." (klagerens fremhævelse). På trods af klagerens skriftlige redegørelse fastholder skatteankenævnet de samme fejl som skatteforvaltningen (ikke 140 CD'er, ignorering af den tredobbelte erhvervsmæssige sammenhæng.) Skatteankenævnet søger ikke oplyst, hvad klageren har købt, og hvilke værker, hun har medvirket i - og fastholder skatteforvaltningens fordrejelse af citatet. Det understreges, at klageren ikke er skuespiller og forfatter i bred forstand, men sanger/musikpædagog/musikforsker og "forfatter" til en række sangerbiografier. Som sanger/musikpædagog/forsker bør klageren kunne fradrage CD-indkøb, "der står i nær forbindelse med indkomsterhvervelsen (Kunstneres Beskatning s. 30)". Som forfatter til biografiske artikler om sangere er klageren (Kunstneres Beskatning s. 31) ikke forfatter "i almindelighed", og der er ikke tale om "inspirationskilde i bred forstand", men om et nødvendigt researchmateriale fremskaffet på den for klageren absolut billigste måde. Som Ph.D-studerende bør klageren kunne fradrage de CD'er, hun har skullet bruge som analysemateriale, jf. tidligere praksis. Kunstneres Beskatning beskriver den situation, at mange forfattere f.eks. sidder og hører musik, når de skriver, for inspirationens skyld. Alene på grund af manglende saglighed i behandlingen må det være rimeligt, at Landsskatteretten underkender skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Skatteankenævnets redegørelse for klagerens synspunkter er upræcis på en meningsforstyrrende måde og ikke fyldestgørende. Det, som er væsentligt, kommer ikke med. Klageren har ikke skrevet "end at anskaffe dem på anden måde". Klageren har skrevet noget andet: "end at komme til at høre dem på anden måde". Selv ved lån skulle klageren eventuelt overspille på et andet medie (det er ulovligt). Hertil kommer transportudgifter. Udgiften ville hurtigt løbe op i mere end 30 kr. pr. CD. 30 kr. er den pris, sælgeren ville have kunnet få hos en forhandler af brugte CD'er. Skatteforvaltningens henvisninger til Kunstneres Beskatning fordrejer meningen med det synspunkt, der står i Kunstneres Beskatning.

Med hensyn til udgiften til computerborde er der tale om rent erhvervsmæssige anskaffelser, da computerborde med mulighed for variation i højdeindstilling og støtte for begge arme anses for en ergonomisk normal og nødvendig indretning af en arbejdsplads, hvor der arbejdes mere end to timer om dagen med terminalarbejde.

Den centrale arbejdsfunktion i klagerens Ph.D-arbejde i 1999 krævede to computere, dels G1s akustiske analyseapparatur og dels klagerens egen laptop til notater vedrørende analysen, i gang samtidigt - stillet op i en vinkel, sådan at klageren kun behøvede at dreje stolen for at skifte mellem dem.

Denne dobbelte opsætning muliggjorde en langt hurtigere arbejdsproces - og alle muligheder for at speede arbejdsprocessen op måtte tages i brug på grund af de krav, der fra klagerens hovedvejleders side blev stillet til klagerens arbejde.

Købet har fundet sted i juli, da klageren for alvor indretter sin hovedarbejdsplads hjemme og relaterer sig altså tidsmæssigt til klagerens Ph.D-arbejdsperiode med arbejdsplads "hjemme". Arbejdsgiverens indstilling til klagerens ansættelsesvilkår har på dette tidspunkt undergået en stramning.

Skatteankenævnets skøn rummer ingen vurdering af den konkrete situation, arbejdets art og ansættelsesforholdets fakta, men forholder sig kun til indbogenstande i almindelighed.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 1998 (611-1900-0334) vedrørende klagerens stokkestol i 1994, at "udgifterne kan normalt kun fratrækkes ved indkomstopgørelsen, såfremt der er afholdt merudgifter som følge af arbejdets art for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten." Det må siges at være tilfældet.

MD-spilleren er professionelt egnet til undervisningsbrug og til indlæring af musik på grund af indekseringsfordele. Endvidere er den hensigtsmæssig at tage med på turné (til indlæring). Desuden er signalstøjforholdet så meget bedre end på kassetten, som jo er på vej ud. Derfor er den det medie, eleverne har i dag, og det har klageren måttet tilpasse sig. Klageren kan ikke anskaffe "en beskeden erhvervsmæssig del" af et apparat til undervisningen. Enten køber klageren hele genstanden eller også ikke. Men situationen er, at i nogle sammenhænge har det stadig været hensigtsmæssigt at få indspillet materiale på kassette (når der har været tale om udveksling af materiale med folk, der kun havde en kassettespiller), mens det i andre er relevant at bruge MD-spilleren. Klageren må som underviser respektere den teknologiske udvikling i denne overgangsfase mellem analog og digital indspilningsteknik. Der er ingen privat anvendelse af MD-spilleren.

Med hensyn til kassettespilleren er den købt i ...18 dagen før, klageren skulle til foresyngning hos G2. Klageren havde fået indspillet akkompagnementer til diverse obligatoriske opgaver fra en pianist på kassettebånd, men manglede temmelig presserende en kassettespiller, da hun endnu dagen før foresyngningen ikke kunne dem udenad endnu. Anskaffelsen var nødvendig for indtægtserhvervelsen. Klageren havde ikke "bestået" foresyngningen, hvis hun ikke havde købt den. Hun har aldrig brugt den privat. Kassettebåndet skulle ikke bruges ved foresyngningen, men til forberedelse af foresyngningen. Når man skal checke, at man har fået noget lært, som skal gå meget hurtigt, og ikke har haft den nødvendige tid til at få det ind på rygmarven, er det hensigtsmæssigt at øve det med det klaverakkompagnement, der vil blive præsenteret ved foresyngningen.

Klageren havde en (fradraget før 1987) transportabel kassettespiller, som var repareret mange gange og opgivet. Klageren havde regnet med, at hun kunne låne en af en kollega, men det viste sig, at ingen havde en kassettespiller med. Så hvis klageren ville være sikker på at kunne sine ting, var der ingen anden mulighed end at gå ud i ...18 og købe en og få opgaverne lært udenad om eftermiddagen i ...18 og i bilen hjem om natten, mens klagerens mand kørte hende hjem til foresyngningen. Klagerens forberedelse blev skubbet ud til sidste minut på grund af sygdom, man kan jo ikke øve sig, så længe man har ondt i halsen.

Klageren har siden benyttet kassettespilleren meget til indlæring af repertoire eller opsyngning under turnéerne, idet hun har en række opsyngningsbånd, som det er hensigtsmæssigt at støtte sig til i de mange situationer, hvor man ikke kan komme til et rum med klaver, men må benytte et kælderrum eller afsides toilet til opsyngning på spillestedet. Det var den simpleste kassetteafspiller, klageren kunne få. Den kan kun afspille og vejer ikke ret meget og har derfor vist sig egnet til turnébrug. At en transportabel kassettespiller ikke skulle have nogen "nødvendig erhvervsmæssig begrundelse" for en korsanger, der er (løst) ansat i et turnérende kor, er en urimelig påstand.

Der henvises i øvrigt til Kunstnernes Beskatning side 36: "Musikere og sangere, der benytter båndoptager til at kontrollere deres øvning, vil kunne fratrække udgiften til båndoptageren.''

Der har ikke været tale om urimelige indkøb. Gennem 24 års praksis som sanger/pædagog har klageren anskaffet en CD-spiller, en stationær kassettespiller, en MD-afspiller, et sæt højtalere, en guitar etc. - dog to transportable kassettespillere. Når der henses til, at teknisk udstyr af denne art anses for forældet/opslidt på normalt tre år, er dette jo virkelig beskedent og kan ikke med nogen ret anses for andet end et elementært minimum af arbejdsredskaber for en professionel musiker.

Med hensyn til manglende saglige begrundelse har klageren bedt om saglige begrundelser for skatteforvaltningens stillingtagen, men man mener ikke, at man behøver det. Formålet med denne form for sagsbehandling er at udtrætte klageren. Klagerens dokumenterede arbejdsevneindskrænkning bør være grund til at se meget kritisk på disse mangler i sagsbehandlingen. Når man betænker klagerens kombinerede arbejds- og helbredssituation og prøver at overveje, hvor megen tid klageren mon har tilbage til "private hobbies", virker det fuldstændig grotesk med f.eks. en 50 pct. privat andel af guitaren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteankenævnets afgørelse om fradrag for de forskellige udgifter kan ikke anses for ugyldig, da de foreliggende oplysninger om de stedlige skattemyndigheders sagsbehandling ikke kan antages at medføre ugyldighed af skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

