Dato for udgivelse
27 Mar 2009 12:01
Dato for afsagt dom/kendelse
12 Mar 2009 13:37
SKM-nummer
SKM2009.230.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 4-224/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Konsulent, tilskud, lønmodtager
Resumé

Efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder sammenholdt med de kriterier, som er angivet i punkt B.3.1.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven fandt retten, at de honorarer, der var udbetalt til det sagsøgende anpartsselskab i indkomstårene 2002 og 2003 måtte anses for lønmodtagerindkomst for selskabets hovedanpartshaver.

Retten lagde herved særlig vægt på, at indkomsten i al væsentlighed alene hidrørte fra en hvervgiver, og at arbejdet indgik som løbende og integreret del af hvervgiverens virksomhed, ligesom det var hvervgiveren, der leverede råmaterialerne m.v. Retten lagde endvidere vægt på, at honoraret blev udbetalt månedsvis på baggrund af anvendte timer og ikke på baggrund af afsluttede ordrer, ligesom der ikke var annonceret med virksomheden. Det sagsøgende selskab havde ikke dokumenteret at have haft nogen reel økonomisk driftsrisiko, ligesom der alene var afholdt meget beskedne udgifter, der ikke adskilte sig fra, hvad lønmodtagere sædvanligvis måtte afholde.

Det omtvistede beløb blev derfor anset som et skattepligtigt tilskud til det sagsøgende selskab.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 S.C.1.1.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 S.C.1.2.2.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.A.4

Parter

H1 ApS
(Advokat Ulrich Madsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Linda Hangaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt honorar vedrørende konsulentvirksomhed udført i indkomstårene 2002 og 2003 er optjent af sagsøgeren, H1 ApS, ved selvstændig erhvervsvirksomhed, eller af hovedanpartshaveren A som lønmodtagerindkomst.

Under sagen, der er anlagt den 13. marts 2007, har H1 ApS, nedlagt følgende påstande

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1 ApS i indkomståret 2002 er rette indkomstmodtager af honorar vedrørende konsulentvirksomhed på 449.778 kr., således at H1 ApS beskattes af dette beløb som virksomhedsindkomst, samtidig med at beskatning af tilskud med samme beløb bortfalder.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 ApS i indkomståret 2003 er rette indkomstmodtager af honorar vedrørende konsulentvirksomhed på 364.892 kr., således at H1 ApS beskattes af dette beløb som virksomhedsindkomst, samtidig med at beskatning af tilskud med samme beløb bortfalder.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens § 218 a.

Landsskatteretten har den 15. december 2006 afsagt følgende kendelse

"...

Klagen skyldes, at selskabet ikke er blevet anset for rette indkomstmodtager af konsulenthonorarer.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002

Selskabsindkomst

Skattemyndigheden har nedsat selskabets indkomst med 449.778 kr., idet indtægt i form af honorarer vedrørende konsulentvirksomhed anses for erhvervet af hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Indbetaling af honorarer vedrørende konsulentvirksomhed er af skattemyndigheden anset som skattepligtigt tilskud til selskabet, hvorfor indkomsten er forhøjet med 449.778 kr., idet hovedanpartshaveren har ladet indtægten for sit personlige arbejde tilgå selskabet.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Indkomståret 2003

Selskabsindkomst

Skattemyndigheden har nedsat selskabets indkomst med 364.892 kr., idet indtægt i form af honorarer vedrørende konsulentvirksomhed anses for erhvervet af hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Indbetaling af honorarer vedrørende konsulentvirksomhed er af skattemyndigheden anset som skattepligtigt tilskud til selskabet, hvorfor indkomsten er forhøjet med 364.892 kr., idet selskabets hovedanpartshavers ægtefælle har ladet indtægten for sit personlige arbejde tilgå selskabet.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Møde mv.

Repræsentanten for H1 ApS (herefter benævnt selskabet) har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Repræsentanten har endvidere anmodet om adgang til at udtale sig for retten under et retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må anses for åbenbart overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Selskabet, der i indkomståret 2001 hed H1X Invest ApS, har regnskabsår fra 1. juli til 30. juni. Indkomståret 2002 vedrører således perioden fra 1. juli 2001 til 30. juni 2002, mens indkomståret 2003 vedrører perioden fra 1. juli 2002 til 30. juni 2003. Selskabet havde for indkomstårene uudnyttede underskud fra tidligere år. Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed med konsulentbistand, investeringer, kapitalanbringelser mv. Selskabets anpartskapital er i de omhandlede indkomstår ejet af A.

Selskabet indgik med virkning fra 1. marts 2001 en aftale med G1 v/VK og LP om levering af konsulentydelser. Der havde i de foregående år eksisteret tilsvarende samarbejdsaftaler indgået mellem hovedanpartshaveren personligt og G1. Selskabet har i henhold til aftalens § 1 forpligtet sig til at styre og være ansvarlig for G1s daglige drift, herunder indkøb af fiskenet, fiskeartikler, kæder mv. Selskabet skal endvidere stå for forarbejdning og produktion af fiskenet, trawl og poser efter anvisning fra G1. Endelig skal selskabet være ansvarlig for ny-indkøb, vedligeholdelse og reparation af brugte net, samt føre bogholderi for G1. Denne aftale er forlænget for perioden 1. marts 2002 til 28. februar 2004 ved aftaler af henholdsvis 22. februar 2002 og 20. februar 2003.

På baggrund af denne aftale har selskabet udstedt fakturaer til G1 med i alt 449.977,50 kr. ekskl. moms, 562.472 kr. inkl. moms, i indkomståret 2002 og med 364.892 kr. ekskl. moms, 456.115 kr. inkl. moms, i indkomståret 2003.

Selskabet har endvidere fremlagt følgende fakturaer, der alle vedrører indkomståret 2004:

Udstedt til

Faktura nr.

Fakturadato

Beløb ekskl. moms og fragt

 

G3

183

09 09 2003

6.000,00 kr.

G4

184

09 09 2003

735,00 kr.

G5 A/S

188

02 01 2004

750,00 kr.

G5 A/S

194

26 05 2004

2.200,00 kr.

G6 A/S

195

26 05 2004

6.000,00 kr.

G7

197

09 07 2004

36.752,00 kr.

I selskabets resultatopgørelse for indkomståret 2002 er bruttofortjenesten opgjort til 409.539 kr., for 2003 er bruttofortjenesten opgjort til 351.811 kr.

Selskabet har i de omhandlede indkomstår ikke afholdt udgifter til lønninger eller andre omkostninger, bortset fra udgifter til revision mv. Landsskatteretten har ved kendelse af 5. november 2003 vedrørende indkomståret 2001 stadfæstet skattemyndighedens afgørelse, hvorefter hovedanpartshaveren anses for rette indkomstmodtager af honorarer oppebåret fra G1. Ved kendelsen er der lagt vægt på karakteren af hovedanpartshaverens arbejde, at hovedanpartshaveren i tidligere indkomstår har udført samme arbejde i personligt regi, og at selskabet ikke har afholdt udgifter til lønninger.

Ligningsmyndighedens afgørelse

Selskabet er ikke anset for rette indkomstmodtager for de omhandlede honorarer, hvorfor indkomsten er nedsat med henholdsvis 449.977,50 kr. for indkomståret 2002 og med 364.892 kr. for indkomståret 2003.

Ud fra foreliggende oplysninger er selskabet ikke anset for rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne, idet honorarerne er nært knyttet til hovedanpartshaveren. Ved vurderingen er der henset til, at hovedanpartshaveren tidligere har udført arbejdet i personligt regi, samt til, at selskabet i indkomstårene ikke har afholdt udgifter til aflønning af ansatte.

Idet der ikke samtidig med indskud af konsulenthonorarerne i selskabet er sket nytegning af aktier, er beløbene skattepligtige tilskud til selskabet, jf. statsskattelovens § 4, og Ligningsvejledningens afsnit S.C.1.2.2.1. Indkomsten forhøjes derfor med henholdsvis 449.977,50 kr. for indkomståret 2002 og med 364,892 kr. for indkomståret 2003.

Der henvises i øvrigt til Højesterets dom af 12. februar 2002, SKM2002.154.HR og til Landsskatterettens kendelse af 5. november 2003, vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2001. Kendelsen er ikke offentliggjort.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om godkendelse af det selvangivne, idet selskabet skal anses for rette indkomstmodtager af de omhandlede honorarer.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført, at grundlaget for selskabets honorarindtjening er de fremlagte samarbejdsaftaler mellem selskabet og G1. Heraf fremgår, at selskabet selv fastsætter arbejdstiden og selv afholder udgifter til telefon, EDB, revisor mv. Endvidere er forholdet hverken omfattet af ferieloven, funktionærloven, arbejdsløshedsforsikringsloven, arbejdsskadeforsikringsloven eller dagpengeloven. Der påhviler selskabet et almindeligt erstatningsansvar over for hvervgiveren i tilfælde af skader, og selskabet er fritstillet med hensyn til at påtage sig opgaver for tredjemand. Dette er sket, om end i begrænset omfang. Selskabets virksomhed er momsregistreret, og arbejdsopgaverne skal ikke udføres af en bestemt person, f.eks. hovedanpartshaveren, men kan udføres af andre, om end dette dog ikke er sket.

Der henvises til TfS 1998.485 H, SKM2005.466.HR og Landsskatterettens kendelse af 31. januar 2006 i j.nr. 2-6-1852-0453, som understøtter, at selskabet er rette indkomstmodtager af de omhandlede honorarer.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens § 4, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at man må anse indkomsten for erhvervet af personen og ikke selskabet.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet er rette indkomstmodtager af de omhandlede konsulenthonorarer. Retten har herved bl.a. henset til karakteren af hovedanpartshaverens arbejde, til at hovedanpartshaveren i tidligere indkomstår har udført det samme arbejde i personligt regi, samt til at selskabet ikke har afholdt udgifter til lønninger mv. ligesom at selskabet ikke har haft andre kunder. De fremlagte samarbejdsaftaler kan ikke medføre et andet resultat.

På grundlag af de fremlagte regnskaber mv. lægger retten ved afgørelsen til grund, at de omhandlede honorarer de facto er indbetalt til selskabet uden nogen modydelse, hvorfor honorarerne oppebåret med henholdsvis 449.977,50 kr. for indkomståret 2002 og med 364.892 kr. for indkomståret 2003, skal medregnes som skattepligtigt tilskud ved opgørelsen af selskabets indkomst for de omhandlede indkomstår.

Den påklagede ansættelse stadfæstes herefter.

..."

Det er oplyst, at A i årene forud for 2001 drev konsulentvirksomhed i personligt regi under anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

Forklaringer

A har forklaret, at han er ejer af H1 ApS og ansat i denne. Der er tale om et vod- og trawlbinderi med speciale indenfor design af trawl og vod til fiskerbåde. Firmaet kan lave forskellige justeringer på de enkelte trawl og vod og kan også lave nye trawl. Virksomheden har haft samme aktiviteter gennem alle årene fra begyndelsen af halvfemserne til nu. De reparerer trawl og vod og laver nye trawl og vod. Han startede H1 i 1990 under virksomhedsordningen. Fire af hans daværende kunder startede en fælles indkøbscentral i 1996. De køber materiel til de enkelte både, herunder net og vod. I 1996 indgik H1 og indkøbscentralen, der hedder G1, en samarbejdsaftale. På det tidspunkt havde H1 også andre kunder, men ikke så mange. I 2001 blev H1 omdannet til et ApS, og der blev indgået en ny aftale med G1, men med samme indhold som tidligere. Frem til 1996 var der en del ansatte i H1. I 2007 var der 2 løsarbejdere. Der har igennem tiden været 6-7 ejere af G1. H1 var ikke afskåret fra at indgå aftaler med andre end G1, og der var da også flere henvendelser fra andre både, men der var ikke altid kapacitet til at udføre arbejde for andre. Det var H1s ansvar, hvordan ordrerne fra de enkelte skibe under G1 skulle udføres. H1 kunne også sige nej til en ordre fra G1, hvis ordrebogen var fuld. Det er sket i flere tilfælde, at G1 har måttet henvende sig til andre trawlbindere. H1 fakturerede først til G1, når en reparation var færdig. G1 hæftede for de ordrer, H1 fik fra de enkelte skibe. Vidnet lavede bilag til den faktura, der blev udsendt til G1, så man kunne se, hvilke skibe timerne var brugt på. H1 måtte udbedre fejl ved arbejdet for egen regning. Det er vidnets erfaring, at andre trawl- og vodbinderier også udsteder fakturaer efter timeforbrug. Det gælder f.eks. G7 og G8. Driften af H1 foregår hovedsageligt på kajen i Thyborøn. Desuden er der et lille værksted med tilhørende kontor på virksomhedens adresse, der er identisk med vidnets adresse. Landsskatterettens kendelse af 2001 blev ikke indbragt for domstolene, fordi der var revisorskift i selskabet, og sagen blev derfor glemt, indtil indbringelsesfristen var overskredet. Forevist ekstrakten side 49, §1, forklarede vidnet, at der ikke er nogen drift i G1. H1 skal lave grej til deres skibe. Der er ingen ansatte i G1. Vidnet er ikke på nogen måde leder af G1. De anvisninger, han har fået, var fra de enkelte både, der ringede direkte til ham. H1 skulle udover reparationer også stå for nyudvikling af design og forandring af eksisterede design. H1 skulle købe nye net til skibene. Der blev ringet fra båden, hvor man f.eks. sagde, at man skulle bruge et nyt net, hvorefter han bestilte det pågældende net. Hvis den enkelte kutter f.eks. skulle på vinterfiskeri, fik H1 besked. H1 skulle herefter gå grejet igennem og sørge for, at det var klar til det aktuelle togt. Forevist ekstrakten side 99 forklarede vidnet, at det er G1, der køber net og fiskeriartikler. G1 leverede således selv materialerne til deres trawl og vod. Når G1 manglede noget, købte vidnet det. Vidnet var medansvarlig for, at G1s lager var i orden. Der er ikke andre ansatte i H1 end vidnet. Han har ikke fået løn fra H1. Han bor privat ..., hvor H1 også har adresse. H1 har ikke betalt husleje for lokalerne. Kontoret anvendes kun til H1. Værkstedet bruger han også privat til andre formål. H1 har ikke noget særligt værktøj. Ved splejsning anvendes der kun bødenåle og et bødestativ. Det vil sige, der anvendes kun håndværktøj i virksomheden.

RF har forklaret, at han er indehaver af G7, der har afdelinger i ... og .... G7 producerer og reparerer Trawl for fiskefartøjer. Når G7 har lavet noget, afregnes der hovedsageligt efter timeforbrug. Enkelte gange har der været aftalt en fast pris på forhånd. Han har kendskab til mange andre trawlvirksomheder. De fakturaer, han har set fra disse firmaer, har også været efter anvendte timer. G7 køber dele hjem og producerer trawl ud fra det. Når de sender fakturaer ud, er der anført antallet af timer samt materialeforbruget.

LP har forklaret, at han ejer to små fiskerbåde gennem G2 A/S. Han har gennem tiderne haft flere fiskerbåde. Han var medstifter og ejer af G1, der blev stiftet i 1996. Formålet var at spare penge, idet de kunne lave større indkøb sammen. Alle stifterne af G1 driver fiskerivirksomhed. Der er kommet nye ind i G1, siden de begyndte. Han mener, de er fire ejere i dag, der repræsenterer fire til fem både. Før 1996 fik de enkelte bådejere lavet en del arbejde af H1. Det var de enkelte bådejere, der uafhængig af hinanden bestilte arbejdet hos H1. G1 indgik en aftale med H1. Der skete ingen ændring i samarbejdsaftalen, da H1 blev til et anpartsselskab. Det var de enkelte både, der afgav ordre til H1. Skipperen spurgte H1, om han havde tid, og ellers ringede man til en anden. De enkelte både har handlet med andre trawlbinderier i perioden. Typisk er der tale om, at noget net er revet i stykker, og man afleverer det til H1. G1 kan ikke bestemme over H1, og H1 er ikke forpligtet til at levere et bestemt antal timer. Aftalen er indgået mellem to selvstændige virksomheder, og der har ikke været intentioner om at ansætte folk i G1. De hverken kunne eller ville beskæftige en person i alle ugens fem dage. G1 købte et lager fra starten, og H1 og G1 sørgede i forening for bestilling af nye varer til lageret. De fleste gange bestilte G1 selv, men H1 har også gjort det. Når H1 har sendt fakturaer ud til G1, var der sendt en opgørelse over timeforbruget på hver enkelt virksomhed med. I princippet kunne H1 have sendt en faktura til hver af de enkelte både. G1 var bare en slags formidlingsvirksomhed. Han tror stort set, at alle trawlbinderier afregner på timebasis. G1 havde også en mundtlig aftale med et andet trawlbinderi, som også afregnede på timebasis. Det er således ikke blevet praktiseret sådan, at kun H1 har lavet arbejde for dem. Hvis H1 lavede fejl i sit arbejde, måtte han for egen regning rette for sig. Forevist ekstrakten side 99, forklarede vidnet, at H1 enten skulle lægge en seddel med sit forbrug eller selv bestille nyt til lageret, når noget blev brugt. De betalte H1 for arbejdet med at bestille hjem til lageret.

Parternes procedure

H1 ApS har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at selskabet er rette indkomstmodtager af konsulentindtægter modtaget i indkomstårene 2002 og 2003 fra G1, idet selskabet er rette kontraktpart.

Der er således ikke tale om en lønmodtageraftale mellem G1 og selskabets hovedanpartshaver A. Ved vurderingen heraf gøres det gældende, at der skal ses på hele virksomhedsperioden fra 1990'erne frem til nu. A drev virksomheden i personligt regi under virksomhedsordningen frem til 2001, og skattemyndighederne har aldrig anfægtet dette. Desuden var ejerkredsen bag G1 selvstændige kunder hos H1 før 1996, hvor G1 blev etableret. G1 er en slags indkøbsfællesskab, som ikke har en daglig ledelse, allerede derfor kan der heller ikke være tale om, at A er ansat som lønmodtager, idet dette som minimum ville forudsætte, at der var personale hos G1, som kunne varetage ledelsesmæssige funktioner. Den indgåede kontrakt mellem H1 ApS og G1 understøtter heller ikke, at der er tale om lønmodtageraktivitet. Kontrakten indeholder ikke sædvanlige lønmodtagerrettigheder som for eksempel fast periodisk indkomst, ret til feriepenge, arbejdsskadeforsikring m.v., tværtimod har kontrakten flere af de kendetegn, som karakteriserer en virksomhedsaftale. Dette gælder for eksempel, at selskabet har mulighed for at have flere hvervgivere, hvilket også er forekommet. Selskabet har desuden en driftsrisiko ved sin aktivitet, og afholder selv sine driftsudgifter. Endelig tilrettelægger selskabet selv arbejdet.

Skatteministeriet har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at A er rette indkomstmodtager af de omtvistede beløb i indkomstårene 2002 og 2003, idet der er tale om vederlag til ham for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Der er således tale om lønindkomst, og et selskab kan ikke anses for rette indkomstmodtager af lønindkomst. Da H1 ApS ubestridt har modtaget beløbene, skal denne ved sin indkomstopgørelse medregne beløbene som skattepligtige tilskud jf. statsskattelovens § 4.

Afgrænsningen mellem selvstændige erhvervsdrivende og andre sker efter en samlet vurdering af kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, punkt B.3.1.1. Denne vurdering medfører, at de omhandlede indkomster er lønmodtagerindkomst for hovedanpartshaveren, idet ydelserne var en løbende og integreret del af G1s virksomhed, hvilket understreges af, at sagsøgeren ikke har annonceret med sin virksomhed, og af at arbejdet ikke bestod af en bestemt, nærmere afgrænset opgave, men derimod i den daglige drift af virksomheden. Hertil kommer, at der blev indgået kontrakter af et års varighed, og at hvervgiveren stort set udelukkende var G1, idet der kun i et tilfælde er udført lignende arbejde for andre end G1. Endelig har sagsøgeren ikke afholdt driftsudgifter m.v. af en sådan art og størrelse, som man måtte forvente af en selvstændig erhvervsdrivende. Sagsøgeren har således ikke haft personaleudgifter i de pågældende indkomstår, der var ingen anlægsaktiver i selskabet pr. 30. juni 2002 og pr. 30. juni 2003 var der alene anlægsaktiver til en værdi af 7.991 kr., og selskabets lokaler har været et arbejdsværelse i hovedanpartshaverens hjem samt et værksted i dennes kælder. I indkomståret 2002 har selskabet ikke afholdt udgifter til råvarer og hjælpematerialer, og i indkomståret 2003 var udgifterne hertil blot på 398 kr. De eksterne udgifter har været beskedne og har hovedsageligt været udgifter til revision. De udskrevne fakturaer er udskrevet månedsvis og indeholder ingen angivelse af de bagvedliggende konkrete arbejdsydelser.

Endelig har sagsøgte bestridt, at det kan tillægges betydning, at hovedanpartshaveren tidligere har benyttet virksomhedsskatteordningen, idet man ikke kan støtte ret på en faktisk tilkendegivelse. Det bemærkes herved, at Landsskatteretten ved upåklaget kendelse af 5. november 2003 har afgjort, at hovedanpartshaveren var rette indkomstmodtager af indtægterne i indkomståret 2001, og at beløbet skulle anses for skattepligtigt tilskud til selskabet.

Rettens begrundelse og resultat

Efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder sammenholdt med de kriterier, som er angivet i pkt. B. 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, finder retten, at de honorarer, der er udbetalt til sagsøgeren af G1 i indkomstårene 2002 og 2003 må anses for lønmodtagerindkomst for selskabets hovedanpartshaver A, hvilket har den følge, at beløbene anses for skattepligtige tilskud for sagsøgeren.

Det er ved afgørelsen heraf tillagt vægt, at indkomsten i alt væsentligt alene hidrørte fra G1, og at arbejdet indgik som en løbende og integreret del af G1s virksomhed, ligesom råmaterialer m.v. blev leveret af G1, således at A alene skulle erlægge sin arbejdskraft. Det er videre tillagt vægt, at honoraret blev udbetalt månedsvis på baggrund af anvendte timer og ikke på baggrund af afsluttede ordrer, ligesom der ikke på nogen måde er annonceret med virksomheden. Det er endelig tillagt vægt, at sagsøgeren ikke har dokumenteret at have haft nogen reel økonomisk driftsrisiko, idet der alene er afholdt meget beskedne udgifter, der ikke adskiller sig fra, hvad lønmodtagere sædvanligvis må afholde.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge, idet det forhold, at A tidligere har benyttet virksomhedsskatteordningen, ikke kan føre til et andet resultat.

Som følge af sagens resultat, skal H1 ApS betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Omkostningerne fastsættes til 25.000 kr., hvoraf 1.565 kr. udgør godtgørelse for udlæg til materialesamling, og resten advokatudgifter incl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter