Dato for udgivelse
17 Mar 2009 07:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 May 2008 14:07
SKM-nummer
SKM2009.186.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, S-67-07
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf + Indberetning, regulering og efterangivelse + Indeholdelses- og registreringspligt + Angivelse og betaling
Emneord
Direktør, forsæt, skatteunddragelse, manglende, indeholdelse, kildeskat, bidrag, arbejdsmarkedsfond
Resumé

Unddragelse ved at undlade at indeholde A-skat og bidrag blev for årene 2002 - 2005 ansat til i alt, henholdsvis 1.350.000 kr. og 205.000 kr.

Byretten lagde vægt på, at T på et tidspunkt havde foretaget en afmeldelse af den indeholdelsespligtige del af virksomheden, og at T havde underskrevet regnskaberne for 2002 og 2003, hvor der var anført løn på henholdsvis 800.000 kr. og 878.000 kr. Selskabet gik efterfølgende konkurs og unddragelsen for 2004 og 2005 blev af byretten fastsat skønsmæssigt og beregnet i forhold til en løn på 600.000 kr. for 2004 og 300.000 kr. i 2003. Ved beregningen blev der taget højde for et skønsmæssigt personfradrag i hele perioden på 120.000 kr. og en trækprocent på 60.

T blev i byretten idømt 8 måneders fængsel og erstatningspåstand på 1.505.000 kr. blev taget til følge.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og erstatningsafgørelsen.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1
Lov om arbejdsmarkedsfond § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b


Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Lene Østerberg, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Jan Uffe Rasmussen, Østerborg og Henrik Johnsen (kst.) med domsmænd.

----------

Byrettens dom af 11. december 2006, SS 2.1890/2006

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. september 2006.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

Kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som direktør og daglig ansvarlig i H1 ApS for indkomstårene 2002 til 2005 med forsæt til skatteunddragelse at have undlagt at opfylde pligt til at foretage indholdelse af A-skat, hvorved staten er blevet unddraget 1.574.076 kr. i A-skat.

2

overtrædelse af lov om en arbejdsmarkedsfond § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b,

ved som direktør i ovennævnte selskab med forsæt til afgiftsunddragelse at have undlagt at foretage indeholdelse af bidrag, hvorved staten er blevet unddraget 229.807 kr. i bidrag.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt erstatning.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte har blandt andet forklaret, at selskabet H1 ApS i 1999 blev oprettet med MT som ejer af firmaet, mens det var tiltalte, der rent faktisk drev firmaet.

Selskabet drev virksomhed med salg og leasing af kontormaskiner, og der var ingen ansatte i selskabet. Der var nogen sælgere tilknyttet selskabet på freelance basis, og de fik en form for anvisningsprovision i forbindelse med salg.

Den indeholdelsespligtige del af selskabet blev afmeldt i juni måned 2000, idet der ikke var nogen ansatte i selskabet. I starten gik selskabet meget trægt, og det var hårdt at starte op. I år 2002 begyndte det at gå rigtig godt, men i slutningen af år 2003 gik det dårligt igen.

Det var ToldSkat der indgav konkursbegæring mod selskabet.

Han fik ikke nogen former for løn eller vederlag af selskabet, og han har ikke betalt eller indeholdt skat i selskabets periode. Selskabet købte på et tidspunkt en ejendom for overskuddet, og han havde fri bil gennem selskabet. Det var hans datter og kæreste, der stod for udgifterne til husholdningen i hjemmet.

Foreholdt sagens bilag 9 og 10 vedrørende udgifter til løn på kr. 800.000,00 for år 2002 forklarede tiltalte, at han ikke har forstand på regnskaber, og at eventuelle spørgsmål herom må stilles til selskabets revisor.

Revisor forklarede ham, at der skulle stå et beløb, men tiltalte ved ikke, hvad beløbet dækkede over, og tiltalte stolede på selskabets revisor. Revisor havde endvidere forklaret, at det altid kunne tilpasse beløbene bagefter.

Tiltalte benægter således, at han i år 2002 har fået udbetalt løn med i alt kr. 800.000,00.

Foreholdt sagens bilag 20, hvor der er anført løn på kr. 578.000,00 og bestyrelseshonorar på kr. 300.000,00 for år 2003 forklarede tiltalte, at det ikke siger ham noget. Han kan ikke nærmere svare på dette. Han bekræfter, at han i sin tid underskrev regnskabet, men han har ikke forstand på det regnskabsmæssige.

Han benægter således, at han skulle have fået løn på henholdsvis kr. 800.000,00 og kr. 878.000,00.

Der er ikke lavet regnskaber for selskabet for år 2004 og år 2005. I slutningen af år 2003 begyndte det at gå dårligt for selskabet og i år 2004 havde han rigeligt at se til med at betale selskabets regninger.

Foreholdt sagens bilag 7A bekræftede han, at selskabet i perioden januar-maj 2004 har haft et samlet tilsvar på kr. 309.654, og at dette kan omregnes til en bruttoavance på kr. 1.238.616,00. Der var ingen aktivitet i selskabet herefter. Samarbejdet med de provisionslønnede stoppede i midten af år 2003.

Foreholdt sagens bilag 18 forklarede han, at der blev afholdt et møde med ToldSkat hvor han under mødet gav udtryk for, at han ikke har modtaget nogen løn. Det var revisor, der skulle følge op på tingene, og alle selskabets bilag er afleveret til revisor. Han ved ikke, hvorfor revisor har værdisat pengene som løn, idet han overhovedet ikke har fået løn i den periode, hvor selskabet har eksisteret.

Han havde fri bil stillet til rådighed af selskabet, og bilen blev købt af selskabet for kr. 750.000,00.

På forsvarerens forespørgsel blev tiltalte foreholdt sagens bilag 10. Han forklarede, at selskabet havde et visakort, som han betalte selskabets regninger med. Han havde nogle blå udgiftsbilag, som han udfyldte og afleverede til selskabets revisor. Hvis han havde hævet penge til sig selv i selskabet, ved han ikke, hvad han skrev på udgiftsbilaget.

For så vidt angår udgiften på kr. 233.000,00 til G1 forklarede han, at der var tale om afholdelse af provision til en freelance sælger, idet sælgeren havde en tilgodehavende provision på kr. 250.000,00. Det var sælgeren, der købte båden hos G1, og tiltalte betalte båden på sælgers vegne, idet der var tale om provision. Han var ikke opmærksom på, at regningen gik ind som en udgift på hans mellemregningskonto med selskabet. Han har således aldrig ejet eller set båden. Han har ikke sagt til revisor, at beløbet var bogført forkert.

Han mener, at selskabets revisor har lavet regnskab for år 2004. Han afleverede normalt regnskabsbilag til revisor 1 gang om måneden, men der var også perioder, hvor han ikke afleverede månedligt, men 2-3 måneder senere.

Revisor var med til mødet i skattevæsenet i år 2003 og de tilbød på mødet at lave en afdragsordning på betaling af kr. 50.000,00 pr. måned, hvilket ToldSkat ikke kunne tage stilling til på mødet, men han regnede med, at de ville vende tilbage.

Det var skyldige moms og A-skatter, der var baggrund for konkursbegæringen, og såvel selskabet, som han selv blev erklæret konkurs.

I november måned 2002 købte selskabet en ejendom med overtagelsesdag den 1. februar 2003 for 3,7 mill. kroner. Det var selskabet, der lagde en udbetaling på kontant 1,5 mill. kroner og resten blev finansieret ved belåning af ejendommen. Selskabet tog et lån på kr. 600.000,00, og ejendommen blev renoveret for i alt 1,5 mill. kroner, og den månedlige ydelse på pantehæftelserne androg ca. kr. 25.000,00. Selskabet solgte ejendommen i august måned 2005 for 6,5 mill. kroner, og der var en friværdi på lige under 4 mill. kroner. Der var ikke andre kreditorer i selskabet end ToldSkat

ToldSkat havde på et tidspunkt foretaget udlæg i ejendommen for 1 mill. kroner på baggrund af nogle fiktive opgørelser. Der var en gæld på i alt 3,2 mill. kroner men dommeren i Sø- og Handelsretten lavede en fejl og opgjorde gælden til 4,2 mill. kroner i forbindelse med konkursbehandlingen. Han ankede ikke denne afgørelse til højere ret.

For så vidt opgørelsen for år 2004/2005 er der tale om skønsmæssigt ansatte beløb, som han har klaget over i Sø- og Handelsretten, men han har ikke forfulgt kravene.

Han var klar over, at revisor havde bogført kr. 800.000,00 som løn, men revisor ville senere rette tingene til ud fra de rigtige beløb. Han skrev under på årsregnskabet for selskabet, og han tænkte ikke nærmere over det.

Foreholdt sagens bilag 4 forklarede han, at selskabets ejendom var beliggende på ..., og at selskabet holdt til på adressen fra den 1. juni 2003. Han boede endvidere på adressen, idet der var tale om en ejendom til erhverv og bolig.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke har drøftet de beløb, der fremgår af sagens bilag 20, med revisoren. Det er således revisor, der har sat tingene op, således som de er anført i det pågældende bilag. Han stolede 110 % på revisor og skrev under på årsregnskaberne for år 2002 og 2003 i tillid hertil. Det er således først nu, at det er gået op for ham, at der var tale om opgørelse af hans løn for år 2003 på i alt kr. 878.000,00, men det vidste han ikke på det tidspunkt, hvor han underskrev regnskabet.

For så vidt angår de enkelte posteringer på mellemregningskontoen, forklarede han, at udgiften til Berlingske Tidende vedrører selskabet, idet det var selskabet, der havde tegnet abonnementet. Selskabet havde endvidere købt en bil på gule plader, og det var selskabet, der afholdt den månedlige udgift på kr. 4.600,00. For så vidt angår udgiften til Your office er der tale om en udgift for selskabet til leje af kontorlokaler på ... For så vidt angår udgifter til restaurationsbesøg, er der tale om udgifter i forbindelse med kunder, og der har kun været tale om nogen bagatelagtige restaurationsbesøg i privat regi. Udgiften vedrørende motorkontor og leje af container vedrører også selskabet. Terminsbetalingen vedrører også selskabet, og det var selskabet, der havde optaget lånet i F1. For så vidt angår udgiften til kabel-tv, blev der indlagt web-speed i selskabets ejendom, og det var en udgift for virksomheden. For så vidt angår udgiften til børnepenge, er der tale om en privat udgift.

Den bogførte udbetaling den 31. december 2003 på 1,5 mill. kroner vedrører selskabets udbetaling i forbindelse med køb af den faste ejendom. Han er ikke bekendt med, hvorfor denne udgift er anført på mellemregningskontoen.

Han var fortsat i dialog med selskabets revisor i august måned 2004, idet han på det tidspunkt skulle have en oversigt over lånene i selskabets ejendom, idet ejendomsmægleren skulle have disse oplysninger til brug for at undersøge mulighederne for at omlægge lånene. I oktober/november måned 2004 holdt han et møde med revisor hos F2 Bank, idet de undersøgte muligheden for låneomlægning. Det var revisor, der skulle tage sig af dette, og han har således haft en dialog med revisor både i år 2004 og i år 2005.

Han kan ikke i dag erindre, om han har afleveret alle selskabets bilag til revisor.

Vidnet, V.1, har blandt andet forklaret, at hun selv har været sagsbehandler på sagen, og at de talmæssige opgørelser i sagen for år 2002 og 2003 er fremkommet på baggrund af de regnskabsmæssige oplysninger mens opgørelserne for år 2004 og 2005 hviler på et skøn.

Sagen startede med, at kommunen havde en skattesag, idet der var udbetalt løn, som ikke var blevet indberettet, og de fik således en henvendelse herom fra kommunen.

Der blev derfor indkaldt og afholdt et møde på kommunen i år 2003 et par måneder før mødet i november måned 2003. Både tiltalte og selskabets revisor deltog i mødet.

Det kunne på baggrund af de regnskabsmæssige oplysninger konstateres, at der havde været udbetalt løn fra selskabet, og det blev derfor aftalt, at selskabet skulle anmelde sig som indeholdelsespligtige og indbetale skat, hvilket skulle ske fra år 2002, hvor der var udbetalt løn fra selskabet.

Revisor oplyste på mødet, at det først kunne ske med virkning fra mødedatoen, og at det skulle ske fremadrettet. Revisor tilkendegav på mødet, at der var tale om udbetaling af løn, ligesom man på mødet erkendte, at der fremover skulle indeholdes A-skat af den udbetalte løn. Det var revisor, der på mødet fastholdt, at det kun kunne blive med virkning fra mødets dato. På mødet fik de en underskrift på en blanket om, at selskabet lod sig registrere som arbejdsgiver. Fogeden deltog i mødet, og det kan godt være, at der blev talt om en afdragsordning, men det var ikke vedrørende A-skat, idet revisor fastholdt, at det kun kunne være fremadrettet. Der kan således have været tale om en afdragsordning i forhold til skyldig moms.

Efter aftalens indgåelse kom der ikke nogen indeholdelsespligtige angivelser, og revisor blev flere gange rykket herfor, både skriftligt og telefonisk. De har slet ikke modtaget nogen angivelser fra selskabet, og de havde primært kontakt med selskabets revisor.

Der har ikke været tale om, at beløbet på kr. 800.000,00 anført som løn skulle reguleres efterfølgende. De diskuterede ikke beløbene nærmere, det var revisors beslutning.

For så vidt angår år 2004 har de skønnet lønnen til kr. 800.000,00 og for år 2005 er lønnen skønnet til kr. 466.000,00, hvilket er sket på baggrund af regnskaberne for år 2002 og 2003 sammenholdt med de momsangivelser, som de har fået for selskabet. Beløbene er herefter omregnet til en årsopgørelse. Efter mødet havde de håbet på at få et udspil fra selskabet, men der kom ikke noget. Det er hendes kolleger, der har lavet opgørelsen af momsen i selskabet. Den udbetalte løn er skattepligtig for modtageren og en udgift for selskabet. Hun har ikke været tilbage for at se i regnskaberne før år 2002. Skattesystemet har lavet en forskudsregistrering på kr. 300.000,00 i løn pr. år.

Foreholdt sagens bilag 11, forklarede hun, at A-indkomsten på kr. 310.000,00 består dels af kr. 130.000,00 i form af fri bil, kr. 108.000,00 i form af fri kost og det resterende beløb på kr. 72.000,00 har de taget højde for i deres beregninger. De har således opgjort den samlede løn til kr. 2.872.000,00 og heraf taget 60 % i skat svarende til en bruttoskat på kr. 1.574.076, idet de ikke vidste, om tiltaltes hovedkort har været anvendt andre steder. De har ikke haft noget skattekort og arbejdsgiveren har derfor pligt til at tilbageholde 60 % i skat.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at det primært var revisor, der styrede forløbet under det møde, der blev afholdt i november måned 2003, men på det første møde, der blev afholdt, fik hun indtryk af, at tiltalte var inde i sagerne. Tingene blev gennemgået meget grundigt på mødet, og selskabet lod sig først efterfølgende registrere. De talte ikke om beløbenes størrelse, idet de hvilede på revisors opgørelser, hvilket er noget vidnet tror, idet det ikke er noget revisor har fortalt hende. Vidnet har modtaget en udskrift af mellemregningskontoen og hun har set posteringerne. Kontakten var primært med revisor, og hun kan ikke huske, om der også blev skrevet til selskabet. Det kan godt være, at fogeden på et tidspunkt har foretaget udlæg.

På mødet i november måned 2003 blev det stadig drøftet, hvor selskabet skulle ligge, og de fik oplysning om, at direktøren i selskabet boede andre steder, ligesom de ikke fik nogen adresse, hvor de kunne skrive til.

Efterposteringerne for år 2002 blev lavet af revisor på mødet, og de fik først efterfølgende posteringer for år 2003.

ToldSkats krav er opgjort og anmeldt i selskabets konkursbo.

Vidnet, V.2, har blandt andet forklaret, at han blev revisor for selskabet i år 2001, og at selskabet først i år 2003 blev tilmeldt som indeholdelsespligtig af A-skat. Årsregnskabet for år 2001 skulle afleveres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og det var det første regnskab, han lavede for selskabet.

I starten fik han bilag fra selskabet tilsendt hvert kvartal, men derefter skete der månedsvis fremsendelse af bilag for bogføring. Hans ansatte bogføringsdame kontaktede tiltalte, hvis der var noget der skulle spørges om i forbindelse med de fremsendte bilag, som han først så i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet. Han har også lavet årsregnskaber for år 2002 og år 2003, og årsregnskabet for år 2003 er det sidste, han har lavet. Han har bogført bilag frem til og med juli måned år 2004. Selskabet stoppede med at fremsende bilag, og det var svært at komme i kontakt med tiltalte. Han stod stadig tilmeldt som revisor for selskabet, men han foretog sig ikke noget, idet der ikke blev fremsendt nogen bilag. Han fik sjældent kontakt med tiltalte, og der var senest kontakt i juli måned 2004.

Foreholdt sagens bilag 9 og 10 forklarede han, at de opgjorte lønudbetalinger på kr. 800.000,00 og kr. 878.000,00 er fremkommet efter aftale med tiltalte. Der er tale om en opdeling af lønnen vedrørende fri bil, fri bolig og løn, og det er samtlige disse beløb, man skal beskattes af.

De blev først efter regnskabsafslutningen enige om, at der skulle svares A-skat af den udbetalte løn, men efter aftale blev lønnen opgjort som et honorar, hvorfor tiltalte selv skulle afregne A-skatten. De var således helt enige om, at der i år 2002 blev udbetalt løn med kr. 800.000,00 og i år 2003 løn med kr. 878.000,00, og der er tale om løn til tiltalte.

På mødet med ToldSkat i november måned 2003 blev selskabet tilmeldt som indeholdelsespligtig, men han kunne ikke se, at der blev lavet nogen lønsedler i selskabet. Der var også en periode, hvor han ikke kunne komme i kontakt med tiltalte, og på det tidspunkt var der i selskabet skyldige revisortilgodehavender. Hans interesse for selskabet dalede derfor, og han kan derfor ikke afvise, at han ikke sendte noget frem til ToldSkat Det er således selskabet selv, der bestemmer, hvornår der skal udbetales løn, og det har han som revisor ikke haft nogen indflydelse på.

Han konstaterede, at der i selskabet var en pæn stigning i omsætningen, og han vurderede, at der var en rimelig god indtjeningsevne. Han har ikke været involveret i selve konkursbehandlingen, men han blev kontaktet af tiltalte i sommeren 2005, hvor tiltalte ønskede, at der blev afholdt et møde. Tiltalte betalte kontant de skyldige revisortilgodehavender, og de aftalte et møde. De drøftede hele selskabets forhold, ejendommen og tiltaltes personlige forhold. De var det hele igennem. Han havde ingen anelse om omsætningen i selskabet på dette tidspunkt, og de drøftede mulighederne for at komme ud af situationen. Den faste ejendom i selskabet havde en friværdi på ca. 3-4 mill. kroner, mens bilerne i selskabet var uden friværdi.

På forsvarerens forespørgsel forklarede han, at selskabets ejendom blev erhvervet i år 2002/2003, og selskabet betalte kontant 1,5 mill. kroner og resten af købesummen på 3,5 mill. kroner blev finansieret ved låneoptagelse, så vidt han husker. Det var tiltalte selv, der sørgede for restfinansieringen via bank, og der var kontant 1,5 mill. kroner i selskabet.

Lønnen på kr. 800.000,00 er aftalt med tiltalte som følge af, at tiltalte blev direktør i selskabet. Lånet kunne således ikke blive stående i selskabet når man er registreret som direktør. Han foreslog derfor, at beløbet på kr. 800.000,00 skulle konverteres til løn, og at der skulle betales skat af beløbet. Han fastsatte beløbet ud fra en aftale med tiltalte. Der var ikke lavet nogen aftale mellem selskabet og selskabets direktør.

For så vidt angår de fremsendte bilag, forklarede han, at i det omfang bilaget ikke opfylder dokumentationen for at vedrøre selskabet, så vil bilaget blive registreret som privat og kan som sådan ikke bruges i selskabet.

Han vil tro, at teksten fremgår af de bilag, der er fremsendt, og han vil tro, at der har været en aftale mellem bogføringsdamen og tiltalte om, hvor de enkelte bilag skulle bogføres. Det har helt klart været teksten på bilaget, der har været afgørende for, hvordan og hvorledes det er blevet bogført. Det er ikke usandsynligt, at der er sket bogføring af bilag uden at man har været i kontakt med tiltalte, hvis man ikke har kunnet få fat i ham.

Foreholdt sagens bilag 20 forklarede han, at debiteringen af 1,5 mill. kroner er foretaget på mellemregningskontoen. Beløbet er betalt af selskabet, og det er ikke et beløb tiltalte selv har skaffet. Beløbet er blevet omposteret efterfølgende.

Rettens bemærkninger

Under henvisning til de afgivne vidneforklaringer, herunder særligt forklaringen afgivet af vidnet, revisor V.2, findes det bevist, at tiltalte har forset sig som beskrevet i anklageskriftet, dog således at unddragelsen af at have undladt at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, skønsmæssigt fastsættes til kr. 1.350.000,00 og unddragelsen ved at have undladt af foretage indholdelse af bidrag skønsmæssigt er fastsat til kr. 205.000,00 eller i alt en samlet unddragelse på kr. 1.555.000,00.

Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte på et tidspunkt positivt har foretaget en afmeldelse af den indeholdelsespligtige del af virksomheden, at tiltalte som direktør for selskabet har underskrevet årsregnskaberne for år 2002 og 2003, hvoraf fremgår, at der er opført løn på henholdsvis kr. 800.000,00 og kr. 878.000,00 samt på, at tiltalte i november måned 2003 deltog i et møde med ToldSkat, hvor selskabets skattemæssige forhold blev drøftet.

For så vidt angår unddragelsen i perioden år 2004 og år 2005 er den skønsmæssigt fastsat og beregnet i forhold til en løn på kr. 600.000,00 i år 2004 og en løn på kr. 300.000,00 i år 2005, ligesom der skønsmæssigt er taget højde for et samlet personfradrag i hele perioden på kr. 120.000 og en trækprocent på 60.

Som følge heraf findes tiltalte i dette omfang skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og lov om en arbejdsmarkedsfond § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b.

Retten har lagt vægt på, at tiltalte som direktør for selskabet i hele den pågældende periode overhovedet ikke har foretaget nogen som helst indeholdelse af A-skat eller bidrag, uagtet det efter rettens opfattelse må have stået tiltalte klart og tydeligt, at der var tale om, at tiltalte modtog løn fra selskabet i form af fri bil, fri bolig og kontantaflønning i øvrigt. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte af egen drift på et tidspunkt foretog en afmeldelse af den indeholdelsespligtige del af selskabet, ligesom tiltalte som direktør for selskabet underskrev årsregnskaberne for år 2002 og år 2003, hvoraf det fremgår, at der er udbetalt løn i en samlet størrelsesorden på kr. 1.678.000,00.

En nedlagt erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor anført.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 8 måneder.

Inden 14 dage fra dato betaler tiltalte T kr. 1.555.000,00 til SKAT.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog således at statskassen afholder kr. 2.000,00 med tillæg af moms af salæret til den for tiltalte beskikkede forsvarer, advokat Lene Østerberg.

----------

Østre Landsrets dom af 20. maj 2008, 9. afdeling, S-67-07

Frederiksberg Rets dom af 11. december 2006 (SS 2.1890/2006) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.1 og V.2, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han er butiksuddannet. Han har været sælger i kopibranchen siden 1985. Han var ikke klar over, at han ikke betalte for fri bolig og for bil. Han har ikke lånt af selskabet, bortset fra børnepenge.

V.1 har supplerende forklaret, at tiltalte ikke på mødet i november 2003 sagde noget om, at han ikke fik løn.

V.2 har supplerende forklaret, at tiltalte var klar over, at der var hævet penge, som ikke var lønregistreret.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i det ved byretsdommen fastslåede omfang.

Straffen findes passende.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes erstatningsafgørelsen.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter