Dato for udgivelse
18 Dec 2008 13:12
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Oct 2008 12:20
SKM-nummer
SKM2008.1026.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
08-01772
Dokument type
Kendelse
Emneord
Tilbagefordeling, lønindkomst
Resumé

En lønefterbetaling i 2007 i forbindelse med overgang fra kommunal til statslig ansættelse kunne skattemæssigt tilbageføres til indkomstårene 2005 og 2006, som lønefterbetalingen vedrørte.

Reference(r)

Bekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006, § 19, stk. 1


Klagen skyldes at klageren er nægtet tilbagefordeling af lønindkomst fra indkomståret 2007 til indkomstårene 2005 og 2006.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentret har nægtet tilbagefordeling af løn indbetalt i 2007 til indkomstårene 2005 og 2006 med i alt 46.281 kr.

Landsskatteretten tillader tilbagefordeling af løn til indkomståret 2005 med 12.306 kr. og til indkomståret 2006 med 33.975 kr., dvs. med i alt 46.281 kr.

Sagens oplysninger

Klageren er ansat i SKAT. I forbindelse med strukturreformen blev medarbejdere i SKAT med kommunal baggrund tilbudt overgang til statslig overenskomst. Klageren blev således ved brev af 11. december 2006 tilbudt overgang fra kommunal overenskomst til statslig overenskomst pr. 1. november 2005, 1. juni 2006 eller 1. november 2006. Klageren accepterede den 16. december 2006 overgang pr. 1. november 2005.

Overgangen til statslig overenskomst medførte, at klageren var berettiget til en højere løn, end den hun havde fået udbetalt for perioden fra 1. november 2005. Differencen ved overgang pr. 1. november 2005 er for klageren opgjort således:

 2005

 Nov.

6.152,95 

 2005

 Dec.

6.152,95 

 2006

 Jan.

5.845,71 

 2006

 Feb.

5.469,29 

 2006

 Mar.

5.469,29 

 2006

 Apr.

5.730,11 

 2006

 Maj

5.730,11 

 2006

 Juni

5.730,11 

I det af SKAT udarbejdede materiale vedrørende tilbuddet om aflønning på statslige vilkår er differencen forklaret således:

"Difference ved overgang til statslig løn pr. 1. november 2005. Ændringer i differencerne hen over månederne skyldes først og fremmest den "kommunale" lønregulering pr. 1. januar 2006, den statslige lønregulering pr. 1. april 2006 og for nogles vedkommende tildeling af "statslig" cheflønstillæg pr. 1. maj 2006.

...

Kolonnernes difference ved overgang til statslig løn henholdsvis 1. november 2005 og 1. juni 2006 illustrerer forskelle mellem aflønning ved overgang på forskellige tidspunkter og skal være en hjælp til at vælge det mest fordelagtige tidspunkt."

Efterreguleringen af lønnen blev udbetalt til klageren sammen med lønnen for februar 2007.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har nægtet tilbagefordeling af løn på i alt 46.281 kr. fra indkomståret 2007 med 12.306 kr. til indkomståret 2005 og med 33.975 kr. til indkomståret 2006.

Skattecentret har under henvisning til Ligningsvejledning 2008-2, afsnit A.B.1.1 anført, at der ikke kan gives tilladelse til tilbagefordeling af løn eller rådighedstillæg i forbindelse med overgang til statens overenskomst. Efter skattecentrets opfattelse opfylder klageren ikke betingelserne for tilladelse til tilbagefordeling af løn, idet det er skattecentrets opfattelse, at der er tale om en lønefterbetaling, der er erhvervet i medfør af ny kollektiv løn-overenskomst.

Skattecentret har anført, at beskatningstidspunktet er udbetalingstidspunktet, dog senest seks måneder efter der er erhvervet endelig ret til lønnen, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2 og kildeskattelovsbekendtgørelsens § 19, stk. 1.

Det er skattecentrets opfattelse, at klageren først blev omfattet af statens lønaftale fra det øjeblik hun skrev under på tilbuddet fra SKAT. Skattecentret har henvist til, at klageren først underskrev tilbuddet i december 2006, og at pengene blev udbetalt sammen med lønnen for februar 2007.

Skat, Hovedcentret, har over for Landsskatteretten udtalt sig i sagen.

SKAT har anført, at klageren ikke havde ret til beløbet, før hun tog imod tilbuddet om overgang, hvorfor der ikke eksisterede noget krav på den løn, der udgør forskellen. SKAT har desuden anført, at der ikke er tale om en ydelse, der er ydet en modydelse for.

Efter SKATs opfattelse har praksis til formål at kompensere for den uhensigtsmæssighed, der kan opstå ved en tvist om et krav, hvor der går flere år, inden der kommer en afgørelse, der statuerer ret til et givent beløb. Som typeeksempel har SKAT nævnt personskadeerstatning.

SKAT har dernæst anført, at det er en forudsætning, at retserhvervelsestidspunktet er udskudt.

SKAT har anført, at der var tale om en gave, klageren kunne vælge at modtage eller lade være med at modtage, og at det forhold, at gavens størrelse beregnes på grundlag af den for hende nye overenskomst, ikke ændrer herved.

Sammenfattende mener SKAT, at der ikke kan gives tilladelse til tilbagefordeling, fordi klageren ikke havde ret til det udbetalte beløb, før hun selv accepterede tilbuddet om overgang.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at 46.281 kr. tilbagefordeles fra indkomståret 2007 med 12.306 kr. til indkomståret 2005 og med 33.975 kr. til indkomståret 2006.

Klageren har anført, at hun ikke er enig i, at der er tale om en ny kollektiv lønover-enskomst. Klageren er derimod omfattet af de aftaler og overenskomster, der allerede gælder for tilsvarende ansatte i staten, dvs. den overenskomst der gælder pr. 1. november 2005 mellem Personalestyrelsen og AC.

Efter klagerens opfattelse har SKAT håndteret lønefterbetalingen for de tidligere kommunalt ansatte forkert, hvorfor de kommunalt ansatte ikke har haft mulighed for at reagere inden for tidsrammen. Lønnen er derfor først blevet udbetalt i 2007, hvor den burde have været udbetalt i 2006.

Klageren har henvist til, at det af punkt 9 i cirkulære af 16. januar 2006 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten i forbindelse med kommunalreformen, fremgår, at skatteforvaltningslovens §§ 67 og 68 er gældende. Klageren har henvist til, at det af skatteforvaltningslovens § 67 fremgår, at Skatteministeriet fra 1. november 2005 overtager de kommunalt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af skatteopgaven, hvorfor overgangstidspunktet er 1. november 2005.

Klageren har desuden henvist til, at det af punkt 11 i cirkulære af 16. januar 2006 fremgår, at de ansatte med virkning fra overgangstidspunktet er omfattet af de aftaler og overenskomster, der gælder for tilsvarende ansatte i staten, medmindre andet følger af særvilkårene i §§ 4-15.

Klageren har henvist til, at hun valgte overgang til statslig overenskomst pr. 1. november 2005, hvorfor hun er omfattet af den eksisterende overenskomst for akademikere indgået mellem Personalestyrelsen og AC. Der er således ikke lavet en ny kollektiv overenskomst.

Klageren har henvist til, at det af § 7, stk. 2 i "Aftale om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen" fremgår, at en ikke-tjenestemand i perioden indtil seks måneder efter overgangstidspunktet kan vælge, at særvilkårene i §§ 4-6 bortfalder med virkning fra overgangstidspunktet. Den ansatte er herefter fuldt ud omfattet af de statslige aftaler og overenskomster.

Klageren har endvidere anført, at hun først fik tilbudt forskellige overgangstidspunkter den 11. december 2006. Efter klagerens opfattelse burde SKAT have givet tilbuddet om overgang allerede ved overtagelsen af de kommunale skattefolk, således at hun havde haft mulighed for at fravælge særvilkårene inden for seks måneder efter overgangstidspunktet. Herved kunne klageren have fået den retmæssige løn straks ved virksomhedsoverdragelsen. At klageren først fik udbetalt reguleringen i 2007, skyldes SKATs håndtering af sagen. Efter klagerens opfattelse bør det ikke komme hende til skade, at SKAT først reagerede mere end et år efter virksomhedsoverdragelsen.

Efter klagerens opfattelse er retserhvervelsestidspunktet den 1. november 2005, hvorefter klageren har ret til at få lønnen tilbageført til maj 2006, svarende til 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger seks måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. § 19, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006 (kildeskattebekendtgørelsen).

Landsskatteretten bemærker, at klageren accepterede tilbuddet om overgang til statslig overenskomst den 16. december 2006 med overgang den 1. november 2005.

Efter Landsskatterettens opfattelse erhvervede klageren ret til differencen i december 2006. Indtil dette tidspunkt herskede der således tvivl om tidspunktet for klagerens overgang til statslig overenskomst. At SKAT eventuelt burde have fremsat tilbuddet allerede i 2005, kan ikke ændre herved.

Skattemyndighederne kan dog efter anmodning give tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvori indtægterne er retserhvervet, til de år, som de vedrører, under forudsætning af, at indtægterne ikke hidrører fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette fremgår af Ligningsvejledning 2008-2, afsnit A.B.1.1. Ved behandlingen af anmodninger om tilbagefordeling er der opsat følgende retningslinjer i Ligningsvejledning 2008-2, afsnit A.B.1.1:

  1. "Anmodning om tilbagefordeling må være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvori udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted.
  2. Ansøgeren må godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Hvor dette findes mest praktisk, kan skattemyndigheden dog selv fremskaffe de nødvendige oplysninger ved direkte henvendelse til vedkommendes arbejdsgiver, sociale myndigheder mv.
  3. Der kan ikke meddeles tilladelse til udskydelse af beskatning af indtægt til senere indkomstår end det, for hvilket indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
  4. Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren. Denne betingelse anses i almindelighed for opfyldt, når den skattemæssige nettobesparelse ved den ønskede tilbageregulering kan opgøres til ca. 1 pct. af ansøgerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, for hvilket den skattepligtige indkomst begæres nedsat. Nettobesparelsen skal dog udgøre mindst 1.000 kr.
  5. Ansøgninger om fordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet i medfør af ny kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger, kan ikke imødekommes. Lønefterbetaling i medfør af forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende vil derimod kunne tillades tilbagefordelt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt."

Landsskatteretten bemærker, at differencen vedrører perioden fra 1. november 2005 og frem.

Efter Landsskatteretten opfattelse opfylder klageren retningslinjerne for tilladelse til tilbagefordeling af lønefterbetalingen til indkomstårene 2005 og 2006. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er tale om en lønefterbetaling, der er erhvervet i medfør af ny kollektiv lønoverenskomst. Det bemærkes i den forbindelse, at klagerens anmodning om tilbagefordeling ligeledes opfylder betingelserne for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter Landsskatterettens opfattelse er der ikke grundlag for at nægte tilbagefordeling af differencen.

Landsskatteretten tillader tilbagefordeling fra indkomståret 2007 til indkomståret 2005 med 12.306 og til indkomståret 2006 med 33.975 kr.