Dato for udgivelse
17 Mar 2009 08:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Jun 2008 10:29
SKM-nummer
SKM2009.189.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, S-0136-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf + Afgift
Overemner-emner
Straf + Is, chokolade- og sukkervarer samt kaffe og te + Indberetning, regulering og efterangivelse
Emneord
Chokoladeafgift, ansvarssubjekt, utilstrækkelig, instruktion, kontrol
Resumé

Tiltalte var hovedanpartshaver, direktør og daglig leder i et kage- og chokoladeimportfirma. T var tiltalt for i 7 forhold, forhold 1-7, ved grov uagtsomhed ikke at have afregnet pligtig chokoladeafgift og for i et tilfælde, forhold 8, ved forsæt ikke at have afregnet pligtig chokoladeafgift. T påstod at han ikke var rette tiltalte, men at tiltalen skulle være rettet imod selskabet som sådan, subsidiært frifindelse, idet der hverken var udvist forsæt eller uagtsomhed i forbindelse med gerningerne. T erkendte den beløbsmæssige opgørelse af de beregnede afgifter. T forklarede i byretten at han havde haft en bogholder og en assistent til at stå for angivelserne og bogføringen. De var 2 selvstændige ansatte. Han vidste at de syntes afgiftsreglerne var komplicerede, men at de havde kontakt til ToldSkat og havde været på kurser. Om forhold 1 forklaredes at han ikke havde ført egentlig kontrol, om forhold 2 at udeholdelsen af afgift ikke førte til, at der var flere penge i kassen. Forhold 3 var en sjuskefejl. Forhold 4 skyldtes destruktion af for gamle varer. Om forhold 6 er han ikke klar over om kunden accepterede at betale afgiften og om den er gået ind i virksomheden. Vedrørende forhold 7 og 8 forklarede T at varedeklarationen var rekvireret selvstændigt af bogholderen. De betragtede produktet som et kageprodukt, men han havde ikke haft en fortjeneste på produktet og afgiftskravene kunne dengang ikke rettes mod andre. Byretten fandt at T var den daglige leder af virksomheden og rette tiltalte. T fandtes skyldig i forhold 1-7 under hensyn til omfanget af de urigtige oplysninger og at de var afgivet over en længere periode. T fandtes tillige skyldig i forhold 8, idet der via virksomhedens emailsystem indgik besked fra producenten med sådanne oplysninger om indholdet af afgiftspligtige ingredienser, at det i hvert fald fra dette tidspunkt måtte stå T klart, at der skulle svares chokoladeafgift. Ved fra dette tidspunkt ikke at afregne chokoladeafgiften, fandtes T forsætligt at have unddraget chokoladeafgiften. Ved bevisvurderingen blev det tillagt betydning, at de ansatte ikke var blevet instrueret af T om begreberne dækningsafgift og chokoladeafgift. Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 6 måneder samt en tillægsbøde på 1.220.000 kr. I Landsretten påstod T frifindelse, subsidiært formildelse.

Landsretten lagde til grund at det var T der var daglig leder, hovedanpartshaver og direktør i selskabet og var rette tiltalte. T havde vedrørende forhold 1-2 og 6 tilsidesat sine pligter som direktør og daglig leder i et sådant omfang, at han havde handlet groft uagtsomt med hensyn til selskabets urigtige angivelser af chokoladeafgift. De ansatte T havde overladt bogføring, herunder beregningen og opgørelsen af afgiftstilsvaret, til, havde han i utilstrækkelig grad instrueret og vejledt om afgiftsreglerne og han havde i meget begrænset omfang kontrolleret angivelserne. T frifandtes for forhold 3-5 og 7. Vedrørende forhold 8 fandt Landsretten det ikke bevist, at T havde et sådant kendskab til mailen med produktdeklarationen, at der kunne statueres et forsæt, men der var tale om grov uagtsomhed. Straffen blev herefter fastsat til en bøde på 800.000 kr.

Reference(r)

Chokoladeafgiftsloven § 26, stk. 1, nr. 1


Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Lis Sørensen)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Henrik Bjørnager og Sophia van Binsbergen (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 26. november 2007 SS 20.1544/2007

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 16. marts 2007.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1,

ved som hovedaktionær, direktør og daglig leder i H1 ApS i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2000 af grov uagtsomhed at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han ikke førte fornøden kontrol med selskabets angivelse af chokoladeafgift (dækningsafgift), og det er konstateret, at ikke alle selskabets chokoladeafgiftspligtige varer var medtaget i grundlaget for selskabets angivelser af chokoladeafgift til ToldSkat, hvorved statskassen blev unddraget kr. 86.584 i chokoladeafgift.

2

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1,

ved som hovedaktionær, direktør og daglig leder i H1 ApS i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2000 af grov uagtsomhed at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han ikke førte fornøden kontrol med selskabets angivelse af chokoladeafgift (dækningsafgift), og det er konstateret, at selskabets interne varestatistikker indeholdt afgiftspligtige varer, hvor varernes indhold af afgiftspligtige bestanddele ikke var oplyst i selskabets afgiftsregnskab, hvorfor der ikke var angivet afgift af de omhandlede varer, og statskassen herved blev unddraget kr. 103.750 i chokoladeafgift.

3

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1,

ved som hovedaktionær, direktør og daglig leder i H1 ApS i 1998 af grov uagtsomhed at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han ikke førte fornøden kontrol med selskabets angivelse af chokoladeafgift (dækningsafgift), og det er konstateret, at selskabet i 1998 importerede sommervafler med chokoladeindhold uden at der blev angivet afgift heraf til ToldSkat, og statskassen herved blev unddraget kr. 1.420 i chokoladeafgift.

4

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1,

ved som hovedaktionær, direktør og daglig leder i H1 ApS i 1998 af grov uagtsomhed at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han ikke førte fornøden kontrol med selskabets angivelse af chokoladeafgift (dækningsafgift), og det er konstateret, at selskabet importerede et parti på 1.817 krt. P1, hvoraf 1.664 krt. blev viderefaktureret til G1 som registreret oplagshaver. De resterende 153 krt. blev destrueret, uden at ToldSkat blev orienteret om destruktionen, og der blev ej heller afregnet afgift heraf, hvorved statskassen blev unddraget kr. 9.386 i chokoladeafgift.

5

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1,

ved som hovedaktionær, direktør og daglig leder i H1 ApS i 1998 af grov uagtsomhed at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han ikke førte fornøden kontrol med selskabets angivelse af chokoladeafgift (dækningsafgift), og det er konstateret, at selskabet i 1999 importerede assorterede vafler, hvoraf 1/4 var med chokoladeindhold, uden at der blev angivet chokoladeafgift heraf, og statskassen herved blev unddraget kr. 1.107 i afgift.

6

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1,

ved som hovedaktionær, direktør og daglig leder i H1 ApS i 1998 af grov uagtsomhed at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han ikke førte fornøden kontrol med selskabets angivelse af chokoladeafgift (dækningsafgift) og det er konstateret, at selskabet importerede og videresolgte et parti chokoladebars til G2 med anførsel af kr. 64.098 i chokoladeafgift på fakturaen, uden at angive dette beløb til ToldSkat, hvorved statskassen blev unddraget kr. 64.098 i chokoladeafgift.

7

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4,

ved som hovedaktionær, direktør og daglig leder i H1 ApS i perioden fra den 1. januar 2001 til den 18. september 2001 af grov uagtsomhed ikke at have afregnet chokoladeafgift af et produkt P2, som indkøbes ved G3 i Østrig, hvorved statskassen blev unddraget kr. 831.227 i chokoladeafgift.

8

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4,

ved som hovedaktionær, direktør og daglig leder i H1 ApS i perioden fra den 19. september 2001 til den 30. november 2002 med forsæt til unddragelse ikke at have afregnet chokoladeafgift af produkterne P2 og P3, som indkøbes ved G3 i Østrig, hvorved statskassen blev unddraget kr. 1.407.317 i chokoladeafgift.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har principalt påstået sig frifundet under henvisning til, at han ikke er rette tiltalte, idet tiltalen skulle være rettet imod selskabet som sådan, subsidiært påstået frifindelse under henvisning til, at der hverken foreligger forsæt eller uagtsomhed i forbindelse med gerningerne.

Under sagen er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2 og V.3.

Forklaringerne er i retsbogen gengivet således

Tiltalte forklarede, at han har haft firmaet siden 1999. Han er handels- og kolonialuddannet og har haft salg af blandt andet kager siden 1986. Firmaet startede med 3 ansatte, han selv inklusive, og fik senere også en lærling. Der blev ansat en bogholder og en kontorassistent. Han arbejdede meget i "marken" for at skaffe ordrer. Han var aldrig selv på kontoret. Bogholderen, V.3, er vist oprindelig revisoruddannet. I forbindelse med etableringen af firmaet fik han pjecer fra ToldSkat, og de ansatte var til orienteringsmøde. I forbindelse med etablering af firmaet havde han ofte en arbejdstid, som var langt over 37 timer om ugen. Han havde tillid til, at bogholderen lavede et system, som fungerede, med hensyn til afgiftsberigtigelsen. Han var ikke med til at udforme regnearkene. Firmaet havde en ekstern it-konsulent. Oprindelig blev afgiften berigtiget kvartalsvis. Han skrev ikke angivelserne under, det gjorde bogholderen. Han har haft en løbende dialog med bogholderen, og også med assistenten. Assistenten, V.2, havde kontakt til leverandørerne og bestilte også leverandørdeklarationerne. Det var 2 meget selvstændige ansatte. Han vidste, at der var meget kontakt - også telefonisk - fra de ansatte til ToldSkat. De deltog også i nogle kurser hos ToldSkat. Han kunne se, at der blev arbejdet med det, når han var på kontoret. Tingene lå der. Det så tilsyneladende rigtig ud. Det virkede som om, de havde styr på det.

Vedrørende forhold 1 og 2

Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor beløbene for varer fra varestatistikken ikke er overført til angivelsen til ToldSkat. Han er ikke faldet over det ved sin egen gennemgang. Særlig med forhold 2 er forholdet muligvis det, at V.3 har ventet på nogle fabrikanterklæringer.

Forholdene 3, 4, 5 og 6

De pågældende varer hidrører fra indkøb fra tredielande. Han erindrede, at V.3 havde kontaktet ToldSkat flere gange. Det var indviklede regler, og det var også vanskeligt at få klar besked fra ToldSkat. Det var V.3, der kørte det. Hun underrettede ham om forløbet. Hun talte med forskellige hos ToldSkat, og han fik den opfattelse, at hun også fik forskellige beskeder.

Forholdene 7 og 8

V.3 holdt op i februar 2001. Hun blev afløst af KT, der heller ikke er ansat i dag. Produktet blev betragtet som et kageprodukt, og således med under 7,5% chokoladeindhold. Han var ikke involveret mere i dette produkt end i de andre produkter, som virksomheden købte. Han havde oprindelig mødt leverandøren i 1999 til en messe. Producenten havde sagt, at det alene var et kageprodukt. Han vidste, at det tidligere var solgt i Danmark af andre importører. Han havde muligvis set deklarationen, men kunne ikke i dag sige det. Forevist mail af 18. september 2001 var han ikke bekendt med denne. Han havde ikke set den, medens V.2 var på kontoret. Han har slet ikke hørt den omtalt.

V.1 fra ToldSkat kom på kontrolbesøg den 8. marts 2001. Han havde mødet med V.1, og i mødet deltog også ML fra ToldSkat. Det var et uanmeldt kontrolbesøg. Produktet P2 drøftedes. Han forklarede, at det var blevet afregnet som kageprodukt. ToldSkat havde udarbejdet nogle lister, sagens bilag 1-11 og 2-12. De gennemgik listerne. De ville gerne se produkterne. Han hentede produkterne fra lageret. Bilagene 1-11 og 2-12, som er forevist i Retten for tiltalte, er efter hans opfattelse ToldSkat's regneark. Ingen af de ansatte havde overfor ham fortalt, at der skulle være problemer med chokoladeprocenten for dette produkt. Han fik senere besøg af V.1 i 2003.

Tiltalte forklarede yderligere, at han fortsat driver virksomheden. Der er nu 5 ansatte inkl. ham selv. Han har drevet virksomheden siden 1995, men den blev etableret i selskabsform i 1998. Han er i dag fraskilt. Han har 2 børn på 13 og 17 år. Virksomheden sælger også dybfrossen fjerkræ og brød. Hovedområdet er dog kager og bisquit. Der er næsten 200 varenumre. Det er kun 10-15 varenumre, der er afgiftspligtige efter chokoladeloven. Han sælger primært til grossistledet og til større kæder. Leverandørerne er fra Europa. Der var også leverandører fra Østrig, der i den periode, som sagen drejer sig om, endnu var udenfor EU. Hans første bogholder hed NN. NN var med til at opbygge it-behandlingen. Der kunne dengang ikke købes færdige programmer. NN forlod senere virksomheden p.g.a. underslæb. Der var ikke særlig megen hjælp fra ToldSkat. De 2 lister kunne ikke samarbejdes og køres i et system. Det var bogholderen, der, når oplysningerne kom fra leverandøren, skulle dissekere afgiftssatsen og lægge oplysningerne ind i edb'en. V.3 hjalp også på disponeringssiden. V.2 sad med ordreindgangen og vareleverancerne til grossisterne. De havde begge 2 også almindelig kontorbetjening. V.3 var revisoruddannet. Hun var ikke fra sin tidligere ansættelse vant til chokoladeafgifter. Han vidste, at hun talte meget med ToldSkat. Hun virkede kvalificeret. Han forstod, at hun engang imellem havde problemer med at få oplysninger om, hvad hun skulle gøre overfor myndighederne. Om forhold 1 forklarede tiltalte yderligere, at han ikke havde ført egentlig kontrol. Om forhold 2, at udeholdelsen af afgift ikke førte til, at der var flere penge i kassen. Med hensyn til forhold 3 mente tiltalte, at der var tale om sjuskefejl. Der er tale om nogle blandede vafler, nogle af dem var med chokoladerand. Om forhold 4 forklarede tiltalte, at udløbsdatoen var udløbet. Derfor blev den resterende beholdning destrueret. Han vidste ikke dengang, at det ikke måtte ske uden underretning til ToldSkat. Med hensyn til forhold 6 er han, forevist fakturaer fra et selskab fra Dubai med tilhørende fakturaer til G2, under faneblad "andet", i dag ikke klar over, om G2 accepterede at betale afgiften. Han ved ikke om den er gået ind i virksomheden.

Med hensyn til forhold 7 og 8 var varedeklarationen rekvireret selvstændigt af bogholderen. I virksomheden betragtedes det som et kageprodukt. Han begyndte at arbejde med at importere P2 i 1999.

Tiltalte forevistes sagsbilag 1-11, side 2, midt for, vedrørende påtegning om P2. Det er ikke tal, han har påført. V.3 var bogholder indtil februar 2001. P2 blev behandlet som alle andre produkter. Han blev ikke under mødet i marts 2001 klar over, at der skulle vare et problem med dette produkt. P2 blev ikke særligt drøftet. Under mødet drøftede man tværtimod, at det så ud som om, at virksomheden ikke havde rene chokoladeprodukter, som der skulle svares afgift af. Efter forslag fra ToldSkat blev virksomheden afmeldt som chokoladeimportør. I 2003 kom V.1 igen. Han blev nu af V.1 foreholdt, at P2 var omfattet af chokoladeloven. Han fik et chok. Han havde aldrig haft særlig fortjeneste på det, idet det var blevet betragtet som et kageprodukt, hvor der kun er 3-4%'s avance. Afgiftskravene kunne dengang ikke rettes mod andre. Man forsøgte at rette det mod leverandøren; men det lykkedes ikke. For at betale afgiften måtte han pantsætte, hvad han havde. Da V.2 holdt op, blev han ikke orienteret om mailen af 18.september 2001. Det var heller ikke ham, som ryddede op i hendes postkasse. Han har ikke haft nogen gevinst ved ikke at betale afgiften. Tværtimod. Der er et mindre overskud i virksomheden. Han hævede selv i denne periode omkring 20.000,00 kr. om måneden som løn.

V.1, SKAT, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han på daværende tidspunkt beskæftigede sig med blandt andet punktafgiftkontrol. Der blev foretaget både anmeldte og uanmeldte kontroller. Der var et første møde, som var et anmeldt besøg. Der deltog han ikke. Det var lige efter årsskiftet 2001. Det, som kontrollen især gik på, var skattedelen og importen, altså tolddeklarationerne. På det tidspunkt fik sagsbehandlerne nogle regneark med tilbage til gennemgang. Herefter havde han et møde i marts 2001, hvor også hans kollega ML deltog. Han lavede selv et regneark til vurdering af afgiftstilsvaret. Det er sagens bilag 1-11. Heri er også anført P2. Han foretog beregning ud fra virksomhedens egne oplysninger. Disse oplysninger stod på regnearket, som blev indleveret i forbindelse med afgiftsanmeldelsen. Dengang som nu skal man foretage månedsvis angivelse. Det skal altid ske. Man kan mod sikkerhed få udsættelse med betalingen. På mødet bad han virksomheden gennemgå og efterkontrollere opgørelsen. Han fokuserede ikke på det tidspunkt på indholdet af varerne. KT meldte tilbage nogen tid senere, at der ikke var nogen bemærkninger til hans opgørelse i bilag 1-11. Med hensyn til bilag 2-12 ønskede han at have indholdet af chokolade oplyst, for at kontrollere om nogle af varerne var omfattet af chokoladeafgiftsloven. Under mødet havde virksomhedens repræsentanter, KT og tiltalte, et ringbind med fabrikanterklæringer. P2 eller P3 blev ikke specielt nævnt under mødet. Han havde ikke produkterne i hænderne. Virksomhedens repræsentanter spurgte ikke om vejledning med hensyn til specielle produkter. Han opfordrede dem til at ringe, hvis de var i tvivl om noget. Under mødet lavede han notater på en kladde til regnearket, men han fik ingen bilag med sig, bortset fra en brochure.

Via en kontrolenhed i Københavns-området fik han en anmeldelse fra en konkurrent til tiltaltes virksomhed. Anmeldelsen drejede sig om, at tiltaltes produkt P2 havde for høj en chokoladeværdi, og at der var tale om ulige konkurrence. Han havde et møde med KT den 19. december 2002. Herunder bad han om varestatistikkerne. Han bad også om varedeklarationen. Han fik varedeklarationen optaget som underbilag til bilag 28 (optaget efter telefax af 10. januar 2001). Han kan i dag ikke huske, om deklarationen var hæftet sammen med noget andet. Han fik samtidig udleveret telefaxen af 10. januar 2001. Han spurgte, om de havde fået andre deklarationer. Han huskede, at deklarationerne lå samlet. De var udskrevet, og han fik nu også udleveret kopi af mail af 18. september 2001. Han havde også fået et eksemplar af selve varen, og her stod på deklarationen, at der var 10% hasselnøddecreme og omkring 4% chokolade. Han havde fået produktet fra København. Efter disse oplysninger skulle der betales chokoladeafgift. Han kan ikke huske i dag, om han havde en samtale med tiltalte om det. Efterfølgende indhentede han selv erklæring fra leverandøren i Østrig. Under besøgene i virksomheden har han aldrig set nogen produkter.

Vidnet forklarede yderligere, at han ved udarbejdelsen af bilag 1-11 lagde oplysningerne fra virksomheden uprøvet til grund. I bilag 2-12 kontrollerede han fabrikanterklæringerne. Han ved ikke, om der er noget lager til virksomheden. Det var ham, som rejste spørgsmålet om eventuel afmelding. Det gjorde han, fordi han fik at vide, at der ikke var noget lager indrettet til de afgiftspligtige chokoladeprodukter. Han fik at vide, at lageret var indrettet til bageri nu. Under mødet den 8. marts 2001 bad han KT og tiltalte kontrollere varestatistikkerne vedrørende det første bilag nr. 1-11. De skulle selv verificere oplysningerne. Vedrørende bilag 2-12 var han inde og kontrollere oplysningerne på grundlag af de bilag, der var i ringbindet. Han var ikke ude på lageret. Hans kollega var heller ikke ud på lageret. Det blev således ikke konstateret, om der var noget lager. Efterfølgende virkede KT overrasket over, at der nu skulle berigtiges chokoladeafgift.

V.2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun var ansat i virksomheden fra 1996 og indtil for 5-6 år siden. Hun er kontoruddannet. Hun har tidligere beskæftiget sig med fødevareimport, især med frostvarer. I virksomheden var hun ordrebehandler. Det var T, som var chefen. Han skulle sælge og skaffe kontrakter. Hun oprettede nye varer i systemet, det vil sige, at hun indtastede varenumrene. Hun var ikke beskæftiget med afgiftsberegning. Det er slet ikke hendes område, heller ikke med hensyn til moms. Hun kunne i dag ikke huske, om hun havde tastet deklarationerne ind. Hun var til afhøring ved politiet og herfra ved hun, at der er noget, der hedder dækningsbidrag og chokoladeafgift, men forud for dette kan hun ikke huske, om det er noget, der har været nævnt. Hun lavede en oversættelse til dansk af deklarationerne. Hun kan huske produkterne P2 og P3. Hun havde sædvanlig korrespondance med leverandørerne. Forevist telefax af 10. januar 2001 kan hun i dag ikke huske anledningen. Hun kan heller ikke huske, om hun har set den eftersiddende deklaration, eller om der var nogen speciel anledning til forespørgslen. Med hensyn til sin ansættelsestid blev vidnet foreholdt bilag 36, afhøring hos politiet, hvorefter hun skulle have oplyst, at hun var ansat til september 2001. Hun kan ikke i dag huske forevist mail af 18. september 2001, at hun har set denne. Det siger hende ikke noget i dag. Hun fik mange mails hver dag. Hun kan ikke i dag huske, om hun printede mailen ud. Der var tale om et økonomisystem "Navision". Det var etableret allerede, da hun kom. Hun var ikke med til at udvikle det.

Vidnet forklarede yderligere, at hun er helt sikker på, at det var i september, at hun forlod virksomheden. Hun havde været oppe at skændes med T. Det var den 27. eller 28. hun holdt op. Vidnet erklærede nu, at hun godt kunne huske, at det var 2001, som også oplyst af tiltalte. Hendes arbejdsopgaver var at have kontakt til leverandørerne. Når hun fik fakturaen, afleverede hun denne til bogholderen eller til T. Hun fulgte ikke op på oplysningerne i øvrigt. Det var vigtigt, at hun fik folien med deklarationen, således at hun kunne oversætte den, således at ingredienserne blev anført i faldende mængde, som de skulle. Det var ikke kun hende, som oversatte deklarationerne. Ændringer i deklarationerne kom fra producenterne. Hun ville mene, at T vidste alt om, hvad der foregik på virksomheden. Også selv om han var ude at rejse, kunne de altid få fat i ham på telefonen. Hun forlod virksomheden uden at rydde op i sin elektroniske postkasse. Der var ikke kode på mailsystemet.

V.3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun er kontoruddannet på revisorkontor, og har siden beskæftiget sig med bogføring. Hun blev ansat i virksomheden i 1998. Hun har ikke tidligere beskæftiget sig med import af fødevarer. V.2 var ansat på det tidspunkt, også en elev var ansat, ved navn EM. Kontoret var så lille, at de holdt hinanden løbende orienteret om, hvad der skete indenfor deres områder. Hun ville sige, at alle havde "fingeren på pulsen" med hensyn til, hvad der skete. Hun foretog bogføring. Hun lavede den daglige kladde, og lavede opgørelse over kreditorer og debitorer og om punktafgiftsberigtigelse. Det var egentlig eleven EM, som havde instrueret hende. Virksomheden havde ikke haft en bogholder i en periode, og EM havde i mellemtiden fået denne opgave. Hun fik ikke noget at vide om begreberne dækningsafgift og chokoladeafgift. Når der kom et nyt produkt, fik de oplysninger fra leverandøren om indholdet af råvarer i procenter. Hun oprettede et excel-ark, som blev benyttet til punktafgiftsberigtigelsen. Satsen på 7,5% genkender hun ikke. Chokoladeafgiften skulle berigtiges hver måned. Hun lagde excel-arket og momskortet til underskrift hos T. En sjælden gang, når han ikke var der, blev det underskrevet af hende selv. Hun fratrådte den 28. februar 2001. Produkterne P2 og P3 var på dette tidspunkt i opstarten. Hun har ikke set telefaxen af 10. januar 2001. Hun kunne heller ikke huske at have set deklarationen, der var vedhæftet. P2 og P3 var som alle de andre produkter. Alle kunne gå ind i excel-arket.

Vidnet forklarede yderligere, at hun fik at vide, at hun skulle udskrive en kundevarestatistik, når hun skulle finde ud af, hvad der skulle berigtiges af varer. Så fik de satserne fra ToldSkat. Chokolade havde således en afgift og mandler og hasselnødder havde andre afgifter. Hun kunne i dag ikke huske, hvordan hun beregnede afgiften, herunder hvilken vægt af varerne der havde betydning. Hun havde kontakt til ToldSkat om satserne. Hun var ikke på kursus. T lavede ikke stikprøvekontrol. Det var et lille firma, hvor alle var orienterede. Når produkterne skulle afgiftsberigtiges, gik hun ud fra deklarationens oplysninger. Hun kunne ikke i dag huske, hvad der skete, hvis varerne blev for gamle. Fakturaen af 1. april 2000 fra Dubai og den efterfølgende af 21. juli 2000 siger ikke vidnet noget i dag.

Der har været fremlagt regneark fra ToldSkat og erklæring fra producenten vedrørende forhold 7 og 8.

Domsmandsrettens bemærkninger

Efter vidnet V.2s forklaring, hvorefter hun afleverede leverandørernes fakturaer til tiltalte eller til bogholderen, ligesom vidnet mente, at tiltalte vidste alt om, hvad der foregik på virksomheden, og vidnet V.3s forklaring, hvorefter Excel-arket med beregning af chokoladeafgiften og momskortet blev lagt til tiltalte til dennes underskrift, idet vidnet kun en sjælden gang selv underskrev, sammenholdt med vidnet V.1s forklaring, hvorefter vidnet under mødet i marts 2001 forhandlede med tiltalte og den daværende bogholder KT, finder domsmandsretten, at det er godtgjort, at tiltalte også var den dagligte leder af virksomheden. Tiltalen findes derfor med rette rejst mod tiltalte personligt.

Det har endvidere ved bevisbedømmelsen betydning, at vidnerne V.2 og V.3 under forklaringerne i retten begge har erklæret ikke at være blevet instrueret af tiltalte om begreberne dækningsafgift og chokoladeafgift.

Forhold 1-6

Idet tiltalte ikke har bestridt den talmæssige opgørelse, findes han som daglig leder og som underskriver af den månedlige angivelse af den pligtige punktafgift, ansvarlig for at have givet urigtige oplysninger til ToldSkat. Under hensyn til omfanget af de urigtige oplysninger, der er afgivet over en længere periode, findes tiltalte at have handlet i grov uagtsomhed.

Tiltalte er derfor skyldig i tiltalen i disse forhold.

Forhold 7 og 8

Under hensyn til erklæringen fra producenten findes det godtgjort, at produkterne i forhold 7 og 8 skulle have været pålagt chokoladeafgift.

Under hensyn til det, der er anført under forhold 1-6, findes tiltalte også i forhold 7 ansvarlig for som daglig leder af virksomheden ved grov uagtsomhed ikke at have afregnet pligtig chokoladeafgift.

Med hensyn til forhold 8 lægger domsmandsretten vægt på oplysningen om, at der til virksomheden den 18. september 2001 via virksomhedens emailsystem indgik besked fra producenten med sådanne oplysninger om indholdet af afgiftpligtige ingredienser, at det i hvert fald fra dette tidspunkt måtte stå tiltalte klart, at der skulle svares chokoladeafgift. Ved fra dette tidpunkt ikke at afregnet chokoladeafgiften, findes tiltalte forsætligt at have unddraget statskassen den pligtige afgift.

Domsmandsretten finder herefter i det hele tiltalte skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1, jfr. til dels stk. 4.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.220.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.220.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 80 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 19. juni 2008, 11. afdeling, S-0136-08

Retten i Aalborg har den 26. november 2007 afsagt dom i 1. instans (SS 20.1544/2007).

Tiltalte, T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at "1.817 krt." og "1.664 krt." i forhold 4 ændres til "1.970 krt." og "1.817 krt.". I forhold 5 ændres "1998" til "1999" og i forhold 7 og 8 udgår "jf. stk. 4", der i forhold 8 erstattes af "jf. stk. 3".

Tiltalte har for landsretten ikke bestridt de beløbsmæssige opgørelser af de beregnede afgifter. Det er endvidere oplyst, at afgifterne er betalt af H1 ApS i 2005.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1, SKAT, har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han gennemgik afgiftsreglerne med bogholderen V.3, da hun blev ansat, ligesom han også sammen med hende deltog i to kurser om reglerne. Han fandt reglerne komplicerede, men han havde tillid til bogholderen og til, at hun spurgte ham, hvis hun var i tvivl om noget. Han kontrollerede løbende hendes arbejde, hvorunder han blandt andet sammenholdt afgiftsangivelserne med tidligere angivelser. Når han var på kontoret, var det også ham, der underskrev angivelserne, der ellers blev underskrevet af V.3. V.3 havde løbende samtaler med ToldSkat om forståelsen af reglerne, og hun gav flere gange over for ham udtryk for, at hun fandt reglerne komplicerede og svære at finde ud af. Han forsøgte da at hjælpe hende, hvorunder han også selv i nogle tilfælde rettede henvendelse til ToldSkat for at få vejledning. Vedrørende P2-produktet husker han ikke, om han i virksomheden så telefaxen af 10. januar 2001 og produktdeklarationen, som blev sendt til V.2 fra producenten G3 KG. VV, som har underskrevet deklarationen, var H1 ApS' kontaktperson de første par år af samhandelsperioden med G3 KG. Fra 1995 aflagde ToldSkat årligt virksomheden 2-3 kontrolbesøg, og når ToldSkat i forbindelse hermed ikke havde nogen bemærkninger, gik han ud fra, at forholdene var i orden. Virksomhedens økonomiske forhold blev også løbende gennemgået af virksomhedens revisor, som heller ikke påpegede uregelmæssigheder. Revisoren befattede sig dog ikke med afgiftsbetalingerne. Foreholdt telefax af 2. april 2003 fra G3 KG til ToldSkat har tiltalte forklaret, at han aldrig har hørt noget om, at produktdeklaration svarende til den, som V.2 modtog den 10. januar 2001, skulle være et forslag til en produktsammensætning for et nyt produkt. Han havde ikke ført nogen forhandlinger herom med producenten, og V.2 havde ikke bemyndigelse til på egen hånd at forhandle et nyt produkt. Han er sikker på, at både varepakninger og produktdeklarationer for samtlige produkter nævnt på listerne var fremme og blev gennemgået under mødet den 8. marts 2001 med ToldSkat. Det var efter, at alle produkterne var blevet gennemgået, at V.1 fra ToldSkat foreslog, at virksomheden blev afmeldt som chokoladeafgiftspligtig importør. V.1 henviste herved til, at virksomhedens import af chokoladeafgiftspligtige produkter var så begrænset, at virksomheden ved en afmelding kunne undgå at skulle indrette et særligt lager til chokoladevarerne. Efter mødet sendte han telefaxen af 8. marts 2001, hvori han i hovedtræk over for virksomhedens revisor redegjorde for mødets indhold. I perioden efter mødet den 8. marts 2001 var det den nye bogholder, KT, der i det daglige havde ansvaret for at beregne og indbetale afgifterne, og det var også hende, der herefter havde den løbende kontakt med ToldSkat, hvis der opstod tvivl omkring forståelsen af reglerne. Som han husker det, stoppede V.2 i virksomheden i slutningen af september måned 2001, og han havde da ikke adgang til hverken hendes eller andre ansattes mail-postkasse. Han ved ikke, hvorfor V.2 rettede henvendelse til producenten den 18. september 2001 om deklarationen. Der var ikke i virksomheden fastsat nærmere regler om gennemgang af tidligere ansattes mailpost. Han ved ikke, hvordan mailen af 18. september 2001 med produktdeklarationen fra G3 KG, som KT således udleverede til ToldSkat i forlængelse af besøget i december 2002, overhovedet er havnet blandt virksomhedens papirer. I januar måned i år blev H1 ApS erklæret konkurs med en samlet gæld på ca. 7 mio. kr., hvoraf en væsentlig del af gælden vedrørte den kreditor, som indgav konkursbegæringen. Selskabets dårlige økonomi skyldtes denne sag, hvor afgiftsbetalingen drænede selskabets likviditet.

V.1 har supplerende forklaret, at han først fik med sagen at gøre fra omkring årsskiftet 2000/2001, og kontrolbesøget den 8. marts 2001 var det første besøg, som han aflagde på virksomheden. Listen, bilag 11, som han havde udarbejdet ved at sammenholde varekøbsstatistikkerne med virksomhedens regneark med de afgiftspligtige angivelser, udleverede han under mødet, idet han bad om, at listen blev gennemgået og efterkontrolleret. De på listen anførte varemængder er beregnet på baggrund af oplysningerne i varestatistikkerne, og oplysningerne om procentindholdet af chokolade for de enkelte produkter er taget fra selskabets egne regneark. Under besøget kontrollerede han ikke rigtigheden af de anførte procentsatser for chokoladeindhold, idet det for varerne på listen først og fremmest var et spørgsmål om at få beregnet afgift af de rigtige mængder. Han er derfor også sikker på, at han under besøget hverken fik forevist de enkelte produkter eller produktdeklarationerne herfor. For produkterne angivet på den anden liste, bilag 12, fremgik indholdet af chokolade ikke af de udleverede papirer, og han gennemså derfor under besøget produkterklæringerne for varerne på denne liste. Procentangivelserne på listen, bilag 12, er derfor også påført efter mødet. Som han husker det, var virksomhedens lager indrettet til noget bageri, og han rejste derfor under mødet spørgsmål om, hvorvidt virksomheden fortsat skulle være registreret som oplagshaver, da virksomheden i givet fald skulle have indrettet et særligt lager til de rene chokoladevarer. Selskabet kunne, da der kun var tale om en meget begrænset mængde varer, som ikke var kiks, vafler og kager, men rene chokoladevarer, i stedet blive registreret som varemodtager. Foreholdt tiltaltes telefax af 8. marts 2001 til virksomhedens revisor om kontrolbesøget fastholder vidnet, at ToldSkat ikke fik forevist de enkelte produkter. Produktdeklarationen vedrørende P2 dateret den 26. juni 1997 modtog han i 2003 fra Skattecenter ... i forbindelse med, at han foretog undersøgelser i sagen. Deklarationen stammer fra en anden dansk forhandler af P2-produktet. Fra den pågældende konkurrent, som indgav anmeldelsen, modtog Told Skat en varepakke, hvoraf det af varedeklarationen fremgik, at produktet var chokoladeafgiftspligtigt. ToldSkat bad ikke i den forbindelse om at se varedeklarationen på de pakker, som H1 ApS solgte. Han forstår indholdet af telefaxen af 2. april 2003 fra G3 KG sådan, at P2-produktet altid har været produceret med samme mængde chokoladeafgiftspligtigt indhold på over 7,5 g. Han forstår endvidere telefaxen sådan, at telefaxen fra G3 KG af 10. januar 2001 til virksomheden angik et nyt produkt, som endnu ikke var i produktion, men han undersøgte ikke nærmere, hvad producenten byggede sin formodning på.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er fraskilt og bor alene med sine to børn. Han er nu ansat som direktør i en mindre virksomhed. Hvis han idømmes en betydelig bøde, vil han være tvunget til at sælge sit hus, og han risikerer en personlig konkurs.

Anklagemyndigheden har fremsat anmodning om berigtigelse af tiltalen i forhold 7 og forhold 8, således at ordene "ikke at have afregnet" i begge forhold udgår og erstattes med "at have afgivet urigtige oplysninger, idet tiltalte fejlagtigt afregnede dækningsafgift og ikke". Anklagemyndigheden har herved henvist til, at berigtigelserne alene har til formål at bringe tiltalen i overensstemmelse med ordlyden af straffebestemmelsen, og at gerningsindholdet i øvrigt er det samme. Tiltalte har endvidere haft tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar.

Tiltalte har protesteret mod, at der sker berigtigelse af tiltalen som her anført, og har henvist til, at de anførte afgiftsbeløb er afregnet, og at en berigtigelse som ønsket indebærer en udvidelse af tiltalen, der ikke bør tillades uden tiltaltes samtykke, jf. retsplejelovens § 836, stk. 2. Tiltalte har endvidere anført, at forhold 7 er forældet, da tiltale først blev rejst den 16. marts 2007.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte, der var hovedanpartshaver og registreret som direktør, tillige varetog den daglige ledelse af selskabet. Da tiltalen endvidere angår groft uagtsom og forsætlig overtrædelse af afgiftslovgivningen, er der ikke grundlag for at fastslå, at tiltalen ikke med rette er rejst mod tiltalte personligt.

Ad forholdene 1-6

Det lægges efter bevisførelsen, herunder navnlig forklaringerne fra V.3 og V.2 til grund, at tiltalte overlod bogføringen og herunder beregningen og opgørelsen af afgiftstilsvaret til V.3. Det lægges endvidere til grund, at hun i helt utilstrækkeligt omfang blev instrueret og vejledt om afgiftsreglerne, ligesom tiltalte ikke eller kun i et meget begrænset omfang kontrollerede, om de opgørelser af afgiftstilsvaret, der blev attesteret og indsendt, var korrekte og indeholdt alle afgiftspligtige varer og afgiftsbeløb.

Tiltalte findes på denne baggrund at have tilsidesat sine pligter som direktør og daglig leder i et sådant omfang, at han har handlet groft uagtsomt med hensyn til selskabets urigtige angivelser af chokoladeafgift i perioden 1. januar 1998 til 31. december 2000, hvorved statskassen blev unddraget i alt 190.334 kr. i afgift. Tiltalte er herefter skyldig i forhold 1 og forhold 2 efter tiltalen. På den anførte baggrund findes tiltalte endvidere ved grov uagtsomhed at være ansvarlig for den manglende angivelse af afgiftsbeløbet på 64.098 kr. i forhold 6, og tiltalte er derfor tillige skyldig i dette forhold.

Unddragelserne i forholdene 3-5 skyldtes andre fejl. Herefter og efter det i øvrigt foreliggende er der ikke ført det fornødne bevis for, at tiltalte med hensyn til de manglende angivelser i disse forhold har handlet groft uagtsomt, og tiltalte frifindes derfor i forhold 3-5.

Ad forholdene 7-8

Ved de ønskede berigtigelser bringes formuleringen af tiltalen i overensstemmelse med ordlyden af chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1, uden at der i øvrigt ændres ved beskrivelserne af de strafbare forhold. Da tiltalte endvidere har haft adgang til fyldestgørende forsvar, tages anklagemyndighedens anmodning om berigtigelse af tiltalen i forhold 7 og forhold 8 til følge, således at ordene "ikke at have afregnet" udgår i begge forhold og erstattes med "at have afgivet urigtige oplysninger, idet tiltalte fejlagtigt afregnede dækningsafgift og ikke".

Tiltalte blev ved ToldSkat brev af 5. august 2003 sigtet blandt andet for forhold 7, der efter tiltalen angår idømmelse af bødestraf, og strafansvaret er som følge heraf ikke forældet.

Der er enighed om, at P2-produktet i 2001 og 2002 var chokoladeafgiftspligtigt efter chokoladeafgiftsloven.

Det fremgår af listen, bilag 11, som ToldSkat udarbejdede i forbindelse med kontrolbesøget den 8. marts 2001, at H1 ApS tidligere havde afregnet dækningsafgift af P2-produktet ud fra et afgiftspligtigt indhold på samlet 6 %. Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at en produktdeklaration fra G3 KG underskrevet af VV med angivelse af et samlet nødde- og chokoladeindhold for produktet på 5,4 % i forbindelse med sagen blev fundet blandt virksomhedens papirer, uden at det med fornøden sikkerhed kan fastslås, i hvilken forbindelse deklarationen er tilgået virksomheden. Der er heller ikke i forbindelse med afgiftskontrollen tilvejebragt oplysninger om, hvilken deklaration der faktisk fremgik på den pågældende vare. På denne baggrund og over for tiltaltes forklaring om, at produktet ifølge oplysning fra producenten var et kageprodukt, er det ikke ved telefaxen af 2. april 2003 fra G3 KG eller bevisførelsen i øvrigt bevist, at virksomheden var oplyst om eller burde have været bekendt med det chokoladeafgiftspligtige indhold i produktet med den følge, at tiltalte som direktør og daglig leder kan gøres strafferetligt ansvarlig for de urigtige afgiftsangivelser. Tiltalte frifindes derfor for forhold 7.

Vedrørende forhold 8 er det ikke bevist, at tiltalte har haft et sådant kendskab til mailen af 18. september 2001 med den indeholdte produktdeklaration, at der er grundlag for at fastslå, at tiltalte er skyldig i forsætlig afgiftsunddragelse. Tiltalte frifindes derfor for tiltalen efter chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1.

Derimod må overtrædelsen tilregnes tiltalte som groft uagtsom. Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at tiltalte som direktør og daglig leder efter virksomhedens modtagelse af mailen af 18. september 2001 ikke har ført tilsyn og kontrol med de indgående oplysninger af betydning for afgiftsberegningen og kun har ført et helt utilstrækkeligt tilsyn med, at nye oplysninger om afgiftspligtigt indhold blev indarbejdet i virksomhedens grundlag for opgørelse og beregning af chokoladeafgiftstilsvaret. Tiltalte er herefter i dette forhold skyldig i overtrædelse af chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Straffen fastsættes efter chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 1, til en bøde på 800.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 800.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.