Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - to boliger

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato
26 Nov 2008
Dato for udgivelse
09 Dec 2008 13:57
SKM-nummer
SKM2008.991.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1570/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Lejlighed, parcelhusreglen, beboelse
Resumé

Sagsøgeren gjorde gældende, at en af ham ejet lejlighed beliggende ...1 havde tjent til bolig for ham i del af ejerperioden, hvorfor avance ved salget ikke var skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Byretten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at lejligheden reelt havde tjent til bolig for ham, herunder heller ikke som bolig af arbejdsmæssige årsager på en sådan måde, at der var grundlag for fritagelse for avancebeskatning ved salg. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren alene havde været tilmeldt adressen for den pågældende ejendom i ca. 2 måneder, at lejligheden var udbudt til salg på det tidspunkt, hvor sagsøgeren ændrede adresse dertil, og at sagsøgeren i den periode, hvor lejligheden angiveligt skulle have tjent til hans bolig, havde postadresse ...2.

Skatteministeriet blev herefter frifundet for den af sagsøgeren nedlagte principale påstand, idet Skatteministeriets påstand om afvisning af sagsøgerens subsidiære påstande samtidig blev taget til følge.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-4 E.J.1.6.1

Parter

A
(Advokat Helle Porsfelt)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Karina Kim Elgaard)

Afsagt af byretsdommer

Lene Hjerrild

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 923.270 kr.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at avancen for salg af ejendommen ...1, skal nedsættes med udgifter afholdt af sagsøger vedrørende ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, og at opgørelsen af avancen hjemvises til fornyet ligningsmæssig gennemgang.

Sagsøgeren har mere subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger indrømmes fradrag efter statsskattelovens § 6, litra e, for udgifter afholdt til istandsættelse af ejendommen, og at sagen på dette punkt hjemvises til fornyet ligningsmæssig gennemgang for så vidt angår opgørelsen af fradraget.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse mod anerkendelse af, at den skattepligtige avance for indkomståret 2005 nedsættes med 275.750 kr.

Overfor sagsøgers subsidiære påstande har sagsøgte principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 18. juni 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse om As kapitalindkomst for indkomståret 2005:

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 1.199.020 kr., idet ejendommen ...1, ikke anses for at have tjent til bolig for klageren eller hans husstand efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren har ikke anset avancen for skattepligtig.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Ifølge Salgs- og Vurderingsregistret (SVUR) købte klageren og hans bror, BA, pr. 1. november 2002 ejendommen ...1, for kontantomregnet 1.653.869 kr. Der er tale om en beboelseslejlighed på 96 m2. Klageren ejer 99,90% af ejendommen, medens BA ejer 0,10%.

Ifølge SVUR solgte klageren lejligheden pr. den 1. maj 2005 for kontant 2.895.000 kr.

Aftalen om salget blev ifølge en købsaftale indgået den 7. april 2005. På købsaftalen er klagerens adresse angivet som ...2.

Klageren har bl.a. fremlagt følgende

 -

En årsregning vedrørende el vedrørende perioden 2. til 30. september 2004. Ifølge opgørelsen har der været et forbrug på i alt 113 kWh eller 173,26 kr. (ekskl. moms).

 -

En flytteregning vedrørende el ifølge hvilken, der har været et elforbrug; på 2.064,09 kr. (ekskl. moms) på ...1, i perioden 1. oktober 2004 til 1. maj 2005.

 -

Et brev fra Børsens abonnementsservice dateret januar 2005 til klageren, hvoraf fremgår, at han er tilmeldt et avisabonnement. Klagerens adresse er angivet som ...1.

 -

Kopi af klagerens stamkort udstedt den 27. december 2004. Kortet vedrører zonerne ..., og klagerens adresse er angivet som ...1 Endvidere er vedlagt kopi af to togkort vedrørende perioderne 21. februar til 22. marts 2005 og 28. marts til 13. maj 2005 samt kopi af en dankortkvittering vedrørende betaling af det ene togkort.

 -

Kopi af et brev dateret 14. marts 2005 fra ToldSkat til klageren på adressen ...1, vedrørende klage over vurderingen af ejendommen ...3.

 -

Kopi af et brev dateret 15. marts 2005 hvorved G1 sender en beboerlicens til klageren på adressen ...1

Ifølge CPR-registret har følgende personer haft bopæl på ...1, i klagerens ejertid:

 

Tilflyttet

Fraflyttet

CA

27. november 2002

15. marts 2004

DA

27. november 2002

15. marts 2004

VM

15. marts 2004

1. august 2004

KL

19. marts 2004

23. september 2004

A

1. marts 2005

2. maj 2005

BA

3. marts 2005

2. maj 2005

Klageren har fra marts 2002 haft følgende adresser, jf. CPR-registret

...4

1. marts 2002

3. januar 2005

...2

3. januar 2005

1. marts 2005

...1

1. marts 2005

2. maj 2005

...3

2. maj 2005

 

Klageren erhvervede ejendommen ...3 pr. 1. april 2004. Ejendommen er på 116 m2. Ifølge CPR-registret har CA og DA haft adresse på ejendommen fra den 1. september 2004, medens klageren og BA har haft adresse på ejendommen fra den 2. maj 2005.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 1.199.020 kr., idet ejendommen ...1, ikke anses for at have tjent til bolig for klageren eller hans husstand efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Avancen er derfor skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Der er tale om kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.

Klagerens dokumentation vedrørende elforbruget indikerer ikke et øget elforbrug i den periode, hvor han var tilmeldt adressen.

På tidspunktet for aftalen vedrørende avisabonnementet var klageren tilmeldt en adresse, ...2.

Ifølge købsaftalen var klagerens adresse ...2, omend klageren på dette tidspunkt ganske vist var tilmeldt adressen på ...1. Aftalen med ejendomsmægleren må derfor antages at være indgået, før klageren flyttede adresse til ...1.

Klagerens periodekort anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for, at klageren havde adresse på ...1, da klageren i samme periode ejede ejendom på ...3.

Uanset klageren ifølge egne oplysninger har boet i ejendommen ...1, siden september 2004, meldte han den 3. januar 2005 flytning fra ...4 til ...2.

Der foreligger ingen dokumentation for flytteudgifter, oprettelse af telefon, licens, indboforsikring eller lignende.

Klageren kan herefter ikke siges at have dokumenteret, at ejendommen ...1, har tjent til bolig for ham.

Den skattepligtige avance er beregnet således

Kontant anskaffelsessum

1.653.869 kr.

Fast tillæg 3 år á 10.000 kr.

    30.000 kr.

Anskaffelsessum i alt

1.683.869 kr.

Salgssum

-2.894.000 kr.

Skattepligtig avance

1.211.131 kr.

Klagerens ejerandel, 99%

1.199.020 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at hans skatteansættelse nedsættes med det forhøjede beløb, idet ejendommen ...1, har tjent til bolig for ham i en del af ejerperioden, hvorfor avance ved salget ikke er skattepligtigt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Efter lejeres misligholdelse med huslejebetaling og deres udsættelse af lejemålet, tog klageren ultimo september 2004 bolig i lejligheden. Beboelsen varede indtil den 1. maj 2005, hvor køber overtog ejendommen.

Som dokumentation for beboelsen henvises til den fremlagte el-regning vedrørende perioden 1. oktober 2004 til 1. maj 2005. Endvidere henvises til klagerens stamkort til offentlig transport udstedt den 27. december 2004, hvorpå hans adresse er angivet som ...1, samt til zonekort for perioden 21. februar til 22. marts 2005 og for perioden 28. marts til 13. maj 2005. Stam- og zonekort er udstedt på et tidspunkt, hvor skattemyndighederne endnu ikke havde påbegyndt nærværende sag, og klageren har derfor ikke haft nogen grund til at angive forkerte oplysninger om sin adresse til stamkortsdata.

SKAT anfører, at ejendommen ikke har været beboet. Dette er udokumenteret og ukorrekt, idet klageren boede i lejligheden, jf. elforbruget.

For analysen af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, sammenholdt med domstolspraksis om indgåelsestidspunktet for ejendomsmæglerkommissionskontrakt er relevansen, om ejendommen har tjent til bolig for ejeren senest på tidspunktet for kontraktens underskrivelse. Da lejligheden har tjent som klagerens ejerbolig langt forud for kontraktundertegnelsen, er en mæglers højstegne anførsel af kommittentens adresse uden relevans for bestemmelsens fortolkning.

Klageren har ifølge egen vilje indgået avisabonnementskontrakt vedrørende levering af avis i januar 2005 på sin bopæl, ...1.

Endelig henvises til brevet af 14. marts 2005 fra ToldSkat og til brevet af 15. marts 2005 vedrørende beboerlicens.

Den talmæssige opgørelse af ejendomsavanceskatten bestrides. Den kontante anskaffelsessum var 1.770.000 kr., hvortil kommer beløb afholdt til ejendomsmægler m.v. Avancen er imidlertid ikke skattepligtig medmindre avancen er solgt i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. denne lovs § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

Retten anser det ikke for tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen ...1, reelt har tjent til bolig for klageren i en del af ejerperioden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Der er herved bl.a. henset til, at klageren alene har været tilmeldt adressen fra den 1. marts til den 2. maj 2004, at aftalen om salg af ejendommen blev indgået den 7. april 2004, at klagerens adresse på købsaftalen angives som ...2, at klageren tillige ejede ejendommen ...3., København, at klageren fra 1. marts 2002 til 3. januar 2005 havde folkeregisteradresse, ...4 og derefter meldte flytning til ...2, at der ikke er fremlagt dokumentation for flytteudgifter, at klageren ikke har været tilmeldt licens på ...1, at der ikke er tegnet indboforsikring på adressen, og at der ikke er fremlagt dokumentation for forbruget af vand og varme.

Over for dette kan den af klageren fremlagte ikke tillægges afgørende betydning.

Da ejendommen herefter ikke kan anses for at have tjent til bolig for klageren eller hans husstand i en del af eller hele den periode, hvori han har ejet ejendommen, er fortjenesten skattepligtig i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Fortjenesten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.

Der er ikke på det foreliggende grundlag for at tilsidesætte SKATs beregning af den skattepligtige avance, idet klageren hverken har fremlagt dokumentation for, at anskaffelses- eller afståelsessummen skulle være en anden end den af SKAT anvendte, eller for at klageren har afholdt udgifter i forbindelse med købet eller salget, der ville kunne reducere avancen. Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

Stævning er modtaget af byretten den 14. september 2007.

Sagsøgte har under sagen anerkendt, at den skattepligtige avance ikke er helt så stor, som Skattemyndighederne har lagt til grund ved skatteansættelsen. Endvidere har sagsøgte anerkendt, at anskaffelsessummen kan nedsættes med de nu dokumenterede salgsomkostninger på 164.806 kr.

Avancen er herefter af sagøgte opgjort således

Salgssum

2.894.000 kr.

Anskaffelsessum

-1.775.000 kr.

Fast tillæg til anskaffelsessum efter 5 år

    -30.000 kr.

Skattepligtig avance

1.089.000 kr.

Salgsomkostninger

-164.806 kr.

Skattepligtig avance

924.194 kr.

 

Sagsøgers andel af skattepligtig avance (99,9%)

923.270 kr.

Ved Landsskatterettens kendelse er det lagt til grund, at den skattepligtige avance udgør 1.199.020 kr., det vil sige 275.750 kr. mere end 923.270 kr. Ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst skal således nedsættes med 275.750 kr.

Forklaringer

Sagsøgeren A har forklaret, at han har arbejdet i ...5 i perioden fra 2003 til 2005 i virksomheden G2, der er et trælast-grossistfirma. Han har været ansat som transportkoordinator og skulle hver dag møde op i selskabets domicil i ...5. I august 2004 var han tilmeldt folkeregistret på ...4. Det var ikke hans bopæl, men det var en kammerat, der ejede huset. Sagsøgeren opholdt sig der i weekender og i ferier. Han havde brugsret til ejendommen. Ejendommen ...2, har han været tilmeldt på folkeregistret til 1. marts 2005. Han har ikke boet der. Det var egentlig planen, at han skulle flytte ind i lejligheden i forbindelse med, at en af hans venner skulle fraflytte den, men det blev ikke til noget. Han har boet i lejligheden ...1, siden lejerne fraflyttede med udgangen af august måned eller begyndelsen af september 2004. Han opholdt sig der alle hverdage, men var i ... i weekenderne. Han boede i ...1 sammen med sin kæreste. Da han købte lejligheden, boede der i begyndelsen ikke nogen. Hans forældre har været tilmeldt der, men de har aldrig boet der. Lejligheden trængte til en kraftig renovering, men den måtte ikke stå tom, så derfor blev forældrene tilmeldt og har været det fra 2002 til 2004, men de har aldrig boet der. Forældrene bor normalt i Spanien. I maj 2005 købte han lejligheden på ...3, men han kunne ikke bo i lejligheden. Det var et førstegangssalg, og der skulle ske en kraftig modernisering. Der var et defekt køkken.

Billederne ( bilag 16 ) er fra lejligheden ...1. De er taget i perioden marts 2004 og frem til efteråret 2004. Billederne er fra stuen. Det er hans møbler og anlæg. Et af billederne viser også hans kæreste. Han har haft flyttefirmaet 3x34 til at transportere noget indbo. Det var nyindkøbte møbler, idet lejligheden i forvejen var møbleret, da han flyttede ind. I forbindelse med at han boede i ...1 og arbejdede i ...5, købte han DSB-kort, og det var nødvendigt med ... for transporten. Han har taget tog til ...5. Han fik i 2004 leveret sin post på ...2. Det var hos en kammerat. Han tilmeldte sig ikke på folkeregistret på ...1 i september 2004, fordi han ikke vidste, at han havde pligt til det. Det var ikke noget problem med at få posten sendt, fordi han normalt får meddelelser via e-mail. Han fik parkeringsmulighed i ...1 pr. 5. marts 2005 i forbindelse med, at han ændrede folkeregisteret. Da han ikke kunne overtage lejemålet i ...2, flyttede han adresse til ...1. I perioden fra 2001 til 2004 har han boet forskellige steder .... Han har også boet på ...6. Hans bror havde også folkeregisteradresse på adressen ...1 og var der fra tid til anden. Kæresten havde ikke folkeregisteradresse i ...1. Hun havde sin folkeregisteradresse i ...2.

OJ har som vidne forklaret, at han har kendt A i 35 år. De har gået i skole sammen og kender hinandens familie. De har et meget tæt forhold. I efteråret 2004 og i 2005 boede A i ...1. Han kom selv jævnligt til ... og har ofte boet hos A i forbindelse med, at han skulle på udlandsrejse. Han bor selv i Thailand om vinteren, og i den forbindelse har han brugt As lejlighed som mellemstation. De foreviste billeder (bilag 16) er fra ...1. Han kan se, at NN, der er As kæreste, er på et af billederne. Det var utænkeligt, at A kunne bo på ...3, fordi ejendommen der var under ombygning. Det var ikke muligt at overnatte i lejligheden ...3 på det tidspunkt. Han ved ikke, hvor A havde folkeregisteradresse på det tidspunkt. As bror, BA, var der også en gang imellem, men BA havde, så vidt han ved, ikke bopæl der. Det var normalt i weekenderne, at han besøgte og overnattede hos A i ...1.

TV har som vidne forklaret, at han har boet i Schweiz i mange år, men at han har gået i skole med A siden 4. klasse. De kender hinanden rigtig godt. Han har besøgt A i ...1. Det er A, der har inviterede ham, og han gik ud fra, at A boede der. Han kan se, at de foreviste billeder er fra ...1. Han kan se, at det er As akvarium. Han har været i lejligheden, men kan ikke huske, om han har overnattet der. A og NN har også været der en gang imellem. Han kan ikke sige, i hvilken periode han har besøgt A i lejligheden. Han kan ikke huske hverken årstal eller dato. Han får medicin på grund af problemer med hukommelsen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand anført følgende

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 indeholder hjemmel til, at en skatteyder kan fritages for ejendomsavanceskat ved salg af ejerlejlighed. Skattefriheden er betinget af, at ejeren har benyttet lejligheden til sin eller sin husstands beboelse.

Efter gældende praksis kan en skatteyder have to boliger, som på samme tid tjener til helårsbolig, jft. Højesterets dom i SKM2007.147.HR. Skatteministeriet har kommenteret afgørelsen og har lagt til grund, at det er muligt på samme tid at have to helårsboliger, i hvert fald når erhvervelse af bolig nr. 2 anvendes til beboelse af arbejdsmæssige årsager. Det følger af praksis, at faktisk beboelse af en ejendom, kan sandsynliggøres eksempelvis ved folkeregistertilmelding, avisabonnement, el-, gas-, og varmeforbrug mv., jf. SKATs udtalelse i SKM2008.40.SR.

Det gøres fra sagsøgers side gældende, at han opfylder betingelserne i parcelhusreglen for at ejendommen ...1 kan afstås skattefrit, idet ejendommen i perioden september 2004 til maj 2005 har tjent til bolig for ham i hverdagene, hvor han arbejdede i .... Det forhold, at han også har haft en bolig til rådighed i ... hindrer ikke, at ejerlejligheden i ...1 kan omfattes af parcelhusreglen, da det er i overensstemmelse med gældende praksis, at en skatteyder på samme tid har flere helårsboliger, når den ene af boligerne benyttes til helårsbeboelse af arbejdsmæssige årsager.

Sagsøger finder ved den fremlagte dokumentation, jf. bilag 4-12 at have løftet bevisbyrden for, at ...1 reelt har tjent til hans anden bopæl. Dokumentationen opfylder de krav, som praksis stiller for at anse beboelsen for reel, jf. ovennævnte uddrag fra praksis i SKM2008.40.SR. og modsætningsvist SKM2008.657.BR, hvor en skatteyder ikke kunne dokumentere beboelse, idet elforbruget kun udgjorde ca. 400 kWh på årsbasis mod et normaltforbrug på ca. 3.000 kWh.

Sagsøger har dels fremlagt dokumentation i form af elforbrug på kr. 295 pr. måned for perioden oktober 2004 til og med april 2005, hvilket må anses for helt sædvanligt forbrug for en ejerlejlighed, som benyttes 5 dage pr. uge. Ifølge bilag 4 koster 113 kWh ca. kr. 173. Sagsøger har for perioden på 7 måneder haft et elforbrug på kr. 2.064, excl. moms, eller ca. 1.348 kWh, hvilket svarer til et helårsforbrug på 2.311 kWh for en 5-dages uge, eller 3.235 kWh for en 7-dages uge.

Derudover har sagsøger fremlagt dokumentation i form af kvitteringer fra hyppige indkøb i lokalområdet, ligesom kortene viser, at sagsøger har opholdt sig i ....

Det forhold, at sagsøger også ejer ...3 har ingen betydning for nærværende sag, da denne ejendom indtil salget af ...1, var under istandsættelse. Ejendommen ...3 stod dermed ikke til sagsøgers rådighed, og det må have formodningen imod sig, at sagsøger skulle have benyttet denne lejlighed, når han har en stor, velbeliggende lejlighed til sin egen private brug. I øvrigt ville det være i strid med reglerne om bopælspligt, hvis sagsøger lod ...1 stå ubeboet i en periode på 8 måneder.

Til støtte for den subsidiære påstand er anført følgende

Det gøres fra sagsøgers side gældende, at den opgjorte avance er forkert opgjort.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4 gælder, at avance opgøres som forskellen mellem den kontante salgssum efter salgsomkostninger med fradrag af den kontante anskaffelsessum efter at denne er reguleret med købsomkostninger og forbedringsudgifter samt ejertidstillæg.

Det er endvidere gjort gældende, at der i opgørelsen ikke er taget hensyn til, at sagsøger har afholdt betydelige udgifter til istandsættelse af ejendommen.

Sagsøger gør derfor gældende, at SKATs opgørelse af avancen er fejlagtig, hvorfor sagsøger mener, at sagen på dette punkt bør hjemvises til fornyet ligningsmæssig gennemgang.

Til støtte for den mere subsidiære påstand er anført følgende

Det gøres gældende fra sagsøgers side, at sagsøger i medfør af statsskattelovens § 6, litra a eller e skal indrømmes fradrag for omkostninger til istandsættelse af ejendommen, ...1, i det omfang udgifterne ikke kan medregnes som forbedringsudgifter ved avanceopgørelsen.

Efter statsskattelovens § 6, litra a og e kan en skatteyder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække udgifter til vedligeholdelse af fast ejendom, når ejendommen har været anvendt til erhvervsmæssig benyttelse.

Ejendommen var i sommeren 2004 været udlejet. Udlejers behandling af ejendommen gjorde, at sagsøger måtte afholde en del udgifter til istandsættelse af lejligheden efter lejemålets ophør.

Efter skattemæssig praksis indrømmes fradrag for udgifter til reetablering af et lejemål efter lejemålets ophør, jf. TfS 1997, 785. Dette gælder, selv om skatteyder selv tager bopæl i ejendommen efterfølgende.

Sagsøger finder, at sagen på dette punkt bør hjemvises til en fornyet ligningsmæssig gennemgang.

Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse mod anerkendelse af den skattepligtige avance for indkomståret 2005 nedsættes med 275.750 kr. gjort gældende

at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for skattefrihed i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 ("Parcelhusreglen"), og at avancen ved salget af ejerlejligheden beliggende ...1 derfor skal beskattes efter de almindelige regler, jf. lovens § 1.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at ejerlejligheden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand har "tjent til bolig for ejeren", jf. f.eks. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det fremgår af fast retspraksis, at der stilles skærpede krav til beviset, når den pågældende er flyttet ind og har haft ophold på adressen i en kort periode umiddelbart før salget, idet dette tyder på, at der ikke har været tale om en reel og varig bopæl, men derimod pro forma eller "skatteophold" alene med det formål at opnå skattefrihed i medfør af parcelhusreglen. Den foreliggende sag angår netop en situation af denne karakter.

Sagsøgeren hævder at have haft bopæl i ejerlejligheden i en periode (siden september 2004), hvor han var folkeregistertilmeldt på andre adresser i ...4 og ...2, jf. bilag D. Det har formodningen imod sig, at han i en periode, hvor han er tilmeldt folkeregistret på en anden adresse, har haft bopæl i lovens forstand i den nu solgte ejerlejlighed, jf. f.eks. SKM2007.599.ØLR.

Det har også formodningen imod sig, at sagsøgeren i lovens forstand har haft bopæl i den nu solgte ejerlejlighed, når han kun har været tilmeldt folkeregistret på adressen ganske kort tid (2 måneder, jf bilag D) umiddelbart før salget, jf. f.eks. SKM2004.221.VLR. Endvidere kan det konstateres, at han har indgået en aftale om salg af ejerlejligheden primo april 2005, og at sagsøgeren og hans bror i købsaftalen har angivet en anden adresse en den, som de var tilmeldt ifølge folkeregistret. Sagsøgeren har i købsaftalen angivet sin adresse til ...2 hvilket netop var hans folkeregisteradresse umiddelbart op til adresseændringen pr. 1. marts 2005. 1 perioden 12. januar 2005 - 9. maj 2005 havde sagsøgeren i øvrigt fast postadresse på ...2, hvilket tyder på, at han havde sin bopæl i ...2, hvor han modtog sin daglige post, og ikke i ejerlejligheden i ...1.

Da købsaftalen er indgået primo april 2005, må det antages, at salgsbestræbelserne er foretaget på et langt tidligere tidspunkt, og formentlig allerede inden folkeregistertilmeldingen pr. 1. marts 2005. Sagsøgeren har trods opfordring undladt at fremlægge mægleraftalen, hvilket må tillægges processuel skadesvirkning for ham, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Det må derfor lægges til grund, at mægleraftalen er indgået før den 1. marts 2005. Det viser, at der i denne sag netop er tale om en pro formatilflytning kun med det formål at opnå skattefrihed for avancen, idet sagsøgeren allerede var i gang med at få ejerlejligheden solgt på det tidspunkt, hvor han ændrede folkeregisteradresse til den nu solgte ejerlejlighed, jf. f.eks. TfS 1999, 318 Ø og TfS 2002, g LSR.

Sagsøgeren har i hele ejerperioden haft en række alternative bopælsmuligheder, idet han pr. 1. april 2004 erhvervede ejendommen beliggende ...3, og samtidig har ejet et sommerhus beliggende ...7. Hertil kommer ...2 hvor han også har været tilmeldt folkeregistret i en del af ejerperioden. Det kan også konstateres, at han og hans forældre flere gange har delt samme adresse, ligesom sagsøgeren og hans forældre igen delte samme adresse på ...3 umiddelbart efter salget af den nu solgte ejerlejlighed. Disse omstændigheder afsvækker yderligere sagsøgerens bevismæssige stilling i denne sag.

De dokumenter, som sagsøgeren har fremlagt, bekræfter ikke hans påstand om, at han har haft bopæl på adressen ...1 i den periode, som han hævder.

Til støtte for den principale påstand om afvisning gøres det gældende

at der ifølge skatteforvaltningslovens § 48 kun er mulighed for domstolsprøvelse af de skattespørgsmål, som har været forelagt til prøvelse for Landsskatteretten. Først når der foreligger en kendelse afsagt af Landsskatteretten om de pågældende skattespørgsmål, eller når Landsskatteretten har afsagt kendelse om afvisning af klagen vedrørende de pågældende skattespørgsmål, kan domstolsprøvelse finde sted.

Landsskatteretten har taget stilling til spørgsmålet om beskatning af sagsøgerens avance på lejligheden ...1 ved sin kendelse af 18. juni 2007. Andre skattespørgsmål har ikke været forelagt til prøvelse - og andre skattespørgsmål har Landsskatteretten ikke behandlet. Derfor er der heller ikke mulighed for inddragelse af andre skattespørgsmål end netop dette under retssagen.

Sagsøgerens subsidiære påstande synes at være udtryk for et ønske om fradrag for diverse udgifter, som ikke tidligere har været forelagt til prøvelse for Landsskatteretten. Måske er der endda tale om udgifter, som er afholdt i andre indkomstår end det, som er omfattet af skattesagen. Påstandene er vist ret beset udtryk for et forsøg på omgåelse af skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse, herunder fristreglerne i §§ 26-27. I øvrigt er påstandene ubegrundede.

Til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse gøres det gældende

at der ikke er grundlag for at indrømme sagsøgeren noget fradrag for udgifter. Der er intet anført om, hvilke udgifter eller indkomstår der er tale om, og der er heller ikke fremlagt nogen form for dokumentation. Der savnes endvidere en angivelse af fradragshjemlen, som sagsøgeren påberåber sig.

Hvis påstandene skal forstås på den måde, at der er tale om udgifter, som kan fradrages den skattepligtige avance ved salget af ejerlejligheden i 2005, gøres det gældende, at der ikke er hjemmel til at tage hensyn til udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen ved opgørelsen af den skattepligtige avance uden for de rammer, der følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, og at det er udokumenteret, at der har været tale om udgifter, som overstiger 10.000 kr. pr. kalenderår i sagsøgerens ejertid.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, er fortjeneste ved afståelse af fast ejendom som udgangspunkt skattepligtig.

Ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal fortjenesten dog ikke beskattes, hvis huset eller ejerlejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i hele den periode, hvor den pågældende har ejet ejendommen, jfr. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at A i februar/marts 2005 satte ejerlejligheden til salg hos en ejendomsmægler. Der blev den 7. april 2005 indgået en købsaftale, og A har heri angivet sin adresse til ...2. I perioden fra 1. marts 2002 og frem til 3. januar 2005 var sagsøgeren efter CPR-registeret tilmeldt på adressen ...4, hvorefter han fra 3. januar 2005 til 1. marts 2005 var tilmeldt adressen ...2. Fra 1. marts 2005 til 2. maj 2005 var han tilmeldt på adesssen ...1. A var samtidig ejer af en ejerlejlighed beliggende ...3. Det kan endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at A i perioden fra den 12. januar 2005 til 9. maj 2005 havde opgivet sin postadresse til ...2.

A har forklaret, at han i perioden fra omkring 1. september 2004 til 2. maj 2005 på hverdage boede i lejligheden ...1, og hvor han med tog til sin arbejdsplads i ...5. Han har samtidig oplyst, at han ofte i weekender og ferier opholdt sig på ...4.

Uanset at A har fremlagt togkort fra ... til ...5, fotos fra lejligheden og dokumentation for indkøb af dagligvarer i ..., finder retten under de foreliggende omstændigheder, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at lejligheden reelt har tjent til bolig for ham, herunder heller ikke som bolig af arbejdsmæssige årsager på en sådan måde, at der er grundlag for fritagelse for avanvebeskatning ved salg. Der er blandt andet lagt vægt på den korte periode, hvor sagsøgeren var tilmeldt på adressen ...1, og at lejligheden var udbudt til salg på det tidspunkt, hvor han ændrede adressen dertil. Hertil kommer, at han i perioden fra januar 2005 til maj 2005 havde postadresse i ...2.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet overfor den principale påstand.

Med hensyn til de af sagsøgeren nedlagte subsidiære påstande er der tale om påberåbte forhold vedrørende forbedrings- og istandsættelsesudgifter, som slet ikke er behandlet eller nævnt under Landsskatterettens sag. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at sagsøgeren har bestridt den talmæssige opgørelse af avancen, og at det i den forbindelse er anført, at størrelsen anskaffelsessummen er en anden end, hvad der fremgår af Landsskatterettens kendelse, og at der er afholdt et beløb til ejendomsmægler. Disse forhold er afklaret under retssagen.

Under disse omstændigheder finder retten, at der ikke er grundlag for hjemvisning til fornyet ligningmæssig behandling, idet de rejste indsigelser ikke har været en del af Landskatterettens afgørelse, jfr. skatteforvaltningslovens § 48.

Skatteministeriets påstand om afvisning af As subsidiære påstande tages derfor til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 50.900 kr. Beløbet dækker 900 kr. til materialesamling og 50.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes overfor den af sagsøgeren, A, nedlagte principale påstand.

De af sagsøgeren, A, nedlagte subsidiære påstande afvises.

Sagsøgeren skal inden 14 dage betale 50.900 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.