Dato for udgivelse
05 Jan 2009 13:03
SKM-nummer
SKM2009.1.SKAT
Myndighed
SKAT, Jura
Sagsnummer
09-000210
Dokument type
Styresignal
Emneord
Eftergivelse, gæld til det offentlige, sociale forhold, særlige forhold, studiegæld, socialt udsatte
Resumé

Hjemlen til eftergivelse af gæld til det offentlige er flyttet fra opkrævningsloven til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I denne meddelelse orienteres der om de ændrede regler om eftergivelse, der trådte i kraft pr. 1. januar 2009.

Hjemmel

§§ 13 - 15 i lov om inddrivelse af offentlig gæld, § 16 ff i lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper

Reference(r)

§§ 13 - 15 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlig (INDOG)
§ 16 ff i lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper

Henvisning
Inddrivelsesvejledningen 2008-4 H.7

1. Indledning

Hjemlen til eftergivelse af gæld til det offentlige er flyttet fra opkrævningsloven til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (INDOG), lov nr. 1333 af 19/12/2008. I denne meddelelse orienteres der om de ændrede regler om eftergivelse, der trådte i kraft pr. 1. januar 2009.

2. Oversigt

 

Tidligere bestemmelse

Den nye bestemmelse

Indholdet af ændringen

Opkrævningslovens §§ 15 a - c

 

§§ 13 - 15 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Der er tale om en videreførelse af opkrævningslovens bestemmelser. Der er sket følgende ændringer:

  • Udvidelse af adgangen til eftergivelse, f.eks. sagsomkostninger
  • Kravet om at der udelukkende eller i overvejende grad skal være tale om gæld til det offentlige.
  • Eftergivelse når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Kildeskattelovens § 73 D

§ 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Eftergivelse når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

 

Lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld til det offentlige for socialt udsatte grupper

§§ 13 - 15 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Særreglerne om tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån og om eftergivelse af studiegæld ophæves. Studiegæld vil herefter kunne eftergives efter de generelle regler om eftergivelse.

Lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld til det offentlige for socialt udsatte grupper

Lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper §§ 16

Der er sket en lempelse af betingelserne for opnåelse af eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper:

  • Den periode, hvor skyldnere skal have været på verførselsindkomst ændres til 3 år over en 4 årig periode.
  • Gældsafviklingsperioden nedsættes fra 5 år til 4 år 
  • Ordningen udvides til at omfatte skyldnere, der har været på arbejdsløshedsdagpenge, men som nu er overgået til kontanthjælp.

 

3. Ændring af de almindelige regler om eftergivelse

 

3.1 Eftergivelsesbestemmelserne indhold

 

Eftergivelsesbestemmelserne findes fra den 1. januar 2009 i §§ 13 - 15 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Bestemmelserne har følgende indhold:

 

§ 13. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk.1, efter reglerne i denne lov.

Fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige.

Stk. 2. Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt

 

1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,

2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld

a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,

b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,

c) er stiftet med henblik på forbrug eller

d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,

5) skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller

6) skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder. Hvis skyldner har anden betydelig gæld kan eftergivelse nægtes.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Stk. 5. Kun skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter stk. 1, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign.

 

§ 14. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde efter stk. 1.

Stk. 3. Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 2, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. De årlige reguleringer offentliggøres af skatteministeren.

 

§ 15. Eftergivelse kan tilbagekaldes, såfremt skyldneren

1) i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller

2) groft tilsidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

 

3.2 § 13, stk. 1 - Udvidet til at omfatte al gæld til det offentlige

 

Den tidligere bestemmelse i opkrævningslovens § 15, stk. 1

Den nye bestemmelse i § 13, stk. 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk.1, efter reglerne i denne lov. Fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige.

3.2.1 De tidligere regler

Der var i opkrævningslovens § 15 hjemmel til eftergivelse af tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder omfattet af opkrævningsloven. Herudover var der i en lang række særlove hjemlet adgang til eftergivelse af krav omfattet af særloven efter bestemmelserne i opkrævningsloven.

Hjemlen til eftergivelse af gæld til det offentlige er flyttet fra opkrævningsloven til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

3.2.2 De nye regler

Bestemmelserne om eftergivelse er i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige udvidet til at omfatte al gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at formålet med at skabe mulighed for eftergivelse af alle gældstyper er at sikre, at skyldner kan få en samlet ordning for al gæld til det offentlige. Hvis der er særlige fordringstyper, som ikke kan omfattes af en eftergivelsesordning, kan formålet med eftergivelsen forspildes, idet skyldner trods eftergivelse af en del af gælden fortsat vil være i en økonomisk trængt situation. De generelle regler sikrer dog at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

Med udvidelsen af reglerne er fordringstyper, der ikke tidligere var hjemmel til eftergivelse blevet omfattet af reglerne. Det gælder således f.eks. gæld vedrørende afsoningsomkostninger, sagsomkostninger i straffesager og civilretlige krav f.eks. erstatninger for hærværk samt tvangsbøder.

Særligt for så vidt angår afsoningsomkostninger og sagsomkostninger i straffesager har skatteministeren i svaret på spm. 4 og 15 SAU alm. del vedrørende lovforslag L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige udtalt, at afsoningsomkostninger og sagsomkostninger i straffesager inddrives efter samme regler som hidtil. Med forslaget til lov om eftergivelse af gæld til det offentlige etableres der mulighed for, at afsoningsomkostninger og sagsomkostninger kan eftergives efter forslagets § 13. I disse regler er der visse begrænsninger for eftergivelse, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Der er dog ikke tale om at strafbare forhold fuldstændig udelukker skyldneren fra at få eftergivelse. Er gælden eller størstedelen af gælden eksempelvis opstået i forbindelse med et strafbart forhold, vil præventionshensyn såvel som hensyn til retsfølelsen som regel føre til, at der gives afslag på eftergivelse. Det er dog ikke udelukket at eftergive gælden, selv om en væsentlig del af gælden er opstået ved strafbare forhold. Ved vurderingen heraf lægges bl.a. vægt på forholdets grovhed og den tid, der er forløbet, siden det strafbare forhold blev begået, samt hensynet til skyldneren. Eftergives gæld, der er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der udløste kravet, vil det kunne virke særligt stødende. Sådanne krav skal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan eftergives. Længden af den periode, der skal være forløbet, inden der kan ske eftergivelse, når gælden stammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, vil afhænge af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragelsen af kravet. Er et erstatningskrav eksempelvis opstået som følge af et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, vil eftergivelse være udelukket i længere tid, end hvis kravet er pådraget ved simpel uagtsomhed. Til gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, henregnes sagsomkostninger mv. forbundet med en straffesag.

Der kan ikke ske eftergivelse af underholdsbidrag, der ligger ud over normalbidraget. Kommunen kan ikke forskudsvis udlægge denne type af bidrag. SKAT har imidlertid pligt til som restanceinddrivelsesmyndighed at være den bidragsberettigede part behjælpelig med inddrivelsen af misligholdte bidrag.

Eftergivelsesadgangen omfatter   

  • både gæld, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse og
  • anden gæld til det offentlige, som fordringshaveren har undladt at overdrage til inddrivelse f.eks. fordi fordringshaveren har tilladt afdragsvis betaling eller henstand på gælden.

3.3 § 13, stk. 3

 

Den tidligere bestemmelse i opkrævningslovens § 15, stk. 3

Den nye bestemmelse i § 13, stk. 3 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder, samt om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af offentlige restancer.

Ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder. Hvis skyldner har anden betydelig gæld kan eftergivelse nægtes.

3.3.1 De tidligere regler

I henhold til de tidligere regler i opkrævningslovens § 15, stk. 3, kunne en afgørelse om eftergivelse alene finde sted hvis skyldner udelukkende eller i overvejende grad havde gæld til det offentlige. Bestemmelsen i § 13, stk. 3 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændrer dette.

3.3.2 De nye regler

Udgangspunktet er herefter, at RIM kan eftergive offentlig gæld, selvom skyldner overvejende har gæld til private, men RIM kan efter en konkret vurdering kan give afslag på eftergivelse på grund af gældssammensætningen og henvise skyldner til i stedet at søge gældssanering ved skifteretten.

Skyldner skal således fortsat henvises til at søge gældssanering ved skifteretten, når det vurderes, at det kun er gennem en gældssanering, at skyldner kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Det vil derfor fortsat være sådan, at skifteretten behandler sager, hvor skyldner har gæld både til private og offentlige kreditorer, mens RIM behandler sager om eftergivelse, når skyldner primært har gæld til det offentlige.

Bestemmelsen i § 13, stk. 3 anvendelsesområde vil således være tilfælde, hvor de private kreditorer reelt har opgivet at inddrive gælden, således at det alene er gælden til det offentlige, der er et problem for skyldner.

3.4 § 13, stk. 6 - eftergivelse når særlige grunde taler derfor

 

Den tidligere bestemmelse i opkrævningslovens § 15, stk. 6 og i kildeskattelovens § 73 D

Den nye bestemmelse i § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

§ 15, stk. 6: Eftergivelse kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign.

§ 73 D: Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, eftergive eller meddele henstand med skatter, som personer, selskaber, foreninger m.v. er pålignet eller har skullet indeholde.

Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign.

 

3.4.1 Tidligere regler

I henhold til de tidligere regler i opkrævningslovens § 15, stk. 6, og kildeskattelovens § 73 D, kunne der ske eftergivelse når forholdene i ganske særlig grad talte derfor. Bestemmelsen blev administreret ganske restriktivt og blev fortrinsvis anvendt i tilfælde, hvor der forelå myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer.

3.4.2 Den nye regel

 

Med § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af offentlig gæld er der sket en ændring af bestemmelsen med henblik på en udvidelse af anvendelsesområdet. Med den ændrede formulering er det hensigten, at bestemmelsen skal kunne anvendes til eftergivelse i videre omfang end hidtil. Eftergivelse skal således kunne ske i situationer, hvor der er særlige forhold, der taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke kan ske efter de øvrige regler om eftergivelse.

 

Afgørelser efter bestemmelsen vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen.

 

Den tidligere adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold er opretholdt.

 

Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse.

 

I henhold til bemærkningerne til bestemmelsen vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, i følgende situationer:

  • Når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation.
  • Hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forhold, at folk går ind og ud af arbejdsmarkedet, vil kunne være forhold, der kan begrunde at § 13, stk. 6 kan anvendes, særligt hvis gælden er en barriere for at disse personer kan opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Hvor skyldneren ikke er i stand til, og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til, at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved han kan opnås en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
  • Hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld, kan være eftergivelse af skattekravet vedrørende indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld.
  • Indsamlinger til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes.
  • Folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet.
  • Indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet

Ved eftergivelse efter de generelle regler i § 13, stk. 1-5, er udgangspunktet, at det er husstandens indkomstforhold, der lægges vægt på ved afgørelse af en ansøgning om eftergivelse. Dette princip kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om gæld, der i al væsentlighed er pådraget før samlivet er påbegyndt. Forhold som gældens alder, og hvor lang tid der er gået mellem gældens stiftelse og samlivets påbegyndelse har betydning for afgørelsen. Husstandens indkomst vil derfor som udgangspunkt have betydning for, om gæld kan eftergives.

§ 13, stk. 6, indeholder ikke regler om, at der skal foretages en budgetvurdering, hverken af husstandens indkomstforhold eller af skyldnerens egne. Bestemmelsens anvendelsesområde er situationer, hvor sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse. Det er ikke hensigten, at der i sådanne situationer skal foretages en konkret betalingsevnevurdering. Derimod er det hensigten, at eftergivelse skal foretages ud fra et skøn, der vil afhænge af de konkrete forhold i sagen.

Friværdi i boligen vil ikke i sig selv være til hinder for eftergivelse, hvis der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Det er ikke en selvstændig betingelse, at skyldner eller dennes ægtefælle/samlever har fast arbejde eller er pensioneret. Afgørelser vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen. Forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, og som kan indgå i vurderingen, kan være at eftergivelse kan føre til en varig forbedring af skyldnerens forhold, f.eks. at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for, at skyldner kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det vil normalt ikke i sig selv være et socialt forhold eller andet forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at skyldner og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke har fast fuldtidsarbejde eller ikke er pensioneret, er sæsonarbejdere, forskere eller kunstnere og ikke er i en stabil situation. Omvendt vil det ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælles/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved eftergivelse efter de generelle regler i § 13, stk. 1-5, er udgangspunktet, at det er husstandens indkomstforhold, der lægges vægt på ved afgørelse af en ansøgning om eftergivelse. Dette princip kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om gæld, der i al væsentlighed er pådraget før samlivet er påbegyndt. Hvis ægtefællen/samleveren intet har med gældens opståen at gøre, vil der normalt heller ikke ved afgørelser efter § 13, stk. 6 blive lagt vægt på ægtefællens/samleverens indtægtsforhold.

Det vil ikke i sig selv tale imod eftergivelse, at skyldnerens ægtefælle/samlever nægter at udlevere oplysninger til brug for sagen. Normalt vil det være muligt, at træffe en afgørelse uden disse oplysninger. Afgørelser efter § 13, stk. 6 vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen. De forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse kan være sådan, at ægtefællens/samleverens indkomstforhold er uden betydning. Omvendt vil der kunne være situationer, hvor det ville være stødende at eftergive gæld, hvis husstandens forhold gør, at gælden let vil kunne betales.

Lovens § 13, stk. 6, giver mulighed for efter en konkret vurdering at eftergive gæld pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, uanset om den fylder en væsentlig del af den samlede gæld. Afgørelser efter § 13, stk. 6, vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen. Bestemmelsen, der er en videreførelse af den restriktive regel i opkrævningslovens § 15, stk. 6, skal anvendes i et videre omfang end før, dog med et hensyn til retsfølelsen således at der ved vurderingen lægges vægt på forholdets grovhed, og den tid, der er forløbet, siden det strafbare forhold blev begået, samt hensynet til skyldneren. Se endvidere ovenfor under pkt. 3.2.

Der henvises i øvrigt til skatteministerens svar på spørgsmål 19 - 29 vedr. lovforslag nr. L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

3.4.2.1 Særligt vedrørende studiegæld

Skatteministeren har til spm. 22, 28 og 30 (L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige) om hvorvidt den foreslåede § 13, stk. 6, vil blive brugt lempeligt i forhold til studiegældssager svaret, at det ikke vil indgå i en vurdering om eftergivelse efter § 13, stk. 6 om skyldner ville kunne have fået bevilget eftergivelse efter reglerne om eftergivelse af studiegæld, hvis reglerne fortsat havde været gældende. Det vil ikke i sig selv være et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at der er tale om studiegæld, og at der er gået mere end 15 år siden ansøger afsluttede sin uddannelse. Forhold som gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation vil imidlertid indgå i vurderingen efter § 13, stk. 6. Gældens størrelse, afviklingsperiodens længde sammenholdt med skyldnerens situation vil således kunne indgå i vurderingen. Det er vurderingen, at § 13, stk. 6 i højere grad end de tidligere regler, vil kunne imødekomme det eftergivelsesbehov, der antages fortsat at være for det - set i forhold til det samlede antal studielåntagere - relativt begrænsede antal skyldnere, der har statsgaranterede studielån. SU-lån (statslån) vil også kunne eftergives efter § 13, stk. 6 i det omfang sociale eller andre forhold i særlige grad taler for eftergivelse. Ved ophævelse af reglerne om eftergivelse af studiegæld fjernes kravet om, at ansøgning om eftergivelse først kan behandles 9 år efter, at uddannelsen er afsluttet, og kravet om en 15-årig tilbagebetalingsperiode. Det vil indebære, at det bliver muligt på et tidligere tidspunkt end det er tilfældet med de gældende regler, at finde en eftergivelsesløsning for de personer, der opfylder betingelserne for eftergivelse.

4. Ændring af reglerne om eftergivelse af studiegæld

 

4.1 Tidligere regler

Statsgaranterede studielån kunne ydes i perioden 1964 til 1989, men blev efter en overgangsordning endeligt afskaffet i 1993. Lånene blev ydet af låntagernes pengeinstitut mod en statslig garanti på 100 pct. af lånebeløbet inkl. renter og omkostninger.

Med henblik på at lette situationen for personer med store statsgaranterede studielån har Folketinget tidligere vedtaget to ordninger, nemlig tilskudsordningen og eftergivelsesordningen.

Tilskudsordningen indebærer, at låntager kan få hjælp til tilbagebetaling af statsgaranteret studiegæld. Tildelingen sker på grundlag af en beregning, hvor studiegældens størrelse og låntagers indkomst- og formueforhold sammenholdes.

Eftergivelsesordningen indebærer, at låntager 9 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, kan søge om at få eftergivet sin studiegæld helt eller delvist. Hel eller delvis eftergivelse kan bevilges, hvis låntager på grund af økonomiske, erhvervsmæssige eller sociale forhold ikke kan betale gælden tilbage.

Både reglerne om tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån og reglerne om eftergivelse af studiegæld har baggrund i, at de statsgaranterede studielån i 1970erne og i begyndelsen af 1980erne blev forrentet med meget høje rentesatser. Rentesatser på 18-20 pct. var ikke ualmindelige.

4.2 De nye regler

Særreglerne om tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån og om eftergivelse af studiegæld er ophævet pr. 1. januar 2009.

Studiegæld vil herefter kunne eftergives efter de generelle regler om eftergivelse i §§ 13 - 15 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

For så vidt angår eftergivelse af studiegæld i henhold til § 13, stk. 6, henvises der nærmere til pkt. 3.4.2.1.

5. Ændring af reglerne om eftergivelse til socialt udsatte grupper

 

5.1 De tidligere regler

Reglerne om forsøgsordningen for eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper blev vedtaget ved lov om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld lov nr. 510 af 7. juni 2006, jf. bekendtgørelse af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, lovbekendtgørelse nr.1063 af 25. oktober 2006.

Reglerne går ud på, at skyldnere, som i en uafbrudt periode på 4 år eller mere har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv social politik (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) eller introduktionsydelse efter kapitel 5 i integrationsloven, kan få eftergivet deres gæld til det offentlige, forudsat at skyldnerne kommer og forbliver i arbejde, fleksjob, under uddannelse eller revalidering i eftergivelsesperioden. 4-årsperioden afbrydes ikke, hvis personen i en periode ikke har modtaget hjælp som følge af en idømt sanktion efter reglerne i aktivloven.

Det er en betingelse for etablering af eftergivelsen af gæld til det offentlige, at skyldneren har fået tilsagn om ordinær, ustøttet beskæftigelse, om optagelse på en ordinær uddannelse, eller at skyldneren er visiteret til revalidering, herunder forevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, eller har fået tilbudt fleksjob.

Når ansøgeren opfylder betingelserne for eftergivelse af gæld til det offentlige, nedskrives gælden over 5 år med 1/60 om måneden. Dette gælder såvel for skyldneren som den offentlige fordringshaver. Afbrydes tilsagnet om gældseftergivelse med den begrundelse, at skyldneren igen overgår til offentlig forsørgelse eller på grund af misligholdelse, det vil sige nye krav fra en offentlig fordringshaver, stilles eftergivelsen af gælden hos såvel skyldneren som fordringshaver i bero eller bortfalder.

En ansøgning om eftergivelse af offentlig gæld kan tidligst behandles, når skyldneren i en uafbrudt periode på 4 år eller mere har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv social politik eller introduktionsydelse efter kapitel 5 i integrationsloven, og når der er opnået tilsagn om beskæftigelse, uddannelse, revalidering eller fleksjob.

5.2 De nye regler

Der er pr. 1. januar 2009 gennemført en lempelse af betingelserne for opnåelse af eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, med henblik på at flere personer vil kunne blive omfattet af ordningen.

Der er foretaget følgende ændringer:

  • Den periode, hvor skyldnere skal have været på overførselsindkomst ændres til 3 år over en 4 årig periode. Som det fremgår af erfaringerne efter et år fra forsøgsordningens ikrafttræden, er netop den uafbrudte 4 års periode på overførselsindkomst en barriere for at blive omfattet af gældseftergivelsesordningen, idet nogle skyldnere i kortere eller længere perioder har været i arbejde, aktivering eller lign.
  • Gældsafviklingsperioden nedsættes fra 5 år til 4 år, således at incitamentet til at forblive i beskæftigelse m.v. for at få hele gælden afviklet hurtigst muligt bliver intensiveret.
  • Ordningen udvides til at omfatte skyldnere, der har været på arbejdsløshedsdagpenge, men som nu er overgået til kontanthjælp.

Den gældende bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper nr. 34 af 9. januar 2007, jf. § 16 j, stk. 2, vil blive ændret i konsekvens af de foreslåede ændringer i loven.

6. Eftergivelse af bøder

Desuden findes der i straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 4, en bemyndigelse til, at skatteministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om eftergivelse af bøder m.v.

Bemyndigelsen er udmøntet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 33, der fastsætter, at RIM kan træffe afgørelse om eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb. Der er ikke sket ændringer i denne bestemmelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter