Dato for udgivelse
27 Mar 2009 11:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
04 Mar 2009 10:48
SKM-nummer
SKM2009.226.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 60-524/2008
Dokument type
Dom
Emneord
Fri, telefon, rejseudgifter, arbejdsværelse, retssag, underholdsbidrag
Resumé

Sagen angik fradragsret for udgifter til møder, telefon, autodrift, rejseomkostninger, porto, omkostninger ved retssag og arbejdsværelse i hjemmet, samt fradrag for underholdsholdsbidrag. Derudover drejede sagen sig om, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes af værdien af fri telefon.

Skatterninisteriet fik medhold i, at sagsøgeren ikke kunne fradrage udgifter til underholdsbidrag, idet sagsøgeren ikke havde dokumenteret at have betalt underholdsbidrag. Eftersom sagsøgeren endvidere ikke havde godtgjort, at han havde afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger, blev sagsøgeren nægtet fradrag herfor. Endelig fik Skatteministeriet medhold i, at det var med rette, at sagsøgeren var blevet beskattet af værdien af fri telefon, og at der var ikke grundlag for at nedsætte den skattepligtige værdi heraf.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 10, stk. 1
Ligningsloven § 16, stk. 1

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 E.A.2.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 A.F.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 A.F.1.10

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 A.F.4.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 A.B.1.9.4


Parter

A
(Advokat Lars Ulrich)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Clara Trolle)

Afsagt af byretsdommer

Peder Johs. Christensen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen vedrører spørgsmål om, hvorvidt sagsøgeren, A, kan foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst for en række udgifter og underholdsbidrag og endvidere om A skal beskattes af værdien af telefon, der er betalt af hans arbejdsgiver.

Sagens baggrund

For indkomstårene 2002-2004 har A selvangivet fradrag for udgifter til møder, telefon, autodrift, rejseomkostninger, porto, omkostninger ved retssag og arbejdsværelse i hjemmet på henholdsvis 108.398 kr., 118.471 kr. og 70.248 kr. For indkomståret 2004 har A desuden selvangivet fradrag for underholdsbidrag med 56.772 kr.

Skattemyndighederne har forhøjet As indkomst for alle tre indkomstår svarende til de selvangivne fradrag, idet skattemyndighederne ikke har godkendt fradragene. Skattemyndighederne har i indkomståret 2004 yderligere forhøjet As indkomst med 3.000 kr. for værdien af fri telefon. Skattemyndighedernes afgørelse er efterfølgende blevet stadfæstet af Skatteankenævnet, hvis afgørelse senere er blevet stadfæstet af Landsskatteretten ved en kendelse af 8. januar 2008.

Parternes påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at de af sagsøger foretagne fradrag for følgende indkomstår godkendes:

Indkomståret 2002

108.398 kr.

Indkomståret 2003

118.471 kr.

Indkomståret 2004

70.748 kr.

Endvidere har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke skal beskattes af værdien af fri telefon med 3.000 kr. samt at sagsøger er berettiget til fradrag for underholdsbidrag med 56.772 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han har drevet selvstændig virksomhed som assurandør i 15 år. Forsikringsvirksomheden blev drevet hjemmefra. Omkring år 2000 ophørte han med virksomheden og vendte tilbage til sit gamle fag. Sammen med nogle andre havde han etableret to forsikringsmæglervirksomheder, H1 og H2. Han havde cirka 1,5 mio. kr. til gode fra H1 og H2, men modtog ingen penge i overensstemmelse med den samarbejdsaftale, der var blevet indgået. Han blev derfor ansat som konsulent i VVS-virksomheden G1X A/S i 2000. Han indgik en aftale med G1X A/S om, at han kunne fortsætte sin selvstændige virksomhed i forbindelse med opfølgning af fortegnede forsikringer. Han afsluttede den selvstændige virksomhed i forbindelse med en ansøgning om gældssanering i 2005 eller 2006.

Hans selvstændige kontor i hjemmet er på cirka 20 m2. I kontoret er der EDB-udstyr og cirka 200 mapper. Der kan holdes møder i kontoret, der er indrettet som et almindeligt erhvervskontor. Hans børn får ikke lov til at gå ind i kontoret. Han har ca. 200 virksomheder som kunder. Omsætningen ligger på cirka 35 - 36. mio, kr. om året. Han har ikke noget andet sted at kunne være som ansat. Han er kun på hovedkontoret, når han er indkaldt til møde. Han udfører ikke arbejde på hovedkontoret. Hans eneste arbejdsplads er det selvstændige kontor i hjemmet. Han har flere telefoner end den telefon, som arbejdsgiveren betaler for. Hans telefonfradrag angår den selvstændige forsikringsvirksomhed. Han har kørt i egen bil, når han udførte arbejde i den selvstændige virksomhed. Han har aldrig indleveret kørselsregnskaber for anvendelsen af bilen. Han havde en fast aftale med skatteforvaltningen om, hvor meget han kunne trække fra. Denne aftale blev indgået i 1980.

Han blev skilt i 1994. Han havde betalt samtlige omkostninger i ægteskabet, da hans kone ikke havde nogen indtægt. Ved bodelingen fik hans tidligere kone et sommerhus, hvor hun boede i. Han har betalt terminerne i sommerhuset. Han har også betalt for sin datter. Han har betalt meget mere end det beløb, som hans ønsker fradrag for. I dag er han uden arbejde. Han er fritstillet fra sin stilling hos G2. Han blev fritstillet den 25. november 2008.

Han modtog sidste gang betalinger fra H1 og H2 formentlig omkring 2000. Han prøvede at servicere de kunder, som han havde. Han har afholdt møder med kunderne og har haft udgifter til retssager. Han har udfærdigede regnskaberne for 2002 -2004, der er omtalt i Landsskatterettens kendelse. Skattemyndighederne har fået alle de bilag, der ligger til grund for regnskaberne. Retsomkostningerne vedrører retssager, som er ført med henblik på at han kunne få sine penge fra H1 og H2. Retssagerne var forbundet med den selvstændige virksomhed.

Parternes synspunkter

Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter

at

sagsøger har anvendt en række udgifter i relation til sin beskæftigelse i årene 2002, 2003 og 2004,

at

disse udgifter er opgjort til hhv. 108.398,-, 118.471,- og kr. 70.748,- , eller kr. 297.617,-

at

disse udgifter har været af erhvervsmæssig karakter,

at

alle udgifterne har haft forbindelse til sagsøgers tidligere selvstændige virksomhed

at

alle udgifterne bør behandles som om sagsøger havde drevet selvstændig virksomhed,

at

udgifterne relaterer sig hertil, således at der skal meddeles fuldt fradrag for udgifterne, der alle har været afholdt i relation til sagsøgers beskæftigelse.

 

Det bestrides,

 

at

sagsøgers arbejdsgiver har betalt sagsøgers omkostninger til kontor, rejseomkostninger, telefon og bredbånd.

 

F.s.v. angår underholdsbidrag, gøres det gældende,

 

at

der skal meddeles sagsøger fradrag for betaling af underholdsbidrag, stort kr. 56.772,-.

 

Sagsøger oplyser i den forbindelse,

 

at

sagsøger har betalt det angivne beløb til sin tidligere hustru.

at

underholdsbidraget er betalt allerede i forbindelse med, at sagsøgers daværende hustru fraflyttede parternes fælles ejendom i ..., bl.a. ved betaling af diverse ydelser til sagsøgers tidligere hustrus underhold,

at

der imellem sagsøger og sagsøgers tidligere ægtefælle blev indgået retsforlig, således at ingen af parterne har noget krav mod hinanden, herunder skyldigt ægtefællebidrag (bilag 3),

at

sagsøgtes krav er baseret på det krav, at der måtte eksistere i det underliggende retsforhold imellem sagsøger og sagsøgers tidligere ægtefælle,

at

det forhold at der ikke eksisterer et ægtefællebidrag nødvendigvis må medføre, at sagsøgte er uberettiget opkrævet et ægtefællebidrag, og

at

det forhold at dengang kommune har udbetalt et beløb baseret på ægtefællebidrag til sagsøgers tidligere ægtefælle, må være et forhold imellem sagsøgte (tidligere kommune) og sagsøgers tidligere ægtefælle.

 

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter

Fradrag for driftsomkostninger

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret at have afholdt udgifter, der er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er sagsøgeren, der bærer bevisbyrden for, at han er berettiget til skattemæssige fradrag, jf. SKM2004.162.HR. Sagsøgeren skal således dokumentere, at han har afholdt de pågældende udgifter, og at udgifterne har den fornødne umiddelbare og direkte tilknytning til erhvervelsen af indkomsten. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har anført, at samtlige udgifter har forbindelse til sagsøgerens selvstændige erhvervsvirksomhed som forsikringsmægler, og at han drev denne virksomhed indtil ultimo 2004.

Det bestrides, at sagsøgeren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed ved siden af sit lønmodtagererhverv i indkomstårene 2002-2004. Af sagsøgerens årsopgørelse for indkomstårene 2002-2004, jf. bilag F-H, fremgår således, at sagsøgeren alene har haft lønindtægter i disse indkomstår.

Udgifter, der er afholdt efter ophør af en selvstændig erhvervsvirksomhed, er endvidere som udgangspunkt ikke fradragsberettigede, medmindre de afholdte udgifter står i kontinuerlig og naturlig forbindelse til driften i sagsøgerens tidligere virksomhed. Der foreligger ingen oplysninger, som dokumenterer, at udgifterne skulle have tilknytning til driften i en tidligere bestående erhvervsmæssig virksomhed. Det har i øvrigt formodningen imod sig, idet der skulle være afholdt så omfattende udgifter efter en virksomheds ophør. Den manglende tilknytning til driften i en tidligere erhvervsvirksomhed fører til, at udgifterne ikke er fradragsberettigede.

Endvidere fører den manglende dokumentation i form af fakturaer eller lignende for udgifternes afholdelse under alle omstændigheder til, at sagsøgeren ikke kan foretage fradrag for udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår udgifterne til arbejdsværelse i hjemmet bemærkes, at en forudsætning for fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet er, at værelset som følge af, særlig møblering, udstyr eller adgangsforhold ikke kan anses for anvendeligt som opholdsrum, jf. f.eks. SKM2007.334.ØLR.

Sagsøgeren har ikke fremlagt oplysninger om arbejdsværelset, dets indretning og den øvrige bolig, som kan begrunde, at værelset ikke kan anses for anvendeligt som opholdsrum. Sagsøgeren har derfor ikke fradrag for udgifterne til arbejdsværelse i hjemmet.

Med hensyn til udgifterne i forbindelse med en retssag gøres det gældende, at disse udgifter ikke er fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ifølge sagsøgerens driftsregnskab, jf. bilag B, vedrører udgifterne en, skattesag. Udgifter til skattesager kan ikke fradrages i indkomstopgørelsen, idet omkostningerne forbundet med sagen ikke er medgået til erhvervelse af skattepligtige indtægter, jf. SKM2006.672.VLR og vedrørende udgifter til bistand i sådanne sager udtrykkeligt ligningslovens § 7 Q, stk. 3:

Fri telefon

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af værdien af fri telefon i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3.

Sagsøgerens arbejdsgiver har oplyst, at sagsøgeren har fri telefon som led i ansættelsesforholdet, jf. bilag C.

Fri telefon er et skattepligtigt personalegode, jf ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3, nr. 3. Værdien af fri telefon for indkomståret 2004 udgøre 3.000,- jf. TSS cirkulære 2003-35.

Den skattepligtige værdi af fri telefon kan reduceres med skatteyderens privat afholdte telefonudgifter.

Sagsøgeren har anført, at det er et faktum, at sagsøgeren selv har betalt telefonudgifter. Det bestrides, at dette kan lægges til grund som et faktum i mangel af dokumentation herfor.

Da sagsøgeren således ikke har dokumenteret at have afholdt udgifter til telefon, er der ikke grundlag for at nedsætte den skattepligtige værdi af fri telefon for indkomståret 2004.

Underholdsbidrag

Til støtte for fdfindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at han har betalt underholdsbidrag i indkomståret 2004, jf. ligningslovens § 10, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 10, stk. 1, at der alene kan foretages fradrag for forfaldne og betalte underholdsbidrag, jf. herved også Ligningsvejledningen 2008, afsnit A.F.4.2.

Det fremgår af en telefaxmeddelelse fra kommunen af 18. januar 2006, jf bilag E, at sagsøgeren ikke har indbetalt underholdsbidrag siden indkomståret 2000.

Sagsøgerens oplysninger om, at han er blevet opkrævet underholdsbidrag af SKAT, og at han skulle have betalt beløbet i forbindelse med sin tidligere hustrus fraflytning, er udokumenterede.

Da sagsøgeren dermed ikke har dokumenteret, at han har betalt underholdsbidrag i indkomståret 2004, er sagsøgeren ikke berettiget til at foretage fradrag i medfør af ligningslovens § 10, stk. 1.

Parternes advokater har under hovedforhandlingen gentaget og uddybet deres synspunkter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de foreliggende oplysninger, herunder med henvisning til sagsøgerens forklaring kan det i overensstemmelse med de synspunkter, der er gjort gældende til støtte for sagsøgtes frifindelsespåstand ikke anses for at være dokumenteret, at sagsøgeren har afholdt sådanne udgifter, der er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, a).

Det kan heller ikke på det foreliggende grundlag anses for dokumenteret, at sagsøgeren har betalt underholdsbidrag i indkomståret 2004, og det kan endelig ikke anses for dokumenteret, at sagsøgeren har afholdt sådanne udgifter til telefon, der giver grundlag for at nedsætte den skattepligtige værdi af fri telefon for indkomståret 2004.

Herefter tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet der henvises til sagens resultat og sagsgenstandens værdi. Et beløb på 30.000 kr. fastsættes til dækning af udgifter til sagsøgtes advokatbistand og 741 kr. tildeles til dækning af udgifter til den materialesamling, der er udarbejdet af sagsøgtes advokat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 30.741 kr. til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter