Dato for udgivelse
08 Dec 2008 13:43
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Jul 2008 13:40
SKM-nummer
SKM2008.986.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
08-00007
Dokument type
Kendelse
Emneord
Tilbagebetaling, omkostningsgodtgørelse, udgifter til sagkyndig bistand, klage til Landsskatteretten
Resumé

Der skulle ikke ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til udarbejdelse af regnskab og selvangivelse til brug for en landsskatteretssag om et selskabs skattepligt til Danmark, idet disse udgifter ville have været fradragsberettigede som driftsudgifter for selskabet.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 54, stk. 1, nr. 1


Klagen skyldes, at skattecentret har krævet 124.800 kr. tilbagebetalt, som H1 Ltd. Inc. (herefter benævnt selskabet) tidligere har fået udbetalt i omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Selskabet er ejet af en familie. Familien kommer fra Sydyemen, og de fleste af familiemedlemmerne er bosat der. Enkelte er dog bosat i andre mellemøstlige lande, og et enkelt familiemedlem - ZAS - er bosat i Danmark.

Selskabet blev stiftet den 20. september 1979 i Panama. Siden stiftelsen har selskabet haft c/o-adresse på ZAS' privatadresse i Danmark.

Selskabet har hverken anset sig for fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark og har derfor ikke udarbejdet regnskaber eller indsendt selvangivelser til de danske skattemyndigheder.

Kommunen anså ved afgørelser af 5. juli 2000 selskabet for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1996-1998. Selskabets skattepligtige indkomst blev for hvert af indkomstårene ansat skønsmæssigt til 3.000.000 kr.

Selskabet påklagede den 28. august 2000 kommunens afgørelser til Landsskatteretten.

Ved afgørelser af 10. juli og 8. august 2003 anså kommunen endvidere selskabet for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1999-2001. Selskabets skattepligtige indkomst blev for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 ansat skønsmæssigt til henholdsvis 3.157.997 kr. 2.399.030 kr. og 961.104 kr.

Selskabet påklagede den 13. oktober 2003 kommunens afgørelser til Landsskatteretten.

Ved kendelse af 21. februar 2005 fastslog Landsskatteretten, at selskabet måtte anses for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1996-2001. Landsskatteretten nedsatte samtidig selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001 til henholdsvis 355.900 kr., 1.501.088 kr., 899.675 kr., 2.982.087 kr., 2.211.392 kr. og 961.101 kr.

Af kendelsen fremgår, at selskabets repræsentant under Landsskatterettens behandling af sagerne fremlagde supplerende materiale til belysning af selskabets forhold, herunder bl.a. diverse årsopgørelser fra Realkredit Danmark og Danske Bank, oversigt over selskabets fondshandler i perioden fra 13. marts 1997 til 3. september 2002 samt handelsnotaer, og at repræsentanten på grundlag af dette materiale havde opgjort selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 1996-2001.

Af Landsskatterettens medholdsvurdering fremgår, at selskabet for indkomstårene 1996-1998 er anset for at have fået medhold i overvejende grad, idet de samlede påklagede forhøjelser er nedsat med mere end 50 %, mens selskabet for indkomstårene 1999-2001 ikke er anset for at have fået medhold i overvejende grad, idet de samlede påklagede forhøjelser er nedsat med mindre end 50 %.

Selskabet har anmodet om fuld omkostningsgodtgørelse for en udgift på i alt 462.807,88 kr., inkl. moms, til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Af udgiften vedrører 362.653,94 kr. assistance vedrørende indkomstårene 1996-1998, mens 100.153,94 kr. af udgiften vedrører assistance vedrørende indkomstårene 1999-2001.

Skattecentret imødekom ved afgørelse af 17. maj 2006 delvist selskabets anmodning, idet skattecentret anså 412.731 kr. af udgiften for godtgørelsesberettiget. Udgiften til bistand vedrørende indkomstårene 1996-1998 blev anset for fuldt ud godtgørelsesberettiget, idet selskabet blev anset for at have fået medhold i overvejende grad, mens udgiften til bistand vedrørende indkomstårene 1999-2001 alene blev anset for godtgørelsesberettiget med 50 %, idet selskabet ikke blev anset for at have fået medhold i overvejende grad. Da selskabet ved brev af 18. august 2003 tidligere havde fået udbetalt 131.250 kr. i omkostningsgodtgørelse vedrørende indkomstårene 1996-1998, fik selskabet nu udbetalt 231.404 kr. og 50.077 kr. vedrørende henholdsvis indkomstårene 1996-1998 og 1999-2001, eller i alt 281.481 kr.

I afgørelsen tog skattecentret forbehold for eventuel tilbagebetaling af det udbetalte godtgørelsesberettigede beløb, idet skattecentret ville undersøge rimeligheden af den sagkyndiges honorarkrav.

Selskabets repræsentant har i brev af 31. maj 2007 til skattecentret oplyst, at der skønsmæssigt kan henføres 125.000-156.250 kr., inkl. moms, af honoraret til opgørelse af selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 1996-2001.

Af selskabets repræsentants brev af 5. december 2007 til Advokatsamfundet vedrørende salærets størrelse fremgår bl.a. følgende om repræsentantens bistand til selskabet i forbindelse med behandlingen af sagerne ved Landsskatteretten:

"Vedrørende opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

Det blev på et tidligt tidspunkt klart, at såfremt Landsskatteretten ikke kunne anerkende H1 Ltd. Inc.'s påstand om ikke at være skattepligtig til Danmark, så måtte der fremkomme oplysninger om selskabets økonomiske forhold, såfremt skattemyndighedernes skøn over den skattepligtige indkomst skulle ændres.

Det var en meget besværlig opgave at overbevise ZAS om, at det, i mangel af oplysninger om selskabets økonomiske forhold, ikke ville være muligt at ændre på det af skatteforvaltningen udøvede skøn.

Da H1 Ltd. Inc. aldrig har udarbejdet regnskaber, måtte grundlaget for at anfægte skattemyndighedernes skøn etableres fra bunden med en opgørelse af aktiver og passiver pr. 1. januar 1996. Denne opgørelse måtte herefter suppleres med de oplysninger om selskabets økonomiske aktiviteter efter 1. januar 1996, som blev givet af H1 Ltd. Inc., og de af H1 Ltd. Inc. givne oplysninger måtte afstemmes i forhold til bankkonti, kontobevægelser og årsopgørelser m.v. Herudover skulle der tillige ske en afstemning i forhold til G1 ApS og G2 ApS. En opgørelse over den skattepligtige indkomst blev fremsendt til Landsskatteretten ved skrivelse af 13. december 2002, der vedlægges som bilag 17."

Skattecentrets afgørelse

Selskabet skal tilbagebetale 124.800 kr., som selskabet tidligere har fået udbetalt i omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten.

Efter skattekontrollovens § 1 har enhver, der er skattepligtig her til landet, pligt til at selvangive sin indkomst. Opgørelsen af de skattepligtige indkomster for indkomstårene 1996-2001 må derfor ses som opfyldelse af pligten til at opgøre den skattepligtige indkomst, uanset at opgørelsen først indleveres efter udløbet af selvangivelsesfristen.

Den omstændighed, at opgørelsen af indkomsten er motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende klagesag, bevirker ikke, at udarbejdelsen af indkomstopgørelsen, som skulle have været indleveret ved selvangivelsen, bliver til en godtgørelsesberettiget udgift.

Med udgangspunkt i tidsrapporterne er det godtgørelsesberettigede beløb skønsmæssigt nedsat med 124.800 kr., inkl. moms, vedrørende bistand ydet i relation til indkomstårene 1996-1998, idet honoraret er anset at vedrøre opgørelsen af de skattepligtige indkomster.

I et høringssvar til Landsskatteretten har skattecentret supplerende anført, at det følger af Procesvejledningen for 2007-4, afsnit K.3.1, at udarbejdelse af skatteregnskab ikke er godtgørelsesberettiget, uanset om udarbejdelsen er motiveret af at fremskaffe dokumentation i en verserende skattesag, da udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen.

Der er endvidere henvist til selskabets repræsentants brev af 5. december 2007 til Advokatsamfundet, hvoraf fremgår, at repræsentantens arbejde bl.a. bestod i en opgørelse af aktiver og passiver pr. 1. januar 1996, supplering af denne opgørelse med de oplysninger om selskabets økonomiske aktiviteter efter den 1. januar 1996, som blev givet af selskabet, afstemning af de af selskabet givne oplysninger i forhold til bankkonti, kontobevægelser og årsopgørelser m.v., afstemning i forhold til selskaberne G1 ApS og G2 ApS samt opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst.

Skattecenteret har endvidere ikke anset repræsentantens salær for rimeligt og har derfor indgivet klage herover til Advokatsamfundet.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal tilbagebetale 124.800 kr., som selskabet tidligere har fået udbetalt i omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten.

Omkostningsgodtgørelsen er udbetalt med rette.

Den indkomstopgørelse, der blev uarbejdet i forbindelse med klagesagen, er ikke en selvangivelse, således som dette skal forstås i henhold til skattekontrollovens §§ 1 og 5.

Selvangivelsespligten fordrer en afgørelse om fuld skattepligt, idet der ikke ville have været en pligt for selskabet til at selvangive, såfremt selskabet ikke var fuldt skattepligtigt. Renteindtægter og kapitalgevinster ville således ikke have været begrænset skattepligtige til Danmark, og udbytter fra danske selskaber ville ikke have medført selvangivelsespligt for selskabet.

Selskabets eneste mulighed for at anfægte det udøvede skøn var at fremlægge oplysninger, der kunne medføre, at skønnet blev tilsidesat som værende åbenbart urimeligt. Alternativet til at fremlægge oplysninger ville have været, at sagen alene ville have vedrørt spørgsmålet om skattepligt. Var Landsskatteretten kommet til, at skønnet ikke skulle tilsidesættes, kunne skattecentret ikke være kommet til, at det udarbejdede grundlag for at tilsidesætte skønnet var en selvangivelse.

Situationen er at sammenligne med de tilfælde, hvor en selvangivelse er tilsidesat, og hvor indkomsten er opgjort ved et skøn. I en sådan sag vil det udøvede skøn typisk blive søgt imødegået med økonomiske oplysninger, der godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag, og at skønnet medfører et åbenbart urimeligt resultat. Her vil der utvivlsomt være omkostningsgodtgørelse.

Skattecentrets opfattelse medfører, at selskabet er afskåret fra at anfægte det udøvede skøn ved en rekursinstans med omkostningsgodtgørelse til de med rekurssagen forbundne udgifter til at bestride skønnet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, fremgår, at der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1, er udgifter til sagkyndig bistand godtgørelsesberettigede, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.

Den omhandlede udgift til selskabets repræsentant på 124.800 kr. må anses for en udgift, som selskabet har afholdt til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten.

Det er imidlertid ikke alle udgifter afholdt til sagkyndig bistand, der kan anses for godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1.

Omkostningsdækningsordningen (i dag omkostningsgodtgørelsesordningen) blev indført i 1984 ved lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager.

Den historiske baggrund for indførelsen af omkostningsdækningsordningen var afskaffelsen af skattefradragsretten/den driftsbegrundede fradragsret for procesomkostninger i skattesager, jf. afsnit 6.1 i skatteministeriets redegørelse om omkostningsdækningsordningen, februar 2000.

Omkostningsdækningsordningen blev således indført for at kompensere for den afskaffede fradragsret for udgiften til sagkyndig bistand i skattesager. Det overordnede grundlag for omkostningsdækningsordningen - og i dag omkostningsgodtgørelsesordningen - er således, at der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i klagesager, der ikke er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1, må derfor fortolkes således, at udgifter til sagkyndig bistand i klagesager ikke anses for godtgørelsesberettigede, såfremt der er adgang til at fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Selskabets udgift til sagkyndig bistand på 124.800 kr. vedrører bistand ydet i forbindelse med opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996-2001, herunder bl.a. en opgørelse af aktiver og passiver pr. 1. januar 1996, afstemning af oplysninger afgivet af selskabet i forhold til bankkonti, kontobevægelser og årsopgørelser m.v. samt en afstemning i forhold til selskaberne G1 ApS og G2 ApS.

Bistand i form af opgørelse af den skattepligtige indkomst må i denne sag, hvor der som følge af, at selskabet ikke anså sig for skattepligtig til Danmark, hverken blev udarbejdet regnskaber eller skatteregnskaber/selvangivelser, anses for delvis udarbejdelse af årsregnskab samt delvis udarbejdelse af skatteregnskab/selvangivelse.

Udgiften til udarbejdelse af et selskabs regnskab og opstilling af årsregnskab kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, uanset om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan således fratrækkes, selvom selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet, jf. SKM2005.198.HR og Ligningsvejledningen for 2008-2, afsnit E.B.5.2.

Selskabet ville således have været berettiget til at fradrage den omhandlede udgift til selskabets repræsentant på 124.800 kr. på det tidspunkt, hvor udarbejdelsen af regnskab m.v. for de enkelte indkomstår skulle være sket.

Udgiften til selskabets repræsentant kan derfor ikke anses for godtgørelsesberettiget, uanset at opgørelsen af den skattepligtige indkomst var motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen.

Det bemærkes herved, at selskabet i relation til spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse selv må bære risikoen for ikke at have anset sig for skattepligtig til Danmark og dermed ikke løbende have udarbejdet regnskaber m.v., og at det derfor ikke kan anses for urimeligt, at selskabet ved den efterfølgende skattesag ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse, selvom fradragsretten som følge af fristreglerne måtte være fortabt.

Det er derfor med rette, at skattecentret har krævet 124.800 kr. tilbagebetalt, som selskabet tidligere har fået udbetalt i omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten.

Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til, om der er grundlag for korrektion af den udbetalte omkostningsgodtgørelse som følge af den indgivne klage over salærets størrelse.

Skattecentrets afgørelse stadfæstes derfor alene for så vidt angår det her behandlede klagepunkt.