En lønmodtager kan foretage fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde. Udgifterne skal være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og kan fratrækkes i det omfang, de overstiger et reguleret grundbeløb på 3.000 kr. Dette fremgår af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at indrømme fradrag for udgifterne i videre omfang end godkendt af skatteankenævnet, da de forskellige anskaffede genstande må anses for anvendt privat i betydeligt omfang.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Fax

Klageren har i indkomståret 1999 anskaffet en fax. Udgiften til fax er indeholdt i den udgift på 17.650 kr. vedrørende nyanskaffelser, som er fratrukket i selvangivelsen.

Klageren ønsker fradrag for 50 pct. af udgiften til fax, idet den erhvervsmæssige anvendelse af fax'en anses at være 50 pct.

Skatteforvaltningen har anset klageren for berettiget til et skønsmæssigt fradrag på 2.000 kr. af den selvangivne udgift til nyanskaffelser på 17.650 kr. Spørgsmålet om fradrag for udgiften til fax var ikke påklaget til skatteankenævnet.

Landsskatteretten bemærker, at det falder uden for Landsskatterettens kompetence at tage stilling til spørgsmålet, da det ikke har været påkendt af skatteankenævnet.

..."

Forklaringer

Sagsøger, A, har forklaret vedrørende sin berettede forventning til skatteansættelsen 1999, at hun flyttede til ...19 Kommune i 1987 og her fik godkendt de samme fradrag, som hun havde fået godkendt tidligere i ...12, dvs. udgift til kørsel, fradrag til arbejdsværelse og forskelligt musikudstyr. Dette blev også i starten godkendt af ...19 Kommune. Vedrørende anskaffelsen af musikinstrumenterne blev hun spurgt af kommunen, om hun havde tilsvarende instrumenter til privat brug, hvilket hun svarede ja til. Hendes selvangivelse er hvert år blevet undergivet en omfattende granskning. Der har været en dialog mellem hende og kommunen, men de har aldrig været ude at se hendes arbejdsværelse og har accepteret fradraget, da arbejdsværelset lå separat, og da hun havde behov for det. Hun var i 1998 i USA og fik i den forbindelse et stort rejsefradrag, og hun blev efterfølgende indkaldt til møde af skatteforvaltningen i 1999 og 2000, og nu var de færdige med at være søde ved hende. Man ville ikke acceptere så lavt et overskud. Skattevæsnet havde tidligere løbende godkendt hendes dokumentation og havde herigennem lavet en praksis for den grad af dokumentation, der var nødvendig. Man havde herunder accepteret, at hun lejlighedsvis overnattede i en bolig i ...1, som hun havde anskaffet sig i 1998. Det var på det tidspunkt nødvendigt for hende at køre til fysioterapi i ...12. Hun fik godkendelse til 100% fradrag for instrumentariet og musikinstrumenterne i arbejdsværelset og fik godkendt fradrag for CD'er 75/25, når ikke der var tale om vokalmusik.

Vedrørende hendes rejseudgifter havde hun 2 ansættelser hos G2 henholdsvis i foråret og efteråret og 2 deltidsansættelser som undervisningsassistent på G1. Hun har i alt arbejdet 6½ måned i 1999 med sin Ph.D., idet denne faldt i 2 dele med orlov.

På en typisk hverdag kombinerer hun de forskellige ansættelser, og vedrørende f. eks. dagen den 4. marts 1999 tog hun dagen før, den 3. marts, op til ...1 for at arbejde med sin Ph.D. om aftenen, og den følgende dag, den 4. marts, stod hun op om morgenen og synger op fra kl. 8 til kl. 9.30 og har efterfølgende foretaget forberedelse til en undervisningstime med fotokopiering mv. Hun har haft undervisning fra kl. 11 til kl. ca. 13. Imidlertid skulle hun allerede tage afsted fra ...1 kl. 12.30, da hun skulle være i ...7 kl. 14.30, og var således i ...7 resten af dagen. Hun har efterfølgende returneret til ...1 og overnattet her.

Der er vedrørende hendes Ph.D. krav om, at hun deltager aktivt i forskningsmiljøet i ...1 og herunder deltager i kurser og møder. Der er ikke en dag, hvor hun laver lidt af det hele, men hun arbejder mere koncentreret på enkelte områder i perioder. Hun foretager alment forskningsarbejde på sin computer og er dybt afhængig af de faciliteter, der er på fakultetet på G1, idet hun ikke har adgang til det net hjemme. Hun er forpligtet til at opholde sig på G1 i forbindelse med forskningsprojektet, mens hun læser og skriver. Hun arbejder hjemme 3 dage om ugen og tager materialet med op til G1, hvor det tekniske udstyr er til stede. Hele projektet opbevares på G1s server, og hun kan ikke opbevare noget på sin egen computer. Hendes vejleder krævede fra 1997, at hun mødte på G1, hvorfor hun valgte at anskaffe en bolig. Hun fik bl.a. andet underkendt en halvårsrapport, da hun ikke var der nok. Hun valgte at rejse en vejledersag. Det er et krav, at hun møder op hos sin fysioterapeut, idet hun ellers mister retten til behandling. Hun er 2 dage om ugen forpligtet til at møde op på G1. Hendes arbejdstid er fra over middag til hen mod midnat. Rejseredegørelsen fra 1999, ekstraktens side 204 og følgende, er lavet efter hendes kalender. Hun modtager diæter, når hun tager afsted med G2 fra ...2, og indtil hun kommer retur til ...2. Arbejdet hos G2 falder ind i mellem det, hun arbejder i ...1. Møderne i ...1 er klemt ind mellem andre projekter og forpligtelser. Hun kan kun tåle det, hvis hun tager nogle pauser i ...1.

Hun købte bolig i ...1 pr. 1. april 1997, og den blev købt, fordi hendes vejleder sagde, at hun skulle møde hver dag i ...1. Dette var under trussel om fyring. Ejendommen i ...1 er på 53 m2 og er et lille hus, der er elopvarmet. Ejendommen var udlejet, mens hun var i USA fra 1. august 1998 til 1. januar 1999. Der blev afholdt udgifter på 48.000 kr. til nødvendige reparationer af denne ejendom på grund af vandskader, og da det var nødvendigt i forbindelse med reparationen at foretage vådsikring. De 48.000 kr. er ikke gået til renovering, og der er ingen formuegevinst herved. Huset er solgt i 2002.

Vedrørende fradragene har hun forklaret, at hun i arbejdsværelset har et flygel, nogle arbejdsborde, 2 computerborde og reoler med musikalier, et stereoanlæg, et oscilloskop anskaffet i 1996, som hun anvender dels i sin Ph.D. og til undervisning i stemmeteori. Hun har en guitar og en guitarforstærker. Rummet er forsynet med akustiske gardiner, der kan trækkes for, da hun har ønske forskellig akustik afhængig af, hvad hun foretager sig. Der er foretaget isolering med 300 mm Rockwool i etageadskillelsen. Arbejdsværelset og privatboligen er nærmest delt op i 2 lejligheder, hvor den til højre er nedlagt som lejlighed, og den til venstre er den private del. Man skal ud af privatboligen for at komme til musikværelset. I den private stue er der 2 klaverer og 3 guitarer, der tilhører hendes mand, BA, og en, der tilhører hende selv. Det er hendes mand, der bruger instrumenterne her. Hun har ikke tid til at bruge instrumenterne til privat hygge, idet hun arbejder til hun segner. Vedrørende minidisk-spilleren er den indkøbt som led i et kursus i stemmeteori for at kunne optage isolerede stemmer. På det tidspunkt, da den blev anskaffet, var kassetten på vej ud, og MD har fordele frem for kassette, da denne kan indekseres. BA har også en MD-spiller. BA havde de 3 guitarer, da han flyttede ind i 1973. Baggrunden for, at hun havde købt guitaren, var for at sikre sin eksistens som sangpædagog. Forstærkeren er på 15 watt og vejer godt 12 kg og står i arbejdsværelset. Kassettespilleren er i virkeligheden købt for sent, men da hun modtog et bånd med noget forsyngning på ...16 med de obligatoriske indspilninger, var hun nødt til at anskaffe sig en kassettespiller. Hun troede egentlig, at hun fik dem på minidisc. Kassettespilleren er købt i ...18 og var noget billigt skrammel. Vedrørende indkøb af CD'er har hun forklaret, at hun køber de CD'er, som hun skal anvende i de værker, hun skal medvirke i de kommende år, og hun har fået en del af disse CD'er igennem sin eksmand. Hun er ikke fastansat, men står øverst på assistentlisten. Nogle af CD'erne er indkøbt til elevrepetoire og en tredje gruppe er indkøbt til forskellige sangere, som hun har skrevet om i et leksikon. Hun blev anmodet om at skrive om 140 sangere og herunder give en karakteristik af deres stemmer. De omhandlede CD'er kostede 30 kr. stykket. En sidste gruppe af CD'er er anvendt til hendes Ph.D. til analyse.

Vedrørende hendes helbredstilstand har hun forklaret, at hun har problemer med bevægeapparatet. Hun har også de sidste 25 år haft uforklarlige kollapsanfald. Hun har indrettet sit liv uøkonomisk. Hun har ikke taget sit helbred alvorligt før et lægeskift i 2005, hvor hun fik konstateret rytmeforstyrrelser i hjertet, som medfører, at hun bliver groggy og egentlig slet ikke kan køre bil.

Forespurgt af modparten har hun forklaret, at hun købte CD'er af sin eksmand. Hun fik i november 1999 at vide, at hun skulle skrive artikler til leksikonet. Hun fik også at vide, at hun selv kunne bestemme, hvem hun ville skrive om, og hun begyndte på det i slutningen af 1999. Hun har også købt andre CD'er som privat, men disse er ikke medtaget på listen.

Hun underviste 2-2½ time om ugen. For hver times undervisning har man 1 ½ times forberedelse. 2 timers undervisning medfører således 5 timers løn. Vedrørende arbejdet hos G2 har hun forklaret, at når der er prøveperiode, er det fra kl. 12-18 med dagligt fremmøde. De billeder, der er fremlagt af arbejdsværelset, er taget senere, idet det ikke har været muligt at få en fuldstændig rekonstruktion i 1999.

BA har som vidne forklaret, at han er gift med A og har været det siden 1993. Han er uddannet som ingeniør og har siden 1999 arbejdet som EDB-konsulent hos G15. Han har musik som hobby. Vedrørende købet af boligen i ...1 har han forklaret, at A gennem 90'erne blev mere og mere syg bl.a. af slidgigt, piskesmældslæsion og en frossen skulder, og det var nødvendigt for hende af og til at komme ned at ligge. Vedrørende arbejdet for G1 orkede hun ikke at køre hjem. Hun overnattede først på hotel, senere bed and breakfast og ledte efter et værelse, men endte med at købe en bolig. Hun købte et lille hus i ...1 6 km. fra G1. A overnattede 2-3 dage om ugen i ...1. Han har selv bistået med at køre i udbredt grad, idet A havde det bedst, når hun lå på bagsædet. Hun har vanskeligt ved at bruge fødderne. Vedrørende musikværelset i boligen har han forklaret, at huset er indrettet nærmest med 2 fløje, én til privaten og én til arbejdsværelse, idet rummene er adskilt af de bærende mure. Musikværelset er på 9 x 4 meter, og der står et stort flygel og en stol, guitar og guitarforstærker, høje skabe til opbevaring, reoler, et stereoanlæg, opslagstavle, stationær PC, lydbehandlingsudstyr, 2 borde til bærbar PC, en særlig stol, der kan køre op og ned, velegnet til folk med rygsmerter, nodestativ, lampe, mikrofonstativ, gulvtæppe til at dæmpe lyden og særlige lydgardiner. Vedrørende den private bolig har han forklaret, at der i 1999 var 2 klaverer, 4 guitarer, herunder en el-guitar med forstærker, en westernguitar, en spansk guitar, som var hans guitar, og en spansk guitar, der tilhørte A. A købte jævnligt CD-materiale til brug for sin Ph.D. Der er flere dubletter i CD-samlingen i forhold til arbejdsværelset.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for de nedlagte påstande i første række gjort gældende,

at

sagsøger havde en berettiget forventning om at hendes fradrag blev anerkendt i overensstemmelse med tidligere år.

 

til støtte for de nedlagte påstande i anden række gjort gældende,

 

at

sagsøger opfylder betingelserne for at få fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 1, jf. § 9 A, stk. 7

at

sagsøger på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,

at

sagsøger alternativt er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse,

at

sagsøger er berettiget til at fradrage udgifter afholdt til musikinstrumenter, computerborde m.m. således som opgjort af hende,

at

de af skattemyndighederne foretagne skøn over den erhvervsmæssige anvendelse af anskaffelserne er udøvet på et forkert grundlag og føre til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren.

Sagsøgte har gjort gældende,

vedrørende berettiget forventning

at det forhold, at sagsøgeren i tidligere indkomstår har opnået fuldt fradrag uden påtale fra skattemyndighederne, ikke afskærer skattemyndighederne fra i nærværende sag at træffe afgørelse som sket.

vedrørende fradrag for rejseudgifter

Der gælder ikke som anført af sagsøgeren en skattemæssig praksis for at overnatning uden for sædvanlig bopæl er nødvendig, blot fordi der er 112 km mellem bopæl og arbejdsstedet. Spørgsmålet om fradrag beror på en konkret vurdering af om betingelserne findes opfyldt på hver enkelt arbejdsdag, der ønskes fradrag for. Sagsøgeren har ikke haft en arbejdstid, der nødvendiggjorde overnatning i ...1, dvs. at sagsøgeren har været uden mulighed for at overnatte på bopælen.

Sagsøger har ikke haft en arbejdstid i ...1 der har været så omfattende at hun ikke havde mulighed for at overnatte i ...3. Selv på dage hvor der måtte være 2,5 timers undervisning på en dag, har den samlede arbejdstid incl. transport alene udgjort 5,5 timer. Arbejdstiden er så beskeden, at der ikke er mulighed for fradrag.

Ansættelsen som ph.d. studerende kan heller ikke begrunde fradrag for rejseudgifter, idet sagsøger ikke har været pligtig til at møde i ...1. Det gør ingen forskel, at sagsøger måtte have valgt at arbejde med sit ph.d projekt i ...1, herunder de dage hvor hun underviste. Det kan ikke føre til fradrag at sagsøger selv har valgt at udføre sit arbejde i ...1.

Sagsøger har ikke godtgjort, at hun på grund af sit helbred har været afskåret fra en arbejds- og transporttid, der som nævnt ovenfor ikke udgør en fuld arbejdsdag.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret eller påvist, at betingelserne for rejsegodtgørelse er opfyldt de 50 dage, der ønskes fradrag for.

Dobbelt husførelse

Sagsøgeren har løbende været ansat som undervisningsassistent siden i al fald 1987 og fradrag for dobbelthusførelse er allerede af den grund udelukket. Den dobbelte husførelse må derfor antages at skyldes private forhold.

Bortset herfra er afstanden mellem ...3 og ...1 ikke så stor at overnatning i ...1 er nødvendig, navnlig ikke henset til den beskedne arbejdstid. Det er udokumenteret at arbejdet i ...1 har påført sagsøgeren merudgifter til husførelsen. Anskaffelse af lejligheden i ...1 dokumenterer ikke i sig selv at fradragsbetingelserne er opfyldt.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret eller påvist, at betingelserne om fradrag for dobbelt husførelse er opfyldt de 50 dage, der ønskes fradrag for.

Fradrag/afskrivning for guitar, forstærker og småanskaffelser

Skattevæsnet har indrømmet fradrag for afskrivning på 50 % på instrumenter (guitar, reparationer og forstærker ) og i den forbindelse skønnet den erhvervsmæssige andel til 50 % og indrømmet et fradrag for udgifter til anskaffelse af cd'er med 50 % og indrømmet et fradrag på 2.000 kr. for småanskaffelserne.

For alle fradragene gælder at skattemyndighederne har skønnet over den erhvervsmæssige andel af udgifter og dette skøn kan kun tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren. Sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde.

Rettens begrundelse og afgørelse

Berettiget forventning

Uanset at sagsøgeren i tidligere indkomstår har opnået fuldt fradrag uden påtale fra skattemyndighederne, findes dette ikke i sig selv at afskære skattemyndighederne fra i nærværende sag at træffe afgørelse som sket.

Sagsøger findes således ikke at have godtgjort at godkendelse af fradrag for tidligere år var udtryk for en aftale om fremtidige fradrag, eller at hun på andet grundlag havde en berettiget forventning herom.

Rejsegodtgørelse

Landsskatteretten har lagt til grund at sagsøgers ansættelse ved G1 var midlertidig, og at afstanden mellem bopælen i ...3 og arbejdsstedet er 112 km.

Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1

"Godtgørelse til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen..."

Spørgsmålet om fradrag beror på en konkret bedømmelse af om betingelserne er opfyldt for hver enkelt arbejdsdag, der ønskes fradrag for. Udover afstanden og rejsetiden indgår som væsentlig element om sagsøgte har en samlet arbejdstid, der nødvendiggjorde overnatning i ...1, således at sagsøger ikke har haft mulighed for at overnatte på bopælen.

Der findes ved vurderingen af arbejdstiden at måtte tages udgangspunkt i sagsøgers undervisningstid som undervisningsassistent, hvor sagsøgte var pligtig til at møde i ...1 og ikke den tid som sagsøger af andre årsager har valgt at bruge i ...1. Sagsøgers arbejdstid i ...1 findes herefter ikke at være så omfattende, at hun ikke havde mulighed for at overnatte på bopælen, og sagsøger findes ikke efter det foreliggende at have dokumenteret, at hun opfylder betingelserne for rejsegodtgørelse.

Vedrørende sagsøgers ansættelse som ph.d. studerende er hovedarbejdsstedet bopælen. Uanset sagsøger har forklaret, at der er krav om at hun deltager aktivt i forskningsmiljøet på G1 og deltager i kurser og møder og er afhængig af de faciliteter, der er til rådighed og har fået underkendt en halvårsrapport, da hun ikke var der nok, må det lægges til grund at sagsøger ikke er pligtig til at møde på bestemte tidspunkter og selv har valgt at udføre sit en del af sit arbejde som ph.d studerende i ...1 herunder i perioder at kombinere dette med sagsøgers arbejde og forberedelse som undervisningsassistent.

Sagsøgers oplysninger om hendes helbredsstilstand herunder erhvervsevnetab på 25 % og uforklarlige kollapsanfald, findes ikke at medføre nogen ændring heri henset til den samlede arbejds- og transporttid.

Dobbelt husførelse

Det er en forudsætning for fradrag for dobbelt husførelse, at denne alene opretholdes midlertidigt. Praksis herom administreres således at der ikke gives fradrag for en længere periode end 2 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Sagsøger har været ansat som undervisningsassistent siden 1987 og den dobbelte husførelse må derfor antages at skyldes private forhold og der findes ikke at foreligge særlige omstændigheder i øvrigt, der kan medføre fradrag for dobbelt husførelse.

Fradrag/afskrivninger for guitar, forstærker og småanskaffelser

Skattemyndighederne har indrømmet sagsøgeren fradrag for afskrivninger på instrumenter (guitar, reparationer og forstærker ) og har i den forbindelse skønnet at den erhvervsmæssige andel var 50 %.

Skattemyndighederne har indrømmet sagsøgeren fradrag for udgifter til anskaffelse af cd er med 50 % og indrømmet sagsøgeren et fradrag på 2.000 kr vedrørende anskaffelse af computerborde og minidisk-spiller.

Det er ubestridt, at samtlige anskaffelser har været placeret i sagsøgeren private bolig i et særligt indrettet musikrum bl.a. med et flygel.

For så vidt angår guitaren og forstærkeren er der dog en ikke helt bagatelagtig formodning for, at de samme instrumenter, der let kan flyttes, også er anvendt privat, hvilken formodning ikke findes afkræftet alene ved de afgivne forklaringer, hvorfor skattemyndighedens skøn om 50 % erhvervsmæssig brug ikke findes at kunne tilsidesættes.

For så vidt angår udgifterne til indkøb af cd'er, computerborde, minidiskafspiller og kassetteafspiller er der som udgangspunkt at være tale om almindelige udgifter i en privat husholdning. Sagsøgeren kan kun opnå fradrag herfor hvis det er godtgjort både at der er tale om nødvendige udgifter af hensyn til sagsøgerens erhverv og at det er ekstraordinære merudgifter.

For så vidt angår udgifterne til computerborde, minidiskspiller og kassetteafspiller findes sagsøger ikke at have godtgjort, at disse udgifter er så ekstraordinære, at der er grundlag for yderligere fradrag end det af skattemyndighederne skønnede.

For så vidt angår de indkøbte cd'er findes disse, uanset sagsøgerens forklaring om baggrunden for anskaffelsen, at kunne anvendes privat i betydeligt omfang, hvorfor der ikke findes grundlag for yderligere fradrag end det af skattemyndighederne skønnede.

Efter sagens udfald findes der ikke grundlag for hjemvisning af sagen til skattemyndighederne.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger A til sagsøgte, Skatteministeriet, sagens omkostninger med 12.000 kr med tillæg af moms.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter