Dato for udgivelse
18 Dec 2008 14:02
SKM-nummer
SKM2008.1027.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-136971
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Genanbringelse, ejendomsavance, udgifter til nybygning
Resumé

Skatterådet tager stilling til forskellige spørgsmål i forbindelse med genanbringelse af ejendomsavance i udgifter til nybygning af farm i udlandet.

Reference(r)
Ejendomsavancebeskatningsloven § 6A
Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 C
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-4 E.J.2.6

Spørgsmål
  1. Vil entreprisekontrakten på byggeri af svinefarm i Tanzania opfylde de tidsmæssige frister i EBL §§ 6 A og 6 C?
  2. Er EBL §§ 6 A og 6 C opfyldt, hvis spørger personligt driver svinefarmen sammen med en ansat driftsleder?
  3. Er EBL §§ 6 A og 6 C opfyldt, hvis svinefarmen bortforpagtes til 3. mand, som driver ejendommen landbrugsmæssigt?
  4. Skal betalingen for entreprisekontrakten betales inden for tidsfristerne i EBL §§ 6 A og 6 C?
Svar
  1. Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger erhvervede i 1998 en skovejendom på 359.000 m2. Ejendommen blev solgt den 19. januar 2007. Der blev i den forbindelse realiseret en ejendomsavance, som spørger ønsker at genanbringe i ejendom i Tanzania.

Spørger har tidligere anmodet om bindende svar på, om ejendomsavance kan genanbringes i produktionsejendom i Tanzania og om dette kan ske på leaset jord.

Projektet

Spørger påtænker at opføre en produktions- og pilotsvinefarm i Tanzania. Svinefarmen skal opføres på et jordareal på 35 ha udenfor hovedstaden. Jordarealet er leaset for private midler.

Der er fremlagt en forretningsplan for produktions- og pilotsvinefarmen.

Idegrundlaget for produktions- og pilotfarmen i Tanzania er, at virksomheden går ind i et marked med et stort udækket behov for kødprodukter af høj kvalitet til den mest privilegerede del af køberpublikum, dvs. den ikke muslimske del af befolkningen, der ligger i de øverste indkomstgrupper, internationale turister, udenlandske borgere, der er udstationeret i landet samt fastboende udlændinge.

Det kortsigtede opstartsmål for produktions- og pilotfarmen er at etablere en virksomhed, der er selvforsynende med foder og energi der på basis af 300 søer, som efter en 3-årig periode vil producere 4500 slagtesvin på årsbasis, svarende til 10-12 tons fersk/frosne/røgede/tørrede/saltede færdigprodukter af høj kvalitet.

Det fremgår af forretningsplanen, at der er et udtalt behov for et moderne svinebrug i Tanzania, der kan være uddannelsessted og præsentationsbrug for de eksisterende tanzanianske jordbrugere, der på familieniveau beskæftiger sig med svineproduktion. Et behov der ligger på linie med de internationale politikker der peger på at intensivere fødevareproduktionen til begrænsning af de enorme globale prisstigninger på fødevarer, der resulterer i omsiggribende hungersnød og folkevandring.

Det er hensigten med svinefarmens pilotdel at gøre farmen til et anerkendt uddannelsessted for danske landbrugsstuderende, der i 6 måneder i uddannelsesforløbet skal i praktik.

Spørger har lavet markedsundersøgelser med information fra lodger/hoteller/supermarkeder/kødudsalg til private forbruger, hvoraf det fremgår, at produkterne ligger inden for et produktområde, hvor efterspørgslen er stor.

Funktionerne i projektet varetages bl.a. af spørger, der er investor. Spørger har drevet mindre landbrugsejendom og skovejendom i Danmark og været udstationeret i udlandet, hvor spørger har arbejdet med kvindeprojekter. Spørgers ægtefælle deltager i projektet som rådgiver og projektansvarlig. Spørgers ægtefælle er skibsbygger, bygningskonstruktør og arkitekt og har været udstationeret af flere omgange som bl.a. etableringsrådgiver og erhvervsrådgiver med virksomhedsudvikling herunder også inden for landbrugssektoren.

Endvidere deltager spørgers datter og søn i projektet. Spørgers datter er faglært landmand og driftsleder, ligesom hun har en uddannelse som agrarøkonom. Datteren har af flere omgange arbejdet i Tanzania.  Pt. studerer datteren oplevelsesøkonomi. Det er oplyst, at spørgers datter skal forestå salg og markedsføring samt være driftsansvarlig for to slagteriudsalg.

Spørgers søn er ligeledes faglært landmand og driftsleder. Sønnen har også arbejdet i Tanzania. Det er oplyst, at sønnen skal være projektansvarlig for produktion af afgrøder og uddannelse.

Det fremgår af forretningsplanen, at en navngiven dansk driftsleder skal være driftsleder af svineproduktion og avl. Driftslederen er driftslederuddannet, har været driftsleder for 500 søer samt har tidligere været udstationeret i Tanzania. Driftslederens ægtefælle er uddannet slagter og har ligeledes tidligere været udstationeret i Tanzania og arbejdet i et landbrugsprojekt. Ægtefællen skal være driftsleder af slagtning og forædling.

Der er udarbejdet en tidsplan for projektet i forretningsplanen. Det fremgår heraf, at det først spadestik til projektet tages i begyndelsen af 2009.

Der foreligger ikke driftsbudgetter for svinefarmen.

Entreprisekontrakten

Der er udarbejdet en entreprisekontrakt mellem spørger og selskabet S. Selskabet er stiftet i 2002 af spørger, dennes ægtefælle og en tredje person. Selskabet er hjemmehørende i Tanzania.

Selskabets hovedaktiviteter er indenfor cykelindustrien (design og konstruktion af dele til cykler til tung transport), dvs. stålindustrien. Selskabet S besidder en stor workshop med alt i maskiner og værktøjer til stålbearbejdning og svejsning samt maskiner til træbearbejdning.

Selskabet beskæftiger sig endvidere med kommercielt landbrug, skibsbygning, professionel jagt og turisme, reklame og marketing, finansiering, oversættelse samt indgåelse af byggekontrakter mv.

Entreprisekontrakten mellem spørger og selskabet S er underskrevet den 16. oktober 2008 af spørger og Advokatfirmaet A samt af spørger på vegne af selskabet S.

Det fremgår af kontrakten, at arbejdsgiveren (spørger) ønsker at få udført et svinefarmprojekt i by B i Tanzania i overensstemmelse med en vedhæftet materialeliste og pris for projektet. Entreprenøren udfører og fuldfører projektet i overensstemmelse med tegninger og beskrivelser, ligesom entreprenøren følger de retningslinier, der sættes af arbejdsgivers repræsentant vedrørende det overordnede tilsyn med projektet. Det fremgår af kontrakten, at det er aftalt med entreprenøren, at arbejdsgivers repræsentant i Danmark (som er et dansk selskab ejet af spørger), indestår for planlægningen og det overordnede tilsyn med projektet.

Materialelisten, der er vedhæftet den indgåede entreprisekontrakt, omfatter bygning af løsdriftsstald, farestald og slagtesvinestald, halm- og fodermiddellade, kornsilo samt vandtanke og nedbørsanlæg. Endvidere omfatter kontrakten vandboring, gylle- og biogasanlæg, etablering af dyrehegn samt garager, værksted, slagteri og kølefaciliteter samt udgifter til byggestyring af projektet. Kontraktsummen lyder på XX DKK.

Tidsplanen for byggeriet fremgår ikke af kontrakten, men er fremlagt som en del af et etableringsbudget i et særskilt dokument.

Sammenholdes med tidsplanen fra etableringsbudgettet og oplysningerne fra anmodningen om bindende svar, fremgår det, at byggeriet vil blive påbegyndt straks efter kontraktens indgåelse, dvs. primo 2009, hvor spørger og ægtefælle tager til Tanzania. Det bemærkes, at byggeperioden forventes at blive lidt længere end det ville være tilfældet i Danmark, idet byggeriet først forventes at blive afsluttet inden udgangen af 2011.

Der er ikke indgået kontrakter med underentreprenører. Selskabet vil selv stå for aktiviteter, der vedrører stål, f. eks. stålspær, ståltag, rørføringer til vand, armering til betonkonstruktioner osv., samt aktiviteter vedrørende tømrer/snedkerarbejde. Dette arbejde beregner selskabet S til at udgøre ca. 50-55 % af det samlede arbejde i kontrakten. El, jordarbejde, betonudstøbning, murerarbejde udføres af underentreprenører, der kontraherer med selskabet S.

Spørger har oplyst som begrundelse for, at der ikke er indgået kontrakt/aftaler med underentreprenører, at kulturgeografiske betragtninger har væsentlig indflydelse på spørgers handle- og fremgangsmåde:

Spørger har massiv indsigt i den måde, hvorpå samfundet i Tanzania fungerer, og på hvilke præmisser. Der er en verden til forskel på, hvorledes erhvervslivet virker og er sammensat på i Tanzania, sammenlignet med Danmark.

I princippet er al handel baseret på kontant betaling ved levering (check og credit card accepteres kun i begrænset omfang) - én gang leverede varer hverken byttes eller tages retur, dvs. fortrydelses- og returretten eksisterer ikke.

De fleste ydelser, der leveres i form af man-power - håndværkere, daglejere, servicefolk osv. betales ofte på daglig basis eller efter overenskomst, f.eks. ved arbejdets færdiggørelse. Hvor der er tale om et ansættelsesforhold betales der på enten 14 dages basis elles månedsvis.

Spørger oplyser, at Tanzania hører til blandt verdens fem fattigste nationer og i konsekvens heraf er der fra samfundets top til de laveste lag en udbredt korruption, tyverier, bedrag, rapserier og plattenslageri - i langt de fleste tilfælde er formålet med korruptionen at gøre livet mere tåleligt. Det er næsten umuligt gennem retsvæsen og politi at sagsøge og opnå erstatning, hvis man bedrages eller bestjæles - retssager tager ikke unormalt omkring 6-7 år, før de er gennem systemet - resulterende i et meget stort antal fremmøder for retten.

Det er spørgers opfattelse, at indgåede kontrakter stort set kun er gældende hvis der i sidste ende er en rimelig profit for kontraktholder - hvis ikke, forsvinder kontraktholderen sporløst. Der skal udvises agtpågivenhed for at en proces skal forløbe problemfrit - hvilket i sidste ende har rod i udbredt fattigdom - men det er absolut muligt.

Spørger oplyser, at der Tanzania findes nationale og internationale store entreprenørfirmaer, med hvem der kan indgås kontrakter om nøglefærdige leverancer på basis af fast pris og fast tid og som er fuldstændig økonomisk problemfrie. Som andre stede i verden, er disse firmaer qua deres organisatoriske opbygning dyre og anvendes som sådan ofte kun i store og komplekse anlægsarbejder. Løst vurderet forventer spørger en halvering af de planlagte m2 i projektet, i det tilfælde spørger indgik kontrakt med et af disse firmaer.

Spørger bemærker, at der i Tanzania ingen formelle håndværksuddannelser findes, dvs. at tilgængelige håndværkere er selvlærte gennem deltagelse i byggerier med andre erfarne selvlærte håndværkere. Danida har gennem en årrække bidraget til voksenuddannelserne i Tanzania gennem VETA, hvor de unge mennesker lærer basale håndværksmæssige færdigheder.

Spørger oplyser, at der i Tanzania er ca. 20 % analfabetisme, herudover er der en væsentlig procentsats, der er meget svage i det "boglige" - i disse kategorier er hovedparten beskæftigede ved landbruget, men håndværker er også rigt repræsenteret. Deres boglige/skriftlige handicap til trods, er der ingen der mangler i færdigheder, når der skal afregnes for udførte opgaver.

Ofte besidder håndværkerne end ikke det nødvendige værktøj til arbejdets udførelse og i konsekvens heraf forventes det, at værktøjet stilles til rådighed af opgavegiver.

Spørger har planlagt at gennemføre investeringsprocessen på følgende måde, idet, spørger med sin og ægtefællens erfaring, er overbevist om, at det vil give de bedste resultater:

Spørgers firma - selskabet S - er registreret som entreprenørfirma i Tanzania. Spørger har tegnet en bindende kontrakt med firmaet om bygning af Produktions- og Pilotfarm med angivelse af projektets enkelte bygningsenheder, m2 og pris.

Spørgers danske firma har indgået aftale med spørger om at føre byggetilsynet med etableringen af farmen. Den ansvarlige byggeleder er spørgers ægtefælle, der ud over at være uddannet som tømrer, bygningskonstruktør og arkitekt maa. har forestået flere byggerier i Tanzania og derigennem besidder den nødvendige erfaring.

Projektet tilmeldes og registreres som TIC - Tanzania Investment Center. Tilmeldingen koster USD 1000,- og investeringen sikres igennem verdensbanken mod uforudsete tab afstedkommet gennem politiske forandringer (spørger henviser til problemer i Zimbabwe og Kenya). Yderligere sikrer et TIC-medlemskab at projektet frit kan importere materialer og produktionsmidler fra udlandet uden importafgifter (varierer fra få til 50%) og moms i Tanzania (20%).

Selskabet S vil selv stå for importen/indkøbet af nødvendige byggematerialer og driftsmidler og således have kontrol over materialernes tilstedeværelse, pris og anvendelse.

Spørger bemærker, at som projektet er fremlagt vil en kontrakt med en underentreprenør kun omfatte daglønninger, idet selskabet S selv leverer materialerne. Det er spørgers opfattelse, at et håndværkersjak aldrig vil indgå i et længerevarende engagement - de ikke kan overskue og økonomisk kalkulere - hvis de gør det alligevel - og konstaterer, at der ikke er ordentlig økonomisk dækning, vil de enten forsvinde eller søge kompensation gennem tyveri af materialer eller værktøj hvis muligt.

Endelig bemærker spørger, at projektet ikke er et kompliceret byggeri, og at svinestaldene er gentagelse efter gentagelse. Efter de første enheder er bygget, vil det være meget realistisk at opnå en "fast pris aftale".

Spørger og ægtefælle forbliver fuldt skattepligtig til Danmark.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger anvender og administrerer både egne og det danske skattevæsens midler - en omstændighed de udviser største forsigtighed og agtpågivenhed, hvilket afspejles i de administrative systemer de opbygger både i Tanzania og Danmark, som sikrer, at de i hele processen har fat i økonomien og gennem effektiv byggestyring og materiale kontrol får leveret et produkt, svarende til deres forventninger og til en pris der er aftalt.

For så vidt angår tidsrammen for projektet oplyser spørger, at de har en tidsramme for projektet, men at tiden ofte er udenfor spørgers kontrol. Dette har rod i mange ting - kultur (det går ikke ret hurtigt i Afrika) generel materialemangel, sygdom, mangel på transport, Ramadan (1 måneds faste - muslimer) regntider der varierer fra uventet tørke til oversvømmelser, begravelser i familien (ofte en uges varighed) og mange andre faktorer. Endelig vil spørgers beslutning om personligt engagement og styring gennem hele byggeprocessen også kræve sin tid.

SKATs indstilling og begrundelse

Generelt

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL).

Efter EBL § 6 A kan en skattepligtig dog i visse tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom til en senere ejendomsafståelse.

Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede ejendom.

Der kan alene ske genanbringelse af den del af fortjenesten, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, dvs. den skattepligtige del af fortjenesten. Endvidere kan fortjenesten kun anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen for den del af den erhvervede ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles virksomhed.

Den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom som udgør boligdelen, anses ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Den del af fortjenesten, der vedrører boligdelen, kan således aldrig genanbringes, og der kan aldrig ske nedsættelse af den del af anskaffelsessummen, der vedrører boligdelen. Det samme er tilfældet med de friarealer og driftsbygninger, som ikke indgår i den etablerede erhvervsmæssige aktivitet.

Det fremgår af EBL § 6 A, stk. 1, 4. punktum, at udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at spørger enten erhverver fast ejendom i indkomståret forud for det indkomstår, hvori spørger har afstået den faste ejendom, i samme indkomstår eller senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret.

Det er endvidere en betingelse, at spørger senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer nedsættelsesreglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse, jf. EBL § 6 A, stk. 2.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C

Det følger af EBL § 6 C, at såfremt en skattepligtig foretager ombygning, tilbygning eller nybygning på ejendomme omfattet af EBL § 6 A, kan den skattepligtige vælge at nedsætte anskaffelsessummen på ombygningen, tilbygningen eller nybygningen med fortjenesten ved afståelse af fast ejendom i stedet for at medregne fortjenesten til den skattepligtige indkomst. Ejendomme omfattet af EBL § 6 A er ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt.

Reglen i § 6 C medfører, at der sker udsættelse af de skattemæssige konsekvenser ved afståelse, men at fortjenesten kommer til beskatning ved senere afståelse af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt.

Det fremgår af EBL § 6 C, stk. 1, 2. pkt., at reglerne i EBL § 6 A tilsvarende finder anvendelse. Bestemmelsen i § 6 C skal således ses i sammenhæng med EBL § 6 A, og henvisningen til reglerne går på hele bestemmelsen, dvs. på såvel de materielle som de formelle regler.

Der gælder herefter, at følgende betingelser skal opfyldes, for at den skattepligtige kan genanbringe en fortjeneste ved afståelse af en ejendom efter EBL §§ 6 A og 6 C:

  • at ombygning, tilbygning eller nybygning finder sted i indkomståret forud for afståelse af fast ejendom, i afståelsesåret eller indkomståret efter afståelse af fast ejendom, og
  • at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori ombygning, tilbygning eller nybygning finder sted, skal begære reglerne om genanbringelse anvendt ved indgivelse af rettidig selvangivelse.

Begreberne ombygning, tilbygning og nybygning ses ikke at give anledning til tvivl. Det skal dog bemærkes, at der kan ske genanbringelse i forbedringsudgifter, men ikke i vedligeholdelsesudgifter. Ombygning i EBL § 6 C må forstås i overensstemmelse med statsskatteloven (SL) § 6, litra e, om fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, således at ombygning defineres som de udgifter, der efter SL § 6, litra e, anses for ikke fradragsberettigede forbedringsudgifter. Dette fremgår af SKM2001.308.LSR.

Konkret

Det fremgår af det oplyste, at spørger den 16. oktober 2008 har underskrevet en entreprisekontrakt om byggeri af svinefarm i Tanzania. Entreprisekontrakten er indgået med et selskab, der er hjemmehørende i Tanzania og som ejes af spørger, dennes ægtefælle samt en tredje person.

Det fremgår af EBL § 6 C, at ombygning, nybygning eller tilbygning kan ske inden for tidsfristerne i EBL § 6 A, stk. 2. I nærværende sag er der realiseret en ejendomsavance i 2007 og for at overholde tidsfristerne, skal avancen genanbringes senest i 2008.

Skatterådet har i SKM2008.43.SR tiltrådt, at tidsfristerne i EBL § 6 A er overholdt ved indgåelsen af en entreprisekontrakt inden for de tidsmæssige frister, der fremgår af bestemmelsen.

Dvs. at indgåelsen af en entreprisekontrakt om ombygning, nybygning og tilbygning inden for tidsfristerne kan træde i stedet for den faktiske ombygning, nybygning eller tilbygning.

Det fremgår dog videre af afgørelsen, at det er et krav, at ombygningen, tilbygningen eller nybygningen skal påbegyndes inden for rimelig tid efter aftalens indgåelse. Se tilsvarende SKM2007.808.SR, hvoraf det også fremgår, at byggeriet skal være påbegyndt i rimelig tid efter aftalens indgåelse.

Det fremgår endvidere af SKM2007.808.SR, at det må være en forudsætning for, at en fortjeneste kan genanbringes i en indgået entreprisekontrakt, at kontrakten er udførlig, dvs. at den klart angiver hvilke byggearbejder, der skal udføres samt, hvad tidsfristerne er for byggeriet. Den kontraktlige forpligtigelse skal være klar og uden forbehold.

På baggrund af ovennævnte afgørelser, er det SKATs opfattelse, at der er en række betingelser til en entreprisekontrakt, når den skal træde i stedet for påbegyndelse af ombygning, nybygning og tilbygning.

Det er således SKATs vurdering, at det er en betingelse, at der er indgået en kontrakt, der er klar, uden forbehold og uopsigelig. Kontrakten skal endvidere angive, hvilket arbejde entreprenøren skal udføre, ligesom tidsfristerne for byggeriet skal være angivet i kontrakten.

I nærværende bindende svar fremgår det ikke af kontrakten, hvad de tidsmæssige rammer er for nybygningen af svinefarmen, dvs., hvornår arbejdet påbegyndes eller hvornår det afsluttes.

Tidsrammerne for projektet fremgår af et særskilt dokument - et etableringsbudget for projektet - der er fremlagt i forbindelse med sagens behandling.

Sammenholdes kontrakten med det fremlagte etableringsbudget, materialeliste og forretningsplan for projektet samt oplysninger fra spørger om fremgangsmåde og det tidsmæssige aspekt, er det SKATs opfattelse, at der er tidsrammer for nybygning af projektet.

Det fremgår ikke af den indgåede entreprisekontrakt, hvorvidt kontrakten er uopsigelig. Under forudsætning af at entreprisekontrakten er uopsigelig, og at de faktiske forhold der er lagt til grund i dette bindende svar i øvrigt ikke ændres, er det herefter SKATs vurdering, at entreprisekontrakten derfor opfylder de tidsmæssige frister i EBL § 6 A samt opfylder de krav, der må stilles til en kontrakt, der træder i stedet for en genanbringelse.

På baggrund heraf indstiller SKAT, at spørgsmål 1) om den fremlagte entreprisekontrakt på byggeri af svinefarm i Tanzania vil opfylde de tidsmæssige frister i EBL §§ 6 A og 6 C, besvares med et ja, såfremt betingelserne i EBL § 6 A i øvrigt er opfyldt.

Det er SKATs opfattelse, at en svinefarm, der drives erhvervsmæssigt opfylder betingelserne i EBL § 6 A. Der er ikke fremlagt driftsbudgetter for svinefarmen. Det er dog oplyst i forretningsplanen, at der er tilknyttet en række personer til projektet, som har landbrugsmæssig uddannelse og erfaring, herunder spørgers datter, søn og et ægtepar, hvor den ene part er slagteriuddannet, mens den anden part er uddannet driftsleder og har arbejdet indenfor bedriften. Spørger selv har også tidligere haft et landbrug i Danmark. 

SKAT indstiller herefter, at spørgsmål 2), om det vil opfylde EBL §§ 6 A og 6 C, hvis spørger personligt driver svinefarmen sammen med en ansat driftsleder, besvares med et ja.

Endvidere indstiller SKAT, at spørgsmål 3), om det vil opfylde EBL §§ 6 A og 6 C, hvis svinefarmen bortforpagtes til 3. mand, som driver ejendommen landbrugsmæssigt, besvares med et ja.

Det er SKAT Hovedcentrets opfattelse, at genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven ikke foreskriver, at købesummen skal betales inden for de angivne frister. Dvs. det er SKAT Hovedcentrets vurdering, at det er tilstrækkeligt at der er indgået en entreprisekontrakt inden for tidsfristerne, for at genanbringelsesreglerne kan finde anvendelse.

Skatterådet bekræftede i SKM2008.63.SR, at der kan ske genanbringelse i den fulde kontraktsum, selvom hele beløbet ikke er forfalden til betaling ved udløbet af de tidsmæssige frister. Det blev dog bemærket, at det dog er en betingelse, at kontrakten er indgået uden opsigelsesklausul. Endvidere skal der foreligge dokumentation for kontraktsummen.

SKAT ser i denne sammenhæng bort fra eventuelle regler, der gælder for indgåelse af byggekontrakter i Tanzania.

SKAT indstiller herefter, at spørgsmål 4), om betalingen for entreprisekontrakten skal betales inden for tidsfristerne i EBL §§ 6 A og 6 C, besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.