Dato for udgivelse
17 Mar 2009 07:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 May 2008 12:00
SKM-nummer
SKM2009.187.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, S-0875-07
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf + Opgørelse, angivelse samt ind- og udbetaling af moms og reguleringsforpligtelse + Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse
Emneord
Straffesag, byggevirksomhed, ansvarlige, ledere, ansvarsgennembrud, tillægsbøde
Resumé

T1 var registreret direktør i det her omhandlede byggeselskab da hans fader T2 var registreret i RKI og således ikke kunne få byggeriet belånt. T1 var byggeleder men T2 var også på byggepladsen dagligt. T1 var 21- 22 år gammel da han blev direktør, og byggeleder. T2 var overhoved for byggepladsen, hvor han kom dagligt. T1 var lovet at det kun var i en meget begrænset periode han skulle være registreret som direktør i selskabet.

Selskabet udfærdigede ikke regnskaber og der blev ikke indsendt momsangivelser løbende. Momsunddragelsen var skønsmæssigt fastsat til 358.683 kr. Byretten fandt det bevist, at begge de tiltalte var ansvarlige ledere af selskabet. Retten fandt også T1 og T2 skyldige efter straffelovens § 302 om regnskabsuorden. Straffen blev for begge tiltalte fastsat til 20 dages ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 175.000 kr. Ved Landsretten fremkom T2 med dokumentation for yderligere udgifter. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om at T1 og T2 solidarisk skulle betale erstatning for SKATs tab i selskabet. Landsretten fandt at begge de tiltalte i relation til strafansvaret måtte anses for at være ansvarlige ledere af selskabet i den omhandlede periode. De fandt dog ikke grundlag for at straffe de tiltalte for den sidste periode, hvor momsangivelsen skulle have været indsendt senest den 10. november 2004 hvilket ligger efter tvangsopløsningen. De tiltalte er herefter skyldige i momsunddragelse af ikke under 130.000 kr. De tiltalte blev fundet skyldig i regnskabsuorden. Straffen blev for T1 fastsat til 14 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 130.000 kr. Straffen for T2 blev fastsat til 14 dages ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 130.000 kr. De tiltalte blev endvidere dømt til solidarisk at betale erstatning til SKAT på 130.000 kr. svarende til det unddragne beløb.

Reference(r)

Momsloven § 81
Straffeloven § 302


Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Kjeld Nørgaard)

og

T2
(advokat Jan Schneider).

Afsagt af landsdommerne

Lis Frost, Eva Staal og Erik P. Bentzen med domsmænd

----------

Byrettens dom af 29. januar 2007, SS 67-2-2262/06

Anklageskrift er modtaget den 17. november 2006 og er berigtiget under domsforhandlingen.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1

momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1, og § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1,

ved i forening som direktører og ansvarlige ledere i Byggeselskabet H1 ApS under konkurs v/kurator SN, tidligere Byggeselskabet H1X ApS (cvr. nr. ...) med forsæt til afgiftsunddragelse

 -

at have afgivet urigtige momsangivelser for perioden 1. januar 2003 til 30. september 2003

 -

ikke at have indsendt momsangivelsen for perioden 1. oktober 2003 til 13. september 2004, hvorved det offentlige er blevet unddraget 358.683 kr. i moms.

2

straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. bogføringslovens § 16, jf. bogføringslovens § 6,

ved i perioden fra den 1. januar 2003 til den 13. september 2004 under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særlig groft, i forening som direktører og daglige ledere i Byggeselskabet H1 ApS, tidligere Byggeselskabet H1X ApS, at have undladt at føre forretningsbøger, undladt at føre regnskab samt opbevare bilag eller andet materiale, som foreskrevet ifølge lov, hvorved det offentlige blev udsat for at lide tab som anført under forhold 1.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt en tillægsbøde på ikke under 350.000 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnet konsulent V.1, SKAT.

Tiltalte T1 har blandt andet forklaret, at det er rigtigt, at han var registreret som direktør i tiden fra den 1. november 2001 til den 2. september 2004. Det var meningen, at han kun skulle være direktør i en kort tid, og at hans far derefter skulle være direktør. Medtiltalte er hans far. Han var selv uddannet som snedker den 1. september 2000 og han skulle være direktør, fordi hans navn var rent. Hans far kunne ikke få byggeriet belånt. Der skulle bygges 17 huse i ... Selskabet ejede en grund, der skulle bebygges rækkehuse som ejerlejligheder, og de skulle sælges løbende efterhånden, som de blev opført. Han var selv byggeleder, men hans far, der er tømrermester og murer, var også på byggepladsen dagligt, og det var hans far, der var overhovedet på pladsen. I starten deltog kun de to tiltalte i byggeriet, men der kom også en, der blev ansat via kommunen. Det var hans far, der købte byggematerialer. Tiltalte var ikke med til at indhente tilbud.

Han ved godt, at der er noget der hedder ToldSkat, men det var hans far, der skulle ordne tingene. Han har på et tidspunkt selv underskrevet et årsregnskab hos revisor KM; ellers har han ikke haft noget med papirarbejdet at gøre. Han kan ikke huske, hvornår han underskrev regnskabet. Revisoren sagde bare, at tiltalte skulle skrive under, og at det så fornuftigt ud.

Han kan huske, at ToldSkat var ude på byggepladsen 2 gange. De sagde, at papirerne skulle bringes i orden. Han var direktør, og han sagde videre til sin far, at faderen skulle bringe orden i papirerne. Efter ca. 4 måneder kom ToldSkat igen til byggepladsen og sagde det samme. Han var stadigvæk direktør, men han sagde til ToldSkat, at det ikke var meningen. Han gik på ny til sin far og sagde, at papirerne skulle bringes i orden. Han havde ikke selv nogle papirer liggende. Det var desuden ham, der skulle sørge for selve byggeriet. Han kunne heller ikke tage nogle papirer i en anden mands hus. Hans far havde lovet, at det skulle ændres, således at han ikke skulle være direktør mere. Han har ikke selv skrevet under på noget, hvoraf det fremgår, at han ikke længere skulle være direktør. Senere blev faderen direktør for selskabet, og selskabet blev taget under konkursbehandling.

Han var 21-22 år gammel, da han blev direktør,og han havde ingen erfaring med det. Det var meningen, at han bare skulle være ansat.

På spørgsmål fra den beskikkede forsvarer forklarede tiltalte, at han fik udbetalt 13.000 kr. hver måned. Han havde ikke adgang til selskabets pengekasse, og det var ikke ham, der havde forhandlinger med banken eller om kredit på materialer. Han har dog selv hentet nogle materialer hos tømmerhandlen på konto.

Han har ikke indgået entrepriseaftalen. Der blev på et tidspunkt ansat nogle folk. Det var tiltalte, der havde ansættelsessamtalerne, men hans far stod for ansættelserne. Tiltalte har ikke lavet nogle ansættelseskontrakter.

Han har på et tidspunkt underskrevet en salgsaftale, hvorefter ejendommen blev overdraget til SV. Det var hans far, der lavede aftalen, men tiltalte skrev under. Det kan godt være, at det ikke var SV personligt men et selskab, der købte ejendommen.

Tiltalte T2 har blandt andet forklaret, at det er rigtigt, at hans søn blev direktør for selskabet. Det var tiltalte, der havde fundet grunden i ... Han fik den finansieret, og i den forbindelse fik han indkøbt selskabet. Han var ikke kreditværdig, og ham søn skulle stå for selskabet i en overgangsperiode. Han troede, at det kunne blive til en fornuftig forretning for dem begge to. Det var meningen, at det var tiltalte, der skulle ordne papirarbejdet, men det blev ikke til så meget. I starten tog byggeudviklingen en del tid, og i 2002 fik han etableret en kredit på 1,3 millioner kr. Det gik en del op ad bakke, fordi det ikke lige var i tiden for en sådan udstykning. Der var to ejendomsmæglere der sagde, at det var et rigtigt godt projekt, men det blev ikke til så meget, og der opstod også tvivl fra nogens side om, hvorvidt grunden var forurenet. Det havde tiltalte undersøgt, at det var der ikke tale om.

Revisor KM sagde til tiltalte, at han skulle få lavet dokumenterne klar, men det fik tiltalte ikke gjort, for han havde ikke tid til det på det tidspunkt. Hvis han havde fået sendt papirerne ind, ville selskabet have fået penge tilbage for negativ moms.

Han mødte på et tidspunkt V.1 fra ToldSkat på byggepladsen. V.1 rykkede for papirerne, og tiltalte sagde, at han nok skulle få dem lavet. Han er dog ikke den bedste til bogholderi. Han fik på et tidspunkt taget sig sammen og fik afleveret papirerne. Det skete i september eller oktober 2002, og han afleverede papirerne til revisoren og det viste sig, at der var en negativ saldo på ca. 300.000 kr., men revisoren fik at vide, at opgørelserne skulle laves på en anden måde. Regnskabet blev senere korrigeret. Revisoren var i forbindelse med V.1 om, hvordan det skulle ordnes, og de sagde fra ToldSkat, at de ville vende tilbage om sagen.

I slutningen af 2002 kom han i samarbejde med SV og hans selskab G1 ApS. Man indledte et samarbejde. SV er regnskabsmand, statsautoriseret revisor og han ville tage sig af det finansielle, således at tiltalte kunne tage sig af byggeriet. Samarbejdet fortsatte i 2003. Senere overtog et andet selskab - Ejendomsselskabet af 1. december 1994 - som også tilhørte SV, hele projektet og deres byggeselskab skulle så kun have penge for de udlæg og lønninger, de havde haft på byggeriet. Det er rigtigt, at de ikke fik lavet momsregnskaberne. På det tidspunkt havde han ikke så meget tid, og det lå ham derfor ikke så meget på sinde. Alle bilagene kørte over G1 ApS. Revisoren var efter tiltalte flere gange og han fik også noget af det lavet, men det blev noget forsinket, for det med bogholderi er ikke lige noget for tiltalte. Han er enig i, at der ikke er indsendt momsregnskab for perioden 1. oktober 2003 til 1. september 2004. Men det momsregnskab, der tidligere var blevet sendt ind, er korrekt.

Der skete endvidere det i 2003, at han kom ud for en ulykke den 6. april 2003. Han var på sygehus i 2 måneder med 18 brud på benet, og han fik meget morfin. Han var derefter sygemeldt i godt 6 måneder og kom derefter under revalidering. Han fik lavet lidt af regnskabspapirerne på hospitalet og han fik også sendt noget af det til revisor. I 2004 var der så meget styr på byggeriet at det så fornuftigt ud. Da ToldSkat ville gøre udlæg i selskabets tilgodehavende hos SV, sagde tiltalte til skattevæsenet, at det var i orden. Det så på det tidspunkt ud til, at der ville blive et overskud, men så opsagde SV alle samarbejdsaftaler, og selskabet gik derfor glip af fortjenesten.

Det er rigtigt, at hans søn har bedt ham om at ordne momsregnskaberne, og han ved også godt, at momsregnskaberne skulle ordnes løbende. Han kan bekræfte den forklaring, som hans søn har afgivet om hændelsesforløbet. Han havde regnet med, at der ville blive penge nok til alle, også kreditorerne og ToldSkat.

Anklageren dokumenterede fra bilag 6 side 4, og tiltalte forklarede supplerende, at det er rigtigt, at revisoren flere gange havde sagt til ham, at regnskabsmaterialet var mangelfuldt. Han sagde til revisoren, at han nok skulle samle op på det. En bogholder var ansat i ca. 1 måned, men det hjalp ikke noget, og der var nogle bilag, som forsvandt.

Anklageren dokumenterede fra kontrolrapporten bilag 4 side 5 og tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at V.1 sagde, at der skulle gøres noget løbende. Det ville have været en fordel for selskabet, hvis det var blevet gjort.

Tiltalte forklarede på spørgsmålet fra den beskikkede forsvarer, at SV er statsautoriseret revisor, og tiltalte var derfor af den opfattelse, at der var tale om et ideelt samarbejde, således at SV kunne tage sig af bogholderiet, og tiltalte og hans søn kunne tage sig af det byggemæssige.

Med hensyn til den faktura nr. 2012, der er vedlagt i bilag 1, forklarede tiltalte, at det var SV der styrede byggeriet. Tiltalte lavede fakturaen på baggrund af oplysninger fra SV. Det var tiltalte, der udskrev fakturaen til SV på grundlag af de udgifter, han havde haft til f.eks. en anden håndværker. Hans faktura var vedlagt bilag til SV. Det var rigtigt, at det var deres eget selskab, der i en overgangsperiode fortsat skulle sørge for momsregnskabet. Der var ikke noget problem, så længe selskabet gav overskud.

Mens han var på hospitalet, fik han styr på nogle af bilagene, men han fik ikke det hele med.

Han var kommet i forbindelse med SV, fordi han i 2001 skulle inspicere 30 forskellige ejendomme, hvori SV havde pantebreve, der var nødlidende, og derfor passede det så glimrende, at et andet af SV' selskaber kunne overtage tiltaltes byggeprojekt.

V.1, SKAT, har blandt andet forklaret, at han har været sagsbehandler i to omgange på sagerne. Der kom en efterregning på ca. 340.000 kr. med negativ moms i 2002 vedrørende selskabet, og så kiggede de på det. Vidnet talte primært med revisor KM, men han snakkede også med T2. De talte om, at der manglede regnskaber, og at der ikke var indsendt momsregistreringer løbende. Der var ikke dokumentation for det negative momstilsvar.

Så gik der en rimelig lang periode, og revisoren lavede et nyt regnskab, der udviste et negativt momstilsvar på godt 200.000 kr. Regnskabsforholdene i selskabet var lidt kaotiske; der var ingen daglig bogføring, og der blev ikke angivet moms hvert kvartal.

De modtog den 21. januar 2003 anmeldelse om, at selskabet var momspligtigt, jf. bilag 2. Det var anført i anmeldelsen, at den momspligtige aktivitet var påbegyndt den 1. december 2001, men efter reglerne skal man anmelde det 8 dage før man begynder. Det var ikke så godt, at virksomheden havde været i gang i næsten 2 år, inden den blev momsregistreret. Firmaet gik til revisoren for at få lavet et regnskab for 2002 og tiden før. Der blev kun lavet regnskab for 2002.

Vidnet havde kontakt med skattevæsenet og med fogeden, og det kneb med at få angivet momsen hvert kvartal. De fik dog registreringer for de 3 første kvartaler i 2003. De lavede en foreløbig ansættelse for så vidt angår 4. kvartal 2003. De skulle have haft anmeldelsen den 10. februar 2004 for oktober kvartal 2003.

Den 29. april 2004 var vidnet på uanmeldt kontrolbesøg, og han traf T1 på byggepladsen. T2 var ikke til stede. Vidnet bad om at få nogle momsangivelser. T1 sagde, at han havde så travlt med at tage sig af byggeriet, men han lovede, at der skulle ske noget. Den 18. juli 2004 var vidnet sammen med fogeden på besøg igen. De havde ikke modtaget noget fra selskabet i mellemtiden. Juli kvartal 2004 var heller ikke kommet. Vidnet sagde til T1, at han skulle se at komme i gang med det. T1 sagde, at han havde afleveret regnskabsmaterialet til en kontordame der hed PM.

Da vidnet igen kom på besøg den 1. september 2004, var momsen for april kvartal også forfaldet. T1 beklagede igen, at der ikke var sket noget. Derefter rettede vidnet henvendelse til SV og fik kopier af fakturaerne også for at få udlæg i selskabets tilgodehavende. T1 sagde, at momsangivelserne ikke var lavet endnu. De gjorde udlæg i debitorerne, og selskabet gik konkurs kort tid efter.

Vidnet henviser nærmere til bilag 3, underbilag til bilag 1, vedrørende de fakturaer, som selskabet havde udstedt til G1 ApS og ejendomsselskabet. Det drejer sig om fakturaer fra den 1. januar 2003 til den 10. september 2004. De fik endvidere oplysning om selskabets udgifter i tiden fra den 1. januar 2003 til 13. september 2004. Disse oplysninger i bilag 4 fik vidnet fra kurator. Vidnet foretog skønsmæssige ansættelser for de kvartaler, der lå efter 3. kvartal 2003.

De 500.000 kr. er et skønsmæssigt fastsat beløb for de udgifter som firmaet har haft i 2003 og 2004. De 500.000 kr. vedrører hele perioden 2003 og 2004. De havde kun et årsregnskab for 2002, og der var ikke lavet regnskaber for 2003 eller 2004.

Bilag 5 er en samlet oversigt. De kunne se, at der var gang i byggeriet. Da vidnet var på pladsen den sidste gang, var hovedparten af husene færdige. FF betyder, at der er tale om et foreløbigt fastsat afgiftstilsvar. Maskineriet kommer med en udmelding om et tal, som fogeden vurderer konkret. Man vil gerne tvinge selskaberne til at komme med de rigtige tal, men de fik ikke nogle tal fra selskabet. Der er tale om en rimelighedsbetragtning, der er baseret på forskellige forhold blandt andet branchen, lokalkendskab og andet. Vidnet kan ikke udelukke, at selskabet har haft flere udgifter end dem, der er anført i bilagene.

De fakturaer, der er medtaget som underbilag, er eksempler på de fakturaer, der er henvist til i oversigterne i bilag 3 og 4. Der kom ikke respons på de skønsmæssige ansættelser fra selskabet, og der blev ikke betalt nogen moms.

Vidnet har også talt med T2. Han talte med T2 i den gamle sag fra 2002 og en enkelt eller to gange i forbindelse med den nye sag. T2 henvendte sig ved en lejlighed til vidnet, da T2 skulle til et møde med fogeden. T2 var irriteret over, at de ødelagde hans forretning ved at gøre udlæg i fakturaer til SV.

Det var vidnets indtryk, at det var T2, der styrede selskabet i baggrunden. T1 er en god håndværker, men det var T2, der skulle tage sig af papirerne og af selve forretningen.

Vidnet forklarede supplerende, at de 400.000 kr. er skønsmæssigt fastsat i bilag 4. Det dækker udgifter til materialer og arbejdsløn. Vidnet kan ikke svare på, om det er muligt at opføre et byggeri med 17 huse for det udgiftsbeløb, der er fastsat. Der havde også været indkøb af materialer i en tidligere periode. Vidnet ved ikke, hvad der nærmere er sket i 2003. De har efterlyst oplysningerne hos selskabet, men de har ikke fået dem. Vidnet har ikke set underbilag til de fakturaer, der er medtaget som underbilag til bilag 3. Der er kun medtaget enkelte eksempler som underbilag til bilag 1.

Vidnet har ikke set de underbilag som ligger til grund for selskabets fakturering til G1 ApS eller et andet af SV's selskaber. Det kan godt være, at der i forbindelse med indkøb af varer har ligget et negativt momstilsvar, som kunne trækkes fra. Vidnet har foretaget et skønsmæssigt fradrag og han mener ikke, at det skøn, han har foretaget, er helt ud i luften. Der er fortjeneste på arbejdsløn og materialer, og der er regnet på en udgift på 2.500.000 kr. i forhold til en indtægt på ca. 5.000.000 kr.

På spørgsmål fra den for T1 beskikkede forsvarer forklarede vidnet, at der var tale om, at T1 påtog sig sit direktøransvar, når han mødte ham på byggepladsen. T1 sagde dog på et tidspunkt, at han skulle ud af selskabet. De havde sagt til T1, at der var tale om en alvorlig sag, men han har ikke direkte nævnt, hvad sanktionen kunne blive, til T1.

Tiltalte T2 forklarede supplerende, at udgiften til de 17 boliger var på ca. 1,1 til 1,2 millioner kr. pr. stk. incl. udgift til grund. De viderefakturerede deres udgifter til kostpris til SV' selskab, og det var meningen, at hvis lejlighederne blev solgt med fortjeneste, så skulle fortjenesten deles mellem ejendomsselskabet og byggeselskabet. De første 13 huse er solgt for ca. 14.758.000 kr. De første 5 boliger gav underskud. Grundprisen udgjorde ca. 160.000 kr. pr. bolig. Han gav selv 450.000 kr. for grunden.

Det fremgår af personundersøgelser af 24. januar 2007, at de tiltalte er egnede til samfundstjeneste.

Rettens bemærkninger

Ad forhold 1

Retten finder det efter de afgivne forklaringer bevist, at de tiltalte begge var ansvarlige ledere af selskabet, selv om det kun var tiltalte T1, der var tilmeldt som direktør i tiden indtil 2. september 2004, og det findes under sagen bevist, at der med forsæt til afgiftsunddragelse dels blev indgivet urigtige momsangivelser for perioden 1. januar 2003 til 30. september 2003, og dels for perioden 1. oktober 2003 til den 13. september 2004 ikke blev indsendt momsangivelser, hvorved det offentlige blev unddraget 358.683 kr. i moms.

Ad forhold 2

Retten anser det efter de afgivne forklaringer bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Straffen for så vidt angår T1 fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1, og § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, og straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. bogføringslovens § 16, jf. § 6.

Der er ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 175.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Straffen for så vidt angår T2 fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1, og § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, og straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. bogføringslovens § 16, jf. § 6.

Der er ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Tiltalte T2 skal betale en tillægsbøde på 175.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Retten har ikke fundet grundlag for at udmåle straffen til de to tiltalte forskelligt, idet de i det hele må anses for at have handlet i forening.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 175.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 175.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, som vedrører dem.

----------

Vestre Landsrets dom af 20. maj 2008, 8. afdeling, S-0875-07

Retten i Randers har den 29. januar 2007 afsagt dom i 1. instans (SS 67-2-2262/06).

Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Denne tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden i forhold 1 gjort gældende, at der ved beregningen af momstilsvaret ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til udgifterne. For så vidt angår perioden efter 1. juli 2004 påhviler ansvaret ikke tiltalte, men likvidator, idet selskabet blev begæret tvangsopløst den 13. september 2004, og tiltalte har i øvrigt ikke haft forsæt til momsunddragelse.

Denne tiltalte har endvidere gjort gældende, at anklageskriftets forhold 2 ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, tidligere § 831.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse således, at de tiltalte idømmes en højere straf end fængsel i 20 dage, og at de tiltalte hver idømmes en tillægsbøde på 320.000 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere på vegne SKAT påstået de tiltalte dømt til solidarisk at betale det unddragne beløb, der nu er nedsat til 328.282 kr.

De tiltalte har påstået afvisning af subsidiært frifindelse for erstatningskravet, der først er fremsat i anden instans, og har i øvrigt bestridt kravet størrelsesmæssigt.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalens forhold 1 således, at "under konkurs v/kurator SN" udgår, og det unddragne beløb nedsættes til 328.282 kr. i stedet for 358.683 kr.

Sagen har tidligere været berammet til hovedforhandling i landsretten den 1. august 2007, men måtte under hovedforhandlingen udsættes, da det blev konstateret, at en af domsmændene var inhabil. Sagen blev herefter berammet til hovedforhandling den 24. september 2007, hvor sagen på forsvarernes anmodning blev udsat på ny beregning af det unddragne momstilsvar.

SKAT har efterfølgende anerkendt først yderligere 16 poster som driftsudgifter, hvormed det unddragne beløb kunne nedsættes til 331.420 kr., og senere anerkendt yderligere poster, hvorefter det unddragne beløb er nedskrevet til det beløb på 328.282 kr., som tiltalen nu vedrører.

Forklaringer

De tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at hans far havde gammel gæld. Det betød, at faderen ikke kunne låne penge, og derfor skulle han i en kortere periode være direktør. Han opfattede sig selv som formand på byggepladsen. Han skulle kun være direktør kort tid og derefter være almindelig ansat. Revisoren sagde til ham, at han skulle sørge for, at papirerne var i orden, for det gav for meget arbejde for revisoren, at papirerne ikke var i orden. Når han talte med skattefolkene, sagde han til dem, at det var hans far, der skulle ordne anmeldelserne, og bagefter ringede han hver gang til sin far og brokkede sig over, at han - T1 - ikke var kommet ud af selskabet. Det er hans underskrift, der er på årsregnskabet den 9. juli 2002 og på årsrapporten i maj 2003 og igen i august 2003. Han stolede på sin far, der lovede at gøre noget ved papirerne. Han husker ikke, om han så bemærkningen i revisorens påtegning af 7. august 2003 om ansvar for direktøren. Han kan huske, at han var hos revisoren en gang for at skrive under på et regnskab, men ellers husker han ikke møder med revisoren. Han har muligvis en gang haft et møde med ToldSkat. Han gik bare og ventede på at komme ud af selskabet, som han havde aftalt med faderen. Han har deltaget i jobsamtaler og været med til at ansætte folk i selskabet. Han afleverede bilag vedrørende indkøb af benzin og hos tømmerhandlen til sin far eller bogholderen. Han er uddannet snedker. Han er ikke boglig og er langsom læser. Han boede i ... i 2003 og 2004, og han har ikke modtaget papirer, der blev sendt fra det offentlige eller sparekassen. Han fratrådte som direktør i september 2004.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han efter byretsdommen er blevet gift med sin samlever. De har fået en datter mere. Han arbejder ikke mere sammen med sin far. Fra februar 2007 har han arbejdet som montør. Han er ikke i byggebranchen mere.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at han var gået ned med et firma og var registreret i RKI. Han aftalte derfor med T1, at T1 skulle være direktør i opstartsfasen. T1 fungerede kun som formand og ikke som direktør. T1 skulle ikke have noget med pengesagerne og papirerne at gøre. Han købte et selskab, som skulle stå for byggeriet. Han lånte pengene til byggegrunden og byggematerialer m.v. på det grå lånemarked. T1 har ikke været med til at låne penge. Revisoren var ikke tilfreds med det materiale, han modtog. På et tidspunkt fik han en bogholder, som skulle sørge for, at revisoren fik papirerne, men der opstod hurtigt uoverensstemmelser mellem ham og bogholderen.

Han var i starten klar over, at der var et negativt momstilsvar, og det var derfor ham selv, det gik ud over, at der ikke blev indsendt anmeldelser. ToldSkat begyndte at røre på sig, da der var bygget 5 huse. Ingen af husene var solgt, og derfor var der ikke indtægter. Han har selv mødt skattefolk på pladsen. Han havde så fat i revisor og sagde, at de nu måtte få gjort noget ved det. Han prioriterede dog byggeriet højere, for han er ikke den store bogholder, og der skete ikke noget. T1 sagde også til ham, når ToldSkat havde været der. Han så de foreløbige fastsættelser fra ToldSkat og kontaktede V.1 og brokkede sig. V.1 sagde, at det var for at få de rigtige tal, men der blev stadig ikke gjort noget ved anmeldelserne. Han fandt efter byretsdommen nogle checkhefter i en plastikpose under oprydning, og det er forklaringen på, at de er kommet så sent frem. Han lagde kvitteringer og bilag vedrørende indkøb i bilen, og de er blevet ødelagt af solen. Hvis de ikke var ødelagt, blev de under oprydning i bilen lagt i plastikposer, og det er forklaringen på, at revisoren ikke har fået så mange bilag. Revisoren har flere gange forsøgt at få nye fakturaer, når de oprindelige var gået tabt. Han havde ikke et system med hensyn til betalinger fra firmakontoen eller privatkontoen, og det er forklaringen på sammenblandingen. Han fortalte SV om sit projekt og om problemerne med at få solgt husene, og der blev så indgået et samarbejde. Alle udgifterne blev viderefaktureret til SV fra slutningen af 2002, og det var meningen, at overskuddet skulle deles fifty-fifty. De første huse blev udlejet, fordi de ikke kunne sælges. SV overførte penge til selskabets konto i sparekassen, eller muligvis ved en fejl til privatkontoen, men han har også i flere tilfælde fået checks af SV. Han mener, at SV har betalt alle fakturaerne, men han har ikke foretaget en afstemning.

Han er i stand til at redegøre for de checks, som er udstedt ifølge checkhefterne, og der er for de flestes vedkommende tale om udgifter til byggerierne, som ToldSkat ikke har anerkendt. Han kan ikke forklare, hvorfor checken på godt 46.000 kr. vedrørende elafgift og tilslutning er hævet på hans private konto den 31. oktober 2003, men det er muligvis fordi SV havde indsat penge på privatkontoen, og så var der penge på denne konto. Selskabet blev taget under tvangsopløsning i efteråret 2004, men han husker ikke nærmere, hvad der var sket forinden. Han husker heller ikke, om han var i skifteretten i den forbindelse. SV opsagde alle aftaler, da ToldSkat foretog udlæg i tilgodehavenderne.

Tiltalte har vedrørende sine personlige forhold forklaret, at han i august 2007 blev indlagt for navlebrok. Der opstod komplikationer, som har bevirket problemer med korttidshukommelsen. Han er stadig sygemeldt.

V.1 har supplerende forklaret, at han blev opmærksom på Byggeselskabet H1X ApS i januar 2003, hvor han på anmeldelsen kunne se, at selskabet havde startet aktiviteterne i december 2001. Anmeldelsen var vedlagt en negativ momsanmeldelse på 340.000 kr. Han undersøgte, om det kunne passe. Han blev henvist til revisoren, der lovede, at han ville se på regnskabet en gang til og lave et nyt regnskab. I stedet for et negativt momstilsvar på 340.000 kr. endte det med et negativt tilsvar på 200.000 kr. Der var på dette tidspunkt ikke begået noget strafbart med hensyn til momsdelen, men det var muligvis strafbart, at der var udbetalt løn uden indeholdelse af A-skat. Der blev skrevet en kontrolrapport, som blev præsenteret for T2. I 2003 kom der momsangivelser for de 3 første kvartaler; den første viste et momstilsvar på 0 kr., den næste et tilsvar på godt 5.000 kr. og i den sidste gik indgående og udgående moms lige op. Tallene undrede ham, for der var tale om byggeri af 17 huse. Efterfølgende blev der ikke indsendt momsangivelser. Momstilsvaret blev derfor foreløbigt fastsat for at tvinge selskabet til at komme med de rigtige tal. De foreløbige fastsættelser er blevet sendt til selskabet. Ingen af de tiltalte reagerede. Der var et uanmeldt kontrolbesøg på byggepladsen den 29. april 2004. Det var første gang, han var på byggepladsen. Han mødte direktør T1, der sagde, at der ikke var styr på regnskaberne, og T1 sagde, at han ville få PM til at gøre noget ved det. Det samme gentog sig ved et senere besøg, hvor de også mødte T2. T1 sagde både i juni 2004 og igen i september 2004, at han ville udtræde som direktør, og at faderen i stedet skulle indtræde. Han fik at vide, at selskabet byggede for G1, og derfor var fogeden med, så der kunne blive foretaget udlæg i tilgodehavenderne. Momsloven kræver dokumentation for at få momsfradrag. ToldSkat havde ikke modtaget dokumentation, men selv om der ikke var dokumenteret udgifter, blev der givet et fradrag på 500.000 kr. inkl. moms. Beløbet er fastsat skønsmæssigt ud fra branchekendskabet. Hver branche har sin egen branchekode. Efter byretsdommen modtog SKAT 7 checkhefter, hvoraf 5 vedrørte selskabet, og tilhørende kontoudtog, men stadig ingen fakturaer eller regninger. Alligevel anerkendte SKAT nogle flere udgifter. Udgifterne til f.eks. løn er ikke blevet dækket, for der er ikke moms på løn. Alle posterne i de 5 checkhefter er gennemgået. Ingen af beløbene, der er hævet på privatkontoen, er godkendt, for der mangler regninger og fakturaer. I brevet af 26. marts 2008 har SKAT godkendt yderligere fradrag uden dokumentation. Mange af de ikke-godkendte beløb kan vedrøre private udgifter. Der er kun godkendt udgifter uden bilag, hvor man har kunnet se pengestrømmen. Selskabets indtægter kom fra G1 og Ejendomsselskabet, og indtægterne kom derfor hver måned. Det var ikke de tiltaltes selskab, der skulle sælge husene, således at indtægterne først kom, når husene var solgt. Han har ikke kontrolleret, om beløbet på godt 5,1 mio. kr. fra bilag 3 er indgået i selskabet. Udgifterne er sat i relation til denne indtægt. Han tror, at kun et eller to huse var færdige, da G1 kom ind i billedet. Bilag 4 vedrører materiale modtaget fra kurator. Vedrørende bilag 5 modtog ToldSkat en momsangivelse for april kvartal 2003, men man kunne ikke af den se, hvordan tallene på udgående og indgående moms på henholdsvis godt 470.000 kr. og godt 465.000 kr. var sammensat. Der er en foreløbig fastsættelse på 77.000 kr. for juli kvartal 2004. Angivelsesfristen var 10. november 2004. T1 havde sit eget selskab.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Efter bevisførelsen for landsretten er det bevist, at tiltalte T2 var daglig leder af Byggeselskabet H1X ApS, som tiltalte T1 var direktør i. T1 har skrevet under på revisorens regnskaber og vidst, at der var problemer med momsangivelserne. Det tiltrædes derfor, at begge de tiltalte i relation til strafansvaret må anses for at være ansvarlige ledere af selskabet i den periode, som tiltalen vedrører.

Vedrørende forhold 1

Også efter bevisførelsen for landsretten er det bevist, at momsangivelserne for de tre første kvartaler i 2003 var urigtige, således som det fremgår af bilag 3, ligesom det er bevist, at de foreløbige fastsættelser for 4. kvartal i 2003 og de to første kvartaler i 2004 var for små, således at der også i disse tre kvartaler er blevet unddraget moms. For så vidt angår 3. kvartal 2004, hvor momsangivelsen skulle have været indsendt senest den 10. november 2004 - og således efter tvangsopløsningen - er der ikke grundlag for at straffe de tiltalte for med forsæt til afgiftsunddragelse at have undladt at indsende momsangivelsen for 3. kvartal 2004. Momsunddragelsen for dette kvartal andrager godt 190.000 kr.

ToldSkat har ikke ved fastsættelsen af fradraget for udgifter været i besiddelse af fakturaer og regninger, og fradraget for udgifter er derfor sket skønsmæssigt. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som ToldSkat har udøvet. Herudover har SKAT anerkendt yderligere udgifter, som forklaret af V.1, og der kan ikke udover de fradrag, som efterfølgende er sket, lægges vægt på tiltalte T2s forklaringer om de enkelte poster i checkhefterne.

Herefter er de tiltalte skyldige i momsunddragelse af ikke under 130.000 kr.

Vedrørende forhold 2

Efter tiltalen i dette forhold har de tiltalte i forening undladt at føre regnskabsbøger og regnskab samt opbevare bilag eller andet materiale, som forretningsdrivende skal efter bogføringsloven, og der er i anklageskriftet henvist til bl.a. § 6, der foreskriver, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges. Det kan på grundlag af de tiltaltes forklaringer lægges til grund, at ingen af de tiltalte sørgede for at gemme regnskabsbilagene, så de ikke gik til, eller sørgede for udarbejdelse af regnskaber i den periode, som tiltalen vedrører. På denne baggrund finder landsretten, at beskrivelsen af det strafbare forhold i anklageskriftet, der vedrørende tabet henviser til forhold 1, opfylder betingelserne i den daværende retsplejelovs § 831. De tiltalte har handlet i forening og over en længere periode, og forholdet må derfor betegnes som særlig groft. Det tiltrædes derfor, at de tiltalte er fundet skyldige som sket i dette forhold.

Straffastsættelsen

De tiltalte er i forhold 1 fundet skyldige i momsunddragelse vedrørende ikke under 130.000 kr., ligesom de er fundet skyldige i forhold 2.

Herefter kan straffen for begge de tiltalte passende fastsættes til fængsel i 14 dage.

Efter oplysningerne om baggrunden for, at tiltalte T1 blev registreret som direktør, er der enighed om at gøre straffen for denne tiltalte betinget på vilkår som anført nedenfor.

1 voterende stemmer efter oplysningerne om tiltalte T2s helbredsforhold og det lange tidsrum sagen har verseret for at gøres straffen betinget også for hans vedkommende, mens 5 voterende stemmer for, at straffen under hensyn til forholdets karakter og tiltaltes rolle i sagen skal være ubetinget.

Efter stemmeflertallet gøres straffen for tiltalte T2 herefter ubetinget.

De tiltalte skal hver især betale en bøde på 130.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøderne er 40 dage.

Erstatning

De juridiske dommere bestemmer, at de tiltalte solidarisk skal betale erstatning til SKAT på 130.000 kr. svarende til det unddragne beløb.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

For tiltalte T1 nedsættes frihedsstraffen til fængsel i 14 dage, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 130.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Frihedsstraffen for tiltalte T2 nedsættes til fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 130.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

De tiltalte, T1 og T2, skal solidarisk betale erstatning til SKAT på 130.000 kr.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.