Dato for udgivelse
04 Feb 2009 09:53
SKM-nummer
SKM2009.83.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
08-00619
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Afdragsordninger og henstand + Eftergivelse og gældssanering
Emneord
Eftergivelse, offentlig gæld
Resumé

En skyldner, der havde betalingsevne, var alene berettiget til delvis eftergivelse med et beløb svarende til hvad han kunne afdrage over 5 år.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 15, stk. 1, 1. pkt.
Opkrævningsloven § 15, stk. 4 og 6
Opkrævningsloven § 15 a
Opkrævningsloven § 15 b


Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet klagerens anmodning om delvis eftergivelse af diverse offentlig gæld.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren, der er født i 1959, er førtidspensionist og klagerens ægtefælle arbejder som psykolog på et sygehus.

Klagerens gæld til det offentlige er pr. 4. december 2007 opgjort til i alt 1.039.941,03 kr. og består af følgende restancer:

 Restance vedr. tidl. virksomhed

451.942,07 kr. 

 Studiegældsrestance

 346.215,46 kr.

 Restance vedr. afmeldt virksomhed

 3.572,00 kr.

 Indregnet restskat i forskud for 2008

 2.423,50 kr.

 Personskatterestancer (ekskl. rente-opdatering)

 192.323,00 kr.

 Arbejdsmarkedsbidrag (ekskl. rente-opdatering)

 41.715,00 kr.

 Gebyrer og afgifter til kommunen

 1.750,00 kr.

 I alt:

 1.039.941,03 kr.

Klageren ansøgte den 3. juni 2007 skattecentret om eftergivelse af gælden til det offentlige. I ansøgningsskemaet har klageren oplyst, at hans månedlige indtægter før skat udgør i alt 12.760 kr., idet han modtager pension med 9.160 kr. og har en B-indkomst på 3.600 kr. Klagerens ægtefælles månedlige indtægter før skat udgør i alt 34.782 kr., idet hendes løn udgør 32.136 kr., hun modtager børnefamilieydelse med 1.646 kr. og har en B-indkomst på 1.000 kr.

Af et bilag til ansøgningsskemaet fremgår, at klagerens husstand har følgende gennemsnitlige månedlige udgifter:

 Husleje

 4.450,00 kr.

 El

 2.156,00 kr.

 Telefon og internet

 1.168,00 kr.

 Licens

179,00 kr. 

 Forsikringer

566,00 kr. 

 Viasat

409,00 kr. 

 SFO

1.885,00 kr. 

 Skolemælk

87,00 kr. 

 Skolefoto

33,00 kr. 

 Frugt/lejr

67,00 kr. 

 Benzin

1.057,00 kr. 

 Vægtafgift

127,00 kr. 

 Syn

33,00 kr. 

 Autohjælp

49,00 kr. 

 Værksted

325,00 kr. 

 A-kasse

756,00 kr. 

 Fagforening

485,00 kr. 

 Fagligt selskab

25,00 kr. 

 Danmark

90,00 kr. 

 EBH-finans

220,00 kr. 

 Amb (klageren)

101,00 kr. 

 Lån 1 (klageren)

500,00 kr. 

 Lån 2 (klageren)

1.000,00 kr. 

 Lån (klagerens ægtefælle)

1.250,00 kr. 

 Tandlæge

910,00 kr. 

Af en supplerende skriftlig redegørelse til ansøgningen fremgår, at der søges om eftergivelse, idet afbetaling af gælden er udsigtsløs, og da klageren og hans familie har lidt under dårlig økonomi i 15 år, særligt i de 9 år, hvor de har haft børn. Videre fremgår, at klageren har 2 alvorlige psykiatriske diagnoser, Aspergers syndrom og Manio-depressiv lidelse, og at den fortsat uafklarede økonomi er meget plagsom for ham. Klageren og hans familie har en vanskelig social situation, da de bor uhensigtsmæssigt, og da de har behov for bil. De seneste 2 år har klageren og hans familie fået styr på deres økonomi, således at de med en forholdsvis beskeden indtægt kan få tingene til at hænge sammen med deres nuværende udgiftsniveau uden at stifte yderligere gæld.

Videre fremgår af redegørelsen, at det ene af klagerens børn er handicappet, idet barnet har motoriske problemer i behandlingskrævende grad samt Aspergers syndrom.

Efterfølgende drøftelser mellem skattecentret og klageren endte med, at klageren i brev af 18. november 2007 afslog skattecentrets tilbud om delvis eftergivelse af gælden mod betaling af et månedligt afdrag på 7.600 kr. i 5 år, og at klageren i stedet anmodede om delvis eftergivelse af gælden mod betaling af et månedligt afdrag på 1.500 kr. i 3 år.

Klageren har oplyst, at han har gæld til private kreditorer på i alt 65.819 kr. Hans samlede gæld udgør således 1.105.760 kr., hvoraf den private gæld udgør ca. 5,9 %.

Klagerens B-indkomst udgjorde i indkomstårene 2005 og 2006 henholdsvis 20.314 kr. og 35.238 kr., mens klagerens ægtefælles B-indkomst i indkomstårene 2004, 2005 og 2006 udgjorde henholdsvis 5.248 kr., 1.749 kr. og 19.642 kr. Klageren har oplyst, at han forventer, at en eventuel eftergivelse af gælden vil give mere ro på situationen og overblik over fremtiden, hvormed betingelserne for, at klageren kan opnå større lønindkomst vil forbedres.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af diverse offentlig gæld mod betaling af et månedligt afdrag på 1.500 kr. i 3 år. Skattecentret har efter genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt afgørelsen.

Efter opkrævningslovens § 15, stk. 2, nr. 1, kan eftergivelse i almindelighed ikke finde sted, såfremt klagerens økonomiske forhold er uafklarede. Både klageren og hans hustru har svingende B-indtægter, hvilket som udgangspunkt betyder, at deres økonomiske forhold er uafklarede. At B-indtægten også vil være svingende i fremtiden bekræftes af klagerens oplysning om, at hans lønindkomst kan forbedres, hvis han får eftergivet gælden og dermed får ro på situationen.

Der foreligger endvidere ikke oplysninger i sagen, der berettiger til eftergivelse efter opkrævningslovens § 15, stk. 6, idet klagerens sygdom er af psykisk karakter, hvilket ifølge retspraksis i gældssaneringssager i sig selv ikke er nok til at opnå eftergivelse.

Klageren opfylder dermed ikke betingelserne for at få eftergivelse.

Selvom klageren ikke opfylder betingelserne for at få eftergivelse har skattecentret foretaget følgende skønsmæssige beregning af husstandens betalingsevne:

Opgørelse af månedlig nettoindkomst, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13:

 Klagerens pension (i 2007)

 6.608,00 kr.

 Klagerens B-indkomst (i 2006)

 1.115,25 kr.

 Ægtefællens lønindkomst (i 2007)

 19.869,96 kr.

 Ægtefællens B-indkomst (i 2006)

 893,00 kr.

 I alt

 28.486,21 kr.

Opgørelse af månedlige udgifter, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2, nr. 1-9:

 Husleje

 4.450,00 kr.

 El mv.

2.156,00 kr. 

 Transportudgifter:

 

 Ægtefælle

 

 forsikring

355,00 kr. 

 Vægtafgift

127,00 kr. 

 Brændstof

756,00 kr. 

 Autohjælp

49,00 kr. 

 Bundgrænse, der afholdes af rådighedsbeløb

- 590,00 kr. 

 Klagerens udgift til behandling

300,00 kr. 

 Ægtefælle, fagforening + A-kasse

1.241,00 kr. 

 Ægtefællens afdrag på husholdningslån

1.250,00 kr. 

 Rådighedsbeløb for ægtefæller i 2007

8.210,00 kr. 

 Udgifter til hjemmeboende børn:

 

 BBbørnefamilieydelse * 2

- 1.646,00 kr. 

 Pasning * 2

1.884,66 kr. 

 Rådighedsbeløb * 2

4.860,00 kr. 

 Nettoudgifter, i alt:

23.402,66 kr. 

Da den månedlige betalingsevne således udgør ca. 5.084 kr., kan skattecentret heller ikke acceptere klagerens anmodning om eftergivelse mod betaling af et månedligt afdrag på 1.500 kr. i 3 år.

Skattecentret har ved oversendelsen af klagen til Landsskatteretten supplerende anført, at den private gæld totalt set ikke er uvæsentlig, selvom den beløbsmæssigt ikke er voldsom, idet klageren selv efter en eventuel eftergivelse vil være belastet af denne gæld. Skattecentret har i den påklagede afgørelse ikke lagt vægt på størrelsen af gælden til private kreditorer.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at anmodningen om delvis eftergivelse af den offentlige gæld imødekommes mod betaling af et månedligt afdrag på 1.500 kr. i 3 år.

Det er korrekt, at husstandens indkomst er svingende på grund af B-indkomsterne, men det er i størrelsesordenen ca. 5 % fra år til år. Der er således ingen tvivl om, at status er, at klageren og hans ægtefælle er henholdsvis pensionist og lønmodtager. Det er uforståeligt, at en varierende indtægt skal tilskrives så stor vægt i et hjem, der netop er præget af ustabil arbejdsevne.

Lønmodtagere uden B-indkomst vil i princippet også over en årrække kunne have svingende indtægter af samme størrelsesorden ved overenskomstmæssig lønregulering, opnåelse af tillæg, skift af arbejdsplads, arbejdsløshedsperioder, nedsat tid i perioder og udbetaling af 6. ferieuge.

Klagerens ægtefælles B-indkomst er knyttet til det nuværende lønmodtagerarbejde, hvor der ind imellem er mulighed for at tage honorar for kurser o.lign., som således vil bortfalde ved jobskifte. Uanset at husstandens indtjening svinger med ca. 5 % fra år til år, har husstanden under alle omstændigheder ingen udsigt til en så markant forbedring af indtjeningsevnen, at de nogensinde ville kunne betale gælden tilbage. Betingelserne for ikke at være i stand til for nuværende eller have udsigt til at kunne betale gælden tilbage er derfor opfyldt.

Størrelsen af den private gæld er uvæsentlig, idet den alene udgør ca. 5,9 % af den samlede gæld.

Den af skattecentret opgjorte betalingsevne er helt fiktiv, idet husstandens reelle månedlige udgifter i 2007 udgjorde 17.765 kr. Med den opgjorte betalingsevne på 5.084 kr. ville der alene være et beløb på 7.284 kr. til husholdning, nyanskaffelser, tøj, sko, frisør, fritidsaktiviteter mv. i en familie på 4 personer, hvoraf 2 har handicaps, og hvor boligsituationen er uholdbar.

Der kan ikke lægges vægt på klagerens oplysning om, at han forventer, at en eventuel eftergivelse af gælden vil give mere ro på situationen og overblik over fremtiden, hvormed betingelserne for, at klageren kan opnå større lønindkomst vil forbedres, idet B-indkomsten primært svinger på grund af klagerens sygdom, så den kan lige så godt gå op som ned.

Endvidere har klageren i forløbet i høj grad savnet konkrete tilbagemeldinger om, hvordan han skal forholde sig til problemet med den store gæld. Han har manglet rådgivning og anvisninger på, hvordan de kan opnå en løsning, der reelt er forankret i deres faktiske situation.

Klageren og hans ægtefælle har i forløbet fremsendt en række personfølsomme oplysninger, da de ved telefonisk kontakt med SKAT blev opfordret til dette, både hvad angår klagerens sygdomme og deres handicappede barn, idet det samtidig blev stillet i udsigt, at dette kunne tale for en positiv behandling af sagen. De fik imidlertid ingen rådgivning eller oplysning om, hvordan oplysningerne faktisk ville blive brugt i sagsbehandlingen. Klageren har efterfølgende konstateret, at der i afgørelsen alligevel ikke er taget hensyn til deres sociale situation.

Om SKAT, Hovedcentrets udtalelse har klageren anført, at han har vilje til at indgå en ordning med skattecentret, men at han ikke har mulighed for at betale et månedligt afdrag på ca. 5.000 kr.

SKAT, Hovedcentrets udtalelse

Landsskatteretten har anmodet om SKAT, Hovedcentrets udtalelse til, hvorvidt der er grundlag for en delvis eftergivelse af gælden, således at gælden nedsættes til 300.000 kr., svarende til den vurdering af klagerens betalingsevne, som skattecentret har foretaget, uden at der samtidig fastsættes afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden.

SKAT, Hovedcentret har udtalt, at klageren ikke har vilje til at betale de af skattecentret fastsatte afdrag på den ikke eftergivne del af gælden, og da klageren således ikke vil acceptere og efterleve skattecentrets afgørelse om delvis eftergivelse i sin helhed, er klageren ikke berettiget til en delvis eftergivelse af gælden. Der er herved henvist til opkrævningslovens § 15 b, hvorefter en eftergivelse kan tilbagekaldes, såfremt skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

Der er endvidere henvist til opkrævningslovens § 15, stk. 4, hvor der kan indfortolkes et kriterium om, at skyldneren skal have vilje til at agere loyalt i henhold til en afdragsordning fastsat af SKAT.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af § 16 c i lov om afvikling og eftergivelse af studiegæld, kildeskattelovens § 73 C, jf. § 73 B, arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 7, og § 4, stk. 4, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, at reglerne i opkrævningslovens §§ 15, 15a og 15b om eftergivelse tilsvarende finder anvendelse på studiegæld, personskatterestancer, arbejdsmarkedsbidragsrestancer samt gebyrer og afgifter til kommunen.

Efter opkrævningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., kan krav eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Eftergivelse kan nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse. Dette fremgår af opkrævningslovens § 15, stk. 4.

Af opkrævningslovens § 15 a fremgår, at eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld, og at der i forbindelse med nedsættelse af gælden kan træffes bestemmelse om afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 24 (dagældende bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005) udgør afdragsperioden 5 år, idet perioden dog kan være kortere eller længere, når særlige forhold taler derfor.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 25, fastsættes det månedlige afdrag efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 (§§ 12-23), som vedrører fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2, fremgår følgende:

"Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af følgende udgifter:

  1. rimelige udgifter til bolig, jf. § 14,
  2. nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 15,
  3. udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 15-16,
  4. bidragsforpligtelser, jf. § 17,
  5. udgifter til særlige behov, jf. § 18,
  6. udgifter til ganske særlige behov, jf. § 19,
  7. et rådighedsbeløb, jf. § 20,
  8. ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21, og
  9. ydelser på anden gæld, jf. § 22."

Efter opkrævningslovens § 15 b kan en eftergivelse tilbagekaldes, såfremt skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

Henset til det oplyste om husstandens indtægter og udgifter, må klageren anses for at have godtgjort, at han ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser fuldt ud, og det må antages, at en delvis eftergivelse vil føre til en varig forbedring af hans økonomiske forhold.

Idet klagerens betalingsevne udgør ca. 5.000 kr., er det imidlertid med rette, at skattecentret hverken har imødekommet klagerens anmodning om hel eftergivelse af gælden eller om nedsættelse af gælden til 54.000 kr. (36 * 1.500 kr.).

Det bemærkes herved for så vidt angår opgørelsen af klagerens betalingsevne, at husstandens udgifter til telefon/internet, licens, viasat, skolemælk, skolefoto, frugt/lejr, syn (bil), værksted (bil), Fagligt Selskab, Sygesikringen Danmark, EBH-Finans, Amb, Lån 1, Lån 2 og tandlæge som anført af skattecentret skal afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 20 og SKM2006.756.SKAT fastsatte rådighedsbeløb på 8.210 kr. pr. måned.

Klageren vil imidlertid være berettiget til en delvis eftergivelse af gælden, således at gælden nedsættes til 300.000 kr., som klageren skal afdrage med et månedligt beløb på 5.000 kr. i 5 år.

Det er en betingelse for denne delvise eftergivelse af gælden, at klageren er indstillet på at afdrage den ikke eftergivne del af gælden med et månedligt afdrag på 5.000 kr. i 5 år.

Klageren opfordres derfor til at kontakte skattecentret, såfremt han ønsker denne delvise eftergivelse af gælden, og såfremt han er indstillet på at overholde de fastsatte betingelser om afdrag af den ikke eftergivne del af gælden.

Af opkrævningslovens § 15, stk. 6, fremgår, at eftergivelse i øvrigt kan ske, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor.

Højesteret har ved dom af 2. oktober 2007, offentliggjort som SKM2007.714.HR, anført, at opkrævningslovens § 15, stk. 6, er tænkt anvendt restriktivt og fortrinsvis, hvor der er tale om myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer.

Ved force majeure forstås udefra kommende omstændigheder, som det på forhånd er klart, at mennesker ikke kan afværge, f.eks. naturkatastrofer.

Der foreligger hverken en myndighedsfejl, force majeure eller en force majeure lignende situation, ligesom der ikke foreligger øvrige oplysninger om forhold, der i ganske særlig grad taler for eftergivelse, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 6.

Klagerens sygdomme, deres handicappede barn samt husstandens sociale situation kan således ikke anses for forhold, der i ganske særlig grad taler for eftergivelse.

Endelig bemærkes, at skattecentret ikke kan anses for at have givet klageren mangelfuld vejledning i forbindelse med behandlingen af klagerens anmodning om delvis eftergivelse. Skattecentret har således gennemgået reglerne om delvis eftergivelse for klageren, og skattecentret har indhentet relevante oplysninger af klageren om dennes økonomiske og sociale situation.

Endvidere må skattecentrets indhentelse af personfølsomme oplysninger hos klageren anses for et relevant sagsbehandlingsskridt, idet oplysningerne kan anvendes i forbindelse med en vurdering af husstandens betalingsevne. Dette ændres ikke af, at personfølsomme oplysninger om klagerens sygdomme og deres handicappede barn ikke konkret fører til en vurdering af betalingsevnen, der er i overensstemmelse med klagerens anmodning om delvis eftergivelse, idet oplysningerne skal suppleres af dokumenterede oplysninger om de udgifter, der følger af disse sygdomme.

Skattecentrets afgørelse stadfæstes derfor.