Dato for udgivelse
29 Jan 2009 08:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
17 Dec 2008 11:06
SKM-nummer
SKM2009.55.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3-1957/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger + Udenlandsk indkomst
Emneord
Revalideringsydelse, praktik, lønmodtager, fradrag, rejseudgifter
Resumé

Skatteministeriet blev frifundet i en sag, hvor skatteyderen, der var ansat i virksomhedspraktik efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 42 med revalideringsstøtte fra kommunen, påstod sig berettiget til fradrag i medfør af ligningslovens § 9A, stk. 7. Virksomhedspraktikken var foregået i Thailand for et dansk rejsebureau, og skatteyderen havde udover revalideringsydelsen fra kommunen modtaget et mindre bonusbeløb fra rejsebureauet. Skatteministeriet anerkendte under sagen, at skatteyderen i relation til bonusbeløbet måtte anses som lønmodtager, og at hun i relation til dette beløb var berettiget til fradrag, jf. ligningslovens § 9A, stk. 7. Fradraget kunne imidlertid ikke overstige det fra rejsebureauet udbetalte bonusbeløb, idet beløbet stammede fra indtægtsgivende arbejde i udlandet, jf. ligningslovens § 9, stk. 2, 2. pkt. Retten fandt ved sin afgørelse, at skatteyderen ikke i relation til revalideringsydelsen kunne anses som lønmodtager, hvorfor hun ikke var berettiget til fradrag.

Reference(r)

Ligningsloven § 9A, stk. 7

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 A.F.1.1.1

A
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Thoms Thorup Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Hans Ulrik Bruhn

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt ved stævning modtaget den 16. august 2007.

Sagsøgeren har efter sin endelig påstand påstået sagsøgte tilpligtet, at anerkende, at sagsøgeren i perioden 1. juni 2004 til 30. november 2004 er berettiget til fuld fradrag for rejseudgifter.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at A i indkomståret 2004 er berettiget til fradrag i medfør af ligningslovens § 9A, stk. 7, med et beløb svarende til den af G1 udbetalte bonus vedrørende perioden 1. juni til 30. november 2004.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagens bilag A, at der mellem A og G1 den 29. marts 2004 blev indgået en ansættelseskontrakt, hvorved hun blev ansat i selskabet med virkning fra 1. juni 2004 til 1. april 2005.

Stillingsbetegnelsen er rejseleder, og arbejdsområdet omfatter al naturlig forekommende arbejde indenfor dette område. I § 3 fremgår, at lønnen er 7.800 danske kroner, og det anføres videre at de første 6 måneder er A under revalideringen, og hendes revalideringsstøtte betales af kommunen. Efter 6 måneder påbegyndes lønudbetalingen fra G1 og kommunen, og kommunen betaler 50 % af beløbet. Desuden indgår du i den til enhver tid gældende bonusordning på destinationen. Beløbet er et puljebeløb til deling blandt alle ansatte på destinationen og kommer til udbetaling månedligt sammen med lønnen.

Af sagens bilag B fremgår at der den 1. april 2004 blev indgået aftale om, at A påbegynder virksomhedspraktik/ansættelse med revalideringsydelse hos G1. Til november 2004 udfærdiges en fleksjobbevilling som aftalt mellem G1 og kommunen. Perioden andrager 1. juni 2004 til 30. november 2004. Det fremgår videre under afsnittet aftalen omfatter "virksomhedspraktik jf. LAB § 42", at der ikke udbetales løn fra arbejdsgiver i perioden, idet kommunen udbetaler revalideringsydelse. Klagen vedrører nægtet fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9A for den perioden, hvor klageren har været i virksomhedspraktik som rejseleder efter regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af sagen, at klageren blev nægtet fradrag efter ligningslovens § 9A ved Skatteankenævnet og at Skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som den 16. april 2004 stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse. Sagen er for retten koncentreret til spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger i perioden 1. juni til 30. november 2004 kan anses for lønmodtager, eller om revalideringsydelsen ikke kan karakteriseres som egentlig lønindkomst. Skatteministeriet har anerkendt, at sagsøger, for så vidt angår den fra G1, i perioden udbetalte bonus, kan anses for en lønindkomst, som kan berettige til fradrag, men max for det udbetalte provisionsbeløb.

Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse er henskudt til særskilt administrativ afgørelse, når nærværende sag er afgjort.

Parternes synspunkter

A har forklaret, at hun som rejseleder for G1 udførte nøjagtig det samme arbejde, som hendes rejsekollegaer udførte på trods af, at hun var på revalideringsydelse. Hun føler, at hun bliver forskelsbehandlet og ringere stillet end tilsvarende rejseleder, som naturligvis ville have været berettiget til det krævede fradrag. Hun ville i givet fald være indforstået med, at der sker modregning for så vidt angår det arbejdsmarkedsbidrag, som hun ikke er blevet afkrævet. Hun rejste spørgsmålet om, hvad alternativet til revalidering er. Det er efter hendes opfattelse et løntillæg. Hun rejste endvidere spørgsmål om, hvad hun i givet fald vil blive betragtet som, hvis ikke hun betragtes som lønmodtager. Hun mener, at hun er faldet i et hul i lovgivningen, som ikke er lavet specifikt for hendes særlige situation. Hun har endelig anført, at hun mener, at hun for G1 i den i sagens periode har oppebåret en bonus på ca. 15.000 kr.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand henvist til det i påstandsdokumentet anførte og har supplerende gennemgået ligningslovens § 9, stk. 1, § 9A og 9B og dertil tilknyttede bemærkninger. Endvidere har han gennemgået LAB, Lov om aktiv beskæftigelse § 42 og § 43 og de dertil knyttede bemærkninger. Han har bemærket yderligere, at man fra Skatteministeriets side har strakt sig så langt som overhovedet muligt og har anerkendt den bonus, som sagsøger har fået udbetalt ved siden af den offentlige ydelse som en lønindkomst, for hvilken man anerkender fradrag, som dog ikke kan overstige de udbetalte beløb. Derimod har man under henvisning til de nævnte lovbestemmelser ikke grundlag for at anse den offentlige ydelse, revalideringsydelsen, som løn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Som sagen er forelagt retten, er det afgørende spørgsmål, spørgsmålet om hvorvidt den ydelse A modtog fra kommunen i revalideringsydelse i perioden 1. juni til 30. november 2004 kan karakteriseres som løn.

Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1, at den bestemmelse finder anvendelse for lønmodtager. En lønmodtager er kendetegnet ved at være ansat i et tjensteforhold af en arbejdsgiver til personlig udført arbejde efter arbejdsgivers anvisninger og på dennes regning og risiko og med løn udbetalt af arbejdsgiveren.

A var i perioden fra 1. juni til 30. november 2004 ansat i virksomhedspraktik og modtog offentlig ydelse fra kommunen. Ved siden af modtog hun bonus i form af et mindre beløb fra G1.

Det fremgår af lov om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 42 og 43 og den til § 43 knyttede bemærkning, at personer, der er i virksomhedspraktik af den ene eller anden karakter, ikke er omfattet af de for lønmodtager gældende regler fastsat ved lov eller ved kollektiv overenskomst. Virksomheden er ansvarlig for den daglige instruktion i forhold til arbejdet under virksomhedspraktikken, men der udstedes ikke et ansættelsesbevis, og personen har ikke rettigheder som lønmodtager. Herefter kan hun ikke i relation til den i periode oppebårne offentlige overførselsindkomst (revalideringsydelse), anses som lønmodtager og har derfor i så henseende ikke ret til de fradrag som lønmodtager generelt har i henhold til ligningslovens § 9 og 9A.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages således til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes, med den bemærkning at sagsøgte anerkender, at A i indkomståret 2004 er berettiget fradrag i medfør af ligningslovens § 9A, stk. 7, med et beløb svarende til den af G1 udbetalte bonus vedrørende perioden 1. juni til 30. november 2004.

Efter omstændighederne ophæves sagens omkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter